Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af

ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at

PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

Irimlinger

til

de dMfle Oers Laalands og Falsters

Historie

af

P R h o d e

M e d en Aeel Foraud ringer, Gillirg üg Dettrlökr paaug ndgiunr

of Ä .

3

Sogneprrrst for Horne og Aüdal Mkttighevcr.

cklirste Nind-

Äjobenhavn.

F o r l a g t af Ohr. St er n ^ Sou.

T h ie l es B og try k keri.

t85!r.

ncervcerende B o g , er det nodvendigt saavel for selve den som for Lceserne og Udgiveren at ledsage det med nogle Bemcerk- ninger. D a det forste S p org sm aal, om det i og for sig var vcerd at udgive disse Sam linger, formeentlig er afgjort derved, at omtrent halvsemtehundrede Beboere i det lille Laalands- FalsterS S t if t have Onsket at komme i Besiddelse af dem, vilde Bogen tidlig eller senere vcere bleven en Speculation , saasnart det var opgaaet for en driftig Boghandler, hvor velseet en ny Udgave vilde vcere, og Han vilde da sandsynligviis blot have aftrykt Bogen, nden at bekymre sig i mindste M aade om de niange Fe il, som endog den loseste Kundskab t il Historien maatte gjore opmcerksoin paa. O m en Forlcegger endog vilde, skulde Han nemlig hoist vanfkelig have faaet nogen „Historiker" til at overtage det Arbeide, at udgive en corrigeret Udgave af det foreliggende Vcerk; thi en saadan M a n d vilde langt hellere foretrcekke, selv at skrive en S tifte ts Historie, hvilket i flere Hen- seender ogsaa var lettere, og den enefte Udvei til at faae Bogen paa N y blot i nogenlunde anstcendig D ra g t for Lyset maatte da blive den, at en M a n d , der havde levet sig ind i S tifte t, vilde tage Bogen for sig, efter bedste Evne rette Feilene og med Qmhu og Kjcerlighed t il den garnle naive Forfatter saa meget som mulig raade B o d paa Hans nfuldkomne Kjendskab til Personalhistorien. N a a r jeg nu, uagtet mit dybtfolte S a v n af tilstrcekkelig Indsigt i Historien, af god V illie for R h o d e be- sluttede mig til at udgive Hans B o g igjen, hellere end at see den engang i Tiden gjort t il Gjenstand for en simpel B o g - handlerspeculation, maatte det noeste 'Sporgsm aal blive, hvorledes

den skulde udgives. A t lade den aftrykke heel og holden, blot ledsaget af berigtigende N oter, vilde alene af den G ru nd vcere mindre tilraadeligt, at disses A n ta l da vilde blive overmaade stört og forstyrre Lcesningen for den wenige M a n d , hvis T a rv jeg ved Udgivelsen ncermest har havt for L)ie. Desuden kunne Bogens bedste Venuer Heller ikke ncegte, at der gives flere Stykker i sanune, som ere aldeles overflödige og derfor ligefrem burde udgaae i den nye Udgave. Jeg bestemte da som Regel for Bogen, at udelade alle Fortegnelser oder Forfatternes S k rifte r, forsaavidt som disse ikke angik Laaland-falsterske F o r- hold, samt Beskrivelser af adelige Slcegters Vaabener, fordi Videnskabsmanden lettere og sikkrere kan söge alt dette paa andre S tede r, og Menigmand ikke meget Lekymrer sig derom.

A f stsrre Stykker, som ikke ere indbefattede under denne Regel fandt jeg mig forpligtet t il at udelade Angivelserne af F o r- fatterens K ilder forsaavidt som de ikke ere omtalte i Fortalen, Dedicationen til Geheimeconferentsraadinde v. d. L ü h e , födt Grevinde af Holck, Bestrivelsen oder Swthunden S . 1 8 , de vidtlöftige, for en Deel thdste Documenter, vedkommende P r o ­ cessen om B aroniet Vintersborg S . 202 fl., samt Sönderherreds Provstestrid S . 402 fl. N aar Lceserne hist og her desuden savne et eller andet Sthkke, som jeg efter nöieste Overveielse har tilladt mig at udelade, da har dette sin G ru nd enten i sammes feilagtige Jndh old eller deri, at det Anförte stndes an- givet paa et eller andet mere passende Sted, eller endelig, fordi det ikke lcenger antages at kunne interessere Nogen. Störst Vilkaarlighed har jeg forresten tilladt mig med Hensyn t il B o ­ gens trende chronologiske Fortegnelser I § 2 L 6, I I ß 4, sanlt ved Fortcellingerne om Degnen C h r i s t i a n M u n d t i Vesten- stov 1 S . 292 fl. og Smeden i Höireby I S . 348 fl., som tildeels ere omarbeidede; men da de tvende sidste Stykker ere tagne af Kildeskriftet, de Nogertske M annstripter, og de historiste Fortegnelser ere corrigerede under Veiledning af H r. Professor P a l u d a n - M ü l l e r i Nykjöbing, N . af D ., der foruden anden velvillig Bistand med en uforglemmelig Redebonhed har givet mig enhver O plysn ing, som jeg fandt mig nodt til at bede om,

tör jeg haabc, al alle disse Assnit ikke have vundet saa lidet ved Omarbeidelsen. Hvad R h o d e - tzgne Roter angaaer, da har jeg saavidt innligt sogt al optage dem i selve Texten. D a de allerfcerreste af Bogens Vcesere forstaae Latin, har jeg anseet det for henstgtslncesslgt, at gjengive de latinste Stykker i dansk Overscettelse, hvor deUe fandtes passende. M e d Hensyn t il Bogens S t i i l har jeg beslemt mig til, blot at beholde R h o d o s Bogstaveringsmaade i Fortalen, inen i selve Bogen at anvende den nu meest brugelige, hvorilnod jeg har gjort mig Umage for at beholde Hans vorige Skrivemaade uforandret. S ted- navnene har jeg anfört saaledeö soni de nn skrives, men dog ikke undladt at angive den Bcncevnelse, de havde paa R h o d o s T id . Skjöndt de tilsendte Meddclelser og egne Undersögelser künde have sat mig Island til at snpplere R h o d o s B o g meer eller mindre paa enhver Side, har jeg tun anseet mig berettiget t il at gjöre dette, hvor jeg antog, at mine Tillceg ikke findes trykte andre Steder. D et Samme har jeg ogsaa gjort mig t il Regel i mine egne Fortscettelser, fordi Bogen ellers langt vilde overstige det engang bestemte Arketal, idet jeg kun har öptaget saameget af allerede trykte K ild e r, som ikke paa uogeu M aade turde udelades. D a det vilde stabe en M asse Roter og hen- visende Mcerker, dersom enhver Rettelse stulde anföres og Kilden t il samme angives, har jeg anseet det for rigtigst, uden videre at rette, hvad der blev funden urigtigt enten af A a rs ta l eller Navne og kun ved Nettelser af större og vigtigere Stykker, eller hvor jeg selv var i T v iv l om det N igtige, at angive Kilden, hvoraf Berigtigelsen er taget. Skjöndt afdöde Provst H o l m s R o t e r ' ) , som i Neglen ville findes angivne med Mcerket H ., udgjöre Kjcernen af Prcestercekkernes Fortscettelse, har jeg dog mod- taget ligesaa mange O plysninger angaaende Kaldenes Historie saavel af de cerede Herrer Pastorer, hvem jeg herved bringer min erkjendtligste Tak, som ved egne Undersögelser, saa at hine i hoi G rad ere blevne berigtigede og fuldstcendiggjorte. M e n stulde man finde, at Prcesternes Levnetslöb desuagtet ikke

') See Hvleby.

l'1 behandlet med saulme Udförlighed, som hos N h o d e , saa man jeg benlcerke, at det itke er en geistlig Personalhistorie, som sklilde skrives, men blot Sam linger t il en Laalands og Falsterö Historie, og at Prcestehistorierne alligevel have indtaget en lallgt storre P la d s end der i Gründen kun^e tilkmnme dem, naar inan kjeudte Herremcendenes eller de andre Embedsmcends

^evuetslob i S tifte t ligesaa godt. A f trykte K ild e r, som iscer ere bcnyttede til denne Udgave, v il jeg forbigaae flere af Rhode aNercde kjeudte, og navnlig frenrhceve: P ro f. B e c k e r s danfke Herregaarde; Etatsraad T r a p s statistifk-topographiske Beskrivelse overKongerigetDanm ark(^); v r . L a r s e n s Topographi afLaaland og Falster, Kbhvn. 1633; N y M a rib o Amt bestrevet af J o h . P H . H a g e , Kbhvn. 1844 ( k ll) ; Revision og Fortscettelse a f H o f - m a n s Fundatösamling ved Do. Schack, 6 B , Kbhvn. 1844;

Gam le Efterretninger om Fnglse Herred ved T . T r o j e l ( H ) ; H i ­ storist Tidsskrift og N yt Historist Tidsstrift (forskjellige Aargange);

D a n g a a r d S danske Klvstereö Historie; Familieefterretninger vnl de danske Ruders uddode Adelöslcegt ved V e d e l - S i m o n sen, 1845; J n lm . B a r f o d s falsterste Geistligheds Personalhistorie, efter hvilken den falsterste Geistligheds Historie er saagodtsom aldeleS omarbeidet; F r . B a r f o d s geistlige E ta t og andre geistlige

