. Denne begyndte i Gründen sorst efter C a p itu la tio n e n . hvis V ilk a a r ikke overholdtes af Fjenden. Foruden B ra n d - skatten sorrige A a r, paa 20000 R d lr.. maatte B y c n atter ud- rede en lignende paa 2 2 0 0 0 , samt d a g l i g levere 6300 P d . B rs d , 4200 P d . K jo d , samt et tilsvarende Q u an tu m af LErter.
G ry n o. s. v. M e n de t t e v a r e n d n u f o r I n t e t at r e g n e . H c rtil kom nem lig cn Mcrngde Leverancer t il de forskjellige Regimenter og C ontribu tioner til flere hoitstaacnde P erso n » , men fremfor A lt S o ldatern es — saavel Ofsicerernes. som de M cn ig e s — Udprcsninger i deres Q varterer. M a n regner, at den hele Jn dq varterin g kostede B y e n 71,168 R d lr.. foruden
hvad der medgik t il Regimentern« ved Stran den. Andre C o n - tributioner scrttes desuden t il 21,300 N d lr. M a n maatte iblandt Andet give 500 Tdr. Hvede for B h ens Klokker, og da dette ikke betaltes t il rette T id , sendte Comm andantcn, Oberst G o rg a s , 3 af B h en s Borgerc som Arrestanter t il den svenste Leir. I N ykjobing modte de im idlertid Fredsbud- skabet, hvorsor de loslodes t il Com m andantcns störe Fo rtrh - delse; men Hveden, som dengang bctaltes mcd 10 ß. S k jp ., maatte alligevel levcres.
O m de svenste O v e r- og Underosficerer heddcr det ud- trhkkelig, at Vcrrten maatte betale deres halve S o ld , samt give dem tre M a a ltid e r M a d om D a g c n , tilligemed alt det O> og Broendeviin, som de og besagende Gjcester künde drikke.
S o m en Folge heraf, betalte enkelte Vcerter in d til 8 D a le r as Lodigmarken om M a a n e b e n t il Jndqvartering. Under disje Forh old stog de rede Penge snart op; S o lv to ic t holdt Heller rkke lcrnge ud, og nu maatte A lt bctales i Barer, hvorpaa de Svenste s e l v s a t t e T a x t , idet de f. Ex. kun vilde give 1 ß for 1 P d . F je r, 2 D a le r for en Kakkelvvn osv., hvorvcd Borgerne i B u n d og G ru n d maatte sorarmes. D id e rik v. Essen ') blcv sratagen sin hele Form u e, derestcr kästet i Fccngsel og
„lecd megen Ubarmhjertighcd". H an dode saa sättig, at^Skat- terne i de sidste A a r maatte eftergives Ham. N ie ls Sm ed romte dort, sor at undgaae samme M edfart. D a Han kom igjen var Hans H u u s sdelagt og plyndret. C la u s v. Stocken
„praktiserede" sin N abo sin Jndqvartering paa og lob derester dort i de forste D age. J o h a n Helbcch holdt ud saalcrnge Han künde; sik et dodeligt S a a r, der kostede Ham Liv e t; Hans
') Denne NakffovS paa sin Tid hoit ansete Borger var 3 Gange gift.
HanS ferste Kone, Christine sal. Hans LangS, cegtede Han 12te M a i 1641. Den 18de October 1654 giftede Han Cathrine NoscnseldS, f 1671. Den 12te J u n i ncrste A a r crgtede Han Elisabeth sal. Christen JorgenS.
G aard var i Forderen spraengt af en Bom be. 2 Borgcre sluttede sig t il de Svenske sor crt faae bedre K aar, og fulgtes siden med dem. M ange forlode B y e n i Begyndclsen as O c - cupationen saavel som siden ester, saa at mange Gaarde og Huse i lang T id stode tomme, og B vrgcrne maatte patroulliere om Natten, for a i man ikke skulde stjccle M aterialierne. E n dn u - 1664 stode 160 G aarde og Huse ubeboede i B yen. H e rtil kommer endnu, at alle Bygningerne havde lid t meer eller mindre ved Fjendcns S k y ts , hvilket endnu kan sees af en i Archivet opbevaret S y n sfo rre tn in g , i Folge hvilken D orge- mester Peder Mortenscns G a a rd . som var taxeret for 3,140 D a le r, havde lid t Skade for 1002, og as det Skaanede maatte endda givcs 10 p C t. Brandskat.
