SLØJFEN APRIL 09
Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige
200 unge vidunderlige
kvinder forebygger kræft
Læs side 8-9
Kære Læser
kære frivillig – dig der gør en forskel
Indhold
Helt ny, og alligevel den gode gamle. Sløjfen er udkommet og indholdet er ikke komponeret helt som tidligere. Noget er nyt, noget er gammelt. Sløjfen skal inspirere, åbne for ny viden, blandt folk, der gør en forskel i vores fælles sag.
Flere af jer har allerede oplevet, at I har mødt ”andre typer” frivillige på kurser. Mens frivillige i f.eks.
lokalforeninger og igen-butikker ikke tidligere har været på kurser med patientstøttefrivillige, møder vi nu hinanden på kurser, lærer af hinanden og bliver inspireret.
Det samme ser du med denne udgave af Sløjfen. Tidligere var Sløjfen lavet til frivillige, som rent organisatorisk var tilknyttet lokalforeningsafdelingen. Nu er Sløjfen for alle der gør en forskel. Alle frivillige i Kræftens Bekæmpelse.
Og husk. Vi kan kun høre dine forslag til forbedringer, hvis du fortæller dem til os. Send forslag og kommentarer til sloejfen@cancer.dk.
Morten Lykkeberg, redaktør.
s.3 Kursus
Kursus og aktiviteter
s.4 Ildsjæle skruer ned for solen
De frivillige ildsjæle i Hvidovre Lokalforening har engageret sig i Solkampagnen s.6 Vores erfaringer kan gavne andre
Lotte Sjørslev og Suzi Bjerge har begge mistet deres fædre. De fi k hjælp til at tackle deres sorg ved at gå en sorggruppe i Kræftens Bekæmpelse.
s.7 Frivillige erfaringer bruges i det professionelle liv
I fi re år har Lisbeth Balle brugt en aften hver anden uge som frivillig leder af en sorggruppe i Herning.
s.8 Vidunderlige ambassadører spreder vigtige budskaber
Hver tredje dag året rundt dør en kvinde af livmoderhalskræft i Danmark.
s.10 Metoden som kan give livet mening igen
Det kan være svært at fokusere på det meningsfulde i livet...
s.12 Udsigten til lukning gav protester
Lokalt var der utilfredshed over udsigten til lukning af kræftrådgivninger.
s.13 Jeg har stor respekt for de frivilliges indsats på kræftrådgivningerne
Jeg har været rigtig glad for de dialogmøder, som jeg har inviteret til.
s.14 Landet Rundt s.16 Arnes Hjørne
Nyt fra Hovedbestyrelsen SLØJFEN37
Redaktion
Charlotte Taarnhøj, Karin Mejding og Morten Lykkeberg (redaktør) Kontakt redaktionen på 3525 7514 E-mail: sloejfen@cancer.dk Sløjfen udsendes til alle frivillige i Kræftens Bekæmpelse.
Ønsker du at læse Sløjfen på nettet, kan du på www.cancer.dk/frivillig se tidligere numre og tilmelde dig en service, så du modtager en e-mail, når Sløjfen udkommer. Når du tilmelder dig den elektroniske udgave, kan du samtidig bede om ikke at modtage den trykte udgave.
Send artikler til Sløjfen Send en historie om et arrangement som er foregået eller ideer til artikler til sloejfen@cancer.dk. Send også foto. Foto skal være minimum 1000 pixel i bredden. Kontakt os hvis du er i tvivl.
Layout: Quote Grafi k
Tryk: Litotryk København A/S.
Oplag: 3800.
Modtag FrivilligNyt
Du har mulighed for at modtage et elektronisk nyhedsbrev til frivillige, som Kræftens Bekæmpelse udsender hver 14. dag. FrivilligNyt – som nyhedsbrevet hedder – omtaler aktiviteter for og med frivillige i Kræftens Bekæmpelse.
Bliv inspireret og hold dig opdateret.
Tilmeld via www.cancer.dk/frivillignyt
KURSER OG AKTIVITETER
Tag på kursus
Aktiviteter og kampagner med frivillige
Alle frivillige kan deltage i Kræftens Bekæmpelses kurser. Der er stadig ledige pladser på følgende kur- ser og arrangementer. Husk, at der er tilmeldingsfrist 14 dage før kurset.
16-04-2009 Lyngby, Vejle og Næstved: Temamøde for kampagneledere og andre solinteresserede
17-04-2009 Århus: Pressekursus
18-04-2009 Århus: Temamøde for kampagneledere og andre solinteresserede 19-04-2009 Søndersø: Rehabiliteringskursus
21-04-2009 Aalborg: Temamøde for kampagneledere og andre solinteresserede 25-04-2009 Lyngby: Formidling og kommunikation i den frivillige forening 25-04-2009 Vejle: Kort om Kræft – psykosocial kræftforskning
25-04-2009 Aalborg: Anerkendende samarbejde
01-05-2009 København: Rundtur på Kræftens Bekæmpelse 02-05-2009 Vejle: Markedsdag
05-05-2009 Ry: Introduktion til Kræftens Bekæmpelse 26-05-2009 København: Introduktion til Kræftens Bekæmpelse
13-06-2009 Randers: Formidling og kommunikation i den frivillige forening 13-06-2009 Vejle: Samarbejde med kommunen
Læs mere om kurserne og tilmeld dig på www.cancer.dk/frivillig/kurser.
Du er også velkommen til at tilmelde dig direkte hos Lene Bruun Hansen, e- mail: lbh@cancer.dk. Husk at oplyse rådgivning/lokalforening, navn og adresse.
Flere kursusmuligheder
Center For Frivillig Socialt Arbejde holder også mange gode kurser. Her er du også velkommen til at deltage. Du kan læse mere på www.frivillighed.dk.
Har du lyst til at deltage i et af kurserne, så kontakt Marie Louise Muff på 3525 7501 eller mlmu@cancer.dk.
16. – 17. maj:
Repræsentantskabsmøde i Kolding
Delegerede fra lokalforeningerne kan deltage i repræsentantskabsmødet.Læs mere på www.visesikolding.dk – hvor du også kan kommentere forslag og deltage i debatten.
25. – 29. maj:
Den Lokale Soluge i uge 22
Læs mere om kampagnen på www.skruned- forsolen.dk/frivillig og se side 4-5 i denne udgave af Sløjfen.
17. oktober:
Lyserød Lørdag
Lyserød Lørdag er den lokale del af brystkræftmåneden.
