Anmeldelser
Somen fornem overmåde rigt udstyret jubilæumsbog fremtræder festskriftet fra Esbjergog Omegns Sparekasse på dets 75 års dag, nemlig seminarielektor VernerBruhns bog: Esbjerg- byog bor¬
ger. Dagligliv ved århundredskiftet ogitrediverne. Bogenfalderi
todele:Pionererne,1.generationogTrediverne,3. generation,dog forbundet med et kortfattet, men fortrinligtog morsomtmellem¬
spil. Bruhn begrunder denne indledning med,atomkring 1900blev Esbjerg en købstad, og trediverne er den brydningstid i byens historie, som er forudsætningen forvor egentid.Herdvæles ikke megetved havnen eller besættelsestiden-deres historieerskildret andetsteds - men ved hverdagens mangfoldighed. Esbjergs start
»som enmågeflok på sandet«, der »skregogsloges, stredogblan- ded blod og led« var der endnu dønninger af. Meningsforskelle blev udtrykt særdeles kraftigt, både i byrådet og udenfor. Men
»omkring århundredskiftet begynder byen at fremtræde som en mere disciplineret by«, selvom der endnuvarmangler ved kloak
ogrenovation. Derredegøres klart for de ustandselige udvidelser
afbysamfundet, byrådets virke behandles,ogflere af dets betyde¬
lige mænd bliver nærmereomtalt,ligeledes byens økonomi, fattig¬
dommen efter dens »amerikanske« spekulationsperiode og under
30'ernesstrengetidogstrejker. Skolevæsenet behandles lige fra de første små privatskoler, stridigheder om skoleordninger, og det
vises også her, at Esbjerg meget tidligt blev førende på skolens område. Ellers erdet- somtitlen siger-dagliglivet, der skildres,
ogdetpå enmesterligog underholdende måde.Mange citater fra aviser,breveogprotokollergørbogen livligogafvekslende-tak¬
ketværedetrigholdige byarkiv. Bruhnviser,hvordan de bevægel¬
serogstrømningersammenmed teknikkensnæstenaltforandrende indgriben ivort land fårsin udformningi Esbjerg. Vissesærpræg harbyen,ikke blot på grund af sinungdom, men også fordi den
viahavnenerportentilaenstoreverden,somf. eks. bådeLeninog
Trotskij benyttede. Et væld af dejlige billeder, solide kildehenvis¬
ningerogregistre forhøjer yderligere værdien af værket.
Langli-dreng bliver fisker. Claus Sørensens erindringer I. 1888- 1910. Ved A. Hjort Rasmussen. BjærgningsentreprenørClausSø¬
rensen ogdirektør for talrige fiskeri- og dertil knyttede industri¬
virksomhedererfødtpåLangliiHobugt. Deterbarndommen her
og den påfølgende ungdomstid, der skildres i dette bind som en næsteneventyrlig tilværelse på den isoleredeø, opvækst med tid¬
lige arbejdspligter underen inderlig kombination af fiskeri, land¬
brug, stranderi ogjagt,meden bøsse i den ene hånd og en åre i denanden,underlegogalvoriogmednaturen, nogetvidunderligt for en rask, stærk og uforfærdet dreng, en så intens opleven af naturlivetsforeteelser,atden for alle tiderskærpede drengensiagt-
tagelsesevne ogdømmekraft,samtidig medatden berigedeogglæ¬
dede ham, og det hardet kunnet fortsætte med til denne dag, så detendog har skaffetdirektøren Dansk Jagtforenings æresprisog
fortjenstmedalje. Gennem deltagelseni fiskeriet skildres dettes ud¬
vikling fra det gamle krogfiskeri langs kysten til snurrevodsfiske¬
riet, vi læser om ormegravning og twolsand (glimmersand), ese- pigerogsaltekone,omatdrejeog orre, om forlis, stejleogstuger, ødelæggende stormfloder, Blankenesere, fiskevrimlen om Langli, hvorenlakserusenæstenkunne levere dendagligeføde (rødspæt¬
ter, bakskuld, sildog snebel). Videre oplever vi hamsom 18-årig laksefisker vedAstoriapåStillehavskysten og som skovhugger af
oregon pine os på den uhyre krævende plads som jollemand på broderenssmakkeherhjemme foratslippe hamsom marinesoldat.
Gennem den omvæltende udvikling ser manden unge Claus Sø¬
renseni hårdt, ofte livsfarligtarbejde med dygtighed ogoverblik stigeopad den livsvejogindidet livsværk,somskulle blive hans.
Mangeudmærkede billeder pryder denmoderne udstyrede bog.
Sidstesommerblev derpå etloftiBillund fundet enpakke, som viste sig at indeholde 8 hefter manuskripter, forfattet af afdøde sognepræstJohs. Brus,som voremedlemmer kender fra hans for¬
trinlige artikel Grene kirkei årbog 1941. Fundet blev overdraget sognepræstAxel Bach Nielsen, Billund, der gennemarbejdede stof¬
fet til en bog, som menighedsrådet har udgivet i smuk maskin¬
skrevet form: Grenesognsogkirkes historie. Vedpastor]oh. Brus.
