D aglig Udtale Naskov, hos Rhode Naschov, fordum Nacascog.
Staden Nakskov, vest paa Landet, er anlagt ved A lb u e - sjord, hvis Langde udgjsr 2 M ü l. I Fjorden findes 19 O e r og Holme (hvoraf de 10 t il Norreherred), hvilke paa fit Sted alle skulle blive omtalte. As 'disse höre de ubeboede Hel me, T ra lh o lm og Stubbelandet. samt de beboede S m a a - oer, Fargelandet og M ellem landet, t il Nakskov S o g n . S id s t- navntc 3 O e r tilbyttede Kong Frederik III sig ved Mageftiste sra öiudbjerggaard, dengang Han tankte paa at udvide B y e n s Befastning, og de henlaae, saalcrnge Fastningen existerede, t il G ra s n in g for G arnisonens Hefte. D a B y e n ophsrte at vare Fastn ing, forstode B y e n s Em bedsm and at saae Tilladelse t il at benytte D e rn e , n avn lig som G ra s n in g for deres Qvcrg.
Herfra skrive sig de Afgister, som endnu svares t il de geistlige og cnkelte juridiste Emdcdsmacnd i S taden . <^.s
Jndbyggerne belob sig 1776 t il 1 4 0 0 S j a l e . B y e n har 2 ' Porte, S o n d e r g a d c s og B e i l e g a d e s , igjcnnem hvilke bet koster Penge for Kjorende og glidende at passere, hvor- over de udenfor Boende oste have stodt sig, isar de, som sra vissc S te d cr i Sonderherred vilde ind i B yen . D e r maa forst betales for at sattes paa en Trakkepram^) ovcr en liden
>) Hertil kommer riu Nakskov Landsogn.
Men 23 Gaarde, hver med over 20 Tdr. Hartk.
Veskrivelsen af denne B y er saagodlsom heelt omarbeidet af Udg.
^ N u 3375.
') Som bekjeudt er denne sorlwngst afskaffet ved en B r o , den saa- kaldte LienlundS B r o , bygget as Grevffabet Hardenberg, hvis Bonder
S tro m et lidet Stykke fra B y e n og siden igjen betales i N ak- flov P o rt. E n tredie P o r t ved Enden af Tilegade er for- lcrngst nedbrudt. M a n tceller her 19 G ader og Strcrder, samt 2 T orve. det störe Torv og G aasetorvet.') B y e n har halvfjerde Hundrede G aarde og Huse.
As alle Laalands Kjobstcrder har Nakflov alene Borge - mester og O^aad.
O m Navnet Nakskov have ikke Meningerne vcrret eens.
M e n vist siger os Navnet I n te t videre, end at B y e n ligger paa et S te d og N crs, hvor der tilsorn var S ko v i O verflo- dighed. S ta d e n s Daaben er et gront Trcr, ved hvis 3tod paa den ene S id e staaer en Gaasefod.
Foruden nogle gode og smukke Gaarde, haver B y e n ingen prcrgtige og anseeligc Bygn inger. undtagen S t . N ic o la i Kirke, som er en af de reelieste B ygn inger i Landet, og var stör Skade, hvis man lod den forsalde. D e t anseelige hoie S p ir , byggct as B ittu s K rag eller Kragen, blcrste ned i det haarde V e ir den 25de Febr. 162ö. P a a dette S p ir var an- vcndt 70 S k F 14 B ly og 10 3 ^ K obb cr. «L.s som sor storste D ele n sidcnhen esterhaanden blev laant af N e- gjeringen t il K rig sb ru g . uden at Kirken nogensinde, uagtet alle Bvrgerncs Bestrabelscr, har kunnet erholdc den mindste G o d t- gjorelse dersor. S p irc t saldt over Latinskolen,») og tversvver Vcilegade, hvor det sonderslog en G aard, medens Latinskolen bedre
maatte tilkjere Materialierne, saa Grcvstabet for en forholdsviis lille Udgift fik et godt Vroprivilegium , der tilligemcd alle lignende nu stal afloses. A t Heller ingen „Porte" sindes mere, er ligeledes vitterligt ') H erlit kan nu ogsaa soieS N ytorv, af Enkelte ogsaa bencevnet Califor-
nien. da denne Kant af Byen holdes sor den meest ncersomme.
