Om det middelalderlige
stenhus på Ribe Kjærgård
Af Steen Ivan Hansen
Som en fuglPhoenix rejste Ribe Kjærgård i Hunderup sogn noget nord for Ribe sig i
1940-erneomikke afasken,så i al fald af det dybeste forfald til detnuværendesmukkeog velholdtebygningsværk,KærgårdLandbrugs¬
skole. Gennembygningsundersøgelserog an¬
den forskning er det lykkedes atfa overblik
over de vigtigste byggefaser i hovedbygnin¬
genshistorie,menalle problemer iforbindel¬
semedbyggehistorienerdog langfra løst.
Ribe Kjærgård havde en forgænger, belig¬
gendepåetdobbeltvoldstedca.250msydvest
for dennuværendegård.Detvides ikke, hvor¬
nårflytningener foretaget,men byggerietaf
den tre- eller firfløjede hovedbygning, der
trods senere tiders nedrivninger og ombyg¬
ninger fortsat udgørkernen i det nuværende Kjærgård, tilskrives Niels Lange (død 1565).
Enbygningssten medårstallet 1552,somblev
fundet forendelårsiden,synesdaogsåtil ful¬
deatbekræftedette.
En kælder under hovedfløjens sydlige del betegnes derimod afforskerne som senmid¬
delalderlig. MogensLebech skriver iDanske
slotteogherregårde, atdennekælder, der har piller med tovsnoningellerenartrifling, viser
atder allerede iårhundredets førstetredjedel
harværetbyggetetstenhuspådet nuværende
voldsted.
Kælderen omfatterca.halvdelen af dennu¬
værende hovedbygnings udstrækning, mens den nordlige del af kælderen er overdækket
medgrathvælvafmereudprægetrenæssance¬
type. Den hidtidige opfattelse har derforvæ¬
Beliggenhedsplan, hvor den formodede udstrækningaf
detmiddelalderlige stenhuservist medkrydsskravering.
(Efter Danske SlotteogHerregårde.)
ret, at det pågældende stenhusmå have haft
en længde påknap 15 meter. Antallet afsto¬
kværkkendesikke, da kun kælderenerbeva¬
retaf huset.
Når kælderen betegnes som senmiddelal¬
derlig, baserer det sigpådenævnteriflinger,
somkendes iendel andretilfælde, deralle da¬
teres til årenelige omkring reformationen.I
RibedateresrådshuetpåV.Stockensplads til
1528,mensAstrupkirke iHimmerland har fa¬
et en tilsvarende dekoration omkring 1540.
Andreeksempler skal ikkenævnesher, dade øvrigeerdateretpåetmegetusikkert grund- Iag"
Skal RibeKjærgårdpassesind idenne tids¬
ramme, far huset en ret kort levetid, inden Niels Lange ombygger det i årene omkring
1552. Mereend 20 -30 år kan detvanskeligt tænkes, at det middelalderlige stenhus har
eksisteret i sin daværende skikkelse.
Der kanikkesigesnogetsikkertomårsagen
til dette, men to forklaringer synes umiddel-
«
K
TT
annB
«fW4 / IfliMttlM
Æh
O
ff P o o
Ri
n
^=£-fu_ucw
li
J1
v ela u
Opmåling afden middelalderlige kælderpåRibeKjærgård.(AlbertsenogFlarup, 1984)
il
bartlige sandsynlige.Måskeerbygningen ble¬
vetbeskadigetaf brand. Tiden omkring refor¬
mationen var urolig, og Langeslægten var dybt involveretpå den katolske side iopgøret.
Kjærgårdkanaltsåværeblevetangrebetogaf¬
brændt-ingenkilder fortæller dognogetom det. NielsLange har herefter taget fat på en
genopbygning efter renæssancens idealer.
Denandenmuligheder,atsammeNielsLan¬
gehar følt,atanlæggetvarfor gammeldags for
en mand af hans formatogposition -Lange¬
slægtenmåregnesblandt landets højadel-og derfor harombygget det middelalderligean¬
læg,skønt det kunhavdeståeti forholdsvis fa
år.Yderligere gisningeromdettespørgsmåler uden formål, langt mere interessant må det
væreatforsøgeatkomme tilenklarhedover detbygningsanlæg,sommå have eksisteretpå
RibeKjærgård ietparårtierellertrefremtil omkring 1550.
240
Som baggrund for denne rekonstruktion
findes kælderen,men derudovererdet nød¬
vendigtat støttesig til de oplysninger, tilsva¬
rende bygninger andre steder i landet kan give.
