Da Ribe Jernstøberi flyttede østpå -

Da Ribe Jernstøberi flyttede østpå

^...

Af Merete Bo Thomsen

Den 20. januar 1933 kunne man i Ribe

Stiftstidende læse om travlhed på byens jernstøberi. Cirka hundrede mand var

beskæftigede med atfremstilleovne, radia¬

torerogandetstøbegods,og en heltnypro¬

duktion afafløbsrør var lige på trapperne.

»Deteretglædeligt Lyspunkt ienKrisetid«,

skrevavisen,forarbejdsløshedenvarstorog nyearbejdspladservelkomne.

Den nyerørproduktiontogsit afsæt i bør¬

skrakket i New York godt tre år tidligere.

Her havde hurtigt faldende aktiekurser, panikpå børserneog en svigtende tillid til

detamerikanske bankvæsenudløsteninter¬

national finanskrise,somskulle strække sig langt ind i 30'rne. I første omgang kunne

danskerneglæde sig^overfaldende priserpå

de råvarer, som landbruget og industrien

skulle bruge, men efterhånden stod det

klart, at de færdige varer slet ikke kunne

afsættessomfør. Dels faldt købekraften hos devestlige landesmangemillioner arbejds¬

løse, _ogdels forsøgte de enkelte regeringer

at beskytte de hjemlige arbejdspladser ved

at begrænse importen. Detramte isærden

danskelandbrugseksportogdermed valuta¬

indtjeningen. Fremmedvaluta bleven man¬

gelvare, dermåtte rationeres, ogfra januar

1932 styrede Valutacentralen den danske import. Visse råvarervaruundværlige, hvis hjuleneskule holdes igang, men indførslen

af en række færdigvarer blev nægtet. Et

importforbud behøvede imidlertid ikke at

være enulempe, for detgavdanske virksom¬

heder mulighed for selvat forsøge en pro¬

duktion, _og det skabte ^nye arbejdspladser.

Detvardaogsåpræcisdet, der skete, da der

blev lukket for importen af afløbsrør fra hovedsageligt Tyskland.

HansObbekjerovertogRibeJernstøberi efter sinfarog

fungeredesom direktør fra 1905 til sin død i 1956.

Hanvaruddannetingeniør.

Foto: RibeJernindustri

Deterikke såoverraskende,atdet netop

var direktør Hans Obbekjer fra Ribe Jernstøberi, der viste interesse for denne produktion. Støberiet lavede i forvejen for- bindelsesstykker til de pågældende rør og havde altså kontakt med kunderne. Etmere

komplet sortiment kunne kun være en for¬

del, _{og man var}daogså godt igangmedat fremstille de nødvendige modeller, da avi¬

senskrevom planerne. Her fortalte støberi¬

etsprokurist, C. A. Bundgaard,atder havde

værettaleomatlægge den nyeafdeling ien del af Crome & Goldschmidts lukkede fabrikker,men atden nublevpå jernstøbe¬

riet. Detvarderfor skidtnyt,da Hans Obbe¬

kjer^etpar uger senerefortalte,athanmåske

slet ikke ville lægge rørvirksomheden i Ribe, men i stedet ien østjysk havneby.

Problemer iRibe

Direktør Obbekjer havde beregnet, at den

nye rørproduktion ville give statsbanerne

en ekstraindtægt på cirka 40.000 kr. om året,men hanregnede medatkunnespare det halve ved ^at flytte til østkysten. Her

kunne råjern og støbesand let bringes ind

ad søvejen. Desuden forventede han at kunnekøbe sinstrøm 3.000 kr.billigere ien andenby end Ribe. Men,somhantilføjede:

Afbypatriotiske Hensyn vil jeg naturlig¬

visnøje overveje,omdet kangaaatanlægge

Fabrikken i Ribe.1

Detvardog ikke kun Obbekjer, der havde

fået noget at overveje, men også Ribes bystyre. Den nyerørfabrik ville ifølge direk¬

tørenbeskæftige cirka 70 ufaglærte mænd,

ogdetvararbejdspladser, dermåtte interes¬

sere enhver by. Tredivernes arbejdsløshed

nåede sit højdepunkt netop i januar 1933,

og de ufaglærte var særlig hårdt ramt.

Halvdelen afde knap 105.000 medlemmer

af DanskArbejdsmandsforbund giksåledes ledige i

februar.2

^De heldige, der havde et

job,måtte ofte nøjes med sæsonarbejde, og derforvarstillingernepå rørstøberiet ekstra værdifulde, idet de var helårs. Ribe Stifts¬

tidendeopfordrede da også til forhandlin¬

ger mellem byen, statsbanen og Obbekjer,

så den nyevirksomhed kunne forblive i det vestjyske. Dog var det ikke så meget de arbejdsløse, der optog den konservative

avis, men den kunneikke se detfornuftige

i, at byens næringsliv skulle gå glip af så

mangearbejderes ugentlige købeevne, eller

at elværket ogstatsbanen skulle sige farvel

tilenmulig

omsætning.3

Avisens opfordring kom den 8. februar,

ogdervarvalg tilbyrådet den 14.marts.De

70 mulige arbejdspladser lignede derfor et

oplagttemai valgkampen,mensådan tænk¬

te den konservative borgmester Kaalhauge

vist ikke. Ihvert faldsesdetingensteder, at

byrådet skulle have fulgtavisensopfordring

omatforhandle medObbekjer. Heller ikke,

selv om Handelsstandsforeningen og Indu¬

striforeningen henstillede, at de konserva¬

tive kandidater »skulde virke for, at Kom¬

munensVareforbrug ogArbejde ikke gaar

udenbys«.4

Bystyrets manglende initiativ

blev imidlertid ikke straffet, for de konser¬

vative fik et storartet valg og gik frem fra

683 til 824stemmer. Devarenddatætpåat få en sjette kandidat valgt ind. Nummer

seks på deres liste vari øvrigt netop Hans Obbekjer, men selv om han fik fjerdeflest

stemmer,kom han ikke ibyrådet.Listestem¬

merne gik nemlig til kandidaterne højere

oppe på listen. På den måde kom rektor

Da RibeJernstøberiflyttedeøstpå

Willumsen og murermester Lauridsen i byrådet trods færre personlige stemmer end

Obbekjer.5

De ^to herrer skal vi siden

vendetilbage til.