„ S ta te r " ; „Kirkehistoriste S a m lin g e r" med F o rts.; Gam le danske M in d e r i Folkemunde af S v e n d G r u n d t v i g , Kbhvn. 1656;

N y e r n p s og K r a f t s samt E r ö l e w s Forfatterlexica, samt Statscälenderne, af hvilke H r. Oanll. ^ i l . I . P a l u d a n - M ü l l e r og H r. P ro f. P . G . T h o r s e n , R . af D . , velviÜig have gjort mig alle forvnstede Uddrag. A f strevne Kilder maa bemoerkes: „Adstillige Doucomenter og Mannscripter, samlet ved P o v e l N o g g e r t " (U), i den thottste S ä m lin g N r. 730 1^, paa det kongelige Bibliothek, velvillig udlaante Udg. til Afbenyttelse i Hjemmet; de bestaae fornemmelig af laalandste Actstykker eller Copier af saadanne, hvist ufuldstcendig benyttede af R h o d e ' ;

„ B l o c h ö Manuskripter" efter velvillige Uddrag af H r. Pastor J m m . B a r f o d i S v ru p , som med en sjelden Liberalitet ogsaa meddeler Udg. Udtog af sine egne vcerdifulde Optegnelser, hen- tede fra andre Steder (IU); et M anu stript i Q v a rt fra 1761

(N) betreffende Nysted Kirke, samt dens og Skolens Lerere, af W e j e r , den sldste Hörer ved Skolen; det findes endnu i Nysted Prcestearchiv; en Folian t (O) llden Titelblad, fra 1690, endnu i Vötofte Provstearchiv, der giver Underetning om P r e - sternes og DegneueS Iirdtegter i M üsse H erred, samt Prceste- rcekkerne; ei P a r for Bogen miildre vigtige Manuskripter fra K a r e n B r a h e S Bibliothek i Odense (L . N r.), velvillig ud- laaute af H r. Adj. V o g e l f a n g , foruden selvstendige Uirder- sögelser i saa mange Naadstue-, Kirke- og Landemods-Protocoller som det har vceret mig muligt at gjennemgaae. Jeg kan hertil endnu regne en Mcengde mundtlige Meddelelser, indhentede ncesten fra enhver Kant i S tifte t, som, iscrr med Hensyn til Sagnhistorien, maae vcere Lceserne kjcerkomne- hvor disse findes benyttede, ere de i Neglen mcerkede med Bogstavet ^l, medens jeg under Moerkerne ^ eller X angiver, hvor jeg selv har hentet O p lysn inger, enten af vedkommende Archiv eller Kirke- böger.

Skjsn dt jeg tsr sige, at have anvendt al den F lid og Om hu, som jeg formaaede, for at R h ö d e s Vcerk künde udgaae i en bedst mulig Skikkelse, föler jeg alligevel altfor godt, hvor svage mine E vn e r, hvor ringe mine M id le r have vceret i Forhold t il den O pgave, jeg satte m ig, hvis hele Vanskelighed först blev mig indlysende, da jeg efter Subfkriptionens heldige Fremgang ret begyndte at fordybe mig i Bogen. E t B ie b lik opstod den Tanke hos mig, aldeles at opgive Vcerket, eller idet- mindste paa B a sis af N h öde s Sam lin ge r at udgive en ny Laalands-Falsters Historie, hvilket formeentlig vilde vcere bleven mig et lettere Arbeide eud denne idelige Flikken paa og A f- skjoeren af det Garnle; men til det Sidste fandt jeg mig for udygtig og desuden aldeles uberettiget, ifelge min Subskriptions- indbydelse, medenS den Jniedekommen, jeg fra saa mange S id e r msdte, gjorde mig det til en LEressag, at vedblive det begyndte Foretagende, hviö Fortscettelse jeg havde G rund t il at ansee for et almindeligt Onske i Stiftet.

H e rtil kom ogsaa den O verbeviisning, at naar jeg opgav Udgivelsen, vilde Bogen saameget snqrere falde i Hoenderne paa

en Speculant og Udgivelsen da rim eligviiS vorde betroet en endnu udueligere Personlighed. S o m en Folge af de M an g le r, jeg fuldkommen indseer, at den nye Udgave lider af, og de grundede Jndvendinger, som navnlig den historiske K ritik endnu kan reise imod derr, forudseer jeg ogsaa M uligheden af en meget skarp Bedommelse; men dersom denne ogsaa v il indeholde enten O p - lhsninger eller Viuk, der i de folgende Hefter kan komme Bogen tilgode, da skal alligevel Ingen vcere mere erkjendtlig derfor end Udgiveren, som desuden med Gloede v il modtage og benytte enhver B^ igtigelse, som man efter Gjennemlcesningen af et Hefte künde finde sig foranlediget t il at lade Ham tilflyde. D a der saaledes rim eligviis v il blive Anledning nok for mig til at ledsage Vcerkets Slutningshefte med en Efterskrift, har jeg opsat at bevidne de Mcend min offentlige Tak, som, foruden de alt fremhcevede, iscer ere komne mig imöde med Veiledning og B i - stand, cg slutter forelöbig dette F o ro rd , idet jeg gjor salig N h ö de s Demcerkning i sin Fortale t il min egen — at enhver Lceser v il tage A lt i den Ledste M ening.

Hornc Prastegaard >pr. Hjorring, i Mai 1859.

Z. Friis.

TU Lieferen!

V e r er da endelig a lt, hvad jeg hidtil haver formaaet t il den Laalandste Historie at samle. D et kan alene ansees som det förste Stykke, men vilde gode Benner og Andere fremdeles assi- stere, stal det andet, som angaaer det fortresfelige Land Falster, ligeledes, saasnart fkee kan, komme for Lhset. *)

I hvor agtpaagivende jeg nu i endeel A a r haver vcrret ved alt det, som er forekornmel Synet og Hvrelsen i Henseende t il denne Histories O plysning, i hvor villige end mangfoldige B e l- yndere, Laade af Frigaardenes E iere, eller i deres Sted F o r- valterne, ligeledes Landets Geistlige, og ikke mindre Kongelige EmbedSmcend i Kjöbstcederne have voeret, og intet forbeholdt sig af, hvad t il mit Biemeed künde tjene; haver jeg dog, iscer i Oldsagers S ä m lin g , ikke videre kündet bringe det. Allevegne selv at see det, man i sligt et S k rift v il beskrive, er ikke mueligt for den, som har ellers et Embede at oppasse; dog har man strakt sig ogsaa herudi t il det allermeste. Ved endeel Hoved- gaarde, Grevflaber og Baronier sindes saare faa Efterretninger, og siet ingen fra de eeldgamle T ide r; i de fleste Prcestegaarde, ved de Latinske Skoler og Kirkerne endnu mindre, og hvo skal holde sammen paa dem, som ved en M a n d s D vdsfald dog ofte forefindes? det burde vel Skifteforvalteren. Det, man af Stene og H sie paa Markerne künde gjette sig til om Alderdommen, er saare lidet, svagt og rrefterretteligt. Carte over Landet haver Lceseren her ikke, og Aarsagen dertil er, at fra det Geographiske

') Dette „forste Stykke", Laalands Historie, udkom 1776 i Kjybenhavn hos Nic. M ö lle r, Kgl. Hof-Dogtrykker; Lden Deel, Falsters Historie, udkom 1794, ligeledes i Kjoberihavri, trykt hos N. Christensen.

1

Land lä'nri, som ingelllunde jeg künde bringe tilveie. Fortcel- lelserne vilde svnnnetider forekomme Lceserne alt for afbrndte;

meu stulde jeg, som den muntre H r. C a m e r e r , ved hver vig- tigeve Post og lystig Egn opskrive alle de O rd , som den ssde HertN-fselse indgiver, hvor vitlvftigt vilde da Skriftet have blevet og sorladt sit Oiemeed, som er alene H i s t o r i s k e E f t e r r e t - n i ng er.

De Böger, man haver benyttet stg af, ere: N s lle r i 6 im - dria literala, I'ontopp. ^.tlas v a n iss, annales äiplomolicü og N a im o ia Vaviss, Hoffmanns Fundazer, det Danste M agazin, det lcerde Danske Selskabs Historie og S k rifte r,

Leiiptores rerum 6anie., La itd o lin u s Lerrplis vanorum . I W o r m s Lexicon om Skribentere, S c h i v n n i n g oM de N o r- stes Oprindelse, brave Danske Mcends Eftermcele, M a g . N y ge om P . O x e , H o l b e r g s Danske Historie, S c h l e g e l s S arn - linger, H a m s f o r t s 8eiie5 Lpiso. Ottiri <Lo., men isoer T in g - og Provstiers-Protocoller, M in isterial-B ö ger ved Kirkerne, S k js - der, Haandfkrifter fra S a l. Bistop B lo c h , R o g e r t , Jnstitsr.

H s s e r i c h , M o n r a d , P e r l e s t i k k e r og flere, som i Skriftet henviseS til; endelig af Brevvezling med alle, man troede at künde give noget til Skriftets Fuldkommenhed.