S o m en Folge heraf, er det intet Under, at alle Udgifter t il de sjendtlige S o ld a te r beregnes t il 114,744 D a le r 3 ß..
men hele B y e n s Tab t il den sor h iin T id utrvlige S u m as 1^ Tonde G u ld . A s de Ossicerer, som iscrr udmoerkede sig ved Ubarmhjertighed, maa Ritmester D reyer sremhceves, h v is Grusomheder vare saa stjcrndige, at Ovrigheden i den A n le d - ning optog et Th ingsvidne, som endnu haves. D e n mildeste Gjcest synes sorresten den svenske Konge selv at have vcrrct, som i 2 D age og 3 Ncetter opholdt sig hos den rige N aad- mand, senere Borgemester Peder Hansen, sra 21de t il 24de I r l li ; thi medens B y e n f. Ex. maatte udrede 4000 D a le r t il A d m ira l W ran g els F ru e , under hendes 10 D ages O p h o ld , kostcde Hans ikkun 300 D a le r, hvoraf de 59 medgik t il Kjokkcnet.
1660 havde B y e n 286 Vaaningshuse med 1358 Bebocre, hvoraf 103 vare Tiggere; samme A a r maatte Liget af en sättig Pige, paa G ru n d as sorfljellige Ucnighcdcr, heuligge 14 D age, sorend det künde blive bcgravct. M eget oste sik de Fattige ingen Kiste. Sa a le de s begravcdcs Tvende Aaret dercstcr i een G rav, og kun den ene as bisse havde Kiste.
1667 sik B y e n Frihed sor alle kgl. Skatter i 8 A a r og Eftergivelse for det H alve af disse i de folgende 16.
1699 erholdt B y e n Net t il at hcrve Bropcnge ved B y e n s Broer.
1705 stjeenkede Frederik den Fjerde B y e n s Dolde t il Borgerne. hvorester de siden kom t il M agistraten. Forst
i
1858 har B y e n endelig faact dem igjen, imod en b illig aarlig Afgist, som dog med Tiden tor ventes hcrvet.
1714 herskede en mcrrkelig Bornecpedemi i B y e n ; i J u n i M aancd dsde alene 15 B o r n , i de 5 noeste M aanedcr 47.
A f 143 L iig i bette A a r tilhorte 97 smaa B o rn . 1721 flyttedes Halsted Amtstue hertil.
1722 bortbare Sosolkene et L iig i et stieb, sordi de ikke vilde benytte Liigbaaren, som Arrestsorvareren. der forste G a n g havde faaet denne B e stilling, lod bringe; da de sagde, „a t en S o m a n d ikke burde bceres bort af en Tyvetrcrkker". O v r ig - heden havde ladet 3 Paste ramme ned i G raven. for saaledes at forhindre, at Liget kom i Jo rd e n ; men disse hamredes ned, og da Provsten, H r. U rfin , ikke vilde käste J o rd paa Liget.
og Capellanen. H r. B o rre b y , ikke turde, gjorde de det selv.
D e retslige Underfogelser synes ikke at have fort t il Noget, og navnlig erklcrrede H r. Borreby sor Netten, In te t at have Hort eller seet af alt bette, ja ei engang at have kjcndt P e r- sonerne, som bare Liget, uagtet Han selv sulgte.
Sam m e A a r stiftedcs „den danske S k o le " ved en C a p ita l paa 265 D a le r 2 M k . 6 ß ., som var indkommet ved S a lz e t af nogle Sengeklceder. som Borgerne havde maattet levere t il Soldaternes B ru g , der laae paa H oibygaard. Forslagct fkyldcs Prwsten Urstn. J m id le rtid kom Skolen forst igang 1729, da man kjobte 2 B o d er i Sondergade sor 266 R d . 4 M k . S ko len s F u n d a ts er dat. 3die A p r il 1728. Loererlonnen var i Begyndelsen 20 R d lr. aarlig, og den forste Skolcmester var Birkedommer M o g cn s Ebbesen i Norrchcrred, som im idlertid fnart frasagde sig Bestillingen. Hver S kj« rto rsd a g hensattes
en Bosse ved Kirkedoren t il Fordeel for S k o le n , for h vis S k y ld Heller ingcn anden danst S k o le maatte vcrre i B yen .
