Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt &

Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret.

Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

Den dansk-tydske Krig 1864.

U d g iv e t a f

G e n e r a ls ta b e n .

1 . D e l .

Kjøbenhavn.

Trykt hos J. H. S c h u l t z . 1 8 9 0 .

Indhold.

In d le d n in g .

A. Krigens politiske Forhistorie.

Sid

C o n stitu tio V a ld e m a r i ... 1.

K e is e r S igism u n d s V o ld g ift ... ... 2.

P r iv ileg ie r n e a f 14 6 0 ... ... 3.

H ertu g d ø m m ern es D e l i n g ... 4.

S le sv ig in k o r p o r e re s i D a n m a r k ... 5.

S le sv ig s F o r t y d s k n in g ... 6.

F o r d r in g e rn e om e t S l e s v i g h o l s t e n ... 7.

D e t a a b n e B r e v a f 1 8 4 6 ... 8.

O p røret i H ertu g d ø m m ern e; K rig en 1 8 4 8 — 5 0 ... 8.

H o ls te n b e s æ tte s a f ø ste r r ig sk e o g p r e u ss isk e T r o p p e r ... 9 .

O v er e n sk o m ste n i 18 5 1 — 5 2 ; H o ls te n røm m es a f d e ø s te r r ig s k e o g p r e u s s is k e T r o p p er ... 1 0 . L o n d o n n e r -T r a k ta te n a f 8 d e M ai 1 8 5 2 ... 11.

F o rh a n d lin g er om e n F æ lle sfo r fa tn in g fo r M o n a r k i e t ... 12.

D e n a b so lu te H e l s t a t ... 13.

D e n k o n stitu tio n e lle H e l s t a t ... 14.

F o r b u n d sb e slu tn in g a f 11te F e b r u a r 1 8 5 8 ... 15.

F æ lle sfo r fa tn in g e n o p h æ v e s for H o ls te n s o g L a u e n b o r g s V e d k o m m e n d e ... 16.

F o r b u n d sb e slu tn in g a f 7de F eb ru ar 1 8 6 1 ... 17.

U n d e rh a n d lin g e r m ed de ty d sk e S to rm a g ter om d e t h o ls te n s k e S p ø r g s m a a l... 17.

K u n d g jø r else a f 3 0 te M arts 1 8 6 3 ... 20.

F o r b u n d sb e s lu tn in g a f 9 d e Ju li 18 6 3 ... 21.

F o r b u n d sb e slu tn in g a f 1 ste O k to b er 1863 ... 23.

U d k a st til en F æ lle sfo r fa tn in g for D an m ark o g S l e s v i g ... 23.

T h ro n sk ifte t ... 25.

F æ lle sfo r fa tn in g e n for D an m ark og S le s v ig s ta d fæ s te s den 18d e N o v e m b e r ... 25.

K u n d g jø relsen a f 3 0 te M arts s æ tte s ud a f K r a f t ... 2 6 . F o r b u n d se x e k u tio n e n b e b u d e s i v æ r k s a t ... 26.

D e n d a n sk e R e g je rin g b e slu tte r a t røm m e H o lsten . — F o r h a n d lin g e r om N o v e m b e r - fo rfa tn in g en s T ilb a g e ta g e ls e ... 27.

P r e u sse n o g Ø sterrig afb ryd e d e n d ip lo m a tisk e F o r b in d e lse m ed D a n m a r k ... 3 0 .

B. Krigens militære Forhistorie.

Første Afsnit: Perioden 1851— Efteraaret 1863.

H æ r e n . Side

G ru ndtræ k a f A rm eep la n en a f 1 8 4 2 ... 31.

K r ig sr e se r v e n og F o r stæ r k n in g e n ... 3 3 . F o r s k je llig e I n s t i t u t i o n e r ... 3 4 . E rfarin ger m ed H e n sy n til H æ rp la n en , in d h ø sted e u n d er K rig en 1 8 4 8 — 5 0 ... 3 4 . 1 8 5 1 - 6 0 ... 3 6 . L o v u d k a st til o r g a n isa to r isk e B e s te m m e ls e r for L a n d k rig s m a g t e n . . . . 36.

F o r a n s ta ltn in g e r for a t frem m e D o u b le r in g e n s G j e n n e m f ø r e ls e ... 3 7 . R e s e r v e b e fa lin g sm a n d s -In s titu tio n e n in d føres v e d In fa n te r ie t... 38.

1861 ... 40.

D e lv is M o b ilis e r in g ... 40.

A fd elin g ern e b r in g e s tilb a g e p a a ord in æ r T j e n e s t e s t y r k e ... 42.

1 8 6 2 ... 42.

E n fo ra n d ret T je n e s te tu r n u s fo r e s la a s fo r I n f a n t e r i e t ... 42.

E n fo ra n d r et T je n e s te tu r n u s b e fa le s fo r A r tille r ie t... 43.

R e s e r v e b e fa lin g sm a n d s-In s titu tio n e n in d fø res for K a v a le r ie t og A r ­ tille r ie t ... 44.

U d d a n n e lse a f R e s e r v e læ g e r , R e se r v e d y r læ g e r og R e se r v e -I n ten d an tu r- a s s is t e n t e r ... 44.

T r o p p e sa m lin g v e d S l e s v i g ... 4 4 . 18 6 3 ... 4 4 . F r e m g a n g sm a a d e n v e d D o u b le r in g i T ilfæ ld e a f M o b i li s e r i n g ... 44

E n e g e n H æ r a fd elin g b e fa le s d a n n e t a f d e t M a n d sk a b , som rekru- te r e s fra H o ls te n o g L a u e n b o r g ... 45.

A n d re m ilitæ re F o r a n s t a lt n in g e r ... 45

O b erst L u n d b y e K r ig s m i n i s t e r ... 47.

T r o p p e sa m lin g v e d S l e s v i g ... 4 8 . S k y t s e t s U d v i k l i n g i d e n o m h a n d l e d e P e r i o d e . H a a n d s k y t s e t ... 4 9 . D e t sv æ r e S k y t s ... 5 6 . B e f æ s t n i n g s v æ s e n e t . E rfa r in g e r m ed H e n sy n til B e fæ stn in g e r n e s N ø d v en d ig h ed , in d h e n te d e u n d er K rig e n 18 4 8 — 5 0 ... 65.

K o m m issio n sb e tæ n k n in g a f 3 0 te Juni 1851 ... 66.

F o r s la g fra I n g e n ie u r k o r p se t a f 2 9 d e M arts 1 8 5 3 ... 6 7 . K o m m issio n sb e tæ n k n in g a f 9 d e J a n u a r 1857 ... 68.

S k r iv e lse fra K r ig s m in is te r ie t til I n g e n ieu rk o rp se t a f 2 6 d e M ai 1 8 5 7 . 70. F o r s la g fra I n g e n ie u r k o r p se t i A n le d n in g a f K r ig sm in iste r ie ts S k r iv e lse a f 2 6 d e M ai 1 8 5 7 ... 73.

L o v u d k a st a f 15d e J a n u a r 1 8 5 8 om B e f æ s t n i n g s a n l æ g ... 74.