Det erikke nyt altsammen, som sagt har Historisk Samfund ud¬
givetkirkens historie,ogO. NielsenogJohnM.Møller har skrevet betydelige bøger om Slavs herred, menværdifulde tingertilføjet det allerede kendte, heriblandt en liste over menighedsråd, kirke¬
ligtarbejdeisognetogBrus'egneerindringer.
HansBrinch: Lille]esogde ældste slægters historie indledes med
etdigt til forfatterens far læge Th. Brinchog enfortjent hyldest til
Fanøs historiker N.M.Kromann. For øvrigt var Kromanns mor¬
mors broder den LilleJes, bogen skulle handleom, og sammeJes
var forfatterens og mange andres tipoldefar. Hans navn varJes J.
Sonnichsen (1785-1865).»-denne bog erikkeenafhandling,men
en oversigt over øens historie med en skitse...«, skriver Brinch.
EgentligefaktaomLilleJeserretknappe, bortset frahansdagbog,
men såser Brinch »på hans fortids og samtids vilkår med deres egenartogskikke«,oghan former detienpoetisk,næstenfor bred fremstilling, som nok gør bogen mere letlæselig, men tillige no¬
velleagtigogundertiden rigelig fabulerende.Den giveretgodt ind¬
bliki, hvorindviklede ogindgiftede slægterne påøen var.Bogen fås hosforfatteren, The Albert Inn,Torvegade 109,Esbjerg.
Elise Thorvildsen: Dankirke. De gamle sagn om Dankirke (en markiV.Vedsted) har Svend B.Troelsen fortaltivor årbog1963,
mendetvarpastorHøgsbroØstergaard, dergavstødet til denstor¬
stilede arkæologiske undersøgelse, der under Elise Thorvildsens ledelse foregik hergennemflere år ogendnu ikke erafsluttet,og sombragte ganske overraskendeogsjældnetingfor dagen. Herom
skriver fruen i Nationalmuseets Arbejdsmark 1972. 4 brønde og 6 hustomter, befolket fra 3.århundrede f.Kr.f. til 6. årh. e.Kr.f., dog med et tomrum i 2.-3. årh. e.Kr.f., er undersøgt. Der blev fremdraget så forskelligartedeogså storemængder af oldsager, at Dankirke indtager en særstilling. Der sendtes IV2 tons
potteskår
tilmuseet. Idetyngstehus, hvorgulvlaget ikkevar ødelagt afvor tidspløjning,låresteraf bægre, drikkehornog glasskåle. Affalds¬
lageneilavereliggendepartiervarsårige,atudgraverne undredes, der var dele af våben, værktøj, smykker, romerske mønterm.m.
I 4.og 5.århundrede var Dankirke et velhaversamfundmed ting afbronze,guldogsølv, fornemme frankiskeogprovinsialromerske glas, vægtlodder, sølvbarrer, endog en smedje. De folk, der da boede her i deres solide træhuse, var i kontakt med Vesteuropa både til lands ogtil havs.Spredti overfladen fandtes mønter, der lader formode en endnu senere bebyggelse. - Kirsten Bendixen hariMønterfra Dankirke (sst.)behandlet de sjældnemønter: ro¬
merske kejsermønter fra2. årh., 13 merovingiskeog anglofrisiske
fra 600- og 700-tallet, 3 fra Dorestad, 2 fra England og8 slået i Frisland. Sådanne eraldrig før fundet i det nuværende Danmark eller Skandinavien. Også adskilligt keramikviste forbindelse med England: alti altvises, at Danmark, også vor egn,var medi de tidersEuropa-handel.
H.Chr.VortinghariInden Esbjerg, Skalk 1972,nr.4, skrevetom
Esbjerg museums undersøgelse af enboplads fra tidlig vikingetid
iGammelby. Der fandtes et forvirrende antal stolpehuller, nogle sikkert fra forromertids huse, hvad der kunne sluttes af skår¬
materialet.Derkonstateredes3vikingetids langhuse, detene erdet
største, der hidtil kendes fra Danmarks oldtid, dervar mange små grubehuse med vævevægte; også tenvægte og jernsager fandtes.
Kortderfra vedJernevejlådentilhørende gravplads medvarierede
ogsjældne former,ienbestod kisten afstævnenafenbåd, desuden
enkammergravogsimple plankekister. Deterdet ældste Gammel¬
by, der hererfundet.
ISkalk 1973,nr. 1, har MogensBencard efterinspirationafLen¬
nart Edelberg vist, at småpinde fra middelalderfund i Ribes giv¬
tigejord,sommantroedevarpølsepinde,erspilepinde, brugttil at udspile huder. I vorårbog1971, s.648, erogsåomtalt spilepinde,
næppesåsmukkesomskinderens, de brugtes tiltøj påbleg.
