Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Kontanthjælpsloft
Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft
Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt ’mo- derne’ kontanthjælpsloft og give skattelettelser i bunden for at øge denne gevinst. Vil man fi- nansiere et øget beskæftigelsesfradrag med et kontanthjælpsloft, kommer man imidlertid ikke langt. For en lavtlønnet ufaglært vil dette løfte timelønnen med knap 2 øre, svarende til en stigning i årslønnen på 35 kr. Endvidere peger forskningen på, at de beskæftigelsesmæssige effekter af at sænke ydelserne for kontanthjælpsmodtagerne er næsten usynlige. Økonomisk er der således næsten intet at hente ved at indføre et kontanthjælpsloft.
af senioranalytiker Mikkel Høst Gandil, chefanalytiker Erik Bjørsted
og kommunikationschef Mikkel Harboe 12. marts 2015
Analysens hovedkonklusioner
• Venstre har regnet sig frem til, at der for enkelte familietyper er en gevinst på ca. 6 kr. i timen ved at gå fra kontanthjælp til et lavtlønnet ufaglært job. På den baggrund vil Ven- stre indføre et såkaldt ’moderne’ kontanthjælpsloft og give skattelettelser i bunden.
• Vil man finansiere et øget beskæftigelsesfradrag med et kontanthjælpsloft, kommer man imidlertid ikke langt. Ifølge Finansministeriet vil en genindførsel af kontanthjælpsloftet, som det så ud under den tidligere VK-regering, give et provenu på 80 mio. kr.
• Hvis man genindfører kontanthjælpsloftet og bruger pengene på et beskæftigelsesfra- drag, vil det kunne øge årslønnen for en lavtlønnet ufaglært med 35 kr. Det svarer til, at timelønnen løftes med knap 2 øre.
• Forskningen peger på, at effekterne af at sænke ydelserne for kontanthjælpsmodtagerne er næsten usynlige. Det konkluderer en række rapporter fra bl.a. SFI, kuglegravningen af kontanthjælpsområdet i 2006, en ph.d.-afhandling samt beregninger fra Beskæftigel- sesministeriet og Finansministeriet.
Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf. 33 55 77 17 Mobil 40 25 18 34 la@ae.dk
Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk
Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft
2 Der er en kontant økonomisk gevinst ved at arbejde
Venstres næstformand Kristian Jensen skriver d. 6. marts i Berlingske et indlæg under overskriften ”Er seks kr. virkelig nok for venstrefløjen?”. Her skriver han bl.a., at han gerne vil diskutere Venstres kon- tanthjælpskampagne med AE.
Videre skriver Kristian Jensen, at AE mener, at det sagtens kan betale sig at arbejde, når gevinsten er 1.000 kr. mere om måneden. Herefter dividerer Kristian Jensen sig frem til, at 1.000 kr. om måneden svarer til en lønstigning på godt 6 kroner i timen. Det mener Kristian Jensen er alt for lidt.1 Samme mel- ding lød fra Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i folketingets spørgetime tirsdag d. 10. marts.
På den baggrund vil Venstre indføre et såkaldt ’moderne’ kontanthjælpsloft og give skattelettelser i bunden. Det er korrekt, som Kristian Jensen skriver i sit indlæg, at der er en kontant økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Tager man udgangspunkt i den præcise familietype, som danner grundlag for Venstres annoncekampagne, så viser beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familiety- pemodel, at der er en kontant økonomisk gevinst ved at arbejde på næsten 20.000 kr.
Tabel 1 viser en sammenligning baseret på svaret på spørgsmål 213 til Finansudvalget 2014-15. Som det fremgår, så har en lavtlønnet ret til næsten samme ydelser som en kontanthjælpsmodtager. En lavtlønnet med samme antal børn har en årlig gevinst ved at arbejde på næsten 20.000 kr.
