Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Petersen, Carl.; af Carl Petersen.
Titel | Title: Fra Folkedybet : Mørke Billeder, sandfærdige
Skildringer fra de kjøbenhavnske Hjemløse Verden
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Nørrebros Bogtrykkeri, 1894 Fysiske størrelse | Physical extent: 16 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
L s l ^ I
- 1 2 2 ^
130021372804
^ ^
Fra Folkedybet.
Morkc Billeder,
sandflrrdige Skildringer fra de kjskenhavnske Hjemlsses Verden.
A f
Carl Petersen,
Redaktor og U dgiver af „Sam aritan en " .
Soertryk af „S am aritan en " .
Kjobenhavn.
N orrebros Bogtrykkeri (Kr. Eriksen). Kjobenhavn. IV.
1894.
en store Elendighed, den uendelig haarde legemlige og aandelige N sd , saa uendelig m ange Mennesker leve under, og som kan vcere uforskyldt eller selv- forskyldt, h ar jeg scrrlig lcxrt at kjende i de m ange A ar, da jeg h ar arbejdet for at redde ulykkelige, hjem- lsse B s rn .
M en om Noden og Elendigheden er selvforskyldt eller uforskyldt, tro r jeg ikke, vi Mennesker bor vcere D om m ere over. D et gjcelder kun om at redde de fo r
komne Mennesker i S a m fu n d e t, baade i aandelig og tim elig Henseende.
Hovedstaden med sine V arieteer og Tansesaloner^
sine m ange Vcertshuse og Uscedelighedshuse m. m., frister de opvoksende Kjsbenhavnere. D isse lcere og hore dog alle i deres B arnd om , hvilke dybe S a a r disse urene Glceder kunne foraarsage de stakkels Mennesker, der hen
give sig dertil. Ikke des m indre falde en stor D el as Kjoben- h avns Ungdom for Fristelsen og odeloegges baade for sig selv og S am fun det.
Vcerre stillede ere de unge Mcend fra Landet og P ro vinsern e, som i stort T a l drage til Hovedstaden for at faa stsrre L sn og for at forbedre deres K aar. Ak^
vidste de unge M crnd p aa Landet, hvilke Fristelser Hoved
staden rum m er, og havde de E rfarin g paa, at det ikke a lt er G uld, der glim rer, vilde de sikkert blive i deres T je
nester p aa Landet. M aatte dog disse O rd blive til Ad
varsel for m angen en Landarbejder. Uden at de Unge ere sig selv det bevidste, blive de oste hvirvlede ind i Uscedelighedens M alstrom og favnede af D rankerens Arme.
N a a r de saa blive arbejdslsse, havne de som oftest i Hovedstadens af S y n d og Last mest forpestede L o g i s h u s e .
8
Ere unge Mennesker forti komne dertil, at de^have daarlige Klceder, intet Arbejde, ingen P enge og m aa soge disse Logishuse, komme de i et Selskab, som des
væ rre nok skal soge at nedbryde de sidste cedle F slelser hos dem. Under de nuvcrrende Forhold ere de da ncesten rsdningslsse.
F o r tre A ar siden kom en velhavende M and ind til m ig; han Havde In te re sse af, at der blev arbejdet for de om talte Ulykkelige, og v ar ikke utilbsjelig til at rcekke en hjcrlpende H aand. Efter den T id blev jeg scerlig greben af Tanken om, at der nsdvendig m aatte g jsres noget for disse forkomne Mennesker. N u er denne S a g modnet, og jeg form ener da, at m an burde soge at saa oprettet et kristeligt „Herberg for Hjemlose".
Kan dette n aa s, er der grundet H aab om, at m ange, ja m ange af disse Ulykkelige kunne reddes for T id og Evighed. J e g h ar E rfarin g for, at adskillige unge M en
nesker, som have vceret faldne dybt, ere blevne rejste op ved en hjcelpende H aand.
K jsbenhavn h ar altid stsrre A rbejdskraft, end den h ar B ru g for. Landbostanden klager bestandig over, ikke a t kunne faa den nsdvendige A rbejdskraft, fordi de unge Mennesker indvandre til Hovedstaden. Vestjyden og Vendel
boen klager scrrlig over, at unge Folk udvandre til Amerika.
D et er en vitterlig S andhed, at over Halvdelen af vore Ulykkelige, som her er T a le om, ere indvandrede fra Landet.
Havde m an et H e r b e r g f o r H je m lo s e , hvor m an kunde soge at paavirke disse Mennesker i kristelig R etning, hsjne deres Tanke og med G u ds Hjcelp faa vakt deres Viljekraft til S elverhverv, da vilde m ange af dem atter kunne blive dygtige og flittige Arbejdere. Hvad er da naturligere end at m an scetter sig i Forbindelse med Landbostanden, og denne ssger at faa sin m anglende A rbejdskraft fra „H erberget for Hjem lose", dels af den Befolkning, som oprindelig tilho rer Landbostanden, dels as de indfsdte Kjsbenhavnere. M a n vilde maaske spsrge:
kan Kjobenhavnerne bruges som Landarbejdere? H ertil vil jeg svare: ja, de kan ofte blive temmelig gode L and
arbejdere. J e g h ar et Eksempel p aa, at endog en Kon- sunket meget dybt, nu tjener p aa en G aard i Nordsjælland og opforer sig godt, og h ans H usbond
h a r vceret rig tig godt fo rn sjet med ham. S k a l disse Mennesker hjcelpes, m aa de bort fra den store B y s F r i
stelser.
