Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø Magasinpost
IDNR 12757
SLØJFEN
Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I februar 2012
HENNiNg Har SELv HaFt kræFt
– Nu er haN patIeNterNes stemme på hospItalet
side 8 – 9
side 10 – 11
Få godE råd
tIl geNeralforsamlINgeN
SådaN Får du
SamarbEJdEt mEd kommuNEN
tiL at FuNgErE
side 4 – 5
et ukueligt ægtepar
I et hus i Rødovre sidder et ikke helt almindeligt ægtepar. Tilbagelænet i en blød sofa, mens brændeovnen sender sin varme ud i den hyggelige stue, og det gule lys fra flammerne venligt rammer de mange billeder af deres børn. Gert og Inger Tillebæk fortæller om den decemberdag i 2000, da tiden stod stille, og de mistede deres søn Morten.
”Morten døde af en kræftsvulst i bækkenet. Elleve dage senere døde min mor. Hendes død opfattede jeg slet ikke,” fortæller Gert Tillebæk, mens Inger Tillebæk supplerer:
”Der gik faktisk et par år, inden det gik op for mig, at min sviger- mor var væk. Det siger måske lidt om, hvilken tilstand man befinder sig i, når man mister sit barn.”
Men i stedet for at gøre ingenting, meldte Inger Tillebæk sig tre måneder efter sønnens død som indsamler for Kræftens Bekæmpelse.
”Jeg måtte bare gøre noget,” som hun siger.
Indsamlingsjobbet blev starten på en imponerende frivilligkarriere, der forleden kulminerede med prisen Årets Ildsjæl i Rødovre. Inden det kom så langt, var Inger og Gert Tillebæk med til at starte Kræftens Be- kæmpelses lokalforening i Rødovre, hvor Gert Tillebæk i dag er formand.
I det hele taget har ægtemanden fra Rødovre svært ved at holde sig fra frivilligt arbejde, og derfor er han også næstformand i Rødovre FrivilligCenter, han er i bestyrelsen for Boldklubben Rødovre og er kasserer i Boldklubben Rødovres Venner. Han er heller ikke bleg for at stille op, når der mangler frivillige til et videnskabeligt forsøg.
Det var for eksempel tilfældet tilbage i 2006, da Gert Tillebæk meldte sig til et forsøg, men få uger efter blev ringet op af folkene bag, som kunne give ham en trist besked: Gert Tillebæk havde kræft. Den syg-
dom, der seks år tidligere havde revet hans søn fra ham. Han fik fjernet den ene nyre, og i dag er han rask.
”Alt det, vi har været igennem, har selvfølgelig været hårdt. Men den frivillige læge Martin Skov Sørensen fra Kræftens Bekæmpelse har været en helt fantastisk hjælp og støtte, et lyspunkt og en inspiration,” siger Gert Tillebæk.
Kort om ægteparret Tillebæk
Inger tillebæk er født og opvokset på sjællands odde og er sygeplejerske.
gert tillebæk er opvokset på Nørrebro i København og er portør.
parret har tre børn Christina på 38 år, Jacob på 23 år og morten, som i år ville være blevet 28 år.
for 12 år siden mistede gert og Inger tillebæk deres kræftsyge søn. I stedet for at sætte sig ned og lade hverdagen sejle forbi blev de frivillige i Kræftens Bekæmpelse. forleden blev ægteparret kåret til årets Ildsjæl i rødovre Kommune.og det med god grund.
Af GiTTe Rode BæRenTzen | fRivilliG sKRiBenT
i HvErt NummEr aF SLØJFEN tEgNEr vi Et portræt aF EN FriviLLig. Har du idEEr tiL EN FriviLLig, dEr Har gJort EN SærLig bEmærkELSESværdig iNdSatS, HØrEr vi mEgEt gErNE Fra dig på SLoEJFEN@caNcEr.dk
måNedeNs
frIvIllIg
3 senesTe nyT |
| ledeR 2
SLØJFEN54
sløjfen udsendes til frivillige i Kræftens Bekæmpelse redaktion
Karin mejding, forebyggelse, anne frøkiær, frivilligindsats, Iben Bøgh Nielsen, patientstøtte og lokal indsats rebecca vang, redaktør, frivilligindsats Kontakt redaktionen på 35 25 79 71
e-mail: sloejfen@cancer.dk Ønsker du at læse sløjfen på nettet: www.cancer.dk/frivillig Bliv inspireret og hold dig opdateret www.cancer.dk/frivillignyt
et travlt 2012 skru ned for SoLEN 2012
Spil golf for brystkræftsagen
viS FLagEt deN 25. marts
Velkommen til 2012. Året er allerede i fuld gang, og det samme er vi i Kræftens Bekæmpelse. Vi har taget hul på et spændende år, og jeg glæder mig hver dag over at arbejde med at sikre bedre vilkår til kræft- patienter og deres pårørende.
For det kan blive bedre. Det viser de seneste måneders heftige debat i medierne om ventetider blandt andet. Debatten har især handlet om patienter med kræft i bugspytkirtlen, som ikke behandles inden for lovens rammer.
Langt de fleste kræftpatienter bliver heldigvis behandlet til tiden, men eksemplet med bugspytkirtelkræft viser, at det ikke er alle. Og det er naturligvis ikke i orden.
Kræftpatienter har krav på hurtig, akut og resolut behandling. Der- for er det vigtigt, at det, der står i de såkaldte kræftpakker, overholdes.
Kræftpakkerne skal sikre, at alle kræftpatienter oplever et veltilrettelagt forløb og uden unødig og lægefagligt begrundet ventetid. Vi kan sim- pelthen ikke byde patienter og deres pårørende andet.
Jeg håber, at I vil være med til at sprede budskabet i jeres arbejde for kræftsagen. Det er først og allermest kræftpatienterne, vi arbejder for, og dem kommer der desværre flere af. Fra 2007 til 2011 er antallet af behandlede kræftpatienter steget med 20 procent.
