1) H r. N i e l s H a n e . S k a l ofte have seet K o n g Val«
demar den Tredie, medens S am m e blev opdragen ved det keiserlige H of. D enne Hane styrkede Köngen i fit Fjendflab mod de onde Lybekker og Hansestcrder. Levede 1347.
2) H r. H a r t v i g H u m i n e r s b y t t e l , Dcrbner. H an as- stuttede i 1368 i Forbindelse med Lehnsinanden paa A a lh o lm S lo t , N idder Christian K u le , en Overeenskomst med Landets Fjender, hvorom ncrrmere stal berettes.
3) H r. L y d e r K a b e l til Fuglsang 1388, bar stedse Had t il Lehnsmanden paa A a lh o m s S lo t, H r. Werner Menvekove, sordi Han engang i et G ild e s la g med sine S p o re r rev Hans Kones Klcrder sonder. Denne truede W erner med sit Svcrrd.
Lyder Kabel stod i D ro n n in g M argrethes Naade og dode 1446. H a n s Enke dode paa Fuglsanggaard, hvorom siden.
4) H r. M o r t e n J e n s e n findes A a r 1446; var vel en streng M a n d , men saae paa Landets Bedste.
5) H r. I e p . J e n s o n 1472.
*6) H r. J o h a n F i k k e s c n 1494.
*7) Hr. B i n c e n t z J v e r s e n , forste H svidsm an d paa R avn sbo rg. 1497 <L 99. (kl.)
8) H r. M a r q v a r d R s n n o v 1503. B le v blesseret i det ulykkelige K rig sto g i Ditm arsten.
9) H r. J o h a n O x e t il Nielstrup, belehnet med R a v n s borg paa 10 A a r af Kong Freden! den Forste 1523. (R a v n s - borglehn indbefattede N orre og S o n d e r Herreder, Stokkemarke S o g n , item Femo, F e io og V e iro , men Köngen tog for Fiske- riets S k y ld disse O er 1524 t il sit eget Fadebuur.) D a Landet blev D ro n n in g S o p h ie tilla g t af Köngen, maatte J v h . Oxe betale hende af R avnsborg aarlig 1000 M k ., hvilken S u m m a blev 1525 nedsat t il 600 M k . 1534 holdt Han sig tappert og vilde ingenlunde gjore Troskabs Eed t il G re v Christopher af Oldenborg. Jkke destomindre gav dog Greven Ham, m ulig
sor at vinde Ham, Fo rn ye lse s-B re v paa Hans Forlehning, men Han dode samme A a r. (S e e N ielsirup.)
8. LehnSmomd paa Halstet» Kloster.
1) H r. O t t o N a t h l o v , en holsteenfl A delsm and, be- holdt Lehnet in d til 1549, da Han sik S o r u p G aard og Lehn paa Falster.
2) H r. P e d e r O x e t il G is s e ls e ld , D am narks stiiges N aad og Hofmester. D a dcnnc beromte M a n d cster sin Hjem - komst sra Tydstland og H olland nogen T id havde tjent ved det kgl. Hof . anbetroede K ong Christian den Fjerde Ham og Hans Sodskendc (ved den Forandring. som stete med D ro n n in g Sophicr Livgeding) R avnsborg Lehn i P a n t, hvilket Han siden blev forlehnet med og beholdt i mangc A a r. 1541 sik Han og Jorgen Lykke Köngens B re v paa et Fisterleie, kaldet Laa- lands Aalboe fA llm e ?), under sondre S id e i Navnsborglchn.
1544 sik Han af Köngen Bixners B ir k i P a n t for 550 rhinste G u ld g y ld cn , 1547 sik Han Forlehningsbrev paa S o ru p B irk i Fuglse-Herred og M a ib o lle B irk , og dersor stulde Han udruste K arle t il N igets Tjeneste. Sam m e T id blev under Ham henlagte alle Prcrster, Kirker og Kirketjenere i Laaland og Falster, at give Bestallinger og at oppcbcrre af dem alle Kronens Rettigheder og Renter. H e rtil kom kort ester S o - rupgaard og Lehn paa Falster, samt Giedsoergaard. 1549 bekom Han Köngens Folgcbrev til alle Kronens B o n d er og Tjenere, som tjene t il Halstedkloster. Vesterneesbirk, A b ild to rp - birk, S o ru p b irk og Kronens Tjenere udi Ostoste S o g n . 1555 blev Han af Köngen endnu forlehnet med Hobt) B irk , frit og uden Af gi f t ; men de fleste af disse Lehn vare P a n t for Penge- summer, Han efterhaanden havde sorstrakt Köngen med. 1552 blev Han R ig c n s N aad. 1554 var Han Gesandt i Sachsen, og stod paa Köngens Negne Faddcr t il Chursyrstcns B a rn . M e n hvor ubestandig er ikke LykkenI 1558 faldt Han i K o n
-gens og D ro n n in g e n s Unaade, iscer sor den M yndighed, hvor- med Han huserede i sine Lehn. H a n vor desuden meget penge- begjcrrlig og havde tilmed skafset sig sie« ma'gtige Fjender.