1735 oprettedes Liigbcrrerlauget, som siden den T id har sorvoldt B y c n s Borgere mange Bryderier. D e n hoieste Taxt sor at bortbaere et L iig sattes dengang t il 6 N d lr.
1745 dode Kjobm and J e n s N asm ussen, om hvem det hedder. at flig en B orger ikke sodes hvert Aarhundrede.
1750 druknede 4 unge Karle og 3 P ig e r, som en S s n - dag Form iddag vare seilede ud paa Fjorden sor at fornoie sig.
Ulykkcn stete mellem B e ils og S lo t s derved, at man vilde flaae Ban d i S cile n e , hvorsor de unge P ig e r flulde flytte sig; men dette stete saa uforsigtig, at Baaden kocntrede. E n d n u en K a r l, som var i B aaden, Bedstefader t il den senere Praest Claussen i A rnin ge sg.), srelste sig paa dens K jo l. I B y e n vilde man ikke strax tro Ulykken, da Veiret var stille og Bandet ro lig t; men man tog alligevel hurtigt derud og sandt Ligene omtrent paa eet S tc d . D e begravedes den 29de September.
1752 den 2den M a i flulde Skoflikker Frederik Larsens Kone begraves; men da M anden ikke künde blive enig med Liigbccrerlauget. vilde dette ikke bcrre Liget dort, uagtet samme alt var sat- paa B aaren udenfor Husets D o r. D a Liget saa- ledes stod og ventede paa Gaden, og M anden, som var bleven stacdig. Heller ikke vilde have hcnde ind i Huset igjen (maastee havde Han havt nok as hende i levende L iv e ), bleve Konerne i Kongenstofte (dette var G adens N avn ) enige om at bort- bcrre Liget, hvilket de ogsaa gjorde som de gik og stode. F o r dcnne Adfcrrd mulcteredes de alle siden hen.
1753 vandt B y e n en 8aarig Proces med en G revinde Knu th om et stört Stykke J o r d , paa hvilket hendcs F o lk og Borgcrne i Forveien skulle have leveret en hccl B a ta llie , der ligesom Processen salbt ud t il sidstnaevntes Fordeel. M .)
1777 brccndte 2 S tedcr paa B y e n s Torv. D e r sortcrlles, at Eieren as et Nabosted satte N yggcn i et G a vlvin du e og
NU sproitede man paa Ham, som Var ifort en god P e ltstro ie og saaledcs standsedes J ld c n s Fremskridt. stVI.j
O m trent paa samme Tid boede paa Torvet en S m e d . som af M e kaldtes „ J u d a s " . Aarsagcn t il dcnne asskyclige Benwvnelse var folgende: H o s samme S m ed arbeidede i flere A a r en S v e n d , som opsorte sig meget v cl og blev desaarsag asholdt as M e . P lu d se lig fik im idlertid Mesteren Noget imod Ham. og da S venden ved sin Ankomst havde betroet Mesteren, at Han hemmelig var flygtet fra Nudkjobing, hvor Han var bleven domt som T yv, meldte Mesteren t il Nudkjobing. at Han var hos Ham. hvorpaa 2 af Ju stitie n s „Haandlangere" kom t il Nakskov sor at ashente Ham. D e fik Ham udleverct og droge igjcn assted med Ham t il T a a rs , hvor de overnattede i Fangegaarden. Im id le rtid havde Sven d en s Skjccbne vakt alm in delig M cd yn k og flere Jndvaanere af B y e n . hvoriblandt endog Arrestsvrvareren selv, rottede sig sammen sor at bejrie Fangen. Dette Sidste lykkedes og Svenden forsvinder med det Sam m e af H istorien; men Hans medlidende lllednings- mcrnd gik det i den G ra d ilde, at Arrestsorvareren endog kom nogle A a r i Tugthuset. In g e n vilde estcr dette Udfald mere omgaaes „ J u d a s " eller give Ham en eneste S k illin g at sor- tjene. Nogle sige, Han sortrak af Byen. Andre, at Han dode i den ydcrste N od. Maaskee have begge P a rie r ligc Net. <ö.j Ved denne Leilighed kan passende crindres, at B yen i forrige Aarhundrede var et Tilflugtssted sor de langelandste B o n d e r
karle, som forlod D en sor at undgaae Krigstjenestcn. Sendte Herremccndcne F o lk for at hente dem tilbage, bleve disse i den G ra d gjennempryglede, at In g e n vovede paa at fornye Forsoget.