2) N u over 560, som 1857 vare forfikkrede i Brandkasseu for circa l , 300000 R dlr.
N u en Borgemester, der tillige er Politimester og Bystriver, samt 9 Borgerreprwsentanter.
Den nuvcrrende Friskole.
stvd imod. 5 Mennefker drccbtes, hvoriblandt en Skomagersvend paa sit Vccrksted, udenat en hossiddende S ve n d i mindste M aade kom t il Skade. D e t 50 A len heie Taarn maatte nu i lang T id nsies med et vanzirende fladt T a g , behcrngt mcd Tegl, hvilket engang skal have givet hsisalig K ong Frederik den Fjcrde Anledn ing t il at stjemte: „Lcenge siden jeg saae saa hei en K a rl med saa lav en H a t." 1823 fik im idlertid Kirken sit nuvcrrende, 92 Fod hsie, ottekantede, spaantaeggede S p ir , h vis M a lin g blev overtaget af en Muurm kster ved N a v n Frandsen, som nu er dsd vg borte. D e r forteelles. at som samme Muurmester en D a g sad paa sin lille S t o l, omtrent midt paa S p ire t, sik Han ved en usorsigtig Bevcrgelse Overballance, og slaaende enKuldbotte styrtede Han baglaends ned fra sit hoie Sacde;
men h eldigviis standsedes Han i F a lle t , xj O ie b lik Paa det S t c d , hvor S p ire t slutter t il Taarn e t, estersom her damies en Fo rdyb n in g, og dette S ecu n d benyttede Han t il instinct- mcessig at gride et fra sin S t o l tilfcrld ig v iis nedhcrngende Toug. H an klattrede t il D e irs , tog sig en S n a p s og be-gyndte ufortroden paa sit Arbeide igjen , efterat vcrre dleven forsynet med nye Penster og M alerpo tte, der ikke var fluppcn saa heldig sra Reisen som H r. Frandsen.
As andre svr Kirken mcrrkelige Begivenheder kan erindrcs:
1572 sik Funten ssrste G a n g P la d s i Choret. Aaret ester gav B y e n s senere Borgemester. sstaömus Jensen, den gainle Pengeblok.
1577 sik Kirken en nh K alk og D isk samt en nh P rcr-
^ikestoi. (P^rlstbg.)
1687 flog Lyn ilden ned i Taarnet; 1822 ligeledes. Denne sidste Begivenhed gav A nledning til en Heist nedvendig R e stauration af Kirken, der im idlertid neppe har vanet suldstoen- dig. samt til Opforelsen as det ovcnomtalte nhe S p ir .
Jndvendig er Kirken stör og anseelig, havde 4, nu kun 3 Räder S t o l e , foruden et rummeligt indelukket Bagchor, hvor Krudtet opdevaredes under Beleiringen.