A lle Hans Lehn paa Laaland og Falster bleve Ham fratagne, og da Han ikke modte sor Retten, blev Han domt t il at have tabt sin S a g in d til dette skete, hvorester Peder Oxe, som havde sogt at undvige S torm en ved at udtr«de as N igsraadet, forlod Feedrenelandet for en Deel A ar. D o g kom Han efter 10 A a rs F o rlob i Naade igjen og sik 1574 atter Halsted Kloster Lehn;
men dode allerede Aaret ester. 55 A a r gammel uden B o rn . H an s Frne var M ette Rosenkrands t il B a lls . Foruden de saakaldte Peder Oxes Froer har H r. Oxe ogsaa bragt de forste Karper og Krebs herind.
3) H r. C l a u s H v i t f e l d t t il Krumstrup, Nidder, sik 1558 alle Peder Oxes Lehn i Laaland, men maatte allerede i samme cller ncrste A a r asstaae dem igjen t il E rik R u d . Ham blev og be- salet, at tage Prcrsterne under sin Beskyttelse, og at modtage K ö n gens Tiender paa Falster. Han var tillige Landsdommer. Denne vittige M a n d levede ved G u d s og Köngens Naade t il 1600.
4) H r. E r i k R u d t il Fuglsang og S a n d h o lt, senere N ig sraad og A d m ira l. (S e e Fuglsang.)
5) H r. W u l f S e h e s t e d tilW u lsb o rste l, sik 1565 Lehnet som P a n t sor noglc P en gc, Han havde laant Köngen. D e r svrtcelles om Ham. at Han i den oplobende S tra n d engang vilde seile sra Halsted t il Nakskov, men Baaden lob paa en P e e l. hvorved Sthrm anden saldt as og svsmmede iland.
B aaden drev med Lehnsmanden og landede under S s n d e r- herred, hvor alle s?j Herredets Degne stimlcde om Ham og paastvde, at Han siulde skaffe dem Frihed sra at scrste deres Degnesteder as Kirkepatronerne.')
-') N a ar Rohde cnerer RogertS Manuskript som Kilde for denn« underlige Historie, da har Udg. idetmindste ikke fundet den ansort der.
6) H r. J o s i a s v. Q v a l e n , Feldtmarschal. M o s te Leh
net 1570 fra H r. W n ls, der dsde samme A a r, hvorefter Han havde det t il 1 5 7 4 , da den hjemkomne Peder O ;e fik det igjen en kort T id .
7) H r, K n u d G r u b b e t il A ls ls v havde det t il 1578.
8) H r. G r e g e r s U1f s t and > fik derefter dette Lehn t il-ligcmed N avnsborg samt S o ru p B irk for en aarlig A fg ift af
5000 D lr . .
9) Hr. S t e e n B r a h e t il Knudstrup, Danm arks N ig es Raad, siden H ovidsm and paa Kallundborg, en S o n af R ig s - raaden O tto Brahe t il Knudstrup og gift med B irg itte Rosen- krands til Ncrsbyholm , med hvem Han havde Son n e n Jorg en Brahe til Hvedholm i Fyen, senere R igsra a d . H an fik dette Lehn 1581 for en mindre Asgist end sin Form and. 1582 fik Han Net t il at jage Harer paa F e io , Femo og A s ts , ja 1585 fik Han endog den geistlige J u ris d ic tio n i fit Lehn, saa at Han fluide oppebcrre al Tiende, Sagesald af Prnster og Degne m. M .
1 5 8 8 f i k D r . S o p h i e L a a l a n d og F a l s t e r ti l L i v - g e d i n g . Hendes Lehnsmcrnd vare:
10) H r. C h r i s t o f s e r N o s e n g a a r d t il Herlufsstrup, kgl. Hofsinde, 1586 Hovidsm and paa Kjsbenhavn S lo t. H an havde tillige N avnsborg Lehn og Meeltoste B ir k , som Han ved Frederik Il'S D s d dog maatte afstaae imod anden F o r- lehning. H an dode 1593, riig og ugist, som den sidste M a n d as sin S lcrg t.