Du har mulighed for at blive lokal kampagneleder i dit lokalområde.
Læs mere på www.cancer.dk/frivillig/lyseroed
Ildsjæle skruer ned for solen
De frivillige ildsjæle i Hvidovre Lokalforening har engageret sig i Solkampagnen, der kæmper for at reducere Danmarks hyppigste kræftform: Kræft i huden. Derfor er de frivillige meget tilfredse med, at man i kommunen netop har besluttet at slukke for alle solarier, der er placeret i kommunale bygninger.
AF MALENE FRISENDAHL MORTENSEN & LISBET SCHØNAU I SOLKAMPAGNEN FOTO: TORBEN GRELL
”Det er en super, super god idé! Jo fl ere solarier, der er væk, des bedre” sådan lyder reaktionen fra Lise-Lotte Dørge, der er formand for Hvidovre Lokalforening. Lise-Lotte har igennem de seneste år været meget engageret i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.
Det er med stor tilfredshed, at hun nu kon- staterer, at politikerne i kommunen også tager udviklingen inden for kræft i huden alvorligt.
Kræft i huden er i dag den hyppigste kræftform i Danmark og antallet af danskere, der får stillet diagnosen er desværre stadig stigende. Det er da også vigtigheden af bud- skabet i Solkampagnen, som har fået Lise- Lotte og de andre i Hvidovre Lokalforening til at engagere sig.
– Som jeg altid siger: Dengang jeg selv var barn, der vidste vi jo ingenting om solen. Der blev man jo bare sendt ud og kom tilbage
rød og væmmelig. Så fi k man noget kartof- felmel på og gik i seng. Det er den adfærd vores generation bøder for den dag i dag.
Tager fat i børnehaverne, hvor de gode solvaner begynder
Det er videnskabeligt bevist, at solskoldninger i barndommen øger risikoen for kræft i huden.
Det er med den viden i baghovedet, at Lise- Lotte og de andre frivillige i Hvidovre sidste år besøgte fl ere af kommunens børnehaver, for at fortælle både børn og voksne om solens farlige stråler.
– Det var en stor succes at tage ud i børne- haverne sidste år, og næsten alle de institutio- ner, vi besøgte, har vedtaget en solpolitik, der giver retningslinjer for, hvordan man opfører sig, når solen bager” siger Lise-Lotte glad.
Ud over at besøgene var frugtbare, så var
det også rigtig hyggeligt at besøge børnene.
Lise-Lotte og de andre frivillige læste højt af
”Sunny og Solvej”, viste udvalgte billeder fra
”En bog om Solen” og hjalp børnene med at lave armbånd med UV-perler, der skifter farve i solen: ”Det var virkelig super med de armbånd!” fortæller Lise-Lotte, ”Børnene rendte frem og tilbage for at se farven på perlerne komme og forsvinde, alt efter om armbåndene fi k sollys eller ej”.
Vigtigt at ringe
De frivillige i Hvidovre Lokalforening er ikke i tvivl om, at deres indsats i børnehaverne sidste år var vigtig. Derfor fortsætter de arbejdet i år:
”Jeg har taget en uges ferie i år, så vi kan kom- me rundt til rigtig mange institutioner i uge 22” siger Lise-Lotte.
Lise-Lotte anbefaler andre frivillige at sende AKTIVITETER I LOKALFORENINGERNE
et brev ud til institutionerne, hvor man til- byder sit besøg og følge op telefonisk: ”Det er meget vigtigt, at man ringer dem op, for ellers glemmer de bare, at man har sendt dem et brev” råder Lise-Lotte, der allerede har aftalt at besøge ni børnehaver i uge 22. ”Derudover plejer jeg altid at sige til dem, at det er bedst, hvis der er omkring 20 børn i fi re-fem års alderen” fortæller Lise-Lotte ”De yngre børn er meget svære at fastholde, og jeg er heller ikke sikker på, hvor meget de får ud af det”.
En lokal Solstand på markedsdag
Udover besøg i børnehaver var de frivillige i Hvidovre sidste år også ude i den danske sommer og sprede budskaberne om god soladfærd. Hvert år holder De Gamle Kæmper, fra Hvidovre IF-fodbold markeds- dage foran Hvidovre Rådhus. De lokale frivillige så det som en oplagt mulighed for at få ekstra opmærksomhed omkring Solkampag- nen:”Vi lavede en solstand nede på pladsen, hvor vi solgte solhatte og solcreme” fortæller Lise-Lotte, ”så kunne folk købe et bæger solcreme til ti kroner, hvis der var nogen, der havde glemt at smøre sig ind hjemmefra”.
Solhattene viste sig især at være populære hos den ældre generation, der også lige købte lidt ekstra med til børnebørnene derhjemme.
‘‘
‘‘
Dengang jeg selv var barn, der vidste vi jo ingenting om solen.
Der blev man jo bare sendt ud og kom tilbage rød og væmmelig.
kampag
Lokalforeninger
Kræftens Bekæmpelse har lokalfor eninger i alle landets kommuner. De frivillige i
lokalforeningerne laver en masse aktiviteter og arrangementer med sigte at samle penge ind, forebygge kræft, oplyse om kræftsagen,
lave politisk arbejde og arbejder med støtte til kræftramte, udgør lokalforeningerne også
Kræftens Bekæmpelses demokratiske funda- ment. Alle medlemmer af Kræftens B
ekæm- pelse har stemmeret på lokalforeningernes
generalforsamlinger. Her vælges bestyrelsen for lokalforeningen. Bestyrelsen sender en
gang om året et antal delegerede til Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde, som
er Kræftens Bekæmpelses øverste myndig- hed. Det er repræsentantskabet, som vælger
Hovedbestyrelsen.
Bliv frivillig solstråle
Den lokale Soluge 2009: Tag ud til en eller fl ere børnehaver i uge 22 (sidste uge i maj). Du modtager en gratis kampagnepakke med vejledning og information og materialer til børnehaven. Herunder perler og snor til, at hvert barn kan lave et UV-følsomt armbånd, der skifter farve i solen.
En lokal Solstand: Bestil en gratis solstandspakke med solmaterialer til ud- deling og lån solparasoller og kampagnefl ag til en solstand på en markedsdag, sundhedskonference eller andet arrangement i lokalområdet. Hvis arrange- mentet er stort, kan solcyklen udlånes.
Del solcreme ud på stranden: Tag ud på den lokale strand, når solen bager og tilbyd gratis solcreme og information. Du kan låne det nye Solcremebælte, der gør det let at have solcreme og foldere med på stranden.