1657 blev opsat en smuk A ltertavle sorscrrdiget af en Mester A nders sra Odense, ester A ltertavlen i S t . K n u d s Kirke; ved hver E id e af Alterbordet staaer M oses og A ro n i legemlig Storrelse. A lte rta vle n , som var i hoiesle G ra d bedcrkket as S t o v og S m u d s , blev 1853 restaureret for den ineget betydelige Udgist as over 8VV D ir . , uden at den har vundet fo rh o ld sv iis derved, sordi den sornemmelig mangler L y s , hvilket en kommende T id maa see at flafse den. Prce- dikestolen, af kosteligt Arbeide, er opsat 1633. 1854 skjcrnkcde davcrrcnde Politim ester. senere Zustitsraad, Hammerich et M a lc r i
„M ariae Bcbudelse" t il Kirken. Bed en tidligere Restau
ration blev Kirken berovet en D e e l M a le r ic r , endnu flere solgtes ved en senere (sormvdentlig den i 1823), og ikke stört bedre gik det med Kirkens Mindesmacrker ved Restaurationen 1856, sordi kun de G jen stan d e, som havde Kunstvcrrdi, fandt Naade hos den davcrrcnde Politim ester, h vis I n d -flydelse i den Henseende var ligesaa. uheldig som den var overveiende i Kirkens R aad. Im id le rtid frelstcs dog de 3 P o rtra ite r as Provst D orph og Prcrsterne M a g . Vidsted og S a x tru p . samt E pitafiet over Borgemester N ie ls Nielsen, sra Tilintetgjsrelse; ja. de trende sidste bleve kort ester Restaura
tionen endog renoverede. D erim od forsvandt de tvende in te r
essante Prcrstetavler, den ene skjamket af Bidstcd, den anden as Kjobm . Tonnes gtasmussen, af Kirken, og henlaae ved lld g s.
Bortreise sra B y e n tildeels sonderstagne paa B y e n s S p ro ite h u u s- Lost. A f N ie ls N ielsens Epitafiu m var ogsaa den Tavle for- svunden, h v is Jndskrift im idlertid er optagen ^ „M indeblal^ e om Nakskov F o rtid " , h v o rtil sremdeles henvises. A s Epitasier er et af S teen paa en P ille ligeoversor Prcrdikestolen, samt et andct over Tolder N ie ls Nielsen sra 1646, af Kunstvcrrdi, ligesom ogsaa en Liigstecn, som nu er opsat i den nordre Kirkcm uur, har Interesse i Kunstkjenderes O in c . A lle ovrige Liigstene. som sra Kunstens og Historien? S id e vare uden Vcrrdi, bleve sor en D eel anvendte til Sokkel om Kirken. Resten
liggerrundtom i B y e n , enten som Trappestene eller som Gulvstene.
Bed glestaurationen 1856, der kostcde inindst 8000 R d ., blcv der udviist en sjelden O m hu for at bcvarc A lt, hvad der havde Kun stv« rdi, skjondt det stedse dor beklagcs, at det hvcrlvede Laabenhuus paa Kirkens sydlige S id e maatte dele Skjcrbnc mcd det smukke Riegelsenfle C ap el. h vis Nedrivelse, omtrent
>831, mange Nulevende Heller ikke ville have fundcn nodvendigt.
Hvor deqvcmt künde en as disse B ygn in g cr ikke vcrre bleven indrettet t il et L iig h u u s, hvortil B ye n , navnlig under S m itsot, hoilig trcenger? M e n for at komme tilbage til lltestaurationen as 1856, der efterfolges af en udvendig i 1859, da bor det fremhcrves som meget fortjensiligt, a t Jernafstobninger af de gamle S to le s smukkeste Billedsk>wrerarbcide, anbragtes paa Stolen es Forsider, at Pulpiturerne, hvis M a le rie r og tilsoiedc Jnskriptioner (de fidste as Praesten P . Rogert ; H .) vare al- dclcs »den Vcerdi, bleve nedrevne, at Indgangen anbragtes i Taarnct, hvor den tidligere havde vanet, at stsrre og smukkere B induer indsatlcs m. M . Ved samme Leilighed fik Kirken sit nyc O rge l paa 20 Stem m er og lO O O P ib e r, bygget af G u d m e for den billige P r iis af 2,850 Nd. og indviet 12 Octbr. 1856.
D et skulde vccre sorstaffct ved Menighedens friv illig e B id ra g ; men da disse, paa et P a r Undtagelser n « r, bleve opkrawede meget ffjodeslost, mislykkedes den gode Hensigt for en D eel.