Det er blandt andet også derfor, jeg er så glad for, at det endelig er lykkedes at få indført gratis HPV-vaccine til alle kvinder op til 26 år.
Jeg glæder mig over beslutningen, der vil redde liv og give livskvalitet for tusinder af kvinder.
Hvert år rammes 400 kvinder af sygdommen, men nu vil vi gå efter verdens højeste vaccinationsgrad, så det tal kan blive bragt kraftigt ned.
Det er et ambitiøst mål, men jeg tror, vi kan nå det. Ikke mindst med hjælp fra alle jer frivillige rundt om i landet. I skal hjælpe os med at sprede budskabet om den gratis vaccine. Det har vi brug for, for selv
om den er gratis, kan vi få svært ved at få fat i alle. Husk derfor altid at have det gode budskab med jer, når I er ude blandt danskerne.
Et andet vigtigt budskab, I kan tage med i rygsækken, er at Kræftens Bekæmpelse vil have strammet lov om røgfri miljøer, som skal revideres i år. Vi mener, at undtagelserne helt skal væk. Som det er nu, må man ryge indendørs i rygerum, rygekabiner, på enkeltmandskontorer, små værtshuse og dagplejehjem. Men der skal ikke være huller i lovgivnin- gen. Kun på den måde kan vi sikre, at ingen udsættes for passiv rygning på arbejdet og i det offentlige rum.
Fjerner vi hullerne i lovgivningen, sikrer vi, at børn og unge ikke udsættes for tobaksrøg, og at danske arbejdspladser bliver 100% røg- fri indendørs. Sidst men ikke mindst får vi ved at lukke hullerne i lovgivningen sørget for, at serveringssteder, værsthuse og hoteller bliver 100 % røgfri indendørs.
Der er nok at tage fat på, men jeg ved, at vi sammen kan løfte den store opgave. Rigtig god arbejdslyst.
Den 10.-11. februar stiller Solkampagnen op i Kastrup Lufthavn og uddeler materialer til børnefamilier på vej til sydens sol.
I den lokale soluge i uge 21 besøger frivillige over hele landet børnehaver og SFO’er for at lære børnene at passe på sig selv og hinanden i solen.
Målet er at få endnu flere institutioner til at indføre en solpolitik, så der altid passes godt på
de små, når UV-indexet er 3 eller højere.
Også sommeren byder på mange spændende events. Bl.a. Iform-løb, Siesta i ZOO og som- merland, samt festivaler over hele landet.
Vi kan altid bruge flere ildsjæle. Tilmeld dig som frivillig på www.skrunedforsolen.dk/frivillig
Pink Cup er Danmarks største golfturnering for kvinder, og i 2012 kan vi fejre 10 års jubilæum. I 10 år har kvinde- lige golfspillere rundt om i landet gjort en stor indsats for at gøre opmærksom på og indsamle penge til brystkræft- sagen. Hvert år spiller 5-6.000 kvinder med i turneringen, hvor interessen for golf forenes med kampen mod brystkræft – en sygdom der rammer 1 ud af 9 danske kvinder.
Pink Cups 10 års jubilæum fejrer vi bl.a. med startgave til alle og ekstra konkurrencer, og vi håber, at du og din golfklub
har lyst til at være med og gøre en indsats for brystkræftsagen.
Gå ind på www.pinkcup.dk og læs mere.
Landsindsamlingen 2012 den 25. marts nærmer sig, og forbered- elserne er allerede i gang. Der er afholdt kampagnestartmøder rundt om i landet, og de mange frivil- lige kampagne- og distriktsledere arbejder på at arrangere landsind- samlingen, så forhåbentligt 30.000 indsamlere kan sendes på gaderne.
Årets kampagne hedder ”Vis flaget”, og den opfordrer som noget helt nyt indsamlerne til at være med til at kommunikere budska- bet. Kræft berører os alle på et eller andet tidspunkt i vores liv. Alle, der er med i landsindsamlingen, har en grund til at deltage. Derfor opfordres indsamlerne til at vise deres grund til at samle ind ved at bære den på en vimpel ude på ru- ten. På den måde er vi rigtig mange, der viser flaget og er med til at sætte kræft på dagsordenen.
Læs mere om årets landsindsamling på www.indsamling.dk
Kræftpakker, hpv-vaccine og revidering af rygeloven. det er blot nogle af de mange emner, vi sammen skal arbejde med i 2012. vi har sat ambitiøse mål for vores arbejde, og de kan kun nås med hjælp fra jer. sig goddag til endnu et år, hvor vi gør alt, hvad vi kan for kræftpatienter og deres pårørende.
artikler til Sløjfen
send en historie om et arrangement som er foregået eller ideer til artikler til sloejfen@cancer.dk. send også gerne foto.
modtag FrivilligNyt
du har mulighed for at modtage et elektronisk nyhedsbrev til frivillige, som Kræftens Bekæmpelse udsender hver 14. dag. FrivilligNyt, som nyhedsbrevet hedder, omtaler aktivit eter for og med frivillige i Kræftens Bekæmpelse.
layout: Quote grafik forsidefoto: sandra åberg Tryk: litotryk København a/s oplag: 3.450
LEIF VESTERGAARD PEDERSEn
Af Anne fRøKiæR | udviKlinGsKonsulenT
Af Heidi HeRmAnsen | junioRpRojeKTledeR Husk solcreme. Også på skituren. Foto: Colourbox
Foto: Pink Cup
4 | Gode Råd Til deT fRivilliGe ARBejde Gode Råd Til deT fRivilliGe ARBejde | 5
hjem-i-hjemmet, materialeambassadører, sygehusfrivillige. flere af Kræftens Bekæmpelses frivilligaktiviteter sker i samarbejde med det offentlige, og kommunerne bliver mere og mere interesserede i hjælp fra frivillige kræfter. men samarbejdet kan medføre dilemmaer i din hverdag som frivillig. læs her hvordan tre frivillige har oplevet samarbejdet.