D er kan vel siges: vi h ar S t . P ed ers Gcestehjem, men dette Hjem h ar kun til F o rm aal at give Herberge sor ordentlige, respektable Rejsende — ikke med U tsj be
fængte — og disse kunne endog kun bo der i et begrcrnset A n tal D age, og de m aa betale 25 V re for Logis pr. N at.
Ligeledes har det paabegyndte „A rbejdshjem " kun til F o rm aa l at give unge, enlige Mcend, som ere uden Virksomhed, m idlertidigt Arbejde, hvorved de kunne tjene til Foden og N attely, indtil de atter selv kunne faa
eller hjcelpes til Arbejde. ^ ^ .
A ltsaa vil det ses, at det slet ikke er det S a m fu n d s
lag , som „H erberg for Hjem lsse" vil ssge at ophjoelpe, men at dette ligger nogle T rin dybere nede i Befolkningen, nem lig saadanne Mennesker, som m an m aa formode ville, enten for eller senere, komme p aa tvcrrs af Loven, og i alle Tilfcelde ville blive til B yrde sor sig selv og for v o rt L and, maaske i m ange Tilscelde med Udgift i ^ v a n g s- arbejds- og S traffean stalter. . .
S p s rg s m a a le t kan n u blive: kan det hjcelpe at ssge a t hsjne disse stakkels M ennesker? D e rtil vil jeg svare, a t d e t e r d y r e s t a t l a d e v c e r e a t g j o r e n o g e t s o r d em . J e g foler mig overbevist om, a t en stor D el af dem atter kan rejses, hvis der bydes dem en HM pende
H aand. ^ ^ ^ -
H v a d e r n a t u r l i g e r e e n d a t h e l e d e n d a n s k e M e n i g h e d r o e k k e r e n h j æ l p e n d e H a a n d u d o g s o g e r a t f a a r e j s t et k r i s t e l i g t Herberg for Hjemlsse, t i l G u d s Z E r e og t i l a a n d e l i g og t i m e l i g V e l s i g n e l s e s o r d e F o r t a b t e o g t i l
G a v n f o r B y og L a n d . ^
H a r m an fsrst et saadant Hjem, saa h ar m an et S te d , hvor disse stakkels Mennesker kunne ssge til, de, som n u ikke kunne komme ud af Fristerens G a rn - - Loaishusene. H er kan m an faa Lejlighed til at paam rte dem i kristelig R etning, og med G uds H M p faa h sjn et og rejst dem, saa de atter kunne blive nyttige
Mennesker. ^ ^ ^
G aardm issionen i K jsbenhavn virker til ffor v e l
signelse. Hvem kjender ikke G aardnnssionoer Clausen med
flere. H vor hjcrlpelss m aa denne M and ikke ofte staa, n a a r han ved O rdet h ar paavirket m angen en ung M an d , af det her om talte S am fu n d slag . Havde m an et kristelig
„H erberg for H jem lose", han kunde henvise disse M enne
sker til, da vare disse bevarede for Fristeren, medens de nu, n a a r Aftenen kommer, m aa ssge til de daarlige Logishuse.
I F eb ru ar d. A. bleve undertegnede sam t to af mine V enner, nemlig Bogtrykker K r. Eriksen og K om m unelærer H. I . Christiansen enige om i G u ds N av n at tage denne S a g op, ved at ssge at form aa kristeligsind ed e Mcend til at vcere M edindbydere til O prettelsen af
Herberg for Hjemlose.
D ette er lykkedes, og S a g e n h ar m sdt megen Velvilje hos alle de Mcend, vi have henvendt os til.
I de samme D age kom en mig bekjendt M and ind til mig for at soelge en M ineralsam ling, som han kunde give A nvisning paa. H an v a r meget lurvet i sin Kloedning.
— D enne M and havde en G an g vceret en flittig og dygtig M urersvend. D a B srnehjem m et „B etlehem " blev bygget, v a r han F o rm an d for M urersvendene, men v ar allerede den G ang meget forfalden til D rik, hvorfor han ogsaa fik sin Afsked, inden M u rern e vare fcerdige med B ygningen. H an er senere sunket dybere og dybere og h ar i adskillige A ar hast Tilhold i de daarlige Logishuse.
D a jeg ikke snskede at kjsbe S am lin g en , vilde jeg give ham en lille Skjcerv. „G iv mig hellere et P a r Benklcrder", ytrede han. „ J e g kan jo ikke skjule m in Nogenhed". D ette h an s Ariske kunde jeg tilfæ ldigvis op
fylde. H an kom nu ind p aa m it K ontor. J e g bad ham , om han vilde fortcelle mig lidt om det Liv, der levedes indbyrdes blandt Befolkningen i de daarlige Logishuse.