Sidst imartsdukkede sagen om rørstøbe¬

riet igen ^op i aviserne. Direktør Obbekjer

havde ansaten tysk rørekspert til at hjælpe produktionenigang, men nu ville Former¬

forbundet have tyskerens opholdstilladelse

trukkettilbage. Detmente, atarbejdet bur¬

de udføres af danske fagfolk. Obbekjer

måtte en tur til København for at redde trådene ud, men han fandt det _noget ejen¬

dommeligt,at en udenlandskekspert^—der

skulle skaffe arbejde til en masse danskere

- på den måde skulle leve af »Fagforeninger¬

nes Barmhjertighed.« Ved samme lejlighed

kunne direktøren fortælle, at han havde modtaget tilbud fra forskellige byer om at huse det nye rørstøberi, ^og at Kolding lig-

11933havde HansObbekjer (th) omkring100 mandansatpå Ribe Jernstøberi. For direktørenvardet vigtigt

med dygtige medarbejdere, ogformedarbejderne vardet vigtigt med fast arbejde i en tid, hvor såmangegik arbejdsløse. Forendel af deansatteblev støberiet lidt afenfamilievirksomhed, hvorfamiliemedlemmerarbejdede

sideomside, _oghvorsønnertogover,hvorfædrene slap. Foto:Ribe, Jernindustri.

nede en vinder. »Haabet for Ribe er altså udelukket?« spurgte avisen Sydvestjylland.

Obbekjer bekræftede, navnlig fordi han

ikke mente at kunne skaffe de 70 nødven¬

dige medarbejdere i hjembyen. Det var et nyt

argument.6

Tilbage i februar havde Obbekjer nævnt el- og fragtomkostningerne som en grund

til atflytte rørstøberiet østpå, ^men han var

også citeret for ^en temmelig forblommet

udtalelse: »Hovedgrunden ligger i Arbejds¬

forholdene, somjeg her ikke kan komme

nærmereind

paa.«7

Betød det da, atdenne hovedårsag i virkeligheden ^var, at der var forfå arbejdsløse i Ribe? Desværre har det

ikke været muligt at opdrive byens ledig¬

hedstal,men detersvært atforestillesig, at støberiet - sådan som situationen så ud på landsplan ^-ikke kunne have tiltrukket det nødvendigeantalarbejdere. Alene i Esbjerg gik 97 af 133 organiserede arbejdsmænd

mellem 19 og 25 år ledige i

januar,8

ogfor¬

manden for Fællesorganisationen i Ribe

havde så sent som i decemberåret før hen¬

visttil »enuforholdsmæssigstorArbejdsløs¬

hed«. Detskete, da han badbyrådet om en

halvering af kokspriserne for at lette de vanskelige forhold for

arbejderklassen.9

Men hvordan skulle det ellers forstås? Tja,

en månedsenere blev Obbekjer citeret for,

atder i Ribevarså fåarbejdsmændatvælge imellem, og nogle uger senere, at udvalget

af ledig arbejdskraft var for lille i

Ribe.10

Tilsyneladende drejede det sig altså om

muligheden for at kunne frasortere tilpas

mange i gruppen af ledige, men hvem var detda, hangernevilleundgå? Gik dermon for mangepolitiske opviglererundt i Ribes gader, som han frygtede at få ind på sin

virksomhed? Måske, men en undersøgelse

af forhandlingsprotokollen for Støberi¬

arbejdernes Klub afslører ingen umiddel¬

bare kontroverser mellemObbekjeroghans

ansatte. Forholdet til de landsdækkende

fagforbund fremstår også ganske fredeligt,

så han lignede i hvert fald ikke en nervøs mand med dårlige erfaringer. En anden forklaring kunne^{være, at}han allerede hav¬

de skummet Ribe for dedygtigstearbejdere

og nufandtrestenfor langsomme, forsvage eller forgamle? I 1920'rnevar der kommet

fokus på virksomhedernes effektivitet, og selvom man i Danmarkisærvaroptagetaf

tekniske rationaliseringer, så måtte man i

de lavteknologiske og løntunge virksomhe¬

der - som eksempelvis jernstøberierne ^-

rette opmærksomheden mod selve arbejds¬

kraften. På den anden side måtte Obbekjer jo vide, atde mest effektive arbejdere også

blevtagetførst ialle andre byer.Densag var ikke helt nem at blive klog på. Imidlertid

stod én ting klart: Kolding varfavorit som

hjemstedforden^nyefilialafRibejernstøberi

- men såtogsituationen en dramatisk drej¬

ning.

Balladen iKolding

Kolding havde gjort alt det rigtige. En lokal

avisredaktør havde i starten af februar set artiklen om den nye rørproduktion og straks gjort den konservative borgmester,

Valdemar Juhl, opmærksom på mulighe¬

derne.11 Denne havde med det samme ret¬

tet henvendelse til Obbekjer, som midt i

martsbesøgte Kolding foratse nærmerepå

et havneareal, egnet til opførelse af et nyt støberi. Hanfandt,atgrundenlånogetlavt

og manglede en kloak, men Koldings hav-

DaRibeJernstøberiflyttedeøstpå...

