Anmeldelser

Anmeldelser

Reerslev Kirkebog 1736-1856. Ved Bent T h e ­ stru p og O scar U dsholt. U dgivet a f Drags- holm Lokalhistoriske Forening 1991. 300 s.

ill. K r. 135,00. Forhandles af: Bent T h e stru p , T h. Nielsensvej 2, 4540 Fårevejle.

K irkebøgerne er guld væ rd for slæ gtshistorikere og m ange a n d re. T æ nk blot på G u stav Bangs b an e­

brydende' stu d ie r i å rh u n d re d e ts begyndelse og på m oderne dem ografers e d b -b e h a n d lin g a f kirkebø­

gernes d a ta om fam ilieliv og m obilitet. De æ ldre kirkebøger er godt sp re d t i form a f m ikrofilm , m en de kan væ re slidte og i begyndelsen m å de Heste b ruge en m asse tid på at finde ud a f præ stens

»system «, i hvert fald indtil skem abladene blev indført i 1814. Alt i alt er det derfor herligt, n år nogen h a r overkom m et slidet m ed at tran ssk rib ere og udgive kirkebøgerne, ovenikøbet m ed registre.

D et er sket nogle gange inden for de seneste år, og nu foreligger kirkebogsoplysningerne fra sognet R eerslev i R am sø og fu n e h erred ers provsti, d.v.s.

i den nuv æ ren d e H øje-T åstru p kom m une ved K o­

ben h av n . U d g iv ern e h a r fået ideen ved arbejdet m ed en bog om sam m e sogn, som de ud sen d te i 1989 (an m eld t i Fortid og N u tid 1990 s. 47). R eer­

slev K irkebog 1736—1856 er blevet en sm uk og nyttig bog, som sognepræ sten i Reerslev, Preben H e d e g a a rd , h a r tegnet stem ningsfulde vignetter til, og m ange lokale firm aer h a r ydet økonom isk stø tte til. Bogen er pæ nt og overskueligt trykt og indførslerne er m ed stor o m hu gengivet ord- og bogstavret. N avneregistre, d e r sp æ n d er over hele tid sru m m et, gør den nem at b ruge ved slægtsforsk­

ning og navneforskning.

Stoffet ligger d er også som et godt u d g an g sp u n k t for liere lokalhistoriske stu d ier, m en b ru g eren bør da selv skaffe sig overblik over, hvad d et egentlig er d er er udgivet, for det m an g ler d er nogle ord om i bogen. D er stå r f.eks. ikke, at originalkirkebøgerne findes i L an d sark iv et i K ø b en h av n , at udgaven dæ kker 3—4 bind kirkebøger, at den begynder i 1736, fordi de æ ldre ikke findes, og at åre t 1856 ikke er afslutningen på et a f orig in alb in d en e, men et (vilkårligt?) valgt skæ ringsår a f hensyn til be­

græ n sn in g a f bogens om fang. De m in d re lokal­

kendte ville også have væ ret tjent m ed en m ere klar angivelse af, hvilket R eerslev, d er v ar tale om (ovenstående lokalisering er an m eld eren s forbru­

geroplysning!). For den, d er er v an t til at benytte kirkebogsstoffet er de lovm æssige ra m m e r om dem m åske en selvfølge, m en navnlig ved afsnittene m ed offentlig skrifte og b arselskvindernes in tro ­ d u k tio n v ar det ønskeligt m ed et p a r n o ter om

disse han d lin g er. H avde d er f.eks. stået, a t det offentlige skrifte blev afskaffet i 1767, havde læ­

serne (og udgiverne) ikke behøvet at u n d re sig over, hvorfor disse indførsler op h ø rte i 1766 (s.

275). N uvel, det er stof, d er let kan slås op, f.eks. i D ansk K u ltu rh isto risk O pslagsvæ rk (D H F 1991), hvor m an også kan finde henvisninger til litte ra tu r om kirkebøgerne og deres udnyttelse.

In d v en d in g ern e angående det udgivclsestekni- ske m å opfattes som en detalje i forhold til hel­

heden, som udgiverne og deres hjæ lpere fortjener tak for. På tryk kan liere nu blive overbevist om , at arkivalier ikke au to m atisk er tørre. Isæ r er m ange a f 1 700-tals indførslerne fyldige, og h a r m an blot lidt fantasi, efterlader læ sningen h u rtig t billeder a f m enneskeskæ bner i lys og skygge. N avnlig det sid­

ste.

M argit Mogensen

Je n s Engberg: B liktude. Blik- og R ø rarb ejd er­

forbundet 1890-1990, 1990, 400 s. U dg. af Blik- og R ørarbejderforbundet.

I de senere å r h a r flere fagforeninger engageret professionelle historikere til at skrive deres jubilæ ­ um sskrifter. D er er kom m et m ange gode og vel- skrevne bøger ud a f sam arb ejd et m ellem fagbe­

vægelse og faghistorikere. K eld D alsg ård L arsen v ar en a f de første. H an v ar nogle å r » h u sh isto ri­

ker« for fagbevægelsen i Silkeborg og skrev også for fagforeninger an d re steder. J e n s E ngbergs bog om blikkenslagere og rørlæ ggere, som er seneste skud på stam m en , giver an led n in g til visse overvejelser over d en n e særlige genre indenfor historieskriv­

ningen.

D en første bølge a f fagforeningsjubilæ er - 25 år - blev fejret om kring 1. V erdenskrig m ed en række bøger skrevet a f h ovedaktørerne i kam pen for a n e r­

kendelse. Flere a f væ rkerne h a r n æ rm est k arak ter a f personlige erin d rin g e r fra en p io n ertid rigt u d ­ bygget m ed citater fra overenskom ster og fo rh an d ­ lingsprotokoller, som forfatterne selv h a r væ ret m ed til at form ulere. D eres em ne er kam pen: for højere løn, b edre arbejdsvilkår, kortere arb ejd stid og en ordentlig beh an d lin g fra arbejdsgivernes side. Forløbet er ofte skildret m ed en detajlrigdom , d er kan virke overvæ ldende, m en k lart frem stillet i den om stæ ndelige stil, som præ ger folk, der først i en m oden ald er er blevet væ nnet til at udtrykke sig skriftligt, og ind im ellem oplyst a f m a rk an te for­

m uleringer, d er b id er sig fast. S kildringerne h ar selvoplevelsens æ gthed. D er er m o n u m en tale væ r­

ker im ellem , som n u tid en b en y tter som kildesam -

254

linger sn arere end som frem stillinger a f et historisk forløb. B likkenslagerforbundets legendariske for­

m and C arl L y th jo h an skildrede i 1915 den 25- årige udvikling, h an selv havde væ ret hovedkraften bag.

Ved 50-års ju b ilæ e rn e havde grundlæ ggergene­

ratio n en takket af. D eres efterfølgere overlod som regel til jo u rn a liste r fra den socialdem okratiske presse a t føre historien ajour. A lene i blikkensla­

gernes bibliografi træffes A. C. M eyer, E rn st C h ri­

stiansen og C arl T h . Jø rg en sen . Det kom der en helt an d en historie ud af. R esu ltatern e blev sat i forgrunden på bekostning a f kam pen. N u v ar det ikke læ ngere den kæ m pende fagbevægelse, der holdt jubilæ um , m en den frem gangsrige o rg an isa­

tion, d er fejrede, at den havde b ra g t det så vidt.

D et er letflydende, velskrevne skildringer m ed m e­

gen om tale a f de farverige p ersonligheder skrevet m ed forståelse for an ekdotens b ety d n in g for frem ­ stillingen.

N u er festskrifterne n å e t til deres tredje stad iu m , det faghistoriske. D et kom m er d er en helt tredje historie ud af, d er er lige så k arakteristisk for sin tid som de foregående. E m nets græ nser er udvidet.

G enerelle forhold og org an isatio n en s sam spil med det om givende sam fund spiller en større rolle. For­

holdene på arb ejd sp la d sen og priv atliv et får også m ere plads. F rem stillingerne bygger på et bredere kildem ateriale, især bliver erin d rin g e r og in te r­

view m aterialet u d n y tte t - både allerede eksiste­

rende sam lin g er og nyt, som er kaldt frem til lejlig­

heden. A lt i alt er synsvinklen blevet m ere k u ltu r­

historisk og m in d re focuseret på konflikter.

B likkenslagerforbundet er et a f de sm å fagfor­

b u n d m ed idag godt 7.000 m edl. 1 1930’rne var tallet godt 2.000, m en d et steg i slutn. a f —40'rne, da fo rb u n d et fusionerede m ed rørlæ ggernes fagfor­

ening. F o rb u n d e t h a r væ ret ude a f focus i forhold til arbejderbevæ gelsens historie dels på g ru n d a f sin størrelse dels fordi det i en lang periode (1900—

41) stod uden for De sam virkende Fagforbund.