D et sorrigc O rgel var i sin T id beromt; det var fra Christian I V s Tid og havde 24 Stem m er. I Kirken findes den vel- beHendte Bom be fra Svensketiden, der veier, stjondt et Stykke er borte, ömtrM dO P d . D en salbt ned den 19de J u n i 1659 midt under Gudstjcnesten, medens stirkcn var fuld af M c n - nester, hvoras'dvg In g e n kom synderlig til S ta d e . S o m ved et G u d s U n d H freistes Prcrstc» S a z lru p . D a Han horte et vcrldigt B r ^ - trocde Han, at Bom ben var sprungen og ilede ester de Andre ud as Kirken; men ret som Han kom ud af sin S t o i, sprang den ved Hans Fodder og det viste sig sidcn, at dens S tüm per aldeles havde sonderslaaet den S t o l, hvori Han
havde siddet. Frem deles findes i Kirken 4 Lysekroner, hvoraf den ene med 8 Arm e er givet as M o d . P o p p in g , og en Lysearm af sortrinligt Arbeide, som ved sidste Restauration flyttedes fra sin oprindelige P la d s ved K ükens nvrdvestligste Bindue. D e n blev givet af F ru J d a Rantzau, h v is Wgteherres L ü g stod nogle Ncrtter ved bemeldte Bindue, der. som det synes, ved den Lcilighed dlev indrettet af hende. D e t m id i i Kirken ophcrngte S k ib blev restaureret af B y e n s Skippere og ophcengt ved den sidste Restauration. Choret har ganfke vist havt et mere imponerende Udseende i tidligere Dage. Ded Opgangen stod 2 Cheruber; disse ere borttagne ved en senere Restauration (1 823 ?) tilligem ed G i t teret og Skristcstolcn, hvorimod det nuvcercnde Tratlevcrrk, som dedre Passer sor en Thingstue, blev bekostet ved Indtcrgten af en Concert, som B y e n s musikalske S elstab gav. Ju n te n var dengang, i den nordre G a n g tcrt ved Choret, omgivet as et G itte r, hvorpaa fandtcs flere „herlige" M a le rie r, hvilke ved samme gvde Leilighed bleve folgte, tilligem ed den'crldste A ltcrtavle og andre Kükens Eiendele. (8.) D en gamle M u u r, som omgav Kükegaar- den, er nedreven omtr. 1846 og derved vandt Kükens Udseende betydeligt; men beklageligt v il det altid vane, at man i sin Tid tillo d de tilgrcrndsende Huusciere at udvide deres Eiendomme paa Kirkcgaardens Bekostning imod en Godtgjorelse t il Kirken, som var for I n te t at regne. Ved den sidste Restauration flyttedes de sidste L ü g , hvoraf enkelte laae i aabne Kister, i den aabne Begraveüe under Choret. ud paa B y e n s Kirkegaard.
B la n d t disse M u m ie r saae man den i sin T id af B y e n L o it agtede D anneqvinde, Kare» H olm , en ung Pig»> med et endnu i D oden smilende Ansigt, soM sagdes at have dandset sig ihjel, og en tildeeis overtfcerel M andsperson, som sormodentlig var dod i en Pestilentse. I Taarncts vestre S id e sindes 5 K a - nonkugler fra Svensterncs T id indmurede. D e t. gamle S e ie r- vcrrt v il ved K ükens nu begyndte udvendige Restauration blive aflost af et nyt, hvilket Laalands S p a re -, Laane- og D isc o n to - vank giver. K üken eier 5 Klokkcr, 3 storre og 2 mindre.
.Nun to Klokker kan nu Kruges. D en stsrste beftadigedes for ikkc mange A a r tilbage, og dens K la n g omtales endnu som ualm indelig deilig.
Kirkens A ld e r er ubekjendt. D e n sees at vcrre bygget i forstjcllige T idsrum og antages sra forst af at stamme sra det Nike Aarhundrede. I den katholske T id synes den at have va'rct A n n e x t il den nu sorsvundne K ro gsko lle Kirke, var da heiliget S t . N ic o la i og havde 10 Altere, hvoriklandt det ene tilhorte B y e n s Skomagere, et B e v iis paa bisse Haandvoerkeres störe A n ta l og Indflydelse Paa den T id .