Ibegyndelsen af april1933 tydede alt på, atHans Obbekjerville placere dennyerørproduktionpå havneni Kolding. Transportmæssigtvardetenheldig placering forråvarernekom,ind adsøvejen—støbesandet fra Ørbyhage ved Haderslev Fjordogråjernetfra TysklandopgennemØstersøen.Foto: Kolding Stadsarkiv.

neingeniør forsikrede, ^at »der blev ingen Smaaligheder herfra«. Kloakken fandtes,

og grunden ville blive fyldt op. Det var andre toner end i Ribe! Obbekjer fortalte

ved samme lejlighed, at han havde ^været

rundt at se på forskellige støberier, dog

uden atfinde nogen passende, og at hans

arkitektnu vari gangmed at tegneen byg¬

ning til grundenpå Koldings

havn.12

En måned _senere, den 12. april, mødtes Obbekjer med borgmester Juhl og Havne¬

udvalgets øvrige fire medlemmer. De fire

var umiddelbart forinden blevet orienteret

om borgmesterens forhandlinger og god¬

kendtenuObbekjers leje afenhavnegrund på 3.500 m2. Lejemålet skulleværeuopsige¬

ligt frahavnens side i 49årogfor rørstøbe¬

riet i 10. To udvalgsmedlemmer, N. P. Niel¬

sen fra Venstre og den konservative Chr.

Stenderup,varimidlertid forbeholdneover for Obbekjers ønske om, at kommunen

skulle garantere for et lån til opførelse af

fabrikken. Lånet skulle lyde på 40-45.000 kr.,afdrages over 10årogkommunen have førstepant i bygningerne. Da også den

socialdemokratiske M. Larsen ønskede at

overveje sagen, enedes man om at forelæg¬

gespørgsmålet for

byrådet.13

Detskete den

17. april på et lukket møde, men her blev

sagenudsat tiletekstraordinærtmødeugen efter. DetvarN. P. Nielsen, dersomindædt modstander af kommunegarantien ville

have sagen frem på et åbent byrådsmøde.

Nu snerpede det til. Den 20. april sendte havneingeniøren lejekontrakten- med den

ønskede garanti indføjet - til Obbekjer og bad ham underskrive og returnere den

inden mødet fire dage senere, hvor sagen skullevedtages. Men sådan gik det

ikke.14

For næste dag kunne man i den lokale Venstre-avis, Kolding Folkeblad, læse et

skarpt indlæg imod kommunegarantien.

Detfik Obbekjer til straksat returnere leje¬

kontrakten, men uden hans underskrift!

Han ønskede foreløbigtsagen stillet i bero.

Måske kunne garantien undværes, ^men på grund af en udlandsrejse kunne han ikke

mødes medborgmesterenigen før omkring

den 1.

maj.151

mellemtiden rasede debatten

iKolding.

Iklemme ienkommunalmagtkamp

På det ekstraordinære byrådsmøde i Kolding den 24. april blev det oplyst,atbyen

havde 1142arbejdsløse. De 385vararbejds¬

mænd, hvoraf de 175 var havnet på krise¬

hjælp. Behovet for nye ufaglærte arbejds¬

pladser var reelt nok, men der var gået politik i

sagen.16

I centrum for debatten

stod den omtalte N.P.Nielsen, dersammen med Venstre-avisenforlangte »PrivatForret¬

ning for sig, kommunal Administration og Risikoforsig«. Efter deres meningmåtte det

være erhvervsfremme nok, at havnetakster¬

ne oggrundlejenvarsat ned sammenmed

gas- ogelpriserneog oven ikøbetogså skat¬

teprocenten!17

Den konservative Kolding

Avis var i princippet enig. Det offentlige

skulle holde fingrene fra det private erhvervsliv, men man måtte også se lidt praktisk på tingene. Det ny støberi ville

skabe beskæftigelse, større omsætning i byen^ogøgede havneindtægter. I øvrigt ville

den famøsegarantipå mindre endet halvt

årvære tjent ind i sparetarbejdsløshedsun¬

derstøttelse. Skulle detværsttænkelige ske,

at støberiet krakkede, _og garantien skulle

indfries, såville kommunen blot komme til

atejeenbygning, dervar enhalvgang mere værdendgarantibeløbet. I øvrigtvarObbe- kjers ønske om en kommunal garanti ikke

spor urimeligt i betragtning af bankernes uvilje modatydelån medpanti bygninger,

når dissevaropførtpå lejede

arealer.18

Den

socialdemokratiskeavislagde sinvægtpå de ledige og behovet for flere arbejdspladser.

Man ville ikke købe støberiet til byen for

enhverpris,mende fremlagtevilkåraccep¬

terede man

gerne.19

Det radikale Venstre

advaredederimodbyrådet modat»liggepå

Maven« for atfå enhver ny fabrik til byen.

