Flere indsamlere

SLØJFEN 30

Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige

januar 2008

Vellykket

Der er tilfredshed hos lokalforeningerne, når de bedømmer de aktiviteter de gennemførte i 2006. Læs mere side 14.

På landsplan er målet 2500 flere indsamlere i forhold til 2007. Stigningen skal bl.a. sikres ved en ekstraordinær phoner-indsats.

I Lyngby-Taarbæk har kampagnelederen mange gode råd, som han gerne vil dele med andre. Læs mere om årets landsindsamling på side 2-4

Flere indsamlere

Arkivfoto: Morten Lykkeberg.

90%

90%

90% 90%

90% 90% 90% 90% 90% 90 90 90 90% 90%

90 90% 90%

90% 90 90 90% 90%

90%

90% 90%

90%

eller særdeles vellykket

Hvad er en ”phoner”?

En phoner er en person ansat i Kræftens Bekæmpelse – typisk en studerende - der arbejder op til 10 timer ugentligt. Som ansat er en phoner oplært omkring landsindsam- lingen og Kræftens Bekæmpelses aktiviteter i øvrigt, og en phoner bruger SAM, således at indsamlerne er registreret så de kan ses og benyttes af kampagne- og distriktslederne med det samme. Erfaringen siger, at indsamlere hvervet af phonere er meget tilfredse med den måde, det foregår på.

Solkultur

– fundraisingkultur

I november holdt jeg ferie i Australien.

Her oplevede jeg på flere områder en lidt anden kultur end hjemme i Danmark.

Alle er utroligt opmærksomme på solen. Legepladserne er dækkede med store solsejl, solbeskyttelsesmidler med faktor 30, i skoleuniformen indgår hovedbeklædning og selv små børn til svømmeundervisning har badehætter på for at undgå solens stærke stråler. Det er ganske naturligt at beskytte sig mod solen.

Jeg oplevede førstedagen af en Relay for Life (Stafet For Livet) i Murray Bridge i staten South Australia. Tidsmæssigt var den placeret, så man undgik mest muligt af de farlige solstråler midt på dagen – så start kl. 14.00 lørdag og slut søndag kl. 09.00. 17 hold med små 300 deltagere var med – fulde af energi og entusiasme.

Godt 40 fightere deltog i åbningen og det meste af arrangementet som holddel- tagere. Antalsmæssigt lignede det meget vore flotte stafetter. Holdene havde dog en mere central plads. Alle havde et te- ma, som viste sig i holdets udklædning, stafet, teltudsmykning og banner.

Der er en noget andet fundraising- kultur i Australien end i Danmark. Det er naturligt at deltage i events, at være fri- villig og at indsamle penge. En frivillig deltager fortalte mig, at det er helt al- mindeligt, at man som deltager i Relay for Life rejser mindst 100 australske dol- lars svarende til ca. 500 kr. For målet er jo at fjerne sygdommen!

De frivillige i Murray Bridge brændte alle for sagen. Her er der ingen forskel mellem kræftfrivillige i Australien og i Kræftens Bekæmpelse!

Glædelig jul og godt nytår!

Flere indsamlere

På landsplan er målet 2500 flere indsamlere i forhold til 2007.

Stigningen skal bl.a. sikres ved en ekstraordinær phoner- indsats. Målet er i alt 26.500 indsamlere i 2008, som vil gøre, at der kommer flere penge ind til kampen mod kræft.

BJARNE HEIDE JØRGENSEN LANDSSEKRETÆR, AFDELINGSCHEF

FRA

LOKALFORENINGS- AFDELINGEN

Projektchef Finn Christensen, som er ansvar- lig for landsindsamlingen, håber, at de eks- tra indsamlere vil give op mod en 100 % rutedækning, ligesom der også skal være flere indsamlere på alternative indsamlings- steder. Det kan være i butikscentre, marke- der, sportsstævner og andre steder, hvor folk bruger søndagen.

”Vi vil bruge de kommende uger på at kontakte kampagne- og distriktsledere, for at høre om de kan bruge flere indsamlere, end de havde sidste år – og om vi skal hjæl- pe med at hverve dem ved brug af phoner- ne” siger Finn Christensen, der er projekchef for landsindsamlingen. ”

Og hvis man allerede nu kan sige, at man gerne vil hjælpes med flere indsamlere, så er der ikke grundt til at vente på at blive kontaktet, men så skal man bare kontakte os!”

Få hjælp

Har du brug for hjælp til at så flere indsam- lere, så kontakt Finn Christensen på fin@cancer.dk eller 3525 7522.

Du kan også få testet din rutedækning ved selv at lægge dine ruter ind i eniro, som kan fortælle dig hvor godt du dækker dit område. Landskontoret tilbyder også, at du kan sende dine ruter til landskontoret, hvor- efter de bliver lagt ind i eniro.

Dyrehavegårdsvej. Statelig og stille. Trafikken omkring Storcentret. Landsbyidyllen på

Dronningensvænge. Det sociale boligbyggeri ved Lindevangen. Kampagneleder for Kræftens Bekæmpelse i Lyngby-Taarbæk Kommune, Philip Marcussen, kender alle vejene, og det lader til at være hemmeligheden bag den succes, som lokalforeningen har haft ved de seneste landsindsamlinger. Og som den nok får igen den 6. april. Men Philip Marcussen har flere bud på, hvordan man planlægger en god indsamling. Læs om dem her.

Kommer man udefra, giver Lyngby-Taarbæk kommune indtryk af megen rigdom. Billedet af Strandvejens liebhaverejendomme og Lyngbys patriciervillaer sætter sig hurtigt fast. Men det er slet ikke sådan, man skal forstå lokalforeningens gode indsamlingsre- sultater.

– For det første skal man jo ikke tro, at det er de rige der giver mest. Sådan er det ikke, siger kampagneleder Philip Marcussen.

Kommunen består af seks bydele, og vi har derfor det hele. De rige, middelklassen, og folk fra den lavere ende af skalaen.

Kan det betale sig?

Forskelligheden i befolkningssammensæt- ningen afspejler sig i boligmassen, fortæller Philip videre. Og her aner man hans måde at gribe tingene an på.

– Der er selvfølgelig de store villaer, men der er også rækkehuse med mange små havegange. Og der er etageejendommene.

Det betyder alt sammen noget for, hvordan ruterne skal sammensættes. Og jeg ved, hvad der kan betale sig. Der er steder, hvor udbyttet kan være meget småt i forhold til, hvor meget tid man bruger på at komme

frem til hoveddøren. Philip laver derfor sta- tistik på hver eneste rute år for år. Og hvis der er mangel på indsamlere et år, kan det være, at en knap så givtig rute helt må op- gives.