Hvad utidig og forudfattet N id v il laste i S k rifte t, faaer man taale; men om Nogen stulde med et eneste O rd i S k rif- tets xersonalidus mene sig forncermet, saadan en forsikrer jeg ved Himlen selv, at det aldrig var mit Oiemeed at touchere noget M ennefle, men at hjelpe nogle Efterretninger fra evig Odeleggelse, og man vilde gjerne strcebe at gjore Skriftet saa behageligt for Lceserne, som i dette Fag stee künde.

DeSuden veed jeg vel, hvad TEre man er styldig et Lands Jndbyggere, hvor Forsynet har undet Livets Ophold. Tag da alting, günstige Lceser, i den bedste M e n in g !

Laalands Historie i Almindelighed.

^ e n bekjendte frugtbare O e La a la n d , 21^ LH M i i l stör, ligger omtrent halvtredie M i i l S o n d e n for Sjcelland, og ligesaa langt Nordost sor Feinem ; to M ile Osten sor Langeland, og er vcd et smalt S u n d paa den ostre S id e f lilt sra Falster.

Landet har sit N avn af dets lave Beliggenhed, og flreves ogsaa af de G am le Lavland. (D e n runde Skribent Lyschander v il lede Navnet af Loer, fordi der paa Loerne her tcrrskes mere Korn end andetsteds.) Hele Landet er og mestendeels jevnt, nogle faa Steder undtagne, saasom ved R au nsholt, Wirket og Pesterborg. D e utallige andre smaa H o ie , som ere af Fce- drene opkastede, ere Begravelseshsie, T h in g - og Offersteder, om bvilke paa sine Steder mere skal iagttages og beskrives.

Laaland ligger imellem den 54 G ra d 38 M in u t. 5V Secund. og 54 G r. 58 M . 25 S ec. N . B . samt 0 G r. 42 M in . 6 Sec. og 1 G r. 37 M . V . L. (T).

F ra Osten t il Vesten indeholder Landet fra „A lb u e n "

l il S u n d b y Fcerge 7? M i i l . og sra N o r t il Son d er 2 t il 3 j M . (T ). H vo som vilde reise Landet rundt, fik halv- seztende M ile .

Landet er deelt i tre Ä m ter, som kaldes: Halstedklosters A m t, A a lh o lm s A m t og M ariboklosters A m t; t il det forste Hörer hele Norreherred og Ssnderherred, t il A a lh o lm s A m t

i*

höre de andre to Herreder, undtagen det gamle M a rib o - klvsterS G o d s , som nu udgsor mestendeels Grevstabet K n u - thcnborg.

Landet har sem smaa Kjobstcrder og 6 4 ') Landsogne, tre Grevskaber, som ere: Christianssoede, Christiansholm og K n u th e n b o rg ; saa og tre B a ro n ie r, nemlig D intersborg, Ju e llin g e og C hristiansdal; og foruden dem nogle og tyve allodiale Herrescrder, og et S tam go d s, nem lig Krcenkerup, om hvilke man herefter fla l str«be at give de meest oprigtige Ester- retninger").

I Henseende t il Beqvemhed og Nytte have Frigaardene, eller de saakaldte Herregaarde her i Landet, srem for Bsndernes, meget forud, idet at hine have Jorderne ude af Fcrllesskab med andre, og altsaa kunne saae og hoste. naar det beqvemmest agtes, og kunne have reent K o rn , fri sra Naboens A gers B la n d in g ; nogle saa Herregaarde undtagne, h vis Jo rd er ere endnu ikke ganske (dog i bisse sidste A a r nogle M arker) as- hegnede fra B s n d e rn e s , saasom: J u e llin g e , Norregaard, Engestofte, Haugaard. Bed bette Arbeide at komme ud af S am fu nd haver en Landmaaler paa mange Pladser a l sin Dittighed nodig, saa indviklet er man her med Hinanden i Markerne.

M eget saa Prcrster arbeide for deres Gaarde paa bette Foellesskabs Ophcrvelse. Aarsagen maa vcere, at de temmelig sikkert gjore Regning paa her i Landet, at neppe nogen af deres B o rn eller Forvandte komme paa Stedet ester dem.

Laalands statydende Hartkorn belsber sig t il omtrent 19,366 T e n d e r') . F s r Reformationen har det vcrret meget storrei og

') N u 68.

2) Som bekjendt findeS der nu i Laaland: 4 Grevskaber, Christianssoede, Christiansholm, Knuthenborg og Hardenberg - Reventlow; 3 B aronier:

Juellinge. Guldborgland og Sonderkarle, samt Stamhuset Engestofte og UlrichSdal.

-) N u circa L I ,700 Td. (P S .)

da var ingen Herregaards Jorder sri sor at yde Tiende t il Proesten, Kirken og Bistoppen, soruden A fg ift t il Regjeringen; undtagen det flulde vcere Jorder, som bleve forcrrede t il Kirker, Klostere, Hospitäler og Kirkelcrrcre. Tcrnk, hvilken Forandring gjorde diese Gaardes Frihed i Kirkernes og Proesternes Jndkomster i de Sogne, hvor der var een, to t il tre stige Herregaarde! Proe­

sternes Jo rd e r have alle D age voeret sri, saasom de vare ved en og anden Leilighed, isoer ved Sjelemessers Locsning, dem testamenterede, og af de gamle Konger confirmerede. Degnenes srie Jo rd er veed jeg ingen Oprindelse til, med mindre de maae fra gammel T id have vcrret - Kirkejorder. D a nu bemeldte Herregaardsjorder bleve frie, bleve og Tid efter T id B o n ­ derne t il H oven Pligtige. In g e n maa dog ellers her toenke, at jeg enfoldig istemmer den i bisse A a r saa almindelige Lastesang, iscer sra Kjobstoederne, over Herregaards Eiere eller Proprietairer: „ D e ere drres Medmennesters Friheds B e rs -

„vere, B ro d e ls Fordyrere; hvor mange Mennester künde der

„ikke leve paa deres G ru n d , hvrs den med Bonderhuse blev

„bebygget?" D e t Sidste er sandt; men Der da Kjobstoederne og isoer Kjobenhavn; den fik vist ikke meget K orn sra B o n - dcrne; de Fleste soelge. i Laaland i det Mindste. ikke en cneste Tonde B y g , TErter eller R ü g, undtagen lid t Hvede; dette er en tilsorladelig Sandhed; de behove det Altsammen selv t il deres H uusholdning og Kornstatter. Hvad Frihedens Berovelse angaaer, da s«lge Selveierne her sig med B o rn og A lt, hvad de eie. t il Proprietairerne, det er, de trygle dem t il at lose dem af deres G jeld. og siden i disse haarde A a r i Laaland, at sor- strcrkke dem med de kongelige Skatter. S a a e - og Fodekorn; hvad Ävrnets Fordyrelse angaaer, dcrtil kunne Proprietairerne stet In te t gjore; thi de nodes vist lige saavel som v i andre t il at hrlge sor at saae Penge; Kjobstoedernes K orn - Handelsmcend

»raae gjore mere bertil; kunne Proprietairerne In te t saae sor deres Korn, da stoppe de u m ulig op med deres Asgifter sor dem jelv og deres Underhavende. (1774 stk de i Laaland 7, hoist 8

M k. sor deres B y g , 9 t il 10 for deres R ü g, 7, hoist 8 M k . for deres W rte r, graa og hvide, 4 t il 5 M k . for deres Havre.

D e t var vist lidet for wegen Bekostning og M o ie ; men hvad Kjsbmcendene fik, det faaer Proprietairerne ikke at vide.

D e t er forresten belynderligt, saa v illig man er at tale, og flrive og trhkke B lade om Proprietairernes Spidsfin digheder, uden at vide ofte, fra hvad sor et vanvittigt og bizart Hjerte

siige Skrister komme.)

Laaland er efter sin Storrelse vistnok et as de frugtbareste af alle danske Lande; men tillige med Hensyn t il den almindelige M a n d s V ilka a r et af de allerfattigste, t il hvilket Sidste A a r- sagerne ere: Forst, Landets kostbare Levemaade; thi det, (ja endog hvad Bonden nodvendigt maa have), som i hele D a n - mark kjsbes sor 4 M ark, koster altid hos den Laalandske K jo b - mand 5 t il 6 M a rk ; for det A n d et, den fra Fader t il S o n indprentede Fornsdenhed, at have bedre, droiere og overflo- digere Fode end i de andre danske Provindser, og derudi kan man, hvis man v il domme kj«rligt, ikke synderligt laste d e m ; th i jeg forsikkrer, at saa mageligt de Geistliges Embede er her i Landet sremfor i andre Provindser, saa, hvad Bondestanden angaaer, «des intetsteds Brodet med mere Ansigtets S v e d end som i Laaland, som siden fla l vises; den tredie Aarsag t il Landets Fattigdom er Folkemangel; thi man kan ikke regne i Laaland meget over 24,000 Menncsker*); tages nu derfra 220 G eistlige, som ikke ploie og hoste, 2,800^) Kjobstcedfolk, 960 S hge, 2,800 smaa B o rn paa Landet, bliver igjen 17,220 A rb e i- dere, det er ikke eet Menneske t il hver Tonde B o n d e r-H a rtk o rn (foruden Proprietairernes og de Geistliges), og altsaa have F p n - boerne, Jyderne og Holstenerne ikke W re af at udlee os for, at vi, som have Bandet rundt omkring os. vide neppe at ncevne det N a vn : en Fisker; men fra Fyen, W roe og flere Steder komme

') N» 68,000. (I.) -) N » 9000. (4.)