Avisen varstærktskeptiskover for virksom¬

heder, der »blomstrer en tid _og derefter

skaberArbejdsløshed«,

20

ogden mente, at

»hvis Byen skal være ude ^{om nye} Fabriker,

maadet gerne værei^enbeskæftigelsesmæs¬

sigt stabilere Branche end Jernstøberier¬

ne.«21 Helt overordnet foretrak den, at

Kolding i stedet for at tiltrække nye fabrik¬

ker skulle værne om sin »sunde Struktur

som Oplands-ogHandelsby.«

Bag hele debatten lå en række taktiske hensyn. Vedbyrådsvalgetimartsvarsocial¬

demokraterne gået stærkt frem for anden

gangi træk, men de borgerlige havde fore¬

løbigt bevaret

flertallet.22

De konservative

Da RibeJernstøberiflyttedeøstpå

varimidlertidbangefor,atde^-hvis de ikke gjorde noget aktivt ved arbejdsløsheden ^-

ville miste endnu flere midtervælgere til

socialisterneved detnæstevalg.Venstrevar

- modsat de konservative - gået væsentligt tilbage ved det seneste byrådsvalg og følte

uden tvivl behov for at markere sig noget

tydeligere. Oven i det havde Venstre på landsplan ^netop indgået det berømte Kanslergadeforlig med Socialdemokratiet

ogiden forbindelse givetkøb på adskillige

liberale holdninger. Detvar nok ikke altid lige nemt at forklare på lokalt plan, så det

kunne ikke overraske, hvis en eller anden Venstremand følte behov foratunderstrege

sine liberale holdninger over for de lokale vælgere. Socialdemokraterne benyttede

situationen tiletbredtangrebpå de borger¬

lige. Disses modstand mod at involvere det offentlige ide private virksomhedervartom snak, for samfundetmåttejo alligevel altid

træde til, når detprivate erhvervsliv skabte arbejdsløse, invalider og nedslidte gamle.

»Folk, dermener, at det private Erhvervsliv

ernoget, som ikkeangaar Offentligheden,

de lever ienTankegang, dervarherskende

for en Menneskealder siden,« lød det.23 Endeligt^togden radikale avis afstand fra de

tre andre partierved atironisere oversåvel

deinkonsekvente venstremændsomdekon¬

servative, der fandt det nødvendigtat »lave

etStykke Socialisme« for at holde socialde¬

mokraterne fra

magten.24

Ganske uforvarende var direktør Obbe-

kjeroghans nye rørstøberi havnet i denne kommunalpolitiske hvepserede. Kolding

Social-Demokraten _{mente, at} den ærekære direktør havdefået»detIndtryk,athan ikke

var altforvelkommen i

Kolding«,25

^ogdet

fik konsekvenser. DaObbekjer den 4. maj^-

efteratværevendthjem fra sin udlandsrejse

- skrevtilborgmester Juhl,vardet med tak

for de behagelige forhandlinger, men også

med beskedom,athan i mellemtiden havde

orienteretsig til anden

side.26

Obbekjer,hvad nu?

Den 6.maj kunne^mani Fredericia Dagblad

læse,atKolding havde ligget i konkurrence

med Haderslevom det nye rørstøberi, men det var vist en misforståelse. I hvert fald

fremgår det hverken af Haderslevs aviser

ellerkommunenspapirer,atder skulle^være

forhandlet. Byen var måske heller ikke så

interesseret i Obbekjers nye støberi. Jern¬

industrienvar en kriseramtbranche, _{og en} glæde over et støberis nye arbejdspladser

ville - i tilfælde af virksomhedens fallit -

blot ende med bekymringer over en øget

arbejdsløshedsbyrde. I øvrigt^var Haderslev på den tid domineret af virksomheder

inden for tekstil- og næringsmiddelindu¬

strien, der meden stabil indenlandsk efter¬

spørgsel klarede sig betydeligt bedre under

krisen end så mange andre brancher.

Behovet for nyevirksomhedervaraltså ikke

såpresserende.

ISønderborgvarsituationennogetander¬

ledes. Byen havde tidligere været Sønder¬

jyllands førende industriby, men blev efter¬

hånden åndet i nakken afbåde Haderslev og

Åbenrå.

^{Oven i} købet blev byen ramt af

en midlertidig tilbagegang i 1932, som for¬

stærkedes i 1933.27 Nye arbejdspladser var derforvelkomne, ogallerede den 17.febru¬

ar kunne Sønderborg Social-Demokraten

fortælle, at byen havde lagt billet ind på Obbekjers nye rørstøberi. Tre repræsentan-

ter for byen havde sidst i februar besøgt ObbekjeriRibe^oginviteretham tilatsepå

en tidligere chokoladefabrik i Sundgade.

Den lågodt i forhold til bane ogskib, men

bygningenvarnok desværre ikke helt ideel.

Afstanden til Ribe var et andet minus.28 Desuagtet bad Sønderborgs magistrat den

4. ^marts Havneudvalget og Udvalget for

faste Ejendomme om at undersøge, om de

kunne findeen passende byggegrund til et nytstøberi. Magistraten noterede sig udval¬

genesforslagpåetmøde den 12. april, ^men

her standsede sagen: »Da der ikke er

Sandsynlighed for, atHr. Obbekjeragterat oprette en Fabrik her i Sønderborg, fandt Magistraten ikke f. t.Anledning til atfore¬

tage sigvidere i

Sagen.«29

^Den konklusion

varSocial-Demokraten nået frem til allere¬

de i midten af_marts, hvor avisen gættede på, at støberiet ville ende i

København.30

Dettalte til hovedstadensfordel,atca.60 %

afproduktionen formentlig skulle afsættes

der. Men dengang var Obbekjer nu mere stemtforKolding.