Kontakt din regionskonsulent for at vide mere og melde dig til.
Læs mere og bestil materialer på www.skrunedforsolen.dk/frivillig Meld dig som Solkampagneleder, senest den 1. maj hos Lene Bruun Hansen, lbh@cancer.dk 35 25 75 06.
Vores erfaringer kan gavne andre
Lotte Sjørslev og Suzi Bjerge har begge mistet deres fædre. De fi k hjælp til at tackle deres sorg ved at gå en sorggruppe i Kræftens Bekæmpelse. Nu er de begge frivillige og bruger de deres erfaringer til at hjælpe andre gennem sorgen.
AF CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM
Lotte Sjørslev er lige blevet mor, hendes lille søn sidder glad og pludrer på hendes skød.
Lotte er 22 år, det er tre år siden hendes far meget pludseligt døde af kræft. Nu er Lotte i gang med selv at stifte familie, hvilket naturligvis bringer minder og savnet af hendes far helt op til overfl aden. Men i dag er det specielt de gode minder der fylder – som hun selv udtrykker det, så er hendes sorg blevet sund:
– Jeg følte mig meget alene i starten. Jeg kendte ingen andre, der havde prøvet at miste deres far, fortæller Lotte.
– Min far blev meget pludseligt syg. Han blev indlagt på hospitalet og var der de sidste seks uger af sit liv. Det betød, at vi aldrig fi k
talt om tingene, og at mit sidste billede af ham var præget af, at han lå med sonde og en masse slanger. Det var rigtig hårdt.
Sorggruppen hjalp med at tackle sorgen
Lotte fi k hjælp til at tackle sin sorg først ved at gå til psykolog på kræftrådgivningen i Herning, og derefter ved at gå i en sorggrup- pe på rådgivningen:
– Hvis ikke jeg havde fået hjælp, så var der mange ting, der ville have været meget vanskelige at tackle, blandt andet det at blive mor. Jeg tror, jeg ville have gået og gemt på alle mine følelser og pludselig ville det have eksploderet, fortæller Lotte Sjørslev.
Meget vred da hendes far døde
Suzi Bjerge er 25 år og har også mistet sin far.Allerede fem dage efter faderens død, startede hun i en sorggruppe på Kræftens Bekæmpelse i Herning:
– Det er rart at være sammen med nogle, der ved, hvordan man har det. Man behøver ikke så mange ord, fordi alle har oplevet at miste en, de holdt af. Jeg havde ikke overskud- det til at forklare mig over for andre, men jeg havde alligevel brug for at snakke om det, fortæller hun.
Suzi var meget vred, da hun mistede sin far.
Han havde været syg af kræft i 2½ år, og hans forløb havde været hårdt og fyldt med dårlige oplevelser. Det betød, at vreden fyldte mere og FRIVILLIGE I PATIENTSTØTTEARBEJDET
Frivillige erfaringer bruges i det professionelle liv
I fi re år har Lisbeth Balle brugt en aften hver anden uge som frivillig leder af en sorggruppe i Herning. Til dagligt arbejder Lisbeth som sygeplejerske, hvor hun har stor gavn af de er- faringer, hun får som frivillig.
Da Lisbeth Balle fi k chancen for at blive fri- villig gruppeleder i en sorggruppe i Kræftens Bekæmpelse, slog hun til med det samme.
Hun havde selv mistet nære familiemedlem- mer, så ønsket om at hjælpe andre, lå hende meget nær:
– Min niece døde meget ung, og da stod hendes mand alene tilbage med to små børn, og han var virkelig alene. Der var ikke nogen der samlede op eller var opmærksom på hans tab – og det var hårdt, fortæller Lisbeth.
Det var tabet af niecen, der startede Lis- beths interesse for børn og sorg. Inden hun meldte sig som frivillig, havde hun selv fået bearbejdet sin sorg, hvilket hun påpeger som meget vigtigt:
– Det er vigtigt at få bearbejdet sine egne oplevelser, så jeg ikke projicerer dem over på de unge. Det er meget vigtigt, at jeg ikke tror de, har de samme følelser som mig, bare fordi jeg også har mistet. Et meget vigtigt spørgs- mål er: hvordan er det for dig? Man skal være nænsom og ydmyg i det akutte møde, fortæller Lisbeth Balle.
Trækker på erfaringer i det professionelle liv
I det daglige arbejder Lisbeth som sygeplejer- ske på en skadestue, og så er hun i gang med at tage en uddannelse som psykoterapeut. Som frivillig i Kræftens Bekæmpelse får hun en række kompetencegivende kurser, hun får su- pervision og så mødes alle de frivillige to gange om året og udveksler erfaringer. Sammen med det konkrete arbejde i sorggrupperne, giver det en rigtig god ballast som Lisbeth i høj grad også kan bruge i sit professionelle arbejde.
– Jeg har oplevet, at læger og sygeplejersker på sygehuset kan have svært ved at gå ind i de følelser, som patienter og pårørende kan have, når de mister. Man ved måske ikke lige, hvad man skal sige – men det er måske så netop der, du skal starte. Simpelthen med at sige: jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, fortæller Lisbeth.
Der er i øjeblikket 10 sorggrupper og 25 frivillige gruppeledere på kræftrådgivningen i Herning. Grupperne optager børn fra hele det tidligere Ringkøbing amt. Typisk deler to eller tre frivillige en gruppe, således at det også nogle gange er muligt at dele grupperne op i mindre enheder.
mere i Suzi, så meget, at hun helt glemte alt det positive, der trods alt også have været. Men tiden i sorggruppen hjalp hende til at fi nde et rum indeni, hvor der var plads til sorgen, uden at den blev til vrede, og der blev også plads til de positive oplevelser:
– Man kan nogle gange sidde en hel session og slet ikke sige noget, og så alligevel få bearbejdet en masse, fordi de andre får sat ord på de samme følelser, som man selv kæmper med, fortæller Suzi.
Lotte Sjørslev og Suzi Bjerge bruger i dag deres erfaringer til at hjælpe andre børn og unge til komme igennem et stort tab i deres liv. Sam- men med en professionel frivillig – det vil sige en frivillig med en uddannelse som pædagog, lærer, sygeplejerske el.lign. leder de hver deres sorggruppe.
‘‘
Jeg har oplevet, at læger og sygeplejer-
sker på sygehuset kan have svært ved at gå ind i de følelser, som patienter og pårørende kan have, når de mister.