„N ej," udbrod han, „jeg vil nu tjene K ristus, han er m in Forsoner og Frelser, ingen skal have den Elendighed til M oro, som leves blandt de ulykkeligste Mennesker. Takket vcrre G ud og G aardm issionen for den F red, jeg h ar fundet. M issioncer N. B an g h ar scerlig vceret meget for m ig."
J e g udtalte, at jeg tcenkte p aa, sammen med flere ansete Mcend i Hovedstad og p aa Land at ssge at saa
9
-oprettet et H erb erg 'fo r Hjemlose. D a yttrede h an : „D e t e r en anden S a g , saa vil jeg gjerne tale med D em der-
«m , saa tro r jeg, V orherre h ar fo rt mig herind til D em . J e g selv er n u ingen ung M and mere. M ig og mine L ige er der vel ikke meget at gjsre for, men kunne de m a n g e , m a n g e unge Mennesker reddes, n a a r de blive -ude« E rhverv og ssge slige S ted er, og det tro r jeg de Lunne, hvis m an havde et H erberg, hvor der ikke ud- skjcrnkedes S p iritu s . E t H erberg, som D e altsaa tcenker Paa at oprette, v il bestemt komme til at bevare mangen rm g M and mod to tal U ndergang."
H an fortalte mig n u om sit eget og andres ulykke
lige Liv, sam t en D el om det indbyrdes Liv, der levedes i dette S a m fu n d slag , og jeg vil her gjengive, hvad jeg soler mig forvisset om er Sandhed.
J e g h ar selv ved N attetid bessgt adskillige Logishuse.
V certerne have med stor Forekommenhed vist m ig, sammen med et P a r V enner, omkring i deres Vcertshuslokaler og
r Soverum m ene.
Gjcestgiverstuerne m aa noermest sammenlignes med Le mest tarvelige Vcertshuse. H er findes en SkjEnk, hvor B ræ ndevinsflasken h ar Hovedscedet, en rigelig Opstilling -af S n ap seg las og Hllglas. B ohavet bestaar af B orde, 'fornemmelig Baenke, og enkelte S to le . D er m oder E n rved Indtræ delsen en L uft, forpestet af Bram devinsdunst, D o b ak srsg af daarlig Tobak, — eller m uligt opprllede M g arftum p er. Ved og omkring B ordene sidde stakkels M ennesker, alle ncesten mer eller m indre berusede. Nogle -spille K ort, andre sidde ved B ræ ndevinsglassene, andre synge eller tale. H er og der sidde de og sove med Hovedet P a a Bordene, under en V irv a r, L arm og S t s j , som m aa hores og ses, for at m an skal kunne faa det rette Billede ckf saadanne Elendighedshuler. D e fleste M crnds Paaklced- ming er saa tarvelig og snavset, saa mange af dem ikke Lunne skjule deres Nsgenhed. E t lille S la g s m a a l horer U l en G ang imellem og forstyrrer ikke Freden i sin Hel
hed, idet det ofte giver Anledning til atter at drikke Forlig
h v is de have Penge. .
P a a disse Logishuse er Vcerten selv P o liti; g aar det s o r vidt, traeder han til i sin Herkulesskikkelse, med sin Zraftige A rm , og saa er det ikke altid „blot til Lyst", men s a a vanker der P ry g l. B lan d t saadanne dybt faldne
7
Mennesker er dette vistnok et nsdvendigt M iddel, soin bor benyttes ved enkelte Lejligheder for at hcrvde D isciplinen og holde disse A ander i Tom m e.
E n Voert fortalte mig, at en Asten komaen 6 e lle r?
M and ind i Gjcestestuen, som logerede i et andet L o g is
h u s , disse gjorde O p ro r, begyndte at prygle los v aa Gjoester og Vcert. Vcerten raabte, at de skulde lukke D sren e, hvad straks skete. P a a V crrtens R aab kom stere af B e
boerne fra Soverum m ene ned. N u gik den lystig til med S la g sm a a le t, men inden kort T id m aatte Urostifterne give tab t, efter at de havde faaet braadne P a n d e r og blaa O jne blev D s re n aabnet og de forsvandt.
^ P a a de Logishuse, jeg h ar besagt, v a r F lertallet yngre Mcend, vistnok mellem 18 og om trent 40 A ar.
J e g saa kun meget faa gamle Folk. D er skal no,k endnu leve ganske faa Mcend, som i Ungdom men have vceret ved Hestgarden. E n af disse tra f jeg p aa et N attebessg, sovende p aa et L ogishus. Gjcesterne, som endnu ikke vare gaaede til R o , og som jeg talte med, vare meget stolte u f at have en gammel Hestgarder i deres M idte.
P a a de forskjellige Logishuse, hvor m an viste mig Soverum m ene, vaagnede her og der enkelte P erso ner og saa stg forvirrede om ved Besaget af Frem m ede; de Mcend som viste mig om, benyttede joevnlig disse O r d : „ S o v D e kun rolig, det er ikke D em , vi sager."