D et røg ud i kølvandet på S eptem bcrforliget, som b liktudene tog afstan d fra, og blev ude, så længe e rin d rin g e n om begivenhederne v ar levende. Ikke desto m in d re v ar forbundets ledelse urokkelig soci­

aldem okratisk og tog afstan d fra kom m unistiske k an d id ater.

D er h a r væ ret sto r stab ilitet i ledelsen. F o rb u n ­ det slider nu på sin o tten d e form and, m en de 72 år 1905-77 havde fo rb u n d et kun tre form æ nd.

I det m este a f sin 100-årige levetid h a r forbundet væ ret i defensiven over for a n d re forbund. Blikken­

slagerne følte især deres beskæftigelse tru e t a fb lik - varefabrikkerne, d er a n sa tte ufaglæ rt arbejdskraft.

G ræ n sestrid ig h ed er m ed a n d re forbund faldt dog m est ud til blikkenslagernes fordel. Tagdæ kning m ed kobber, zink og skifer blev deres opgave på bekostning a f kobbersm edene, m ens rørlæ ggere, d er udførte sa n ite tsa rb e jd e t og cen tralv arm en , sent blev slået sam m en m ed bliktudenes fagfor­

bund.

A rb ejd so m råd et v ar u n d er om læ gning allerede d a fo rb u n d et blev stiftet. B ygningsarbejde spillede en større og større rolle, og det gjorde sk rald e­

sp an d e også på bekostning a f lygter og tem askiner.

Je n s E ngberg h a r skrevet »bliktudenes« historie gennem 100 år på 370 sider incl. billeder. Bogen h a r det hele m ed: ca. 60% h a n d le r om forbundets indre liv og konflikter, ca. 20% om arbejdsforhold og ca. 20% om privatlivet. D ispositionen er i over­

ensstem m else m ed tidens krav om at sæ tte em net i sam m enhæ ng m ed sam fundsudviklingen. Bogen er velskrevet, og forfatteren forstår at styre sig. H an holder sig stort set til em net, selv om m an enkelte steder er på nip p et til at føle, at h an er løbet ud langs tan g en ten , m en just som m an synes, at nu kan det være nok, kobles forbindelsen til bogens em ne.

Nogen forhåndsviden m å historikeren dog for­

udsæ tte hos læ seren, og forfatteren h a r da foretaget nogle valg, som ikke altid er rigtige: Påskekrisen bruges som overskrift på et afsnit, og dens op tak t og forløb om tales lan g t m ere detaljeret, end der er behov for. F orm uleringen: »Til dem (nationale kredse) hø rte kongen, h an hed C h ristia n 10., og han afskedigede regeringen...« h ø rer hjem m e i den elem entæ re undervisning. I sam m e forbindelse får vi noget at vide om syndikalisterne, og d a vi n år tilbage til blikkenslagerforbundet får det skuds­

m ålet: »Nok et a f de m in d st syndikalistisk-påvir- kede forbund...« (s. 143—45). H vortil da den m e­

gen snak?

M odsæ tningsvis om tales begivenhederne i 1899 fam iliæ rt som »storlock o u t’en« eller »den store konflikt«, som enhver bør kende på forhånd (s.

73). E t h alv t å r efter blev fo rb u n d et ekskluderet a f DsF, fordi det i strid m ed S eptem berforliget stø t­

tede nogle strejkende m edlem m er på B & W. D en engagerede læser b ræ n d er efter at få at vide, h vor­

for de strejkede, og hvilke ophedede d e b a tte r, der udspillede sig, før D sF tog den alvorlige beslutning at skride til eksklusion. D enne m eget væsentlige begivenhed i forbundets historie, hvor både h o ld ­ ninger og følelser v ar på spil, gøres forbi p å en fattig halv side.

1 a n d re sam m enhæ nge, hvor blikkenslagerne delte vilkår m ed det øvrige sam fund, spræ nger teksten ram m ern e for en fagforeningshistorie. O p ­ levelser u n d e r m ilitæ rtjeneste (s. 229) er ikke m e­

get vedkom m ende, og to årh u sian sk e svendes in d ­ sats i m o d stan d sk am p en h a r intet at gøre med deres arbejde som blikkenslagere og kunne være m indet efter fortjeneste selv i en kortere om tale (s.

244—4(3). S åd an er d er en gennem gående usik­

kerhed i v u rd erin g en af, hvad d er er sto rt og sm åt.

Fagbevæ gelsen ønsker tydeligvis at blive skildret som en del a f sam fundet, og heri er den på linie m ed den herskende tendens i historieskrivningen, d er i sto rt om fang væ lger em ner m ed et k u ltu r­

historisk aspekt og lægger vægt på sam m enhæ ngen m ed tilgræ nsende o m råd er. Det skaber im idlertid

nogle p ro b lem er m ed græ nsedragningen: H v ad er væ sentligt og h vad er ikke.

B eretn in g er om hjem m ets forhold vækker altid interesse, og d et er forståeligt, at forfatteren lader sig rive m ed a f de gode fortæ llere, m en b e re t­

nin g ern e h a n d le r ikke blikkenslagernes hjem , men derim o d deres b arn d o m sh jem , og kun få er vokset op m ed faget. H er får kilderne lov at bestem m e for m eget.

D er er gjort rigt b ru g a f fo rb u n d ets arkiv, især hovedbestyrelsens fo rhandlingsprotokol, og N a tio ­ nalm useets h å n d v æ rk ererin d rin g er, in d sam let i 1950’erne, er flittigt b en y ttet. I an led n in g a f det forestående ju b ilæ u m b ad fo rb u n d et sine knap 800 pen sio n ister og efterlønsm odtagere skrive e rin d rin ­ ger. 39 fulgte opfordringen, og d et er ikke noget d årlig t frem m øde. M ed lem m ern e fik tilsendt en liste over em ner, m an gerne ville have belyst. H e r­

u dover er der vist ikke gjort forsøg på at styre de skrivende.

D er citeres flittigt fra erin d rin g e rn e, m en frem ­ stillingen b æ rer præ g af, at det er en hidtil lidet an v e n d t kildegruppe, h istorikeren h er h a r in d d ra ­ get. H old n in g en til deres anvendelse er langtfra fæ rdigbearbejdet. E gentlig er de slet ikke b ru g t som kilder, m en udelukkende som illu stratio n er til den én g ang skrevne historie. D et er sprogligt sy n ­ ligt gennem den flittige b ru g a f »f. eks.« og »for øvrigt«. E ng b erg er helt klar over forholdet og gør selv rede for anvendelsen i slu tn in g en a f bogen.

I b e tra g tn in g a f den livlige d e b a t om indsam ling a f arb ejd e re rin d rin g e r, d er h a r u d sp u n d e t sig de sidste ti år, kunne m an vente en m ere reflekteret h oldning til d e tte m ateriale. E rin d rin g e r om d ag ­ liglivet er k v an titativ e kilder a f en an d en k arak ter end dem , historikere ellers an v en d er, og kan ikke bruges som det, H ugo M atth icsscn kaldte »bc- vissteder«, og lad er sig heller ikke b eh an d le sta ­ tistisk. De er m ere end nogen an d en kildegruppe præ get a f deres o p h av ssitu atio n eller m åske skulle m an sn arere tale om b ru g ssitu atio n en , da d et i de fleste tilfælde er kilder, som b ru g eren (historike­

ren) selv h a r frem kaldt og haft m ulighed for at præ ge (her ses bort fra den egentlige m em oirelit­

te ra tu r). De o p stå r i en vekselvirkning m ellem m eddeleren og historikeren.

N atio n alm u seets etnologiske U ndersøgelser (N E U ) in d sam ler skrevne e rin d rin g e r, som er be­

svarelser a f d etaljered e spørgelister, som er m ål­

re tte t på bestem te g ru p p e r eller bestem te em ner (tjenestepiger, som m erferier o. s. v.) og som bliver fulgt op a f en efterfølgende korresp o n d an ce med u d d y b en d e spørgsm ål.

De m ange lokalt afgræ nsede k a m p a g n e r for in d ­ sam ling a f a rb e jd e re rin d rin g e r fra de senere å r er for de flestes vedkom m ende gennem ført som b å n d ­ interview , hvor in d sam leren h a r m ulighed for med det sam m e eller i en følgende sam tale at bede om udd y b n in g . Interview ene er som regel lavet med u d g a n g sp u n k t i spørgelister tilp asset faget.

M a te ria le t er o p stået i vekselvirkning m ellem bru g eren og m eddeleren, og det er førstnæ vnte, der sæ tter d agsordenen gennem sin spørgeliste, og re­

su ltatet bliver ab so lu t ikke historieskrivning på a r ­ bejdsgiverens betingelser. De fleste interview er udpræ get m un d tlig e i deres sproglige form og eg­

ner sig d årlig t til gengivelse i skreven form. Stoffet skal bearbejdes, og der skal drages nogle konklu­

sioner, d er giver sam m en fatten d e svar på de spørgsm ål, d er er stillet til m eddelerne.