LISBETH BALLE, FRIVILLIG, SYGEPLEJERSKE meg
– opl de u de, jeg mål næn Lisb
d
Alle Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger har tilknyttet frivillige, der laver aktiviteter som støtter personer ramt af kræft. Der er fl ere måder at være frivillig i kræftrådgivningene. Der er både erfaringsfrivillige, som selv har væ- ret ramt af kræft, og professionelle
frivillige, som har en baggrund som f.eks. psykolog eller sygeplejerske.
Opgaverne er meget forskellige. For eksempel kan man arbejde som be- søgsven, lede en sorggruppe, sørger for at Kræftens Bekæmpelses ma- teriale er opdateret på hospitalerne eller at der er styr for de praktiske detaljer ved forskellige lejligheder.
Frivillige tilknyttet
kræftrådgivninger
FRIVILLIGE I FOREBYGGELSESARBEJDET
Læs mere: www.vidunderlivet.dk
Spørgsmål om kampagnen kan rettes til cand.comm.
Caroline Winkel tlf. 3525 7536 eller clw@cancer.dk
Vidunderlige ambassadører spreder vigtige budskaber
Hver tredje dag året rundt dør en kvinde af livmoderhalskræft i Danmark.
Livmoderhalskræft kan imidlertid forebygges via HPV-vaccine og screening.
AF ANNE MARIE ROBENHAGEN, CAND.MAG. | FRIVILLIG I PR- OG SKRIBENTGRUPPEN.
De 200 ambassadører er kampagnens nerve.
Det er takket være dem, at forebyggelsesbud- skaberne bliver båret videre og forgrener sig.
Jeg har sat to af ambassadørerne stævne til en snak om deres erfaringer i forhold til kampagnen og interviewet en tredje pr. telefon.
At gøre en forskel
Stemningen er afslappet på Café Mokka i Hundige StorCenter, hvor jeg mødes med Pernille og Kamal – to unge gymnasieelever, der drømmer om at læse medicin og gøre en forskel. En anden pige, der ønsker at påvirke verdenen omkring sig er Helena. Alle piger sagde ja uden at tøve, da deres biologilærer præsenterede dem for ideen om arbejdet som ambassadør. Begrundelsen var klar – de øn- skede at gøre en forskel!
Pigerne vidste umiddelbart ikke andet om livmoderhalskræft, end det de havde lært i biologi. Ingen af dem havde haft det tæt inde på livet. De kendte til gengæld en hel del til brystkræft.
Pigerne gik dog til opgaven med krum hals og uddannelsesdagen den 1. september, arrangeret af Kræftens Bekæmpelse, klædte dem godt på til arbejdet. Her fi k de råd og redskaber til at formidle forebyggelses-bud- skaberne. Bloggen på www.vidunderlivet.dk var samtidig en stor hjælp for dem i starten.
Når budskabet skal forgrenes
Pigerne har spredt forebyggelses-budskaberne via mange forskellige kanaler og metoder.Udover at fortælle om kampagnen i deres netværk, som for Pernilles vedkommende bl.a.
tæller den lokale Ju Jitsu klub, har de givet interview til lokalaviser og skoleblade. Pernille har derudover anvendt Facebook til at hverve medlemmer til den Vidunderlivs-gruppe, der
er oprettet der. Ligesom hun også har ved- hæftet logo og link til www.vidunderlivet.dk i forbindelse med mail-korrespondance.
Helena har blandt andet holdt foredrag i sin klasse og er derudover blevet interviewet om kampagnen i lokal TV.
Den største udfordring
Den største udfordring i arbejdet som am- bassadør beskriver pigerne enstemmigt som tidsaspektet. En travl skolegang levner ikke meget overskud, og det har indimellem været frustrerende at føle, at man ikke kunne afsætte timerne til arbejdet som ambassadør. Det, at der er afsat en 2-årig periode, gør imidlertid, at opgaverne kan planlægges lidt ud i fremti- den, hvilket pigerne alle har i sinde at gøre.
En anden udfordring som Pernille og Kamal er inde på, er prisen på vaccinen. Den koster 3.500 kr. for piger udenfor målgruppen (piger født før 1993), hvilket af mange anses for mange penge. Og som Helena udtaler:
”Det synes jeg er smadder ærgerligt”
Pigerne har derfor konsekvent valgt at nævne prisen til sidst, når de oplyser folk om kampagnen.
Succesoplevelserne
Da, jeg spørger, hvad den største succes-op- levelse har været, svarer Helena straks:
”Hvor positive alle har været”
For Pernille og Kamal har det at kunne se resultatet af deres arbejde i bl.a. avisen haft størst værdi. Derudover har pigerne generelt set det som en stor fordel, at de har indgået i makkerpar, da det har gjort, at de har kunnet støtte sig til hinanden.
Familie og venner har været meget stolte af deres arbejde og har sagtens kunnet forstå deres motivation. Det har især haft stor be-
tydning for Kamals forældre, at deres datter har gjort en ekstra indsats for at hjælpe andre.
Omtalen af kampagnen
Den lokale dækning af kampagnen har været fyldestgørende, mens den landdækkende har haltet lidt ifølge pigerne. De har alle givet interview i medierne, og Helena har sågar været i lokal TV.
Noget hun beskriver som en sjov oplevelse, og lettere end hun troede. Nok mest fordi hun skulle udtale sig på vegne af en sag. Negativ omtale af kampagnen har de heldigvis været forskånet for.
Betydningen af arbejdet
Pigerne kan kun anbefale arbejdet som am- bassadør, som de omtaler som en meget givende oplevelse.
På spørgsmålet om hvad erfaringerne som ambassadør har betydet for dem, svarer Helena:
”Jeg tror da, jeg er blevet en lille smule mere voksen af det” og tilføjer ”Det har udviklet mig i en god retning” og nævner bl.a., at det har skærpet hendes formidlingsevner som en begrundelse herfor. Også Pernille har tillagt arbejdet og erfaringerne en stor værdi og udtaler: ”man får det bedre med sig selv” mens Kamal tilføjer: ”Ja, helt klart – det er en kæmpe oplevelse”.
På nuværende tidspunkt er både Helena og Pernille i gang med at få HPV-vaccinen, som kræver tre indsprøjtninger over et halvt år.
Da begge piger er født før 1993 (vaccinen er gratis for piger født i 1993, 1994 og 1995), har deres forældre betalt for, at de kan få den.
Pigerne ser frem til de sidste stik og til at få mere tid til at sprede de vigtige kampagnebud- skaber efter en veloverstået eksamensperiode.
