• Ingen resultater fundet

Antallet af kontanthjælps-modtagere falder

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Antallet af kontanthjælps-modtagere falder"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Gruppen på overførelsesindkomst skrumper fortsat

Antallet af kontanthjælps- modtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder fortsat. Hidtil har faldet især været trukket af, at antal- let af efterlønnere er faldet, men som noget nyt er antallet af kontanthjælpsmodtagere nu og- så begyndt at falde. Siden årsskiftet er antallet af kontanthjælpsmodtagere således faldet med knap 9.500 fuldtidspersoner. Samtidig har antallet af kontanthjælpsmodtagere, som ikke reg- nes som en del af arbejdsstyrken, og som har andre problemer end ledighed, stabiliseret sig.

af chefanalytiker Erik Bjørsted 18. september 2014

Analysens hovedkonklusioner

• Antallet af overførelsesmodtagere er det seneste år faldet med 25.700 fuldtidspersoner, når der ses bort fra SU-modtagere. Dermed fortsætter den nedadgående tendens, man har set i antallet af overførelsesmodtagere siden 2010.

• Hidtil har faldet i antallet af overførelsesmodtagere hovedsageligt været trukket af, at antallet af efterlønnere er faldet kraftigt i løbet af krisen, men som noget nyt er antallet af kontanthjælpsmodtagere begyndt at falde.

• Siden december 2013 og frem til juli 2014 er antallet af kontanthjælpsmodtagere således faldet med knap 9.500 fuldtidspersoner.

• Samtidig er der siden februar 2014 sket en opbremsning i antallet af de kontanthjælps- modtagere, som står udenfor arbejdsmarkedet, og som typisk har andre problemer i de- res liv end ledighed eller ikke er åbenlyst uddannelsesparate.

• Udviklingen skyldes formentlig flere faktorer. Dels kan kontanthjælpsreformen have be- tydet, at flere er kommet i gang med uddannelse eller er kommet i job, dels kan flere og- så være berørt af det gensidige forsørgerkrav og er måske ikke længere berettigede til kontanthjælp.

• Endelig er jobmulighederne i dag bedre end for et år siden.

Kontakt

Chefanalytiker Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Gruppen på overførelsesindkomst skrumper fortsat Antallet af kontanthjælpsmodtagere falder

2 Antallet af overførelsesmodtagere er det laveste siden krisens udbrud.

Antallet af overførelsesmodtagere var i 2.kvartal 2014 på 787.590 fuldtidspersoner, når man ser bort fra SU-modtagere. Dermed er antallet af overførelsesmodtagere faldet med 25.700 fuldtidspersoner det seneste år.

Samlet er antallet af overførelsesmodtagere på trods af krisen på arbejdsmarkedet faldet siden 2010 og er nu på sit laveste niveau siden krisens udbrud. Det fremgår af figur 1.

Figur 1. Udviklingen i antallet af overførelsesmodtagere

Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Der er set bort fra SU-modtagere.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Faldet i antallet af overførelsesmodtagere siden 2010 har hidtil især været trukket af at færre modta- ger efterløn, men som noget nyt er antallet af kontanthjælpsmodtagere faktisk også begyndt at falde.

Siden årsskiftet er antallet af kontanthjælpsmodtagere således faldet med knap 9.500 fuldtidsperso- ner. Det fremgår af figur 2.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen vokset betydeligt. Fra juni 2008, hvor arbejds- løsheden var lavest og frem til december 2012, voksede antallet af kontanthjælpsmodtagere med godt 50.000 fuldtidspersoner og den reduktion, man havde opnået i de gode år fra 2004 til 2008, var tabt på gulvet.

Stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere fortsatte i 2013 og blev tillige forstærket af udfaldet af dagpengesystemet, hvor en meget stor gruppe pga. den hårde indfasning af dagpengereformen miste- de deres dagpengeret. Det betød, at mange i løbet af 2013 overgik fra dagpenge til kontanthjælp, sær- lig uddannelsesydelse eller den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

600.000 650.000 700.000 750.000 800.000 850.000 900.000

600.000 650.000 700.000 750.000 800.000 850.000 900.000

07 08 09 10 11 12 13 14

Antal Antal

I alt ex SU I alt ex SU og støttet beskæftigelse

(3)

Gruppen på overførelsesindkomst skrumper fortsat Antallet af kontanthjælpsmodtagere falder

3

Figur 2. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere

Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Der ses på månedsdata.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere udenfor arbejdsmarkedet har stabiliseret sig

Samtidig med at der samlet set er blevet færre kontanthjælpsmodtagere siden årsskiftet, har antallet af kontanthjælpsmodtagere, der i dag står udenfor arbejdsmarkedet, og som omfatter personer med andre problemer i deres liv end ledighed eller unge kontanthjælpsmodtagere, som ikke er åbenlyst ud- dannelsesparate, faktisk stabiliseret sig de seneste måneder.