K jø b e n h a v n s S ø b e fæ s tn in g g je n n e m fø r e s ved L ov a f 3 1 te M arts 1 8 5 8 75. A n læ g a f feltfo r tifik a to r isk N a tu r b e s l u t t e s ... 75.

B e fæ stn in g sa r b e id e r i 1861. B e v illin g e r d e r t i l ... 7 6 . B e fæ s tn in g ss a g e n s v id e re U d v ik lin g i 1 8 6 2 — 6 3 ... 77.

D a n n e v i r k e s t i l l i n g e n .

C entrum a f D a n n e v ir k e stillin g e n 1 8 6 1 ... 8 0 . C en tru m a f D a n n e v ir k e stillin g e n 1 8 6 2 — 6 3 ... 83.

V e n s tr e F lø i a f D a n n e v ir k e s tillin g e n 1 8 6 1 ... 8 3 . V e n s tr e F lø i a f D a n n e v ir k e stillin g e n 1 8 6 2 — 6 3 ... 84.

H ø ire F lø i a f D a n n e v ir k e s tillin g e n 1861 ... 85.

H ø ire F lø i a f D a n n e v ir k e s tillin g e n 1 8 6 2 — 6 3 ... ... ... 8 6 . D y b b ø l s t i l l i n g e n ... 8 6 . D y b b ø ls tillin g e n o g A ls 1 8 6 1 ... 8 7 . D y b b ø lstillin g e n o g A ls 1 8 6 2 — 6 3 ... 88.

F r e d e r i c i a .

F r e d e r ic ia 1861 ... ... 8 8 . F r e d e ric ia 1 8 6 2 — 63 ... 89.

Side

F l a a d e n.

L o v u d k a st a f 1851 a n g a a e n d e F la a d e n s S tø r r e ls e m. m ... ... 89.

U d v ik lin g e n a f F la a d e m a te r ie lle t i A a r e n e 1 8 5 2 — 57 ... 9 0 . K o m m issio n sb e tæ n k n in g a f 1 9 d e N o v e m b e r 1857 . . ... 92.

P a n d s e r s k ib e n e s F r e m k o m s t ... 93.

F ly tn in g a f O r lo g s v æ r f t e t ... 9 5 . U d ru stn in g en i 1861 ... 9 5 . A n sk a ffelse a f P a n d s e r b a tte r ie t R o lf K r a k e ... 9 7 .

T i l b a g e b l i k over Ud v i k l i n g e n i P e r i o d e n 1851 ^— E f t e r^-

aaret 1863.

H æ ren ... 97.

B e f æ s t n in g s v æ s e n e t ... ... 106.

F l a a d e n ... 111.

Andet Afsnit: Efteraaret 1863 til Krigens Udbrud.

E f t e r a a r e t 1 8 6 3 : H æ r e n s M o b i l i s e r i n g p a a b e g y n d e s . R ø m ­ n i n g e n a f H o l s t e n . K r i g s f o r b e r e d e l s e r t i l s ø s .

K u n d g jø r else fo r A rm een a f 2 1 d e S e p te m b e r 1864. F o r sk je llig e m ili­

tæ re F o r a n s t a lt n in g e r ... 112.

D e lv is M ob iliserin g a f H æ r e n ... 11 4 . F o r e lø b ig O rg a n isa tio n a f de h ø ie r e K o m m a n d o er den 2 2 d e O k to b e r . 115.

O v e r v e ie lse r om F o r a n sta ltn in g e r v e d in d træ d en d e K r ig sb e r e d sk a b . . 116.

K o n g C h r i s t i a n d e n 9 d e s T h r o n b e s t ig e ls e ; d en m ilitæ re S itu a tio n 117.

H æ r e n s U d fo ld n in g ... 118.

In fa n te r ie t ... 118.

K a v a l e r i e t ... 12 0 . A r t ille r ie t ... 121.

In g e n ieu rtr o p p e r n e ... 12 3 . O p rettelse a f d e i K rig n ø d v en d ig e I n s titu tio n e r m m ... 124.

A rm een s O p m a r c h e ... ... 124.

F o r b u n d s e x e k u t i o n e n . D e d a n s k e T r o p p e r r ø m m e H o l s t e n 127.

D e n d a n sk e H æ rs S tillin g s id s t i D e c e m b e r ... 134.

Side D e o rd in æ re U d r u stn in g e r tils ø s i A a r e t 1 8 6 3 ... 13 7 . M a te r ie lle t v ed in d træ d e n d e F r e d s b r u d ... 138.

P e r s o n e l l e t ... 139.

V æ r n e p lig tig t B e f a lin g s p e r s o n a le ... 139.

V æ r n e p lig tig t M a n d s k a b ... 140.

M arin en s fø r ste K r ig s u d r u s tn in g e r ... 140.

U o v e r e n s s te m m e lse im ellem K rig s- o g M arin em in isteriet i A n led n in g a f T r a n s p o r tv æ s e n e ts O r d n in g ... 141.

T r o p p e t r a n s p o r te r ... 144.

A s s ista n c e a f p r iv a te S k ib e v e d T r o p p e t r a n s p o r t e r n e ... 144.

F o r tsa tte K r ig s u d r u s t n in g e r ... 145.

H eim d a ls o g T h o r s R e k o g n o s c e r in g a f S w in em iin d e B u g te n ... 146.

B e v illin g e r til M a r in e n i K rig sø iem ed ... 148.

J a n u a r 1864: H æ r e n s M o b i l i s e r i n g f o r t s æ t t e s . H æ r e n i D a n n e v i r k e s t i l l i n g e n . K r i g s f o r b e r e d e l ­ s e r t i l s ø s . N y S a m m e n sæ tn in g a f H æ r e n ... 149.

In d k a ld e lse a f F o r s tæ r k n in g s m a n d s k a b ... 150.

I n f a n te r ie t ... 150.

K a v a le r ie t ... 152.

A r t i l l e r i e t ... 154.

In g e n ie u r tr o p p e r n e ... 156.

M ilitæ r a r b e id e r e ... 158.

D e t h o ls te n s k e G e n d a r m e r i... 15 9 . A n ta g e ls e a f U d læ n d in g e som F r i v i l l i g e ... 1 5 9 . M u n d e r in g s v æ s e n e t... 159.

T r a in e t ... 160.

O verk om m an d oen o v e r d e n a k tiv e A rm ee o v e r d r a g es G en e r a llie u te n a n t d e M e z a ... 160.

K o n g en b e s ø g e r H æ r e n ... 161.

D a n n e v ir k e s tillin g e n s B e s æ t t e l s e ... 162.

A r m e en s D islo k a tio n i M id ten a f Ja n u a r ... 162.

D ir e k tiv e r fo r D iv isio n e r n e : 1. D i v i s i o n ... ... 1 6 . 2. D iv is io n ... ... 166.

3. D i v i s i o n ... 167.

D iv isio n e r n e s D i s p o s it io n e r ... 167.

D a n n e v ir k e stillin g e n s a r tille r istisk e A rm erin g ... 168.

D a n n e v ir k e s tillin g e n s fo rtifik a to risk e A r m e r i n g ... 169.

I s n in g s a r b e id e r ... 174.

F o r tsa tte K r ig s u d r u stn in g e r t i l s ø s ... ... 175.