F rem tid en s forfattere a f ju b ilæ u m ssk rifter kom ­ m er til at d isponere deres in d sats anderledes. De kom m er til at bruge m eget tid på interview ning og bearbejdelse og relativt m indre tid på det tra d itio ­ nelle kildem ateriale. O g de får b ru g for at kom bi­

nere historisk og etnologisk arbejdsm etode.

Jacob B. Jensen

E sther Petersen: Over grænser - om danske sy­

geplejerskers arbejde og studier i udlandet 1899- 1940. D ansk Sygeplejeråd, 1990. 237 s., ill.

K r. 132,00.

D enne bog er den fjerde i den række bøger om sygeplejerskernes historie, som D ansk Sygepleje­

råd h ar u d sen d t m ed E sther P etersen som for­

fatter. To a f de foregående er a n m eld t a f u n d e r­

tegnede i Fortid og N u tid nr. 3, 1989, og nr. 2, 1990.

D et h a r væ ret E sth er Petersens hensigt at u n d e r­

søge, hvilke p åvirkninger, dansk sygepleje fik fra u d lan d et, og hvorfra disse p åv irk n in g er kom . H e r­

u n d er k o n cen trerer hu n sig om de m enige sygeple­

jersk ers m øde m ed det in tern atio n ale m iljø i perio­

den 1899—1940. H ovedkilden er de breve og ra p ­ p o rter fra sygeplejersker i u d la n d e t, som blev of­

fentliggjort i T idsskrift for Sygepleje. D esuden er a n v en d t enkelte erindringer. E sth er Petersen gør selv opm æ rksom på, at m an ved at anvende T id s­

skrift for Sygepleje kun m ed tag er b eretn in g er fra de sygeplejersker, d er v ar u d sen d t gennem D ansk Sygeplejeråd, og ikke dem , d er v ar rejst ud på egen hånd.

Bogens første del dæ kker perioden frem til F ø r­

ste V erdenskrig og o m h a n d le r forskellige stu d ieer­

faringer i u d lan d et. D er er b eretn in g er fra E ng­

land, Tyskland, H olland og Frankrig. D esuden for­

tælles om D r. D ep ag e’s klinik i Bruxelles, hvor der var an sa t en del danske sygeplejersker. I denne første periode tog de fleste til London og Tyskland, og u d d an n elsen bestod i prak tisk arb ejd e ved et u d enlandsk hospital eller an d en form for praktisk sygeplejegerning.

A nden del o m h an d ler sygeplejerskernes arb ejd e som u d sen d te i åren e 1912—1919 u n d er krigene på B alkan og senere u n d er Første V erdenskrig. Særlig in teressan t er en b eretn in g fra M ag d alen e T id e ­ m an d , d er arb ejd ed e b la n d t tyske krigsfanger i

256

R usland 1916—1919. D isse fanger v ar a n b ra g t i 30 lan d sb y er hos B aschkirfolket, »et uciviliseret N o­

m adefolk«, d er levede i K asak h stan . H u n v ar i lang tid den ansvarlige for sygeplejen b la n d t både tyskere og den lokale befolkning.

Alle b eretn in g er fra sygeplejersker i krigshæ r­

gede o m rå d e r v id n er om den selvdisciplin, der skulle til for ikke at give op u n d e r de kaotiske og forfærdelige tilstan d e. D er m anglede udstyr, a r ­ bejdspresset v ar sto rt, og alle kæ m pede m od epide­

m ier som følge a f den utilstræ kkelige hygiejne.

I løbet a f m ellem krigstiden begyndte d et at gå op for m ange d anske sygeplejersker, at de fagligt set v a r ved at tab e terræ n (kap. 3). D ette skyldtes, at sygeplejerskeuddannelsen v ar ved at æ ndre ka­

ra k te r i de ledende lande, E n g lan d og U SA . T en­

densen gik i retn in g a f en egentlig u ddannelse a d ­ skilt fra d et p raktiske arb ejd e på en h ospitalsaf­

deling. D et v ar ikke læ ngere nok blot at lære, m ens m an arb ejd ed e som elev. N u skulle m an følge k u r­

ser og aflægge eksam en. I D an m ark blev en egent­

lig sygeplejerskeuddannelse først o p re tte t i 1938 i A rhus.

Bogen efterlader et in d try k a f en række selvbe­

vidste kvinder, d er ikke gik a f vejen for stra b a d se r i deres bestræ b elser for at udøve deres erhverv og i det hele tag et udvide deres horisont.

D et kan kun hilses velkom m ent, at D ansk Sy­

geplejeråd m ed denne bog peger på de in te rn a tio ­ nale påvirkninger, som den hjem lige d e b a t også inden for sygeplejens o m råd e v a r og er inspireret af.

Birte Broch

D ansk toldhistorie bind I-V, udgivet a f Told­

historisk Selskab:

285 kr. pr. bd., sælges kun sam let.

I. M ikael Venge: F ra åretold til toldetat.

M iddelalderen indtil 1660. V iborg 1987. 313 s., ill.

II. H enrik B ecker-C hristensen: Protektio­

nism e og reform er 1660—1814. V iborg 1988.

608 s., ill.

I I I . H enrik Fode: L iberalism e og frihandel, 1814-1914. V iborg 1989. 383 s., ill.

IV . A nders M o n rad M øller: E tate n og tra d i­

tionerne, 1914-1945. V iborg 1990. 403 s., ill.

V. Paul G ersm an n , A lf T herkildsen og O.

Tobiesen M eyer: F ra im portregulering til moms 1945-1986. V iborg 1987. 506 s., ill.

Den danske to ld ctat fejrede i 1982 sit 350 års ju b i­

læum og h a r i den sidste m enneskealder g en n em ­ gået så g rundlæ ggende fo ran d rin g er som næ ppe nogen sinde før. A lene a f den gru n d var d et p as­

sende a t gøre statu s for etaten s udvikling. K o rt efter ju b ilæ e t i 1982 u dkastede Toldhistorisk Sel­

skab en am bitiøs plan om a t lade etaten s historie skrive a f kvalificerede historikere.

Told og konsum tion h a r siden m iddelalderen spillet en afgørende rolle for de offentlige finanser.

O g tilsvarende h a r told- og afgiftspolitikken spillet en afgørende form ende rolle for dagliglivets vilkår.

U d fra d ette syn sp u n k t er det altså m ere end en etatshistorie, d er h a r skullet skrives. Afgifter og told er nem lig b lan d t de væ sentligste kilder til den økonom iske historie. O g set fra socialhistoriens synsvinkel kan tolderne fortælle en spæ ndende hi­

storie om kongens em bedsm æ nd.

De første re su lta te r a f denne in d sats foreligger nu. Som hovedbedøm m else m å det slås fast, at væ rket er en overbevisende p ræ station, såvel fag­

ligt som redaktionelt og boghåndsvæ rksm æ ssigt.

Det er en sjæ lden nydelse at se et så veltilrettelagt værk, m ed få trykfejl, let læselig typografi, få, m en velvalgte og velproducerede illu stratio n er, et til­

fredsstillende stikordsregister, og en flot og stærk in d b in d in g . D et er da også en perleræ kke a f fonds, der h a r m uliggjort a t sælge dette værk til en så beskeden pris.

M ikael Venges frem stilling er en hel d a n m a rk s­

historie ud fra toldens og afgifternes synsvinkel.

F rem stillingen er overskuelig og u k u n stlet (hvor­

ved læseren m åske kan ledes til at overse, hvor elegant forfatteren til tid er sam m en fa tter en kom ­ pliceret og uin d b y d en d e forskningsdebat). F rem ­ stillingen falder i tre dele. F ørst behandles højm id­

delalderen m ed væ gt på u d m ø n tn in g , bytold og afgifterne a f skånem arkedet, d erefter beskrives u d ­ viklingen a f øresu n d sto ld en , øksne- og hestetolden og sisen, som blev de tre vigtigste om sæ tningsaf­

gifter i d et udviklede senm iddelalderlige system . V enge viser, h v o rd an d et frem voksende b u re a u ­ krati effektiviserede system et u n d er renæ ssancen, og a t afgifterne fik stigende bety d n in g for s ta ts­

finanserne u n d e r C h ristian IV . Sluttelig sam les toldens forhistorie og Venges frem stilling i toldfor­

ordn in g en a f 1632, som m ark erer tilblivelsen a f den egentlige to ld etat. V enge u n d erstreg er dog k o n tin u iteten i udviklingen før og efter 1632. D et skelsæ ttende m ed forordningen var, at der blev en en sartet to ld b eh an d lin g i hele m onarkiet, b ortfor­

p ag tn in g ern e a f tolden blev ophæ vet, og i stedet blev d er o p re tte t et egenligt korps a f toldbetjente.