Ved Aarhundrcdets Begyndelse levede her i B y e n en Kjobm and O strup. som var saa rig og odscl, at Han gav sin Nidehoppe G ry n istedetfor Havre, men blev saa sättig, at Han skal vcrre dod i Vestcnskov Fattjgh u u s. M . j
1809 herskede stör S y g d o m im ellein de M ilit a ir e , som laae i Laaland. I dette A a r dode alene i Nakskov 66 S o l- dater og 10 Matroser. Ligene lagdes i Kister, flettcde af S tra a . A s Jelstrup S o g n i Vensyssel dode alene 15 M a n d i Nakskov. D e t var meest Vendelboere, som laae her paa D en og saaledes omkom as „Federen", hvorfor Laaland endnu ansees som et andet G u in e a af Jndbyggerne nordenfor L iim - sjorden.
1825 blev Madestov udstiftet.
1830 den 28de J a n u a r dode E lle n M a le rs , som eftcr sin D o d blev befunden at vaere et M andfolk,
1831 indrettedes en A rbeids- og Fattiganstalt paa H jornet as Veilegade og Toldercns Strcrde, h vo rtil c. 450 D lr . gaves i srivillige B id ra g af B y e n s B o rg e « ; men den sygnede snart hen og hcrvedcs aldelcs 1841, udcn Tab for Comm uncn.
1838 nedlagdcs Latinstolen, som 1841 blev forandret t il en Nealskole.
S . A . er B y e n s Friskole oprettct.
1840 mistede en Som an d den ene A rm . da Han i A n - ledning af Köngens Fodselsdag affyrede en Kanon, og sik ved samme Leilighcd desuden begge sine D in e saaledes bcskadigede, at Han sra den S tu n d af var blind. Köngen ssjcrnkcde Ham en Pension af 60 D lr . , og en Bosse hensattes paa T v ld - kammeret for at indsamle milde G a v e r, som im idlcrtid ester- haandcn saaledes aftoge, at de nu kun cre hoist ubctydclige.
1855 var Cholera i Byen. A f 15 Angrebnc dode 10.
1857 opbyggedes den murcde B r o udenfor Veilegade.
hvor der for havde vcrret en Trcebro.
1858 sloifedes en D e e l af de gamle svenske Dolde ovre paa Fcrrgelandet og Hovcdgaden belagdes med hugne S teen.
I dette torre A a r rensedcs B y e n s offentlige Vandstcdcr, hvor- ved man opdagede et Kildrvccld i „Lovgraven" vdcnsor V c ile - gade. S a m tid ig hermed borcde man in d til en D ybde as ca.
60 A lc n i den B ro n d paa Torvet, som er noermest Naadhuset.
I samme A a r fodtes i Nakskov 123 B o r n , hvoras I I
„ucrgte" (1857 var Forholdet 140 og 19), dode 74 (1855
— Cholcraaarct — 9 6 ; 1857 88). 22 P a r bleve crgteviede (1857 35).
1859 den 5te J u n i hoitidcligholdtes en Mindefest i A n lernling as den svenske B e lc irin g ved D ystlob i H avncn, Taler fra V olde n og ved et Festmaaltid i S vin gelshu set m. M .