Antallet steg godt nok fra december 2013 til februar 2014 med knap 4.000 fuldtidspersoner, hvilket kan hænge sammen med statistikomlægninger i forbindelse med reformen, men antallet har siden fe- bruar 2014 ligget relativt stabilt omkring 117.000 fuldtidspersoner. Det fremgår af figur 3.

Selvom det er positivt at gruppen af kontanthjælpsmodtagere, som står udenfor arbejdsmarkedet i det mindste ikke ser ud til at vokse i øjeblikket, er antallet dog meget højt, og den reduktion man opnåede i de gode år fra 2004-2008 er mere end tabt på gulvet.

80.000 90.000 100.000 110.000 120.000 130.000 140.000 150.000 160.000 170.000

80.000 90.000 100.000 110.000 120.000 130.000 140.000 150.000 160.000 170.000

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner

I alt

(4)

Gruppen på overførelsesindkomst skrumper fortsat Antallet af kontanthjælpsmodtagere falder

4

Figur 3. Udviklingen i gruppen af kontanthjælpsmodtagere udenfor arbejdsmarkedet

Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Der ses på månedsdata.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Flere faktorer bag faldet siden årsskiftet

Faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere er sammenfaldende med at den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft d. 1. januar 2014.

Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere er i forlængelse af reformen iflg. Økonomisk Redegørelse, maj 2014 samt i en ny undersøgelse foretaget af Beskæftigelsesministeriet kommet i arbejde, og flere er også gået i gang med en uddannelse, hvilket er positivt.

Derudover kan det gensidige forsørgerkrav have bidraget til, at flere ikke længere er berettiget til kon- tanthjælp og derfor må forsørges af den samlevende/familien.

Hvor meget af faldet i antallet af kontanthjælpsmodtager, der isoleret kan tilskrives kontanthjælpsre- formen og de enkelte elementer i reformen, er dog vanskeligt at afgøre på nuværende tidspunkt, fordi datagrundlaget fortsat er begrænset.

En del af faldet skyldes sandsynligvis reformen, men faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere kan formentlig også tilskrives, at det trods alt er begyndt at gå bedre på det danske arbejdsmarked.

60.000 70.000 80.000 90.000 100.000 110.000 120.000 130.000

60.000 70.000 80.000 90.000 100.000 110.000 120.000 130.000

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Den registrerede bruttoledighed måler – ligesom nettoledigheden - antallet af 16-64-årige personer der modtager dagpenge fra en a-kasse eller som er jobklare

• Antallet af kontanthjælpsmodtagere er siden juni 2008, hvor arbejdsløsheden var lavest, vokset med 36.700 fuldtidspersoner. Samlet var der i december 2011 således i alt godt

Opsummerende kan man konkludere, at selvom udviklingen af genoptræningsplaner varie- rer mellem regionerne, både i forhold til antal og type, så er der betydelige lighedstræk i

Endelig er det også bemærkelsesværdigt, at selvom ledigheden falder, så stiger gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke tæller med

Den registrerede bruttoledighed måler – ligesom nettoledigheden - antallet af 16-64-årige personer der modtager dagpenge fra en a-kasse eller som er jobklare

Stigningen i det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere fra august 2008 til marts 2009 skyldes både en stigning i antallet af arbejdsmarkedsparate og

Problemet er, at kontanthjælpsmodtagere – særligt dem udenfor arbejdsmarkedet slås med andre pro- blemer end ledighed, og derfor ikke i nævneværdig grad reagerer på

For kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet derimod er antallet de sidste 6 måne- der i gennemsnit steget med godt 750 fuldtidspersoner om måneden mod knap 600 pr.. måned