Nogle tanker i anledning af Ribes
uventet
høje alder
AfOlaf Olsen
Ribe harlængerostsigafatværeDanmarksældste by.Det harmankunnetgøre,fordi byen omtalesnæstenhundrede
årtidligere endnogenanden købstadidetnuværendeDan¬
mark. Ifølge beretningen om missionsbispen Ansgars lev¬
nedskænkedekong Hårik denYngreenbyggegrundiRibe
tilAnsgar,for atder-som det tidligerevarsket iHedeby
- kunnebliveopførten kirkebygning,ogvedsammelejlig¬
hed tillodkongen,atenpræstbosattesigfastibyen. Dette hændte i slutningen af Ansgars levetid, dvs. omkring år
860.
»Ansgars Levned« er skrevet kort tid efter denne begi¬
venhed, efter altatdømme afengejstlig vednavnRimbert,
der havde ledsaget Ansgar på hans senere rejser, og som blev hansefterfølgersomærkebiskop af Hamburg-Bremen.
Om efterretningens pålidelighed kan der ikke med nogen rimelighedrejsestvivl.
Detmåttederfor vække undren, atde arkæologer, som siden 1950'erne såihærdigt hargravetiRibes undergrund, aldrig stødte pålevn afAnsgarsRibe. Ide metertykke af¬
lejringer under byens gader og huse var der rige fund fra middelalderen,menintetstedsfandtmanoldsager, dersyn¬
tes ældre end 1100-årene. Havde man ikke vidst bedre, ville konklusionen haveværetden, at Ribebymåttevære
opståetomkring denstoredomkirke»af tavleværk afsten«,
sombiskop Thure-dødislaget ved Fodevig 1134-ifølge
Ribebispekrønike indledte opførelsen af.
Hvorvardet ældste Ribe blevet af?En teori om,atden
første bebyggelse havde ligget i slippekvarteret mellem
domkirken og skibbroen, måtte lægges på isefter stikprø-
15
ver i kvarterets undergrund; heller ikke dér kunne man
komme bag om det magiske år 1100. Nærmesti despera¬
tion gav arkæologerne sigtil atstudere Ribes omegn. Var
købstaden mon flyttet til sin nuværende plads efter en
stormflodeller efterkrigeriske begivenheder, somengangi slutningen af 1000-årene havde tilintetgjort den ældreby?
Mangravede vedDankirkeogOkholmenmils vej sydvest
for byen og fandt begge steder spor af bebyggelser. Men det ældste Ribevardettydeligvis ikke.
Også vistedet sig,atløsningen låsåatsigeligeomhjør¬
net-ellerretterepå denanden side af Ribe å, kunet sten¬
kastuden for købstadensgamleNørreport. Detteområde,
der ikke var omsluttet af den middelalderlige bybefæst- ning, kaldtes i de skriftlige kilder siden 1300-årene for suburbium, forstaden.Herhavde senmiddelalderens Ribe¬
købmænd deres stalde, ogpå dette areal tømtebyens nat¬
mænd på Christian den Fjerdes tid deres stinkende vogn¬
læs. Under detykke gødningslag liggerresterneaf det æld¬
steRibe.
De første vidnesbyrd fandt Aino Kann Rasmussen i en
søgegrøft på baneterrænet i 1970. Siden harMogens Ben- card foretaget adskillige udgravninger i området, i 1973
isærunder Kunstmuseets kælderogi museets have,i 1974 først og fremmest i dommerboligens have, hvor der var
mulighed foratforetageenegentligfladeudgravning.