– Sådan ser verden bare ud, og det må man tage højde for, konstaterer han.

Geografi og logistik

Det er altså Philip Marcussens praktiske rea- lisme, der kendetegner ham som succesfuld kampagneleder. Det, og så et blik for geo- grafi og logistik. Og noget af det første han

Landsindsamling

Vejene i Lyngby-Taarbæk

AfUlrik Marker, frivillig skribent

➜

Arkivfoto: Niels Helver.

gjorde, da han kom til lokalforeningen, var at oprette flere indsamlingssteder rundt om i kommunen.

– Det er meget vigtigt, at indsamlerne ikke bruger for meget tid på at komme frem og tilbage mellem indsamlingsstederne og ruterne, siger Philip.

– Omvendt må folk jo heller ikke komme for hurtigt tilbage. Ruternes længde og ind- samlingscentrenes placering skal altså passe nøje sammen, fortsætter han.

Kend din by

Det næste Philip gjorde, var at optimere ruterne, og han foreslår i den forbindelse, at man selvfølgelig bruger ny teknologi og digitale kort så meget man kan. Fx stiller Eniro et godt system til rådighed.

Men arbejdet kan ikke klares foran com- puteren alene. Philip holder på, at man planlægger sine ruter bedst ved at gå ud og se på vejene i virkeligheden. Ifølge ham kan ruterne ikke bare planlægges ud fra vejnav- ne på et kort, for så hænger de ikke natur- ligt sammen med områdets geografi.

– For det første skal man spørge sig selv:

Hvor er det naturligt at dele ruten op? For det andet skal man give ruterne en passen- de størrelse. En god regel i vores kommune er, at en rute helst skal være på 120-150 husstande i gennemsnit – igen afhængigt af områdets geografi og boligsammensætning, forklarer Philip.

Nu er det nu

Når man skal mobilisere sidste års indsam- lere, eller rekruttere de nye, skal man infor-

mere i tide. Og gerne tit. Det gælder om at holde gryden i kog, som Philip udtrykker det.

– Vi starter med at sende en nytårshilsen til dem, der var med sidste år. Og så sender vi en påmindelse ud igen til marts. Her er budskabet altså: Nu er det nu! Nye indsam- lere bliver jo kontaktet af phonere fra cen- tralt hold. Vi følger selv op med annoncer i de lokale medier. Vi har da mindst to an- noncer i lokalaviserne op til en indsamling.

Kommunikationen i planlægningsfasen foregår selvfølgelig via e-mail, som er et uundværligt redskab. Et vigtigt råd fra Philip er derfor, at man husker at få e-mailadresser på alle nye indsamlere. Så er det nemt, hur- tig og billigt at kontakte dem igen året efter.

Philip vil i den forbindelse slå et slag for Kræftens Bekæmpelses eget landsdækkende indsamlersystem, SAM. SAM er et godt red- skab, når man skal holde styr på indsamler- ne, siger han. Fx bliver folks kontaktoplys- ninger registreret og gemt her, så snart de melder sig, og den ansvarlige for indsam- lingen i kommunen ved nu præcis, hvor mange indsamlere han råder over. Samtidig sendes også en e-mail til de andre tilmeldte.

Det er smart. Og i SAM kan indsamlerne endda lade sig registrere i forhold til, om de vil kontaktes som indsamlere igen det føl- gende år, eller ej.

– SAM er et godt planlægnings- og kom- munikationsværktøj, så benyt jer af det, anbefaler Philip.

Husk hyggen

Philips speciale er geografi og logistik. Men

han erkender, at en indsamling også er no- get socialt. Man skal med andre ord huske at tage hånd om sine frivillige. Man skal sørge for, at der er de rigtige rammer for samvær og hygge.

– Vi plejer at give folk frugt med ud på ruterne, men i år håber vi også på at få sponsoreret noget kildevand. Og når ind- samlerne så kommer tilbage, er der selvføl- gelig smurt sandwich, lavet kaffe og serveret saftevand.

Der er dog ét punkt, hvor Philip mener, at lokalforeningen i Lyngby-Taarbæk kunne forbedre sig:

– Vi skal blive bedre til at engagere nye frivillige til andre opgaver for Kræftens Bekæmpelse, når de har været ude for at samle ind, siger han.

Og her antydes endnu et godt råd fra Philips side, nemlig at evaluere forløbet af sin kampagne efter hvert år.

Lokalrødder og spejdere

Det sidste tip fra Philip lyder således: Brug din kommune! Hermed mener han, at man med fordel kan inddrage både kommunale institutioner og foreningsliv.

– Man skal vide, at medlemmerne i en kommunes forskellige udvalg sidder inde med mange værdifulde oplysninger. Under- søg derfor, hvilke udvalg kommunen har, og find ud af, hvad de og deres medlemmer kan bidrage med i planlægningen af netop jeres kampagne. Men brug også menigheds- rådet og spejderne. De ved altså en masse, slutter Philip Marcussen.

Philip Marcussens seks bud på en god kampagneplanlægning:

• Vær realist – hvis du mangler indsamlere, må du droppe de dårlige ruter

• Fordel indsamlingssteder fornuftigt – hellere mange, end få

• Sæt dig ind i kommunens geografi – inddel ruterne derefter

• Hav et højt informationsniveau – hellere en mail for meget, end en for lidt

• Husk det sociale aspekt – vær sød ved dine frivillige indsamlere

• Brug din kommune

– kontakt institutioner og foreninger

Landet rundt

Forrygende

overskud ved banko

Overskuddet ved GGrriibb-- sskkoovv llookkaallffoorreenniinnggs bankoarrangement blev på ca. 20.000 kr. Gevinsterne var sponsoreret af lokale handlende. I alt 120 men- nesker havde fundet vej til Gilleleje Hallen, som kostede 2000 kr. i leje, hvilket også var sponseret.

Der blev også solgt ameri- kansk lotteri og købt flittigt af både plader og lodder.

Bente Ehlers, Gribskov lokalforening

Nye medlemmer pr. telefon

I HHaallssnnææss llookkaallffoorreenniinnggbrugte man igen en aften på telefonhvervning. Fra lands- kontoret fik de en liste med 379 emner. Danske Bank havde atter stillet telefoner til rådighed, og der blev hygget med sandwicher, mens der blev informeret. Efter to timer med opringninger var der 95, der svarede positivt, 169 svarede nej og 118 svarede ikke.

