t ) H r. I o h a n S k a r p e n b e r g . R id d e r, desuden E ie r as S p o tte m p . H alb og flere störe Godser. H a n var dersor en meget anseet M a n d , som var med at underflrive C a lm a r- unionen, men blev 1407 sat i B a n as B ifloppen i R ib e , fordi Han havde begaaet Uret imod dennes Bonder. 1410 dlev Han fangen as Holstenerne og Friserne i et S la g og udlost sor 10.000 lsdige M a rk , hvilket i vore Penge vilde vcere 450,000 R d lr. E n d n u var Han en vigtig og mcegtig M a n d , men 1422 brod Uveiret los. D a den kgl. Lehns- mand paa M o r s havde voldtaget een as Hans Bonders D sttre , paatog H r. I o h a n sig at klage derover sor Köngen, estersom det var Hans P lig t at beflytte sine Bonder. H o s Köngen — den usle E rik af Pom m ern — künde Han im idlertid ingen R e t faae, hvorpaa den fornerrmede Ridder greb t il Svcrrdet og overfaldt Lehnsmandens G a a rd , som gik op i Luer. S o m en Folge af denne B o ld sh a n d lin g , blev H r. J o h a n s E ie n - domme tildomte K ron en , og selv maatte Han sorlade Landet, hvorefter man ikke senere Hörer t il H a m. ' ) Allerede 1401 ftal Han have overdraget denne G aard t il
2) H r. P r e d b j o r n P o d e b u s k , Ridder.
3) H r. I e s p e r K r a s s e t il B a s n o e s . som levede i Aarene 1472 og 92. H an var gift med Karen Lunge og Broder til B iflo p M a g n u s i Odense, hvorfor Han ogsaa var Lehnsmand paa Aalevad S lo t her paa D en. D ennes S s n
') (Becker).
4) H r. H a n s K r a s s e eller Krase t il Basnces og U ., var Ridder, R ig s ra a d og Lehnsmand paa A a lh o lm , hvor Han er omtalt. H a n var gist mcd F m Lene Hack t il Egholm og dode 1530. H a n var ellers en splendid M a n d og levede noget sdsel. D a E rik B a n n e r dode lagde Han sin sonlige Kjcerlighed t il Ham sor D agen i folgende V e rs:
„ O , min Glcrde er foröd, T h i H r. B anner er jo dod.
G u d mig aldrig nu beröv Basnces og m it U tterslöv."
5) F m K a r e n K r a s s e , som bragte Gaarden t il sin M a n d J o r g e n N u d t il Vedbygaard, -s- 1571, een her i Landet meget anseelig M an d .
6) H r. E i l e r R u d t il Vedbygaard og U.. dennes S sn ^ giftede sig med M argrethe Pappenheim , med hvem Han fik Scrbyholm . H r. E ile r, sodt 1555, og Hans Frue, der antages 1590 at have bygget Gaarden — h vis crldre B ygn in g er nu ere forsvundne — holdt Utterslevgaard sor deres bedste R o lig - hedssted i Verden og sparede In te t paa at hjoelpe N aturen i sine Undigheder. 1618 lagde Han her sine B e rn ester 8 A a rs Enkemandsstand. H an s T o n var
7) H r. B o r c h a r d R u d . senere Komm andant i Nakskov, fodt paa Scebygaard 1592. Denne duelige og sor Godserne nyttige M a n d forbedrede Bondergodset, og udvidede samt indgrsftede G aardens M arker. Ester Ham har Godset siden astaget i Velstand. H a n , tilligemed sin Frue den dygtige H c l v i g R o s e n k r a n d s , byggede nye Huse ved Gaarden eller forbedrede de gamle og anlagde baade Lyst- og F ru g t- haver. S k jo n d t Han ogsaa gjorde M eget sor Scebyholm (see dette) elskede de dog begge Utterslevgaard meest. H a n dode b a rn lss 1647 som Slcrgten s sidste M a n d og tog altsaa Vaabnet med sig i G raven. H a n s Enkefrue overlevede Ham t il 1672.