MogensBencard harpåforbilledligvis gjortredefor de
nyeresultater ien foreløbigrapport i »Markog Montre«
1973,ogi sammetidsskrift har hani 1974 forelagtsit syn
påRibestopografiske udvikling fra byens første tid til slut¬
ningenaf middelalderen. Ikke mindst for den, deri årenes løb harfulgtjagten pådetældste Ribe,erdettespændende læsning, ogpersonligt følerjeg mig overbevistom, atden
syntese,som MogensBencardfremlægger-her illustreret
vedgrundplanerne fig.1og2-vilvisesigholdbar. Ganske
vister der stadig vækstore hullerivorviden. De nyeud-
gravningerhar fortrinsvis blotlagt bebyggelsesspor, der til¬
hører tiden før og omkring år 800. Fra den egentlige vi¬
kingetid erfundene endnu så fåtallige, atperioden på det
nærmestefremstårsometarkæologisktomrum.Fremtidige udgravninger i Ribe vil derfor utvivlsomt give vigtigeop¬
lysningerombyens udvikling mellem år800og1100.Men
der er næppe grund til at forvente, at hovedlinjerne i det helhedsbillede, der tegner sig i dag, vil blive ændret i af¬
gørende grad.
Jeg vil derfor ikke beskæftigemigyderligere med Ribes
indretopografi,men-tilskyndet dertil afMogensBencard
—vende min opmærksomhed mod andre vigtige aspekter
ved fundet afdet ældste Ribe: årsagerne til byensopståen
ogtidligste udvikling.
Dette emne har fået en særlig aktualitet derved, at ud¬
gravningernehargivetden overraskende oplysning,atRibe
eksisteredehenved hundredeårførAnsgarstid.Ibebyggel¬
seslagene erder fundetendelsmåoguanseligemønter, så¬
kaldte»sceattas« af frisiskogengelskoprindelse, derstam¬
mer fra tidenmellem ca. 725 og 800. Mønterne kan have
cirkuleretlænge, før deerhavnetijorden,og mankan der¬
for ikke udlede nogen nøjagtig datering af byen alene ved
deres hjælp. Men sammen med deøvrige fundviser møn¬
terne klart, atder har boet mennesker iRibe i 700-årenes anden halvdel.
Sågammel havdenæppe nogenventet, atRibevar.Skuer
man ud over Skandinavien, vil man se, at detidligste by-
dannelser i hovedsagen hører 800- og 900-årene til. Selv
denstorehandelsby BirkaiMälaren,somAnsgar ogsåbe¬
søgte, eksisteredenæppefør år 800. Heller ikke langs den
slavisk befolkedeØstersø-kyst, derengang strakte sighelt
til Holsten, kendes bysamfund forud for 800-årene. Den
eneste anden by i Norden, der vides at have eksisteret i 700-årene, erden vigtigste af alle sydskandinaviske byeri vikingetiden, Hedeby ved Slien. Herforegår den egentlige
15*
Fig. 1. Ribe-områdetca. 700-1100. Handelsbyen ligger nord(øst) for Ribeå. Den lillepletpåden anden side afåen markereret-endnu hypotetisk-kirkeligtcenteromkring domkirken. (EfterMogens Ben- card1974).
byudvikling ganske vist i overvejende grad i 800-årene,
men undersøgelser uden for vikingetidsbyens område,
umiddelbart syd for den storehalvkredsvold, har afsløret begravelser og huse fra en by-agtig bebyggelse, der som
forekomsterneiRibe kan førestilbage til700-årenesmidte.
Begge stederer det endnu kun etfragmentarisk billede,
mankan dannesigaf den ældstebebyggelsesfase,ogdeter
nødvendigtatoverveje,omvihartilstrækkelig viden tilat karakterisere dem som byer. Der kunne jo også være tale
omstorelandsbyer eller måske blotomsæsonhandelsplad-
Fig.2.Ribe-områdetca. 1100-1230.Ribeervedatflytteoverpå åens anden side. 1, 4og 6ersognekirker, 2etbenediktiner-nonnekloster,
3Riberhusog5domkirken. (Efter Mogens Bencard 1974).
ser, mødesteder for fremmede og hjemlige købmænd i sommertiden.