Det var en god aften, der forhåbentlig giver mange nye medlemmer og opmærksomhed omkring Kræftens Bekæmpelse samt lokalforeningen.

Lis Bill, Halsnæs lokalforening

10.000 kr. fra ”løver”

Lions Club i Nakskov har i forbindelse med deres 40-års jubilæum uddelt 40.000 kr. til fire frivillige foreninger og institutioner. Formanden for LLoollllaanndd llookkaallffoorreenniinngg, Poul Erik Carlsen, fik ved et hyggeligt møde overrakt de 10.000 kr.

af Lions Clubs præsident, Asger Knudsen. Ved overrækkelsen gav Asger Knudsen udtryk for, at alle modtagerne var ildsjæle, som på forskellig vis forstår at gøre en forskel i det lokale sam- fund.

Poul Erik Carlsen, Lolland lokalforening

Julemarked på plejehjem

S

Seejjllfflloodd llookkaallffoorreenniinngghar deltaget i et julemarked på et plejehjems aktivitetscen- ter. Her havde lokalforeningen div. pjecer og foldere med og udleverede flere giro- kort til eventuelle nye medlemmer samt Julebrocher, julekort, tørklæder, julehjerter og lommebøger. Standen var velbesøgt dagen igennem og udover det fine salg gav besøget stor synlighed.

Laila Sølver, Sejlflod lokalforening

Skovløb og forfriskninger

For tredje år i træk var llookkaalluuddvvaallggeett ii B

Bjjeerrrriinnggbbrroomed ved Egeskovløbet i Bjerringbro. Her sørger lokalforeningen for uddeling af drikkevarer og frugt i for- bindelse med løbet. Kræftens Bekæmp- elses telt og frugtvogn fungerede godt og sørgede for kontakt med mange af deltagerne.

Dorthe Østergaard Pedersen, Viborg lokalforening

Juleskovtur

Søndag d. 26. november havde MMiiddttddjjuurrss llookkaalluuddvvaallggjuleskovtur. 34 deltagere og tre hunde var mødt op. I skoven blev der flittigt samlet mos, gran m.m. til dekorationer. Juleskovturen sluttede privat, hvor der blev budt på kaffe, hjemmebag og hyggeligt samvær. Endvidere kunne der købes juletræer og nisser.

Det er blevet en rigtig god tradition med juleskovturen.

Lene Nielsen, Midtdjurs Lokaludvalg

Landet rundt

Loppemarked med privat sponsor

Beløbet – et løb for livet, et løb mod kræft

Markedsføringsøkonomi-studerende fra Århus Erhvervsakademi holdt i forbindelse med et skole- projekt et motionsløb, ”Beløbet”, til fordel for FOR LIFE. 15 frivillige fra ÅÅrrhhuuss llookkaallffoorreenniinnggvar praktiske grise dels med en stand med forskellige foldere og dels ved indskrivning, betaling, udlevering af løbenumre, ruteopsyn m.v. Arrangementet blev en stor succes med 170 både garve- de løbere men også mange børnefamilier. Der blev uddelt flotte sponserede præmier og godt 10.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse.

Ane-Mie Nielsen, Århus lokalforening

Julekoncert

På torvet

Med varmt tøj og nissehuer stod frivillige fra NNaakksskkoovv llookkaalluudd-- v

vaallggklar, da der var julemarked på torvet. Her havde lokalforeningen sin egen bod med salg af Kræftens Bekæmpelses julevarer.

Jørgen Nørgaard, Nakskov lokaludvalg

8.000 kroner til bøllehatte

Omkring 500 dagpleje- og børnehavebørn på Sydlolland vil til maj blive udstyret med en bølle- hat i forbindelse med ”Skru ned for solen”. Det er håbet, at de vil kunne udleveres på Dagplejens Dag i nævnte måned. Bestyrelsen i Sparekassen Rødbys Legat har fundet idéen så god, at den har bevilget 8.000 kroner til formålet, som RRøøddbbyy-- H

Hoolleebbyy llookkaalluuddvvaallggstår bag.

Jens Bang, Lolland Lokalforening

Hjertet og forstanden

Børn og Sorg – hvad er ansvarlig voksenhjælp til børn i sorg? Dette var titlen på det foredrag, som E

Essbbjjeerrgg llookkaallffoorreenniinngghavde arrangeret med mediekonsulent Lotus Turell og projektchef Per Bøge. Lotus Turell tog udgangs- punkt i sin fars (forfatteren Dan Turells) sygdom og død, og Per Bøge fortalte ud fra sit virke som chef for Kræftens Bekæmpelses Projekt OmSorg. Samspillet mellem de to foredragsholdere var perfekt.

Lotus fortalte med hjertet og Per med erfaringen, fornuften og viden.

Spørgelysten var meget stor hos til- hørerne, og de kunne gå hjem med meget at tænke over og en stor oplevelse rigere.

Anne Mette Ejsing, Esbjerg Lokalforening

H

Hvviiddoovvrree llookkaallffoorreenniinnggafholdt den 29.

november julekoncert i Strandmarkskirken med Per Nielsen som solist. Med sig havde Per Nielsen Alexandru Radu på violin og Mads Granum på orgel. Godt 200 mennesker var mødt op, og de oplevede en formidabel koncert. En del fik da også både autograf og Per Nielsens nye cd med hjem.

Lise-Lotte Dørge, Hvidovre lokalforening

I weekenden den 17.-18. november blev der holdt loppemarked i Bella Center. Her var bl.a. sponsoreret to stadepladser til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Fra standene blev der solgt effekter, som tidligere har været brugt til Bella Centers arrangementer, men som huset nu donerede til det gode formål. Frivillige med- arbejdere var på pletten til at sælge alle sagerne. 8.561 kr. blev indsamlet og overrakt til formanden for Kø- benhavns lokalforening samt Arne Rolighed. Til efter- tanke kan nævnes, at der er uden tvivl er basis for godt samarbejde mellem virksomheder og lokalfor- eningerne rundt omkring i landet – det var weeken- dens arrangement et bevis på.

Janne Sinding

Nedlæggelse

Den faglige klub, AL Klubben, har nedlagt sig selv ved en netop overstået generalfor- samling. Klubben besluttede at donere det resterende indestående til HHoorrsseennss llookkaall-- ffoorreenniinngg. Pengene, 18.097.25 kr., blev overrakt af den afgående kasserer, Michael Sørensen. Dog havde lokalforeningen intet behov har for dette beløb, så pengene blev sendt videre til Kræftens Bekæmpelse, som bedre har mulighed for at benytte midlerne på en måde, så de modsvarer den fine tanke fra giveren.