P a a et L ogishus kom jeg op i et Sovelokale, hvor der laa 5 M and. Vcrrten, som fulgte, havde en Lygte i H aanden. H an scetter da pludselig Lygten p aa G ulvet, stiller sig til Angreb og ra a b e r: vil D e komme frem fra s e n g e n . D er laa nemlig under S en g en en M an d , som m aaste ikke h ar haft den reneste S am v ittigh ed , da han udenfor h ar set 3 fremmede H errer komme med Vcerten. P o litie t sager nok af og til disse S te d e r, n a a r det sager et eller andet Menneske, som h ar forbrudt sig mod Loven. O m talte M and vilde ikke frem , men Vcrrten fik ham hurtig ud p aa G ulvet. V il D e rejse D em op! u db rsd Vcerten.
N ej! heller ikke dette vilde M anden. N u tog Vcerten ham og lastede ham op i stive Arm e, tog ham ved K raven, og sagde: D e er jo ikke in d fsrt i Logisbogen og h ar ikke betalt for L o g is ; derpaa sarte han ham ned i Gjcestestuen.
D ette viste sig at vcrre rig tigt, at han ikke havde betalt, men det kostede M anden en vceldig D ra g t P ry g l. E n af
8
Gjcrsterne kom og vilde mcrgle, men inden han vidste a f det, havde han en saa voldsom L ussing, saa han tornede over mod en D s r . D en anden, som samtidig rejste sig fra G ulvet, v a r sjeblikkelig bessrget ud af D sren .
Ude i P o rte n tra f han et offentlig Fruentim m er, som gav ham en 25 U re til Logis. J e g tilbod at betale Logis for M and en, men i Kam pens Hede, horte Vcerten det ikke. H an kom atter ind i Gjcrstestuen og lagde de 2 ^ V re til Vcerten, som da u d b ro d : „Lad saa det vcrre glem t, gaa D e blot op i S e n g ."
E n radikal M aade at behandle Gjcrsterne p aa, og den borer sikkert kun hjemme i dette ulykkelige S a m
fundslag. ,
I samme L ogishus pegede en af Gjcrsterne p aa en D el G ran g ren e, idet han fortalte m ig, at de vare endnu M ind er fra deres Julefest. J e g spurgte Vcrrten, hvori Julefesten bestod. H an fortalte, at alle Beboerne fik ftit Flceskesteg og R sdk aal Ju leaften . D et blev mig for
ta lt af en anden, at B rcrndevinsleverandsren forcerede
1 / 2 T sn d e Brcrndevin til Julefesten!
N a a r m an forlader et faadant L ogishus, h ar m an straks et F slg e med sig ud p aa G aden. E n m angler 1 0 V re til N attelogis, en anden beder om P enge til lidt F edtebrsd, en tredje ra a b e r: giv mig 10 O re til en P o rtio n R ag o u t, mere koster det ikke inde i B evæ rt
ningen, o. s. v.
D et blev mig fo rtalt, at det ikke saa ffcrlden sier, at hen p aa M orgenstunden kommer en eller flere H errer ind p aa faadanne Logishuse, efter en i „glad Selskab" tilb rag t N at, for i en lystig S tem n in g at ville ssge at sinde en for deres af N atten s Udsvævelser svcrkkede N erver forsget Livsnydelse ved at hore og se Livet derinde.
S a a bliver der „ B a l i H aven", som de sige dermde.
D e r er i Regelen Gjcrster, som hurtig komme op p aa Sovestuerne og meddele deres K am m erater, at der er kommen Guldfiske i Skjcrnkestuen, og de fleste ere rkke sene til at efterkomme O pfordringen om at mode; der er store S n ap se, P enge og M ad i Vente. _ ^ ,
I Skjcenkestuen er der nu paa Drsken en storartet Opmarscheren af store Snapse. S a a begynder der at komme Liv i de af S p iritu s i Forvejen svcrkkede M crnd;
der kommer en sjeblikkelig Spomstighed i deres H jerne
9
og Legeme. D e underholde den eller de fremmede til T ak for h ans Godgjorenhed og for at form aa dem til at give saa meget fom m uligt ud. D e vittige Hoveden iblandt dem komme med deres vandede, eller m an m aa maaske hellere sige fpiritusse V ittigheder; andre synge Gadeviser, spille B a ja d s eller lignende, alt for at more og indvirke p aa de „cedle" Givere.
S am tid ig have nogle af de dristige og med saadanne Forhold bekjendte Mcend indledet en S a m ta le med H errerne, hvem de p aa en beskeden, men indtrængende M aade g jsre opmcerkfom p aa, at de ere sultne, have ingen Penge, have hverken til M ad eller N attelogis for den kommende N at, da D agen nu v ar forspildt ved det p aa M orgenstunden tid
lige Drikkeri, og p aa en fin M aade appellere de saaledes til H errernes gode Hjerte. I de fleste Tilfcrlde faa de P enge til N attelogis og i Reglen ogsaa noget til M ad.