H u n holdt Spindere og Dcrvere og cndnu vises paa G aarden hendes Spindekammcr. E t lidet Lystflot byggede hun sig tcrt
ved Gaarden paa O rekuld B an ke, hvorsra hun künde oversee hele Herredet og havde Udsigt t il Langeland.
D a de Svenske 1659 havde asbrcrndt de 3 Slentegaarde, hver paa 4 Tdr. Hartk., indtog F ru H elvig deres Jo rd e r t il Gaarden, idet hine Gaarde ei mere dleve opbyggcde. D erpaa indtog hun en ligesaa stör M a rk af Heden, kaldet Norremark.
E nde lig kom den, ligeledes af Svenskerne asbrcrndte Landsby B ispeballe s Bym ark t il og udgjor den femte M a rk , ncrsten ligesaa stör som een af de Forrige. D e t O vrige af B is p e balles Jo rd e r — henved 12 Tdr. Hartk. — blev med kgl.
B e v illin g af 1699 lagt t il G aarden, under hvilken ogsaa B yernes Skovparter — det Meste af den tidligere omtalte S ko v — bleve indbcfattede. F r u H elvig blev begravet hos sin forudgangne Wgteherre i den af dem opforte smukke B e - gravelse i Halsted Kirke, hvorefter Arvingerne folgte G aarden t il
8) H r. Geheim eraad, B a ro n O t t o H e l m u t h v. W i n t e r f e l d . som gav Gaarden fit nuvcrrende N avn, og af Kenne samt det tidligere tilkjsbte Scrbyholm oprettedes det forste B a ro n i i D anm ark, isolge kgl. B e v illin g af 18de September 1673. H an syrflyttede Residcntsen samt Thinghuset t il S c r byholm, hvorved Han kom Kjobstaden og Landeveien ncrrmere. >) F ra den T id er Vin tcrsbo rgs B y g n in g og smukke Have kom
men i yderlig F o rfa ld . In te t kan vcrre smukkere end det kostbare Bceger, Flaske, P a te l og Wske af S o lv , Han 1676 gav t il Utterslcv Kirke H a n s sidste Frue var Helene J u lia n e Baronesse af Ulfsparre. H an dode paa Odense S lo t I2te Febr. 1694. (S e e fremdeles Scrbyholm ). H a n s S o n var
9) H r. G u s t a v von W i n t e r f e l d . Kammerjunker og C ap tain i Livgarden. H a n dode 1699 udcn at eftcrlade sig mandlige Arvinger. H an s ccldste D a tie r,
19) J u l i a n e M a r g r e t h e v. W i n t e r f e l d , var gift med Generalm ajor Christoffcr v. Eichsted, ch omtrent 1730.
) T h i n g e t , som n u er hcevet, holdtes d e r h ve r T o r S d a g .
H un opholdt sig som Enke meest i Ham borg, hvilket vor den ncermeste Aarsag t i l , at B a ro n ie t blev odelagt; alle Kirker forsaldt og Hovedgaardene bleve ubeboelige. F o r- valtere og Forpagtere bleve n a tu rlig v iis rige, men Bondem e saa forarmede. at de ikke i 30 A a r efter hendes D o d 1741 künde sorvinde det. Ester en langvarig Proces tilsaldt B a roniet 1742 den 6te August.
11) S o p h i e v. W i n t e r f e l d , en D a tie r as sorrige B a ro n G ustavs Bruder Frederik. gift med M a jo r Gedde, som nu tog sin Afsked sra Krigstjenesten med Charakteer af Oberst.
H a n blev siden barvniseret og dode 1757. Denne modige K rig sm an d , Mennefleelsker og Belgjorer var en S o n af H r.