F o r a n sta ltn in g e r til a t op b rin ge fje n d tlig e H a n d e lssk ib e i frem m ed e F a rv a n d e v e d en K rig s U d b r u d ... 177.

T i l b a g e b l i k o v e r K r i g s f o r b e r e d e l s e r n e i P e r i o d e n f r a E f t e r - a a r e t 1 8 6 3 t i l K r i g e n s U d b r u d ; T i l s t a n d e n v e d K r i g e n s

U d b r u d . H æ ren .

I n f a n t e r i e t ... 178.

K a v a l e r i e t ... 182.

A r tille r ie t ... 184.

In g e n ieu rtr o p p e r n e ... 186.

G e n e r a lsta b e n ... 18 6 . I n d k v a rte rin g sfo rh o ld e n e ... 187.

I n t e n d a n t u r e n ... 189.

B e fæ s tn in g s v æ s e n e t ... 189

F l a a d e n ... 190.

C. De Allieredes Stridskræfter.

D e n p r e u s sisk e F l a a d e ... 194.

M arin en s P e r s o n e l ... 195.

F la a d e n s U d ru stn in g sp la d s, S a m lin g sp u n k t o g O p e r a tio n sb a sis . 195. F la a d e n s M o b iliserin g ... 196.

D e n ty d sk e A r m e es O pm arch e ... 198.

P r e u s s e n træ ffer y d e r lig e r e F o r a n s ta ltn in g e r ... 198.

Side

K rig e n 1864,

F rem ryk n in g m od E j d e r e n ... 2 0 3 . B e g i v e n h e d e r n e p a a d a n s k S i d e u m i d d e l b a r t f ør F r e d s b r u d e t ... 204.

In stru x a f 1 3 d e J a n u a r for d e n k o m m a n d e r e n d e G en era l ... 20 5 . N y e D ir e k tiv e r fo r D i v i s i o n e r n e ... 2 0 7 . T y d sk O pfordring t il R ø m n in g a f H e r t u g d ø m m e t ... 2 1 1 . F o r a n sta ltn in g e r i A n le d n in g a f d e t fo r e s ta a e n d e U d b ru d a f F je n d t­ lig h e d e r n e ... 211.

Forsvaret af Danne virkestillingen.

V o re T ro p p ers S tillin g d e n 1 ste F e b r u a r A f t e n ... 21 7 .

V e n s tr e F l ø i ... 2 1 7 .

C e n t r u m ... 2 1 8 .

D a n n e v ir k e s tillin g e n s R e s e r v e ... 2 2 0 . D e A llie r e d e s S tillin g d en 1 ste F e b r u a r A f t e n ... 223.

2 d e n F e b r u a r . K a m p e n v e d M y s u n d e ... 2 2 3 . D e A llie r e d e s D i s p o s it i o n e r ... 223.

S tillin g e n v e d M y su n d e ... 224.

K am p en v ed M y s u n d e ... 2 25.

F o r h o ld e n e i D a n n e v ir k e stillin g e n s C e n t r u m ... 23 1 . F o r h o ld e n e p a a h ø ir e F l ø i ... 2 3 2 . K a m p b er e d sk a b e t i C e n tr u m ... 2 32.

D e A llie r e d e s S tillin g d e n 2 d e n F e b r u a r A f t e n ... 232.

3 d ie F eb r u a r . K a m p e n v e d O v e r S e l k o g J a g e l ... 2 34.

R e k o g n o sc e r in g fra v o r S i d e ... 234.

II. K o r p s ’s F r e m r y k n in g ... 235.

K a m p en v e d O ver S e l k ... 236.

K a m p en om K o n g sh ø i ... 2 37.

K a m p e n s F o r t s æ tt e ls e in d u n d er D a n n e v ir k e V o l d ... 238.

K am p en v e d J a g e l ... 240.

K am p en i C entrum o v e r v æ r e s a f H s. M aj. K o n g e n ... 2 44.

B e tr a g tn in g e r til K a m p en d en 3 d ie F e b r u a r ... 24 4 . R e s u lta te t a f K a m p en d e n 3 d ie F e b r u a r ... 2 45.

F o r h o ld e n e p a a fje n d tlig S id e d en 3 d ie F e b r u a r A f t e n ... 247.

S a m m en k o m sten i H a h n en k ru g ... 2 47.

K o n g e n s A fr e ise fra H æ ren . — K o n se ilsp r æ s id e n te n u d ta ler sin fu ld e T illid t il O verk om m an d oen , lig e g y ld ig h v ilk e n B e slu tn in g d e n m a a tte f a t t e ... 2 4 9 . 4 d e F e b r u a r ... 251.

O v erk o m m a n d o en in s p ic e r e r S tillin g e n i C e n t r u m ... 25 2 . G e n e r a l d e M eza sa m m e n k a ld e r e t K r i g s r a a d ... 253.

K rig sr a a d sp r o to k o llen s O rd ly d ... 25 7 . F o r h o ld e n e p a a fje n d tlig S id e d e n 4 d e F e b r u a r ... 2 61.

5 te F e b r u a r ... 2 6 3 . F o r b e r e d e n d e S k rid t til T ilb a g e to g e ts U d f ø r e l s e ... 263.

B e tr a g tn in g e r til F o r s v a r e t a f D a n n e v ir k e s tillin g e n ... 265.

F o r h o ld e n e p a a fje n d tlig S id e d e n 5 te F e b r u a r ... 2 6 7 .

Tilbagetoget fra Dannevirke.

O rd rerne for A fm a rc h e n :

V e n str e F l ø i ... 268.

C e n t r u m ... 2 6 8 . . H ø ire F l ø i ... 2 6 9 . J e r n b a n e to g e n e b e n y tte s i k k e ... 27 0 . T ilb a g e m a r c h e n tiltræ d es d e n 5 te F e b r u a r A f t e n ... 2 7 0 . A fm arch en fra v e n str e F lø i ... 2 7 1 . P o s itio n s s k y ts e t p a a v e n str e F l ø i ... 2 7 3 . A fm a rc h e n fra C e n t r u m ... 2 7 3 . P o s itio n s s k y ts e t i C e n tr u m ... 2 75.

Side A fm arch en fra h ø ir e F lø i ... ... 277.

P o s itio n s s k y ts e t p a a h øire F lø i ... 2 77.

H o v e d k v a r te r e ts O p b ru d ... 278.

6 te F e b r u a r ... 279.

E fte r r e tn in g om R ø m n in g en n a a e r H o v e d s t a d e n ... 279.

H æ ren i o g om F le n s b o r g ... ... ... 28 0 . A r r ier e g a r d e n s M arch e ... 282.

II. (østerrig sk e) K o r p s’s F r e m r y k n in g m od F l e n s b o r g ... 28 3 . V or A rriereg a rd e in d ta g er F æ g tn in g s s tillin g ... 283.

7d e B rig a d e m ed 2 K a n o n e r sk a l d an n e A r r ie r e g a r d e ... 28 4 .

K a m p e n v e d S a n k e l m a r k ... 285.

O v erk om m an d oen s D isp o sitio n e r i E fte r m id d a g s tim e r n e ... 2 9 2 . D isp o sitio n for A fm a rch en fra F le n s b o r g d en 7 d e F e b r u a r ... 29 5 .