I Geografisk Tidsskrift 1971 har Arne Sestoft i Et byldimatisk studie offentliggjort resultatet af en mikroklimatologisk under¬
søgelse i Esbjerg. Byer med deres asfalt og beton er med til at danneetkunstigt lokal-ogmikroklima, der påvirker både menne¬
sker, dyrogplanter. Der konstateredes bl.a. en varmeø omkring sildeoliefabrikkerne.
I Afstøbninger af pilgrimstegn på danske middelalderlige kirke¬
klokker (Årb. f. nord. Oldkynd. og Hist., 1971) har Niels-Knud Liebgottikke blot behandlettegnenepåklokkerne,menogsåskre¬
vetomnogle afstøbningerpå malmdøbefonteniVarde kirke,som førsterpåvistaf Knud Krogh.Etoriginalt pilgrimstegnerfundeti Ribe.
Ennyttigbog for folk medinteresseforvor»sortemiddelalder«er
udgivet af Mogens BencardogElseRoesdahl: Dansk middelalder¬
lertøj 1050-1550. Dengiversystematiske oplysningeromdet ellers kunsporadisk
behandlede
emne.I en indledning skriverBencardom det middelalderlige lertøj i Danmark, dets teknik, import og
datering.Der erbl.a. en række billeder afogoplysninger om 37 fund fraamtet, alle fra Ribe,undtagenenkande fra Okholm.Det
eneaf Ribe-karrene er en kuglepotte,somerfundetpåLadegårds- marken,oghvoridervarnedlagtmønter ca.år 1250.Blandt Ribe¬
fundeneerogsårangleroglegetøj.
I Skalknr. 3 harErik Moltkebehandlet Ribe domkirkes berømte kathoveddør oggivet en ny datering ogdermeden ny tydning af figurerne itrekantrelieffet, detny Jerusalem. Francis Beskett da¬
terede til efter 1259. Poul Nørlund daterede ud fra bogstav- og
kronformerne, ansigtstyperne ogfigurstilens massivitet billedvær¬
ket til Valdemar d. Storestid.Afgørende for Moltke erforekom¬
sten af nogle yngre bogstavformer, bl.a. en minuskel,så han da¬
terer til 1200-1250, Valdemar Sejrs tid. En yngre skægløs mand, Nørlund mente var Knud Lavard med hertughue, tyder Moltke
som Dagmars søn,Valdemar hin Unge. Desuden bestemmer han Valdemar Sejr (med et drabeligt overskæg) som bedende om, at
sønnen må optages blandt de salige. Videre hans to dronninger
samtErikPlovpenningogi øvrigt kongeslægten. Efter dette huser Ribe etstoltogejendommeligtminde omValdemar Sejrsnære til¬
knytning til byenidensstorhedstid.
I Geografisk Tidsskrift, bd.71, har Horst Meesenburg skrevet en
grundig og dog letlæselig afhandling »Spartinas kolonisation og udbredelselangsHo bugt«. Tidligere har J. M. Møllerskrevet om denne nye vadehavsplante fra farvandene ved Southampton og dens betydning for landvindingen, specielt ved Mandø (se omtalen
i vorårbog1965,s. 315). 1931 og1932blev deri slikvaden ud for Bordrup udplantetspartina,plantningen 1932 lykkedes så godt,at plantenbredte sigmod nordom til Kjelst og mod syd langs hele den gamlemarsktilNyengved Ho ogvidere langs dennye marsk påSkallingen, endvidere omkring Langlis kysterogøstfor Myrtue.
Meesenburggør gennemplanerogfotos tydelig rede for udbredel- sesforløbet ogharindgående fulgt deti et undersøgelsesfelt, han anlagde 1 km syd for Havnegrøften. Hanbekræfter den tidligere iagttagelse,atspartina somlandvindingsplante danneretfast slut¬
tet græstæppe overtidligere øde mudderbanker,men han oplyser tillige det vigtige, at den efterfølges af en invasion af annelgræs.
Bent Hasholt har behandlet materialevandringen og sedimenta¬
tionen idenkunstige Karlsgårde Søogdens tilløbogfundet,atca.
1/10 afsøens oprindelige rumfangerblevet opfyldt ved udskyllet materiale, der navnlig har aflejret sigmod østi indtil 3 m tykke lag, mens søens reservoirekapacitet er formindsket med det dob¬
belte, da aflejringerne har afspærret den sydøstlige del af søen.
Dererfinsand, lerogforholdsvismeget organisk materiale. I ka¬
nalerneer der både eroderetog aflejret materiale. Dergik ca. 10 år, før aflejringen i Karlsgårde-kanalen blev mærkbar, hvilket skyldtes, at kanalens bund lå højere end bunden af det gamle
åløb ved Hoddeskov, hvor kanalen starter. Åbunden måtte først fyldes op, før det mærkedes i kanalen. Om 150-200 år vil søen
være fyldt, hvis de nuværende betingelser fortsætter. - Samme¬
steds harH.VøggJacobsen skrevet om fordelingen aforg. nitro¬
genidet danske vadehav,ogresultaternegives ienrække tabeller.