Fistere, tage Fiskene under vort Land og soelge ös dem.

G ud velsigne deres F lid og D ittighed! M e d Fiskerie bliver dct her ikke bedre, ssrend om maastee den hsieste O vrighed forpagtede F ifle rie t under Landet dort t il Lysthavende, (her er P la d s nok t il Huse rundt om ved S tra n d e n , og det vilde indbringe en stör F o rp a g tn in g s-K a p ita l); det Folk, som Laa- land nu har, shnes endog, at have medfsdt F ry g t sor at leve paa S ven .

D en fjerde og retteste Aarsag til Laalandernes Fattigdom , er Livegenskab ') , som just Laaland sremfor de andre Provindser fra utcrnkelige Tider (som siden skal vises) haver varetunderkastet; vel er den af vore störe Konger i sidste S e cu la indskrcrnket, men hvo, som v il betanke, at Laaland haver fast saa mange Herregaarde som Sogne, maa sorundre sig, at ikke, tillig e med Bonden, ogsaa Borgcre, D egne, Klokkere. Skrivere og Fogder sattes i A r - beide med; nei, det er Bonden alene. som skal ploie (og man veed ve l, at Jo rd en her gjores ikke god med een P ls in in g ) , Han skal saae, harve, grave, tromle, flaae G ra s , hsste, flove, gjodske, og hvo kan opregne A lt? skulde Hans Eget ikke ogsaa sorsynes? ja , det bliver derfor og oste kun maadeligt. H vo kan da med Frimodighed dadle den Laalandste Bonde, at Han ikke overflodigere lagger B in d paa H u m leavl, Havefrugter, Pateter, M a n n a g ra s at stryge, Fallesstab at ophave, S te e n - cller Tanggjerder at satte, m. m .; „ G u d hjalpe m ig, herer

„jeg Ham oste at sige, har jeg mange Leveaar tilbage endnu?

„Hvad W re faaer jeg, naar jeg doer? Ikke engang en h a -

„dcrlig Begravelse." D ovenflab haver sit S a d e mere i Hans Tjenestesolks Hjcrter; de tvinges ikke ved en forsagt Huusbonde, mindst naar de ere S o lda te r tillige, og have altsaa Jordegods- eierens M edhold.

) Dette maa ingenlunde hentudes som modsigende det, jeg sagde notig, lige- som til Forsvar sor Proprietairerne. Begge Steder mcdssre Sandhed.

As H um lc avle dog nasten alle Bonder, idctmindste her hoS mig, saa meget, at de i deres H uusholdning dermed kan have nok, ja nogle scrlge af deres Forraad aarlig 12 til 16 P u n d. In g e n Bonde i Danm ark er flittigere i at satte P ile end den Laalandske; det er i A lle s Tanker en.lkjodeslos Bonde, (ja P ra s t, Forpagter og Degn), som ikke hvert A a r satter i det Mindste tyve t il tredive unge P ile . A f sine P ile har ban paa min E g n al sin Hegning og endnu Noget t il Skafter.

R iver, M eieredflaber re.

E lle rs er at marke, at en vaad Som m er er nok t il at gjore Laaland fa ltig ; ja, desaarsag synges siden A a r 1769 her allerede paa Disens sidste V e rs :

Laalands gamle rige Land Qvitzou nu ei kjende kan r c .')

J e g kan ellers ikke undlade at sremsatte mine Tanker i Hcnseende t il Bondens Afgifter t il Köngen; de vilde blive Bonden og Hans Husbond, Proprietairen, meget taaleligere paa denne M aad e: D e t markes, den Laalandske Bonde haver ikke som de i alle andre banste Provindser endnu Ressourcer, eller Noget at gjsre i Penge, saasom at scrlge Q v a g og B asier, ( t il dem at sode er her ikke G r a s ; A lt er opmaalt som P ls ie - land, og derester noie sat iH a rtk o rn ); v il Han gjsre Ttaarbeide, saasom K ar, Fade. S e le ts i, R iv e r rc. t il at salze, da er her ingen Skove for Bonden at faae T r a sra, enten som U d v iisn in g eller t il selv at tage; af T o rv er lige saa lidet i Almindelighed at salze for Ham som Brandeved; al S la g s H an d el, som Bsnderne drive i m in Fodeegn ved de jydske G ran dser, og sortjene mange Penge ved, er den Laalandske ved streng Opsigt af de kgl. Betjentere og F o rp a g te re /a ltid hindret i, som b illig t og ret er; tilmed er Han bunden t il sit G o d s . K o rt: Han har I n te t uden Korn. S aasnart Han n u har hsstet, maa Han

„A t Visen nu har saaet en anden Lyd, er bekjendt nvk," bemoerker alle­

rede Provst Holm.

strax, som b illig t, ndrede de resterende kgl. S katter; P r o - prietairen har havt Wngstelser nok for Udlcrg for Ham, og for at holde Ham ved G aarden; her bor jo betales igjen, eller og Herremanden sandelig snart dandser fra G aard og G o d s eller jorgjceldes. B ild e den hoiestc O vrighed, uden Afgifternes Forncrrmelse, sastscrtte den Laalandfte Bondes A fg ift i K o rn (og In te t i Penge) ester almindelige P ris e r, ved en v is T id om A a re t, hvilket K o rn skulde leveres den kgl. Oppe- borselsbetjent med Attest om M a a le ts R ig tig h e d . ikke af Herregaardens S k riv e r, men af dem, der yndede den arme Laalandske Bonde bedst, og det blev nok iscrr Hans Prwst, samt Pro prie tair og Birkedommer. N u nodes Han t il, saa godt som at bede og tigge Penge af Kjobmanden i K job- stadcn, eller en anden istentenerer paa Landet hos sig, mod ar tage saa ineget Korn dersor, Han lyster; Tiden efter Hosten er knap for Penge; A lle skal swlge K o rn , A lle skal af med deres Skatter. Ved Ju le tid e r har Bonden In te t mere, og Proprietairen maa fode Ham. Bonden er ikke to S k illin g betroet. H an s K o rn er strax ilde sqvattet dort.

Heller ikke ere M ollerne her i Landet at ansee for for- nemme og sormuende F o lk , saasom i J y lla n d og de andre Provindser, men som sättige Huusmcrnd. Deres Beirm oller kjobes og scrlges mestendeels for 400 R d lr. og dem sorrente de alle D a g e ; deres H u u s er en B on d egad e-H ytte, og I o rd have de ikke. Aarsagen er, her ere for mange M ö lle re , og man har Frihed at söge t il hvilken man v il; paa en lille halv M i i l paa Landet ere fire flige M ö lle r, og hvcr P ro p rie ta ir kan paa sit G o d s bygge endnu saa mange, Ham lyster. D e P a r Bandm oller midt i Landet, (om hvilke siden skal erin- dres) ere lidet, men ikke meget merc anseelige og importante.

Am tsforvalter S m ith haver ved Nakskov en nyttig og sordeel- agtig G rynm olle, Kammerherre Knuth ligeledes en Sigtem olle ved Frederiksdal rc.

Bondens Kladedragt i Laoland er utrolig tarvelig, endog de cndnu formucndc Selveierbonders; naar man undtager et P a r S to v le r hvert andet A a r , cller S ko e, saa satter Han ikke tre D a lc r aarlig paa sin hele D ragt, som bestaaer af en hvid Koste (Han lader den ikke sarve) og holst en blaa Dadm els Kjole, et P a r Lcerreds- eller Skindbuxer. Bondekonens D ra g t.

endog her i Norreherred, hvor den er gjavest, bestaaer sjelden i andet end en B o l eller Troie uden LErmer, af hjemmegjort, blaastribet eller og Hvergarns T o i, en hsirod, sarvet, tanket eller strikket Troie derunder, en Klokke eller S k jo rt af rodt B a h eller R y e , og en Hue af K ram toi. M e n i B ondens H u usholdning maa ikke undvares S u u l af Kjod, Flesk, S ild , S m o r og F c d t, gammelt O l , B ra n d e v iin , Hollands! Tobak.

Hvedeknge rc., ja Han maa have bisse Säger, ellers faaer Han vist ingen v illig e Svende t il at tjene sig og hjalpe sig mcd Hans eget og Hans stränge H o v e ri-A rb c id e . A t Bonden nn aldeles er sorbuden at brande selv sit B ra n d e v iin . satter Ham vist i anseelige Bekostninger; sorudcn at Han sattes det n a - rende S p s l sor Hans gamle Hoppe, for Hans S v iin , gamlc Koer o. s. v., hvilke ogsaa lystig bortdoe sor Ham. In g e n 6 med bette fornodne Forbud bcdre tjent, ester mine Tanker, end som Prastcrne, hvilke tilforn at udstjanke t il Bonderne maatte aarlig belave sig paa to t il tre Tonder B ra n d e v iin , og dertil med stör Bekostning hente i langtbortliggende Skove deres B ra n d e , hvoras tilforn under Brandeviinskjedelen brugtes u trolig megct.