Af mARie TyGesen | KommuniKATionsKonsulenT
Anne Jensen,
frivillig i Samvær & Støtte ved Kræftens Bekæmpelse. Samvær & Støtte yder støtte til kræftpatienter på sygehusene.
de fRivilliGe som TRussel
”Som frivillig på et hospital har jeg oplevet nogle udfordringer. Jeg har været med tre gange, og jeg kan se, at langt størstedelen af personalet modtager os med kyshånd. Men der er enkelte gange, hvor det virker som om, vi bliver opfattet som en trussel – Selv om vi bidrager med noget af den ekstra medmenne- skelige omsorg, som personalet ikke altid selv har tid til.
Jeg tror, det er vigtigt at tage en dialog med personalet om, hvad man kan bidrage med. Man kan tage et forventningsafstem- ningsmøde med afdelingssygeplejersken. Her kan man aftale, hvad afdelingen vil acceptere, og så kan afdelingssygeplejersken gå ud og sælge idéen til sine kollegaer.”
Ingeborg Kastberg, Frivilligkoordinator, Projekt MedMennesker. Kræftens Bekæmpelse er en del af Projekt MedMennesker.
den fRivilliGe sKAl BesKyTTes
”Projekt Medmennesker handler om at gøre hverdagen lettere for familier, der er ramt af en
alvorlig sygdom. Frivillige i projekt MedMen- nesker fungerer som f.eks. besøgsvenner og bisiddere.
I Projekt MedMennesker er vores udgangs- punkt, at vi ikke tager os af det arbejde, det professionelle personale tager sig af – F.eks.
løft og personlig pleje.
Dilemmaet er, at det kan virke enormt kunstigt for en bruger af Projekt Medmenne- sker. Hvis du som bruger har et tæt fortrolig- hedsforhold til en frivillig, men den frivillige pludselig ikke må hjælpe dig med at komme over på stolen eller ud på toilettet, kan det være svært at forstå.
Men vi har jo de regler for at beskytte den
hjælper
Når frivillige
Lav en skriftlig samarbejdsaftale
Det er altid en god idé at have en skriftlig samarbejdsaftale. Sam- arbejdsaftalen kan f.eks. indeholde en beskrivelse af, hvilke opgaver du løfter som frivillig, hvem du refererer til samt samarbejdets varighed.
Vær et supplement – Ikke en erstatning
Din frivillige indsats er et supplement til den offentlige indsats.
Det offentlige har en række omsorgsforpligtelser over for borgeren.
Dem kan du som frivillig ikke påtage dig.
Hav respekt for faglige kompetencer
Ofte vil du selv have en faglig baggrund inden for dit frivillige felt.
Du er måske tidligere sygeplejerske eller socialrådgiver. Men det er vigtigt at kende din rolle som frivillig og respektere, at de ansatte har faglige kompetencer, som du ikke skal udfordre.
Sørg for at samarbejdet sker på KB’s præmisser
En kommune eller anden offentlig instans kan ikke bestemme, hvad Kræftens Bekæmpelse skal bruge sine kræfter på. Det kan kun Kræftens Bekæmpelse.
Du har tavshedspligt i personsager
Som udgangspunkt må du ikke videregive personfølsomme oplys- ninger om de borgere, du arbejder med i dit frivillige arbejde. Du kan dog gøre en undtagelse, hvis du har et klart udtrykt samtykke fra borgeren.
Du kan ikke være ansvarlig for lovpligtige opgaver
I forhold til løsningen af lovpligtige opgaver, er det de ansatte, der har ansvaret. Som sagt – Den frivillige indsats er et supplement ikke en erstatning!
Pas på dig selv og brug din områdekonsulent!
Hvis du på noget tidspunkt føler, at dine grænser bliver overskredet, så sig fra! Er du i tvivl, kan du altid kontakte din områdekonsulent.
Kilde: Frivilligindsats
Når du samarbejder med en kommune eller en anden offentlig instans i dit frivillige arbejde, kan disse råd være gode at have i baghovedet:
Syv gode råd
det
offentlige
frivillige. Vi siger altid til de frivillige, at de skal holde fast på, at det er nogle regler, de er under- lagt. Den frivillige skal ikke stå med ansvaret, men kunne fortælle brugeren, at det er frivilligko- ordinatorens og styregruppens regler.”Anne Jensen, frivillig besøgsven ved Kræftens Bekæmpelse. Som frivillig besøgsven hjælper man kræftsyge patienter i dagligdagen.
BARRiKAdeRne RyGeR op
”Som besøgsven er jeg af og til med hos lægen el- ler til samtaler på hospitalet. Og når jeg fortæller, at jeg er besøgsven fra Kræftens Bekæmpelse, så kan barrikaderne godt ryge op. De synes, jeg er ir- riterende, når jeg stiller de opklarende spørgsmål.
Jeg prøver at tackle det ved at understrege over for personalet, at jeg ikke ved en masse om kræft eller kemo. Jeg er med som en veninde. Det virker på en måde lidt afvæbnende.”
Hanne Filt Jensen,
næstformand, Læsø lokalforening
find den ReTTe BAlAnce
”I samarbejdet mellem kommunen og de frivillige foreninger, skal vi være opmærksomme på, at der er den rette balance og en klar ansvarsfordeling.
Læsø lokalforenings samarbejde med kom- munen er positivt, og vi har mødt stor imøde- kommenhed og hjælp.
Læsø kommune har en vision om aktivt med- borgerskab og ser for øjeblikket en mulighed i de frivillige organisationer som endnu mere aktive og engagerede samarbejdspartnere.
Derfor deltog 13 vidt forskellige frivilligfor- eninger i et brainstormmøde om rekruttering af frivillige. Det var selvfølgelig en måde for kom- munen at danne sig et overblik over, hvad man egentlig har af frivillige ressourcer. Men det betød faktisk, at de forskellige foreninger opdagede hinanden og fik øjnene op for, at vi kan supplere og bruge hinanden meget mere.”
6 | foReByGGelsen foReByGGelsen | 7
vidunderlivet lancerer en ny kampagnebluse, og bag logoet står den 44-årige designer louise eeg, der selv har haft livmoderhalskræft. ”Jeg vil oplyse og gøre en forskel,” lyder forklaringen på hendes frivillige hjælp til foreningen.