Numåttehanledeefteren nyløsning,og den fandt han hverken i København, Haderslev, Sønderborg eller for den sags

skyld iRibe. Derimodviste det sig, at han^-

enten før eller eftersin udlandsrejse i slut¬

ningen af april - havde fundet tid til at

besøge Fredericia. Her havde han købt

Dansk Maskinindustris bygninger på Nymarksvej uden for Nørrevold ^- ifølge

FredericiaDagblad »et af Provinsens smuk¬

keste, mest velindrettede _og velbyggede

Fabriksanlæg.«32

Obbekjer blev ejer afsåvel bygningersom grund, så her blevder ikke brug for nogen kommunegaranti. Han brugte selv udtrykket »et for mig særdeles

fordelagtigt Tilbud«, da han fortalte Koldingsborgmesterom

handelen,33

^ogdet fremgår da også af tinglysningspapirerne,at han for70.000 kr. havde erhvervet en ejen¬

dom vurderet til 200.000.34 Bygningerne

varopført i 1918, menefternogleår likvide¬

rede den oprindelige ejer, ^og det lykkedes

ikke panthaveren, Banken for Fredericiaog

Omegn, at sælge bygningerne. Da denne

bank selv måtte standse betalingerne i

november1932, overtogLandmandsbanken forpligtelserneogforsøgte^-også uden held

—atsælgebygningernepåentvangsauktion

imarts 1933. Pantetlødpå 100.000 kr., men banken overtog nu ejendommen som ufyl¬

destgjort panthaver med etbud på det hal¬

ve. Handelen med Obbekjer blev dermed

en gevinst forsåvel købersom

sælger.35

Obbekjer forhandlede ikke kun med

banken, men også med Fredericiasmange¬

årige, socialdemokratiske borgmester,

Frantz Hansen. Obbekjer ville gerne have

en aftale omelektricitetsleverancen, ogdet

hed i den lokaleavis,at»Detsigersigselv,at Borgmesteren paa Byens Vegne har stillet sig meget forstaaende i saa

Henseende.«36

Borgmesteren skulle ligeledes hjælpe med

atskaffeen treårig opholdstilladelse til den tyske rørekspert, der skulle lede produktio¬

nen, og somlovet blev der sendten anbefa¬

ling til Justitsministeriet midt i

maj.37

I

oktober 1933 startede rørstøberiet sin _pro¬

duktion i Fredericia, _og her fortsatte virk¬

somheden indtil 2005, først under ^navnet DanskRørindustri, sidensom Starpipe. Det

varaltså ensucces,Ribehavde vinket farvel til i foråret 1933, men hvorfor havde byen

ikkekæmpet hårdere foratbeholde den?

Da RibeJernstøberiflyttedeøstpå...

Obbekjers rørstøberi i Fredericia bleven succes, selvomdetfiken sværstart. Tysklandfandt sig ikke i Danmarks beskyttelse af hjemmeindustrien, og snartfik Obbekjer endog meget skarp konkurrence sydfra. Foto: Ribe Jernindustri.

Tilbage til Ribe

Da Obbekjer i februar første gang luftede

tankenom at rykke den nye rørproduktion østpå, lod han som nævnt en dør stå åben

forforhandling:

Afbypatriotiske Hensyn vil jeg naturlig¬

visnøje overveje,omdet kangaaatanlægge

Fabrikken i Ribe.

Men selv om Ribe Stiftstidende både i februar og igen sidst i marts opfordrede bystyret til at forbedre støberietsvilkår for

derved at bevare rørproduktionen i hjem¬

byen,så skete der

intet.381

stedet henvendte Kolding og Sønderborg sig, og så kørte

toget,der endte med fabrikken i Fredericia.

Den28.augustsammeår sendte Obbekjer

imidlertid tobreve til Ribesbyråd,somkan bidrage tilforståelsen af det tidlige forløb i

Ribe. Det ene brev var stilet til teknisk

udvalgogvar enanmodningomatfå elpri¬

sen sat ned. Obbekjer havde konstateret, at

jernstøberiet betalte betydeligt ^mere, end

man forlangte andre steder, og hvis prisen

ikke blevsat ned, ville virksomheden være

nødt til at flytte produktionen til den nye fabrik i Fredericia. Detvar enalvorlig trus¬

sel,menden fiknuikketekniskudvalgtilat ryste på hånden. »Jernstøberiet har intetat

beklage sig^over«, lød

svaret.39

Det viste sig,

atstøberiet havdesitegetelværk,ogfra 1924

til 1930 havde det kommunale elværk og støberiet fungeret som reserve for hinan¬

den. Derefteropsagde kommunen aftalen,

men var—afhensyn til det tidligeresamar¬

bejde - fortsat som reserveleverandør til støberiet, dog uden basis for

rabatter.40

I

1932 havde støberiet således kun aftaget

strøm for 12-1300 kr..41 ^{Nu var} støberiets eget elværk imidlertid blevet overbelastet,

og da virksomheden fremover fik brug for

at aftage en større mængde el, kunne der naturligvis godt blive tale om at yde visse

mængderabatter.42

Ifølge aviserne oplyste

rektor Willumsen-ja, detvarham, der kom

i byrådet med færre personlige stemmer end Obbekjer ^- på et byrådsmøde den 18.

september, atRibe Jernstøberi ikke tidlige¬

rehavde bedt^{om en}ændring af

taksterne.43

Altså havdeObbekjer tilbage i februar brugt

de høje elpriser som argumentfor en flyt¬

ning af rørstøberiet uden førstat have for¬

søgt atforhandle sig frem til en bedre afta¬

le. Det er bemærkelsesværdigt og svært at tolke anderledes, end at han ønskede, at

bystyret skulle komme til ham og ikke omvendt, _og det kan måske forklare, hvor¬

for byrådet netop ikke havde lyst til at fore¬

tagesignoget.

Det andet brev fraObbekjer var stilet til

Mark- ogVejudvalget, og her tørnede han

sammen medmurermester Lauridsen, den

anden konservativekandidat, der fikplads i byrådet trods færre personlige stemmer

endObbekjer. Jernstøberiet ønskedeatbyg¬

ge et modelskur på kommunens plads lige

over for støberiet, _og udvalget bevilgede

derfor et 10-årigt lejemål til den beskedne pris af 20 kr.årligt. Af fremlæggelsen i byrå¬

det fremgik det imidlertid, at Obbekjer

derefter havde ændret sineplanerogerklæ¬

ret, at hvis han ikke kunnefå pladsen,som han ønskede den, så havde han slet ikke brug for den. Udvalget bøjede sig - »Hvis

det er et Principspørgsmaal for Hr.