D e A llie r e d e den 6 te F e b r u a r ... 2 9 6 .

7d e F eb r u a r ... 2 97.

A fm arch en fra F le n s b o r g og O m e g n ... 298.

1 ste D iv isio n sk a l d an n e A r r ie r e g a r d e ... 2 9 9 . H æ ren s G ros n a a e r A l s ... 301.

1 ste D iv isio n b e s æ tte r D y b b ø ls t illin g e n ... 3 0 1 .

B e tr a g tn in g e r til T i l b a g e t o g e t ... 3 0 2 .

D e A llie r ed e den 7d e F e b r u a r ... .... 305.

8 d e F e b r u a r ... 3 0 5 . G en era l L ü ttic h a u o v e r ta g e r O v e r k o m m a n d o e n ... 3 0 5 A lle r h ø ie ste P ro k la m a tio n til H æ r e n ... 3 0 5 B e g iv e n h e d e r n e i S u n d ev ed o g paa A ls ... 3 0 7 . B e g iv e n h e d e r n e ved 4 d e D i v i s i o n ... 3 0 7 . F o r h o ld e n e p a a fjen d tlig S i d e ... 30 8 . 9 d e F eb ru a r ... 3 0 9 . B eg iv e n h e d e r n e i S u n d e v ed o g p a a A l s ... 3 09.

B e g iv e n h e d e r n e ved d en n ø rrejy d sk e G ræ n d se ... 3 1 0 . F o r h o ld e n e p a a fje n d tlig S i d e ... 3 10.

10de F eb ru a r ... 3 1 0 .

B e g iv e n h e d e r n e i S u n d ev ed o g p a a A ls ... ... 3 1 0 . F jen d tlig e R e k o g n o s c e r in g e r ... 311.

B e g iv e n h e d e r n e v e d d e n n ø r r e jy d sk e G r æ n d s e ... 3 12.

B e g iv e n h e d e r n e p a a fje n d tlig S i d e ... 3 1 3 .

Tillæg.

K r i g s m i n i s t e r e n s F o r h o l d o v e r f o r G e n e r a l l i e u t e n a n t de Me z a e f t e r d e n n e s A n k o m s t t i l K j ø b e n h a v n . . . 3 1 4

Bilag.

B ila g 1. O v ersig t o v e r d e i H æ rp lan en a f 1842 fo re ta g n e større F ora n d rin g er in d til F o r a a r e t 1851 sam t over H æ ren s F o r m a tio n o g D is lo k a tio n til sid stn æ v n te T id sp u n k t.

2. U d d rag a f S k y d e ta b e lle r n e for rifled e F o r la d e k a n o n e r sam t for g la tte K a n o n er, som p a a v o r S id e kom til A n v e n d e lse i K rigen 1864.

— 3 O v ersig t o v e r F la a d e n s M a teriel o g P e r s o n e l i A a r e t 1851.

— 4. O versigt o v e r in d k a ld e ls e til E x e r c er tid i P e r io d e n 1851— 63.

— 5 . U d d ra g a f M o tiv e r til L o v u d k a s te t a f 15d e J a n u a r 1858 a n g a a e n d e K jø b en ­ h avn s B e fæ stn in g m od S ø sid e n o g om P r o je k te r in g a f B e fæ stn in g sa n læ g p a a fo r sk je llig e P u n k te r a f M on ark iet.

— 6. O v ersig t o v e r H æ ren s D is lo k a tio n m ed io O k to b er 18 6 3

— 7. O v ersig t o v e r H æ ren s S a m m e n sæ tn in g i H en h o ld til K u n d g jø r else for A rm een af 2 2 d e O k tob er 1863.

— 8. M em oire a f 1 2 te O k tob er 1863, u d a r b e id e t a f D ir e k tø r e n for K om m an d oen , M ajor a f G e n e r a lsta b e n A n k jæ r, o g a f C h efen for A r m e en s In ten d a n tu r,

G en era lk rig sk o m m issæ r v S ch m id ten .

— 9. S a m m en sæ tn in g a f S ta b e o g R e g im e n te r m. m. i H en h o ld til de i 1 8 6 3 — 64 g iv n e M o b iliser in g sb e ste m m e lse r .

— 10. O rdre de b a ta ille for de s a c h s is k e og h a n n o v e r a n s k e F o r b u n d se x e k u tio n s - trop p er.

— 11. O v ersig t over F la a d e m a te r ie lle t i E fter a a r e t 1863.

— 12. O v e r sig t o v e r M arin en s f a s t e P e r so n e l i E fter a a r e t 1863.

— 13. H æ ren s S a m m en sæ tn in g i H en h o ld til K u n d g jø r e lse for A rm een a f 2 5 d e D e ­ c em b er 1863.

— 14 O v ersig t over M u n d erin g su d ru stn in g en u n d e r M o b iliserin g en .

— 15. O v ersig t o v e r T ilv e ie b r in g e ls e n a f T ra in u n d er M o b iliserin g en

— 16. O rdre d e b a ta ille d en 1 s te F e b r u a r 1 8 6 4 fo r d en v ed D a n n e v ir k e sa m le d e d a n sk e H æ rstyrk e.

— 17. G en e r a llie u te n a n t d e M e za s D a g sb e fa lin g ti) H æ ren a f 7de J a n u a r 1864.

— 18. O versigt o v e r de fra E fte r a a r e t 18 6 3 til K rig en s U d b ru d u d førte (e lle r i a lt F a ld p a a b e g y n d te ) In g e n ieu ra r b e id e r tillig e m e d d en for V æ r k e rn e p a a r e g n e d e o g d en ved K rig en s U d b ru d tils te d e v æ r e n d e M on terin g m ed P o s itio n s s k y ts -

— 19. L iste ov er u d ru sted e S k ib e u m id d elb art forin d en K rig en s U dbrud.

— 2 0 . O rdre d e b a ta ille for d e n a llie r e d e p r e u ssis k -ø ste r r ig s k e H ær.

— 21. S p e c ie l O rdre d e b a t a ille for 1. K orp s.

— 22. G en era lfeltm a rsk a l W r a n g e ls S k r iv e ls e til G en era l de M eza a f 3 0 te Jan u ar 18 6 4 sa m t G en era l de M ezas S v a r sk r iv e ls e a f 3 1 te J a n u a r 1864.

— 2 3 . R e g im e n ts-, A fd e lin g s- o g U n d e r a fd e lin g s c h e fe r v e d d e n v e d D a n n e v ir k e sa m le d e H æ r sty r k e .

— 2 4 . O versigt o v e r H æ r e n s S ty rk e a f K o m b a tta n ter p a a K r ig s s k u e p la d se n d en 1 s te F eb r u a r

— 2 4.2 O v ersig t over H æ ren s S ty r k e a f N o n k o m b a tta n ter p a a K r ig s s k u e p la d s e n den 1 s te F e b r u a r .

— 24.3 O v ersig t o v er A n ta lle t a f H e s te v ed H æ r e n p a a K r ig ssk u e p la d sen d e n 1 s te F eb ru a r.

— 25. T a b sliste for F æ g tn in g e n v e d M y su n d e d en 2 d e n F e b r u a r 1864.

