Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt &
Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk
Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret.
Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det
vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig,
privat brug.
i I 'v i r .
Lj-rnemose.
n af de Herregaarde, der altid have vceret smaa med Henshn til Fladeind- hold, er Bjornemose, som ligger omtrent en halv M i l »st for Svendborg og i Tved S o g n , S u n d s Herred, Svendborg Amt. DenS Navn minder om en langst forsvunden T id , da B jörne havde hjemme i vort Fcedreland.
Bjornemose maa oprindelig have vceret en liden Landsbh, der i Begyndelsen af det 17de Hundredaar tilhorte Kronen; thi A a r 1618 udstcedte C h r i s t i a n den f j e r d e et Skjode til J a k o b U l f e l d til Egesköv paa Gods i Bjornemose.
I J u n i 1619 udstcrdteS et Tingsvidne paa Svendborg B yting om, at de Moend, der havde boet i Bjornemose, og de, som endnu boede sammesteds, havde Haft sin fri Grcesgang paa H allind Skov og ArkelS Fang. Aaret efter siges om Bjornemose Gaard i et Tingsvidne af M a rts 1620, udstcedt paa S u n d s Her- reds Ting, at de, som boede der, og dereS Formcend fra ArildS T id havde Haft fri GrcrSbed i H allind Skov og fri D r if t og Grcesbed over ArkelS Fang og Svendborg B h s Grund. J a k o b U l f e l d , der var Rigens Raad og KanSler, dode i Aaret 1630, og efter Ham arvede O t t e K r a s s e til Egholm, gist med Hans D a tie r F ru B i r g i t t e U l f e l d , Bjornemose. I September 1638 fkjodede Han Gaarden med Gods i Skaarup Sogn i Byerne Aster - Aaby og Skaarupor til H e n n i n g V a l k e n d o r f til G lorup, ZEmbedsmand paa Odense G aard, og i dette og det folgende A a r fik den nh Ejer ved Mageskifter noget mere GodS i Skaarup Sogn. I J u li 1640 udstcedte RigenS KanSler efter Hans Anske et lovgyldigt VidneSbhrd om det for ncevnte Tingsvidne af 1619, og i Januar 1641 fik Han „Laasebrev" paa Bjornemose med tilhorende GodS.
H e n n i n g B a l k e n d o r f dode omtrent 1650, og Bjornemose tilfaldt efter Hans D od Sonnen H r. H e n n i n g B a l k e n d o r f til G lo ru p , som i A p ril 1655 fik Kalds- og HerlighedSretten til Tved Kirke. Kun faa A ar ejede Han i Virkeligheden denne G aard; thi i M atriklen af 1661 heder det om B jo rn e mose, at den sigeS at vcere udlagt til H r. H e n n i n g B a l k e n d o r f s Kreditorer.
Den var endnu paa den T id en meget liden Scedegaard, eftersom den ud- gjorde 7 Tdr. Hartkorn og regnedeS til en Bcerdi af 490 R d lr.; den var desuden helt ode. Landgilden regnedeS til Tonde S m o r, og Skoven til 24 S v in s Olden eller 1 Tde. Hartkorn Skovflhld. T i l Gaarden horte Skaarup Skovm olle, som stulde yde 3 T (9 Tdr.) M e l i Landgilde, og hvis Hartkörn var 3 Tdr. 6 Skpr. M o lle flyld ; men ogsaa den var ode. Jm id - lertid maa Gaarden dog atter tildels vcere kommen i H r. H e n n i n g B a l k e n - d o r f s Hcender, eftersom Hans tredie HuStru F ru M a r g r e t e v. B l o m e nogle A ar feuere (1674) ncevneS som den, der ejede Bjornemose.
Den ncrste Ejer var K n u d U r n e til Ju lflo v, der var gift med F ru A n n e B e a t e B a l k e n d o r f , og til hvem Tved Kirke udlagdeS for Gceld.
Han ejede Bjornemose i December 1680, da Han sogte om kongelig S ta d - fcestelse paa et af Ham udstcedt KaldSbrev. I Folge det Skjode, Kong F r e d e r i k den t r e d i e havde givet Gaardens sidste Ejer paa Tved Kirke, havde Han nu efter H r. P e d e r J o r i s e n s Dod kaldet H e n r i k T h o m e s e n B a e r S m a r k , som paa Grund af sin under Kjobenhavns Belejring som Student udviste Tjeneste var forfremmet til Rektor ved den lcerde Skole i Rudkjobing, hvilket Wmbede denne M an d nu havde forestaaet i en T id af 19 Aar. F o r at „denne sättige Person med HuStru og mange B o rn nogenlunde maatte kunne nyde B ro d e l", var det, at der nu sogtes Stadfcestelse paa Kaldsbrevet. Regeringen afceflede Bistop T h o m a s K i n g o en Erklcering om denne S a g , hvilken Han allerede afgav den U te s. M . saalydende, at Tved Sogn tidligere havde vceret annekteret til Skaarup; men hvis Köngen vilde stille det derfra, var K a ld s
brevet i O rden, eftersom K n u d U r n e havde KaldSretten til hin Kirke.