Bjarne Mortensen, Horsens lokalforening

Solbilen i Frederikshavn

Frederikshavn lokalforening har fået fremstillet en Solbil i samarbejde med Nissan Frederiks- havn og Spar Nord Banks afdelinger i Sæby, Skagen og Frederikshavn.

Solbilen er udstyret med logo for Solkamp- agnen og har desuden en reklame for at blive frivillig i Kræftens Bekæmpelse på bagsmæk- ken. På siderne er der billeder af glade børn fra børnehavnen Stationsvej i Sæby, som er med til at give Solkampagnen opmærksomhed.

Foreløbig er bilen brugt til

• Syng-sammen på Sæbygaard Slot, hvor der blev fortalt om sol og kræft i huden

• Frederikshavn Handelsgymnasium, hvor to unge fortalte om, hvor farligt det kan være at gå i solarium

• En udstilling ved Nissan i december måned, hvor Kræftens Bekæmpelses jule- varer også blev fremvist.

Når et firma har deres bil på værksted, kan de låne Solbilen – på den måde bliver den en mobil reklamesøjle.

Støt brysterne

Lørdag den 10. november blev der af- holdt en støttekoncert i Ridehuset i Århus til fordel for Støt Brysterne. Julie Malmros (kendt fra Million Dollar Baby-projektet) og nogle markedsøkonomistuderende stod for arrangementet med hjælp fra fri- villige fra ÅÅrrhhuuss LLookkaallffoorreenniinngg. Kon- certen henvendte sig til det unge publi- kum og blev en så stor succes, at koncer- ten blev forlænget med en time.

Ane-Mie Nielsen, Århus lokalforening

Juledekorationer

Den 8. og 9. december stod Herning lokalforening for salg af juledekorationer i Herning- Centret. Ambassadør Todd Bjorkstrand, der er cheftræner for Blue Fox, Herning ishockey- klub, hjalp til ved salget lørdag om end der var vigtige kamp både fredag og søndag. Overs- kuddet blev på flotte 10.000 kr.

Lis Rokkjær,

Herning lokalforening

Juleklip og tombola

Hele 8.460 var overskuddet til Kræftens Bekæmpelse på ved en tombola hos SMC- Biler, hvor Ingrid Suhnsen fra HHeerrnniinngg llookkaallffoorreenniinngg klippede julepynt med de besøgendes børn ved ”jule- åbenthus”.

Lis Rokkjær,

Herning lokalforening Ingrid Suhnsen modtager de 8.460 kr. fra SMC-Biler,

hvor hun havde klippet julepynt med børnene.

Vibeke Kaupert har været utrolig glad for at tegne årets velgørenhedsfrimærke. Motivet viser en kvinde, der sidder og holder om begge ben med den ene arm og støtter med den anden arm, så der bliver fokus på det ene bryst. Enkelhed præger motivet, som bl.a. er inspireret af de gamle ægyptiske teg- ninger.

Vibeke Kaupert forklarer

– Kvinden på frimærket skal signalere stolthed, som om hun kun har ét bryst.

Samtidig skal hun vise kvindelighed og

eftertænksomhed – eller en søgen indad efter sande værdier. Jeg vil gerne vise, at man godt kan være smuk, selv om man har mistet et bryst. Jeg har valgt en glad, op- timistisk farve til frimærket for at signalere livsglæde. Med farven vil jeg også gerne vise, at det hjælper at være med til at støtte brysterne”.

For hvert frimærke, som Post Danmark sælger, går der 50 øre til Kræftens Bekæmp- else. Det sker i form af overfrankering. Køb- eren af frimærket betaler således 50 øre eks-

tra, for at sende brevet med velgørenheds- frimærket.

Frimærket kan købes på det lokale post- kontor eller via www.postdanmark.dk.

Opfordr også andre til at købe frimærket, hvormed de kan støtte vores fælles kamp mod kræft.

Merete Rostrup Nielsen er frem til 31. maj 2008 ansat som deltidsprojektmedarbejder på Kræftens Bekæmpelses regionskontor i Sorø, hvor hun skal aflaste Sidsel og Jytte. En af opgaverne er bl.a. at yde en god service overfor regionens mange frivillige. Merete har tidligere været ansat som sekretær i Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Roskilde, samtidig med at hun læste deltid på RUC. De sidste tre år har hun stude- ret på fuld tid og har netop afsluttet sin uddannelse som cand. mag. i Filosofi og Dansk – sprog & medier. Merete skal i tæt samarbejde med regionskonsulenterne på kontoret i Sorø være med til at løse kontorets mange forskellige opgaver. Merete er bosat i et af de mere fjer- ne hjørner af regionen, nemlig på Fejø i Lolland Kommune. Merete kan kontaktes på: 7022 1915, 3038 1529 eller mrn@cancer.dk.

Projektmedarbejder ansat i Region Sjælland

Velgørenhedsfrimærket for 2008 støtter Kræftens Bekæmpelse med 50 øre per frimærke.

Den 9. januar udgav Post Danmark frimærket, som sætter fokus på brystkræft. Det er grafisk designer Vibeke Kaupert som har tegnet velgørenhedsfrimærket.

AfMorten Lykkeberg, kommunikationskonsulent, med bidrag fra Post Danmark Frimærker.

50 øre per frimærke til sagen

Sammen med Sløjfen har du fået FFrriivviilllliigg 22000088. Frivillig 2008 er inspiration til arbejdet i lokalforeninger og -udvalg.

Ingen ubrudte sparer penge

Tidligere har kundeservice brugt en del ressourcer på at skulle tælle og pakke returnerede varer om, fordi brudte sampak ikke kan sælges igen, og ikke kan håndteres af faktureringssystemet.

En sampak er f.eks. en kasse med 30 brystkræftarmbånd. Hvis den returneres med eksempelvis syv armbånd, er det en brudt sampak.

Det koster simpelthen for mange lønkroner at skulle tælle og genpakke brudte sampakninger, lyder det fra Bettina Martens. Derfor sparer Kræftens Bekæmpelse penge på, at der ikke kommer brudte sampakninger retur.

Der skal jo helst gå så mange penge som muligt til kræftsagen, og så få som muligt skal bruges til håndteringsom- kostninger.

– Jeg håber, at alle har forståelse for, at det selvfølgelig betyder, at man som frivillig også kan være nødt til at gøre tingene lidt anderledes. Hele tiden have fokus på, ikke at åbne mere end en sampak ad gangen, samt bestille i mindre portioner. Vi har dag til dag

levering på alle varer lyder det fra Bettina Martens.