— 2 6 . T a b sliste fo r F æ g tn in g e n v ed S e lk , K o n g sh ø i o g J a g e l d e n 3 d ie F e b r u a r 1864.

— 27. O rd rern e til T ilb a g e to g e t fra D a n n e v ir k e .

— 28. T a b s lis te for F æ g tn in g e n ved S a n k elm a rk d e n 6 te F eb ru ar 1864.

— 29. T a b sliste fo r T ilb a g e to g e t fra D a n n e v ir k e d en 6 te o g 7d e F eb ru a r 18 6 4 (in k l.

K am p en e u n d er d ette).

B ila g 30. T a b sliste for F æ g tn in g e n ved T ø r v e m o se g a a r d d e n 10de F eb r u a r 1864.

— 31. A k tsty k k er v e d r ø r en d e K r ig sm in iste r ie ts F o r h o ld lig e o v e r fo r G en er a llie u te n a n de M eza efter S id stn æ v n tes H je m k a ld e ls e til K jø b e n h a v n .

Kaart og Skizzer.

1. K a a rt over den sy d lig e D e l a f S le sv ig i 4 B la d e m ed A n g iv e ls e a f D a n n e v ir k e - og D y b b ø lstillin g e n i 1864.

2. O v ersig tsk a a rt ov er H o lste n o g L a u e n b o r g .

3. O v er sig tsk a a r t over H æ r e n e s g je n sid ig e S t illin g den 3 1 te Jan u ar A ften . 4. S k iz z e o v e r T e r r a in et v e d M ysu n d e.

5. S k iz z e ov er T e r r a in et ved O ver S elk . 6. S k izze ov er T e r r a ii.e t ved S a n k elm a rk .

A. Krigens politiske Forhistorie.

Efterat Kong Niels i Aaret 1115 havde forlehnet sin Brodersøn Knud Lavard med Hertugdømmet i Jylland, d. v. s. den største Del af Sønderjylland, styredes dette Danmarks vigtigste Kronlehn i Re­

gelen af dennes Efterkommere, forsaavidt som de ikke bleve Konger, uden at Kronen dog nogensinde indrømmede dem arvelig Adkomst dertil. Efterat Kong Abel var dræbt (1252), blev hans Broder Kri­

stoffer valgt til Konge; hans Søn Valdemar blev 1254 forlehnet med Hertugdømmet, og fra nu af beherskedes dette med nogle Afbrydelser af Abels Slægt, indtil den uddøde (1375). Kun een af denne Slægt, den umyndige Valdemar Erikssøn, blev i Aaret 1326 sat paa Dan­

marks Throne af sin Morbroder, Grev Geert af Holsten, som lod den unge Konge overdrage sig Hertugdømmet. Ved denne Leilighed skal det 12aarige Barn have udstedt den saakaldte Constitutio Valdemari, ifølge hvilken Sønderjylland ikke maatte forbindes under samme Her­

sker med Danmarks R ig e ; men selv om dette noget mistænkelige Dokument er ægte*), kan man vel neppe tillægge en Bestemmelse, som ikke nogensinde har havt Følger, nogen Betydning**). Allerede 4 Aar efter traadte Valdemar Erikssøn tilbage i sin tidligere Stilling som Hertug i Sønderjylland.

Uheldigvis uddøde den kongelige Linie samme Aar som den hertugelige (1375), og i de nærmest følgende Aar lykkedes det de

*) S e W erlau ff: Om C on stitu tio Y a ld em a ri i A n fcislesvigh olsten sk e F r a g m e n te ^ H . 7.

K io b e n h a v n 1848.

**) E n d o g d en s le s v ig h o ls te n s k s in d e d e P r o fe sso r F a lc k sig e r i „S am m lu n g d er w ic h ­ tig s te n U rk u n d e n “ 1847, E in l. S . V I I : „D ie U rk u n d e k a n n sch w erlich a ls ein die s ta a ts r e c h tlic h e n V e r h ä ltn isse D ä n em a r k s und S c h le sw ig s b estim m e n d e r V ertrag a n g e se h e n w e r d e n “.

C onstitutio V aldem ari.

1

holstenske Grever at tilrive sig hele Sønderjylland. 1386 modtog eH af dem, Gerhard den 6te, Forlehningen som Hertug af den danske Konge Oluf. Hertugdømmet, som fra nu af sædvanlig kaldtes „Sles- v iga, kom til at omfatte Nordfrisland og Ærø, som hidtil ikke havde hørt til det. Men allerede 10 Aar efter vilde Hertug Gerhard ikke vedkjende sig sine Lehnsforpligtelser ligeoverfor den danske Krone, og efter hans Død kom det til aaben Krig imellem den danske Konge, Erik af Pommern, og Gerhards Søn Henrik. 1418 erklærede Danehoffet i Nyborg Lehnet for hjemfaldet til Kronen, og da man efter nogle Aars Krig var bleven enig om at tage Keiser Sigismund til Voldgiftsmand, dømte denne (1424), at Hertugdømmet Sønder­

jylland efter uimodsigelige Vidnesbyrd var et dansk Lehn, et Land med dansk Ret, Sprog og Fortid, og at Greverne ingensomhelst retslig Adkomst havde til det; dets Bortgivelse som Lehn tilkom udelukkende Kongen og Riget.

Men uagtet Grev Henrik selv havde underkastet sig Keiserens Voldgift, vilde han og hans Brødre ikke anerkjende hans Dom, og Krigen udbrød paany. Kong Eriks Dygtighed svarede ikke til hans Iver for Sagen, og da Hansestæderne understøttede Greverne, maatte han gaa ind paa en Stilstand (1435), ved hvilken enhver be­

holdt hvad han havde in d e: Kongen Haderslev og Ærø, Grev Adolf, den eneste af Brødrene, der endnu var i Live, det øvrige Slesvig. Om Retsforholdet var derved intet afgjort; men efterat Erik af Pommern var bleven afsat (1439), indrømmede det danske Rigsraad og den nye Konge, Kristoffer af Bayern, Grev Adolf alt hvad han forlangte.

Haderslev og Ærø aftraadtes til ham, og Slesvig blev erklæret for et arveligt L ehn; Aaret efter modtog Grev Adolf Forlehningen som Hertug.

Den barnløse Hertug Adolf, Grev Geerts sidste mandlige Efter­

kommer, ønskede at efterlade sine Lande til sin Søstersøn, Grev Christian af Oldenborg; men da han 1448 fik denne valgt til Konge af Danmark, lod han ham i Forveien udstede et Revers, ifølge hvilket Christian anerkjendte den ovenfor nævnte Bestemmelse i Constitutio Valdemari, ifølge hvilken Sønderjylland ikke maatte forbindes under samme Hersker med Danmarks Rige. Ikke desto mindre virkede Her­

tug Adolf senere for, at Christian kunde blive hans Efterfølger i Sles­

vig og Holsten, uden at der var Tale om Reversen eller et derpaa begrundet Afkald. Da derfor Adolf døde (1459), var der ingen Tvivl om, at Hertugdømmet maatte tilfalde Christian; thi enten var det et Arvelehn, der ved Mandsstammens Afgang maatte falde tilbage til Kronen, eller ogsaa var det Eiendom efter dansk Ret, som maatte

K eiser Sigismunds Voldgift.

tilfalde Hertug Adolfs nærmeste Frænder, Kong Christian og hans to Brødre. Men da Hertugdømmet efter gammel dansk Skik ikke kunde deles, kunde kun een af de tre Brødre blive Hertug af Slesvig, og da selvfølgelig Christian som den ældste og mægtigste. Senere til­

fredsstillede han sine Brødre ved Penge og sin Part af Oldenborg. Til Holsten havde derimod vistnok Greven af Pinneberg af den anden schauenburgske Mandslinie den nærmeste Ret; men Adelen i Slesvig og Holsten, der for en stor Del havde Eiendomme i begge Lande, ønskede at holde dem samlede. Derfor fik det Parti Overhaanden, som mente, at man burde vælge Kong Christian til Hertug af Slesvig og Greve af Holsten, og ved Overenskomsten i Ribe (1460) gik Kongen ind paa at lade sig vælge, skjøndt han derfor ikke opgav sin Arveret.