VÆRKTØJER TIL DET FRIVILLIGE ARBEJDE
Metoden som kan give
livet mening igen
Det kan være svært at fokusere på det meningsfulde i livet, når man får stillet diagnosen kræft.
Som frivillig i Kræftens Bekæmpelse kan du hjælpe med at fi nde et andet fokus gennem den anerkendende metode. Metoden kan bruges i alle former for frivilligt arbejde og vores omgang med andre mennesker.
AF ANNA HENNEBERG, CAND.MAG. | FRIVILLIG I PR- OG SKRIBENTGRUPPEN
Den anerkendende metode handler om at være nysgerrig. Når vi er nysgerrige, er det sværere at blive fanget i vores egen selvforstå- else. Metoden består bl.a. af tre grundprincip- per: fokusér på det, du ønsker at opnå, fokusér på det der fungerer og tro på andres gode intentioner. På den måde kan man ændre på mange ting i sit liv.
Anerkendelse skaber positiv forandring
Vi falder tit for fristelsen for at koncentrere os om det, der ikke fungerer; måske fordi det kan se ud til at være en måde at løse problemerne på. Paradokset i dét er, at jo mere vi taler om det, som ikke fungerer, des mere kommer det til at fylde i vores liv og hverdag. Forestil dig i stedet, at du bruger tiden på at tænke over, hvilket fokus du gerne vil have i dit liv på trods af din sygdom, og hvordan du kunne tænke dig, at din verden og liv så ud, selvom du har kræft. På den måde kan du fl ytte fokus over på det, du ønsker dig i livet.
– For når vi handler ud fra det, vi gerne vil opnå, er vi med til at skabe det liv, vi ønsker os, frem for at tale og handle ud fra det, vi vil undgå. Det skaber grundlaget for et fokus på et positivt livssyn og giver plads til, at man kan overveje, hvad man ønsker, der skal være til stede i ens liv fremadrettet, siger Ida Gamborg Nielsen, som underviser i den anerkendende metode hos Kræftens Bekæmpelse.
Der er altid noget, der fungerer
Uanset hvor mange ting vi ikke synes fungerer,vil der altid være noget, der fungerer. For at kunne fl ytte fokus fra det, som ikke fungerer, gælder det om at stille skarpt på og spørge ind til det, der fungerer – det skaber glæde og energi. Når vi vælger at tale på den måde, bliver vi klogere på, hvad der fungerer, og så kan vi bruge tid og kræfter dér, frem for at bruge dem på ting, der ikke fungerer.
Vær nysgerrig
– Nysgerrighed er kernen i den anerkendende metode. Det er ikke en snagende nysgerrighed, men en nysgerrighed som gør både den der spørger og den der fortæller klogere. En måde at anerkende den anden på er at være nysgerrig på den andens verdensbillede og virkelighed frem for at være vurderende og uinteresseret.
Det, man bl.a. gerne vil opnå med metoden, er, at folk har en hverdag, hvor de ikke føler sig usynlige, men føler sig set og hørt, forklarer Ida Gamborg Nielsen.
En af deltagerne på Ida Gamborg Nielsens kursus hos Kræftens Bekæmpelse, Lis Nielsen, bruger principperne i sit frivillige arbejde.
– Nysgerrighed er rigtig vigtigt, når man sidder over for mennesker i krise. Man kan vælge at spørge ind til den syges situation, men man kan også vise, at man er interesseret gennem sit kropssprog, for eksempel ved at nikke, så man viser, at man lytter, siger Lis Nielsen.
Hun kører en café i Holbæk sammen med Karen Sønderby, hvor kræftsyge og deres pårørende kan komme og dele deres erfaringer.
Ofte handler det om, hvilke nye ting de
foretager sig, efter de er blevet syge; de ser på mulighederne frem for begrænsningerne. Det kan være at gå mange ture i skoven eller gå i biografen; noget som man måske ikke har gjort så meget, før man blev syg.
– Cafeen er et sted, man kan komme og møde andre, der er i samme situation. Det kan hjælpe til, at man bliver skubbet i gang med at lave nye ting, og på den måde kan man få et pusterum og komme på andre tanker end sygdom, fortæller Lis Nielsen.
Empati er en forudsætning
– Empati er fundamentet i mit arbejde. Når de pårørende til kræftsyge børn ringer ind, er det min opgave at lytte. Og stille spørgsmål.
At være anerkendende handler om at vise forståelse for børnenes og deres pårørendes situation og tage højde for den enkeltes behov, fortæller Lis Dahl, der arbejder som psykotera- peut.
Tro på den gode intention
Alle gør det så godt, de kan, ud fra de forudsætninger de har, og de forudsætninger ændrer sig hele tiden. Derfor må man møde andre mennesker med et ønske om at forstå intentionen bag deres handlinger og reaktioner frem for at vurdere en reaktion i sig selv.– Bag hvert problem ligger der en frustreret drøm (citat: Peter Lang). Når man bliver mødt med f.eks. en frustration fra et andet menne- ske, skyldes det ofte, at der er for langt imellem den virkelighed, som vedkommende ønsker at være i, og den nuværende virkelig-
hed, forklarer Ida Gamborg Nielsen.
– Det er vigtig at understrege, at den anerkendende metode ikke handler om at negligere eller bagatellisere problemerne.
Faktisk er det modsatte mange gange tilfældet;
vi bliver nødt til at anerkende problemerne, før vi kan tale om det, vi ønsker. Vi skal bare vide, at måden, vi taler om tingene på, former den virkelighed og verden, vi lever i, under- streger Ida Gamborg Nielsen.
Info
Kurset om anerkendende samarbejde blev holdt med deltagere, som laver frivilligt ar-
bejde i lokalforeninger og i tilknytning til kræftrådgivningerne.
Artiklen fortæller om den aner
kendende metode i forhold til patientstøtte; metoden
bruges også i forhold til bl.a. bestyr elses- arbejde og projektledelse, hvor det ikke
handler om mennesker ramt af kræft, men at lave aktiviteter mv. og hele tiden have
den anerkendende tilgang.
Kurset holdes igen den 25. april. H ar du lyst til at deltage, så tilmeld dig hur
tigt.
Næste kursus holdes den 25. april.