Husk returskema

Når lokalforeninger fremover modtager bestilte materialer, vil de også modtage et returskema. Det er et skema, som skal udfyldes, og returneres sammen med evt. returvarer. Det gør det lettere for lager og økonomi at håndtere varerne, f.eks. at modregne de returne- rede varer til den oprindelige bestilling.

Send derfor venligst aldrig penge sam- men med returvarer. Der bliver efter optælling af returvarer sendt en kredit- nota, som skal modregnes den oprindelige faktura.

Det er dog ikke altid, at varer bliver bestilt i en lokalforenings navn. Bettina Martens opfordrer derfor lokalforening- erne til at være omhyggelige med at oplyse, at det er en bestilling til en lokalforening, når de bestiller, da der så kommer en returformular med varer- ne. Skemaet kan også downloades via www.cancer.dk/frivillig/bestil.

AfMorten Lykkeberg, kommunikationskonsulent.

Siden den 1. september har det ikke været muligt, for lokalforeninger, at returnere de såkaldte ubrudte sam- pak. Kundeservice på landskontoret er glade. De har kun modtaget ganske få returneringer, som ikke over- holdt de nye regler.

Frivillige står klar, når Kræftens Bekæmpelse i midten af februar åbner en ny IGEN genbrugs- butik i Aalborg. Den nye butik kommer til at ligge på Vesterbro i Aalborg. Dermed har lang tids søgen efter gode lokale båret frugt.

Vesterbro ligger i det centrale Aalborg. Kund- erne vil blive mødt af en flot facade – med store vinduer. Allerede nu har 20 frivillige fra Aalborg meldt sig, til at tage imod kunderne.

Distriktsleder Ronald Breindahl håber at have 40 frivillige klar, når butikken åbner i midten af februar. Kender du potentielle frivillige i Aalborg, så kontakt Ronald Breindahl på tlf. 4042 1115 eller rob@cancer.dk.

Ny butik i Aalborg

Genbrug er in. Det er det også i 2008. 16 velgø- rende organisationer gik i 2007 sammen om en fælles genbrugskampagne, som blev åbnet af daværende miljøminister Connie Hedegaard i IGEN i Sorgenfri. I 2008 laver de 16 velgørende organisationer en ny kampagne, gennem den fælles organisation ISORBO. Læs mere om kam- pagnen i 2007 på www.genbrugssagen.dk.

Ny genbrugskampagne

Finn Sørensen, distriktschef for IGEN på Sjælland har fået nyt job. Derfor har Kræftens Bekæmp- else ansat Jeanette Sandager som ny distriktschef på Sjælland. Jeanette kommer fra et job som for- retningschef i Q8 og har tidligere arbejdet som konsulent for optikerkæden Nyt Syn. Jeanette er 52 år gammel og bor i Lynge; hun starter den 1. februar.

Ny distriktschef på Sjælland

Inspiration til 2008

Når hovedbestyrelsen mødes til årets sidste møde, er budgettet hovedpunkt på dags- ordenen. Til brug for arbejdet i 2008 beslut- tedes et driftsbudget på 386,1 mio. kr. eks- klusiv afskrivnin-ger på 14 mio. kr. Bud- gettet for 2007 var på 368,9 mio. kr. eksk- lusiv afskrivninger på 2,2 mio. kr.

Derudover godkendte hovedbestyrelsen et anlægsbudget på 100 mio. kr. til indretning og genopretning af bygninger på Strand- boulevarden, ligesom en anlægsinvestering på 52,4 mio. kr. til indretning af et audito- rium blev godkendt.

Ved repræsentantskabsmødet den 17. og 18.

maj 2008 skal repræsentantskabet forholde sig til overgangsordningen for lokalforening- er. Der var i hovedbestyrelsen en enighed om, at over-gangsmodellen må kunne fort- sætte lidt endnu. Ved mødet i februar tager hovedbestyrelsen stilling til forslag til ved- tægtsændring i den anledning.

Hovedbestyrelsen havde en principiel drøf- telse af udpegning af medlemmer til bruger- råd i regioner og kommuner. Der var en enighed om, at det er henholdsvis regions- udvalget og lokalforeningen/samarbejdsud- valget, der udpeger eventuelle repræsentan- ter til brugerråd.

Der blev valgt nye medlemmer til de råd- givende udvalg. For Udvalg for Lokalfor- eningsarbejdet betød valget farvel til for- manden Helen Lykke-Møller, der ikke kunne genvælges. Karen Nøhr og Erik Martinussen blev genvalgt. Som nye med- lemmer af udvalget blev marketingchef i Skandia, Peter Holm, og konsulent i Center For Frivilligt Socialt Arbejde, Henrik Frost- holm, valgt.

Nyt fra hoved-

bestyrelsen

AfLisbet Schønau, solkampagnen

Pixibog om solsikker ferie

Send

ferie

danskerne

på solsikker

Solkampagnen søger frivillige, som vil hjælpe med at tage ud i lufthavnene og møde danskerne, inden de tager på solferie i vinterferien. Solkampagnen sørger for materialer til at indrette en lille solstand, hvor børnene kan tegne og lege, og de voksne kan få pjecen med de fire solråd, mens de venter på deres fly.

Til februar udgiver Solkampagnen en pixibog, som skal hjælpe de 3-6-årige børn til at efterleve de tre solråd: Siesta, solhat og solcreme og til at snakke med deres forældre om, hvordan man omgås solen med omtanke. Pixibogen handler om de to kattevenner Sunny og Solvej, der skal på solferie. Den første dag glemmer Sunny noget meget vigtigt, som er lige ved at ødelægge ferien – heldigvis finder de to kattevenner på noget… Bogen sendes gratis til de lokalforeninger, som tager ud i lufthavnene og deler solkampagnens folder ud før vinterferien, så danskerne er godt klædt på til at tage på solsikker ferie.

I februar tager tusindvis af danskere på sol- ferie. Kræftens Bekæmpelse har gennemført en undersøgelse som viser, at 25 % af dan- skerne bliver solskoldede på deres ferie.

Solskoldninger og solens UV-stråling øger risikoen for kræft i huden, som er den hyp- pigste kræftform blandt danskere.

Solstand i lufthavnene

– hvornår, hvor mange og hvor længe?

Vi har foreløbig fået lov til at sætte solstan- den op i Aalborg, Billund og Kastrup luft- havn. Vi foreslår, at man sætter solstanden op en eller to gange i lufthavnen og at den er bemandet med 2-3 frivillige i 3-4 timer.