A d m ira l Gedde t il Hindemae og Nordskov, Stistam tm and i Fyen. Friherreinden levede derimod t il 1769 og dode 28de J a n u a r uden Livsarvin g er. T i l sit Hvilested blev hun led
saget af sine Sssterborn, Prcester og Forpagtere, A lle med vaade D in e . M e n iscrr begrab hendes B onder hende; thi hun var et stört Exempel paa D h d og Menneskekjcrrlighed. H u n havde mange Paarorende at underholde og desuden störe B y rd e r paa selve B aro n iet. H u n havde dersor ikke altid Evn e t il at gjore det G o d e , som hun stedse havde den bedste V illie t il at udfsre.
12) H r. Kammerherre, G re v F l e m m i n g H o l c k - W i n - t e r f e l d , M a jo r af C avallerie t, en Sssterson t il den forrige Eierinde. H a n tog A ffled fra Krigstjenesten og levede her i u g ift S ta n d , men formedelst indsaldende M isvcrxt og Godsets A rm od, tilsatte Han endog det Fornodne t il Hans eget L iv s Fom oielse. H a n havde det frommeste S in d og Hans Glcrde bestod i at give de F ä llig e . H a n s T id blev her kun kort;
th i G u d kalbte Ham meget hastig bort, 27de J a n . 1 7 7 2 . ' ) l) Fam ilien Holck er en meget gam m el, maasiee den eneste nulevende son-
derjydfle AdelSflcegt, dersom man ei hertil vil regne den Ahlefeldfle.
D en har iscrr havt Befiddelser paa A ls og kjendeS allerede i det 15de Aarhundredes Begyndelse. (Meddeelt af Pst. W egener.)
13) H r. G eh eim e raad, Kam m erherre. G re v G u s t a v H o l c k - - W i n t e r f e l l ) , B ro d e l t il Forrige og en S s n as G e - ncrallieutenant Chr. Christoffer Holck t il Ourebygaard.
S aasnart Han overtog B a ro n ie t, traadte Han vel ud as S taten s Tjeneste, men blev allerede 1773 udncrvnt t il A m t- mand i Haderslev A m t, hvor Han var oprigtig elsket. Sam m e A a r folgte Han sit G o d s paa Falster og den as Ham kostbar opbyggede Gjedsergaard for 4 2 ,1 0 0 R d lr. 1774 blev Han udncrvnt t il Stistam tm and i C h ristian ia S t is l, hvilket Han srabad sig, for ikke at komme for langt dort sra sine Godser.
Han sparede ingen F lid og Omhyggelighed for at forbedre A itin g . Baade ved Scrbyholm og Bintersborg har Han byttet endeel Bsndergaarde, som laae langt fra Gaarden, mcd andre, der laae ncrrmere ved, hvilket ogsaa var en Lettelse for vedkommende Fcestere med Hensyn t il deres H oven. A lle sine Bsndergaarde gjorde Han lige i Hartkorn og gav hvert S te d sine Jo rd er saa ncrr ved samme som m u lig t, t il stör
„Opmcrrksomhed" for M ange, som ansaae S lig t sor altsor vid t- lostigt, ja u g jsrlig t. Utterslev Kirke reparerede og prydede Han. saaledes at denne Kirke, som for Hans T id var den uanseeligste as alle i Herredet, med Hensyn t il det Jn d re nu kom t il at overgaae dem alle. H vor lykkeligt, h v is alle Kirkepatroner, som havde lignende Evn e, tcrnkte saa vel; men desvcrrre betragte kun altfor mange af disse deres Kirker sim- pelthen som M alkekser. H an s sorste LEgtefrelle Elisabeth Frederikke v. d. Lühe, D atter af Stistam tm and v. d. Lühe, dode 17 62, hvorester Han gistede sig med Comtesse S o p h ie Louise A h l e f e l d - E c h e l m a r k , ch I3de Decbr. 1793. H u n var en fortrcrffelig D a m e , som sencre blev Overhosmcsterinde hos D r . J u lia n e M a rie og hviler hos sin Wgteherre i Soe- byholms Capel. G re v Holck dode ester kun 6 D ages S y g e - leie paa Sacbyholm 1776 i sit 43 A a r. Provst Schiern i Halsted skrev saaledes om Ham: „H a n var en meget fornufrig, gudfrygtig og ordentlig Herre i sin hele O m gan g , n a vn lig
den kjcerligste Wgtefoelle og bedste Fader. H an har vcrret en M a n d med mange gode S id e r og mcget afholdt af A lle ."