Obbekjer«44

^-mensamarbejdethavde tyde¬

ligvis

knaget.45

Disse kontroverser åbner for en ny for¬

tolkning af forløbet i Ribe. Som tidligere

nævnt havde Obbekjer i februar udtalt, ^at

den mulige flytning havde baggrund i arbejdsforhold, som han »ikke kunne kom¬

me nærmere ind på«. Hvis det nu ikke ^—

som tidligere antaget - drejede sig om udbuddet afarbejdskraft, menderimodom

etanstrengtforhold til Ribes bystyre, tegner der sigetinteressant billede. Detskal erin¬

dres, attankenomeventueltatflytterørstø¬

beriet til østkysten blev fremlagt ganske

overraskende mindre end tre ugerefter, at støberiets prokurist ^- der som bestyrelses¬

medlem i selskabet burdeværevelinforme¬

ret-havdefortalt,at røreneskulleproduce¬

resi Ribe. Samtidigtskal detnoteres, atder

ikke erfundet nogendokumentation for,^at Obbekjer aktivt havde undersøgt mulighe¬

derne på østkysten, før han fremlagde pla¬

nen. Tværtimod vardet Koldingogtilsyne¬

ladende også Sønderborg, der henvendte sig til Obbekjer efter at have læst ^om pla¬

nerne i avisen. Obbekjer havde heller ikke

anmodet teknisk forvaltning om en sænk¬

ning af elprisen^ogvidstealtså ikke,omder

Da RibeJernstøberiflyttedeøstpå...

£

AKTIESELSKABET

RIBE JERNSTØBERI

TELEFON24«-242*TELEGRAM-ADRESSE: JERNSTØBERIET♦POSTKONTOIIM7 ORUMDLAOT 1141

B/Ed

^

»Ib., d— 28» August 1933-

Til Ribe Byraad,

Det tekniske Udvalg, her. -

VI tillader os herved at ansøge det srede Udvalg oa Re—

duction af Frisen paa Elektricitets-Forbruget. - De Priser, vi betaler her, ligger eaa betydelig wer, hvad der forlanges andre Steder, at vi —

saafremt en Eeduction ikke kan opnaas her - vil ee os nødsaget til at overføre Arbejdet til vor Fabrik i Fredericia. -

Vi hører gerne nærmere fra Dem og tegner

med Højagtelse .A/SJflbe Jernstøberi

HansObbekjærvarudentvivlendygtigforretningsmand, menkunne det virkelig betalesigatflytte helerørstø¬

beriettil Fredericia udelukkendepågrund affor høje elpriser? Ellervartvisten kun ettaktisk greb, der skullefå bystyrtet tilatmakkeret.

vartaleometreeltproblem elleretforhold, flytte rørproduktionen væk fra Ribe i virke-

der let ville kunneløses. Han havde formo- ligheden kun var tænkt som et bluff, der dentlig heller ikke forhandlet med statsba- skulle presse bystyret til at komme ham i

nerne omfragtpriserne, siden han lod Ribe møde helt af sig selv. Måske håbede han på

Stiftstidende opfordre byrådet til også at atengagerevælgerne i sagen-byrådsvalget

intervenere i fragtspørgsmålet. Det synes lurede jo lige om hjørnet^- for med dem i

altså ikke, som om Obbekjers overvejelser ^ryggen at kunne forhandle med forøget

varsporgennemarbejdede, og manmå der- styrke i forhold til det selvbevidste byråd,

for spørge sig selv, om hans trussel om at Hvis det var tilfældet, slog planen fejl, for

Ribe byråd forholdt sig passivt, mens borg¬

mesterJuhl i Kolding ^{tog et} rask initiativ.

Ogsåfangedebordet.

Om detvar sådan Obbekjer tænkte, ved

vi ikke,forhans tankererikke overleveret i de tilgængelige kilder. Det vil imidlertid

kunne forklare de forhold, der ellers fore¬

kommer besynderlige, ^og det fremgik jo

netopaf brevet fraaugust, athanvarparat til at bruge trusler for at få sine ønsker opfyldt. Så kan manjo bagefter spekulere

over, om Ribe virkelig ville have mistet sit jernstøberi, hvis rektor Willumsen og tek¬

nisk forvaltning dengang ikke havde ^været villige til atsænke eltaksterne?

Kilder

Trykte værker:

Andersen, Ole (red.) 1972. Femoghalvfjerds: Strejflys i tekstog billederover enfaglig indsatsianledningafDansk Arbejdsmands-

ogSpecialarbejderforbunds 75 års jubilæum 1897 ^- l.januar

- 1972. DanskArbejdsmands-ogSpecialarbejderforbunds,

s.43-50

Arbejdsmandenes Fagblad: Organ for Danmarks organiserede Arbejdsmænd,37-39. årgang (1932-33)

Askgaard, Helle 1970.Den sønderjyskeindustris udviklingfra 1920-1970.København: C.A. ReitzelsForlag

Bender,Johanetal 1977.Arbejdsløshed i Danmark: Fra1800

til idag, København:Gyldendal,s.75-98

Beretning om Virksomheden i Dansk Former- og Støberi¬

arbejderforbundfra 1931-1932. Dansk Former- og Støberi¬

arbejderforbund

Beretning om Virksomheden i Dansk Former- og Støberi¬

arbejderforbundfra 1934-1939. Dansk Former- og Støberi¬

arbejderforbund

Byraadsbogen 1933-34. Kolding: Kolding Købstadkommune Christensen,Jørgen Peter 2002. Fabriksarbejdereogfunktionæ¬

rer1870-1972(Dansk Industri efter 1870, bnd.6). Odense:

OdenseUniversitetsforlag,s. 164-262

Dedenroth-Schou,Birgitte (red.) 1993. KoldingHavn 1843-

1993.Kolding: HavneudvalgetiKolding.