Derefter udstedtes Privilegierne af 1460 (d. 5. Marts i Ribe og d. 4. April i Kiel), som de slesvigholstenske Publicister i vort Aarhundrede have betragtet som Hertugdømmernes Grundlov, skjøndt de aldrig nogensinde ere bievne overholdte. Deres vigtigste Bestemmelser af politisk Betydning ere følgende: 1) Kong Christian bevidner, at de slesvigske og holstenske Stænder have antaget og hyldet ham som deres Herre, ikke som Konge af Danmark, men som Herre over disse Lande. 2) Denne Yalgret skulle Stænderne beholde og udøve ved hver Regents dødelige Afgang, dog med den Indskrænk­

ning, at de skulle vælge en af dennes Sønner eller, naar der ingen saadan er, en af hans rette Arvinger. 3) Med vedkommende Raads Samtykke skal Kongen beskikke en indfødt Mand til Drost over Sles­

vig, en anden til Marskalk over Holsten og Stormarn, især til at dømme i alle Sager overensstemmende med hvert Lands Love. 4) Kongen lover at opretholde efter bedste Evne en god Fred i disse Lande, og at de blive evig sammen udelte. 5) Han lover hvert Aar at holde en Landdag ved Bornhøved i Holsten og en ved Urnehoved i Slesvig. — Den Sætning, som Sies vigholstenerne stadig have fremhævet, at Lan­

dene skulle blive udelte sammen, staar paa en Plads, som ikke giver den Krav paa at stilles i Spidsen, og lægger vistnok især Vægt paa, at Landene ikke skulle deles imellem flere Arvinger, hvorved Freden let kunde forstyrres. Derimod holdes de to Lande bestemt ud fra hin­

anden, idet hvert beholder sin Landdag og sin Ret.

Da Christian den 1ste døde 1481, og hans ældste Søn Hans blev valgt til Konge i Danmark, ønskede Enkedronningen, Dorothea, at faae sin yngste Søn Frederik valgt til Hertug i Slesvig og Holsten;

men allerede den Gang overholdtes Bestemmelserne af 1460 saa lidt, at man gav efter for Kongens Fordring paa Arveret og valgte begge

Privilegierne af 1460.

Brødre til Landsherrer; naar Frederik blev myndig, skulde Landene deles imellem dem. Denne Deling foretoges 1490: hver fik nogle Stykker af Slesvig og nogle af Holsten, medens Landdage, Prælater og Ridderskab forbleve fælles. Denne Hertugdømmernes første Deling varede dog kun til 1523, da Frederik blev Konge af Danmark og Ene­

herre i Hertugdømmerne. Efter hans Død 1533 overtog hans ældste Søn Christian Regjeringen i disse i sit eget og sine umyndige Halv­

brødres Navn, uden at der var Tale om Valg; men 1544 foretog Chri­

stian, nu Kong Christian den 3die, den anden Deling med sine Brødre Hans og Adolf. Da Hertug Hans døde barnløs 1580, blev hans Part delt imellem Hertug Adolf og Christian den 3dies Søn og Efterfølger, Kong Frederik den 2den, og fra den Tid af vare Hertugdømmerne delte i to D ele, den kongelige og den gottorpske Del, dog saaledes at Ridderskabet og tildels Stædeme ikke deltes, men stode under en fælles Regjering. Men imidlertid havde Kong Frederik den 2den 1564 overladt sin Broder Hans den yngre en Trediepart af den kongelige Del, men kun som „afdelt Fyrste“ uden Del i Fællesregjeringen, og medens de to regjerende Linier ikke mere foretoge nogen Deling, blev derimod Hans den yngres (den sønderborgske Linies) Besiddelser ved hans Død 1622 delte i 5 smaa Hertugdømmer mellem hans Sønner.

Allerede Christian den 3die havde arbeidet paa at faae Slesvigs Lehnsforhold til Kongeriget bestemt ordnet; men først 1579 sluttedes en Overenskomst i Odense, ved hvilken den i Holsten gjældende tydske Lehnsret ogsaa vedtoges som gjældende for Slesvig. Slesvig blev herved erkjendt som et i Mandsstammen arveligt Lehn; men for at faae D el i Arveretten fordredes det, at alle Prindser, saavel Hans den yngres Efterkommere som Landsherrernes yngre Brødre, inden Aar og Dag efter enhver indtrædende Forandring søgte og fik Samforlehning (Forlehning „zur gesammten Handu) paa hele Hertugdømmet. En saadan Forlehning foretoges sidste Gang af Kong Frederik den 3die, idet han efter sin Thronbestigelse (1648) forlehnede sig selv og Hertug Frederik den 3die af Gottorp hver med sin Halvdel af Slesvig og Aaret efter alle de sønderborgske Hertuger med deres Særlehn og Samforlehning paa hele Hertugdømmet. Ti Aar efter foregik der store Forandringer i Slesvigs Lehnsforhold til Danmark. Efter Freden i Roskilde (1658) blev nemlig Hertugen af Gottorp med sine ægtefødte mandlige Efterkommere i Mandslinien fritaget for Lehnsforholdet, saa at de bleve souveraine Fyrster, og samme Dag udstedte Kongen et Do­

kument, hvorved han og hans mandlige Efterkommere fik samme

Heitugdomvnernes Deling.

Uafhængighed, som var tilstaaet den gottorpske Linie i dens Del af Hertugdømmet.

Da senere de sønderborgske Hertuger, som ikke vare bievne souveraine, krævede („mutede“) Forlehningen efter Odense-Forligets Regler, nægtede Kong Frederik den 3die, som imidlertid var bleven enevældig Arvekonge, dem denne, da Forliget var blevet sluttet mellem Kongen og de regjerende Hertuger, hvis Lehnsforhold nu var blevet ophævet. De følgende Konger gave kun de sønderborgske Hertuger, som virkelig vare i Besiddelse af Lehnsgods, en Tilstaaelse for, at de havde søgt Forlehningen paa fælles Haand for saaledes at bevare deres Arveret til Slesvig. Blandt de Hertuger, som ikke besade Lehns­

gods, vare Stamfædrene til de eneste Linier, som endnu ere tilbage af det sønderborgske Hus (den augustenborgske og den gliicksborgske Linie). Vel indgave de nogle enkelte Gange „Lehnsmutungenu, men opgave det snart og gave derved stiltiende Afkald paa Arveretten til Slesvig.