H a n og sornemmelig Hans 9 A a r yngre B roder Fredcrik W ilhelm C o n rad, ere im idlertid komne i Danrygte formedelst deres Forhold t il Christian V I l, paa hvem de siges at have udovet en hoist fladelig Jndflydclse. G re v Gustav, der alle
rede 1758 var Hans Kammerjunker svm Kronprin ds, blev strax ved Thronbestigelsen Kammerherre og Overskjenk. Fredcrik, eller som Han i Alm indelighed kaldtes F rits , dlev Hofmarsckal og Geheim eraad, var Köngens erklcrrede U n d lin g og den, som man iscrr har givet S kyld e n sor den fatale Udenlands- reise, samt D a n n e fljo ld -S a m so e s og R e verdils Assked.
A f G rev G ustavs 5 B o rn m aa, foruden Successor, mcrrkes:
G re v F l e m m i n g F r e d e r i k C a y . der i flere A a r levede paa et Landsted udenfor N yborg og var gift med J u dith D e v in d t, eftersom Hans S o n Gustav Holck-W interfell»
arvede Fideicomm isset ester Farbroderen, og kjobte Godset Rosendal i S jc rlla n d , hvor Han endnu lever. G if t med en D anneskjold-Sam so, med hvem Han har 2 S o n n e r og 3 D ottre.
L ) G re v G u s t a v H o l c k - W i n t e r f e l d , Kammerherre og Comd. sor Hestgarden. G if t med en Froken v. B ro w n . A f deres 5 D ottre moerkes Enkegrevinde R eventlow , h vis eneste D a tie r er gist med G re v F r ijs t il Ju e llin ge .
13) G re v F r e d e r i k C h r i s t i a n H o l c k - W i n t e r s e l d . fodt 17 64, -s- 1825 som Kammerherre og Obersttieutenant.
H a n skilte sig og F a m ilie ved denne smukke Besiddclse og ved den storste De e l af dens Form ue, idet Han ifolge B e v illin g af 6te Febr. 1801 fik Tilladelse til at scrlge B a ro n ie t imod at substitucre det med Hovedgaarden Fjellebro i Fyen og en Fideicom m iscapital. H an var gist med Christiane M argrcthe D in d
— ikke af de gamle adelige B in d e r — og dode paa Fjellebro.
G re v Hardenberg Nevcntlow (sce Hardenberg) kjobte Vintersborg den 6te Septbr. 1800, men folgte allerede 6te
August 1803^) G aarden igjen t il H r. P ro p rie ta ir Jsrgensensor 156,600 N d lr., som forst bortsolgte det 288^ Td. Ld. störe Bondergods fra G aarden, hvilket dar ligesaameget t il Fordeel for Ham selv, som t il Lykkc og Delsignelse sor Bonderne, og siden bortbyttede den igjen t il P ro p rie ta ir B o lle lOde N ovdr.
1810 for Sollestedgaard (hvortil henvises). D e n nuvcrrende E ie r. H r. Hastrup, har opfort et grundmuret S tu ch u u s. V in - tersbvrg blev kjobt af Ham den 15de J u n i 1844 sor 80,000 N d. og Udrcdelsen af alle Omkvstninger.
E n d Hörer til Utterslev S o g n H a u g a a r d , som 1721 blev indlemmet i B a ro n ie t Ju e llin g e . D e n er en temmelig gammel G n a rd , som paa Frederik ll's T id tilhorte en F r u S a lo m e D a a , men siden kom den under Kronen. D e r saaes 90 Tdr. K o rn ; men neppe kan 20 M alkekser underholdes.
Hartkomet staaer ansat for 48 T d r., men er kun lid t over 3 3 " ) . E n ny Hovedbygning er opfort 1857. D e n ved G aarden beliggende lille S ko v bestaaer meest af N iiseger.
Sogneprcrster.