D e M unke, som i Nakskov byggede et Kloster vare F ra n - ciscanere, der kalbte det H elligaan ds - Klosteret. Ester Ne»
sormationen blev det S ta d e n s T o ih u u s , men 1689 nedrevct.
Ligetil Aarhundredets Begyndelse jordedes de Fattige paa dets Kirkegaard. N u kneiser her B y e n s F a ttig -A rb e id s h u u s , som
opfcrtes 1847. ,
B y e n s Latinskole var forst den nuvcrrende Friskote, fkraas ovcr for K irken, siden var den ved Vellegade P o r t , hvor nu Ncalskolen er. Begge B ygn in g er vare hoist ufuldkomne, nae- stcn upaSsende for dcres B ru g . D isciplene, h vis T a l sjoelden har oversteget 2V, havde smukke S tip e n d ie r. D e fleste havde sri Kost paa Com m unitetet, som en as B y e n s Jndvaanere ,so> B e ta lin g holdt; hvad i Kosten flulde reste, oprettede B y e n s gavmilde Jndkyggere , saaat D isciplene vist ikke „lide S u l t i M aven. Skvlecollegerne have Bccrelser paa S k o le n , og i Henseende t il Kosten vises i B y e n samme Artighed imod dem, som mod Disciplene, h vis de det behsve og sorlange." P ris e - ligc Anstalter ere og i Nakskov t il H uusarm es H jc rlp . samt t il satkige B o rn s U n d erviisn in g i deres Christendoms Laere. S lig e rare Anstalter til UngdommensOplccrelse rose sig selv, sigcr Rhode, men tilsoier: „saa gode som bisse ere. saaflettteerede iLandsbyerne paa hele Laaland bcstilte; en Skoleholder paa Landet har 9.
hoist 12 R d lr. aarlig L o n , og sra 4 t il 12 Tdr. K o rn , N u g og B y g . D e t er vist syndigt og usorsvarligt af de F o ru m
ende, at de ikke gjore andre Anstalter udi deime vigtige S a g , og maattc saa en Skoleh oldcr aldrig beskikkes af Andre end af Sognesolkct og Prcvsten, da vilde man neppe faae Kroblinge, gamle Laqveier, udsolgte Borgere, eller forprakkede Gaardeicre, men M am d, som künde läse og strive."
„Karen H olm , sal. A . Riegelsens, gav A a r 1734 to H u n s - vcrrelser med cn Jcrnkakkelovn og en suld S en g i hvert, dertil 650 D a le r; samme tuende Huse vedligeholdtcs til at huse 4 sättige Lemmer u d i, som saae til deres Underholdning saavidt as C apitalen kan tilstrerkke."
„H er er desuden et storrc Hospital til 14 F a t t i g c ' ) (hvis Forstander altid Var en sornem susfisant M a n d i Dhen), asdeelt i tre R u m , til de S y g e , t il de Fristere og t il Fogeden.*) Praest have de ikke sor stg alene, men de, som künde gaae, söge B y e n s K irke, og ellers maa en Skolediscipel sor nvgcn V e ta lin g , holde B o n og S a n g daglig i Huset." At ' dct t e ikke altid har vceret tilstrcrkkeligt t il god O rdens Fromme sees deras, at man eengang maatte opscrtte en Gabestok udenfor H osp i
talets D o r, t il Skraek og Advarsel sor de ustikkelige Lemmer.