N ederlaget i 1658 m edførte et a d m in istra tiv t og økonom isk sam m en b ru d , som er udgangsscenen for V enges frem stilling.

D et er lykkedes V enge at give en indbydende oversigt over et vanskeligt overskueligt felt, idet h an hovedsagelig h ar b aseret sig på den tilgæ nge­

lige litte ra tu r, især Poul E nem arks arbejder. M en den forfriskende konkrete synsvinkel, som Venge anlæ gger, er hans egen og giver frem stillingen en væ rdi, d er ræ kker ud over håndbogens. Læseren kan d a n n e sig et billede a f de praktiske om stæ ndig­

h ed er og vanskeligheder, d er lå bag toldens o p ­ kræ vning, og de k o n ta n te effekter, kongen kunne få ud a f b u re a u k ra tie ts vækst. M ikael Venge kry d rer sit sprog m ed m o d ern e beg reb er og vendinger, som nok kan skurre i nogle historikeres øre. M en jeg synes, d et er h erlig t at læse an d e t end tør n o rm a l­

prosa.

H en rik B ecker-C hristensen dæ kker enevæ ldens periode. T id e n frem til 1720 v a r præ get af, at N ed erlan d en e sa tte m eget snæ vre græ nser for den d anske toldpolitik. K ro n en holdt sig im idlertid ikke for god til at betjene sig a f lyssky m eto d er som hem m elige to ld satser og den såk ald te sjettedels- m o d eratio n . D en bestod til 1825 og gik ud på at forsyne d an sk e skibe m ed forkerte m ålebreve, som gav lavere to ld satser i u d lan d et. De sm å in d tæ g ter fra h av n eto ld , su n d to ld og w esertold gav store hu l­

ler i staten s finanser. H u llern e blev dæ kket ved at klippe lan d ets egne borgere m ed en om sæ tningsaf­

gift, kon su m tio n en . E fter den Store N ordiske K rig blev d er bedre tid er for toldpolitikken. N ed erlan ­ dene m istede g reb et om v erd en sh an d elen , og Sve­

rige m istede sin frihed for su n d to ld . D a E ngland og F ran k rig v ar uinteresserede i d anske to ld d etal­

je r, blev d e r friere spillerum for d an sk pro tek tio ­ nism e. D en u d m ø n ted e sig i utallige im p o rtfo rb u d og dertil høren d e væ kst i sm ugleriet. F ørst med den p rag m atisk e toldlov a f 1797 blev handelen å b n e t op. D erm ed fulgte større to ld in d tæ g ter som følge a f d alen d e sm ugleri.

B ecker-C hristensen k o n cen trerer sig om den toldpolitiske udvikling og dens d iplom atiske p ræ ­ m isser. M en staten s finanspolitiske situ atio n og de krav, d en n e stillede til to ld in d tæ g tern e, analyseres ikke næ rm ere. D enne m angel gør d et vanskeligt at sam m enligne m ed de finansopgørelser, som de føl­

gende bind konsekvent bringer.

M an kan u n d re sig over bindets geografiske af­

græ nsning. K on g erig et D an m ark og Slesvig-H ol­

sten b eh an d les indgående, m ens kronens øvrige nordiske og oversøiske tilligender og in tra d e rn e d erfra kun om tales sporadisk. O k seh an d elen a n a ­ lyseres in d g åen d e, og in d tæ g tern e derfra v ar da også betydelige. M en b eh an d lin g en a f h ertu g en af G o tto rp s in d tæ g ter d erfra m å nok b etrag tes som en digression. D erim od b e h a n d le r forfatteren ikke dc norske to ld in d tæ g ter, selv om de til tid er beløb sig til det d o b b elte a f de danske. M an kan hæ vde, a t opgaven nu engang v a r a t b eh an d le den danske udvikling, og at det d ansk-norske rige i hele sit vælde m å falde udenfor. M en netop tolden og dens eta t virkede jo inden for hele rigets ram m er, ikke m in d st fordi riget gav (danske) em bed sm æ n d gode av an cem en tsm u lig h ed er. D ette brede perspektiv, som m å have styret G eneral-T oldkam m eret, for­

svinder, n å r frem stillingen alene koncentreres om de d an sk e og tyske kontorer. H vis d er havde været an lag t en rigshistorisk synsvinkel i h v ert fald i dele a f frem stillingen, ville en diskussion a f konsekven­

serne a f ta b e t a f in d tæ g ter og em b ed er i S kånclan-

dene og de norske len have m eldt sig n atu rlig t. N u savnes den stæ rkt som overgang m ellem V enges og B ecker-C hristensens bind.

Indv en d in g ern e skal ikke skygge for, at Bec- k erC hristensen giver en dygtig og d etaljeret over­

sigt over dc em ner, h an h a r valgt ud. B eh an d ­ lingen a f tiden frem til Store N ordiske K rig er selvstæ ndig og perspektivrig m ed den klare u n d e r­

stregning a f N ederlandenes afgørende rolle og den danske enevæ ldes lyssky spil.

H enrik Fode giver to ld etaten hovedrollen i sin frem stilling. M ens em bedsm æ ndene er ret an o ­ nym e i de foregående bind, træ d er de pludselig frem i lyset. Vi læser om nepotism en, g en p lac erin ­ gen a f fallerede m ilitæ rpersoner, b u re a u k ra tie t, re­

k rutterings- og av an cem en tsp ro b lem er og om de o m fattende afskedigelser, som ra m te etaten i 1816 (efter ta b e t a f N orge) og i 1850 (ophæ velsen a f k onsum tionen). E fter 1864 præ gedes etaten a f mi- litariserin g (K ongeåens græ n seg en d arm eri, som p arad o k salt nok hovedsagelig bestod a f g en p la­

cerede kongetro holstenere) og b u reau k ratiserin g (m ed fastansæ ttelse a f k o n to rp erso n alet i 1904).

Fode frem hæ ver, at to ld in d tæ g tern e i denne lib era­

listiske periode forblev d et vigtigste finanspolitiske m iddel, fordi de liberale politikere afviste en sk at­

tereform . Toldloven a f 1863 skulle frem m e den slesvig-holstenske in d u stri og d et danske lan d b ru g . M en m ed krigen året efter fo rsv an d t en god del a f de forventede indtæ gter, som i stedet m åtte hentes ved p u n k tb esk atn in g a f sukker og senere øl.

Fodes frem stilling er letlæ st og det k u ltu rh isto ­ risk m est in teressan te a f bindene m ed sine tæ tte beskrivelser a f enkeltpersoners karriere. M en p er­

spektivet er um iskendeligt præ get a f forfatterens særlige indsigt i forholdene på A rhusegnen. Flere gange spørger m an sig, om forholdene så a n d e r­

ledes ud i V estjylland, for ikke at tale om på Sjæl­

land, Fyn, L o llan d -F alster og B ornholm , h vor for­

fatteren sjæ ldent n å r ud. H v o r B ecker-C hristen- sens frem stilling å b n e r for spørgsm ål for videre forskning, lukker Fodes frem stilling til om kring etaten . M en Fodes im pressionistiske skildring a f karriereforløb i etaten vil forhåbentlig an sp o re til m ere forskning.

A nders M o n rad M øller tag er historien frem til 1945 fra den nye toldlov a f 1908. D en v ar m ere en justering a f 1797-grundlaget end den revolution, som sam tid en fo rb an d t den m ed. M o n rad M øller finder derim od fo ran d rin g ern e i den krigsinflation, som fra 1917 foranledigede politikerne til at afgifts­

belægge stadig flere v arer for at indkassere v æ r­

distigningerne. U n d e r højk o n ju n k tu ren fik in d ­ k om stsk attern e for første gang rollen som den vig­

tigste statsfinansielle kilde, m en fra m id ten a f ty ­ verne v ar d et afgifterne, som blev stadig vigtigere.

D en gam le to ld etat blev p ålag t at beregne væ rdiaf­

gifter ud fra fak tu raer sn arere end at gennem føre de om stæ ndelige udvejninger i vejerboden ved havnen. O m stillingen skete tilsyneladende, uden

258

at etaten s selvopfattelse æ nd red e sig. For de gam le og nye toldere stod væ rdiafgifterne blot som om ­ stæ ndeligt p a p ira rb e jd e , der tog tiden fra det

»egentlige« to ld arb ejd e. Takket være det fagkur­

sus, som alle skulle gennem gå fra 1914, blev der k n y ttet livsvarige ven sk ab er over det ganske land.