Du kan stadig nå at tilmelde dig. Læs mere på www.cancer.dk/frivillig/kurser
Spørgsmål om kurset kan rettes til kompetence- og organisationskonsulent Marie Louise Muff på tlf. 3525 7501 eller mlmu@cancer.dk
POLITIK OG STRATEGI
Udsigten til lukning gav protester
Protesterne var ikke til at tage fejl af. Lokalt var der utilfredshed over udsigten til lukning af kræft- rådgivninger. I Esbjerg gik borgerne sammen om at levere 5500 underskrifter i protest og 1200 meldte sig ind i en protestgruppe på Facebook. I Viborg, Holbæk, Hillerød og Aabenraa lød der også protester. Lukningerne af rådgivningerne blev i januar trukket tilbage.
AF MORTEN LYKKEBERG | KOMMUNIKATIONSKONSULENT
Svinestreg at lukke kræftrådgivningen, Kræftens Bekæmpelse er dumpet, Det handler om at bevare guldet… Overskrifterne i de lokale og regionale aviser talte deres tydelige sprog. Der var stor utilfredshed med udsigten til, at de lokale kræftrådgivninger skulle lukke.
Ingrid Waldreier, mangeårig frivillig i Kræftens Bekæmpelse i Esbjerg fortæller:
– Udsigten til lukning var meget, meget kedelig. Jeg har været med siden, vi fi k startet rådgivningen. Vi har altid arbejdet for rådgivningen, som betyder meget.
5500 underskrifter i Esbjerg
Ingrid Waldreier tog sammen med sin mand en tur ned ad Hovedgaden i Esbjerg, hvor de lagde underskriftsedler ind i butikkerne. I løbet af kort tid var der indsamlet 5500 under- skrifter imod lukningen. Esbjerggenserne
viste, at de bakker op om den lokale kræftråd- givning.
Formanden for Esbjerg lokaludvalg , under Kræftens Bekæmpelse lokalforening i Esbjerg, Margrethe Gammelgaard fortæller:
-Det var rigtig fl ot, at så mange ville skrive under. Det viser, at selvom vi er en stor by med 80.000 indbyggere, så står vi sammen, når det gælder.
Margrethe fortsætter:
– Vi oplever jo gang på gang, at det er os vestpå, det går ud over. Uanset om det er sygehuse eller hvad det er, så er det os vestpå, det rammer. Alting skal være stort. Og for mig var det ufatteligt, at Kræftens Bekæmpelse kunne være en del af det. Nærhedsprincippet betyder meget for os. Det betyder noget for folk her, at de kan komme på vores lille kræftrådgivning i Esbjerg.
Vi skal tættere på sygehusene.
•
Dermed får vi et tæt sam- arbejde med personalet, og vi får etableret en kontakt til patienterne på et tidligt tidspunkt.
Vi skal ud i kommunerne,
•
tæt ved patienternes hjem.
Der skal tilbud til patienterne gennem hele forløbet.
Vi skal opprioritere det
•
frivillige arbejde
Strategi for PSA’s
rådgivningsarbejde
Jeg har stor respekt
for de frivilliges indsats på kræftrådgivningerne
Det har været en udfordrende proces. På dialogmødet i Viborg, sagde en mand til mig: ”Anne, det er opad bakke det her, og det er ikke lykkedes dig at overbevise mig.” Det gjorde indtryk. Sådan fortæller afdelingschef i Patientstøtteafdelingen, Anne Nissen, om forløbet med at udmelde den nye strategi for kræftrådgivningerne.
– Jeg har været rigtig glad for de dialogmøder, som jeg har inviteret til på kræftrådgivningerne. Jeg har stor respekt for det arbejde som både frivillige og ansatte laver ude i landet. I Esbjerg fi k jeg overrakt 5500 underskrifter. Det opfatter jeg som en meget stor anerkendelse af vores patientstøttearbejde.
Dialogen er vigtig, og derfor vil vi også følge op med nye dialogmøder til efteråret, så vi kan få sat fokus på, hvordan vi når vores mål om at komme ud til endnu fl ere patienter, end vi gør i dag, fortæller Anne Nissen.
Vi skal tættere på patienterne
Kort fortalt så vedtog Hovedbestyrelsen i november en ny strategi for Kræftens Bekæmpelses patientstøttearbejde.
Rådgivningen til kræftpatienter skal tættere på de store hospitaler, der behandler kræft, og tættere på patienternes levede liv – optimalt skal det være muligt at få en eller anden form for kræftrådgivning i alle landets 98 kommuner.
Målet er at få kontakt til patienterne på et tidligere tidspunkt og især også til gruppen af patienter, som vi ikke når i dag. En af konsekvenserne af den nye strategi var, at fem rådgivninger skulle lukke. Lukningerne blev senere trukket tilbage – men planen om at komme tættere på patienternes levede liv, holder Hovedbestyrelsen fast i:
– Strategien er fortsat rigtig, men fremgangsmåden var forkert. Vi var slet ikke kommet langt nok med det kommu- nale arbejde. Derfor gav det ingen mening at lukke rådgivnin- ger. Det er selvfølgelig dybt beklageligt, at medarbejdere og frivillige har oplevet, at gulvtæppet er blevet revet væk under dem. Det kan jeg ikke andet end beklage, siger Anne Nissen.
Mange seriøse og velargumenterede henvendelser
– Jeg har fået rigtig mange seriøse, ordentlige og velargumen- terede henvendelser. Ved det første dialogmøde i Viborg, argumenterede de fremmødte overbevisende. Under mødet sagde en af deltagerne: ”Anne, det er opad bakke det her, og det er ikke lykkedes dig at overbevise mig.” Det var en af de indsigelser, der var med til at få mig overbevist om, at der var nogle ting, vi måtte lave om på. Vi blev nødt til at tage de mange henvendelser alvorligt.
– Jeg håber, at vi kan bruge den energi og det engagement, jeg er blevet mødt med på dialogmøderne, konstruktivt i det fremtidige arbejde. Det har været rigtig glædeligt at mærke den store lokale opbakning, der er til Kræftens Bekæmpelse både fra, patienter, pårørende, frivillige og ansatte.
Kommunerne er blevet opmærksomme på vores arbejde
– Hvis man skal se på det positive ved hele den her proces, så er det den synlighed, vi har fået på vores arbejde. Det betyder, at kommunerne nu også er blevet opmærksomme på deres ansvar, og de er meget positive, når vi henvender os til dem for at snakke om samarbejde. Vi skal fortsat ud i kommunerne.
Det arbejde kræver ressourcer fra både frivillige og ansatte, og det bliver den store udfordring fremover. Men det er en meget spændende udfordring at få vores tilbud ud til langt fl ere patienter. Det er et stykke arbejde, som jeg personligt glæder mig til, slutter Anne Nissen.