H vor ubetænksomme og ufornuftige saadanne „V el- g jsrere" kunne bcrre sig ad, vil jeg ncevne et Eksempel p aa, hvilket ogsaa blev fo rtalt mig af m in M eddeler.
E n M orgenstund kom en H erre ind p aa et L o gishu s, og v ar meget rundhaandet med at give store S n av se.
E n af Beboerne, som syntes, at der gik for lang T id imellem Snapsene, opfordrede stadig den fremmede til at give mere. H erren blev gjort opmcerkfom p aa, at denne M an d , n a a r han blev for meget beruset, plejede a t faa Kram peanfald. H er p aa svarede H erren, at h an vilde ikke have p aa sin S am vittighed, at han havde ncrgtet en M and en S n a p s , og forlangte, at der skulde skjcenkes til om talte M and, faa meget han vilde drikke. K ort T id efter blev M anden baaret dsddrukken hen i en Krog for at sove Rusen ud. Brcendevinen stod ham ud af Halsen.
N aar en ung M and fra Landet eller P ro vinsen bliver arbejdslos i Hovedstaden, eller B ylivet paa en eller anden M aade h ar fristet ham , og han havner i et af vore daar- lige Logishuse, hvad m aa han da tcenke om al den E len
dighed, der moder ham der.
I Begyndelsen vcemmes han ved det, og meget i h ans Sam vittighed kcemper i ham for at komme b ort derfra, men de daarlige K am m erater holde fast p aa deres B ytte. H ar han ordentlige Klceder p aa K roppen og U r p aa Lommen, varer det ofte ikke ret m ange D age, for det g aar til P an telaan eren , bliver solgt eller om byttet
10
med P ja lte r. H u rtig t bliver han aandeligt sdelagt og synes, det er rask at kunne drikke til Pcegls med D rankerne, og efter kort T id er det ham en 2Ere at tilhore Bakkus- Hceren.
Ester et A ars F orlob er han legemlig sdelagt, hvirvlet ind i et Liv til Skjcendsel og B yrde for sig selv og S am fu n d et.
Fcedre og M odre, som i E ders S s n n e r se Eders F rem tidshaab og Glcede, hjcelp til, at der oprettes O p
holdssteder i vor Hovedstad, hvor Landets S s n n e r ikke skal gaa til G runde, n a a r de blive arbejdslsse, eller n a a r Hovedstaden h ar fristet dem med alle sine usunde, under
gravende Tillokkelser.
Klokken 12 om Aftenen bliver Gjcestgiverstuen lukket, og Befolkningen g aar til S e n g s. Sovestederne h ar tem melig godt S e n g e tsj, men ere meget tarvelige, ja, der findes Logishuse, hvor der hverken findes S to l eller B ord i Sovevcerelset, eller andre nsdvendige Bekvemmeligheder.
D et kunde nu vcere, hvad det v ar, men paa de fleste Logishuse affsre de Mennesker, som holde til her, sig i Regelen S k jorten om N atten p aa G rund af de mange Insekter, som findes her, ligesom ogsaa Vcrrten tit kramer, at Gjcesterne skulle tage Linnedet af, for at ikke S engen skal forvcerres med U tsj. J e g ynker det Menneske, som h ar S p o r af R enlighedssans, som en V in ternat skal krybe nogen ned i en saadan S e n g , og han saa for V arm ens Skyld vil trcrkke D ynen op over Hovedet; det er sikkert en slem Atmosphcere, der m oder ham af ildelugtende Sengklceder.
D e fleste Gjcester lcere meget hurtig at tage deres Brændevinsflaske med sig i S en gen, eller at have den staaende ved S id en af Sengen.
P a a et L ogishus laa der 4 Mcrnd i eet Vcerelse sammen. E n af dem v ar en ung Slagtersvend, som horte hjemme p aa Sjcrlland. H an havde faaet P la d s en kort T id i K jsbenhavn, v a r bleven syg, kommen p aa Hospitalet.
E fter 2 M aaneders S ygdom , blev han udskreven; havde kun faa P enge, men ordentlige Klcrder.
E n N at drsm m er den unge M and , og taler h sjt i S s v n e . T o af de andre Sovende vaagner ved at den unge M and raab er h sjt: „O G ud! O G ud! m in M oder, min M o d e r!" „H vad skal G ud her?" raaber den ene til ham .
11
idet han rcrkker H aanden over og rusker i ham . D en unge M and vaagner og udbryder: „H vor er jeg?"
„H os gode K am m erater," lsd S v a re t. „ H a r D u ikke noget i D in Flaske, saa D u kan give en lille Hjcerte- styrker." „N ej, V orherre bevare mig for n u eller i F rem
tiden at drikke B ræ ndevin om N atten ," sagde den unge.
„H er inde h ar vi ikke B ru g for V orherre," lsd S v a re t.
„ J e g tro r, der er lidt p aa m in Flaske endnu, tag D u D ig hellere en lille Gibernakker i S ted et for at tale om V o r
herre. T r o r D u , at han kommer og hjoelper D ig ud af Fedtefadet, giver D ig Arbejde og P enge? Nej, her tager D u fejl, det v ar den G ang V orherre v ar en lille D reng.