Købstadsbegrebet i vikingetiden og den tidlige middel¬
alder er et emne, der siden 1920'erne har optaget mange
videnskabsmænd, både arkæologer, historikere, retslærde
og kulturgeografer. Isærtyske forskere, der som bekendt
nærer en betydelig forkærlighed for definitionerog syste¬
matisering, harførtenlivlig debat omemnet. Selv gårjeg
til spørgsmålet med en god portion ulyst, når det gælder
deældstebyer iNorden. Man kan naturligvis sagtensop¬
stille enrække kriterierfor, hvad der skal forlanges af en
samling huse, for at den kan opnå betegnelsen by. Men kendskabet til vore ældste bysamfund er så spredt ogtil¬
fældigt,atvisimpelt hen ikke besidder detmateriale,derer
nødvendigt til efterprøvningen af sådanne kriterier. Og
som det vil fremgå af det følgende, er der heller ikke ud¬
sigttil, at en tilstrækkelig dokumentation nogen sinde vil
kunne fremskaffes.Deter (for atsigedet mildt) derfor be¬
drøveligt, at en stor del af begrebsdiskussionen netop er blevetknyttet til de byanlæg, der vides mindstom.
Virkelig interesse får diskussion om bybegrebet først,
nården føres på grundlag af forholdene ihøjmiddelalde¬
ren.Herfindes deretskriftligtkildemateriale medvægtige oplysninger om fiskale og retslige vilkår i bysamfundene,
ogvedhjælp af endnu bevarede bygninger, gadeforløb etc.
erdet oftemuligtatudlede hovedtrækkeneibyernestopo¬
grafiske udvikling. Senesthar den svenske historikerHans Andersson vist, hvorlangtman kan komme ved en minu¬
tiøs analyse af bybegrebetidenne periode.
Menmanmånaturligvisogsåhavevisseretningslinjerat
gå efter, når man arbejder med de ældste byers forhold.
Hvor svært det imidlertid er, vil jeg illustrere ved atgen¬
nemgådet af de mange definitionsforsøg, der forekommer migbedst egnet til formålet. Deterfremsat af den norske
historikerKnutHelle.
Af en by må man, siger Knut Helle, forlange følgende
kriterieropfyldt:
1. En vistæthed ibebyggelsen iforhold til de omliggende
landdistrikter.
2. En vis økonomisk specialiseringi forhold til omegnen.
3. Retsligudskillelse fra oplandet,egen administration og
særlige økonomiske rettigheder.
KnutHellesdefinitionerudformet medhenblikpå Nor¬
gesmiddelalderbyer.Men hans kriterierer-fornuftigvis—
formuleret i megetgenerelleog megetforsigtige vendinger,
og de kan derfor også inogen grad anvendes over for vi¬
kingetidens byanlæg.
En vis tæthedi bebyggelsen turde være et selvfølgeligt
krav. Typiske byfunktioner somhåndværk oghandelkan jo udøves på landet i betydeligt omfang, uden at man af
den grund rykker bebyggelsen tættere sammen og gør
landsbyerne til byer. Tænk blot på forrige århundredes flittige uldjyder.
Et bemærkelsesværdigt arkæologisk fund i Sverige har gjortdette kriterium aktuelti debattenom deældste byer
i Norden. På Helgö i Mälaren -en naboø til Birka- har
den svenske arkæolog Wilhelm Holmqvistgennem en år¬
række udgravet en bebyggelse, der i tid strækker sig fra
ældre romersk jernalder til vikingetidens slutning, men
som øjensynligt har haftsinblomstringiperioden mellem
ca. 400 og 700. At der på stedet har været en betydelig håndværksproduktion, vidner tusinder af fremgravede smeltediglerogstøbeformeom.Samtidigviser rigefund af importvarer,atHelgö-boernehar stået ihandelsforbindelse
med et stort baltisk-botnisk område. Hvis vi skal opfatte
detterigesamfundsom enby, bliver Ribeenårsunge.