Da den gottorpske Regjering i den store nordiske Krig sluttede sig til Sverig, tog Kong Frederik den 4de de gottorpske Lande i Besiddelse (1713), og ved Freden i Frederiksborg (1720) beholdt Dan­

mark den hertugelige Del af Slesvig, hvis Besiddelse garanteredes det af England og Frankrig, ligesom det et Par Aar forinden var sket fra Preussens Side. Derefter udstedte Kongen 1721 et aabent Brev: „at han havde inddraget den hidtilværende hertugelige Del af Slesvig som en fra Danmarks Krone i besværlige Tider uretmæssig fraskilt Pertinens og indkaldte Prælater, Ridderskab og andre, som eiede adeligt Gods i Hertugdømmet Slesvig, til et Møde for at hylde hamu. Paa dette Møde, som holdtes d. 4. September 1721 paa Gottorp, erkjendte Stænderne Slesvig for evig atter inkorporeret i Danmarks Krone og tilsvore Kongen og hans Arvesukcessorer efter Kongelovens Orden Troskab og Lydig­

hed. Samme Ed aflagdes af de Hertuger af den sønderborgske Linie, som eiede Godser i Slesvig, nemlig Hertugerne af Glucksborg og Augustenborg.

Hertug Carl Frederik af Holsten-Gottorp vilde ikke gaa ind paa noget af de Tilbud, man gjorde ham, for at give Afkald paa Slesvig, og da hans Søn blev russisk Keiser under Navnet Peter den 3die (1762), trak et Uveir op over Danmark; men ved hans Død svandt Faren, og 1767 lykkedes det den danske Minister J. H. E. Grev Bemstorff at faae sluttet en foreløbig Overenskomst, der 1773 førte til en endelig Traktat, hvorved den daværende Hertug, senere Keiser Paul, gav Afkald paa al Ret til Slesvig og overlod Kongen sin Part af Holsten imod Oldenborg, som

Slesvig in d k o r p o - r e r e s i D a n m a r k .

S lcsvigs F o rty ilsk liing.

i Forening med Bispedømmet Lübeck blev et eget Hertugdømme i den yngre Gren af Huset Gottorp.

Slesvig var nu vundet for det danske Kongehus for hele den Tid, dettes Mandsstamme var til; naar den uddøde, kunde der blive Spørgsmaal om , hvorvidt Medlemmer af Huset Sønderborg havde Arveret til det. Kun een Linie af dette Hus, Hertugerne af Glücks­

borg, havde stadig søgt Fælleshaands-Forlehning paa Slesvig, og denne Linie uddøde 1779. De andre endnu bestaaende Linier havde i For- veien givet Afkald paa al Arveret til Hertugen af Glücksborgs Lehn.

Saaledes faldt dette 1779 til Kronen, og der kunde nu ikke være Tale om paa retslig Maade at skille Slesvig fra Danmark; det var enten 1721 indlemmet i Kongeriget og gik i Arv efter Kongelovens Arve­

følge, eller var nn som Lehn hjemfaldet dertil.

For Holstens Vedkommende var Forholdet et andet, og den danske Minister A. P. Grev Bernstorff, som havde fuldendt sin Farbroders Værk ved at bringe Mageskiftet til Fuldbyrdelse, saae med Ængstelse Muligheden af, at dette igjen kunde blive forstyrret ved, at Konge­

husets Mandsstamme skulde uddø. Han ansaa det nemlig for utvivl­

somt, at Slesvig med det øvrige Danmark da maatte tilfalde den nær­

meste Arving efter Kongeloven, men at Holsten som Lehn af det tydske Rige vilde tilfalde Lehnsarvingen, den daværende Prinds, senere Hertug Frederik Christian af Augustenborg. Det var ham derfor meget om at gjøre at bringe et Ægteskab i Stand imellem denne og Christian den 7des Datter Louise Augusta, der den Gang ansaas for den sand­

synlige nærmeste Arving til Danmark efter Mandsstammens Afgang.

Dette Ægteskab sluttedes 1786.

Medens saaledes Slesvigs Forbindelse med Kongeriget i stats­

retlig Henseende var lovlig slaaet fast, havde Regjeringen ikke sørget for at tilveiebringe en administrativ Forbindelse mellem Slesvig og

•Kongeriget eller gjort Skridt for at bevare den danske Nationalitet i Hertugdømmet, men tværtimod forenet Slesvig og Holsten under samme Styrelse og fortsat den af Gottorperne begunstigede Fortydsk- ning af Slesvig. Endnu taltes der Dansk i den langt overveiende Del af Landet, men der var tydsk Forretningssprog, ja for en stor Del endog tydsk Kirke- og Skolesprog, og jo mere Undervisningen for­

bedredes og Oplysningen steg, desto mere blev Slesvig fjernet fra dansk Aandsliv.

Kong Frederik den 6te befalede vel i Aaret 1810, at det danske Sprog skulde indføres ved Gudstjeneste, Skoleundervisning og Retter­

gang, hvor det var Folkets Sprog; men han fandt sig i, at det slesvig-

dø hen. Det Væsentlige for ham var at holde Monarkiet samlet, og han ønskede ikke, at de store Modsætninger imellem Slesvig og Hol­

sten bleve fremhævede. Imidlertid modsatte han sig bestemt, at den

„landstænderske Forfatning“, som ifølge den tydske Forbundsakt skulde „finde Sted i alle tydske Stater“, ogsaa skulde omfatte Slesvig, hvorom det slesvigholstenske Ridderskab 1815 stillede et Forslag. 1822 indgav det en Besværing til Forbundsdagen herom; men denne blev 1823 afvist, og den preussiske Gesandt erklærede med Hensyn til Ridderskabets Fordring paa en fælles Forfatning for Holsten og Sles­

vig, at Slesvig ikke hørte til det tydske Forbund og altsaa laa uden for dettes Indflydelse. Da Uve Lornsen i Aaret 1830 i et lille F lyve­

skrift fordrede Oprettelsen af en selvstændig Stat Slesvigholsten, som kun skulde staa i Personalunion med Danmark, modsatte Kongen sig vel disse vidt gaaende Fordringer; men de Forordninger, som han i 1834 udstedte om Hertugdømmernes Styrelse, gik i slesvigholstensk Retning, thi der indførtes en fælles slesvigholstensk Regjering paa Gottorp og en fælles Overappellationsret i Kiel, og den raadgivende Stænderforsamling i Slesvig fik en saadan Sammensætning, at dens Flertal maatte blive tydsk.