ISønderjysk månedsskrifts junihefte har Valdemar Andersenskre¬
vet om en meget mærkelig mordsag, hvor en afdød medskyldig endog blevtaget op af graven oghalshugget. Sagen berører også
folkpåRibeegnen. H K K
Tvillingsogne af Geest og Marsk: Sneum og Tjæreborg. 1972.
Deterikke såalmindeligt,at tosognegårsammen omatudgive
enfælles beskrivelse, men det er dog sket føri Ribe amt,f. eks.
Nr.Nebel ogLydum. Tanken erværdat overveje iandre sogne, hvor man har planer om en beskrivelse. Det er en utvivlsom fordel, atkræfterne samles, såvelarbejdsmæssigt som økonomisk,
så man kan anlægge lidt videre rammer for sognebogen. Det er da også tilfældet med Sneum ogTjæreborg, der vil komme i to bind, hvoraf det første foreligger.
Medarbejdernes antal erklogeligt begrænset til seks,ogblandt disse harman sikretsigsåkendtenavne somH. K. Kristensenog Niels Thomsen. De øvrige ervist alle folk med lokal tilknytning tilsognene,såde medbehørig videnogindføling har kunnetbe¬
handle deres emner. Jens Kusk har skrevet udforligt om natur¬
forholdene, geologi og geografi, som kun undtagelsesvis ses behandlet i en sognehistorie, men som her, hvor geest ogmarsk mødes, har en særlig interesse. Niels Thomsen gør rede for de forhistoriske tider, fund med videre, og manmåikke oversehans slutbemærkning om kontinuiteten i befolkningen fra yngre sten¬
alder over bronze- og jernalderen frem til nutiden. Hans Bruun skriver om kirkerne og sammen med Agnes Andersen om præ¬
sterne,mensskolen oglærerne omtalesudførligt af Ejv. Sørensen.
Frem for nogen anden har dog H. K. Kristensen sat præg på bogen ved sine artikler om herregårdene Sneumgaard og Krogs¬
gaard, ligesom han har skrevetomkirkernesejendomsforhold.
Det er en velfunderet bog, også rent økonomisk (Tjæreborg¬
fondet) med et præsentabelt ydre og mange gode illustrationer.
Bind 2, der kan ventes inden så længe, vil især omhandle den
nyeretid.
Denørrejyske købstædersoglandsognes Lægdsbetegnelser1789—
1970 og Oversigt over udskrivningsarkivalier 1700—1788, Viborg 1972, udgivet af Landsarkivet for Nørrejylland,er nye bidrag til den fortjenstfulde publicering af registre, som landsarkivet gen¬
nemårene har udsendt. Disse registre vilisær være af betydning for den personalhistoriske forskning. Bag registreringen ligger
etstortomordningsarbejde, så materialetnu erlettere tilgængeligt.
Duplikeret.
Olga Bartholdy: Munkeliv i Løgum Kloster, udgivet af Refugiets kulturforening, Løgumkloster 1973. Et jubilæumsskrift i 800-året for klostretsgrundlæggelse.
Dansk klosterhistorie er ikke noget let tilgængeligt emne, dels
fordi det rent kildemæssigt, arkivalsk, er svært at trænge bag reformationensomvæltning, dels fordi de få bevarede kilder eraf
en egen ordknap natur. Trods dette har vore klostres historie kunnet tiltrække den historiske forskning, selv hvor der kun er
arkæologiske spor tilbage. Til Løgum klosters historie har Olga Bartholdy dogkunnetstøttesigtil historisk kildemateriale, hvoraf Løgumbogen er det vigtigste, en afskrift af dokumenter gennem 400 år, nedskrevet 1578. Stærkere virker dog den bevarede klo¬
sterkirke som dokumentation og inspiration. Om livet i klostret vides naturligvisikkestore ting, men forfatterinden har vedgrun¬
dige studier i den foreliggende litteratur sat sigind i Cistercien-
sernes livsform i klostrene, som får en udførlig beskrivelse. Kir¬
ken og de bevarede, restaurerede klosterbygninger omtales i alle enkeltheder,ledsaget afetbilledmateriale af fremragende kvalitet.
Derer intetsparet forat gøre dette værk omdet800-årige Locus Dei lødigt af indholdogiydre form. Og deter lykkedes.
VernerBruhn,Esbjerg, har iÅrbog for dansk skolehistorie, 1972, skrevet en afhandling: Reformiver og partistrid, kampen om Es¬
bjerg skoleplan 1899—1903. Efter at Esbjerg 1. januar 1899 var blevet købstad, fremkom forslag til en skoleplan, og det over¬
rasker egentlig ikke,at skolespørgsmålet i det nydannede bysam¬
fund kunne rejse debat. Hovedpersonerne i denne stridvar J. P.
Sundbo, der ønskede skolen formet efter en socialistisk linie,
mens skolekommissionens formand, pastor C. Bruun, der var missionsmand, samt realskolebestyrer O. Rybner Petersen havde
en anden mening. Hertil kom økonomiske betænkelighederved skoleudbygningen, fulgt op af kritik fra lærerne, der ikke kunne godtage visse enkeltheder i skoleplanen. I bladet Vestjyll. Soc.