E ta te n v ar sp littet m ellem u n d ero rd n ed e betjente og o verordnede assisten ter, forvaltere og k o n tro l­

lører. M en b åd e over- og u n d ero rd n ed e kunne være enige om m odsæ tningen til d e p artem en tets

» p apirnussere«. M o n ra d M øller beskriver ved m ange m orsom m e og kuriøse anekdoter, h v o rd an det nye afgiftsvæsen voksede frem og ikke blot fo ran d red e etaten , m en også sam fu n d et, hvor de m ange sm å h an d len d e m å tte opgive cigarkassen og føre regnskab for a t kunne svare staten afgift.

M o n rad M øller h a r gjo rt alle en tjeneste ved for første gan g at give en oversigt over periodens m yl­

d er a f skiftende afgifter. D en nutid ig e læser får indblik i afgiftsvæsenets vækst og de sm å forret­

ningsdrivendes fo rb an d elser a f regnskabspligt og toldvæ senets k o n staterin g a f d itto -rod. M en d e ta l­

je rn e tag er til tid er m ag ten fra frem stillingen. De lange referater a f folketingets b eh an d lin g er a f af­

giftslovene kan m åske være nyttige, m en er sjæl­

d en t væ sentlige for tem aet eller o p m u n tre n d e for læ sningen.

Paul G ersm an n , A lf T h erk ild sen og O . Tobiesen M eyer dæ kker den sidste periode frem til kort før e taten s sam m enlæ gning m ed S kattevæ senet. Selv om d er fortsat er m egen tale om bræ ndevin, er der langt m ellem snapsene i d ette bind. T herkildsen h a r lavet en system atisk, deskriptiv oversigt over de in te rn a tio n a le aftaler, som begræ nsede to ldpoli­

tikken i denne periode (G A T T , EFTA , EF), G ers­

m an n en oversigt over afgiftslovgivningen og T obi­

esen M eyer slu tter a f m ed bindets m est læ sbare del. en oversigt over lovgivningens konsekvenser m ed ratio n aliserin g er, forflyttelser, virksom heds- kontrol og o p rettelsen a f D irek to ratet for T oldvæ ­ sen i 1965. I m odsæ tning til de øvrige bind er der sto rt set ingen kildehenvisninger eller -oversigter, m en takket være forfatternes cen trale placering i system et er d er næ ppe tvivl om, a t oversigten er ganske fuldstæ ndig og d erm ed nyttig. F orfatterne h a r a f plad sh en sy n desvæ rre ikke beh an d let sm ug­

leribekæ m pelsen. En historiker kunne nok have givet frem stillingen et større udsyn og derm ed m ere alm en interesse. Som det står, er dette bind m ere til a t slå op i end a t læse igennem .

V æ rket om den d anske toldhistorie er et væ rdigt re su lta t al d et toldhistoriske selskabs store sats­

ning. V ærket h a r forskningsm æ ssig væ rdi i m od­

sæ tning til de fleste festskrifter, b åd e i kraft a f at være en system atisk oversigt og i kraft af, at det på flere p u n k te r b rin g er ny viden. V ærket b esvarer de Ileste spørgsm ål, som m an m ed rim elighed kunne stille. D er er nogle g entagelser i væ rket, m en som helhed er d et velkom poneret. V ærket er en n atu rlig indgang for frem tidige historikere ikke blot til a d ­ m in istratio n en s væ kst og told- og afgiftspolitikken,

m en også til em n er som finanspolitik og em beds­

m an d sstan d en s sociale historie.

Poul Holm

T orben Holck Colding: M iniature- og E m aille- maleri i D anm ark 1606-1850, 1 tekstbind og 1 bind m ed billeder, G yldendal, 1991.(M ed en­

gelsk resum é).

Ellen Poulsen: Jen s J u e l, 1 K atalog, 2 M alerier og pasteller, Selskabet til udgivelse a f danske m in­

desm æ rker, C hr. Ejlers, 1991 .(Forord, in d ­ ledning på såvel dansk som engelsk).

I løbet af som m eren udkom 2 vægtige væ rker om d ansk kunst. Dels T orben H olck C oldings længe ventede afh an d lin g om m in iatu re- og em aillem a- leriet i D a n m a rk og dels Ellen Poulsens m onografi om Je n s J u e l. Begge bogvæ rker kan anm eldes u n ­ d er overskriften »at gavne og fornøje«, for begge er særdeles nyttige opslagsvæ rker og begge er en fryd for øje og forstand. Begge frem stillinger beskæfti­

ger sig for en stor del m ed p o rtræ tk u n sten , og vil m ed deres righoldige illu stratio n sm ateriale være m ed til a t fa fortidens m ennesker til at m ateriali­

sere sig for n u tid en på en m eget stærk og g ribende m åde. Begge forfattere er pensionister, d er h a r beskæftiget sig i en m enneskealder m ed deres em ­ ner. H erm ed hold er lighedspunkterne også op, for forfatterne rep ræ sen terer to m eget forskellige for­

sk ertem p e ram en ter, og deres form ål m ed bøgerne er vidt forskellige.

A llerede i begyndelsen a f fyrrene begyndte T or­

ben H olck C olding på en bog om m in iatu re- og em aillem aleriet i D an m ark , m en h an blev d is tra ­ heret a f m ange an d re arbejdsopgaver. M on ikke h an h a r tilgivelse fra de forskellige fonds, der til­

syneladende forgæves støttede ham d engang, da h an i 1968 forsvarede sin d isp u tats om m in ia tu re ­ m aleren C ornelius H øyer, d er foruden en d y b t­

g ående biografi og analyse a f C ornelius H øyers k u n st også in deholdt et katalog over C ornelius H øyers kendte a rb ejd er med alle de form elle o p ­ lysninger m an kan ønske sig?

C oldings nye bog indeholder ikke et så d a n t k a­

talog, og selv om d et havde væ ret ra rt m ed et katalog, så lægger forfatteren i d ette værk hoved­

væ gten på at give læseren en forståelse a f m ini­

a tu re og em aillekunstens eg en art og særlige kvali­

teter i forhold til det alm indelige oliem aleri. Dog skal d et ikke skjules, at det virker noget irriteren d e, at afbildningerne ikke er forsynede m ed oplysnin­

ger om m ål, og m ålene kun lejlighedsvis oplyses i teksten. S tort og sm åt er relativt, også n å r vi be­

væger os i de m in d re form ater, og det ville have væ ret ra rt a t få præ ciseret, hvorvidt et m aleri h ar k nap h u lsstø rrelse eller er på størrelse m ed en u n ­ derkop.

T orben H olck C olding definerer i indledningen,

m eget pæ dagogisk og u n d erh o ld en d e, hvad en m i­

n ia tu re og et em aillem aleri egentlig er. H a n h a r sikkert ret i, at m an g e befinder sig i den vildfarelse, at b eg reb et m in ia tu re m a le ri er et spørgsm ål om form ater, m en det er et spørgsm ål om teknik, en teknik der kræ ver specielle farver (gouache og van d farv e), m aleb ag g ru n d (p erg am en t og elfen­

ben) og penselføring. E m aillek u n sten er en særlig teknik, hvor farvet glasm asse sm eltes på en m e­

talp lad e. Efter at have defineret begreberne og redegjort for m aleteknikken og m in iatu ren s og cm aillens oprindelse, fortæ ller forfatteren, hvor­

ledes m an h a r b ru g t dem i sm ykkekunsten. G anske logisk er p o rtræ td å se n en udvikling a f relikvie­

kapslen, hvor p o rtræ tte t afløste relikviet. P o rtræ t­

d åsen bæ res i en kæde om halsen, hvorim od b ry st­

p o rtræ tte t som ofte fungerede som en slags ordens- d ek o ratio n , en n ådegave fra fyrsten, hæftedes m ed en nål. Begge ty p er in d ram m ed es i p rag tlu ld e sølv- og g u ld sm ed earb ejd er besat m ed æ delstene. I begyndelsen benyttedes såd an n e rigt u dstyrede p o rtræ tte r kun a f fyrster og en snæ ver hofkreds, m en fra om kring 1700 b red te b ru g en a f p o rtræ t­

m in ia tu re n sig til borgerlige kredse, og indfattedes også i fingerringe og a rm b å n d . E fterh ån d en bredte bru g en a f m in ia tu re n sig til egentlige b ru g sg en ­ stan d e som sn u sto b ak sd åser, hovedvandsæ g, stok­

keknappe, h a tte n å le m .m .

De k ostbare m a te ria le r og k u n sta rte n s egenart gjorde m in iatu re- og em aillem alerierne velegnet som sam lerobjekt. F o rfatteren h a r også in teres­

seret sig for d ette fæ nom en og prøvet at undersøge de p riv ate sam lingers o prindelse og skæbne.