Under Christian den 8de (1839—48) blev der endelig gjort et Skridt for at tilfredsstille Danskhedens Krav i Slesvig, idet det blev bestemt, at Dansk skulde være Rets- og Forvaltningssprog i de Dele af Hertugdømmet, hvor det var Kirke- og Skolesprog. Denne Foran­

staltning blev truffet ifølge et Andragende af den slesvigske Stænder­

forsamling, hvilket de mere maadeholdne af dennes tydsksindede Fler­

tal i det første Øieblik ikke havde modsat sig. Men den næste sles­

vigske Stænderforsamling androg paa, at denne Forordning igjen maatte blive taget tilbage, og det „slesvigholstenske“ Parti optraadte derefter i det Hele med stort Overmod imod alt Dansk i Slesvig. Til dette Parti sluttede sig ivrig Hertug Christian af Augustenborg og hans Broder Prins Frederik, Sønner af den ovenfor nævnte Hertug Frederik Christian; thi den Udsigt, som Augustenborgerne tidligere havde havt til muligen at arve hele Danmark efter Kongeloven, var nu tilintet- gjort, da Christian den 8des Søstre og hans Søstersøn, Prinds Frederik afHessen, vare nærmere arveberettigede. Uden Hensyn til hans For­

fædres tidligere Afkald paa Arveret til Slesvig paastod derfor nu Her­

tug Christian af Augustenborg, at han efter den kongelige Mands­

stammes Afgang vilde være lovlig Arving ikke blot til Holsten, men ogsaa til Slesvig.

F ordringerne om e t Slesvigholsten.

Dersom Christian den 8de aabent havde fremlagt de klare Beviser for Slesvigs uadskillelige Forbindelse med Danmark, vilde en Mod­

sigelse herimod have været vanskelig; men ogsaa han vilde fremfor alt holde Monarkiet samlet. Efterat han ved Underhandlinger med de ikke-tydske Stormagter havde forvisset sig om disses Samstemning, udstedte han i Aaret 1846 et „aabent Brev“, i hvilket han udtalte sin faste Forvisning om sine kongelige Arvesukcessorers Arveret til Her­

tugdømmet Slesvig; med Hensyn til enkelte Dele af Holsten ind­

rømmede han, at der var nogle Tvivl tilstede; men det var Re- gjeringens Formaal at fjerne alle Hindringer for Gjennemførelsen af den udelte Arvefølge ogsaa for dette Hertugdømmes Vedkommende.

Denne Sammenblanding af den utvivlsomme Arveret til Slesvig med de usikkre Fordringer paa Holsten var til Skade for Danmark; de Ind­

sigelser, som de sønderborgske Prindser (med Undtagelse af Prinds Christian, nu Kong Christian den 9de) og Storhertugen af Oldenborg nedlagde imod det aabne Brev, og de Klager, som indkom til den tydske Forbundsdag, hvorefter denne forbeholdt sig sin Ret, fik derved en vis Berettigelse, og i Tydskland, hvor man nærede høist uklare Forestillinger om de virkelige Forhold, udbredte der sig en almindelig Forbittrelse mod Danmark.

Kort efter Christian den 8des Død udbrød Februar-Revolutionen i Paris, og i Tydskland fulgte den ene Omvæltning efter den anden.

Det slesvigholstenske Parti troede, at Tiden nu var kommen til at gjennemføre Hertugdømmernes Løsrivelse fra Danmark, og i Marts 1848 udbrød det længe forberedte Oprør. De Stænderdeputerede fra begge Hertugdømmer, som havde samlet sig i Rendsborg (d. 18. Marts), vedtoge under Indsigelse af Nordslesvigeren Hans Krager en Række Beslutninger, som skulde overbringes Kongen af en Deputation. De fordrede Sammenkaldelsen af en fælles Landdag for Slesvigholsten og Slesvigs Indlemmelse i det tydske Forbund, fin anden Deputation skulde forebringe den sidste Begjæring i Frankfurt. Da Efterret­

ningen herom kom til Kjøbenhavn, drog en talrig Skare til Slottet for at bede Kong Frederik den 7de om at omgive sig med Mænd, som vilde bevare Slesvig i Forbindelse med Kongeriget under en fri For­

fatning. Kongen svarede, at han allerede havde afskediget sine gamle Ministre, og under almindelig Begeistring sluttede Konge og Folk sig sammen til Fædrelandets Redning. I det nye Ministerium indtraadte saavel nogle af de ivrigste Frihedsmænd som nogle mere konservative Mænd; i Spidsen traadte en af de gamle Ministre, Grev Adam Vilhelm Moltke. Den slesvigholstenske Deputation fik det Svar, at Kongen

D et aabne Brev af 1846.

Oprøret i H ertug­

dømmerne ; Kripen 1 8 4 8 -5 0 .

hverken havde Ret eller Villie til at indlemme Slesvig i det tydske Forbund; han vilde tværtimod styrke dets uopløselige Forbindelse med Danmark ved en fælles fri Forfatning, medens han vilde betrygge dets Selvstændighed ved en egen Landdag og særskilt Styrelse. Hvad Holsten angik, vilde han tilstaa det som en selvstændig tydsk For­

bundsstat en fri Forfatning, en egen Regjering og særskilte Finantser.

Men uden at afvente Deputationens Tilbagekomst dannede Lederne for den slesvigholstenske Bevægelse en provisorisk Regjering i Kiel, Prinds Frederik overrumplede Rendsborg, og Hertug Christian ilede til Berlin, hvorfra han bragte et Brev fra Kongen af Preussen, hvori denne tiltraadte hans Paastand om Hertugdømmernes Selvstændighed og Uadskillelighed og lovede sin Bistand. Oprøret maatte saaledes dæmpes med væbnet Magt, og den slesvigske Treaarskrig udbrød.

Krigen med Preussen og det tydske Forbund endtes ved Freden i Berlin (d. 2. Juli 1850); men ved denne bestemtes blot, at alle Trak­

tater imellem Danmark og Tydskland atter skulde sættes i Kraft, medens de kontraherende Parter forbeholdt sig alle de Rettigheder, der gjensidig havde tilkommet dem før Krigen. Da den slesvighol­

stenske Regjering ikke underkastede sig Fredens Bestemmelser, maatte Slesvig vindes tilbage med Magt, medens Tydskland forbeholdt sig a1 gjenoprette Kongens Herredømme i Holsten.

I Januar 1851 underkastede Holsten sig de af Østerrig og Preussen udsendte Kommissærer og blev derefter besat af østerrigske og preus­

siske Tropper. I Forening med en dansk Kommissær (Grev H. A Reventlow-Criminil) indsatte de en Civilbestyrelse for Holsten, som skulde administrere Hertugdømmet under deres Overtilsyn. Indtil videre blev saaledes Kongens fulde Myndighed over Holsten ikke gjen- oprettet. Den midlertidige Bestyrelse af Slesvig afskaffedes, idet der hidtilværende Regjeringskommissær Tilliseh d. 5. Marts blev udnævn!

til Minister for Slesvig med Sæde i det danske Statsraad; han gjen- nemførte den af Frederik den 6te paatænkte Forandring til Fordel foi det danske Sprog i S lesv ig ; men Sprogreskriptet, som tidligere kunde have været gjennemført uden stor Vanskelighed, blev nu af mange betragtet som en haard og uretfærdig Handling og bidrog i høi Grad til at gjøre den danske Regjering ilde anset i Tydskland.

Det gjaldt derefter om at ordne Monarkiets Forfatningsfor­

hold. Da de Forsøg, som bleve gjorte paa at forene Slesvig nær­

mere med Kongeriget, strandede paa de tydske Magters Modstand, ^og der ogsaa af de ikke-tydske Stormagter blev øvet et stærkt Tryk paa

2

■ H o lste n besæ ttes a f ø s te rrig s k e og p reu ssisk e T ro p p er.