Dem.afspejledessituationen ioverskrifter som: Skandale, Usøm¬
melig Adfærd, Er han skør? Men omsider stilnede striden af,og Esbjerg fik med tiden det gode skolevæsen,som alle parterhavde tilstræbt.
MarkogMontre. 1972. Desydvestjyske museersårsskrift indledes med Stenaldergrave ved Tarp af Marie R. Madsen og Sven H.
Thomsen, hvisundersøgelser underbygger tidligere påviste forbin¬
delser mellem tragtbægerkulturenog enkeltgravsfolket, der synes
at have benyttet samme gravplads, skønt der ligger ca. 500 år mellem de to perioder. Søren Manøe Hansen har gjort smukke fund vedudgravning afetparoverpløjede højeiØse,eteksempel på, hvad der endnu kan findes på en tilsyneladende flad mark.
Hans Chr. Vorting skriver om en vikingetidsbebyggelse i Gam- melbyved Esbjerg. Påetundersøgt areal, omfattende ca.4.500m2, fandtes mange stolpehuller, spor af tre større huse, men iøvrigt domineredes bopladsen af de såkaldte grubehuse,ialt 28. Navnet kommer af, at gulvene ligger 0,5—1 m under jordoverfladen.
Mogens Bencard og Johan Lange har gjort nye iagttagelser i Ribes uudtømmelige undergrund, der så længe har tilbageholdt bevismaterialet,somkunne slå bro over detkedelige interval 800, dabyen omtales skriftligt,og 1100, hvor de arkæologiske vidnes¬
byrd hidtil er standset. En botanisk undersøgelse af plantefrø i
kulturlaget ved Sønderportsgade viser,at deri middelalderen her har voksetetrigt udvalg af ukrudtsplanter,40arter, hovedsagelig desamme som nu,hvilket joikkeeroverraskende. Bencardomta¬
ler enrunepind, fundet som nr.2 i Ribe,formodentlig et håndtag til en bismervægt, idet runeindskriften: I Faderens, Sønnens og den Helligånds navn, tolkes som en formaning til at veje rigtigt.
Fritze Lindahl skriver om en molling, fundet ved Vejrs, et mes¬
singfad til håndvask af middelalderlig, muligvis dansk oprindelse.
A. Bøgebjerg Andreasen fortæller om den middelalderlige alter¬
tavlei Hovenkirke, der efterenmisforstået restaurering i forrige århundrede fik sit nuværende udseende i 1905.H. K. Kristensen omtaleretsølvkrus i Esbjergmuseum, som bærer en indskrift og
dateringen 1695. Kruset, dets mester og den formodentlig oprin¬
delige ejer og hans nærmeste slægt beskrives. Kylekæppen, hyr¬
denslangearm beskrives afSøren Manøe Hansen. TorkilFunder
ogNielsHenrik Olsen har været påopdagelse i enødegård, hvis
82 årige ejer var død og havde efterladtsig en del »skrammel«,
som arvingerne lod ligge, og som siden kom til Den antikvariske SamlingiRibe.Opdagelserne iden gamle gårder»arkæologi« på
enny ogfor såvidt ganske forfriskende måde.
Sønderjysk månedsskrift, 3-4, 1973, bringer en større artikel af
H.K.Kristensen: Ferskvandsfiskerigennem århundreder, derisær omhandler sønderjyske forhold. Med dette arbejde har H. K. Kri¬
stensenbygget viderepåetinteressantspeciale,dervilværekendt fra hovedværket: Gamlesydvestjyske Fiskerlejer (1965).
V.A.
Jysk Ordbog, udgivet af Institut for jysk Sprog- og Kulturforsk¬
ning,under ledelse afPeterSkautrup, UniversitetsforlagetiÅrhus,
hefte 1og2,1970-72.
Mens de danske dialekter erinde i en deroute som aldrig før, rejsesderto monumenteroverdem: Ømålsordbogen,somforbere¬
des afInstitutforDialektforskningiKøbenhavn,ogJysk Ordbog, derbliver tiliÅrhus.
Af den sidste foreliggernu de toførste hefter. De giver etind¬
tryk af deintentioner,der liggerbag, dels vedengrundigindføring
i arbejdets plan og metode, dels ved fremlæggelsen af de første resultaterafarbejdet,omfattende artiklerne fra»a« til »agepude«.
Alle, der kender lidt til studiet af dejyske dialekter, ved også,at H.F. Feilberg i årtierne om århundredskiftet skabte et kæmpe¬
værk,somhan beskedentkaldte »Bidrag tilenOrdbogoverjydske Almuesmål«.Mangeville have forsvoret,atdet skulleværemuligt
atsamlevæsentligt mere end Feilbergi en tid, hvor alledialekter
er stærktfortyndet med rigsmål,ognogleersågodtsomforsvun¬
det. Ikke desto mindre er det lykkedes at forøge stofmængden i dengrad, atartiklerne fra »a« til»agepude« tilsammen fylderså¬
dan nogetsomtigange såmegetsomdet tilsvarende stof hosFeil¬
berg!