E fter disse indledende afsnit g en n em g å r T orben Holck G olding m in ia tu re m a le rie t i D a n m a rk fra 1606 kronologisk. D et tidligste m in iatu rem aleri forfatteren b eh an d le r, er d a te re t 1606 og forestiller C h ristia n IV . D et er udført u n d e r C h ristia n IVs ophold i E ng lan d sam m e å r m uligvis a f Jacob van D o o rd t. Da m in ia tu re n viser påv irk n in g fra det engelske m in ia tu re m a le ri fo ru d sæ tter det, såfrem t m aleriet er a f van D oordt, at m aleren h a r lært m in a tu re m a le rie t i E n g lan d , hvor m in ia tu re m a ­ leriet havde en lang trad itio n . Frem stillingen slu t­

ter ca. 1850, hvor begrebet m in iatu rem aleri gik i opløsning, i og m ed at m an fra begyndelsen al 1800-tallet b egyndte at m ale » m in iatu rer« med oliefarve, hvorved m in iatu rem aleriets specielle eg en art gik tab t.

T orben H olck C olding redegør om stæ ndeligt for alle de m in iatu rem alere, h an er stødt på, også de, som kun er næ vnt i kilderne, m en hvis væ rker ikke kendes. H v o r o p rem sen d e d en n e g ennem gang hine sted er kan forekom m e, så fornæ gter forfatterens engagem ent og h u m o r sig ikke, og de m ange m en ­ neskeskæ bner, som h an efter gru n d ig e arkivalske undersøgelser kan b erette om , er bevæ gende og m ed til at k arak terisere ikke blot k u n stn ern e, m en også den tid de levede i.

M in ia tu re m a le rie t er en k u n sta rt, der kræver

stort talen t, tålm odighed og accuratesse a f udøve­

ren. D et er derfor et p aradoks, at k u n sta rte n i løbet a f 1700-tallet tiltrak så m ange d ile tta n te r, a t det bragte m in iatu rem aleriet ud i en krise. Im id lertid betød opdagelsen a f elfenbenet som m aleb ag g ru n d for m in iatu ren , at talentfulde k u n stn ere a tte r be­

gyndte at interessere sig for k u n sta rte n , som fandt sin fuldkom m engørelse med m in iatu rem aleren C ornelius H øyer. D ette store o p b u d a f d ile tta n te r kan være en a f årsagerne til, a t T orben H olck C olding h a r u d sk u d t færdiggørelsen a f en sam let oversigt over m in iatu re- og em aillem aleriet i D a n ­ m ark. M a n h a r en stærk fornem m else af, at for­

fatteren h a r følt det som lidt at en pligt a t skulle beskæftige sig m ed de m in d re b eån d en d e k u n st­

nere, selv om det giver forfatteren lejlighed til at boltre sig i lune og vittige kom m entarer.

T orben H olck C olding er en d y b tg åen d e og re­

flekterende forsker, m en m ed hensyn til b e h a n d ­ lingen a f det T aarn b o rg sk e væ rksted, som på sin vis er udførlig, k unne m an godt have ønsket en analyse a f hvilken rolle de sam tid sk o m m en teren d e m in ia tu re r fra denne v eritab le billedfabrik (fig.

232 Interiør med dronning Juliane M arie, Christian V II og arveprins Frederik og fig. 234—243 »spillebrikkerne«

m ed S tru en seed ram aets aktører) egentlig spillede i sam tid en s opinionsdannelse.

T orben H olck C olding er, hvad d er er helt legi­

tim t, m ere o p tag et a f nogle facetter a f m in ia tu re ­ m aleriet end an d re. H an er ikke desto m indre d y b tg åen d e og udviser overblik og k larh ed i frem ­ stillingen sam tidig m ed, at væ rket m å roses for sine pæ dagogiske kvaliteter. D et er sjæ ldent at en for­

fatter fo rm år at karak terisere såvel k unstnernes personligheder, de enkelte k unstneres m alem åde og egenart sam t at give en så klar redegørelse for de forskellige teknikker, der ligger til g ru n d for de forskellige form er for m in ia tu re r og em aillearbej- der.

Ellen Poulsen ho rer til en a f de stille eksistenser indenfor kunsthistorien. Efter eget udsagn h a r hu n altid haft en m odvilje til at skrive, og som følge deraf, er det ikke m ange synlige spor h u n h a r sat sig i den kunsthistoriske litte ra tu r. D ette skal im id­

lertid ikke tages som u d try k for in ak tiv itet, for gennem et langt liv h a r hun system atisk in d sam let d o k u m en tatio n om m aleren J e n s Ju c ls oeuvre.

U tallige forskere h a r n y d t godt a f denne elskelige k unsthistorikers hjæ lpsom hed, n å r d er i en eller anden an led n in g v ar b rug for konkrete oplysninger om J e n s J u e l og h ans kunst. D et h a r væ ret alm in ­ delig kendt, at Ellen Poulsen besad en stor viden om J e n s J uels m alerier og hun h a r generøst delt ud a f d en n e viden. Det er im id lertid noget betæ nke­

ligt, at et enkelt m enneske går ru n d t som et o m ­ v an d ren d e J e n s Juel-leksikon, for hvad skulle frem tidens J e n s J u e l forskere have gjort, hvis ikke dette righoldige m ateriale v ar blevet publiceret.

D er er derfor al m ulig g ru n d til at takke Selskabet

260

til udgivelse a f d anske m indesm æ rker for, at det h a r taget in itiativ til a t udgive Ellen Poulsens rig­

holdige m ateriale om J e n s Ju e l.

V æ rket om J e n s J u e l er et katalog og der loves ikke an d et. D et er en system atisk gennem gang a f sam tlige ken d te J e n s J u e l m alerier med de fak tu ­ elle oplysninger, Ellen Poulsen h a r fundet frem til.

Dvs. o plysninger om udførelse, m ål, d aterin g , lit­

te ra tu r, proveniens og hvor m alerierne h a r væ ret udstillet og ejere, såfrem t de kendes og h a r tillad t offentliggørelse. D et vil være forkert i et bogværk a f d en n e type og d ette form ål, a t forvente en d y b t­

gående analytisk redegørelse for J e n s Ju e ls liv og værk. Ikke desto m in d re er det en skuffelse, at m an h a r valgt at genoptrykke Ellen Poulsens lille bog om J e n s J u e l fra 1961 som in d led n in g til kataloget med enkelte ju sterin g er. H v o r velskrevet og god denne in tro d u k tio n til J e n s J u e l end er, så havde det forøget væ rdien a f kataloget, om det var lykke­

des at o vertale Ellen P oulsen til at skrive en ny in tro d u k tio n m ed de asp ek ter og synsvinkler på J e n s J u e l, som hendes arb ejd e m ed k unstneren efter 1961 kunne have givet in sp iratio n til. D et skal dog indrøm m es, at forfatteren h a r haft rigeligt at gøre m ed at bringe sine n o ta te r og udskrifter om J e n s Ju e ls a rb e jd e r på en klar og b ru g b a r formel,

så m aterialet blev alm en t tilgæ ngeligt.

Bogens forord og in d led n in g er også b rag t i en engelsk version, m en ikke selve katalogteksterne.

G anske vist vil frem m edsprogede sandsynligvis kunne b ru g e katalogteksternes oplysninger om lit­

te ra tu r og udstillinger, m en vil ikke få glæde a f Ellen Poulsens oplysende kom m entarer. D ette kan virke lidt inkonsekvent, især n å r Ellen Poulsen i kalogtekst nr. 158, fuldt b erettig et, går i rette m ed en tysk og fransk k u nsthistorikers tilskrivning a f J e n s Ju e ls m aleri Den romerske dværg Francesco Ravai, kaldet Bajocco p å K u n stm u seet, til henholdsvis J . H.

F rag o n ard og Fr. A n d ré V incent. G anske vist er d et lykkedes Ellen Poulsen at overbevise den tyske k u n sth isto rik er om h ans fejltagelse, m en den fran­

ske, som synes a t have o p trå d t m ed en rim elig a rro g an ce, k unne da godt have fortjent at fa a rg u ­ m en tern e sort på hvidt, så m eget m ere som han h a r forført a n d re til sin m isopfattelse.

P ræ sen tatio n en a f det righoldige m ateriale rå b e r på reaktioner, d a m ange a f m alerierne publiceres for første gang, og d er frem kom m er oplysninger, d er er egnede til diskussion og uddybelse. Je g k endte f.eks. ikke b a rn e p o rtræ tte t a f M arian e Bo- zen h ard , d er døde fire å r gam m el i 1797. B arn et er frem stillet m ed en due, og je g fik den tanke, at der kan være tale om et p o sth u m t p o rtræ t, for det gravm æ le som hendes fader, den kejserlige østrigske g esan d t i K ø b en h av n E m m an u el Bozen- h a rd , rejste over sine b ø rn på A ssistens kirkegård i K ø b en h av n , h a r netop en frem stilling a f to d uer, d er sym boliserer børnenes sjæle. (Se A ugust H e n ­ nings: Dagbog under en rejse i København, 1802, u d ­ givet a f Louis Bobé 1934, s. 68).