Lüsten over Laaland er tuna ved de af bette side og vaade Land opstigende Dunster. (Tilm ed have v i her nogle A a r havt meget sjelden og lidet Tordenveir.) Fodevarerne ere og her federe og mere narende end i de andre Provindser, S je lla n d , J y lla n d og Fhen; og desaarsag ere F o lk her ikke ramassercde, voxne og haardsore i A lm in delig h ed; dog bringe de deres A lbe r ligesaa hoit som andetsteds. Deres alminde- lige S ygd o m er Feber (den baade Fremmede og Jndfodte

sjclden undgaaer) af alle S la g s , temmelig haard, men ikke farlig og sjelden dvdende; den tredie D a g s Feber holder Een lid t et til to A a r t il Ende; jeg har stridt med den i halvandet A a r, vg curerede den endelig med digererende P u lv e r og derpaa prcrparcret C h in a -P u lv e r. Ved den Leiljghed skal jeg give mig den W re at fortoelle Loeserne, hvor mangfoldige M id ie r Landets Indvaanere give Hinanden sor at helbrede denne, blandt dem saa gcrngse, S yg d o m . Een raadte mig, at indtage et P u lv e r aj Muskat; en Anden raadede, at holde en Sn e es Rugkorn i Haanden, t il de bleve besvedede: ligesom disje K orn da voxe, skal Federen aftage; den Tredie, kort ssr Federen kommer, hurtig at sse 13 Skeejulde reent B an d i M u n d e n ; v il Federen ikke agte det, da en' anden G a n g n i Skeesulde eller og syv Enebcrrdraader i varmt O l ; den Fjerde raadede. a t'd ritte en halv P o t Kjernemelk med en halv Pcrgel Brcrn deviin u d i;

den Feinte, at skjcrre, torre, stode og tillave Entianrod og in d ­ tage i B rcrn deviin; den Sjette, at dritte en god P o rtio n C itro n - jaft, meleret med Brcrndeviin; denSyvende, at dritte n i Peber- kvrn i Brcrndeviin, (Brcrndeviin t il A ltin g ! havde den D r ik tun saadan D irkn ing paa Laalcenderne, som paa Grsnlcrnderne, der ikke d rille den daglig, fordi de ikke kan saae den); den O t- tcnde, at lade sit B an d i en Blcrre (reverenter) og hcenge denne vp i Skorstenen; den Niende, at tage en liden Ncrvesuld S a lt , grave det med en K n iv ned i Io rd e n , lade sit B a n d , med Tugt at tale, derpaa dcrkke det t il igjen med J o rd : som nu S a lte t tcrres, skal Federen aftage; den Tiende, at skrive sig fra den, eller lade den mane sra sig, mestendeels ved en gammel Kone; den Ellevte raadede at kjobe sor en halv S k . Aloe, sor en halv S k . af det hvide Terpentin, sor en S k . Cam fer;

dctte stodes, blandes med noget klart S k o rs te e n s -S o d , stryges paa et Stykke blaat Sukkerpapiir og bindes om P u l- seue paa begge Hcrnder, hvor det maa ligge i 7 D s g n ; dett«

sidste M id d e l er grebet iscrr mod anden D a g s Federen. O g jeg husker ikke alle de mange N aad; man seer kun, at S y g -

dommen maa vcrre meget alm indelig, siden saa M ange studere paa dens Helbredelse. ( I August og September 1774 vare neppe to Trediedele af Befolkningen fri for den her i La n d e t).')

M a n beskylder Laaland for, at det mangler klart og sundt serflt B an d. Dette er sandt! mangfoldige Steder, endog i Prcrste- gaarde. behjcrlper man sig med B an d af et H u l eller en P ark, som Form e n dem have gravet; dette stillestaaende Ban d maa man drikke sig syg af; ja det er saa usundt, at ved at toe sig derudi. faaer man stemme kloende Blcgner paa Hcrnderne, og saaledes var det ogsaa her bcstaffen med Ban d ved min Ankomst t il S te d e t; men jeg sagte kun et P a r S tede r omkring ved G aarden, og sandt en meget stcrrk Vandaare neben ved en B an ke, hvor jeg g r o v .'o g har nu klart og sundt B a n d , og saaledes haver man gjort flere S te d e r, saa- som ved H orslu n de , Vintersborg rc., at jeg ikke stal tale om meget kostelige K ild e r, h vis Ban d i Klarhed I n te t eftergiver gioeskilde B a n d , og meget Lidet i S m a g , saasom ved T h ir- sted, Thorslunde. Halsted, Herredskirke, K rsn g e , D ollefjelde, Cappel rc. rc. D isse K ild e rs A arer sporer m an, og jeg har ladet den Forstes selv undersoge, hele og halve M ile sra de ferste S s e r her i Landet.

D e bedste Fjorde inde i Landet ere N akflovs, B an dh o lm s, Nysteds, B la n d s , Saxkjobings og Rodbyes.

D e storste serste S o e r ere M a r ib o , Roggebolle, Vester­

berg, Pederstrup og Vandto S s e r , h v is Storrelse og Fiste- rigdom, siden hver paa sit S te d stal blive anfort.

A s F ist falbe her under Landet de samme som under S je l- land: T o rfl, M akrel, S ild , Foreller s?j, Aborrer, meest F ly n - der, A a l og Hornfist, undertiden Orreder; men meget Faa i

Dog er den nu meget aftaget og Klimatet bleven sundere som en Folge af, at en Mcengde Moser ere udtorrede og stillestaaende Band afledt ved en bedre ordnet og udvidet Dandafledning.

Landet have B u n dg arn t il at sänge dem, undtagen ved Nak- stuv, gtodby, Ourebygaard og Nysted.

A s F u g le v ild t sees her: Snepper. vilde Gjoes, Bekkasiner, Kram sfugle, og W n der i M crngde, (men sjelden Urhons).

Ite in Biber, en Mcrngde af de fladelige S p u rve , Skader o. s. v.

As Storke have v i om Sommeren saa, saasom Landet ikke haver giftige Orme. A f Nattergale ere her i den ssrste halve D eel af Somm eren en saadan Mcengde, at en Trau rig maa opmuntres ved at sare, iscrr mod Aftenen og om M orgenen, forbi ellcr igjcnnem Skovene, i hvor smaa de end ere; jcg har ved deres S a n g tidt holdt stille, og har faaet de sodeste Forlystelser.

Med B ie rs A v lin g v il det ikke ret gaae fort; jeg har va'ret fcrrdig at troe; at de sattes her Boghvede-Blom sterne;

men den retteste Aarsag haver vcrret det sor Laaland uheldige vaade Som m erveirligt i nogle A a r.

F o rd i Landet lider M a n g e l paa S k o ve , iscrr siden den odclcrggende K rig 1658 og 5 9 , saa og paa Torvemoser, saa kan her ikke tcrnkes paa Teglbrcrnderie') , hvortil her vel ellers knnde vcrre M aterie nok. (Bonderne hist og her i Landet stryge dog flittig Steen, og as Formekassen stable dem op og lade S o le n tone dem; med dem bygge de deres Skorstene og Bagerovne.) Her er altsaa ikke Overflsdighed as S k o v- vildt. R a a - og D a a d y r tillader den velfignede Mcrngde af Skhtter ikke at formere sig. U lve n findes ikke paa Landet, ei Heller Jlderen, Brokke eller Grccvlinger. Rceve sees her mange, mecst as det rode S la g s , efter hvilke Proprietairerne under- ttden holde K la p ja g t, og det er fornodent. A f M a n g e l paa Brande nodes Bonden at brcrnde H alm , som skulde tjene t il at gjodskc Hans syge Agre. Huusmcendene gaae ordentlig om og tigge et Knippe Foder t il Brcrndsel^). P a a de tilgroende Skovpladser

') N u tcrnkxr man Gud flee Lov dog anderledes.

J a man pleiede endog loenge ester denne Tid at rydde Frugttrceerne for at benytte Veddet til Jldebrcendsel. '

afhuggc Bondcrne de smaa D m per, og gjsre de det ikke, saa man de frygtc, at Andre tage dem fra dem; thi Opshn haver Inge n her over S lig t ; Folk ere her for rare og dyre. M ange samle dcsaarsag Tang ved Stran den og soette deraf Gjcerder, hvilke, naar de aarlig hjcelpes lid e t, staae i Hundrede A a r.

Sparsommelige Huusholdere torre Kokasser, med F o rlo v at tale, t il at brcvnde, eller grave G rcrstorv paa deres Skov«

parier mellem S tu b b e n e , og paa Hederne (atter ubodclig Skade sor Groesningen).

E n d n u maa jeg til Berommelse for nogle 'af H u u s - mcrndcne paa den nordlige D e e l as Landet melde dette, at de begynde at gjsre sig Umage sor ikke a le n e at fange Flyndere, Hornfisk, A a l, Reier, af hvilke de scelge og fortjene t il deres Skatter og Udgifter; og hvilken Fornoielse er det for D u e lig - heds Elskere, at fee dem om F o ra a rs- og Efteraars-Astener, med deres B lu s at gaae i Bandet til Armene for at fange Neier og A a l. og om Vinteren paa Ise n ; m e n e n d o g at fange Soelhunde. af dem her falbe endeel omkring Landet.