Dedenroth-Schou,Birgitte 1982. Byensstyre,i Knud Mose¬

holmetal(red.),Koldingidet tyvende århundrede indtil kom¬

munesammenlægningerne i 1970, bnd. 3,s.9-178

Dich, Jørgen S. 1939. Arbejdsløshedsproblemet i Danmark 1930-1938:Betænkningafgivet af Socialministeriets statsviden¬

skabelige Konsulent(Socialministeriets økonomisk-statistiske Undersøgelser, nr.4). København

Faglige Voldgiftskendelser vedrørende Overenskomstforhold afsagt i Aarene 1930-31-32. DanskArbejdsmands Forbund Forhandlings-Protokol over Dansk Former- og Støberiarbejder¬

forbunds 18-20. Kongres, 1932-1939. Dansk Former- og Støberiarbejderforbund

Gubi, Martinetal 1998. TekniskForvaltning Kolding Kommune

1898-1998.Kolding:Kolding Stadsarkiv

Hansen, Poul 1933. Ungdommen og Arbejdsløsheden, Arbejderhøjskolen: Elevskrift for Esbjerg Arbejderhøjskole og RoskildeHøjskole,nr.5,juni 1933,s.51-57

Hyldtoft, Ole 1980. Industrien og staten i 1930'rne - Industrirådets ændrede rolle ogpolitik under 30'rnes krise, Økonomi_ogpolitik 54., 2,s.167-98

Johansen, HansChr. 1988. Industriens vækstogvilkår1870-

1973(Dansk Industri efter1870, bnd.l). Odense: Odense Universitetsforlag,s. 133-266

Jubilæumsskrift: 1892^- 100år i Ribe- 1992. Ribe:Special¬

arbejderforbundet i Danmark, Ribe afdeling

Rasmussen, Børge 1976. Statens forandrede rolle, Social¬

demokratiets politik og de forandrede betingelser for arbejderklassens kampogreproduktion i 30'rne,Årbogfor arbejderbevægelsens historie, 6, s.85-116.

Schmidt, Peter 1994. Broognyetider: Fredericia's hverdag i årene 1920-1940. Fredericia: elbografiske husa*s

Thomsen, Niels 1991. Industri Stat_ogSamfund 1870-1939 (Dansk Industri efter 1870, bnd.3). Odense: Odense Universitetsforlag,s.278-320

Villadsen,Kjeld Simonetal 1998. A/S RibeJernindustri1848- 1998: frastøbegods til pladejern. Ribe: A/S RibeJernindustri

Aviser:

Dybbøl-Posten,17/21933, s.3

Fredericia Avis/JydskeTidende,6/5 1933s.4,7/5 1933 s.7

FredericiaDagblad, 6/5 1933, 8/5 1933 s.2 FredericiaSvcial-Demokralen, 6/5 1933

Kolding Avis/ Jydske Tidende, 21/4 1933 s.4, 22/4 1933 s.4, 23/4 1933s.7, 25/4 1933 s.4, 6/5 1933 s.4, 7/5 1933s.7, 9/5 1933s.4

Kolding Folkeblad, 6/3 1933 s.5, 24/3 1933s.7, 21/4 1933 s.6, 22/4 1933s.7,24/4 1933 s.4, 25/4 1933 s.5, 6/5 1933 s.4,8/5 1933 s.4

Kolding Social-Demokralen, 22/4 1933 s.4, 25/4 1933 s.3, 25/4 1933s.3, 6/5 1933 s.4

Da RibeJernstøberiflyttedeøstpå

RibeStiftstidende, 20/1 1933 s.3, 8/2 1933 s.3, 4/31933 s.3, 15/3 1933 s.3, 16/3 1933 s.3, 24/3 1933 s.3, 20/4 1933 s.3, 24/4 1933 s.3, 25/4 1933 s.3, 5/5 1933 s.3,6/5 1933 s.2, 8/5 1933s.3, 19/9 1933 s.3

Sydvestjylland, 23/3 1933 s.3

Sønderborg Social-Demokraten, 17/2 1933 s.5, 28/2 1933 s.5, 13/3 1933 s.4

Venstrebladetfar det sydlige Jylland, 25/3 1933 s.3, 22/4 1933

s.1-2, 6/5 1933 s.2

Vestkysten Ribe Folkeblad,7/21933 s.4, 19/9 1933 s.3

Utrykte arkivalier:

FredericiaKommune:

FredericiaKommune/Journalsager512, ks.33-35: Fredericia Byråds j.Nr.223/1932, 322/1932og197/1933

Kolding Stadsarkiv:

Kolding Kommune / Havneingeniøren/ Journal Nr. 61 1932/33

Kolding Kommune /Havneudvalget / Forhandlingsprotokol 1923-39, A60I

Kolding Kommune / Kolding Havn 1887-1982 / A 101- 813.12-813.12.073.513.2, A98

994 N. P.Nielsen, direktør-personmappemed avisudklip

Landsarkivet forNørrejylland:

Retten i Fredericia/Tinglysningen 1927-1971 / Skøde-og

servitutgenparter I /Detil Grundene i staden Fredericia hørende jorder 130e-151

RibeKommune/Borgmesterkontoret/Journalsager 1869- 1956/Journalsager 1930-33

Ribe Kommune / Kommunalbestyrelsen / Forhandlings¬

protokol 1867-1970/ 1931-34

Ribe Kommune/Elektricitetsudvalget/Forhandlingsprotokol

1917-1951

Ribe Kommune/Elektricitetsudvalget / Sager vedrørende Elektricitetsudvalgetår 1904-1964 / 1924-1964

Landsarkivet forSøndeijylland:

Sønderborg Købstad /Saggruppeordnedesager 1920-70 / ByrådetsForhandlingsprotokol1931-33, 10/5

Sønderborg Købstad / Saggruppeordnedesager 1920-70 / Forhandlingsf/rotokol for Udvalget for faste Ejendomme 1925-34,

17/2

Sønderborg Købstad /Saggruppeordnedesager 1920-70/ Havneudvalgetssager, 66/26

Sønderborg Købstad / Saggruppeordnedesager 1920-70 / MagistratensForhandlingsprotokol 1931-33, 10/48

Sønderborg Købstad / Saggruppeordnedesager 1920-70 / Magistratens Journaler1932-33, 10/98

RibeByhistoriskeArkiv:

RibeByraads Forhandlinger 1929-34 / Ribe Byraad 1933-34 Forhandlinger, Regnskaberm. v. 1933-34, s.24

RibeJernindustri:

Støberiarbejdernes Klub / Forhandlingsprotokol27/1 1931- 24/11 1975

FormernesFagforening/Forhandlingsprotokol29/71916-

Noter

1Vestkysten Ribe Folkeblad 7/2 1933, Ribe Stiftstidende 8/2 1933

2Arbejdsmændenes Fagblad,38.årg., ekstranr. s.12

3 RibeStiftstidende8/2 1933 4Ibid4/3 1933

5Ibid15/3 1933

6Sydvestjylland 23/3 1933, Ribe Stiftstidende 24/3 1933 7 Ribe Stiftstidende8/2 1933

8Hansen,s.53

9 Ribe Kommune/Borgmesterkontoret /journal343/1932

10Kolding Avis25/4 1933, Fredericia Dagblad 6/5 1933

11 KoldingAvis22/41933

12Kolding Kommune / Havneingeniøren

13KoldingKommune/ Havneudvalget,s.94-95

14Kolding Folkeblad 25/4 1933, Kolding Kommune / Havneingeniøren

15Kolding Kommune/ Kolding Havn 1887-1982

16Kolding Folkeblad 25/4 1933 17 Ibid21/4 2933

18KoldingAvis22/4, 23/41933 19Kolding Social-Demokraten 25/4 1933

20Ibid25/3 1933

21VenstrebladetfordetsydligeJylland 6/51933 22 Dedenroth-Schou 1982s.76-81

23Kolding Social-Demokraten 25/4 1933

24 Venstrebladet for detsydlige Jylland 22/4 1933

25KoldingSocial-Demokraten 6/5 1933 26Kolding Kommune / Kolding Havn 1887-1982

27Askgaard,s.162-67

28 Dybbøl-Posten 17/2; Sønderborg Social-Demokraten 17/2,28/2 1933

29Sønderborg Købstad / Saggruppeordnedesager 1920-

70/MagistratensForhandlingsprotokol 1931-33, s.262, 284

30Sønderborg Social-Demokraten 13/3 1933

31Sydvestjylland23/3; Ribe Stiftsddende24/3 1933 32FredericiaDagblad 6/5 1933

33Kolding Kommune / Kolding Havn1887-1982

34 Retten i Fredericia/Tinglysningen1927-1971

35Ibid, FredericiaDagblad 6/5 1933; Fredericia Kommune /Journalsager512/J. Nr. 322/1932

36 FredericiaAvis/Jydske Tidende 6/5 1933

37Fredericia Kommune/Journalsager 512 / J. Nr.197/33

38 RibeStiftstidende8/2_og24/3 1933

39 Ribe Kommune/ Borgmesterkontoret / journal 264/1933

40 Ribe Kommune / Elektricitetsudvalget / Sager ved¬

rørende Elektricitetsudvalget år 1904-1964; Ribe Byraads Forhandlinger1929-34 / 1933-34, s.24

41 RibeStiftstidende19/9 1933,VestkystenRibeFolkeblad 19/9 1933

42 RibeByraads Forhandlinger1929-34 / 1933-34, s.24

43 RibeStiftstidende19/9 1933,VestkystenRibeFolkeblad 19/9 1933

44Ribe Stiftstidende 19/9 1933

45Ibid,Vestkysten Ribe Folkeblad 19/9 1933, Ribe Byraads Forhandlinger 1929-34/ 1933-34, s.24

Merete Bo Thomsen, stud.mag. Silstrupvej 8,

Skarrild, 6933 Kibæk. Født 1956.

Hartidligere udgivet:

Diverse artikler 2006-08, i www.vimu.dk: et virituelt museum overdendansk-tyskegrænsere¬

gionshistorie fra 1830 tilidag.

Dervarengangda byens^styrekunvarformænd

...; Biografi: Maren Markussen, og Biografi:

Gunhild Due, 2008 i www.kolding.dk/stadsar-

kiv: kvindelige lokalpolitikere i Kolding 1909-

2005.

Anders Nielsen ogLandbrugsrådet af30. august 1915, LandbohistoriskTidsskrift, 2009:2s. 10-40.

Har desuden skrevet udstillingsteksterne om Vestermølle_ogAnders Nielsen til Virtuelt Museum på Kultur ^og Aktivitetscenter, Vestermølle, Skanderbog. 2009-10.