Men der kan laves individuelle aftaler med lufthavnene. Lokalforeningen bestemmer selv, hvilke dage de vil være i lufthavnen.

Dog har lufthavnene foreslået nogle travle dage (se nedenfor).

Materialer til solstanden

Til de deltagende lokalforeninger tilbyder solkampagnen gratis:

– Foldere med de fire solråd til uddeling – Den nye pixibog ”Sunny og Solveig på

solferie” til oplæsning”

– ”En bog om Solen” til oplæsning for de små

– Påklædningsdukker til farvelægning og udklip (lokalforeningen må selv sørge for farver og evt. sakse)

– Tegneplader, så børnene kan tegne og farvelægge pixibogen og påklædnings- dukkerne

– Gult tæppeunderlag, så børnene kan sidde behageligt i standen

– Parasoller til opsætning indendørs for at skabe blikfang

– T-shirts til de frivillige i standen (der er begrænset lager, som uddeles

”først til mølle”)

I AAaallbboorrgg LLuufftthhaavvnnhar Kræftens Bekæmp- else fået tilbud om at stille en solstand op i legerummet i vandrehallen (før check-in).

De fleste solafgange finder sted i uge 6, 7 og 8.

B

Biilllluunndd LLuufftthhaavvnn tilbyder, at vi kan sætte en solstand op i kids lounge, som ligger efter sikkerhedskontrollen. Billund regner med at der bliver mest rejsetrafik fredag og lørdag i uge 7.

K

Kaassttrruupp LLuufftthhaavvnntilbyder, at vi kan sætte en solstand op i kids lounge som ligger efter sikkerhedskontrollen. Lufthavnen fore- slår, at vi kommer torsdag, fredag eller lør- dag i uge 6 eller 7.

Mere information

Kontakt Lisbet Schønau på lisc@cancer.dk eller tlf. 35 25 75 78, hvis du vil vide mere eller kan hjælpe med at sende danskerne på solsikker ferie.

En solrig generalforsamling

Materialet til generalforsamlingen 2008 indeholder en folder som giver gode ideer til, hvor- dan lokalforeningen kan være med i Solkampagnen og være med til at forebygge kræft i huden. Med materialerne får lokalforeningen også tre solpræmier, som kan udloves som gevinst i den solquiz, som også er vedlagt materialet.

Ideer til kampagnen fremover

I starten af december blev der afholdt møder i Sorø og Århus med frivillige og repræsentanter fra Solkampagnen. Her blev det diskuteret, hvordan de frivillige bedst muligt kan bruge solkampagnen i deres ak- tiviteter og hjælpe med at forebygge kræft i huden.

I Sorø deltog repræsentanter fra Rødby- Holeby, Ishøj, Odsherred, Gentofte og Ringsted Lokalforeninger. I Århus var Odder, Århus, Skanderborg og Randers lokalfor-

eninger repræsenteret. Det var to konstrukti- ve møder, hvor de frivillige kom med mange gode ideer. Der var enighed om at gentage den lokale solkampagne i uge 21.

Det blev påpeget, at det er vigtigt at inddra- ge kommunen og sundhedsplejerskerne i arbejdet med at forebygge kræft i huden.

Der var forslag om at Solkampagnen bliver del af Dagplejernes Dag. Endelig blev det foreslået at hver lokalforening/-udvalg ud- peger en kampagneleder for Solkampagnen.

Solkampagnen vil forsøge at indarbejde alle ideer og kommentarer i næste års sol- kampagne. Har du gode ideer eller erfaring- er som du gerne vil videregive til solkam- pagnen, så kontakt venligst regionskonsu- lent Elin Kristensen; elk@cancer.dk eller pro- jektleder Lisbet Schønau, Solkampagnen;

lisc@cancer.dk.

Tinglev lokalforening deltog i uge 21-kampagnen i 2007. Her fortæller de børnene om badetøjsmoden gennem tiderne.

Tilmeldingskupon – “Den lokale soluge”, uge 21 (den 19. - 23. maj)

lokaludvalg/ lokalforening tilmelder sig kampagnen.

Ja tak, jeg vil også gerne være solkampagneleder og modtage informationer om solkampagnen.

Alle Solkampagneledere modtager en gratis bøllehat. Hattestørrelse: S/M M/L XL

Kontaktperson:

Navn:

Adresse:

Telefon:

E-mail:

✂

Vær med

i uge 21

til at skrue ned

for solen

Lokalforeningen/-udvalget kan være med til at sætte solen på dagsordenen. I uge 21 (den 19. - 23. maj) kan I besøge tre børnein- stitutioner i lokalområdet – vi foreslår, at besøgene i år målrettes børnehaver.

Formålet med besøget er at opfordre institutionerne til at indføre en solpolitik. Ved besøget kan I, efter aftale med lederen, lave aktivite- ter med børnene, som hjælper dem med at forstå, at det er vigtigt at beskytte sig i solen. Solkampagnen sørger for materialer til aktivite- terne og grundige beskrivelser heraf. Det er også vigtigt, at I taler med ledelsen om, hvordan institutionen kan vedtage en solpolitik.

Lokalforeningen kan invitere den lokale presse med til besøget.

Solkampagnen skriver et forslag til en pressemeddelelse.

De tilmeldte lokalforeninger får i begyndelsen af april en kampagne- pakke tilsendt, som indeholder:

• Solcreme og målebæger så man kan vise hvor meget solcreme, man bør smøre på.

• Materiale til aktiviteter med børnene og grundig beskrivelse af aktiviteterne

• En folder med spørgsmål og svar om kræft i huden, som klæder dig på til at snakke om solbeskyttelse og kræft i huden.

• Foldere, plakater, påklædningsdukker mm til uddeling.

• En solpolitik til uddeling til lederen af institutionen.

• Forslag til pressemeddelelser og andet kampagnemateriale.

Tilfredshed hos lokalforeningerne, når de bedømmer de aktiviteter de gennemførte i 2006.

Det viser en gennemgang af de aktivitetsregnskaber, som lokalfor- eningerne indsendte sidste år. Eksempelvis scorer næsten 90 procent af de ’indtægtsgivende arrangementer’ (landsindsamling indgår ikke her) topkaraktererne “vellykket” eller “særdeles vellykket”. Der er langt større chance for succes, end der er risiko for fiasko, når man kaster sig ud i at lave et kræft-arrangement.