D e antaste dem paa denne M aade: naar de fee dem ligge paa en S te e n at drage L u ft, varme sig i S o le n og oste at sove, styde de deres B a a d soran sig. eller, h vis de skal roe, strcebe de meget stille at komme Soelhunden saa ncer, at de as et godt Skydegevcer kunne give den sin Rest, og as saadanne udlcrrte Skytter sindes iblandt os endda nogle. E n M a n d , som kan saae et P a r gode Scelhunde, hver paa 6 0 — 70 har as Traunen, som Han af Spoekket udkoger, vel t il sine

A ars-U dg ifter. '

') Skovarealet udgjor nu ca. 23,700 Td. Land, hvoraf .18,268 er Fred- stov. 23 Sogne eie ingen Fredffov. Hoistoven udgjor isoer Eeg og Bog. DeSuden findet hist og her Skovhaver ved Gaardene, stundom af flere Tdr. Lands Storrelse; thi Bonden gjsr i det Hele taget meget af Troeer.

De bedste Torvemoser findeS i Stokkemarke og Wirket Sogne, samt i den ofllige Deel af Müsse Herred. ( k ü .)

Jorden i Laaland er meest leeragtig, af den rode og gule M o d Stran den haves noget B laale er; men af den kiidtagtige meget lidet, og jcg har ikke fundet den nogetstcds.')

) en B andes G aard her i Landet trcrffes sjelden oder Iic Malkekoer, ti og hsist tyve Faar, scm t il sex S v iin , tyve saa at In te t af S lig t udfores af Landet; vi kunne for- t>nk A lt dette selv^).

E n M a n d , jom har sex T sn d cr Hartkorn at drive, soder ikte inere end sex Hefte, og den, der har ti Tender, holder ,fte,»c ti Hefte og saa sremdeles; men ^iden de ere smaae, IlidiE Ndskud sra andre Provindser) maae de slcrbe her over Nurslerne og faae smal Fode; thi Bonden haver intet Korn tlloverS til sine Kreaturer, (Han har t il sig selv, sorend alle s k a lie r ere udredede, kun saare lidet), Han har inindre H oc;

Vrslene sthrte da jcevnligen, og det swtter Bonden aldeles t il- dage. T idt maae ved fligt Tilfcrlde den cne Fastcbonde hjeelpe den anden at ploie. E r det ikke cn herlig og opmuntrcnde M aade III at gjore de duelige Bonder dovne, t il at gjore den gode Bonde mm med de A rm e , og at leere Ham at tcrnke, som Han og Ilgen J c g v il dvcrle (det er: forssmme den beleilige T id ), at sig lkke, naar jeg er fcerdig, fkal jages med m in P lo v til en a»den B y paa Godset, at ploie sor Andre. Nei, nei, saavidt

> ^iirstl'n overalt fiirdeS ofte toet under Overfladen Mergel. I Müsse Zerred givcs na'sten alle S la g s Jord, saa at der ofte i een M ark findes siere Iordarter. (k tt.)

> V!„lallet af Malkekser, som nu holdes ved Bondergaardene, er meget 1»'»fljllligt og retter sig efter GaardmandenS E'vne, ikke efter Arealet. som

tll Gaarden. Bonden holder i Almindelighed sit Olvceg siet og

"Nle,'l Ovcegavl som en Disag. Dog syneS man i de senere Nar, at lN.'M rn anvender stsrre Opmcrrksomhed paa denne vigtige Green af A vls- b»n„fl Skjsndt ogsaa Faareavlen er meget bleven forbedret. bliver ginnet endnu ikke behandlet med den Omhu af Bonden, som det for-

«j»Nkl (l'tt.)

Mange Grise opkjsbeS af Landprangere og soreS til Tydflland.

ladcr Broderlighed sig ikke tvinge, mindst af en ubarmhjertig Bondefoged, som boer iblandt dem^).

Fast det Eneste, der fra Landet udsendes, er Korn. Hvede og B y g i temmelig stör Mcengde. ogsaa endeel W rte r; men ncrstcn alene sra Herregaardene; nogle Lispund M an n agryn , nogle faa Tonder S m o r og et P a r Skippun d Hollcenderi-Oste, nogle Lam, men Altsammen kun fra Herregaardene.

Handelen i Laaland er ncesten stet In te t at strive om for Resten.

Hver Kornmark i Laaland hviler et A a r , som enten er det tredie, sjerde eller semte A a r. S m a a Undtagelser ved nogle saa Hovedgaarde stulle paa sine Steder ei sorbigaaes ^). D isse Marker behandles saaledes: Udlceget ploies forste G a n g i Foraaret; anden G an g i eller ester J u n i, (naar den i F o r- veien er gjodstet) og cndelig ploies den tredie G a n g op t il at besaaes med Hvede eller R üg. Hveden m aa. inden den saaes, toes vel i S a ltv a n d og K a lk , at den buldner u d , og derpaa teures igjen lidct. (Rügen er her i nogle A a r bleven saaledes opcedt af et S la g s S n e g le , som ere i Jo rd e n , ja hcrnge endog paa de S tra a e , som have faaet Fremgang af.

Jorden, at v i have i Foraaret maattet saae andet K o rn i dets S te d. Nogle mene, det er Agerm uus. G u d asvcerge sra os alle Landeplager!). D e n J o r d , hvori var Hvede eller Nug, og W rte r (hvor de have fein M arker), fla l saa have B y g . den ploies ligeledes tre G ange, ncm lig forste G a n g i Esteraaret, anden G a n g troes den (jo torrere jo bedre) i Foraaret og

r) N u regner man 4 ä 5 Hefte til en almindelig Bondegaard. Hefteavlen er i Tiltagende og forbedres aarlig. Bonderne ere i. Regelen villige til ' at gekoste Hvpperne bedcekkede af gode Hingsie. Hestene ere i Gjeiinem-

snit fra 9^ til saavel 10 Qvarteer. ( 9 8 .)

?) I en Snees A a r omtrent ere vi af de onde gute Urter i vort Korn plagede, hvilke starste mangfoldig vor Jord. M an mener, de med frem- med Scedekorn ere hertil sorplantede. Vore Fcrdre kjendte dein ikke her i Landet.

barvcs, og endelig p lsie s den op t il at saaes, saasnart F o r- aarüknldcn ophorer; den maae derpaa harves m angfoldig. og bvad Harven ikke kan rive itu, maa bankes med Koller. J o r ­ dan maa her t il B y g vcrre saa fiin som S t o v , tcrnk, hvad Arbeide! T i l W rte r flipper man med at ploie eengang og at harve den saa loseligen. A s dcnne megen P lo ic n er kommen det stemme Ordsprog: Laalands P ls ie n og Helveds P in e saaer aidrig Ende. M a n har provet at ville her indfore de n ysop- simdne lettere P lo v e , men man har maattet lcegge dem dort lgjen. de have ikke kunnet regjere denne strenge Leerjord, isccr da den tillig e oste er begroet med G rc rs; man har faaet bolge- plviet sin helc Io rd , og intet K orn avlet. N a a r v i have t il- saaet, maae v i ud igjen at hjcrlpe Bandet af Io rd e n vcd K rv d s - og Qvergroster; dog odelcrgger Bandet de sideste Endcr og K an ter, saa der sjelden bliver K o rn , og hvor der el A a r intet K orn er, der bliver Io rd e n saa ubeqvem, at den Aaret derpaa Heller intet bccrer. M e d Hosten forholdes her ligesom i J h lla n d og Fyen, undtagen, at vi lade det asmeiede Korn altid ligge 6 t il 8 D age paa S ka a r, sorend det bindes, sar at S tra a og Graes maa torres.

sD en brugeligste D riftsm aade er n u 7 M arksdelingen.

tlteen og velbehandlet B ra k er alm indelig. Som m erstaldfo- dring bruges i Reglen ikke. B rugen af M ergelen er meget almindelig og tiltager stedse. Taerflemaftiner blive stedse Hhp- higere; hensigtsmoessige Avlsredskaber af enhvcr A r t findes nu allevegne. Bonderne ere ikke u v illig e t il at prove og op- tage nhe Avlsredskaber og isoer har Skaristcatoren eller som man nu kalder den Risteploven eller Langjernsploven vundet V>tfald. ( k ll. ) H uusfliden staaer paa et meget lavt T rin , saa at man f. Ex. kan faae P le ile r tilkjobs hos Kjobmandett, bvilket er en stör S k a m for Landm anden.l F ra Hosten tll Iu le n er den laalandske Bondes glcedelige T id , da Han h.» B ro d i Huset; men fra I u le n t il Hosten mag endeel

»> dem sulte eller lade stg fsde af Proprietairen. A t vcrre 2

iblandt dem der, og ansee deres N o d , er vist tungt for et sm t S in d .

S a a meget de gamle Historier, saavel som B y e rs og Staeders Anlaeggelse kunne loere o s . synes mig at kjende, at vor« Fcedre have mere clflet gode Grcrsgange t il deres Q vcrg end som Agerdyrkning. K r ig , S o ro v e ri og Omflakken Hove de med deres Naboer havt bedst Lyst til. S id e n ester var S t r id og R s v e ri stem nok indbyrdes; th i de utallige A d e ls - mcrnd laae stedse og lurede paa Hinanden. D e indgrove deres G a a rd e , saa en K a t ikke künde komme ind t il dem. D i laese, at B istop H e n n in g U ls e ld fra Odense var her i Aaret 1440, for at stifte Forligclse mellem nogle af dem.