Men påHelgö erderingen samlet bebyggelse.Hustom-
terne ligger enkeltvis og i små klumper rundt om på øen.
Om øensindbyggere harværetfrie håndværkere, ellerom
de-hvad der måskeer meresandsynligt-arbejdede foren lokal stormand, der også stod for afsætningen af varerne, behøverviikkeatdiskuterepådette sted.Det vigtigste for
os eratkonstatere,atHelgö selvi sinblomstringstidnæppe medføje kan karakteriseressom enby.
Fra de ældste bebyggelsesfaser iHedeby og Ribe er de arkæologiske vidnesbyrd endnu så begrænsede, at det er
vanskeligt at tage stilling til, om kravet om bebyggelsens
tæthedsynesatværeopfyldt.
En vis økonomisk specialisering i forhold til omegnen må ligeledes være et ufravigeligt krav, når en bebyggelse
skal kaldes by. Dog må det ikke forlanges, at byen er
uden egetlandbrug. Heltopmodvor egentidhar detværet
ganske almindeligt,atder især fra mindrebyer blev drevet
endellandbrugpåmarkerne rundtombyen. Fund af vid¬
nesbyrdomf.eks. stalde ietbebyggelsesområde kanderfor
ikkeuden videre diskvalificere det som by. Men man må selvsagt forlange,attyngdepunktetifundmaterialet ikkeer agrart.
Vi kan f.eks. prøvekriteriet på en bebyggelse fra tiden
mellemca. 400 og700, somMårten Stenberger har påvist
i ringborgen Eketorp på Öland, der vist oprindeligt var
grundlagt som tilflugtsborg foremegnens befolkning. Her fandtes ikke mindre end ca. 15 gårde, klumpet sammen indepåborgpladsen.Men selvombebyggelsenvartæt,vi¬
serfundenetydeligt,atlandbrugetvardet helt domineren¬
deerhvervidetsluttedesamfund,som dereftermåkarak¬
teriseressom en befæstetlandsby. Førstlangtsenere, i vi¬
kingetidens slutning, opstår derpå dette sted en handels-
oghåndværksby.
IHedebyogRibeprægesdenældste bebyggelse af hånd¬
værksvirksomhed. Isåhenseende skulle der ikkevære no¬
geti vejenforatansedem for byer.
Dettredje kriterium,retslig udskillelse fra oplandet,egen administrationog særlige økonomiske rettigheder, må an¬
ses for det vigtigste led i bybegrebet. Det er derfor intet mindre end katastrofalt for definitionsdebatten, at der hverken for det ældsteHedeby eller det ældsteRibe—eller
fordensagsskyld fornogen anden af Nordens byer førår
1000-findes blot enbrøkdel af den realvidenom de rets¬
lige forholdibysamfundene, derernødvendig, hvisspørgs¬
målet skal besvares med andet end værdiløseog komplet ligegyldigegisninger.
Vorvidenomderetsligeforhold indskrænkersigretbe¬
settilpassageriAnsgarsLevned,hvorafdet fremgår,atder
i Hedeby og Birka var »grever« eller fogder (comes vid,
praefectusvici),ogatderiBirkavaretting.Formuleringen
kan nokgiveindtryk af retslig udskillelse fra omegnen og egenforvaltning, men udelukker på den anden sideheller ikke, atde pågældende embedsmænd harstyret mere end byen selv.Oghvorstorpræcisiontørmanventeaf Ansgars
Levned? Når det gælder oplysninger af denne art, egner
Rimberts værksignæppetillæsning med lup. Detklogeste
vi kan gøre er at erkende vor grænseløse uvidenhed. At foretage tilbageslutninger, f.eks. fra byernes forhold i det
bedre oplyste 12. århundrede, villevære mereend proble¬
matisk,oghelt uansvarligt ville detværeattrykkeen »mo¬
del« frafrisisk-karolingiskbyvæsen nedoverdetnordiske vikingetidssamfund. Menbegge deleerforsøgt.
