Både og begge Både…og…
Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent – udtrykket betyder ikke bare…men også. På den måde overvinder både… og … en forskel. Både …og … er det modsatte af hverken…eller… . Der kan godt være flere og til ét både: både kaffe, te og kakao. ( = både kaffe og te og kakao)
Eksempler:
Med subjekt:
1. Både Arne Orne og Conny Ko havde købt Big Mac og cola med til alle.
Med verbal:
2. Alle både spiste og drak af delikatesserne.
3. Men alle havde desværre både spist og drukket hjemmefra, så der var for meget mad.
Med objekt og indirekte objekt
4. Conny Ko havde købt både små og store colaer.
5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem.
Med præpositionsudtryk
6. Faktisk kom alle hjem med både cola og burgere Som centraladverbium:
Både kan placeres som centraladverbium , så gælder det sammen med det første og:
7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.
8. Jeg vidste, at de både havde spist og drukket hjemmefra.
9. Jeg troede, at han både havde givet Kim burgere og cola Mellem sætninger:
10. Han spiste ginseng. Både fordi det var godt for huden, og fordi det gjorde ham mere viril.
Lav sætninger med både… og…
1. Whisky og øl
2. Snavsede hænder og sure tæer
3. Blomster/en guldring
4. Kæreste og mand
5. På arbejde og derhjemme
6. Stå på ski og løbe på skøjter
7. Har ringet og mailet
8. Vil og kan
9. Busser og tog
10. En skuespiller… danse, synge og spille et instrument
11. Gammel og ulækker
12. Mus og rotter
13. Støvsuge og massere
14. Ansigtsløftning og hårtransplantation
15. Smuk og intelligent
16. Jeg og min kæreste
Begge
Begge er et pronomen og betyder cirka det samme som hver af to. Og det er som regel to af samme slags – på den ene eller anden måde; begge lægger vægten på en lighed. Begge kan være forbundet med et substantiv eller et andet pronomen, og det kan i skrift stå alene. Hvis begge er subjekt sammen med et substantiv, kan det stå som centraladverbium. Hvis begge er subjekt sammen med et pronomen, skal det stå som centraladverbium (eller som adverbium allerførst).
Alene
1. De lignede hinanden: begge var høje og lyshårede og samlede på gamle togbilletter.
2. De to mænd kom hen imod mig. Jeg skød og dræbte begge.
Sammen med pronomen:
3. Vi var begge interesserede i en hurtig handel.
4. Politiet låste dem begge inde.
5. Min moster gav os begge noget at tænke over.
6. Dette klasseværelse er for lille til os begge.
Sammen med et substantiv:
7. Jeg så, at begge drengene var i jakkesæt. = Jeg så, at drengene begge var i jakkesæt 8. Politiet låste begge mændene inde.
9. Hun havde givet begge mændene en lang næse 10. Jeg havde et stort hul i begge lommer
Lav om til pronomen og begge
1. Jeg og min bror har hår i ørerne
2. Båden bliver mere stabil, hvis du og din bror sætter jer ned.
3. Jeg vil give dig og din bror hver ti kroner til en is, hvis I går nu.
4. Han kom til at sidde først den ene og så den anden stol i stykker.
5. Der var en pistol til mig og én til min modstander.
6. Jeg havde to nøgler, men jeg tabte først den ene og så den anden.
7. Jeg sender en invitation til dig og en til din fætter.
8. Han forlod festen klokken 22 og det gjorde hun også.
9. Jeg skulle til Amager og det skulle han også, så vi besluttede at følges.
Begge to og begge dele
Begge to refererer til et sæt af konkrete, bekendte (definite) substantiver eller pronominer – meget tit to personer. Begge to betyder det samme som begge, men er mere talesprogsnært:
1. Der var to øl i køleskabet og jeg skyndte mig at drikke dem begge to.
2. Vi var begge to trætte efter at have løbet.
3. Kan du tage enten kagen eller isen? Jeg kan ikke have dem begge to.
Begge dele betragter to ubekendte (indefinite), utællelige eller abstrakte substantiver, adjektiver eller verber fra en fælles synsvinkel
4. Vi du have kaffe eller te? – Det er lige meget, jeg kan lide begge dele.
5. Vil du have et æble eller en pære. – Begge dele, tak!
6. Du ryger ikke, drikker du eller går du med piger? -‐ Jeg gør begge dele.
7. Er du fuld eller tosset? - Jeg er nok begge dele.
8. Hvad kunne du bedst lide, kagen eller isen? -‐ Jeg kunne godt lide begge dele.
Forskellen på 3 og 8 er, at 3 handler om at bære to hele, konkrete ting (dem) og 8 om et stykke af, eller smagen af en dessert, dvs. noget abstrakt.
Svar på spørgsmålene med begge to eller begge dele
1. Hvilken af bilerne er dine?
2. Vil du giftes med mig, eller vil du bare prøve at få mig med hjem?
3. Bruger du sukker eller fløde?
4. Skal din næste kæreste være rig eller flot?
5. Har du talt med politiet eller ringet til hospitalet?
6. Har du talt med chefen eller hans sekretær?
7. Hvor er de to æbler, der lå i skålen?
8. Skal der mere chili eller mere hvidløg i?
9. Leder du efter noget du har tabt, eller er du bare for fuld til at stå op?
10. Er du ked af det, eller har du hakket løg?
11. Var det kniven eller gaflen, du fik i øjet?
12. Er du til fyre eller til piger?
Lav sætninger med både og/begge to/begge dele - gerne flere eksempler
1. Kartofler og sovs
2. Kartoflerne og sovsen
3. Marilyn Monroe og John Lennon
4. Dig og din stinkende hund
5. Hunde og katte
6. Stå på hænder og danse salsa
7. Flot og køn
8. Lufte hund og fodre børn
9. Skriftligt og mundtligt hjemmearbejde
10. Højre øje og venstre øje
11. A-‐vitamin og D-‐vitamin