‘‘
Strategien er fortsat rigtig, men fremgangsmåden var forkert. Vi var slet ikke kommet langt nok med det kommunale arbejde.
ANNE NISSEN.AF CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM | KOMMUNIKATIONSKONSULENT
LANDET RUNDT
BRINGER HISTORIER FRA AKTIVITETER OVER HELE LANDET | REDIGERES AF LENE BRUUN HANSEN
Musikere laver frivillig indsats for kræftsagen
Når livet viser sig fra sin mest brutale side, kan afmagten blive stor. Sange- ren Karen S oplevede i efteråret, at en nær kollega fi k konstateret kræft og blot fem uger senere døde fra sin mand og to-årige søn. Sammen med musiker-kollegaen Sanne Do har hun skrevet sangen ’Th is City’ om den barske oplevelse. De to musikere donerer alle indtægter fra sangen til Kræftens Bekæmpelse. Allerede nu er den spillet mange gange. Nu gælder det om at så mange radioer som muligt spiller sangen. Hver gang en radio spiller sangen, går der penge til kræftsagen.
Læs hvordan du kan sørge for, at sangen bliver spillet:
www.myspace.com/thiscitysong
Flotte udklædninger
og gratis frugt
Traditionen tro var Midtdjurs Lokaludvalg inviteret med til FDF fastelavnsfest i byhallen mandag den 23. februar 2009. For tredje år i træk stod de friske piger fra lokaludvalget og delte gratis frugt ud til de rigtig fl otte udklædte børn.
Frugten var sponsoreret af Super Spar. Ketty fra Lokaludvalget havde lavet en borddekoration, som høstede mange beundrende ord. Dekorationen var et hoved lavet af grøntsager. Såvel børn som forældre, bedsteforældre og venner besøgte fl ittigt standen og fi k gratis frugt og en lille snak.
Lene Nielsen, Midtdjurs Lokaludvalg – under Syddjurs Lokalforening
Fuldt hus til ”Kirstens koncert”
i Vor Frelsers Kirke i Vejle
Vor Frelser Kirke i Vejle dannede en søndag aften i slutningen af september rammerne om ”Kirstens Koncert”, som sanger Kirsten Bilde havde valgt at kalde koncerten.
Koncerten var en hyldest til livet og det dejlige liv Kirsten Bilde igen har efter at være helbredt for den kræftsygdom, som hun blev ramt af for 4 år siden.
Vor Frelsers Kirkes menighedsråd stillede kirken gratis til rådighed, og Kirsten Bilde havde bestemt, at der skulle være gratis adgang til koncerten, men bad om at eventu- elle bidrag ville gå til Kræftens Bekæmpelse.
Det var et fl ot beløb på 11.610 kroner og 75 øre som Kirsten Bilde kunne overrække Kræftens Bekæmpelse efter søndagens koncert.
Lene Bruun Hansen, projektassistent
Nytårskur med gospel sang
Kræftrådgivningen i Lyngby sagde den 29. januar tak for hjælpen til de frivil- lige med en festlig nytårskur, der stod i sportens tegn. Lokalet var pyntet fl ot op med sportstøj og forskellige rekvisitter, de ansatte på rådgivningen. Alle skulle have en sportsrekvisit med og under middagen havde vi arrangeret i en sportsquiz, og det vindende hold fi k på bedste sportslig vis overrakt en medalje.
Gospel koret Saints and Sinners, som holder til i Buddinge Kirke, sluttede festen af med at synge en time for og med festdeltagerne. Korets optrådte gratis, hvilket var deres måde at støtte en god sag på.
Helle From, frivllig Lyngby from@cancer.dk
Slagelse Lokalforening på Facebook
I november måned 2008 blev der valgt en hel ny bestyrelse i Slagelse Lokalforening, som gerne ville aktivere fl ere frivillige i lokalområdet. I starten af det nye år gik lokalforeningen derfor på Facebook – og ret hurtigt havde 100 meldt sig som venner af lokalforeningen.
Michael Frost, der er ny formand i lokalforeningen, siger: Vi er et par stykker i bestyrel- sen, der allerede er på Facebook, og vi har selvfølgelig inviteret nogle af vores venner. Men rent faktisk var der meget hurtigt over 60 nye medlemmer, som ingen af os kender. Det synes vi er ret fl ot og også spændende i forhold til det videre arbejde.
Michael siger videre, at lokalforeningen vil bruge alle former for medier, for at nå ud med sine budskaber og aktiviteter. Er du på www.facebook.com, fi nder du Slagelse Lokal- forening ved at søge på ”Kræftens Bekæmpelse i Slagelse”.
Slagelse Lokalforening har inviteret til lokalforeningens generalforsamling og landsind- samling via Facebook.
Af regionskonsulent Sissel Lindgaard
ng på Facebook
Aftenrådgivning med oplæg af Brian Holm
Trækplastre som Brian Holm og Per Larsen samt oplæg om konkrete kræftrelaterede emner skal få mændene ud af busken – og ind af døren i Kræftrådgiv- ningen i Lyngby. Det sker hver onsdag aften i form af et helt nyt koncept med aftenrådgivning, drevet af frivillige med professio- nel baggrund.Onsdag den 4. marts var pre- miere aften og det gik rigtig godt.
Omkring 30 personer mødte op, halvdelen mænd og mange havde ikke været på rådgivningen før.
Der er lige så mange mænd, der får kræft som kvinder. Men der er langt fra lige så mange mænd, der bruger Kræftens Bekæmpelses tilbud om støtte og rådgivning. Det kan aftenrådgiv- ningen forhåbentlig hjælpe med til at lave om på. Rådgivningen er åben for både patienter og pårørende.
Synne Andersen, frivillig og coach, lyngby@cancer.dk Kræftrådgivningen har tlf. 4593 5151.
Børn og Sorg – foredrag og generalforsamling i Hals
I forbindelse med generalforsamlingen i Hals Lokalforening havde lokal- foreningen indbudt Jes Dige til at komme og fortælle om sit arbejde med børn og unge. Det var en vældig god aften, hvor Jes Dige fortalte om starten i 1991 og udviklingen i grupper for børn og unge, der har kræft eller er pårørende, krydret med ”historier” om børnene og de unge.Ved generalforsamlingen kunne formanden fortælle om et aktivt år, hvor man havde sat rekord ved Landsindsamlingen, og derudover del- taget aktivt i Pink Cup, Støt Brysterne arrangementer, Lyserød Lørdag, foredrag, Frugtkvarter og Skolernes Frugtdag m.v.
