• Ingen resultater fundet

Læreridentitet og professionalisme

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Læreridentitet og professionalisme"

Copied!
27
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Læreridentitet og professionalisme

Hafdís Ingvarsdóttir Islands Universitet

(2)

Politiken, d. 25. 2. 2014

Der er meget at være uenige om i uddannelsesdebatten,

men én ting er snart sagt alle

enige om: Det hele starter og

slutter med god undervisning

og dygtige lærere.

(3)

Sigrún Erla Ólafsdóttir, Fréttatíminn, d. 25.mai, 2012 (En islandsk lærer)

Det er megt vigigt at vi selv er bevidste om vores vigtighed for at kunne udføre vores arbejde så godt som muligt. Vores arbejde er et af de aller vigtigste i samfundet. Det ligger i vores hænder at forme

fremtiden. Vi har valgt en stilling der er idealistisk men hvor vi kan gøre forskel; et sjovt men krævende arbejde.

(4)

Tænkeboks

Hvad er vigtigst for dig i din profession som lærer?

Nævn tre ting

(5)

Hvad forskningen har lært os

Den mest effektive

skolereform kommer først og fremmest indefra, fra en profession som er sig bevidst om sin vigtige rolle, sin professionelle identitet samt elevernes og samfundets behov til enhver tid

(6)

Lærerarbejdets dimensioner

 Læreren som menneske

 Lærerens mål og hensigt

 Arbejdskontekst og arbejdsvilkår

 Arbejdskultur

(Sikes 1992)

(7)

Professionalismens tre principper

1. Et dynamisk læringsmiljø 2. Stærk professionalisme

3. Lærere af høj kvalitet

(Bygget på Andy Hargreaves)

(8)

Identitet -Professionalisme

 Identitet er bevidstheden om hvem man er og hvori ens professionalisme består

 Lærerens professionelle identitet: hvordan læreren definerer sig selv over for sig selv og over for sine elever og samfundet

 Identiteten er en meget vigtig del af hvordan læreren tænker og strukturerer sit arbejde

(Bejard et al. 2000, Kelchtermans, 2007)

(9)

Begreber som er vigtige dele af identiteten

Selvrespekt

Hvordan man

vurderer sig selv

(Self-esteem)

Selvværd

(Self-efficacy)

Identitet

(10)

Tænkeboks

Hvordan definerer du din identitet som lærer?

Hvad synes du om dig selv som lærer? Hvor god tror du er? Hvori ligger din styrke?

Hvordan ville dine kolleger beskrive dig?

Hvorfor valgte du at blive lærer, hvor engageret er du?

(11)

Hvorfor er lærerens identitet så vigtig?

Lærerens fornemmelse af egen og professionens

identitet har indflydelse på hvordan læreren fortolker og reagerer på mandater udefra

Politiske budskaber fortolkes, tilegnes eller ignoreres alt efter lærerens identitet (Lasky, 2005)

Hvis en reform ikke er i overensstemmelse med

lærerens identitet og dermed praksisteori ignorerer han/hun den eller finder vej uden om reformen så vidt muligt

(12)

Individuel kapacitet/

kollektiv kapacitet

Kapacitet er en del af identiteten

Hvert individ bringer individuel kapacitet med sig til skolen og klasseværelset

En del af den individuelle kapacitet henviser til

lærerens engagement, lysten til at se sit arbejde som en konstant udfordring og livslang læring

Det gør hun/han bedst i samarbejde med gode kolleger

(13)

Den kollektive kapacitet

En kollektiv kapacitet udvikles hvor lærere arbejder sammen for at opnå de bedste muligheder for deres egen professionelle udvikling og for at kunne bruge deres samlede kapacitet og erfaring til at tage de

“rigtige” beslutninger for deres elever

(14)

Princip 2: Et dynamisk læringsmiljø

Lærerens identiet og praksisteori styrkes bedst i nært sambejde med kolleger. Det foregår i et skabende og lærende miljø

Skolelederens hovedopgave er at opfordre og støtte udviklingen af et sådant miljø

(15)

Et dynamisk læringsmiljø?

Et dynamisk læringsmiljø beror på de to kontroversielle begreber autonomi og samarbejde

Lærernes læring er kompleks bl.a. fordi læreren er både subjektet og objektet i sin egen læring og udvikling

Det mest dynamiske reformarbejde sker i en kultur der værdsætter at lærerne lærer sammen

(16)

Modeller af samarbejdskultur

nkeboks

(17)

Hvad karaktiserer et dynamisk læringmiljø?

