297.000 ønsker et arbejde, men har ikke et

(1)

Arbejdsløshed

297.000 ønsker et arbejde, men har ikke et

Hvor høj er arbejdsløsheden i Danmark? Én metode for at finde svaret er at tælle antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Men hvad så med de arbejdsløse, som ikke modtager ydelser? En anden tilgang er at lave spørgeskemaundersøgelser, hvor gruppen af arbejdsløse bliver afgrænset som alle, der ønsker et arbejde, søger aktivt og kan begynde på et arbejde inden for kort tid. I den opgørelse behøver man ikke modtage en ydelse, men hvad med dem, som ønsker et arbejde, men som ikke kan begynde før om en måned? Eller dem, som har mistet håbet om at finde et job, og derfor ikke søger aktivt?

af cheføkonom Erik Bjørsted 22. december 2020

Analysens hovedkonklusioner

• Ledigheden kan opgøres ved at tælle hvor mange, der modtager dagpenge eller kontant- hjælp. Det kalder man for nettoledigheden. Nettoledigheden var i tredje kvartal 2020 på 126.300 fuldtidspersoner.

• Lægges de aktiverede til nettoledigheden, får man bruttoledigheden, som i tredje kvartal 2020 var på 139.600 fuldtidspersoner. I nettoledigheden og bruttoledigheden får man dog ikke talt arbejdsløse, som ikke modtager nogen ydelse, med.

• Arbejdsløse kan også afgrænses, som alle der 1) ønsker et arbejde, 2) søger aktivt og 3) kan starte inden for kort tid. Man behøver ikke modtage en ydelse, men man skal svare

”ja”, til alle tre spørgsmål. I tredje kvartal 2020 var der 191.000, som opfyldte de tre kri- terier.

• Men hvad med dem, som ønsker et arbejde, men ikke kan begynde inden for kort tid, eller som ikke søger aktivt - måske fordi de har opgivet håbet om at komme i arbejde?

Samlet var der 297.000 i tredje kvartal, som ønskede et arbejde, og som ikke havde et.

Kontakt

Cheføkonom Erik Bjørsted Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk

Kommunikationschef Jesper Kirkbak Mobil 50 73 71 34 jk@ae.dk

(2)

Danmarks Statistik har tre opgørelser over ledigheden

Hvor høj er arbejdsløsheden i Danmark? Et tilsyneladende let spørgsmål, som det alligevel ikke er helt let at svare på.

Danmarks Statistik har tre opgørelser: nettoledigheden, bruttoledigheden og AKU-ledigheden, som er vist i Figur 1.

Nettoledigheden Nettoledigheden Nettoledigheden

Nettoledigheden er groft sagt en opgørelse over, hvor mange der modtager dagpenge og kontanthjælp.

Det er dog kun de kontanthjælpsmodtagere, som af jobcenteret er blevet vurderet at være jobparate, som indgår i nettoledigheden. Kontanthjælpsmodtagere, som har problemer ved siden af ledighed (ak- tivitetsparate kontanthjælpsmodtagere) indgår ikke i opgørelsen – også selvom de måske selv føler de kan varetage et job og søger aktivt. Unge under 30 år, som modtager uddannelseshjælp, og som er er- klæret ”åbenlyst” uddannelsesparate, indgår også i nettoledigheden. Det samme gælder jobparate modtagere af integrationsydelse. Hvis man er i aktivering, tæller man ikke med i nettoledigheden. Samlet var nettoledigheden i tredje kvartal på 126.300 fuldtidspersoner.

Hvis man til nettoledigheden lægger de aktiverede, fremkommer bruttoledighedenbruttoledighedenbruttoledigheden, som er det ledig-bruttoledigheden hedstal, som oftest omtales i pressen. Bruttoledigheden var i tredje kvartal på 139.700 fuldtidspersoner.

Endelig er der AKUAKUAKUAKU----ledighedenledighedenledighedenledigheden, som er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse. Alle personer mellem 15 og 74 år uden arbejde, der 1) ønsker et arbejde, 2) har søgt aktivt efter arbejde inden for de sidste fire uger og 3) kan begynde på et arbejde inden for de næste 14 dage, regnes som arbejdsløse.

AKU-ledigheden har den fordel, at opgørelsen principielt kan fange arbejdsløse, som ikke modtager of- fentlige ydelser. Til gengæld er der mange studerende, som svarer ”ja” til alle tre spørgsmål, og som derfor indgår i AKU-ledigheden. Samlet var AKU-ledigheden i andet kvartal 2020 på 191.000 personer.

Figur 1. Tre mål for ledigheden

Anm.: Data er korrigeret for sæsonudsving.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Antal Antal

Bruttoledighed Netooledighed AKU-ledighed

(3)

Man skal være opmærksom på, at der er flere personer, som indgår i bruttoledigheden, men ikke nød- vendigvis i AKU-ledigheden. Personer, som er i løntilskud, indgår i bruttoledigheden, men kan måske opfatte sig selv som beskæftigede, og ikke som arbejdsløse. Hvis det er tilfældet, indgår de ikke i AKU- ledigheden.