In te re ss a n t er også det brev fra J o h a n C hr. Ry- berg til R asm us N yerup fra 1797, som Ellen P oul­

sen gengiver en del a f u n d e r katalog nr. 682 D et rybergske Familiebillede. J o h a n C h r. R yberg bedyrer a t m aleriet ikke er blevet til pga. a f forfængelighed fra hans eller hans fader, N iels R ybergs, side m en

»allene Lyst at give J u u l Leilighcd til ved et saa- d a n t at vise sin førende K u n st i P o rtræ t og L a n d ­ skabsm aleriet bestem te m in F ader at gøre denne B ekostning som i an d en Fald ville have væ ret en stor D aarlig h ed a f en P riv atm an d « . D ette udsagn d em o n strerer, at den unge R yberg h a r følt sig ra m t a f den kritik C h risten P ram frem kom m ed i 1791 af, at J e n s J u e l ikke fik lejlighed til a t m ale la n d ­ skabsm alerier, m en m åtte spilde »sin T id og store herlige T alent p aa de evindelige A nsigter« fordi de, d er h a r råd til at købe m alerier foretræ kker p o r­

træ tte r a fs ig selv (Dansk Identitetshistorie, I, K ø b en ­ havn 1991, s. 353-354).

D en litteratu rliste , som præ senteres i væ rket om J e n s J u e l betegnes som udv alg t litte ra tu r, og det er i og for sig klogt, at m an ikke h a r forsøgt at bringe en fuldstæ ndig bibliografi, for J e n s J u e l og hans væ rker er blevet o m talt m ange steder, uden at det h a r kastet nyt lys over hans kunst eller h a r b i­

d rag et til nye oplysninger. N oget a f litte ra tu re n finder m an kun i katalogteksterne, m an h a r altså ikke konsekvent listet den an v en d te litte ra tu r i lit­

teratu rlisten . D ette er accep tab elt, n å r hen v isn in ­ gen er klar, hvilket den er i de fleste tilfælde. E n ­ kelte steder forekom m er d er im idlertid nogle u klarheder, hvad d er i øvrigt næ ppe kan undgås i et så o m fattende og kom plekst m ateriale, som El­

len Poulsen her h a r frem lagt. I katalogtekst 638, p o rtræ tte t a f Ivan Ivanovittj Divov anføres en h en ­ visning som :«A ugust H ennings i: M usaget, 1798, 3, sp. 21—25«. D et er en lidt m isvisende henvis­

ning, for ganske vist v ar A ugust H ennings re d a k ­ tør a f tidsskriftet Der M usaget, m en forfatteren til artiklen v ar Torkel B aden (se H . D. Schepelern:

Torkel Baden, K b h . 1976).

D et er en lykke, at Selskabet til udgivelse a f danske m indesm æ rker h a r overtalt Ellen Poulsen til at p ublicere det væ ldige m ateriale om Je n s Ju e l, som hun h a r in d sam let gennem et langt liv. D er er også g ru n d til at være forfatteren taknem m elig for at hun, sin høje ald er til trods, indvilgede i og påtog sig det store og brydsom m e arb ejd e det er, at system atisere d et store og u en sarted e m ateriale og gøre d et tilgæ ngeligt for en bred kreds.

Såvel T orben H olck C oldings og E llen Poulsens bøger er sæ rdeles sm ukt u dstyret, så sam tidig m ed, at der er udgivet to overm åde nyttige og b ru g b are kunsthistoriske væ rker, som også vil have en høj nyttevæ rdi for an d re historiske discipliner, h ar m an fået to bogvæ rker, d er k o n k u rrerer i sm uk lay-out og høj billedkvalitet.

Karin Kryger

J o h n Poulsen: Nordbanen. M ed tog til N o rd ­ sjæ lland gennem 125 år. U dgivet a f Histo- risk-topografisk Selskab for L yngby-Taarbæ k K o m m u n e 1991. 208 s. ill. 160 kr.

Der v a r engang, hvor det for offentligheden så ud til, at sn a rt sagt hver en Hække skulle have sin egen baneforbindelse. O g sa n d t nok blev d et også til et sto rt an tal je rn b a n e r la n d e t over. De Heste a f de b a n e r er nu n ed lag t, m en til gengæ ld h a r de sn art alle sam m en , båd e de ned lag te og de eksisterende, fået en bog. J a , nogle b an estræ k n in g er h a r endda o p n ået at få flere bøger.

De m ange bøger kan efter in d h o ld et og disposi­

tionen inddeles i nogle gru p p er. E n g ru p p e h ar således i sæ rlig grad lagt væ gten på at fortæ lle om m ere teknisk betonede forhold, som f.eks. det m a­

teriel, d er blev an v en d t. E n an d en g ru p p e h ar i højere g rad b etonet det topografiske eller bredere lokalhistoriske aspekt m ed vægt på stræ kningens og statio n ern es eg en art, udvikling og om givelser.

D erim od h a r kun en beskeden del a f je rn b a n e lit­

te ra tu re n beskæ ftiget sig m ed egentlige p ro b lem a­

tiserende u n dersøgelser a f den pågæ ldende banes b e ty d n in g for sit o p lan d i f.eks. erhvervsm æ ssig, in d u striel eller befolkningsm æ ssig og lokaliserings- m æssig henseende.

T il en vis g rad afspejler d ette det forhold, at de tilgæ ngelige — og trykte — kilder tilsyneladende ikke u m id d e lb a rt kan give svar på så d a n n e spørgsm ål.

M en sam tid ig kan m an også pege på, at det store a n ta l udgivelser a f je r n b a n e litte ra tu r inden for de to førstnæ vnte g ru p p e r øjensynligt d em o n strerer d et um æ ttelige behov, som m ange har: D er er en relativ t sto r m ålg ru p p e, d er efterspørger basale og konkrete o p lysninger om det, m an ser fra toget:

H v o rn å r sta m m e r d et sidespor eller den stations- bygning fra? H vorfor hold er toget ikke dér? H v o r­

d an v a r køreplanen i 1937? H v o rd a n så togene ud i 1916 o.s.v.

D et er nok især til den sidste m ålg ru p p e J o h n Poulsen h en v en d er sig m ed sin bog om b an en fi a K ø b en h av n over H o lte-H illerø d til H elsingør.

M æ rkelig nok skulle d en n e bane passere 125-års ju b ilæ e t før den blev p o rtræ tte re t, m en b a g g ru n ­ den er den, a t je rn b a n e h is to rik e re n Peer T h o m as- sen i adskillige å r in d en sin død havde puslet med p la n e r om en beskrivelse, antagelig i overensstem ­ m else m ed hans forbilledlige og b re d t an lag te bog om K y stb a n e n fra K ø b en h av n til H elsingør fra

1972.

D et er T h o m assen s projekt, som Poulsen h ar p å ta g e t sig at føre ud i livet, og det h a r han gjort m ed en en eståen d e g ru n d ig h ed . D er er vel knap den k ø rep lan sæ n d rin g , sp o ræ n d rin g e.h, d er ikke er o m talt; k nap den tidligere eller eksisterende ko­

lonihave eller fabrik i b anens n æ rhed, d er ikke er registreret. 208 sider fylder bogen m ed 250 illu stra ­ tioner. M en tæ ller m an tek sten h ed er op, finder m an , a t d er tro d s de m ange illu stra tio n e r er tekst

svarende til m åske helt op til 350 norm alsider. D er er tydeligvis foretaget et fantastisk grav earb ejd e for at få frem skaffet de m ange ønskede oplysnin- ger.

H ovedvæ gten i bogen synes lagt på den trafikbe­

tjening, b an en gav. B anens forhistorie er også m ed, m en giver ikke m eget nyt i forhold til de velkendte sta n d a rd v æ rk e r om danske jern b an er.

O g decideret på gentagelsens holdeplads, er det sæ rskilte afsnit om , hvilke vogne og lokom otiver, d er h a r været b en y ttet i tidens løb på denne bane.

Ikke blot h a r d et væ ret næ vnt adskillige steder i den forudgående tekst, ligesom det frem går a f bil­

lederne og billedteksterne; i alm indelighed er der tale om stan d ard o p ly sn in g er, som m an kan finde i de llcste bøger om danske lokom otiver og vogne.

D et gæ lder vel nok i det hele taget for bogen, at d er er for m ange gentagelser: M ed dens opdeling i et alm en t afsnit, et afsnit m ed en g ru n d ig beskri­

velse a f hver enkelt station og dens om givelser og så et afsnit om m ateriellet - hvert afsnit i kronolo­

gisk orden - får m an igen og igen historien om elektrificeringen, om godsbetjeningen a f lokalsta­

tionerne, de særlige m otorvognsløb o.s.v.