Til Knut Helle's bykriterier kanføjes et krav om, at en
bebyggelse skal udvisepermanentbosættelse foratkunne opfattessomby. Uden dette krav kan viikke sætte etskel
mellem sæsonhandelspladser og egentlige byer. At et så¬
dant skeler nødvendigt, fremgår af Charlotte Blindheims udgravninger på Kaupang i Oslofjorden, hvor det erlyk¬
kedes at lokalisere en betydelig handelsplads - overbevi¬
sende identificeret med detSciringesheal,somkøbmanden
Ottarfortalteden angelsaksiske kong Alfredom. Fundene
fra Kaupang viser ethandels-og håndværksmiljø fra 800-
årene. Menderer enpåfaldende mangelpå ildstederihus-
tomternepå Kaupang,ogCharlotteBlindheim drager her¬
af den rimelige slutning, at stedet kun har fungeret om
sommeren.
Derimod synes der ikke atvære tvivl om, atdet ældste Hedeby var beboet hele året. For Ribes vedkommende er det arkæologiske materiale endnu så beskedent, at sikre slutningerikke kan drages.Mendererihvertfald ildsteder
ihusene, og tykkegødningslag tyder på, atmanhar holdt husdyrpå stald. Umiddelbart erder ingenanledning til at tro, at byen i 700-årene alene var en sæsonhandelsplads.
Konklusionen af disse betragtninger over bykriterierne
itidenforud for middelalderenmåvære,atvikun med be¬
tydelige forbehold tør nærme os en definition af vikinge¬
tidens by. Mest kan arkæologien give os. Den sætter osi
stand til at skelne mellem landsby- og bybebyggelse, idet
mankan sepå beboelsens tæthed ide udgravede områder
og foretageen vurdering af erhvervsstrukturenpå grund¬
lag af de fremdragne levn. Og som vi netop har set, kan
manogsådrageetskel mellemfaste bosættelserogtempo¬
ræremarkedspladserpå grundlag af arkæologiske vidnes¬
byrd.
Men mere end dette kan arkæologien ikke yde til by-
definitionen. Ganskevistharnogleforskere—isærarkæo¬
loger og kulturgeografer — forsøgt at opstille numeriske
kriterier forbyerne. Men skal dervære100, 500 eller5000 indbyggereog2, 10 eller50 hektar, føren bebyggelse kan
kaldesby?Etsådant skønmåblive aldeles vilkårligt,ogjeg kan ikkese, atderkantillægges detnogen somhelst værdi
i en begrebsdiskussion. Selv hvorman har udgravetstore samledebebyggelser, ligger det uden for arkæologiens for¬
måenat afgøre, om enbosættelse skal opfattes som etby- lignende samfund eller som en egentlig by (købstad) med
egenjurisdiktionogsærlige privilegier. Hertil fordrespræ¬
ciseinformationeri skriftlige kilder. Og da sådannekilder
ikke foreligger for de ældste byers vedkommende, tjener det ikkenogetfornuftigt formålatgive sigtilatdiskutere,
omf.eks.HedebyogRibe fra første færdvar»rigtige«byer
ellerej.
Pådanskerby heldigvisetrummeligt begreb.Jegvil der¬
forogså idet følgende kalde det ældste Ribe forenby uden
at føle nogen forpligtelse til at indlade mig på en eksakt
definition afbegrebet. Menordetkøbstad viljegholdemig langt fra.
Medenhistorie, der gårtilbage til700-årenesmidte, kan
Ribe idag uanfægtet hævde sinstatus som ældste byidet
nuværende Danmark. Men arkæologien er overraskelser-
nes fag, og den gamle bispestad skal ikke føle sig alt for
sikker på sinførsteplads. I Viborggravesder ligesåihær¬
digt som i Ribe, og en skønne dag kan detmeget vel vise sig,atbyeniJyllandscentrumhar ligesågamle røddersom
Ribe. De tobyer har vidt forskellige forudsætninger, men
kanværeopståetsom følge af desammeøkonomiskefak¬
torer. Ladosprøveatopsporederesgenesis.