E n d e lig maae til mine Laaloenders Roes dette ei for- glemmes: P a a ingen af de omliggende O e r og i ingen P r o - vin d s udi D anm ark er saa kjoerlig, indbyrdes og jevnlig O m - gang, som blandt de Jndsodte her i Landet. I Proesteskabet har denne O m gang paa nogen T id meget aftaget, saasom de Afdodes Steder ere blevne besaite med Fyn b oer, J y d e r og S je lla m d e r; i hcle Laaland ere nu kun sein Jndsodte af Prcrsteskabet.

Forcrldre opdrage her deres B s r n saaledes, at de i S c l- flaber vife sig artige, frimodige og vittige i at tale. Apropos om at tale: ingensteds i hele D anm ark tales det danste S p ro g af A lle i Alm indelighed renere end i L a a la n d , og iscrr i den nordvestlige P a r t af Landet. f?f

I det laalandske Prcrsteskab ere overmaade gode In d re t- ninger med Enkekasse og Brandkass«. N a a r en Proestegaard afbroender, fammenstyder hver i Brandkassen interesseret Prcrst i hele Fyen s S t if t hver 3 R d lr ., gjsr vmtrent 600 R d lr., h vo rtil med K o ngelig Tilladelse svares ogsaa af S tis te ts Kirker omtrent 300 R d lr . , ia lt 900 R d lr. Degnene i S tifte t have ogsaa for nogle A a r siden esterfulgt hines Exempel, oprettet ogsaa indbyrdes et S o cie te t, og hver g ivcr, naar Brandflade skeer, 1 R d lr- Prcesternes Brandkasse er oprettet 1747. B ispens

Amannensis nyder to p C t. sBegge diss« Brandkasser ere nu lnrvcdc, hvorimod kun altfor mange private ere blevne grun- dede i S tifte t. A f bisse v ille vi fremhcrve: de storre Landeien- domsbesidderes, som ogsaa optager mindre Landboere; de

»lindre Landeiendomsbesidderes og Kjobstcrdernes, h vo rtil N u d - kjobing Hörer. D esuden haves ogsaa Forsikkringsselskaber for selvdode H u u sdyr, et Soassuranceselfkab, samt i Kjobstcederne svrskfellige S y g e - og Hjcrlpekasser, som stifte meget G o d t. I Aaret 1809 stistedes et Selskab under N a vn af det Laalan d s Falstcrske Selskab t il O p lysn in g e n s og Jndustriens Fremme.

tjfler cn Virkjom hed, der ikke har esterladt sig mange S p o r, ophcrvedcs Selskabet i 1835 og et nyt dannedes under N a v n af M a rib o A m ts oeconomiste Selskab, der allercde har stiftet meget G o d t og vexelviis har Dyrskuer i N ykjob in g , M a rib o og Nakskvv.

Endvidere dannede der sig et mindre Selskab, kalbet det oeconomiste Selskab for Pederstrup og Skjelstofte Godser, be­

stallende af Godsernes Gaardmocnd, der udscrtte forskjellige P r ä ­ mier sor den reneste S crd sor H o ra v l, gtodsrugtavl og F o - dring, Brakmarksbehandling, Prcrm ie ploining m. m. D e n 2den Decbr. 1845 er oprettet det gteventlowske Skolelegat for G re v- stabet Christiansscede, isolge hvilket 500 stidlr. aarlig anvendes paa forstjellig M aade t il Bedste for Skolelcrrere, deres Enker o. f. v. paa bemeldte Grcvskab. Legatct stammer sorresten sra den nuvcrrende Lehnsbesidders Bcdstefader.)

M a g . M o n rad (der var Prcest i Thoreby, -j- 1711) har i et Haandskrift om Laaland og dets Jndbyggere ftrevet saaledes:

„S je ld c n giver Hvedcn her paa Tocrskcloen over jjette Korn, og B ygg et ottende. R ü g og Havre avles kun lidet af, Vindser endnu mindre, af Boghvede intet."

fA f de S ogn e, der nu give de fleste F o ld , kan erindres, at Hvedcn i E rrin d le v , A rn in ge , D anncm arre. T illih e , K jobe lov og Bindeby scrttes t il 10 F o ld , R ü g i G urreby 11 F o ld , Vp g i G lv slu n d e in d til 16 F o ld . Havre giver 11 F o ld i

2*

H oleby. B«1gscrd 8 F e ld paa F e is , Fe m o , i Skovlernge, Nakskov Landsogn og Branderslev. Tage v i Herrederne for os, erholdes ester samme Dcrrk ( ? U ) : Hvede 8 F o ld i S o n d e r- og Norrehcrred, R ü g 8^ i Sonderherred, Havre og B y g 8.

samt Bcelgscrd 6, i Fuglse Herred. D e n bedste Hvede leveres fra R odby Egnen. M ü sse Herred sees at give de mindste F o ld , med Undtagelse af Kartofler, der her scettes hsiest, nemlig t il 9 F o ld . I Radsted haves den meste og bedste Hum le. N a a r Udsoeden trorkkes fra Hosten og Havren fradrages, men K a r- tofler, reducerede til K o rn , medtages, komme saavel 8 Tdr.

K o rn paa hvert Menneske paa Laaland.

Sam m enlignet med R ig e ts svrige P ro vin d se r, staaer Laaland overst med Hensyn t il G ivtigheden af R ü g , Havre og B y g ; Bonden er ikke meget for at hoste Körnet tid lig . D a Kjobmcrndene mere og mere kjobe Körnet ester Bergt, har dette havt en overordentlig Jndflydclse paa Landmanden t il at forskaffe sig god og reen Serd. D e t meest ioine- faldende paa La a la n d , er den smukke Jn dh egning af M a r - kerne. Brakmarken behandles med megen Om hyggelighed og i smuk P lo in in g staaer Han ovcr de fleste Provindsers Bonder. D erim od behandles M oddingen med mindre O m hu.

D e n sees endnu nersten overalt at ligge i dhbe med B a n d opsyldte H ü lle r og det brune M oddingvand at flyde ned ad Gaderne. I n te t S te d i R ige t fmdes en saadan Marksred.

som i M a rib o Am t. Sandsen sor Havedyrkningen er tiltaget i de senere A a r. B aro n iet G uldborglan d har gjort M eget sor Udbredelsen af gode Frugttrerer, ligesom Tilscrldet ogsaa har vcrret paa Baadesgaards G o d s i Sonderherred. Ogsaa paa Fuglsang og Prierskov Godser har Kammerherre N e e r g a a r d gjort meget for Udbredelsen af gode W b le - og Pcrretrcrer.f

Laalands Jndbyggere ere ingenlunde lade og dovne, som N ogle have bcskyldt dem sor. D e r er i ingen P ro v in d s i R ige t vel flettere bestilt med Kjobstadhandelen end som i Laaland; thi Kjobm andflabet her er bare H skeri; men lader

,>« gaae ud paa la n d e t og betragte Landsbymcendenes D u e ­ ll,1>"d »st F lillis th e d , i at bearbeide deres J o rd . J a de faa k'verdrev as Hed»r. so», endnu ere tilbage, ere de ikke bange sor al tage »Ndrk P lo ve n med (tht Oekonomisterne bilde dem l,,p. ai d»i n dem tjenligt); og saa faaer vort kjcere H o rn - 1 «k ftaffes af, og vore gamle Hefte om Som m eren

«»de lH r. M o n ra d ftulde have levet n u !)

8lttll<rnderne ere ikke de belevneste, men ville have T id Ist at overl>vgge; de foragte ikke Fremmede, men de lokke dem llgesaa lidei som S le sv ig e rn c ind i Landet t il sig; de ere

lkk»

»irre end deres Fcrdre; de elfte sig selv vel mcgct; de forandre ikke ginne gamle Skikke.

.siloededragten i Laaland er meget tarvelig, og Bondernes all so, »icl, om de end have R aad t il at klcrde sig bcdre.

j F ml» T id , siger Provst H olm , shntes m ig, at Mandfolkene ,,lk med svr »lange Kofter ovenpaa hverandre, saa at de neppe künde rore sig. E n paalidelig M a n d har desuden givet Udg.

solgende Peftrivelse over Klcededragten og andre F o rh o ld i Vesllvlland for ca. 50 A a r siden: D e n hvidc eller graa V a d - niels .siofte horte hjemme i Sonderherred, den blaa Vadm els Frakke i Norreherred; saa oste man red, bleue Skjoderne knappedc oppe paa Livet, hvilket tog sig underligt u d , iscrr lordi Undersoret i öieglen havde en afstikkende F a rv e ; de gnle 4kindbuxer brugtes ogsaa der, men i Sonderherred bar man hvide Lerrreds. Vesten var altid as stribet T o i. Hatten var omlrent som de rundpuldede, med en bred S kygge , som var vpkrampet paa begge S id e r. I dens Folder var bundet Apvthekerflafler, L y s og lignende fljore Säg er, som man kjobte

> Kjobstaden. R u n d t om P u ld e n laae M essingtraad. In d e m Foret gjemtes den fidtede Tegnebog med et enkelt B rev t il Purste», hvilket stundom künde vente et P a r Uger paa As-

sendclse sra Byen. Pidsken var Kunden over Brystet. B o g - nene fra Sonderherred vare de saakaldte Pindevogne, h v is P in d e dog vare omvundne af Straafletnin ger sor neden, deels sor at lune og deels sor at gjemme S m a a tin g i Vognen.