A f Curiosa t il B y e n s Historie i dette Aarhundrede, v ille v i blot ansore tuende. E n nysankommen Politim ester vilde afstaffe den S k ik . at slaae P o tte r paa D s re Nytaarsaften og udstcdte i den A n ledn in g et Forbud, som det loseste Kjendstab t il Borgernes Charakteer, maatte sige at vcrre egnet t il netop at fremkalde Spectakler. D isse udebleve da Heller ikke. B e - bocrne stimlede sammen i G adernc; utallige P otter stogcs i Sm adder, ja Gevcrrstud knaldcde rundtomkring. Politimesteren, som var bleven undcrrettet om, hvad der var i P e n te , havde endnu gjort G a lt vcrrre ved at beordre en Commando bevceb- nede Dorgere op paa Naadhuset, og da M a r in e n tilto g alle- vegne, gav Han disse B e fa lin g t il „a t rense G aderne". D e t kom derved t il et Sammenstod i Beilegade, hvorved den bc- verbnede M a g t erobrede „Jnsurgenternes" Trom peter, men kastedes forresten tilbage t il Naadhuset med Tabet af den commanderende Osficcer, som Modstanderne havde taget t il Fange i Haandgemcenget, om hvilket en as B y e n s agtvcrrdigste Borgere endnu den D a g i D a g bcrrer et Bajonetstik t il E rin d rin g . — D a S tem n in g cn nu var bleven i hoi G ra d opirret, gik et P a r ansete Borgere t il Politimesteren. og bad Ham at lade dem raade, saa skulde A llarm en vcrre forbi i en Haandeven- ding. M a n d e n , som nu indsaae sin forkeerte Optrcrden, gav estcr, og der blev da merglet den Fred, at Trompcteren skulde udloses sor Ofsiceren, den bevcrbnede M a g t forlade Naadhuset med aftagne Bajonetter, og A lle , som ikke havde nodvendige W render, forfoie sig af Gaden. M .)
E n anden G a n g havde samme Politim ester sundet paa, at ingen V o g n maatte passere det smalle „Farverens Strocde".
D a Forbud ikke h ja lp . blev en Poel nedrammet i Stroedet.
men as ubekjendte F o lk alter optaget om Natten. D a dette var skcet et P a r G a n g e , satte Politim estcren D a g og N a t V a g t ved Poclen — som altsaa blev en meget dyr Poel — og saa stob da Poelen ukroenket i en heel Uge; th i saalcrnge varede Vagtholdet. M e n nceste N a t efter at dette var hcrvet, forsvandt den ulykkelige Poel igjen sra sin P la d s . og sandtes om M orgcnen henlagt udenfor Politim esterens D o r. Poelen blev ikke mcre nedrammet, og man ksorer fra den T id ligesaa uhindret igjennem Stroedet som tidligere. slVI.)
J n d t il 1682 havde B h e n 2 Borgemestere, 5 Raadmoend, 24 „udvalgte M o cn d ", samt 8 Skattelignere. E fter det A a r nedsattcs A n ta lle t t il 1 Borgemestcr, 2 Naadmoend og „12 M cru d ". A s B o r g e m e s t e r ne kjendes folgende:
J a c o b B o m m e l 1573.
J e n s N a s m u s s e n og
B o e L a u r i t s e n 1598; den sidste dode 16 21, havde vccrct forste Borgeinester fra 1617.
C a r s t e n N i e l s e n H o l d e n t z e , -j- 1625 som forste Borgemester.
H a n s B ö r s e n , -f- 1635, blev gift med Prcesten A n ders Pedcrsen Perlcstikkers Enke, med hvem Han havde en S o n , Anders, der blev henrettct i Helsingocr for et M o rd , Han som Skolediscipel havde begaact paa en Kammerat.
M a d s B e r g e n fra 1635 t il 1648, -j- I2te J u n i.
N i e l s N i e l s e n , som paa B e le irin g e n s T id omtr. var 70 A a r, -s- 25de J a n u a r 1671 som en sättig M a n d .
P e d e r M o r t e n s e n , M a g . Vidsteds B ro d e r, 1- 28de August 1667. (S e e Vidsted.)
P e d e r H a n s e n , -s 16 8 1 , blev gist mcd D illu m H a n sens rige Enke. E n M a n d af tvctydig Charakteer.
T h o m a s M i k k e l s e n H o l d e n t z e , -s 1684 den 15de Februar. E n sättig M a n d , hvis Estermaele Heller ikke er det bedste.
N i c o l a i H o p p n e r , Peder Hansens S vig e rso n , -f 9de October 1719, som ene Borgemestcr.
J o h a n n e s F o r b u s , -j- 15de M a i 1741.
J o r g e n K ö l l e , gist med Jo rg e n Muurm esters Enke.
M aren Andersdatter, -j- U te J u n i 1751.
D i t l c v S c h j o e l l , -f- 3dic J a n u a r 1752.
N i e l s L u n d , -j- 24de August 1770.
P o u l M ö l l e r , fra 1763, -j- 1776. bgr. den 17de A p r il.