Tabel 1. Sammenligning af lavtlønnet og kontanthjælpsmodtager med 3 børn på 1, 5 og 10 år Lavtlønnet Kontanthjælp Forskel Forskel pr måned
Løn/kontanthjælp før skat 222.920 172.992 49.928 4.161
Løn/kontanthjælp efter skat 155.592 126.049 29.543 2.462
Særligt støtte (kontanthjælp) - 9.823 -9.823 -819
Boligstøtte 40.200 40.200 - -
Børnefamilieydelse 42.924 42.924 - -
Børnetilskud 67.932 67.932 - -
Indkomst efter skat 306.648 286.928 19.720 1.643
Tilskud til dagtilbud 77.844 77.844 - -
I alt 384.492 364.772 19.720 1.643
Heraf egenbetaling af ATP 1.080 1.080 - -
Anm: Der er taget udgangspunkt i de samme forudsætninger som i ”FIU Alm. Del endeligt svar på spørgsmål 213”; Hustanden har en husleje på 67.000 om året og dertil boligudgifter på 13.623. *Lavtlønnet antages at have en årsløn på 224.000 kr. inkl. egenbetaling af ATP på 1.080 kr. Hus- leje: 67.000. Øvrige boligudgifter: 13.623
Kilde: AE på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel.
Som det fremgår af tabel 1, så er der altså en økonomisk gevinst ved at arbejde. Man kan derefter altid diskutere, hvor stor denne forskel skal være.
1 http://www.b.dk/kommentarer/er-seks-kr.-virkelig-nok-for-venstrefloejen
Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft
3 Kontanthjælpsloft øger kun beskæftigelsesfradraget marginalt
Vil man finansiere et øget beskæftigelsesfradrag med et kontanthjælpsloft, kommer man imidlertid ik- ke langt. Samlet set kostede de samlede fattigdomsydelser (kontanthjælpsloft, timereglen samt start- hjælpen og introduktionsydelsen) 350 mio. kr. årligt.2 Ifølge Finansministeriet vil en genindførsel af kontanthjælpsloftet styrke den strukturelle saldo med 80 mio. kr.3
Hvis man genindfører det kontanthjælpsloft, som den tidligere VK-regering havde og bruger provenuet på et beskæftigelsesfradrag inkl. tilbageløb og adfærd, vil dette i 2015 kunne finansiere en forhøjelse af satsen med 0,06 procentpoint og en forhøjelse af grænsen med 200 kr. For en lavtlønnet ufaglært vil dette løfte timelønnen med knap 2 øre, svarende til en stigning i årslønnen på 35 kr.4 Dette fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Kontanthjælpsloft og beskæftigelsesfradrag
Besparelse ved genindførelse af et kontanthjælpsloft 80 mio. kr.
Så meget kan lønnen efter skat øges for en lavtlønnet ufaglært, hvis pengene fra et kon- tanthjælpsloft bruges på skattelettelser
Årslønnen 35 kr.
Månedslønnen 3 kr.
Timelønnen 0,02 kr.
Anm: Der er antaget en årsløn på ca. 210.000 kr. og en månedlig arbejdstid på 167 timer.
Kilde: AE på baggrund af BEU 2014-2015 Alm. del endeligt svar på spørgsmål 109.
Forskningen peger på, at effekterne af at sænke ydelserne for kontanthjælpsmodtagerne er næsten usynlige. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) kunne f.eks. ikke påvise nogen statistisk signifikant effekt af det gamle kontanthjælpsloft.5
Daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen måtte da ligeledes i forbindelse med den store kuglegravning af kontanthjælpsområdet i 2006 erkende, at kontanthjælpsloftet kun havde haft en begrænset virkning.6
Derudover har beregninger foretaget af Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet vist, at en gen- indførsel af kontanthjælpsloftet blot vil øge beskæftigelsen med 100 personer.7
I en ny ph.d.-afhandling, hvor man har set på unge kontanthjælpsmodtagere, er konklusionen også, at lavere ydelser kun har en beskeden effekt på beskæftigelsen.8
2 Aftaler om Finansloven for 2012. Side 15
3 Beskæftigelsesudvalget 2012-13. BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 449
4 I denne beregning indgår adfærdsvirkninger i finansieringen af det øgede beskæftigelsesfradrag.
5 Kilde: ”Loft over ydelser, evaluering af loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere”, Brian Krogh Graversen, Karen Tinggaard, SFI 2005
6 Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2006/10/30/093700.htm
7 Kilde: Beskæftigelsesudvalget 2012-13, BEU Alm. Del endeligt svar på spørgsmål 449 samt http://www.information.dk/telegram/509920
8 Kilde: Regression Discontinuity Analyses of the Disincentive Effect of Increasing Social Assistance, ph.d.- afhandling, Anders Bruun Jonassen, 2013 samt http://www.b.dk/kronikker/lille-effekt-af-kontanthjaelpssaenkning Samt http://www.information.dk/526335