Tilsvarende kan der være personer, som indgår i bruttoledigheden, som ikke søger aktivt efter arbejde og derfor ikke medregnes i AKU-ledigheden. Her tænker mange sikkert på ”Dovne Robert”, men det behøver ikke være tilfældet. Det kan også være den nyuddannede læge, som skal begynde i turnus om et par måneder, og som i mellemtiden får dagpenge. Eller det kan være, at man er syg, og er fritaget for at skulle søge aktivt efter et job, mens man er syg.

Nogen har måske også mistet troen på at finde et arbejde og søger derfor ikke længere aktivt efter arbejde.

297.000 ønsker et arbejde, men har ikke et

Ovenstående betragtninger viser, at det ikke er helt let at afgrænse gruppen af arbejdsløse. Hvis man som en begyndelse definerer arbejdsløse, som alle personer uden et arbejde, som ønsker et arbejde, var der 297.000 arbejdsløse i Danmark i tredje kvartal 2020. Det fremgår af Figur 2.

Udover de 191.000 personer, som indgår i AKU-ledigheden, tæller gruppen 51.000 personer, som øn- sker et arbejde, og som også søger aktivt efter et arbejde. De 51.000 personer kan dog ikke begynde på et arbejde inden for 14 dage, og indgår derfor ikke i AKU-ledigheden. Det kan der være mange årsager til. Måske er nogen af dem ved at færdiggøre deres uddannelse, og andre er måske på barselsorlov, og kan først starte, når den er overstået.

Derudover er der 55.000 personer, som ønsker et arbejde og kan begynde inden for 14 dage, hvis de får tilbudt et arbejde, men ikke søger aktivt.

Måske er der som diskuteret ovenover nogle Dovne Robert-typer imellem dem. Men årsagen til, at de ikke søger, kan også være sygdom, eller at de har problemer ud over ledighed. Nogen har som nævnt måske også mistet troen på at finde et arbejde og søger derfor ikke aktivt.

Bemærk i øvrigt, at gruppen, der ikke søger aktivt, var på hele 81.000 i andet kvartal 2020. Siden da er antallet faldet igen. Det skyldes sandsynligvis, at man som en del af nedlukningen i marts satte aktive- ringsindsatsen på pause. Blandt andet sløjfede man kravet om at søge aktivt efter arbejde. Derfor så vi til at begynde med heller ikke nogen nævneværdig stigning i AKU-ledigheden. Efter genåbningen skulle man som arbejdsløs igen søge aktivt, hvorfor gruppen, som ikke søgte aktivt, faldt i tredje kvartal og AKU-ledigheden steg.

(4)

Figur 2. 297.000 har ikke et arbejde, men ønsker et arbejde

Anm.: Data er korrigeret for sæsonudsving. Seneste observation er for 2. kvartal 2020. Der er sket nogle omlægninger af statistikken, som gør, udviklingen her kun vises fra 1. kvartal 2017 og frem.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Eurostat.

Udover de 297.000, som ikke har et arbejde, og som ønsker et arbejde, er der 89.000 personer, som kun arbejder deltid, og gerne vil arbejde flere timer. Det fremgår af Figur 3.

De 89.000 personer er altså en arbejdskraftressource, som ikke er udnyttet fuldt ud.

Figur 3. Personer, som kun har kunnet få deltidsjob

Lægger man gruppen af deltidsansatte, som gerne vil arbejde flere timer, til gruppen uden arbejde, og som gerne vil have et arbejde, var der sammenlagt et uudnyttet arbejdskraftpotentiale på 385.000 personer i tredje kvartal 2020. Det fremgår af Figur 4.

0 50 100 150 200 250

17 18 19 20

1.000 personer 1.000 personer

AKU-ledige

Personer, som søger aktivt, men som ikke kan begynde indenfor 14 dage Personer, som kan begynde indenfor 14 dage, men som ikke søger

60 70 80 90 100 110 120

17 18 19 20

Ufrivilligt på deltid

(5)

Det skal understreges, at de 385.000 personer ikke skal opfattes således, at vi har arbejdskraft til 385.000 nye fuldtidsstillinger. For det første er det ikke alle, der søger et fuldtidsarbejde, og for det andet arbejder de 89.000 jo allerede på deltid.

Det uudnyttede arbejdskraftpotentiale (labor market slack) er et mål, som blandt andet det europæiske statistikkontor, Eurostat, løbende holder øje med, som et supplement til AKU-ledigheden.

Figur 4. AKU-ledigheden og uudnyttet arbejdskraftpotentiale

Hvad er det korrekte mål for arbejdsløshed?