1) H r. A n d e r s P e d e r s e n 1570.
2) H r. K n u d C h r i s t e n s e n 1584. <k.>
3) H r . H a n s H e n r i k s e n T o r n o v , f 1603. H an s M o d e r satte over Ham disse B e rs :
„Ak, kjcrre Ven S o m her gaaer frem I Sandheds P rä g t O g «rbar D rag t:
Mcerk mine O rd I törre Jo rd ,
Endog jeg stjuleS Here.
' ) Kjobecontracten er dat. 14de Septbr.
') D ies« Meddelelser flvldeS teels Hr. Pastor Wegcner i Halsted. og teela Hr. Proprietair Hastrup.
">) N u 3 8. G aarden nlhorer nu B aroniet Juellinge.
11
I O d in s i Fyen E r Udspring min,
D e r er jeg föd og baaren I LErlighed —
S o m hver M a n d veed — D e r t il G u d s B a rn udkaaren.
M in Fader Henrik Bertels Sn, Tornov lod Han sig kalbe, D a jeg nu var
P a a tredie A ar,
D a maatte Han mig frafalde.
Ak, Catharin, O , Kjcereste min,
Jeg v il D ig G ud befale.
O Mennefler, S o m leve her, Betoenker D sden A lle !"
4) H r. N i e l s J e n s e n , sra Nykjobing, 1603— 2 6 , var i sin Ungdom Borchard stiuds Hovmester. I Hans T id blev Kirken indvendig prydet og en ny Altertavle opsat.
5) H r. T r o e l s N i e l s e n A l s t e d , var i 1 A a r S o g n e - prast i Landet. Denne lcrrde M a n d dode 1632.
6 ) H r. L a r s E r i k s c n P o n t v p p i d a n . sodt 1604 i S d r . B ro b y i Fyen, var Rector i Assens 1 6 2 9 — 32. Denne M a n d , som for sin stille V an del og gudfrygtige Levnet lange blev omtalt, nagtet man cllers ikke her i Landet er meget for at spilde O rd sor de D o d e , var en Broder t il H r. Knu d i Halsted (hvo rtil henviscs). H a n dode 1652 og v i have Hans P o rtra it endnu i Kirken.
7) H r. C h r i s t e n K n u d s e n P o n t v p p i d a n . en B r v - der t il Forrige, er sodt 1624 og var Capell. hös sin Fader i Halsted 1649— 52. V a r her i 22 A a r. H an var stedse i sättige Omstandigheder. hvorover v i ikke kan undre o s, naar v i betanke, at de S v e n fle i nogle A a r daglig gjorde reent
B o rd hos Ham. J e g troer ogsaa, at denne velsindede M a n d s Fattigdom sorilede Hans D o d 1674. H a n s Enke overlevede Ham i 16 A a r.
8) H r. Provst M o u r i t z R u c h r a d . fodt paa S e ie rs 1642, Provst 1698. V a r en S s n af Theophilus R . paa Seegaard ved Vesterborg. H an var 2 Gange gist og havde en D e e l B e rn , ch 1706.
9) H r. M a g . P e d e r S u h r , fedt 16 78, 1706 — 3 5 , var en B roder t il H r. M a g . B e rn t i K jo be lsv. Ved sin Wgtesoelle M a re n Schandorf sra Nebbelunde Prcestegaard blev Han Fader t il 1 S e n og 3 D o ttre , as hvilke Christine blev gist med Rector M o n rad i N hkjobing, M argrethe cegtebe den lcerde H r. Lütken i Skjellerup og Cathrine blev besvangret af Huuslccreren Jesp er — Gadegast — sencre Rector i S tu b b e - kjobing, ved hvem hun 1728 havde en D a tie r, Elisabeth, som ifslge kgl. B e v illin g blev anseet som cegte ssdt. 4 A a r eftcr denne Historie crgtede hun Degnen Kjeldskov der vaa S iede t, hvem hun overlevede i 4 A a r og dode 1758. — „ V i salde i mange Stykker" var Texten t il Liigprcrdikenen over H r. S u h r.