Det nye stof er fremskaffet dels ved en tilbundsgående udnyt¬
telse af trykteogutrykte skriftlige kilder,yngre såvel som ældre, dels ved en lang række punktundersøgelser, dvs. optegnelser af udvalgtesognes samlede ordforråd, i reglenforetaget af filologer,
ogdels ved udsendelse af spørgeskemaer tilopmod800jyske med¬
delere, hvoriblandt adskillige af nærværende tidsskrifts læsere.
Medhensyn til afgrænsningen af det vældige stof er det mest iøjnefaldende,nårmansammenligner med Feilbergs ordbog,atdet folkloristiske stof (overtro, skikke, klædedragt m.v.) er reduceret,
ogFeilbergs utallige henvisninger til litteratur desangåendeerude¬
ladt.
Endvidere agterordbogens redaktion ifølge indledningenatude¬
lade ord som kultivator, abonnere, cyklist, samt ord vedrørende centraladministrationen og riget (f. eks. rigsdagsmand) ogord fra sømandssproget (fok, mesan o.l.). Dette synes diskutabelt. Det drejersigher omord, somi opmodetårhundrede ellermere har
været en del af de dialekttalendes ordforråd, og som til dels har antageten udtale, derstemmermeddialektenslydforhold, oghar
fåettildelt kønogbøjninger, dersvarertil dialektenskøns-ogbøj- ningsforhold, f. eks. rigsdagsmanj' (Himmerland), i fok (Vend¬
syssel).
Det er også hensigten normalt at udelade patronymika, altså
navne af typen Andersen, Nielsdatter. Forhåbentlig vil der dog bliveplads for de ikke få tilfælde,hvorsådannenavneikkedannes vedsimpel tilføjelse af-sen eller -datter, f. eks. vends.Pier, Piester (Peder, Pedersdatter).
Jysk Ordbog anvender enlydskrift, derer langt lettere at læse forikke-fagfolk end den, der ellers harværetgængs ividenskabe¬
lige værker om danske dialekter, og både lærde og ulærde kan glæde sig over en række instruktive kort over Jylland med an¬
givelse af, hvorledes udtalen af et ord er i de forskellige egne.
F.eks.viser et kortover ordet»aften«, hvorledes de otte hoved¬
typer af ordets udtale fordeler sig, samthvor »i aftes« hedder i jaes,oghvor det hedderi jawwes.
Andre kort viser,hvorledes detsammebegrebbetegnes med vidt forskellige ord ide forskellige egne: En »skæggemand« (ol- eller brændevinsdunk) visersig athedde »munk« istore dele af Nord¬
jylland, men »abraham« på Mors, »gråmand« i en del af Ring¬
købing amt osv. Et fotografi af en sådan dunk med et skægget hoved formetileretgørbegrebet anskueligt.
Vihilser JyskOrdbog velkommen. Etstortogvildsomt stof fra
ca.1700tilidagbliverbehandlet afenrække videnskabsmændog formet tiletværk, der vil bære viden omvortjyskesprogindien fremtid, hvor den historiske sans forhåbentlig igen vil vågne og værdsætte det.
ArneEspegaard.
Vald. Andersen:BækkeSognII. 203 s.,ill.,50,-. Udgivet af Histo¬
riskudvalg for Bækkesogn.1973.
Allelokalhistorieinteresserede i Ribe amt kender Bække Sogn og dens forfatter John Kvist. 1920 blev han ansat som enelærer
ved Kragelund skolei Bække sogn. Herblev deri 1922nedsat et udvalg med det formål at få udgivet en historisk beskrivelse af sognet. Der blev indsamlet et stort materiale, og til redaktør af sognehistorienantogmanlærer Kvist. Bogenom Bække sognud¬
komi1936,ogden blev læstogværdsatsom enaf vorebetydelig-
stesognebeskrivelser. Denblev da også udsolgt,ogi 1969beslut¬
tede det førnævnteudvalg, atbogen skulle genudgives. Resultatet blevetfotografisk optryk af originaludgaven fra1936(JohnKvist:
Bække SognI, 439s.,50,-) medens tidenefter 1936 skulle behand¬
lesi etsærligt bind med Vald. Andersensom forfatter. Han kom i 1933 til Bække, hvor han fik hele sin skolevirksomhed, til han efterpensioneringenerflyttet tilVejen,hvor hanertravltbeskæf¬
tigetmed forfattervirksomhed.Hanharbl.a.udgivet arbejdersom:
»Vorbasse- et hedesogns historie« og »Hærvejsognet Læborg«,
ogmeget snartudkommeret historisk arbejdeomFoldingbro.
Kvist's bog harsinstoreinteresseved de bidrag,som andresag¬
kyndige har udarbejdet. Herskal nævnesstatsgeolog V. Milthers:
Geologisk historie, der fortjeneratlæsesi langt videre kredse end Bækkeogomegn.Detstørstebidragerlandbohistorien (s. 116-226) ved Henrik Larsen med sine indgående oplysningerom fordelin¬
gen af jorden under udskiftningen med navneogmatrikelnumre.