Alligevel ru m m er især afsnittene om de enkelte s tatio n er og stræ kningsafsnit m ange interessante oplysninger, og hver især u dgør de en lille to p o g ra­

fisk, bygnings- og erhvervsm æ ssig lokalhistorie.

M åske savner m an dog ct lidt klarere sigte m ed bogen: hvad skal m ed og hvad er relevant fra banesynsvinklen? F.eks. cr virksom heden og b a t­

terifabrikken Lyac i Lyngby ikke næ vnt. D en blev n ed lag t i slutningen a f 1980’erne dels efter stort lokalt »grønt« pres, dels som følge af stru k tu ræ n ­ d rin g er i d ansk in d u stri og m anglende k o n k u rren ­ cedygtighed. M en faktisk v ar den en a f DSBs sid­

ste godsk u n d er i Lyngby.

I det hele taget gæ lder som væ sentligste anke, at bogen sandelig beskæ ftiger sig m ed den gang b a ­ nen kom til N ordsjæ lland, m en ikke m ed det for­

hold, a t den forsvandt igen på godsom rådet: I dag er det næ rm est kun S tålvalsevæ rkct i F rederiks­

værk, d er giver b an en en vis godstrafik; næ sten al anden godstrafik er i hele N ordsjæ lland overført til landevejene. I bogen er der f.eks. et luftfoto fra Lyngby i 1960’erne, og m an ser på stationens godsspor ca. 30 godsvogne. I dag er enhver form for b an eb etjen in g a f L yngby p å g o d so m råd et totalt ophørt. Det kunne nok have væ ret in teressan t at få den udvikling nøjere belyst. In te re ssa n t ville også være at få nogle sy n sp u n k ter på, om S-banens forlængelse til H illerød egentlig havde nogle konse­

kvenser for dels H illerød, dels N ordsjæ lland som sådan.

Det er en stor bog, som d en n e bane, d er egentlig altid h a r b estået a f 3 baner: N ær- og forstad sb an en ved K ø b en h av n ; oplands- og p ro v in sb an en fra H illerød og den lille lokalbane fra H illerød til H el­

singør, h a r fået. M en på sin vis også en for lille bog. I hvert fald er for m ange a f billederne blevet form indsket alt for kraftigt, øjensynlig så der

262

kunne væ re p lad s til den store tekstm æ ngde. M å ­ ske det havde væ ret b ed re m ed nogle færre, d er så til gengæ ld kunne gengives m ere tilfredsstillende.

Trods det frem førte er der im idlertid tale om en m eget n y ttig brugsbog, som b åd e særligt je rn b a - n einteresserede og b an en s m ange daglige kun d er kan have glæde af.

Steen Ousager

Je s Peter G aspersen: Sådan var det. E rin d rin ­ ger. Sønderjyske Levnedsløb nr. 27. H istorisk Sam fund for Sønderjylland. 1990. 310 s., ill.

K r. 175 (for m edlem m er: kr. 115).

T idligere a m tsk o n to rc h e f J . P. C aspersen, A ab en ­ raa, h a r u d se n d t et o m fatten d e erindringsvæ rk i rækken a f »levnedsløb« fra det aktive historiske sam fund i S ønderjylland. G ennem 13 k ap itler føl­

ger vi forfatteren, der er født 1905, gennem hans b a rn d o m og ungdom , stu d ieåre n e og arbejdslivet — og ikke m in d st gennem de m ange tillidshverv, han fan d t tid til a t beklæde.

C asp ersen stam m er fra en nordslesvigsk familie, m en blev ikke desto m in d re født i kongeriget a f forældre, d er havde læ rt h in an d en a t kende i USA.

To å r gam m el Hyttede foræ ldrene dog tilbage til N ordslesvig, og den lille J e s P eter nåede at kom m e i tysk skole, in d en fam ilien i 1913 u d v an d red e til d et svenske V årm lan d . F ad eren undgik således at dele skæ bne m ed dc m an g e d an sk sin d ed e nordsles­

vigere, d er faldt u n d er 1. verdenskrig på tysk side, m en efter T ysklands ned erlag i krigen ven d te fam i­

lien næ sen hjem ad . F orfatteren kom først på efter­

skole og lik siden p ræ lim inæ reksam en fra R ødding Borger- og Realskole — alt im ens h an oplevede genforeningsårene på næ rm este hold. D røm m en om en stu d en tere k sam en m å tte i første om gang opgives a f økonom iske g ru n d e, og i stedet blev C asp ersen ud læ rt som bankelev i R ødding 1926.

Efter et p a r å r på sagførerkontor åb n ed e d er sig im idlertid m ulighed for videre u ddannelse, først et etå rig t stu d e n te rk u rsu s i K ø b en h av n og d e rp å fem års ju ra stu d ie r. A llerede som ung m an d levede forfatteren aktivt m ed i m eget a f det lokale liv i S ønderjylland, og efter et års »eksil« som d o m m er­

fuldm æ gtig i Vejle 1934—35 fik han en tilsvarende stilling i A a b e n ra a — så v a r h a n på ny på h jem ­ m ebane. Som d o m m erfuldm æ gtig fik h an de m ange tv an g sau k tio n er i det sønderjyske lan d b ru g ind på livet, hvad d er k unne give an led n in g til båd e bevæ gende og tru en d e situ atio n er. D en gode d o m m er interesserede sig å b e n b a rt for sine a n ­ satte, for C asp ersen blev en d ag revet i næ sen, at det ikke v ar helt passen d e for en em b ed sm an d i hans stilling, a t h an trak en b arnevogn på offentlig

gade! D et v ar nu ikke derfor, at forfatteren i 1937 skiftede b an e og blev am tsfuldm æ gtig og senere am tsk o n to rch ef frem til sin pensionering i 1975.

D et er relativ t sjæ ldent a t træffe på udførlige erin d rin g e r om em bedsm æ nds hovedvirke; m åske vil m an ikke røbe noget, m åske tro r m an ikke, at såd an t sto f h a r nogen interesse. U n d e r alle o m ­ stæ n d ig h ed er giver C aspersen i et a f bogens k a p it­

ler lykkeligvis et solidt indtryk a f de sagsom råder, han hovedsagelig beskæftigede sig m ed - og for­

tæ ller om sine erfaringer m ed de ofte sm å la n d ­ kom m uners noget forskelligartede ad m in istratio n a f Steinckes forsorgslov fra 1933 og klagerne h e r­

over til am tet, om æ gteskabssager og forskellige form er for am tslig tilsynsvirksom hed.

H ovedvæ gten i bogen ligger im idlertid på de to—tre k apitler, d er h a r m ed besæ ttelsestiden at gøre, og bogen giver en bred skildring a f de m ange m odsæ tninger m ellem dansk og tysk og de særlige forhold, d er gjorde sig gæ ldende i det danske græ n ­ seland u n d e r besæ ttelsen. H e r er også oplysninger om in tern e danske m odsæ tninger, og C aspersen, d er v a r aktiv og bestyrelsesm edlem i D anske S am ­ fund, m å tte endog opleve at være afskediget for en dag a f sin foresatte, a m tm a n d R efslund T hom sen, på g ru n d a f sin foreningsaktivitet i forbindelse m ed et spørgsm ål om flagning eller ikke-flagning på afstem ningsdagen 10.2.1941. A m tm an d en havde forløbet sig, afskedigelsen kom aldrig til udførelse, og bogen er som helhed d a også et forsvar for am tm a n d e n , d er ved befrielsen i m aj 1945 bl.a.

blev bedt om at holde sig væk fra m odtagelsen a f englæ nderne ved græ nsen (»denne helt ufattelige og urim elige ydm ygelse«),

E m bedsvirket kunne tydeligvis ikke alene fylde J . P. C aspersens liv, og bogen ru m m er da også afsnit om et væld a f de a n d re gørem ål, forfatteren påtog sig, f.eks. som b y rådsm edlem i A a b e n ra a for den d anske liste uden for p a rtie rn e 1946—55 (den eksisterede helt til 1970), som gym nastikforenings­

form and, som aktiv på b ø rn eh av eo m råd et, i F or­

eningen N orden m .m .m .

Alt i alt giver bogen et godt in d try k a f e n rank personlighed m ed m ange em bed sm an d sd y d er, m en også m ed viljen til at m ark ere sta n d p u n k te r, og vel at m æ rke ikke kun m o d stan d m od E F-m ed- lem skab og unionsplaner. Sine steder vil indfor­

ståede m åske finde skildringen vel bred - enkelte gentagelser kunne nok også være sp aret ved endnu en redaktionel gennem gang - m en det m å in d ­ røm m es, at dc egentlige selvoplevede erin d rin g e r kom m er bedre til sin ret, n å r de som her frem ­ træ d er i sam m en h æ n g m ed den udvikling, d er h ar fundet sted. K o m b in atio n en er i d ette tilfælde fal­

det heldigt ud!

Jørgen Thomsen