11) H r. F r e d e r i k H o b e t il Boserup og B is p e n s o . fra 1589— 94, var tillige Lehnsmand paa A alh olm . H an s Frue var S id s e l Urne. Deres Navne staae paa en Kalk i Godsted Kirke. A d m ira l Ja co b Brockenhuus vilde have Ham t il S o - vccscnet, men i dets S te d blev Han senkt i vigtige W rin d e r t il S v c rr ig , paa den T id , da den scersindede Kong Jo h a n faldt paa at ville indsore Pavedommet paany i S v e rrig e s Rige.
4
12) H r. K n u d U r n e t il Aasmarke, R ige n s R aad, var en S a n af Axel Urne t il Aasmarke, som var Lehnsmand paa Maribokloster. V a r fodt i Roeskilde 1564 og dode i K jo - benhavn 1622. H a n s Frue var M argrethe G ru bbe; hun gav t il N akflov Fa ltig e A a r 1603 halvandct hundrede D a le r.
D en Psalm e: „Hjaelp G u d. at ieg nu künde", skal H r. Urne selv have ssrst oversat paa Dansk.
13) H r. J o r g e n G r u b b e t il Lystrup 1614, havde tillige N avnsborg Lehn. V a r gist med Kristine M ortensdatter V c n - stermand til Pederstrup og uden T v iv l B roder t il N r. 15.
14) H r. A x e l U r n e t il Nygaard, fra 1624— 26.
15) H r. L a u r i t s G r u b b e t il G am m elgaard, Nidder, 1627— 32. V a r D ro n n in g S o p h ie s sidste Lehnsmand her;
thi hun dode 1631. D a r listige Lehnsmand over Falster.
(See Gam m elgaard.)
16) H r. J o s t F r i d e r i c h v. P a p p e n h e i m t il S o h o lt.
H ovidsm and paa Halstedkloster fra 1632— 42 og paa A alh o lm 16 42— 49. H an var en S o n af Jo rg en v. Pappenheim t il Liebenov og M argrethe Falkenberg. H a n s Frue var Fredc- rikke Regitze Urne en D atter af K n u d Urne t il Aasmarke, fodt paa Tryggevcrlde 1608. dod paa S o h o lt den 6te M a r ts 1679. <A.) D isse to Veltoenkendes Navne findes paa en Kirke- klokke i Kronge med A a rs ta l 1614.^ H an var en stör V e l- gjsrer mvd den gamle Provst Pontoppidan i Halsted og Hans hele F a m ilie , (de vare Hans Godhed vcrrdige og dersor scrttes dette). H a n s daglige B o n , som tilkjendegiver Hans Tcenke- maade. var: „ M i n G ü d , g iv m i g og a l le d e m. j e g s kal c o i k v e r s e r e (!). f r e d e l i g e og f r o m m e H j e r t e r . " fE n S o n , Knud Pappenheim , der havde vocret M ilit a ir i inden- og udenlands Tjeneste, dode den 22de J a n u a r 1677. 1649 forandrede Pappenheim en Udbygning ved Nhsted K irke, der brugtes t il K alkh uus, t il en Familiebegravelse, hvilken F a m i
lien Reichow (see nedenfor) ogsaa benyttede; men da S t if t - amtmand Frederik v. Naben tog dette Capel t il en Begravelse
for sig og sin Slaegt, nedscenkedes de dervcrrende 16 Kister i Jo rd en s S kjo d . (?l.) See is v rig t S s b o lt .j
17) H r. E r i k R o s e n k r a n d s t il Rosenholm, Landcom- m issarius. R igsraad , 1642— 58. H an var en S s n af H olger Rosenkrands. t il Rosenholm, R ig e n s R aad og Besalingsm and t il S t . H an s Kloster i Odense, og S o p h ie Brahe.
18) H r. F r a n d s B r o c k e n h u u s t il Scrbbergaard og Overgaard, fra 1658 t il sin D o d 1660.
19) H r. F r e d e r i k v. A h l e s e l d t t il M arsleben, G en e
ralm ajor, var her blot i A aret 16 60, da Laaland og Falster nu bleve overgivne D ro n n in g S o p h ia A m a lia , som lod Halsted Kloster bestyre ved en In sp e k te u r').
6. LehnSrmrnd paa Maribo Kloster.
1) H r. A x e l U r n e t il Aasm ark 1560. S k a l vcere ble
uen Haardt mulcteret, sor Han tiltalede engang en gammel Jom frue paa Klosteret, og lastede hendes Gestalt, sigende: „ I er saa rynket som et Stykke Robbestind." (S e e Knuthenborg).
2) H r. H e n r i k L y k k e 1606, en stille, gudfrygtig M a n d . H a n giftede sig med Klosterets Abbedisse M argrethe H arden
berg.