Argumenterende og udfordrende diskussioner

Lyst til at arbejde sammen for at udvikle undervisningen

Samarbejde, åbenhed og selvkritik

Samarbejde mellem diverse fag

Tillid og respekt blandt kolleger

Ros og anerkendelse er en del af kulturen og kommer fra skolelederne, kollegerne og eleverne - og

forældrene

(18)

Tænkeboks

Hvordan ville du beskrive miljøet på din skole?

Er det et dynamisk læringmiljø. Hvorfor/

hvorfor ikke?

Kunne det forstærkes?

(19)

Pricip 3 En lærer af høj kvalitet

Er i besiddele af en selvbevisthed, kender sin identitet, kender sin personlige styrke og sine begrænsinger

Har en klar målsætning som han arbejder mod sammen med sine elever

Er åben overfor kritik og udfordringer

Erkender sit ansvar og tager ansvar

(20)

En lærer af høj kvalitet

forts.

Er medvidende om sin identitet og sin praksisteori som er en katalysator for at kunne vokse i sin

profession

Reflekterer over og evaluerer egen undervisning

Bruger aktionsforsking for at lære mere om sin egen praksis og for at dokumentere sit arbejde

(21)

Lærere af høj kvalitet

forts

.

 Betragter aldrig sig selv og sin profession som umyndig eller undertrykt

 Nærer anseelse og respekt for sin profession

 Ser muligheder i enhver situation

(22)

At vokse i sin gerning

Det er altafgørende for skolernes udvikling , hvordan lærerprofessionen selv definerer sin

professionalisme og sin identitet

Hvis vi har lyst til at vokse i vores gerning er der to steder vi først og fremmest skal besøge:

1.Det indre selv hvor al god undervisning stammer fra

2.Vores fælleskab af kolleger fra hvem vi kan lære mere om os selv og vores undervisning

Lærerne må selv tro på sin vigtighed og vise hvor værdifuld en god lærer er for samfundet som helhed

(23)

Tænkeboks

Hvad har du gjort for at vise hvor værdifuld du er for din skole?

Hvad gør din skole eller skolerne i din kommune for at forældre og andre nøglepersoner blive mere bevidste om hvor godt arbejde din skole udfører?

Kunne I eventuelt gøre noget andet/mere?

(24)

Vejen fremad

En skole har brug for stadig at udvikle sin praksis og nye

færdigheder – fordi samfundet og samtidig kompetencekravene ændrer sig

Ændringer i praksis og krav på ændringer må primært komme inde fra ellers får de aldrig den nødvendige slagkraft

Derfor har vi brug for stærk professionalisme der beror på lærerens autonomi, samarbejde og selv-evaluering

For at imødekomme disse udfordringer har lærere brug for støtte og opbakning følelsesmæssigt såvel som fagligt fra

(25)

En professionel

er sig bevidst om sin professisonelle identitet

respekterer sit arbejde

taler om det på en professionel måde

husker at rose kollegerne - og sig selv

er stolt over at have valgt den livsopgave at være lærer

(26)

Hvorvidt og hvor godt et

reformarbejde lykkes beror på hvordan lærerne tænker og gør

Så enkelt er det

(Fullan, 1982)

(27)

Tak for i dag

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

at indføre parameteren forvent- ning om koreference er vi blevet sat i stand til at skelne mellem de prototy- piske refleksive situationer, de situationer der altid markeres med

Artiklen belyser, hvordan elever med svag skoletilknytning oplever deres skoledeltagelse, og hvordan eleverne forstår de tiltag, der organiseres for at fremme deres

positionen af tale og fortælling - brugen af lange passager med direkte tale uden afb ry delse, så hurtige skift mellem disse, så blot en enkelt sætnings direkte tale skudt

Deres forklaringer på, hvorfor de ikke måler deres blodsukker, handler altså om langt mere end praktiske udfor- dringer, nåleskræk eller økonomi.. Relationen til lægen er en kompleks

Stort generelt kendskab til HD hos arbejdsgiver Stort generelt kendskab til HD blandt erhvervsaktive HD har godt, positivt image i Danmark HD har godt, positivt image internationalt

Der har også været et markant fald i antallet af sager, som er behand- let i Konkurrenceankenævnet. Konkurrenceankenævnet har historisk behandlet sager afgjort af

Hvis det var sandt at populationsmiddelværdien for Vægt var lig med 1600 (nulhypotesen), og vi gentog stikprøven mange gange, ville sandsynligheden for at få en værdi for

Adjunkt Thomas Enemark Lundtofte fra Syddansk Universitet og lektor Stine Liv Johansen fra Aarhus Universitet, diskuterer, med udgangspunkt i en interviewbaseret undersøgelse med