Vcer forvisset om, at D u er blandt V enner." D en unge M an d vilde ikke modtage den andens Flaske, men udbrod:
„ G u d hjcrlpe mig ud af al den Elendighed, jeg her er kommen i!" „A a, hold M und med D in G u d, nu skulde blot D in M oder og D in Prcest se D ig , saa kunde de se, hvad deres O rd og F o rm an in g er h ar gavnet D ig ."
H er udbryder en anden, som v ar vaag net: „O lad det unge Menneske dog have F red, o g lad os faa N attero ."
Klokken 5 kom Sengerederen ind med Lygten i H aanden for at vcekke de Folk, som skulde p aa Arbejde Kl. 6. H an spurgte, om her v ar en S lagtersvend H., for V crrten havde glemt at give ham et B rev , da han blev indskrevet i Logisbogen. D en unge M and modtog B revet, det v ar fra hans M oder. Hjcrlpen kom. H an s M oder skrev, at hun havde h s rt om de ulykkelige Forhold, han v ar kommen Ind i, og som han ssgte at skjule, men hun bad ham om snarest at komme hjem p aa Landet, da en S la g te r v aa Egnen havde lovet forelsbig at tage ham i Arbejde, og hun ncevnede en M and i Hovedstaden, hos hvem han kunde faa P enge til Hjemrejsen.
O m M orgenen er Gjcesternes sædvanlige M orgendrik Dansk Broendevin eller B itter, der nydes i stsrre M asser, efter som m an h ar P enge til.
N u drager en D el af Gjcrsterne ud til deres hsjst sorskjellige Livserhverv.
S a a d a n n e Mennesker, som kunne se tilbage p aa en lys F o rtid, og som tidligere have indtaget gode S tillin g e r, s. Eks. tilh srt Handelsklassen, eller i deres Ungdom have studeret, ere ofte K olportsrer eller Agenter.
D e gaa omkring p aa Vcertshuse og scelge sorskjellige
4 -
Tidsskrifter og V iser, u dfsre Kommissioner for de H and
lende, m odtage Bestilling p aa B lade og lignende. S a a - danne Mennesker betragtes i dette S am fu n d slag som dannede og oplyste Folk, men de ere n atu rlig v is ikke Af
holdsm and.
Kludesamlerne — som blandt deres Folk kaldes Klundse- pillere — gaa omkring i G aardene og efterssge S k a rn beholderne.
Skæ rsliberne ere som Regel 2 i F slg e. D en ene sliber, den anden g a a r op i Husene for at modtage og aflevere Arbejdet.
E n D el Mennesker ere beskæftigede p aa Fiskertorvet ved G am m el S tra n d med at bcere V and i K arrene m. m.
Andre arbejde ved H avnen eller ere Flceskedragere pacr G am m el T o rv , passer Hestene p aa H alm torvet og G rsn t- torvet o. s. v. J a , der gives m ange M aader at tjene F sd en p aa, men der gives ogsaa m ange i dette S a m fu n d s
la g , der som alm indelig Regel ikke arbejde, og disse kaldes Fcegtere, deres T a l skal ikke vcere ringe.
N a a r Aftenen kommer, og saadanne Mennesker ingen P enge have tjent i Lsbet af D agen, ere de henviste til at tilbringe N atten ved at gaa G ade op og G ade ned, indtil de ved en eller anden Lejlighed kan smutte ind ad en uaslaaset P o r t eller G adedor, hvor de saa ssge T rap p e
gangen, Kjcelderen, Loftet eller R etiraden for at faa T ag over Hovedet for N atten. D isse kaldes ofte i deres S a m lag for „Tcellere".
D er siges, at O rdet „T crller" stammer fra en M and,, som kaldtes for Tcelle-Larsen; han havde nok tidligere vceret T a m b u r ved G arden. N a a r han gik paa Gaden om N atten, hvad han ofte gjorde, havde han den Skik at gaa nogle S k rid t frem og derpaa nogle S k rid t tilbage, og saa fik han dette N av n, som efter h ans D sd gik i Arv til h an s Eftersslgere. ,
I et af de storre Logishuse findes ved Enden af Skæ nkestuen et halvm orkt R u m , som blandt Gjcrsterne kaldes for „Tcrllekrogen".
N a a r Mennesker, som ssge dette L ogishus (n a a r de have P enge vel at mcrrke), have m aattet vcrre Tcrller om N atten af M angel paa M idler, ssge de om M orgenen,, n a a r Skjcenkestuen aabnes, til Tcrllekrogen, for der at faa den Hvile og S s v n , som de ikke h ar kunnet skaffe
13
sig i N attens L sb. D er kan de ofte sidde stuvede sammen, sovende med Hovedet p aa B ordet. A t ligge p aa Bcenkene er slet ikke tilladt af Vcrrten. B lan d t disse kan der findes Mennesker saa usle i Klcederne, at de n sd ig vise sig ved D ag ens Lys.
I Tcellekrogen, fortcelles der, kan de i S m u g drikke Brcendevin af deres medbragte Lommeflaske, uden Vcrrten ser det, og det bliver jo billigere end at kjsbe i S n ap sev is.