10) H r. P o u l R o g e r t 1 7 3 5 — 49. Uforglemmelige M in d e r har denne flittige og loerde M a n d estcrladt sig, saa- som det anseelige Prcrstehuus, Han her byggede 17 42, h v is Lige ikke sindes mange Steder i La a la n d , og dernoest de mange af Ham samlede og net afskrevne S a m lin g e r t il H a l
sted Klosters A m ts Historie. ' ) H an s Fader as samme N a v n . resid. Capestan i Nakskov, svrlod Ham tid lig ved D sde n. I Nakskov S ko le var Han sra 1728 overste H örer, blev. derester 1733 C apellan p. p. i Nakskov og 2 A a r der- ester Sogneprcrst paa dette S te d , hvor Han hensad i ugist S ta n d t il 1740, da Han holdt B ry llu p med C e cilia M argrethe M ü lle r. Enke efter Consum ptionssorvalter Laur. Rhode i N a k skov. H an s Helbred var ikke det bcdste og desuden leed Han
) S e e Udg.S Fortale.
af Hypochondri. H an dode 13de A p r il 1749, 47 A a r gammel.
H ans tilfoicde N oter t il S a x tru p s rimede Bestrivelse af Nak- skvvö B e le irin g 1659 er et Kildeskrist.
11) H r. I o c h u m B r o c k d o r f S u h r , fodt 1710 i K jo - belsv Prcestegaard, var her 17 49— 67. H an blev S tu d e n t fra Odense S ko le 1730 og 3 A a r derester overste Hörer i N ak- st'ov, hvor Han giftede fig med Johanne C lau sd atter, der fsdte Hain en D a tie r 6 Uger efter B ryllu p p e t. B le v Pra'st i Herredskirke, kaldet dertil af Baronesse S o ph ie W in te rfe ld , sor hvem Han oste holdt Cabinetsproediken. 1748 havde Han her wegen Grcrmmelse af et ugudeligt Lew i Loitofte, Jo rg e n Nielsen Bossem ager, som havde truet med at slaae Proesten ihjel som en Hund. Jo rg en maakte stcvnes. Jo rg e n gav sig jam m erlig, paaflyldte Drukkenstab og erlangte Naade efter at have givet et flriftlig t Revers. Hr. S u h ls Hustru dode 1746 og endnu samme A a r giftede Han sig med C ecilia M argrethe B än del fra S a x k jo b in g , som medssrte Ham god Formue.
Denne snilde og aarvaagne M a n d gjorde nogle Bonder i bette S o g n en stör Tjeneste, i det Han flaffede dem srikjobte fra Adserstrup, saa at de bleve Selvciere.
1 2 ) H r. P e t e r R h o d e , Provst i Norreherred i 17 A ar.
denne B o g s Fo rfatter, er fodt i K o lb in g 24de Decbr. 1734, hvor Hans Fader var Farver. D e n 29de August 1758 tog Han Embedsexamen med tredic Charakteer. B le v forst pers.
Capellan i Steppinge i Haderslev A m t 1760, siden Pastor vio. i Halsted 1764. 1767 blev Han kaldet hertil, hvor Han var t il sin D o d 1793 d. 19de August. H an ligger begravet i Choret under den blaa Steen. H a n var gift med Johanne Dorothea M argrethe K a a lu n d , -s- I6de J u n i 1818 i Nakskov, D a tte r af H r. K aalu n d i Thirsted og Enke efter H r. W ich- mann i Karleby.
A f D edicationen t il Geheimeconferentsraadinde von d.