Tove Pedersen, Hals Lokalforening
Tlf.: 9825 9500, e-mail: tovep@pedersen.mail.dk
Musik og sang i Solrød
Det var ottende år i træk, at Solrød Lokalforening invi- terede musikglade borgere til nytårskoncert. Koncerten bød på et fl ot musikalsk program. Sigurd Barret - bl.a.
kendt fra Danmark Radios ”Sigurds Bjørnetime” - guidede publikum gennem koncerten. Gæstesolist var Daimi.
Kurt Larsen, Solrød Lokalforening Tlf.: 5614 7870, e-mail: kurt@cuddy.dk
Jul i Herning
Julestemningen kom til herningCentret den 6.
december, da medlemmer af Herning Lokalfor- ening og andre frivillige solgte ud af de juledeko- rationer og hyacintglas de havde pyntet i ugen for- inden. Salget af juledekorationer og hyacintglas gav et overskud på kr. 4.522, og som et ekstra plus fi k folkene fra Herning Lokalforening nogle gode snakke med de forbipasserende.
Lis Rokkjær, Herning Lokalforening Tlf.: 9712 8160 e-mail: keld.rokkjaer@jyde.dk
Sund dag i Holstebro
Fredag d. 27. februar afholdt KvicklyXtra i Holstebro ”Sund dag”. Hertil var fl ere patientforeninger inviteret - bl.a. Hjerte- foreningen, Gigtforeningen og Kræftens Be- kæmpelse. Holstebro Lokalforening havde en stand med informationsmateriale og opskrifter samt fl ag og balloner til børnene.
Der blev uddelt smagsprøver i form af frugt, gulerødder og grovbrød. Smagsprøverne var sponsoreret af KvicklyXtra. På standen blev der vist en informationsvideo om Kræftens Bekæmpelse.
Holstebro Lokalforening kom i snak med rigtig mange mennesker, så det var en god og positiv dag, hvor dagens overskrift ”Det handler om sundhed - for dig og dem du holder af ” blev hørt af mange.
Jette Nørgaard, Holstebro Lokalforening Tlf.: 9740 3590,
e-mail: jette-ole@webspeed.dk
Musik og sang i Solrød
Jul i Herning
Inspirér og bliv inspireret
Landet Rundt er inspirationskilde for frivillige til spændende aktiviteter. Erfaringerne med aktiviteterne vil vi gerne blive endnu bedre til at bruge.
Derfor sætter vi telefonnummer og e-mailadresse under artiklerne, så det er muligt at kontakte arrangø- rerne. På den måde kan vi lære af hinanden.
Send historier til sloejfen@cancer.dk – og husk at skrive dit telefonnummer
Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø Magasinpost
IDNR 12757
Nyt fra
Hovedbestyrelsen
AF BJARNE HEIDE JØRGENSEN | AFDELINGSCHEF
& LANDSSEKRETÆR
På hovedbestyrelsesmødet i februar blev ho- vedbestyrelsens forslag til repræsentantskabs- mødet fastlagt. Det drejer sig om
en vedtægtsændring vedrørende valg til
•
regionsudvalgene, således at hovedbe- styrelsen på samme måde som lokalfor- eningsformændene vælger medlemmer i juni måned
forslag til forhøjelse af kontingentet for
•
2010 til 275 kr. for personligt medlem- skab (150 kr. for pensionister/studerende) og 400 kr. for familiemedlemskab (225 kr. for pensionisthusstande).
Hovedbestyrelsen vedtog at igangsætte en ba- rometerundersøgelse, der skal undersøge, hvad patienterne tænker, og hvad de har oplevet i patientforløbet.
Ved novembermødet blev en reorganisering af kræftrådgivningsarbejdet vedtaget. Udmel- dingen om lukning af fem rådgivninger har givet megen diskussion, og processen er derfor blevet bremset. Målet er fortsat en styrkelse af rådgivningstilbud i landets 98 kommuner samt af kræftrådgivningerne ved de store kræftcentre.
Færdig på sygehuset
Jeg husker stadig, da Erik Rasmussen sagde til mig, at
”den dag jeg blev erklæret rask, var den værste i mit liv”.
Udsagnet sætter den magtesløshed mange kræftpatienter føler, når de har haft kræft og bliver udskrevet fra sygehuset. Denne situation er endnu værre for et menneske, som har uhelbredelig kræft, og hvor der ikke kan gives mere behandling.
Mange oplever et følelsesmæssigt kaos og angst eller et pludselige tomrum, som ingen tager ansvar for at fylde op. Hvad nu? Kræftpatienter oplever en lang række alvorlige og væsentlige problemer, der skriger efter understøttende tilbud for at komme videre på menneskelig og værdig måde.
Der er behov for at depechen gives videre til en ansvarlig sundhedsperson. Den prak- tiserende læge kan og bør spille en væsentlig rolle ligesom kontaktpersoner i kommunen må på banen. Er tilbuddene tilstrækkelige? Er der behov for bedre organisering? Vi ved at der er et kæmpe uløst problem.
Et stort antal kræftpatienter har behov for fysisk genoptræning, og et forløb skal fastlægges allerede på sygehuset ved diagnosetidspunktet eller ved de utallige kontroller, som kræftpatienter går til i de efterfølende år. Der er behov for psykologhjælp til krise- ramte patienter og familier. Halvdelen af alle kræftpatienter har behov for rehabilitering, herunder et ophold på Rehabiliteringscenter Dallund. De sværest stillet, som skal dø af deres sygdom skal tilbydes lindrende behandling, som giver patienten og de pårørende de bedst mulige rammer for en god sidste tid sammen.
I dag er det langt mere belastende at få kræft, end det behøver at være. Kræftens Bekæmpelse ønsker mere fokus og støtte til det hele menneske. Alting skal ikke gøres op i penge, men min påstand skal være at pengene er givet godt ud.
Jeg vil gerne runde af med at sige tak for i søndags. Formanden og jeg havde en fan- tastisk dag, da vi samlede ind til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling. 31,5. mio.
gange tak, svarende til et tak for hver krone, der blev samlet ind til Kræftens Bekæmpelse på selve indsamlingsdagen til patientstøtte, forskning og oplysning. Tak til alle 30.000 frivillige for en helt uvurderlig indsats.
ARNE ROLIGHED | ADMINISTRERENDE DIREKTØR