E n anden G a n g forsynedes B y e n s Fattige med et Blikteg», som viste, at de,vare bercttigcde Tryglere. <4.>
S a a gode som hine Anstalter künde verre paa sin T id , saa meget staae de dog tiibage sor N u tid e n , siden man stk bygget en F a ttig - og Arbeidsanstalt, i hvilkcn de Fattige holdes t il Orden, Reenlighed, W dru clighed og Arbeidsomhed, under en redelig og sorstandig O konom s Bestyrelse og udvalgte Borgcrcs umiddelbare T ilsy n , om et saadant sindes nodven- digt. S kjo n d t de F a ltig e s A n ta l sormindskcdcs til under H a lv - delen af dem, som tidligere havdc faaet vffentlig Understottelse,
Opha'vet 1847.
') Forhkn kaldel „Konge", formodrullig fordi Han tillige var Stodderkonge.
Saaledeö findeö i kt Fattigrcgnfkab for 1661 : „ T il den riye Prind^ og KongenS Qvinde, hver el P a r Tra'ffo." (^.)
saasnart Arbeidshuset var indrettet og de Trcengende henvistes dertil, er Fattigvcrsenets Udgister langtsra aftagne i samme G ra d ; men B y c n har dvg nu opnaaet at saae et langt bcdre ordnet Fattigvcesen end i de fleste andre Communer i N iget, hvvr de Fattige henleve deres T id i D ovenstab. Drikfcrldighed og S v in e ri. Fattigvcrsenets Gjastd er henimvd 8000 R d lr., men det havde paa den anden S id e i 1855 over 7000 N d lr. i kapitaler. Skolevcrsenet, som vandt en stör pecunicrr Fordert, da Latinskolen gik in d , besidder over 6000 9idlr. i Capitaler.
C n stör Udgift sorcstaaer Communen med Hensyn t il S k o le vcrsenet, eftersom en nh stör S kolebhgnin g, som rim clig - vüs v il samle de 3 nu spredte S k o le r under eet T a g , med svrnodcn Beboelsesleilighed for samtlige Lauere — er uafviselig nodvendig.
Naadhuset sra 1590 var i S lu tn in g e n as svrrige A a r- hnndrede bleven astest as et andet, som ikke synes at have vcrret stört bedre. D e t crldste künde ikke holde paa Fangerne Ol.j og i det nye creperede disse i de undcrjordiste Arreste»-.
D et nuvccrende, som byggedes t 840 kan langtsra kaldes hensigtsmcrssigt indrettet. E n d n n i M a n d s M in d e stod en künftig udskaaret „Kagem and" paa en vttekantet S te e n p ille paa B y c n s Torv. Misdcrderne hcnrettcdes im idlertid da udensor Veilegade P o r t ved en Geile, som endnu kaldes G a lle o': G algcveile.
Handele», som ved S lu tn in g e n as forrige Aarhundrede var „meget forfalden" , har j de scneste A a r taget et betyde- ligt Opsving, eftersom flere dristige Handclsmcrnd have svrmaaet at srigjore sig fra et dominerende H andelshuus i selve Bpen, saavelsom fra den ruinerende Forbindelse med Skipperne fra M a rsta l, som allerede for ncrsten 100 A a r fidcn fik saadan Jn d p a s i Nakskov, at dens for saa anseelige Handelsflaade na-sten gik tilgrunde.
1858 udfortes 104,763 Tdr. K o rn og Vcrlgscrd (hvoras c. 46000 Td. Hvede og over 54000 Td. B y g ). Denne Udforsel
var im idlertid c. 11000 Tdr. mindre end den fra det fore- gaaende A a r. F ra Udskibningssteder i Tolddistrictet udjortes 10,488 Tdr. A f Kornvarer er indssrt 1680 Tdr. preussisk R ü g .