Adflillelsen fuldbyrdedeS paa samme T id , og H e n r i k T h o m e s e n B a e r S m a r k fik altsaa Kaldet. F ru A n n e B e a t e V a l k e n d o r f giftede sig efter sin forste M a n d s D od med EtatSraad E r i k S k e e l til Arrest»», som derved
Lj-rnemose.
blev Ejer af Bjornemose. Han kjobte i M a j 1723 Den Thuro eller Thors, som er adskilt fra Fyn ved det smalle Svendborg S u n d ; denS Hartkorn var 92 Tdr. D a Han 1729 var dod uden B o r n , tilfaldt Bjornemose Broderen M a jo r M o g e n S S k e e l , der dode ugift 1730, og efter denne Sosteren F ru J d e S k e e l , Enke efter M a jo r W u l f S i e g f r i e d v on H o l s t e n . En af hendes Dotre, F ru S o f i e v. H o l s t e n , var gift med Sverstelieutenant E r i k C h r i s t i a n S eh e s t e d , der ejede Bjornemose i Aaret 1742, da Han satte et nht S p ir paa Thuro Kirke. Han opforte en ny Hovedbygning; men da Han havde faaet fuldfsrt denne, folgte Han Gaarden i Aaret 1757.
Kjoberen var Grev C h r i s t i a n v o n A h l e f e l d til Langeland, der var gift med E l i s a b e t h J u e l , som efter sin M andS D od 1791 i nogle A ar ejede Bjornemose. Ved hendes D od 1803 tilfaldt Gaarden hendes yngre S o n V i l h e l m K a r l F e r d i n a n d v. A h l e f e l d , der kaldte sig „Domherre til Lybek ogHerre t il Bjornemose" og var gift med E d e l e D y r e B r o k k e n h u s - L o v e n h j e l m (fra Vejrupgaard), der dode meget ung i Aaret l804. Allerede Aaret efter folgte Greven Bjornemose til A l b e r t C h r i s t i a n v o n H e i n e n til Hollufgaard. Fem Aar efter fik Bjornemose en nh Ejer i Justitsraad P . I . N e e r g a a r d til Gunderslevholm, som kort efter folgte Thuro tillige med S e n s Kirke for 150,000 R dlr. til Fcesterne, da Han efter en forandret P lan havde fuldfort den Udskiftning paa S e n , som Hans Formand havde beghndt.
Maegaard (Madegaard; i Skaarup Sogn), som den Gang horte underBjorne- mose, folgte Han tillige med noget Strogods til Proprie tär F e n g e r , og kort efter afhcendede Han selve Hovedgaarden med det andet Gods til den senere Ejer af Vedbygaard Kommerceassessor P . S . N e e r g a a r d , der ejede den i Aaret 1812. Efter faa Aars Forlob folgte denne Gaarden til Sverste A d a m v. B ü l o w , som 1825 overlod den til sin S o n R a s m u s H a r t v i g v. B ü l o w , der i nogle A ar ejede Gaarden og derpaa fkjodede den til Forvälter J e n s P e t e r J en s en , der da var gift med Hans Softer (dod 1840); selv beholdt Han den lille Gaard Skovlyst (i Tved Sogn), som derved skiltes fra Bjornemose. Proprietcer
J e n s e n dode i Oktober 1847, og Hans Enke folgte derpaa Tved Kirke, i hvis Kapel flere af Gaardens Ejere ligge begravne, til Sogneboerne, og den Iste M a rts 1848 selve Gaarden for 47,300 R d lr. til Partikulier J e n s E h r . H a r r e s c h o u , som ejede Bjornemose indtil 1854. D a afhcendede Han Gaarden til Grev B i l l e - B r a h e t i l Hvedholm, som kort efter skjodede den til sin hngste S o n B a ro n E r i k B i l l e - B r ah e, som ejede den til sin Dod i Hosten 1866.
Han beboede Gaarden og forbedrede meget denS M arker, faa at disse nu ere 1 udmcerket god D rift. Kort efter Baronens D o d folgte Hans Enke B jo rn e mose med nogle Hufe til Gaardmand J e n s H a n s e n af Aabh M a rk (Skaarup Sogn), hvis Fader skal have tjent paa Gaarden som Avlskarl og senere vceret Fcestebonde paa Godset. Kjobesummen var omtr. 70,000 R d lr.
Den nuvcerende smukke Hovedbygning paa 2 Etager er opfort af B a ro n B i l l e - B r a h e , der nedrev en D e l af det celdre Stuehus og bhggede en ny Lcenge imod S y d , som nu blev Hovedfloj i Steden for den vestlige Floj.
Den ny Hovedfloj er ikke bygget i nogen bestemt S t ila r t , men forsynet med takkede Gavle. M ed sine ret anseelige Bygninger tager Gaarden sig iscer i Frastand og fra de i Sundet sejlende Skibe smukt ud i Landskabet; den er om- given af en flad Engstrcekning, men har et skovgroet Bakkestrog i Baggrunden.
T i l Gaarden Hörer en lille Lystskov imod Sst.
I Begyndelsen af dette Hundredaar horte der til Bjornemose foruden de to for ncevnte mindre Avlsgaarde og S e n Thuro 14 Fcestegaarde i Tved Sogn, 2 Gaarde i Skaarup Sogn og i det mindste 4 Gaarde i Brudager Sogn, en stör D e l Hufe, hvoraf'älene 28 i Tved S o g n , og Skovmollen oft for Gaarden. I Aaret 1852 var Godset 13 Fcestehuse, hvoraf 4 jordlose, med i alt 2 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdk. „*/4 Alb. Ager og Engs Hartkorn. Molleskylden til B jo rn e mose B e jr- og Vandmolle var 3 Tdr. ' Selve Gaardens Ager og EngS H a rt
korn er 15 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdk. „"/« Alb., og denS Areal er 130 T d r. Land Ager, 20 Tdr. Land Eng og 20 Tdr. Land Skov, i alt 170 Tdr. Land. I Aaret 1770 var selve Gaardens Ager og Engs Hartkorn 15 T d r. 2 Skpr. „ Fdk. 1 Alb.