Luhe, fodt Grevinde Holck, scer m an, at hendes Slaegt har taget sig af Ham, endog fra Hans Fodebh, „uden at N id og
M isundelse har formaaet at berove Ham denne N aade". E n M a n d som har kjendt Provst Rhode personlig, har beskrevet Ham som en h si, ziirlig , noget mager og bleg, men smuk M a n d , stebse pyntelig klcrdt og stedse meget snaksom. I dct Mindste vilde Han gjerne höre sig selv tale og brugte da jcevnlig det O rd
„freilich". A t Hans S a m lin g e r t il Laalands og Falsters Historie har sine störe M a n g le r, erkjender In g e n bedre end den nuvcr- rende U d g ., og n a v n lig kan der bebreidcs Ham en magelos Skjodesloshed endog med den simpleste Asstrist af citerede K ild e r; men trods denne og stere velbegrundede Anker over Hans Bcrrk, har Han dog ved dette reddet Meget fra Under- gang, saa at Hans S a m lin g e r stedse anfores som et Kildestrist, nagtet dette. som saadant, stedse er blevcn benyttet med den storste Darsomhed og en velbegrundet M is t illid . Jm id le rtid kan Han ikke fragendes en oprigtig K jc rrlig h e d . n avn lig sor Laaland, og dct er maaskee Folelsen deras, i Forening med de mange snurrige Historier, som Han nu og da fortcrlter, sonr stedse har gjort Hans laalandfle S a m lin g e r saa velseete hos den menige M a n d her paa D en. D e n falsterske D eel staaer i aUe Henseender langt under hine; men her maa da ikke glem- mes, at denne forst udkom efter Forfatterens D o d . Provst Rhodes P o rtra it, som, ved Hr. G odsforvalter Thjerrhs D e l- viüie paa S crb yh o lm , er stillet ncrrv. Udg. t il Afbenyttelse.
hsrer t il Utterslev Kirke og viser Ham som Han var i sine yngre A a r , eftersom Han blev tegnet medens Han endnn var C apell. i Steppinge. H an har paa dette blaa D in e , blonde H aar og en frifl Ansigtsfarve. — Foruden Hans Beflrivelse over Haderslev A m t , hvilken Han öftere citcrer, men som ncrrv. Udg. desvcerre ikke har kunnet faae ihcrnde, har Han as gamle M in isterialbvger sammensat en Kirkebog sor Utterslev S o g n , som gaaer sra 1682— 1781 og er fortsat as de sol.
gende Prcrster. Desuden har Han efterladt sig et M an u stript i Q v a rt, hvilket nu opbevares i Fam iliearchivet paa Engestofte.
D e t er sormeentlig uden videre literair Vcerdi, forsaavidt som
det blot indeholder en M asse af de meest sorfljelligartede N o - titser, samt nogle Sm aafortcellinger og Neiseerindringcr i B revstiil. D e sidste skulde va>ve satiriske. (See forresten Nperup.)
13) H r. J v e r T i d e m a n d , fodt i Norge 1768, dar en T id Huuslcerer sor Stistam tm and F r iis 's B o rn . V a r her fra 1793 t il sin D s d 15de M a i 1819. H a n s Enke lever endnu i Nykjobing. S o n n e n var den alt omtalte Pro c. Tidemand.
14) H r. N i c o l a i C l a u s e n - B a g g e , fodt i G lu d 1788, hvor Faderen var Preest, erholdt Udmcrrkelse t il begge sine practiske P ro v e r, var her 18 19— 2 7 , da Han kom t il Thirsted (hvortil henvises). Gi s t med Karen M a rie Jorgensen. D a tie r af H r. P ro p . Jorgensen t il Sollestedgaard. H u n dode 1862.
15) Hr. N i c o l a i C o n r a d N a n n e s t a d , 1827— 32.
(See Nakskov.)
16) H r. H a n s A n k e r J e s p e r s e n , fodt 1803 i Nexo.
hvor Faderen da var Bysoged. men siden dode som J u s tits - raad og Am tm and paa Bornholm , var rcsid. Capell. i Thirsted 1831 — 3 2 , hvorester Han erholdt dette Embede. 1855 valgt t il M edlem af Landsthinget, kaldtes Han 2 A a r efter t il G am borg i Fyen , men frabad sig senere Embedet. G id Han aldrig maa angre det! H r. Jespersen er gist med J u tta K u n igunde , en D a tie r af Biskop B oisen , sor h v is tuende yngste S o n n e r Han var Leerer 1828— 31.