Af mie fiscHmAnn jøRGensen | fRivilliG sKRiBenT
min hjælp
skal være med til at oplyse
”What doesn’t kill you, makes you stronger.” Eller sagt på dansk: ”Det, der ikke dræber dig, gør dig stærkere”.
Citatet passer meget godt på designer Louise Eegs liv. Som 32-årig blev hun ramt af livmoderhalskræft og gennemgik en stor operation, hvor blandt andet livmoderen blev fjernet. Sygdommen satte gang i en række overvejelser og betød radikale ændringer for den unge kvinde.
Alle levevilkår – både de private og de arbejdsmæssige – blev taget op til revision, fortæller hun i dag 12 år efter, bomben sprang.
”Da jeg fik diagnosen, var mine tanker et stort kaos. Jeg besluttede,
at mit firma skulle afvikles, for jeg kunne ikke magte at tænke på mit arbejde, mine leverandører, mine ansatte og mine kunder. Det handlede bare om min egen overlevelse og om at blive rask. I løbet af 10 dage lå jeg på operationsbordet. Så det hele gik meget stærkt, og beslutningerne var pludselig ikke så svære at tage.”
Hurtigheden og den store operation var nødvendig, viste det sig.
”Kræften var ikke gået igennem livmoderhalsen, men jeg fik at vide, at den kun var en halv millimeter fra at gøre det. Jeg fik fjernet hele min livmoder, toppen af min skede og en masse lymfekirtler,” siger Louise
Ingredienser:
400 g store grønlandske rejer med skal (evt. frosne) 3 dl kokosmælk
2 tsk rød eller grøn thailandsk karrypasta 2 gulerødder i tynde skrå skiver
1 courgette i tynde skrå skiver
1 rød peberfrugt i strimler 2 spsk fishsauce
400 g rensede spinatblade 3 spsk hakket frisk koriander
Tilbehør:
Ris
Tilberedningstid:
30-45 min.
Fremgangsmåde:
Tø evt. rejerne op, pil dem – behold evt. skallen på halestykket. Læg dem på køkkenrulle og dup dem tørre.
Åbn dåsen med kokosmælk uden at ryste den.
Kom 6 spsk af det øverste tykke lag af kokos- mælken i en stor sauterpande sammen med kar- rypastaen. Bring det i kog og lad det koge lidt ind under omrøring i 2 min.
Tilsæt gulerødder, courgette og peberfrugt.
Vend grønsagerne 2 min. på panden.
Tilsæt 2 dl kokosmælk og fishsauce og varm det igennem. Tilsæt rejer og spinatblade og vend det sammen, til spinaten er faldet sammen.
Krydr evt. med salt og peber og server med frisk, hakket koriander.
reJer I KoKos-KarrysauCe
madhJØrNet
Eeg, der efterfølgende måtte slås med en række lymfeknuder i maven.
Lægerne sugede væske ud af knuderne 3-5 gange, og de generede Louise Eeg i rigtig lang tid.
det psykiske og fysiske hænger sammen
Men pludselig en dag stoppede knuderne i maven med at genere. Hvor- for ved Louise Eeg ikke, men hun er overbevist om, at det handler om, at hun fik overskud til at tænke på andet end sygdom. Overskud til at træffe nogle store beslutninger.
”Selvfølgelig blev jeg syg i første omgang, og jeg har muligvis også haft et svagt immunforsvar. Men jeg er ret overbevist om, at der også var tale om følelsesmæssig ”kræft”, og det forsvandt først, da jeg fik løsnet op i tankerne og fik afsluttet de ting i mit liv, som drænede mig. I bund og grund handler det om at tage ansvar for sit liv og tage nogle meget svære beslutninger .Beslutninger som i nogle tilfælde kan vedrøre selv den tætte familie,” siger Louise Eeg, der fem år efter sin sygdom blev skilt.Siden den gang har hun haft det godt. Faktisk har der overhovedet ikke været nogen problemer. I stedet føler hun sig stærk og livsglad. Der er intet, der kan slå hende ud, og derfor har hun sagt ja til at designe for Kræftens Bekæmpelses kampagne, Vidunderlivet. Uden at kræve en krone for det.
”Jeg gør det udelukkende for at oplyse. Jeg ser ikke nogen som helst grund til ikke at hjælpe og være med til at bekæmpe sygdommen. At kunne være med til at oplyse og få folk til at tage valget om at få vacci-
nen eller gå til screening, er den største gave. Jeg håber, at jeg med min hjælp, kan være med til at gøre en forskel.”
vidunderlivet
I løbet af 2012 bliver HPV-vaccination gratis for kvinder op til 26 år.
Den præcise dato for, hvornår man kan blive vaccineret gratis, kendes først, når alle detaljer om vaccinationstilbuddet er udarbejdet. Dette arbejde er sat i gang i forlængelse af finanslovens vedtagelse. Der er to vacciner på markedet. Det ene firma har fra januar nedsat prisen. De to vacciner er ikke helt ens.
Læs mere om forebyggelse af livmoderhalskræft på vidunderlivet.dk og følg kampagnen på facebook.com/vidunderlivet.
Louise Eeg 44 år
uddannet designer fra margrethe-skolen i 1990.
har en bachelor i Business administration (BBa) fra the american College i london
har i dag sin egen designbutik i København.
Foto: Katrina Palad
8 | pATienTsTøTTe pATienTsTøTTe | 9
hvad skal der stå i pjecen?
hvordan skal hospitalets venteværelse se ud? det er nogle af de spørgsmål, som frivillige patienttalsmænd diskuterer, når de mødes med herlev hospital og rigshospitalet.