Det er næppe overraskende, at der er en vis sammenhæng mel- lem antallet af deltagere til et arrangement og så lokalforeningens vurdering af arrangementet. Generelt viser aktivitetsregnskabet nemlig at bedømmelsen af arrangementet stiger i takt med antallet af deltagere.

Den ene aktivitet tager den anden med sig

Der var travlt i lokalforeningerne i 2006. Af de 68 lokalforeninger der har indsendt et aktivitetsregnskab, har cirka tre ud af fire haft aktiviteter ud over landsindsamlingen. Her taler vi om aktiviteter som foredrag, motionsarrangementer, kostarrangementer og andre indtægtsgivende aktiviteter end landsindsamlingen.

Opgørelsen viser, at der er en ”hård kerne” af lokalforeninger, der ikke nøjes med at arrangere én type af arrangementer eller ét enkelt arrangement, men derimod prøver kræfter med lidt af hvert.

Den ”hårde kerne” udgør cirka halvdelen af de lokalforeninger, der har aflagt aktivitetsregnskab. De står imidlertid for næsten tre ud af fire arrangementer.

Svært at lokke folk til generalforsamlinger

Skulle der sidde en formand og være lidt trist til mode over, at der er ringe fremmøde ved generalforsamlingen, kan det måske lindre at få at vide, at de deler det problem med mange andre formænd.

Der deltager i snit 13 personer på en generalforsamling. Det tal dækker over en stor variation idet hver fjerde generalforsamling har 20 eller flere deltagere. Modsat oplever tre ud af fire lokalforeninger, at der kun deltager i snit 8,5 personer til deres generalforsamling.

Der er dog værd at notere sig, at der ses en tendens til, at de lokalforeninger, der gennemfører mange aktiviteter, også har lidt større fremmøde til generalforsamlingen. Men det er en tendens og dermed ikke noget som ses i alle tilfælde!

Så der er altså ingen garanti for at adskillige gode og velbesøgte arrangementer også er lig med en velbesøgt generalforsamling.

Alle lokalforeninger har, sammen med generalforsamlingsmaterialet, fået en opfordring til at udfylde aktivitetsregnskab for 2007.

Lokalforeningsafdelingen i Kræften Bekæmpelse ser frem til at modtage lokalforeningernes aktivitetsregnskaber for 2007. For at gøre det så enkelt og billigt som muligt, kan man fra i år indsende regnskabet elektronisk. Men naturligvis kan det fortsat også gøres på papir.

AfIb Lindstrøm, dokumentations- og analysekonsulent

Vellykket eller særdeles vellykket

I Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Hals har man en del aktiviteter. Sædvanligvis velbesøgte.

“Ifølge formand Tove Pedersen er en forklaring på det høje aktivi- tetsniveau, at de i bestyrelsen har et godt samspil, når en ide kom- mer bordet. Alle er med til at vurdere om ideen nu også kan bære.”

En anden fidus er, at det ikke nødvendigvis er bestyrelsen, der står for hele aktiviteten. Når alle skoleelever i Hals og omegn en gang årligt gnasker gulerødder, uddelt af Kræftens Bekæmpelse, er det frivillige uden for bestyrelsen, som står med opgaven.

I forbindelse med landsindsamlingen spørger man nemlig i lighed med andre steder, om nogen vil give et ekstra nap for kræftsagen.

Og der er de heldige i Hals idet de på den måde rent faktisk ind- fanger frivillige, der vil påtage sig en ekstraopgave.

Gulerodsuddelerne er blevet meget glade for opgaven, forklarer Tove Pedersen og griner:

– Vi var kommet til at annoncere i avisen, at nu var det igen gulerodstid, før vi havde nået at ringe til uddelerne, at nu var tiden inde. Det betød, at de spurgte om de slet ikke måtte være med til at dele ud i år”

Plads og overskud

Tove Pedersen oplever god opbakning til deres arrangementer.

Alligevel advarer hun mod, at man alene måler et arrangement på antallet af deltagere. Hun forklarer:

– Vi har haft et brystkræftarrangement med kun 4-5 deltagere, men de gik derfra med noget, de kunne bruge.

Det tæller også for formanden, som understreger den pointe ved at citere et tidligere bestyrelsesmedlem i Hals, der siger:

– Det er arbejdet værd, hvis bare der kommer én, som får noget med, der hjælper ham eller hende.

Tove Pedersen slutter med at minde om, at de alle er frivillige, og kun påtager sig en opgave, når der plads og overskud til det – og det kan være forskelligt fra år til år.

Stor aktivitet i Hals

Motivation og arbejdsglæde i lokalforeningen

SløjfenKræftens Bekæmpelses blad for frivillige · Redaktion:Kristine Rishøj Bille og Morten Lykkeberg (redaktør) · Kontakt redaktionen: Telefon: 3525 7514 · Telefax: 3525 7705 E-mail: moly@cancer.dk · Sløjfen udsendes til alle bestyrelsesmedlemmer i lokalforeningerne, IGEN-butikkerne og Kræftens Bekæmpelses rådgivninger.

Sløjfen kan også rekvireres pr. mail – kontakt redaktionen. · Sløjfen kan også findes på www.cancer.dk/frivillig/slojfen · Send artikler til SløjfenSend en historie om et arrangement som er foregået ind til Sløjfen, så bringer vi den i Landet Rundt.Deadline for næste nummer: 29. februar 2008Har du idéer til andre artikler, er du også meget velkommen til at sende dine ideer eller kommentarer.Vi anbefaler, at du sender artiklen per mail. Send også et foto. Det skal minimum være 1000 pixels i bredden. Kontakt os hvis du er i tvivl. E-mail: sloejfen@cancer.dk · Oplag:2.700 · Layout:Quote Grafik · Tryk: Litotryk København A/S.

I bestyrelsen for Fredericia Lokalforening oplever de frivillige, at der er to vigtige ele- menter for at føle tilfredshed over arbejdet.

Dels at komme i kontakt med mange men- nesker, dels at tjene penge til forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Messen Kunden i Centrum var et af de steder, hvor Fredericia lokalforening i 2007 deltog. Det er dyrt at leje sig ind på denne forbrugermesse, men lokalforeningen har valgt at gøre det gennem flere år, og det er der flere grunde til.

Formanden for lokalforeningen Anne- marie Mogensen fortæller

– For det første kan vi komme i kontakt med rigtig mange mennesker. For det andet kan vi sætte fokus på et kræftpolitisk emne og for det tredje er der mulighed for at sælge nogle af Kræftens Bekæmpelses pro- dukter: T-shirts, armbånd, tasker, julekort m.m.