På forhånd er det ikke entydigt, hvilket mål for arbejdsløsheden, som er det mest korrekte. Målene har hver især sine fordele og ulemper. F.eks. er brutto- og nettoledigheden baseret på registre, og er ikke behæftet med den usikkerhed, der er i AKU-ledigheden, som er baseret på en stikprøve. Svaret kommer i høj grad an på, hvad det er, vi vil undersøge.

Hvis vi f.eks. vil undersøge om de personer, der er blevet ledige under coronakrisen også var ledige under finanskrisen, skal vi se på registerdata – altså på bruttoledigheden. I AKU-stikprøven skiftes responden- terne nemlig ud med jævne mellemrum. Hvis vi vil lave landesammenligninger eller vil lave analyser om ledige, som ikke modtager ydelser, er det til gengæld AKU-ledigheden vil skal se på.

Når vi snakker om, hvor mange ledige ressourcer, der reelt er til rådighed på arbejdsmarkedet, er AKU- ledigheden eller de andre mål i Figur 2, 3 og 4 også at foretrække frem for bruttoledigheden. Før krisen var der f.eks. stort fokus på flaskehalse og mangel på arbejdskraft. Mange henviste i debatten til den lave bruttoledighed, men bruttoledigheden er ikke et godt mål for den ledige kapacitet på arbejdsmarkedet.

Før finanskrisen var man f.eks. meget overrasket over, hvor langt ned bruttoledigheden kunne komme, uden der opstod overophedning, hvilket understreger, at der dengang var flere ledige ressourcer på arbejdsmarkedet, end bruttoledigheden gav indtryk af.

Der er mange, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke tælles med i bruttoledigheden.

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450

17 18 19 20

Arbejdsløshed Uudnyttede ressourcer

(6)

Ifølge arbejdskraftundersøgelsen er der således godt 50.000 AKU-ledige, som ikke er medregnet i bruttoledigheden, og som blandt andet omfatter arbejdsløse, som ikke modtager dagpenge eller kontant- hjælp. De godt 50.000 er i AKU-opgørelsen kendt som gruppen af ”øvrige AKU-ledige” og omfatter vel at mærke ikke arbejdsløse studerende. De ”øvrige AKU-ledige” bør tælle med, når vi skal afgøre, hvor mange ledige ressourcer der er på arbejdsmarkedet.

Når vi snakker om ledige ressourcer på arbejdsmarkedet, bør man også medregne deltidsansatte, som ønsker at arbejde flere timer – ligesom i Figur 4.

Om arbejdsløse studerende i almindelighed skal tælles med, som de bliver i AKU-ledigheden, er måske ikke indlysende. Mange steder i oplevelsesindustrien, er studerende dog en vigtig del af arbejdskraftre- serven, hvorfor antallet af studerende, som er aktive på arbejdsmarkedet, bestemt ikke er ligegyldigt.

(7)

Boks 1. Anvendte ledighedsbegreber i Danmark

I Danmark anvendes tre forskellige ledighedsbegreber. Den registrerede ledighedsstatistik, der omfatter netto- og bruttoledigheden, er en månedlig totaloptælling baseret på data fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Udover den registrerede ledighed opgøres Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der er en stikprøvebaseret international anvendt definition.

Nettoledighed

Den registrerede nettoledighed måler antallet af dagpengemodtagere og jobparate modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse samt modtagere af uddannelseshjælp, som er erklæret ’’åbenlyst uddannelsesparate.’’ Opgørelsen er i fuldtidspersoner. Aktiverede indgår ikke i nettoledigheden.

Den registrerede nettoledighed bliver opgjort hver måned.

Bruttoledighed

Den registrerede bruttoledighed er nettoledigheden plus aktiverede dagpenge-og kontanthjælpsmodtagere. Den registrerede bruttoledighed bliver opgjort hver måned.

AKU-ledigheden

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU-ledighed) er en stikprøveundersøgelse blandt danskere i alderen 15-74 år. AKU-ledigheden følger en international anvendt definition. Det betyder, at AKU-ledigheden bl.a. kan benyttes til at sammenligne ledigheden mellem forskellige lande. Ledige efter denne definition er personer, der 1) ønsker et arbejde, 2) har søgt job indenfor de seneste fire uger, 3) kan tiltræde et job indenfor de næste to uger. Det betyder, at AKU-ledigheden bl.a. fan- ger personer, som ikke modtager dagpenge og ikke har ret til kontanthjælp, som arbejdsløse. AKU-ledigheden indeholder også studerende. AKU-ledigheden bliver opgjort kvartalsvis.

Illustration: De tre ledighedsbegreber i Danmark

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Bruttoledighed BruttoledighedBruttoledighed Bruttoledighed (Nettoledige + aktiverede)

Nettoledighed Nettoledighed Nettoledighed Nettoledighed (Modtagere af dagpenge, jobklare kontanthjælpsmodta- gere)

AKUAKU

AKUAKU----ledighedledighedledighedledighed (Ønsker et arbejde, har søgt job,

kan tiltræde)