”Man skal have Mod på at sige sin Mening og vide, at Man ikke koMMer til at ændre hele verden”
”Jeg har været Meget til- freds Med Min behandling, Men der er Jo altid plads til forbedringer. derfor ville Jeg arbeJde soM patienttals- Mand”
Af iBen BøGH nielsen | KommuniKATionsmedARBejdeR
| foTo: sAndRA åBeRG, fRivilliG foToGRAf
Patienterne er eksperterne. De ved, hvad de har brug for, og hvordan de vil kommunikeres med. De ved også, hvad de fysiske rammer på hospitalerne betyder for dem. Derfor gik Kræftens Bekæmpelse, Herlev Hospital og Rigshospitalet i 2009 i gang med et pilotpro- jekt, hvor de ville inddrage kræftpatienter på en ny måde. 10 patienter, hvis erfaringer ikke lå mere end 5 år tilbage, blev rekrutteret til hvert hospital. De er talsmænd for kræftpa- tienter og kommer med input til hjemmesi- der, vurderer nye tiltag og fortæller, hvordan venteværelserne kan blive mere hyggelige. Her var tippet, at der skulle kunst på væggene. Det
tog hospitalerne til sig og har søgt penge hos Statens Kunstfond. De mange gode forslag har betydet en positiv evaluering af projektet, og derfor fortsætter det. Målet er at få patienttals- mænd over hele landet.
Gode ideer
På ét år har patienttalsmændene haft ca. 26 arbejdstimer og 5-6 møder med hospitalet.
Før mødet med hospitalet sætter patient- talsmændene sig sammen og kigger på den opgave, de er blevet stillet. Bagefter mødes de med hospitalet og fortæller, hvad de er nået frem til.
Da 50-årige Henning Ziegler en dag sad i venteværelset på Herlev Hospital, så han Kræftens Bekæmpelses opslag om patienttalsmænd.
I dag er han en del af korpset, og det er et job, han er meget glad for:
”Jeg tænkte, det var en oplagt måde at påvirke kræftsagen, og hvor jeg kunne sige min mening på god og struktureret vis. Selv om det er små ting, vi ændrer, så tror jeg alligevel, det nytter,” fortæller Henning Ziegler, som sammen med patienttalsmændene har sørget for, at man kan bruge ventetiden på hospitalet konstruktivt: ”Vi ville gerne have, at der var aviser til patienterne. Det, syntes hospitalet, var en god idé, så den gik de videre med. nu kan man læse Berlingske og en række ugeblade, mens man venter. Der er også kommet nyheder på Info-TV og opslag om det gratis trådløse internet.”
ikke en brokkeklub
Henning Ziegler indrømmer, at han var lidt betænkelig ved at blive patienttalsmand, for tænk, hvis det nu blev en brokkeklub: ”Man skal have overskud til at sætte sig udover sin egen situation. Jeg var lidt uro- lig for, at det ville gå hen og blive til en masse brokkeri, hvor folk ville øse ud af deres dårlige oplevelser. Men sådan har det ikke været.”
For Henning Ziegler har det været meningsfuldt, og møderne har mundet ud i mange gode diskussioner, hvor det også har været i orden at sige sin ærlige mening. Patienttalsmændene lagde for eksempel ikke skjul på deres holdning til en af hospitalets pjecer: ”Der sagde vi lige ud, at den simpelthen var for ringe. Den var ikke venlig nok, der stod overflødige ting, og der manglede noget om at være pårørende. Kritik- ken tog de til sig, droppede pjecen og anbefaler i stedet Kræftens Be- kæmpelses pjece,” lyder det fra Henning Ziegler. Det åbne forum, det gode samarbejde med hospitalet og muligheden for at sætte sit præg har gjort, at Henning Ziegler gerne vil fortsætte som patienttalsmand.
Anne Sørensen har været med til at sætte sit præg som patienttalsmand.
Det er dog ikke alt, der er gået igennem, fortæller hun:
”Man kan jo ikke få alle de gode forslag gennemført. Det kan skyl- des flere ting, bl.a. kender vi jo ikke alle forretningsgangene, og nogle ting er måske forsøgt ændret, men har vist sig ikke at være hensigts- mæssigt.”
En af de ting, patienttalsmændene gerne ville have ændret på Onko- logisk Afdeling, var at få to døre i lægens konsultationsrum:
”Jeg har prøvet at sidde i venteværelset og vente på svaret på mine undersøgelser. Dér kunne jeg følge med i de andre patienters kommen og gåen ud fra konsultationsrummet og se deres reaktioner på snakken med lægen. nogle tudbrøler, og det er meget ubehageligt som ventende patient, men også for patienten, som går ud. Der er simpelthen ingen mulighed for at være privat i sådan en situation. Vi foreslog, at man lavede en bagudgang, så man ikke skal gå ind og ud af samme dør.
Som læge eller sygeplejerske tænker man måske ikke over, at det kan være et problem, og derfor er det jo godt, vi er der. Desværre kunne det ikke lade sig gøre, for de var nået for langt i byggeprojektet. Men de var forstående og kunne se problematikken,” fortæller 57-årige Anne Sørensen, der fik kræft i 2008. Hun har været meget glad for samarbej- det med Herlev Hospital, og hun føler, at hun er blevet hørt og taget alvorligt.
”Det har været rigtig spændende, og jeg må indrømme, at det også har været en slags terapi for mig. Jeg har talt med andre patienttals- mænd om det at have kræft, og hvordan det påvirker én, og arbejdet har på den måde hjulpet mig med at få bearbejdet min egen kræftsyg- dom,” lyder det fra Anne Sørensen, som meget gerne fortsætter som patienttalsmand.
frIvIllIge er
kræFtpatiENtErNES
StEmmE ....