Kældereneroverhvælvet aftolangsgående tøndehvælv, der ibygningens midte hvilerpå piller, forbundne af flade rundbuer.Deterpå
dissepiller, den nævnte rifling forekommer.
Modsyderhvælvene i forbandt med denop¬
rindelige ydermur,somiøvrigt i dager enskil¬
lemur, idet huseterforlængetomkring 1 me¬
termodsyd. Mod nord derimoderskillevæg¬
gen mellem den middelalderlige kælder og
renæssancekælderen muret op langs bagsi¬
den afpillerne udenatværei forbandt. Hvad '
angår ydermurene, skjuleretkraftigtlag kalk
de flestedetaljer, menumiddelbartkan intet
skel konstateres på dette sted, ligesom mur¬
værkets karakter ikælderplan medstorekraf¬
tigekampesten histogher i murværket,erens i hele husetslængde.
Dermå således rejses alvorlig tvivl vedrø¬
rende den hidtidige opfattelse af middelal¬
derkælderens oprindelige udstrækning. Den
bratteafslutning mod nord kan ikkevære op¬
rindelig, ogmiddelalderkældrene må fra be¬
gyndelsen have væretlængere end nu. Hvor langkælderen harværet,kan ikke sikkert af¬
gøresuden pudsafbankninger,mendererin¬
tet,der taler imod denpåstand,athelekælde-
Omdetmiddelalderlige stenhuspåRibeKjærgård
ren oprindeligkan haveudgjortetmiddelal¬
derligt stenhus.
Afgrunde,somi dagerukendte,erdensyd¬
lige delaf kælderen blevetombyggetirenæs¬
sancen ogadskilt fra denbevaredeældre del
med en skillevæg. Tilsvarende ombygninger
af kældre kendes i mindst et par andre sen¬
middelalderlige bygninger,nemligKokkedals vestfløj (Hanherrederne) samt GI. Estrups vestfløj(Djursland).PåGI. Estrupharårsagen formentlig været en brand, som sikkert har forårsaget revnedannelser i hvælvene. De gamle brandspor blev her konstateret da et
hvælvfor faårsidenstyrtedened.
Dennekonklusionførernufrem tilengan-
JDentøndehvælvede kælderpi Ribe Kjærgård.
r ,
fc Jill
Detalje afpille med tovsnoning.
skeandenopfattelseenddenhidtidigeaf det middelalderligeRibeKjærgård.Husetgrund¬
areal harværet ■ ikke ca. 110 kvm somhidtil antaget • men ca. 210 kvm i indvendigt
mål.
Har bygningen været i to stokværk foruden
kælderen, harstenhusetværetaf den ganske anseeligestørrelsepå omkring600 kvm.
Enkelthusellersammensatanlæg
Stenhusets placering på voldstedets østlige
del levner mulighed for tilstedeværelsen af
andre bygninger, men om disse eventuelle bygningerved vi idag intet.Når det alligevel
måansesforretsandsynligt,atderharværet andre bygninger på det senmiddelalderlige
RibeKjærgård, mådettesluttes ud fraandre,
kendteanlægfra dennetid.
Dererbevaretca. 50 grundmurede herre- gårdsanlægfrasenmiddelalderen idet davæ¬
rende danske kongerige (fra Kongeåen til Småiandsgræn sen). 1 dettetal erikkemedreg¬
net kongelige byggerier eller kirkeligt ejede gårde Bevaringstilstandengår fra hele bevare¬
debygningertilfundamentsrester,somarkæ¬
ologiskerbragtfor dagens lys. Ikke sjældent
erdet,somtilfældeterpåRibeKjærgård,net¬
242
opkælderen, dererbevaret, da denerinddra¬
geti seneretiders bygninger.
Disse anlæg kan opdeles i to hovedtyper, nemlig detægteenkelthussamtdetsammen¬
satteanlæg. BerømterGlimmingehus i Skåne,
dermedetindvendigtarealpånæsten 1.000
kvmhar kunnetrummealtdet, dervarbehov for ienborggård. Det har stilletstorekrav til bygherrens økonomi samt omfanget af ar¬
bejdskraftatbygge så store huse i eet stræk.
Deterdaogså kendetegnende,at ægteenkel¬
thuse kun findes i færre enden halvsnesek¬
sempler, alle med højadel sombygherre.
Deøvrige anlægerflerfløjede■endel byg¬
get udelukkende i grundmur (GI. Estrup, Østergård i Salling, Rygård m.fl.)-menden al¬
mindeligste type er dog sammensat af flere byggematerialer.
Etgrundmuret hus udgør anlæggets kerne,
ogtil dette slutter sig andre bygninger af lette¬
rematerialer,formendig oftest bindingsværk.