M a t h i a s W a l t e r , bgr. 9de M a r ts 18 0 1 , 79 A a r gammel. H an var gist med en D a tie r af Prcrsten H r. Pastor M . Jensen i Vestenskov. D e rcs D a tie r oegtede en Kjobm and S o re n B in kel i Nakskov, hvcm hnn sodte 11 B o rn , t lll.l
G u s t a v L u d v i g B a d e n , sra 1794 t il A a r 1800, og H r. Etatßraad F e r d i n a n d T o t t r u p . fra 1800 t il 1810, tillig e Landsdommere.
H r. Etatsraad E r i k P e t e r P o n t o p p i d a n , fodt den 22de A p r il 1785. Stu de n t 1802, Ofsicccr 1804, 6ancl. zur.
1807, kom t il dettc Embede d. Ode A p r il 1811, Birkedommcr paa Falster U t e August 1837 in d til U t e August 1858. D e n musikalske Forening i Nakskov, som aldrig ncrgter sin A s s i- stance, naar et vffcntligt Gode skal srcmmes, ffylder H r. P o n toppidan meget. E n S o n er Bhsogcd i Nhkjobing. en andcn Praest i S in d in g og O . i R ib e S i f t , en tredie Apotheker i Nakskov.
H r. L a u r i t s G e r h a r d F a s t i n g , S o n af davecrende G odsforvaltcr F . Paa Christianssecde. er fodt der den 27de N ovbr. 1796. D a Faderen scnerc var blevcn A m tsfo rva ltcr paa E sro m , kom S o n n e n dcrvcd i Frcdcriksborg S k o le , hvorfra Han 1814 blev dim itt. Sam m e A a r . som Han havdc taget
sin jmidiske Embedsexamen med bedste Charakteer, blev Han 1519 D olonteur i dct danfle C a n c e lli. 1822 Cancellist, 28de October 1824 crgtede Han Henriette Abclone B r a f l, der har fljcrnket Ham 12 B o r n , hvoraf 6 leve. F ra A p r il 1833 t il A p r il ncrste A a r var Han const. Borgemester. Byfoged og B h ftriv e r i Korsocr, 1836 Contoirchef i Cancelliet og 24de October 1837 Borgemester i N a kflo v, samt Herredsfoged i Sonderherred.
Jfo lg e kgl. Bckjcndtgjsrelse af 9de August 1856 fratraadte Han Istc Octbr. s. A . Borgemesterembedet, som i Forbindclse med Byfoged- og Bystrivcrembedct fra den T id har udgjort eet Embede — en Foranstaltning, h vis G avnlighed endnu ikke ret kan sattes. H a n bcklceder fremdeles Embedct som Herreds- foged og S krive r i Sonderherred, hvor Hans J u ris d ic tio n samtidig herved blev udvidet. 1829 blev H r. Fasting Cancellisecretair; 1836 C ancelliraad; 18 43, eftcr K ong C h r i
stian V I ll's Ncrrvarelse i S t if t e t , Ju stitsra a d ; 1851 Nidder af D b r. Ved sin Fratrcrdclse fra Borgemesterembedet blev der ved et i den Anledn ing soranstaltct Festmaaltid overrakt Ham en S o lvp o ca l, som en Forcering fra B y e n s Borgerreprcr- sentanter. fra h vis M o d e r Han saa godt som aldrig var ude- bleven. A f Hans B o rn mcrrkes den aldste S o n , H r. 6rm<1.
M r. M a r tin Fasting, som, cfter at have deeltaget som F r iv illig i den sidste K r ig , t il A lle s Tilfredshed i en Aarrcrkke var const. B y flriv e r i N akflov.
H r. Cancelliraad C h r . D a n i e l G o t t l i e b B r ü c k e r , Borgemester, Byfoged og D yflriv e r i Forening.
A f N a a d m c e n d kan crindres: T h o m a s K r u c k o v , -j- 1670, holdt hemmclig t il med de Svcn fle .
M a d s H a n s e n H yldtoft, var forst Klokker og Hörer ved den loerde S k o le , fra hvilke Embcder Han 1666 blev afsat, formedelst Drukkenflab og uregjerlig O pforsel; blev derefter Procurator og tilsidst istaadmand, -h 1783.
U l d e r u p , en fattig og driksivldig Person, tilta lt forme- dclst sorargelig Opforsel i Kirken paa en Consirm ationsdag.
7