10 | KRæfTens BeKæmpelse KRæfTens BeKæmpelse | 11
Af ReBeccA vAnG | KommuniKATionsKonsulenT
dEN godE
geNeralforsamlINg
a B C d E F G H
i j k
m n
l
p o
S t
Q r
u v
z
å
X y æ
ø
Kalenderen viser februar, og det betyder, at der inden for de næste to måneder skal afholdes generalforsamling. men hvordan er det nu, man gør? vi guider dig til den gode generalforsamling. fra a til å.
aNNoNcEriNg
generalforsamlingen skal varsles 14 dage før ved annoncering i dagspressen eller ved opslag.
bErEtNiNg
I beretningen fortæller formanden om året, der gik.
cigarEttEr
på hvilken måde kan lokalfor- eningen sætte fokus på lov om røgfri miljøer, der skal revideres til foråret? det kunne være et spørgsmål, man kunne drøfte med generalforsamlingen.
dagSordEN
dagsorden for general- forsamlingen behøver ikke nødvendigvis at være gengivet i annoncen i avi- sen. det er tilstrækkeligt med ”dagsorden ifølge vedtægterne”.
EFtErFØLgEr
er det blevet tid til at sige farvel til den gamle formand eller nogle af bestyrelsesmedlem- merne? så sørg for at hylde de afgående og sige tak for det arbejde, han eller hun har lavet for foreningen.
FormaNd
formanden byder velkommen, leder valget af dirigent, aflægger beretning og afslutter general- forsamlingen.
gENEraLForSamLiNg
generalforsamlingen skal varsles 14 dage før ved annoncering i dagspressen eller ved opslag.
Humor
generalforsamlingen behøver ikke at være formel og kedelig. der må gerne være tid og plads til grin.
iNdkomNE ForSLag
dagsordenen skal også indeholde et punkt med titlen ”indkomne forslag”. forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til formanden senest otte dage før generalforsamlingen.
Ja
sørg for at der er plads til alle, der vil sige noget. hav med andre ord ja- hatten på over for
ideer og forslag.
kaSSErErtil generalforsamlingen fremlægger kassereren det reviderede regnskab. regn- skabsblanketten er udsendt med materialet til samtlige lokalforeninger. husk at re- turnere den til landskontoret efter generalforsamlingen.
NæStFormaNd
hvis formanden ikke er til stede, overtager næstformanden hans eller hendes opgaver.
matEriaLE
I begyndelsen af januar modtager du og resten af lokalforeningen materialet til generalforsamlingen.
LaNdS-
orgaNiSatioNEN
punkter til beretningen om årets gang i lands- foreningen er udsendt i generalforsamlingsmate- rialet til alle lokalforenin- ger og kan bruges efter bestyrelsens valg.
opLySNiNgSarbEJdE
på generalforsamlingen skal lokalforeningens ak- tivitetsplan og forskellige aktiviteter for den kom- mende periode drøftes.
er der for eksempel behov for mere oplysningsar- bejde, eller bør der tages initiativer over for kræft- patienter i området? det skal der tages stilling til.
på baggrund af drøftelsen på generalforsamlingen er det op til bestyrelsen at planlægge det endelige årsprogram.
på pLadS
sørg for at finde et godt lokale til ge- neralforsamlingen. det skal hverken være for stort eller for småt. sørg for at der er stole til alle deltagere.
SuppLEaNt
husk også at få valgt suppleanter, når I vælger bestyrelses- medlemmer.
tidSpuNkt
generalforsamlingen af- holdes en gang om året og inden udgangen af marts.
Quiz
en quiz skal der måske ikke være, men sørg for at hive alle gode ideer, spørgsmål og svar ud af de frem- mødte. præcis som i en quiz.
rEgiStrEriNgS- bLaNkEt
husk at have den med til generalforsamlingen, så nye medlemmer kan melde sig ind.
uNdErHoLdNiNg
sørg evt. for et festligt ind- slag. det kan lokkes flere til generalforsamlingen.
vaLg aF dirigENt
Bestyrelsen bør have et forslag parat til, hvem det kan være.
zoom
hav fokus på de ting, I skal have besluttet og hold tungen lige i munden, hvis snakken bevæger sig ud af en bestemt tangent.
åbENHEd
en af Kræftens Bekæmpelses værdier.
gælder også på en aften hvor man holder generalforsamling.
XFactor
vælg en dato og et tids- punkt for generalforsamlin- gen, som ikke er samtidig med fodboldlandskampe, Xfactor, finale, valgaftener eller andre tv-magneter.
ævLE
eller sagt på en anden måde: ikke så meget ævl og kævl.
en generalforsam- ling skal afholdes i en god tone.
yNgStE maNd
sørg for også at gøre plads til nye og yngre kræfter, hvis de gerne vil deltage aktivt i be- styrelsesarbejdet. der skal også være plads til yngre bestyrelses- medlemer.
ØL
måske ikke, men sørg for
at der er noget at drikke til
deltagerne.
12| KRæfTens BeKæmpelse KRæfTens BeKæmpelse | 13
to specialestuderende fra CBs har haft otte frivillige fra Kræftens Bekæmpelse under lup. hvad motiverer frivillige? og hvordan ser fremtiden for det frivillige arbejde ud? svarene på de spørgs- mål forsøger Johanne sophie Krøyer og gunvor Winther hvidtfeldt at finde frem til.
Af GunvoR WinTHeR HvidTfeldT oG joHAnne sopHie KRøyeR | foTo: QuoTe GRAfiK oG fRidA GReGeRsen
er du eN af
HattEdamErNE eller cv-JægErNE?
Kender du de der ”hattedamer”, der mest af alt er frivillige for kaffen og kagens skyld? Eller kender du de der unge frivillige, der kun møder op for at få noget på deres CV? Du kender sikkert forestillingerne om dem.
Vi er to specialestuderende fra CBS, der har undersøgt, hvorfor de frivillige er frivillige i Kræftens Bekæmpelse, og om der mon er forskelle mellem unge og ældre frivillige. Vores speciale giver et bredspektret bil- lede af, hvad der motiverer frivillige og sammenligner motivationsfakto- rerne mellem de yngre og de ældre frivillige.
det fandt vi ud af
Opstart: En række faktorer gør sig gældende for de interviewede i forhold til deres start som frivillig. Det drejer sig bl.a. om at kunne gøre
en forskel, om Kræftens Bekæmpelses troværdighed og selvfølgelig om at have haft kræft helt tæt på.