Dette område er ført a jour af Vald. Andersen i »Ejendoms- historie« (s.33-86),ogmedrette gørhani sit forord opmærksom
f>å,
igbetydning forat her kan bogen bruges
sognetshistorie.som opslagsbog. Dette er altså af sær-
Vald. Andersen fortæller om stationsbyens historie. Det første togpå Troldhede-Kolding-Vejen jernbanen passerede Bække 25.
august 1917-det sidste 1.april 1969. Denfik velnogenbetydning for Bække- stationsbyen blev aldrig af destore.Banengav snart underskud,mendet gik dog bedre her end andre steder, idettørve¬
produktionen betødmeget.Den 275hastoreGispelmoseblevud¬
nyttetstærkt,i 1942varder25tørveværkerigang-der vardage, hvor der fra Bækkestationafgikethelttogmedtørv-nubesørger
rutebilerne trafikken.
Så omtales skole ogkirke i nyere tid. I 1959 blev skolen køb¬
stadordnet,og der indførtes en eksamensafdeling. I 1923 blevkir¬
ken restaureret- der blev bl.a.opført ettårn. På det socialeom¬
rådebemærkes, atfattiggården forsvandt,og der blev opført »De gamles hjem«. Derer mange oldtidsminderi Bække sogn. Rune¬
steneneeromtalt hosKvist;omKlebækhøjenes stensamlingerfor¬
talti»Fra Ribe amt«,bd. 14, s.660, menikke alle gåder fra old¬
tidenerløst. Hellerikke altomHærvejenerbelyst.
Af særlig interesse er »Fra forrige århundrede«. Her omtales bl.a. Friis Legardts regnskabsbog. Han var en storbonde (1832—
1894).Bogenernok værdatgennemgå.
Vald. Andersens bog er et fremragende arbejde. Det bør også
nævnes,athansbogfremtrædersom engodfortsættelse af Kvist's.
1forbindelse medtrykkeriet-Konrad Jørgensen, Kolding-erdet lykkedesat skabe et værk, derogså i udstyretgør, at de to bind
danner en helhed. Veerst-Bække kommune indgik 1. april 1970
sammen med Gesten, Andst og Malt i Vejen storkommune, der hermedkomoppåmereend14.000indbyggere.
Chr.Winther.
Virksomheden 1972-73
Årsmødet med generalforsamling blev holdt i Bramming, hvor
man begyndte i St. Knuds kirke, hvis historiske minder blev om¬
talt af H. K.Kristensen. Ved generalforsamlingen valgtes første¬
lærerJ.Møller Kristensensom dirigent.Formanden aflagde beret¬
ning, ogkassereren omtalte regnskabet, ligesom redaktøren talte
om årbogen, hvis sidste bindvar nr.70 iTækken. Ved valg til be¬
styrelsen afgik skoleinspektør J.Wilh.Rasmussen, Andst, der ikke ønskedegenvalg. Istedet valgtesmag.art. KirstenAgerbæk, Ribe.
Deøvrigevalgvargenvalg.
Ved detoffentlige møde talte overarkivar, dr. phil. Vagn Dyb¬
dahlomLiv ogvirkeiden gamle stationsby. Mødet havde god til¬
slutning.
Sommerturenden 3.junigikiårtil Als. Man mødtes på Sønder¬
borg slot, der forevistes af museumsinspektør J. Slettebo, hvorefter dervarrundturpå øen.Udflugten havde ca. 70deltagere.
Samfundet har udgivet H.K.Kristensens: Årbøger »Fra Ribe
Amt« 1952-72. En indholdsfortegnelse samt tilbud til medlem¬
merne,derkan købe ældreårbøgerogandre af samfundets publi¬
kationer tilfavørpriser.Andre bogudgivelser foreligger ikke,men derarbejdes til stadighed med denne side af Historisk Samfunds virksomhed,og vi vil inden for den nærmeste fremtid kunne til¬
bydeetparnyheder.
Nye medlemmer 1972-73:
Andrup: Kr. Vestesen,.Adsbøl: gdr. Niels P. Nielsen. Askov: foto¬
graf Ole Thomsen. Billum: frk.GunhildJeppesen.Borris:forstan¬
derHenneberg.Brørup:gdr.GustavPedersen,rentierJ. RaskJen¬
sen. Bramming: snedkerm. Anker Hansen. Darum: sognepræst Kr. Bundgård. Egebæk: lærerH. Thorulf. Elbæk: Niels Nikolaj¬
sen. Esbjerg: ass. Peder Madsen, fru Gudrun Sandholt, John Meyer,direktørE.Jepsen,husmoder Frida Jørgensen, ArneVeste¬
sen,Jeppe Aa, DagmarJensen,lærer HenningJensen,lærer Knud Lassen, overmontør Eigil Hansen, N. Stanley Madsen, Robert Madsen,HansJørgen Kruse. Gredstedbro:ekspeditrice E. Svend¬
sen. Guldager: gdr. Jacob Sørensen. Gørding: redaktør J. Gantzel Lauridsen,gartnerArneMelballe. Hellerup: B.Aagaard. Hjerting:
Ebbe Hansen. Jægerspris: lærer N. O. Hegelund. Karlsgårde:
montør Holger Sørensen. Kastrup: lærer A. M. Christiansen. Ki¬
runa:tandlæge Gurli Holmstedt. Kolding: sparekassedirektør Sø¬
gård Petersen. Lamborg: H.Vestergård Thomsen. Lindknud: mu¬
rer J. Lambert Kristensen. Næstved: John Østergård. Ovenskov- gård: fru H.SørensenJuhlert. Oxbøl: Kr. Raun Pedersen. Outrup:
Ane Hansen.Ribe: Karen Dahl,boghandler Leif Jochimsen, bog¬
handlerErnstKærgård, fhv. kæmnerfuldmægtigM.Lindberg, fhv.