Toldintradernes Nettobelsb var 1858 32,806 R d lr., om- trent 6000 9tdlr. mindre end det foregaaende A a rs. N ctto- indtcegten af de 3 Brcrnderier, hvoraf dog kun det ene var i D r if t hele A aret igjennem, udgjorde c. 3,400 R d lr ., omtrent 1000 R d lr. mindre end i 1857. Handelsflaaden var i 1857, 40 F a rts ie r paa omtrent 860 Lcester. Jndseilingen t il B y e n er temmelig bcsvcrrlig, nagtet Havnevcesenet, h vis aarlige Jndtcrgt kan sattes t il 3 L 4000 9 id lr ., i den Henseende gjor M eget for at leite S ciladscn. B y e n s H avn er en V in te r- havn as 4de Classe. Tidligerc ladede og lvssede man ved Pram m e, naar Fartsiern e vare for störe t il at laegge til vcd de saakaldte Broklappe. D e t flyldes noermest afdode V iin h a n d le r Lsnborg, at S kib sb ro e n blev saa b.red som den nu er; thi man tcrnkte paa at anlccgge den meget smallere. E t dristigt S kib sb yg ge ri leverer fortrinlige Fartoier. A f andre industrielle Anlceg, maa tremhorves: et Bogtrykkeri, et Jernstoberi, to DampmeclmoUer, den ene med et D am pbageri, og en T o - daksfabrik. D e nakskovske Garverier vare i sin T id saa vel anjete, at for Exem pcl Som crnd og Fiskere altid flulde have dercs S s sto v le r fra denne D y. Haandveerksstanden har in d - gaaet en F o re n in g , som fvruden andre nyttige Forctagender har oprettet en S k o le for de Haandvccrkslaerlinge, som onste at benhtte den. Uagtet flere af B y e n s Leerere gratis have underviist i denne Sko le, har den dog ikke — med Undtagelse as det forste A a r — havt den fornodne Frem gang og K ra ft.
D e n stiftedes 1 8 5 4 , tildeels ved milde G ave r af samtlige B y e n s Jndvaanere. D e n . normest ved Districtslcrge N ie ls Christian M ö lle rs Bestrcrbelser i 1842 stiftede S p a re - og Laanekasse. senere udvidet t il „Lo lla n d s S p a re - , Laane- og D isco n to b a n k". har ogsaa i vclgjorende Oiemed stiftet megen Nyt t e paa D en.
B y e n s Tilliggende udgjor omtrent 1000 Tdr. Lanv med 127 Tdr. Hartk. Her maa mcrrkes B y e n s Oiensteen, den lille Lyststov „ S v in g e le n ". D e t stal efter Sigende skyldes asdode Rector Stephanien, at den kom sra Markeierne og blev C o m - munens Eiendom , idet Han af gamle P a p irc r udfandt, at den tilhorte B y e n , hvorpaa de davcnende Eiere ifolge mindelig Ovcreenstomst afstod deres Besiddelsesret. D e n er 16H Tdr.
Laird stör. Her holdes den aarlige Skyttelaugssest, som endnu tor kaldcs cn alm indelig Folkesest for det vestlige Laaland, men ester Sigende ikke kan sammenligncs med den samme Fest, endog blot for en Sn e es A a r tilbage. D e n stammer rim e lig viis sra det gamle Pappegoielaug. der alt existerede paa Beleiringens T id . I det M indste kan den temmelig siktert rcgnes sra 17 50, da Kong Frederik V var i B yen „og tog derefter sin behagelige Reise t il Langeland. S id e n den T id har m an, M andagen efter 4 S o n d a g ester T u n ., aarligt et lystigt O ptog i Marken ved Naksiov med Daaden, Exerceren, N iden og Skyden af Borgerstabet, som i Com pagnier ere deelte, nem lig et lidet ridende C o rp s , og nogle Compagnier til Fods.«
S o m bekjcndt er Borgervcebningen gaaet ind 18 5 3 , i hvis S t c d der 2 A a r ester oprettedes et P o litic o rp s paa 30 M a n d . Btandcorpset er 250 M a n d med 4 S p ro ite r. I de sidste 10 A a r har det ofte havt Leilighed t il at vife B y e n , at den kan stole paa dets Hurtighed og Dygtighed.
D a her tidligere har vcrret en Synagoge og endnu findes
D a her tidligere har vcrret en Synagoge og endnu findes