Men motivation handler også om at blive ved som frivillig; om at opretholde den daglige glæde og tilfredsstillelse ved arbejdet. Igen ses flere af de måske mere indlysende faktorer som f.eks. at gøre en forskel og at have personlige erfaringer med sygdommen. Men også det sociale liv og udfordringerne i forbindelse med selve arbejdsopgaverne er af betydning for begge grupper af frivillige. Flere beskriver desuden den næsten berusende følelse, når alting lykkes, når eventen er en succes, eller når pengene fra landsindsamlingen bliver talt op.
Motivation: Et andet tema, der går igen, er følelsen af forpligtelse.
Forpligtelse over for sig selv, over for opgaven og ikke mindst over
for andre frivillige. De interviewede føler ikke nødvendigvis, at det er forventet, at de fortsætter, men de føler sig i høj grad forpligtet til at færdiggøre, hvad de har sat i gang. Samtidig giver flere udtryk for en bevidsthed om, at de opgaver, de måtte efterlade, jo så blot skal udføres af andre frivillige.
Den sidste faktor, der har indflydelse på de frivilliges motivation, handler om frustrationer. Samtlige frivillige giver udtryk for, at de ikke oplever frustrationer, der får dem til at genoverveje deres frivil- lighed. når de har frustrerende oplevelser, er det især i forhold til andre frivillige, der ikke møder op eller ikke gør som lovet. Eller i forhold til organisationen, når der mangler koordination af opgaver, eller når det er svært at finde frem til en kontaktperson.
Forskel i motivation mellem unge og ældre: Hovedkonklusionen i specialet er, at der ikke er nævneværdig forskel i intensiteten af de frivilliges motivation. Den yngre gruppe er ikke blot ude på at få noget
på deres CV, for så hurtigt at forlade arbejdet igen. Ej heller ønsker de ældre blot at sidde og drikke kaffe uden egent-
lig at foretage sig noget.
Men der er nogle forskelle. De yngre har det som en del af deres motivation at prøve kræfter
med arbejdsopgaver, der kan forbedre deres CV og fremtidige karriere.
Den ældre gruppe lægger i stedet større vægt på anerkendelse fra og tilhørsforhold til Kræftens Bekæmpelse, mens den yngre gruppe er mere klare omkring deres praktiske forvent- ninger til organisationen.
Events eller lokalforeninger: Samtidig kan man diskutere, om opdelingen af de frivillige, hvor de yngre laver projekt- og eventarbejde, mens de ældre er i lokalforeningerne, er helt tilfældig. Og hvis ikke, om dette skyldes forskelle i ønskede arbejdsopgaver eller strukturelle og kulturelle forskelle i den måde, Kræftens Bekæmpelses frivillige arbejde er bygget op. Selv om undersøgelsen nok peger i retning af det sidste, kan den ikke give et endegyldigt svar på dette spørgsmål.
Fremtiden: Det, specialet kan konkludere, er derimod, at Kræftens Bekæmpelse har en stor gruppe af dedikerede og motiverede frivillige, og at udfordringen i fremtiden først og fremmest bliver, hvordan disse frivillige bedst muligt indgår i Kræftens Bekæmpelses arbejde.
sådan gjorde vi
Otte frivillige deltog i interview omkring deres motivation, deres glæder og deres frustrationer omkring livet som frivillig.
De frivillige var delt i to grupper – en bestående af forholdsvis yngre (ca. 25-35 år) og en bestående af forholdsvis ældre frivillige (ca. 45-65 år).
Undersøgelsen er kvalitativ. Den siger altså ikke noget om alle fri- villige i Kræftens Bekæmpelse. Til gengæld går den i dybden med ikke blot, hvorfor den enkelte begyndte som frivillig, men også hvorfor vedkommende vedbliver med at være frivillig.
Vil du læse kandidatafhandlingen ”Volunteer Motivation”? Så skriv en mail til gwh@cancer.dk
Kom og gør en god handel. netop nu er der udsalg i netbutikken. Vi sælger ud af restvarerne på lageret, så der kan blive plads til alt det nye i netbutikken. Og selv om varerne er til nedsat pris, støtter du stadig den gode sag, da hver en krone hjælper i kampen mod kræft. Se både udsalgsvarerne og nye varer i net- butikken på www.købogstøt.dk.
Tørklæde
Bomuldstørklæde med flotte farverige blomster og påfugle design samt sjove kvaster i enderne.
Før pris: 179,- kr.
nu pris: 99,- kr.
Halskæde
Enkel halskæde i brun bom- uldssnor med 2 søde vedhæng;
et blad og en lille sommerfugl.
Før pris: 129,- kr.
nu pris: 69,- kr.
Nøgle- og mobilsnor Kvalitets nøgle- og mobilsnor i ægte læder. Brug den til både nøgler, mobiltelefon eller charms.
Før pris: 149,- nu pris: 89,- kr.
Fingerring med blomst Smart fingerring med moderne blomsterrose i dyb sort farve.
Ringen er one-size og med elastik.
Før pris: 129,- kr.
nu pris: 79,- kr.
Mobilholder med blomster Praktisk taske til mobilte- lefonen besat med små, grå stofblomster og et par sjove kvaster.
Før pris: 199,- kr.
nu pris: 119,- kr.
gode tIlBud I NetButIKKeN NetButIK
Foto: Frida Gregersen, frivillig fotograf
15 lAndeT RundT |
en million mere til kræftrehabilitering
Frederiksberg Kommune styrker indsatsen for at hjælpe kræftramte borgere tilbage til et godt liv. Kommunen har afsat yderligere 1.100.000 kroner om året til at udvide kræftrehabiliterin- gen. Der er således afsat i alt 2.620.000 kr. til kræftområdet i 2012. Kræftens Bekæmpelses lokalforening har nøje fulgt med i de politiske oplæg til – og forhandlinger om – det endelige budget for 2012. Vi har som erklæret mål for vort arbejde slået fast, at vi i samarbejde med forvaltningen, sundheds- og omsorgsudval- get og Kræftens Bekæmpelse vil bidrage til at gennemføre kommunens sundhedspolitik 2011 – 2015. Gennem læserbreve i lokalpres- sen og møder med politikere og sundheds- og omsorgs-forvaltningen har vi, støttet af Jakob Guldberg fra regionskontoret, arbejdet for at få sat handling bag ordene. Og det er derfor særdeles glædeligt, at det nu sker.