bogholder Karen Larsen, lærer M. Lundsgård-Leth, husmoder Annelise Hvidbjerg Pedersen, kustode Elsa St. Sørensen. Seem:
lærer Birgit Hansen.Sig: talepædagog Høgsbro Østergård, instal¬
latør Fl. Schou. Skads: Henry Prahl. Sædding: lærer S. Diers.
Tjæreborg: Hans Bruun. Varde: autolakerer Harry Andersen, forretningsfører P. Christensen, Margrethe Nielsen, personalechef
PeterJepsen, Johan Hansen, direktør Bjerregård, lærer
£.
K. Pe¬dersen, erhvervsvejleder Knud Raunkjær Pedersen, ingeniør Ro¬
bertThomsen,gartner A.Langkilde Petersen, IngeSkodborg, læ¬
rer,frk. Varisbøl,forretningsførerT.C.Tonnesen.Vesterbæk:gdr.
Jørgen Lauridsen. Vester Nebel: førstelærer M. Harborg. Viby:
Hedvig Mathiasen. Vejers: sekretariatschef L. P. Hvidkær. Vor-
basse:sparekassedirektør B.Mathiesen. Ølgod: fru Marie Jensen, kommunebogholder H.Å.Jørgensen,
gartnef
Schou Dejgård.Øster Vedsted: lærer Preben Græsdal. Arre: Hans Wentzel. Ar- hus: HistoriskInstitut.
Under uddannelse: lærerstud. K. K.Schmidt, Hallum, HF-stud.
KnudJørgensen,Ribe,stud.Marie SejerøeOlsen, Ribe,stud.mag.
AndersC.Rahbek,Viby.
KongeåegnensesFøvling kirke med detsær¬
prægede pyramideformede tårn tækket med tegl. »Æ kjeTkmæden
røe lue« blev den kaldt, et udslag af det folkelige vid, men vel ogsåudtryk for, atdettegltækte kirketårnvar enutraditionelløs¬
ning af etsårevelkendt problem. Det miserable tårntag,der fand¬
tes ved de fleste landsbykirker,varvanskeligt atvedligeholde på grund af højdenogdermed årsagtilmegenødelæggelse. Hvornår kirken fiksinrøde »lue« kan ikke heroplyses,menvedetsyn over kirken den13. maj 1691 nævnes,attårnet påsøndersidenvartæk¬
ket medbly,menpånørresidenog overvindeltrappen tækket med fjæl. Altså havdetårnet påden tid det almindelige sadeltag.I øvrigt
nævner samme synsforretningmange interessante enkelthederom kirkens indreogydre, der vidneromfordums storhed,menaltvar forfaldentog trængende til reparation. Synsforretningenskonsta¬
teringefterfulgtes ikke altid af den nødvendige istandsættelse, og
Føvling kirke har velsomde fleste landsbykirker måttet tåleenme¬
getlang periodeprægetaf fremadskridende forfald.
Alleredei 1616var der stridomstolestaderiFøvlingkirke, end¬
dasåalvorlig,atsagenkom for landstinget. Forøvrigtsynesdette problem at have væretsærlig påtrængende i denne kirke. Striden stodom pladsen yderst modgangen i etstolestade,ogdetvarde¬
klasserendeatskullerykke længere ind modvæggen.For atbøde på forholdet havde manomkring midten af 1700-tallettre rækker stolestaderiFøvling kirke, hvorved der blev flere af de eftertrag¬
tedeyderstader. Alligevel undgikmanikke konflikter. Søndag den
1. maj 1746 havde degnekonen indtaget sin plads i den midterste stolerække,mensmedens kone fra Bobøl menteogsåathaverettil denneplads,ogdet kom tilenpinlig episode, idet smedekonensatte sigpådegnekonens skød,»ensåresværbyrde«. Detsammegentog sig 14dage senere, men da havde degnekonen bevæbnet sigmed nogle lange nåle,ogved hjælp af disse fik hun smedekonen til at lettesig,ganskevistikke uden højlydte kommentarer,sådet gik ud
overandagten...
Degnenved Føvling kirke vardengang ]ens Baggesen. Ensøn¬
nesøn vardigteren afsamme navn.