E n lille S n a p s koster 2 V re, en stor S n a p s koster 4 A re.
Hvilken ssrgelig Tilvcerelse, hvilken aandssvcekkende og for Sundheden skadelig S tillin g er det ikke for de S tak ler, som m aa benytte saadanne Tilflugtssteder, for a t faa T a g over Hovedet, og for at faa lidt V arm e ved Uddunstningerne fra den ene til den anden. Lokalet er desuden fuldt af U tsj.
I Sandhed her er noget at g jsre for M enneskevenner;
Lort med alt, hvad der kan skade og vildlede Menneskene, veer med til at skaffe klart Lys og frisk L uft ind i disse fo r Aanden og Legemet forpestede og drcrbende H uler.
E ngang imellem kommer ved A ftenstid en M and ind p aa nogle af Logishufene. N a a r han kommer, for
svinder al Larm en og S to je n . S tille vender han sig mod Gjcesterne, begynder i rolige og med milde O rd at tale til de Tilstedevcerende. D enne M and er G aard - missioncrr Clausen. O rdene, han taler, ere forskjellige, men M eningen er altid den sam m e: N aade for de F o r
tabte, Frelse ved K ristus, Tilgivelse for den angrende, Vished om at faa en bedre Tilvcerelse her p aa Jo rd e n , n a a r m an forsager sine L aster; han bruger advarende, form anende, alvorlige og paam indende O rd. Forsam lingen er stille, sjceldent er der nogen, som afbryder ham , kun n a a r han for skarpt om taler en Last, som han mener, er Hovedaarsagen til disse forvildede Menneskers Ophold derinde, faa bliver der U ro i Lejren.
I K j s b e n h a v n f i n d e s f o r T i d e n i n d r e g i s t r e r e d e i a l t 5 1 L o g i s h u s e me d 3 2 4 V c e r e l f e r
t i l 8 9 0 P e r s o n e r .
D et bemcerkes, at e n k e l t e af disse Logishuse saa godt som udelukkende benyttes af P ro v in s - og Landboere, S sso lk og svenske Lystrejfende m. F l., der optager om
tre n t 20o/o af P ladsen, medens den svrige D el optages af P ro letariet.
14
A ltsaa om tr. 700 S en g e afgiver Leje til ulykkelige, forkomne Mennesker.
Frelsens Hcers N a t-S a m a rita n h ar i V interen 1898 vceret aabnet i 6 7 N c e t t e r ; det totale B essg af hjem-
^ lsse Mennesker v ar 1 6 , 8 8 9 , hvilket bliver i Gjennem snit p r. N at 251. I V interen 1894 h ar den vceret aabnet 71 N cetter; det totale Besog h ar vceret 12,427; gjennem- fnitlig p r. N at 175. N a t-S a m a ritan e n er, saavel i A a r som i F jo r, ssrst bleven aabnet efter N y aar, altsaa i den sidste H alvdel af V interen i Begyndelsen af A aret.
Frelsens Hcer, der bestaar hovedsagelig af den m indre bemidlede Klasse, giver her et smukt Eksempel i deres Gjerning, idet de aabne deres Forsam lingssale om N atten for enhver H jem les, om end de kun kunne byde det bare kolde G ulv at sove paa.
J e g tro r, at T iden er nu kommen, da den danske M enighed bor tage fat med A lvor og med Kjcerlighed for at ssge at faa rejst et
Herberg for Hjemlose.
H vor m aa de Mennesker, som ere fedte og opdragne under lykkelige og gode Forhold, vcere G ud taknemmelige
— vi, saa m ange som have haft gode, kjcerlige Forceldre, hvor B arndom shjem m et vedblivende tilsm iler os med skjsnne, lyse M ind er, og ligesom bcrrer os over saa m angen en M odgangsbslge, n a a r S o rg og Bekym ring, Kamp for Tilvcerelsen melder sig p aa Livets Landevej. D et ser ud for m ig, som at vi staa i en Gjceld til vore lidende M ed
mennesker i S am fundet.
H vor lykkelige ere ikke de Mennesker, som leve i S am fu n d med deres H erre og G ud, og maaske samtidig ere betroede rigeligt af Ejendom og Velvcere.
Alle Mennesker ere skabte for at blive lykkelige i denne Verden, hver paa den P la d s , de ere satte. Gud bruger sin Skabning i sin Tjeneste her paa Jo rd en . D e Mennesker, som tilhore de Lykkelige, m aa bringe Vel
signelsen til de Ulykkelige.
D et er velsignet at leve under gode Forhold i denne Verven. V i, saa m ange som have et godt Udkomme, og m uligen Velstand, hvor m aa vi love og prise vor G ud og vcere taknemmelige, om vi m aatte blive et lille Redskab
15
i den Almægtiges H aand til at afhjcrlpe noget af den s t o r e , s t o r e N s d , som findes i vor Hovedstad. K jsben- havn er H jertet i vort lille Land, er H jertet sygt, da g a a r det ud over hele Befolkningen.