Norreherredernes Vogne vare derimod Fjellekasser, men paa kegge Steder kjendte man kun Halmscrder. Sonderherredets Hefte vare de kedste. M a n kjorte altid mcd 4 Hefte. P a a en af de forreste sad en D reng, altid yderlig tilsnavset af Hestens Trampen i S e ie t. H vcr Vogn forte i det Hoieste in d til 5 Tdr. B y g , men var det langveis fra, man skulde bringe H o v - kornet, og Beiene vare stemme, kjorte en saadan Befordring Heller ikke mere end 3 Tdr. Enhver Bonde lod Hestene staae paa Torvet og fik hoist en S n a p s hos vedkommende K jo k - mand, naar de i Skjcenkestuen spiste den medbragte M a d , som meget ofte var tommetykke Pandekagcr med S m o r paa. K jo b - manden nedlod ftg sjeldcn t il at besage en B o n d e , som modtog Hans Lceredreng, eller en Haandvcrrkssvend, der en en- kelt G a n g saae ud t il Ham, som om de vare Prindser. H ver Bonde havde altid sin Madcrske med t il B y e n og en Leiel t il Brcendeviin. Ude ved S vin g e lsve ie n tcrt ved Nakskov var en K ro . hvor man samledes sor at solgcs ad hver t il fit S o g n , og der var da altid S la z s m a a l imellem Lceredrengene og lig - nende Personer og de drukne B o n d er; thi disse vare jcevnlig drukne, ja laae endog i Nendestenen, hvilket nu er et yderst

fjeldent S y n . '

Bed G ilderne spiste man Su p pe. S o d g rs d og tonet F ift, og naar det flulde vcrre rig tig h sit: Wggeost — en S la g s Skjsrost — med D l og Sukker. Steeg stk man sjelden eller aldrig, endnu mindre V iin . E n Bonde i Nsrreherred vakte alm indelig Opsigt, fordi Han elrgang havde ^ Anker R o d v iin t il fit B a rn s B ry llu p . N aar Prcrsterne stulde Kruge B iin s.

Ex. t il B ispcvisitatser, var det altid den simpleste N s d v iin , velfarvet med Bruunspaan. M a n jendte da en D ren g med en Leiel t il Kjobm andcn, som tappede den as Tonden. A f

1',-iclen kom den igjen pan Karafler og nodes NU. P a a den 'jid , hvorom her er Ta le n , kostede en G a a s eller en Hare 3 M k.. et P a r W n der 2 M k ., 1 S te g e g riis 24 S k . , et P u n d k^ekjvd 2 S k ., l P u n d S m s r 10 S k . K u n 2 Macnd i Rorreherred havde S to v le r. Hestene manglede i Regien S k o ; slei ingen havde B a g flo . M ange af Vognene, hvorpaa de bragte K o m e t, manglede S kin n er. S ele to ie t stod i Forhold hertil.j

Kirkerne ere her alm indeligen stcrrke, grundmurede B y g - ninger, hvo rtil Fcedrene selv have her i Landet brcendt S t e ­ lle n -; men siden Reform ationen, og da de bleve overdragne Proprietairerne, see en D eel indvendig ud som et sorladt H u u s, som In g e n sorger sor. B lh e t fik Kirkecierne Tilladelse t il at breekke af, mod Forestillin g, at det bleu for vansteligt at holde dem dermed vedlige; men det gaaer dog godt an ved alle Köngens i andre Provindser, iscrr i S o n d e r- og N orre- jylland. N u kunne de ligcsaa vanskelig holdes vedlige med Tegltag. og tilsidst — gid man ei faaer Lyst t il at tcekke dem med S tra a . ( B a r jeg Kirkeeier, skulde Kirkevcergeren hlive af- sat, iaasnart Grcrsset fik Frihed at groe ud paa M urene i Vinduerne inden- og udenfor eller saasnart Kirkegaarden begroes med Hedenelder, D ürrer, Skarntyder, vild M a lu r t re., hvilket feer skjendigt ud; men. nei, Han srygter ikke for Kirkesyn.)

In g e n kan vccre de kgl. M andate r mere horsvm, end en,laalandsk Bonde. J a , Hans Respekt endog sor en Foged og Forvalter er u tro lig stör; men ikke lcengere, end P e r ­ sonen har noget over Ham at sige; og lige paa samme M aade behandler Bonden her sine Leerere, ( i Kjobstcrderne haver jeg derimod mcrrket mere F a m ilia rite t imellem Prcrsten og Hans Kirkeborn, end som i andre danske Provindser). J a , det, som jeg is«r haver forundret mig over her, er, at Bsnderne ansee Degnen (for N avnets S k y ld maa det uden T v iv l vcrre) med saa stör LErbsdighed som deres Skriftesader; de kalde dem begge: god F a 'e r paa det Aandeliges Vegne; og deres Heste,

V o g n e , Fode og Mennesker ere t il al Tjeneste rede, for de forste i alle M a a d e r, ligesaavel som for de sidste. D ere s Skoleholdere ansee de derimod for meget ringere i Nytten, og overslodige. O g det Besynderligste er, at det er ikke fust 2 E r- lighed og Kjoerlighed, som herudi driver, men virkelig F ryg t.

E n Skriverdreng tale de ligesaa oerbodige til, som med Jo rd e - godseieren selv. S e e , hvorvidt Frugten af Trcrlbaarenhcden strcekker fig, som er i dette Land saa meget gammel; dertil kommer Lccrdoms Forsommelse; thi det er himmelrart her at traffe en Skoleholder, som skriver en siikkelig H aan d , eller veed, hvad Arithm etik er, og hvad Under, siden Han er saa soragtet; og tcenk, hvordan er da Ungdommen? Tu ngt sor en ordentlig Lcrrer her, som v il G u d s Kundskabs Forfrem - melse. G ib man hellere vilde affkaffe dem og paalcrgge P rcr- sterne at besorge deres Embeder imod at Skolelcrrernes Lon

blev dem tillag t. .

In g e n gevorbne Krigsfolk ere paa Landet, og istedetfor andre Provindsers Borgere onske dem t il sig, for at de kan tcrre Penge hos dem, bede disse dem fra sig.

D e kongeligc Betjente synes med deres aarlige Lon missornoiede. og de have virkelig smaa Jndkomster i dette dyre Land. D o g In g e n misunde Heller Prcrsterne deres siore Jn trade r; thi feg veed nok, at de kaldes laalandske B isp er;

men jeg har i de A a r, jeg har vcrret her (og jeg kjender dem ret nu alle), endnu ncrppe kjendt to Prcester i La a la n d , som ere blevne uden som de, der as Haand Putte i M u n d , med mindre de have sovet sig M id le r til. Uagtet vore Rettens Betjente kun ere saa maadclig aflagte, traeffer man dog her de dygtigste og redeligste Dommere og Lovkyndige.

D e r er A d flillig t, jeg onskede Bonden i Laaland künde vorde opmuntret t il, saasom at siske, scette Hum le og F ru g l- trcrer og opelske S k o v , siryge M a n n a - Grcrskorn, gjsre Trae- arbeide, Kurve og S iig t ; men hvorledes Han dertil fla l faae

vvi>. veed jeg sandellg ikke; Bonden har nok at bestille med a> ploie, saae, hoste og tanske.

Her Hane vi et M nndheld, som jeg ikke kan lide, nem lig drlle^ B l have A lle vore F e il. M e d bette M u ndheld sor- holdes tldt «» verrdig M a n d sin R o e s , og med samme O rd - sprog kan ltvgge- Pläsier paa den Liderligstes S y n d e - S a a r ; men delte man jeg sige t il mine Landsmernds Berommelse.

al den D y d , a t k u n n e t ie , ingensteds mere kan skattes end her, oft det ikke hos Prcester og Lceger alene. Je g har der- lmod incrrkct, E n og Anden lettelig falber her i M istanke sor

^ jm iin g e r, som de vei aldrig have taenkt paa at ville begaae;

Aarsag hertil er tildeels Landets Noerbeboelse. F o lk her i Landet spnes i deres Sam tale mildere mod Frem mcde, enh i»ivd de Jndfodte.

Laalanrderne ere ordentlige og gode, tarvelige Huusholdere.

l'i» Drukkenboldt er af alle smukke F o lk foragtet, og, som b i l ­ ligt, iide omtalt.

I Pra'stcskabet hores her sjelden Exorbitanzer, for hvilke de med Reitens S t r a f maae langes.

Prcesterne staae under Bifkoppen i Odense, som altid gjerne bcsvarcr deres N aadforelses-B reve direkte; men D egne og Skoleholdere besvarer Han ved Sogneprcesten, om de end gaae dam forbi, og lige t il Biskoppen. O ver 40 frie Hovedgaarde ere her i Landet, men kun saa ere nu beboede as Eierne, (nuomstunder kun fern).

P a a Landet farer en ugentlig agende Post, som oste gaaer lemmelig langsom, formedelst tvende Foergesteder fog de for- sandelige Veie, som gjorde, at man stundom var 3 D age om at kjsre igjennem Laaland. Forresten gik samme Post kun t il Halsted, hvor Nakskop Borgere maatte lade den hente.l

Laaland kan, ligesaavel som andre Lande, prunke af störe og i Verden 'berommelige M crn d , som her ere sodte, saasom den bervmte danske C a n tsle r A r i l d H v id t f e ld , rigtignok sodt i Bergen 1549, hvor Faderen dengang var B cfalingsm and. D e n