Jørgen Bernth, Frederiksberg lokalforening.
Kontakt: jrgen.bernth@gmail.com tlf.: 38740010
AaB ishockey gav 18.500 kr.
til kampen mod brystkræft
Ishockeyspiller Lou Dickenson tog i slutningen af oktober kontakt til Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Aalborg. Sammen med sine holdkammerater på AaB Ishockey ønskede Lou, som mistede sin svigermor Helena til kræft sidste år, at være med til at skabe en indsamling i november måned til fordel for brystkræft. I samarbejde med Lou blev der oprettet en indsamlingsportal, hvor alle via nettet kunne give et personligt bidrag til indsamlingen. Derudover blev Lous spillertrøje bortauktioneret, klubbens supportere samlede penge ind ved hjemmekampene og ved deres julefrokost, og der blev lagt ekstra til indsam- lingen, hver gang AaB scorede et mål. Takket være en kæmpe indsats fra ikke mindst AaB
Ishockeys supportere og Aalborg lokalforening blev støtteindsamlingen en stor succes. Tirsdag den 6. december kunne Lou overrække en check på 18.500 kr. til ”Støt Brysterne”.
Louise Mejling Laugesen, Aalborg lokalforening.
Kontakt: louisemejling@gmail.com
nu kommer parkrun til Hillerød
Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Hillerød har taget initiativ til at starte et nyt parkrun.
Parkrun er et gratis løbearrangement, der vinder stadig større udbredelse i hele landet.
Uanset om du gerne vil i gang med at løbe eller vil holde formen ved lige, er der nu en oplagt mulighed for at få snøret løbeskoene.
Hillerød parkrun inviterer alle, der har lyst til at løbe i de smukke naturomgivelser i Præstevang hver lørdag morgen kl.9. Det vigtigste er ikke, hvor hurtigt du løber, men at du løber med.
Det er vigtigt, at du inden løbet tilmelder dig på parkruns hjemmeside. Ved tilmeldingen får du et løbenummer, som du skal medbringe på dagen. Du tilmelder dig her: www.parkrun.dk/
tilmelding.
Ole Andersen, Hillerød lokalforening.
Kontakt: 20 94 16 92 eller på vores facebookside: on.fb.me/parkrunhilleroed
stevnsprisen til jonna olsen efter 25 års tro tjeneste
Bestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelse på Stevns gennem 25 år, Jonna Olsen, fik den 13. december 2011 ved et meget velbesøgt arrangement i Snurretoppen i Store Heddinge
overrakt Stevnsprisen. Den uddeles hvert år af Folkeoplysningsudvalget til en person eller forening, der gør en indsats for det frivillige arbejde på Stevns. 81-årige Jonna Olsen har en stor berøringsflade via sit frivillige arbejde, og der var mødt rigtig mange mennesker op for at hylde hende, da hun fik overrakt prisen, og for at være med til at sige hende tak for hendes store arbejde og indsats. Jonna Olsen fik meget velfortjent prisen, fordi hun er et meget energisk, meget aktivt og meget hjælp- somt menneske.
Anny Borch Jensen, Kræftens Bekæmpelse på Stevns.
Kontakt: Tlf. 56504095 eller 2924 7726
på med forklædet, mænd
Viborg lokalforening udbyder igen det suc- cesfulde madlavningskursus for mænd. Denne gang med overskriften ”Lev livet mand”. Vi ønsker at videreføre Kræftens Bekæmpelse landsdækkende kampagne fra 2011, som havde fokus på mænd og det liv, der skal leves – med vægt på at forebygge, at opdage eventuel sygdom i tide og leve bedst muligt med kræft. Sund og forebyggende kost, sam- men med masser af bevægelse og træning, holder kroppen stærk og funktionel hele livet.
På madlavningskurset vil vi tilberede sund hverdagsmad med årstidens, primært danske
og økologiske råvarer. Kurset foregår i Houl- kærskolens hjemkundskabslokale, Skaldehøjvej 14, 8800 Viborg. Onsdage den 8., 22. og 29.
februar og den 7. og 14. marts 2012 kl. 17.30 – 21.00
Anne Marie Hjort, Viborg lokalforening Kontakt: 86 67 57 71
vær til stede når du spiser
Mindfull spisning er en vej til at slå automat- piloten fra, og derfor var det på programmet i uge 39 på Dallund. ”Det er ofte rastløse følelser, uro og tristhed, som håndteres med vanen - en tur i køleskabet” forklarer cand.
psych. og mindfulnesstræner Silke Rowlin og fortsætter: ”Det er vigtigt, at det, vi foretager os, også har vores fulde opmærksomhed. Det, vi foretager os lige nu, er det vigtigste i livet lige nu. Giv dig for eksempel god tid til at nyde synet, duften og smagen af din mad”.
Deltagerne spiser frugt mindfull guidet af Silke
Rowlin. Og som en af deltagerne sagde: ”Jeg opdagede smagsløg, jeg ikke vidste, jeg havde, det var en nydelse – måske behøver jeg ikke spise så meget, hvis jeg er mere nærværende, på det som jeg spiser.”
Lisbeth Bøilerehauge, RehabiliteringsCenter Dallund
Kontakt: llb@dallund.dk – tlf.: 63891402
vil du have noget med i Tæt på Kræft
Så får du her deadlines for input for hele 2012:
Nr. 2 – 2012. Deadline: 23. april.
Udkommer den 1.-2. juni og dækker juni-august.
Nr. 3 – 2012. Deadline: 23. juli.
Udkommer den 31. august-1. september og dækker september-november.
Nr. 4 – 2012. Deadline: 22. oktober.
Udkommer den 30. november-1. december og dækker december-februar 2013.