Havde m an i vor Hovedstad et Herberg for H je m s lose, da vilde m angen en ung M and fra Landet kunne blive bevaret for Fristelsen cg det dybe F ald , og m angen en ung Kjobenhavner, som staar uden Slcegt og uden V enner, vilde der finde et Hjem i Fortvivlelsens T im e.
H vor stort et saadant H erberg skal vcere, bliver af- hoengig af de M idler, som vil tilflyde Komiteen for O p rettelsen af „H erberg for H jem lsse". Forholdene kunne stille sig saaledes, at m an m aa leje et m indre Lokale og begynde under ganske sm aa Forhold.
H vis M idlerne derimod vilde tilflyde rigelig, er det T an k en -at kjsbe en Ejendom , helst med B ag h u s, i en af den gamle B y s m indre G ader, som mindst skal kunne give P la d s til 100 Sengesteder sam t svrige nsdvendige Lokaler. I Kjcrlderen taenkes at have Kokkenet med til
horende Bekvemmeligheder, Badekam m er, Vadskerum med D a m p tsrrin g sa p p a ra t, saa Gjcesterne p aa ganske kort T id kunne saa vadsket og ts rre t deres Linned, D esinfektions
ovn, hvor deres Gangklceder kunne blive rensede fo r U tsj m. m.
S tueetagen indrettes til Bevcertningslokale (merr ikke Udskjcenkning as S p iritu s ). D et er nemlig med saa- danne Folk, som ville afholde sig fra S p ir itu s , at de ncesten nodes til at drikke p aa de S ted er, hvor de n u nyde deres M ad. Vel have vi billige Spisehuse, men i disse er dette Folkefcerd ikke velkommen, da disse S te d e r ssges af et bedre Publikum , ligesom Spisehusene ere fo r dyre i Forhold til de tarveligste Bevcertningssteder eller Kartoffelkjceldere.
I B evæ rtningen skal kun kunne faas ganske enkelte R etter: S u p p e, ZErter, M e b rs d , G rsd , M celkegrsd, R ago ut, Klipfisk, Spegesild, S m srreb ro d samt kogtMcelk, Kaffe og T e, og til saa billige P rise r, saa et Menneske kan spise sig mcet for om trent 10 V re.
D et folger af sig selv, at H usfaderen holder M orgen- og A stenandagt, men det skal vcere en frivillig S a g , om Gjcesterne vil deltage deri. E t S tu eo rg el eller K laver bor findes i Lokalet til Benyttelse ved Andagten. E fte r
16
de E rfarin g er, m an h ar gjort her og andensteds deltage -saa at sige alle i A ndagt og Lovsang.
D ette Lokale skulde tillige benyttes til F o red ragssal om Aftenen. Foredragene skal vcere baade kristelige moralske, underholdende og oplysende, med det for Vje at hejne disse Mennesker og give dem sunde In teresser.
M a n h ar T ilsagn om god S to lte i den R etning. I det hele taget skal der ssges ved oedel og skjsn Gloede, S a n g og Musik at gloede disse stakkels forkomne Mennesker, som ssge dertil de lange Aftener, i Modsaetning til det, der h ar fristet dem, eller vil friste dem, nemlig Drikkeri og Kortspil og usoedelig T ale p aa de daarlige Voerts- og Logishuse.
D et h ar vist sig i Udlandet, at S a n g og Musik har sin store B etydning for saadanne, ofte aandelig og legemlig svcekkede Mennesker til deres Forcedling.
D e andre E tager skulle benyttes til Sovelokaler.
Sovestederne skulle vcere efter engelsk M onster, forsynede med M a d ra s og Sengetcepper, overtrukne med amerikansk Voksdug af Hensyn til U toj. Sovelokalerne bor vcere opvarmede i den kolde A arstid til en bestemt V arm egrad, da dette Leje ellers vilde blive for koldt.
H erberget vil udstede Spise- og Logiskort u c. 10 A re, der kunne gives til saadanne F attige, som henvende sig hos F am ilier og bede om M ad eller Hjcelp til N attelogis.
M aatte disse Linier som her ere skrevne, blive til G av n for de mest fristede og forkomne Mennesker i vort S am fu n d og m it inderlige Onske er: m aatte der i en ncer Frem tid rejses et „Herberg for Hjemlose" i vor Hovedstad, til G uds ALre, til Velsignelse for de Ulykke
lige og til G av n og N ytte for B y og Land.
Tanken om Oprettelse af et „ H e rb e rg fo r HjeuU ose"
h ar nu vunden ftor T ilslutning , idet der i Oktober vil blive udstedt Indbydelse til Oprettelse af et saadant Hjem, undertegnet as om tr. 250 Mcend i forskjellige Livsstillinger, bosiddende baade i Kjobenhavn og i Provinsen.
B id rag til „ H e rb e rg fo r H jem lo se" m odtages, for
uden af alle Ind by dern e af Komiteens Hovedkasserer, H sjesteretssagfsrer H. D i e t r i c h s o n , A jsb m ag erg ad e 9, A jsb e n h a v n . K.