På Tjele i nærheden af Viborgsamt Østrup¬
gårdpå Sydfyn kan dennetypeendnu stude¬
res.
Ved at bygge sig et stenhus i overskuelig
størrelse, suppleret med bindingsværksbyg¬
ninger, opnåedebygherren enprestigegiven-
de hovedbygning uden atbyggeriet voksede
ham over hovedet. Den grundmurede del
kunne rumme bolig, sal samt magasiner, og
bygningenvarnogenlunde sikret mod tyveri,
brand ogandre farersombindingsværksbyg¬
ninger kundårl igt beskyttede mod. Med tiden
kunne større dele af anlægget omsættes i grundmur,ogselvstore,grundmurede anlæg
blevsomregel opført lidt efter lidt, hvor deen¬
keltefløje sikkert har haft forgængere i lettere
materialer.
Pladsbehovet ienmiddelalderligkborggåd
harværetanseeligt,ogdeterforkertat tro, at senmiddelalderens herregårdshovedbygnin-
gerharværetsmåogprimitive. Synsforretnin-
Om detmiddelalderlige stenhuspå Ribe Kjærgård
ger fortæller samstemmende om sal, fruer¬
stue, folkestue, bagers, bryggers, stegers,fade¬
bur, kornmagasiner samt sovepladser til en storskare aftjenestefolk.
Vender vi nu tilbage til RibeKjærgård, må
det bero på en skønssag, om bygningen har
været stornok tilatrummealle disse funktio¬
ner.Overvejelserne vanskeliggøres yderligere af,atdetikkevidesmed sikkerhedhvormange
stokværk huset har haft. RibeKjærgård udgør
derforetinteressantgrænsetilfælde, idet byg¬
ningens udstrækning nokvarganske impone¬
rende, men detvarpladsbehovet påen borg¬
gård også.Opmålesde bevarede bygninger fra
senmiddelalderenpåvoreherregårdspladser,
synes ingen athave haft mindre end700-800 kvm, hvorimod mangeanlægvarendog bety¬
deligtstørre.
Selv medtostokværk forudenkælderen,sy¬
neshusetsåledesatværei underkanten af det
nødvendige, i særdeleshed for en betydelig slægtsomLangeogetgods afRibeKjærgårds
størrelse.
Ud fra kendskabet til især Tjele og Glim-
mingehus,måstenhuset have rummeten sal, borgherrens bolig samt måske borgestue.
Køkkenfunktionerne kan haveværetplaceret
ikælderen, derdogogsåkan haveværetbereg¬
net tilopmagasinering afherregårdensegne
produkter eller landgilden fra fæstebønder¬
ne Bindingsværksbygninger i forbindelse
med stenhuset kanmegetvel haverummetde
grovere økonomifunktioner, bryggers m.v.
samt forskellige magasiner og fadebure, må¬
skeogsåen folkestue.
Den bevarede senmiddelalderlige kælder påKjærgårdgiverettydeligtfingerpegom,at Langernes stenhus harværetsmuktogvelbyg¬
get.Atdet samtidigt harværet stort, fremgår
afovenståendebetragtninger,ogdet kanaltså ydermere have udgjort kernen ietendnustør¬
reanlæg. Denne sidstepåstandkan velnæppe bevises,mendog sandsynliggøres ud fra sam¬
menligningen med anlægpåandreherregår¬
de rundtomkring i landet fra periodenmel¬
lemca. 1475 og 1536.
Litteratur:
Danske slotte og herregårde, Bd. III, Ny Samling s.
524-534.
H. K. Kristensen: NielsLange som bygherre på Riber Kjærgård,Fra Ribeamt1959 XIV, IVs.677-679.
J. M. Lauridsen,S. FrifeltogT. T. Kragelund: Kjærgaard.
193a
P.J. Petersen: Ribe Kjærgårdsbygningshistorie,fra Ribe
amt1945, Bd. XI,IIs.277-29a Trap Danmark, Ribeamt.
Steen Ivan Hansen,Byagervej 112 G, 8330 Beder. Født 1950ogboede i sin barndom i BrammingogTistrup. Ud¬
lærtjournalist i 1971. 1987:cand.mag. i middelalderar¬
kæologioghistorie vedÅrhusUniversitet.Erhverv: fri¬
tidsundervisningogforedragsvirksomhed. Artiklerom isærmiddelalderlige bygninger i Sfinx, Kirkehistoriske samlingerogØstjysk hjemstavn.
Glimmingehus iSkåneerdetbedst bevaredesenmidde¬
lalderlige stenhus iNorden. Hersetfrasyd.(Kungl. hist
antikv.akademien,Stockholm.)