Mange besøgende

Mennesker mødte de frivillige i Fredericia Lokalforening mange af, men de ville sam- tidig gerne selv kunne føle, at de tjener mange penge ind til kræftsagen.

– Vi betaler jo penge for at leje standen, og det kan være svært for os at se, hvor meget Kræftens Bekæmpelse samlet set tje- ner, når vi deltager i standen. F.eks. sælger vi jo Kræftens Bekæmpelses T-shirt for 100 kroner. Vi betaler også 100 kroner for dem, men ved at der i de 100 kroner er et over- skud til Kræftens Bekæmpelse. Det tilfalder blot ikke os, men landskontoret direkte.

Derfor tror vi i vores lokalforening, at ar- bejdsglæden vil være større, hvis f.eks. en t-shirt kostede 80 kr. i indkøb og vi kunne sælge den for 100 kroner – så ville vi kunne se, hvor meget vi tjener til kræftsagen, når vi sender overskuddet til landskontoret.

Lokalforeningen oplevede også, at nogle

af de besøgende på standen gerne ville købe nogle af de produkter, som Kræftens Bekæmp- else ikke selv sælger, men som f.eks. Netto solgte til støtte for Kræftens Bekæmpelse.

Flere produkter til mænd blev også efterlyst blandt de besøgende på standen.

Motivationen er vigtig

Sektionsleder Benedikte Kaalund fra Lokal- foreningsafdelingen kan udmærket se poin- terne i meldingen fra Fredericia Lokalfor- ening

– Jeg kan udmærket forstå ønsket fra Fredericia Lokalforening om mere direkte at kunne se, hvor meget overskud, man får ud af at deltage på en stand. Tilbagemeldinger som denne er jo vigtige i vores arbejde for hele tiden at gøre det på bedre måder. Om vi så i forhold til det konkrete her, kan gøre det mere synligt hvad man tjener, ved jeg ikke.

Kunden i Centrum i Fredericia er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor lokalforenin- gen lejer en stand. Og det har givet tanker om motivation og arbejdsglæde hos Fredericia Lokalforening.

I år var temaet på standen rygestop. På billedet ses rygestopinstruktør Britta Hansen (t.v.) og Pernille Bech Nielsen fra lokalforeningens ungdomsgruppe ”De unges kræfter”. Per- nille havde kreeret en kæmpecigaret til formålet og i baggrunden hænger knækkede cigaretter. Britta målte kulilte-indhold i blodet og gav gode råd om rygestop til interesserede.

Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø

Magasinpost IDNR 12757

Kræftens Bekæmpelse er en forening, ja en gammel forening efterhånden. Til oktober kan vi fejre foreningens 80 års fødsels- dag. Fundamentet for foreningen, det solide grundlag gennem årene har været det frivillige arbejde. Også i dag har det frivillige arbejde ved kræftrådgivnin-ger; i igen-butikker; ved stafetter og i lokalforeninger og lokaludvalg enorm betydning for, hvordan Kræftens Bekæmpelse opleves i lokalsamfundet.

I alle kommuner står vi foran lokalforeningens generalforsam- ling. Det er demokratiets mulig-hed i Kræftens Bekæmpelse. Det er en god anledning til for lokalforeningens bestyrelse og med- lemmer at vurdere

• Hvad er vi gode til?

• Hvad kan vi gøre bedre?

• Hvor skal vi sætte ind i 2008?

Netop de fremtidige muligheder lokalt er det vigtigt at sætte

fokus på. Skal vi forsøge at få alle børneinstitutioner til at lave en solpolitik? Kan vi nå ud i alle hjørner af kommunen den 6. april og måske også nå sportspladser og andre steder, der samler mange mennesker om søn-dagen? Skal vi spørge kommunen, om alle kræftpatienter får et rehabiliteringstilbud efter be-handling?

Skal vi hjælpe nogen til at starte en Stafet for Livet i kommunen?

Og på samme tid kan bestyrelsen overveje hvilke former for støtte, der er brug for til dette arbejde. Har vi den nødvendige viden for at igangsætte aktiviteterne, eller skal vi søge hjælp hos regionskonsulenten?

Man kan næppe nå det hele, men det kan være en god hjælp for lokalforeningen at lave en plan for det næste halve eller hele år. Vi har stor respekt for det frivillige arbejde, og det er lokalfor- eningen, der suverænt beslutter hvad og hvor meget.

Held og lykke med generalforsamlingerne.

Foreningens vigtige fundament

Hvad mener du?

Oplever I, at kommunens tilbud til rehabilitering af bl.a. kræftpatienter er gode nok?

Har I selv gjort noget for at fremme rehabilitering i kommunen?

Ja, kommunen har et projekt i gang, hvor lokalforeningen sidder med i en ressourcegruppe i forbindelse hermed. Lokalforeningen sidder også i en sundhedscafé et par gange om ugen i sundheds- centret for at gøre opmærksom på kræftpatienters muligheder for f.eks. rehabilitering. Ofte har patienterne dog fået besked fra syge- huset om tilbuddene af forløbskoordinatoren i kommunen.

Forløbskoordinatoren tager også individuelle snakke med kræft- patienter for at fastlægge den enkeltes behov. Det kan f.eks. være genoptræningsforløb, som foregår under samme tag. Koordinatoren hjælper også med at formidle kontakter, hvis det er nødvendigt og giver oplysninger omkring diverse rehabiliteringstilbud.

Ole Dallris, Randers lokalforening

Kommunen har været meget aktiv, og sørget for, i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, at få del i en rehabiliteringspulje til kræft- patienter. Det har resulteret i et meget omfattende projekt med bl.a.

en kursusrække med alt fra præster til fysioterapeuter, som kræft- patienter kan tale med.

Vores rolle har mest været rådgivende, da vi har flere i lokal- foreningen, der har haft kræft tæt inde på livet. De har kunnet give idéer og erfaringer videre til, hvordan dele af projektet bliver bedst.

Marianne Tofte, Gladsaxe lokalforening

Vi har faktisk et rigtigt fremragende samarbejde med kommunen og har haft det siden kommunens start. Kommunen er meget lydhør, og vi samarbejder bl.a. om et helt nyt initiativ med varmtvandssvøm- ning for brystkræftpatienter med opstart i februar og igen efter som- merferien. Formanden for sundhedsudvalget har også besøgt lokal- foreningen til et bestyrelsesmøde. Her udover har vi fællesmøder med et hav af andre patientforeninger om bl.a. rehabilitering.

Lotte Thorøe, Vejen lokalforening

ARNES HJØRNE