Det er alt andet end let. »Yngre germansk jernalder«,
som man kalder 600- og700-årene, hører til de dunkleste
århundrederiDanmarks forhistorie. Gravfunder der ikke mange af, nedgravede skatte kendes næsten ikke, og selv
om de sidste årtiers travle arkæologiske virksomhed har bragtnogle vigtigebopladser for dagen, rådervikun over
en megetbeskeden viden om samfundsstrukturogdaglig¬
liv i perioden. Sammenligner man med den nærmestfore¬
gående periode, guldhornenesog de andrestoreguldfunds tid, fornemmer man en voldsom kontrast. Dog skal man ikke heraf lade sig henrive til betragtninger over økono¬
miskogkulturel tilbagegang.Megetkanberopå detilfæl¬
dighedernes spil,somarkæologienerså rigpå.IDanmarks
forhistorie har ændringer i gravskikkene ofte afgørende
konsekvenser for det arkæologiske helhedsbillede, og de manglende skattefund skal muligvis tolkes lige modsat til¬
bagegang, nemlig som udtryk for fredelige og stabile til¬
standeilandet.
Vigtigstfor vorproblemstillinger den storeboplads og gravplads på Lindholm Høje ved Limfjordens nordbred.
Den synes atvære opstået i 600-tallet, altså måske 100 år før Ribe,og enbebyggelse af tilsvarende ældeer konstate¬
retpå Bejsebakkenpå fjordens modsatte bred ikkemange kilometer borte. Thorkild Ramskou, der sammen med
Oscar Marseen har gennemført den store udgravning på
LindholmHøje,gørgældende,atdetolokalitetermåanses for »de hidtil ældste kendte byer her i landet«. Men når han i samme åndedrag tilføjer, at man dog iførste række
måforestille sigLindholmHøjesomenbondeby, hvor det daglige arbejde med jordenog med husdyrenehar præget livet, kan Ribes patrioterånde lettetop.Eftervorekriterier
må bebyggelsen på Lindholm Højekarakteriseres som en
landsby.
Mendennelandsby frembyder unægtelig træk, derpeger
frem mod det følgende århundredes bydannelser. Især i dens nordlige del var der, efter hvad Thorkild Ramskou fortæller, mellem bøndernes huse værkstedspladser, hvor
håndværkere af forskellige fag har virket, først og frem¬
mest smede og metalstøbere. Desuden fandtes 25 små grubehuse-hytter dervar halvt nedgravet ijorden -alle
med rester afvæveellertene. Det erværd atbemærke, at
en anden stor landsby erfundet under den vældige ring¬
borg fra vikingetidens slutning på Aggersborg, et halvt
hundrede kilometer vestligere ved Limfjorden. Landsbyen på Aggersborg, der rummer et endog meget stort antal grubehuse mellem bøndernes langhuse,erikke heltsågam¬
melsomLindholmHøje,mengårdogtilbage til 700-årene.
Lindholm Højebestod inæsten ethalvt årtusinde. Med
få undtagelser er det umuligt at datere de enkelte hånd- værksanlæg og produktionslevn i landsbyen med så stor
præcision, at det kan afgøres, om håndværkerne allerede gjorde sigmarkant gældende ide ældste bebyggelsesfaser.
Detertænkeligt,atdenne udviklingialt væsentligt hørervi¬
kingetiden til. Vi kan derforikke uden videre stille vidnes¬
byrdene fra udgravningen i direkte relation til Ribes kro¬
nologi, men må nøjes med atbruge dem som dokumenta¬
tion for den udvikling i produktionsforholdene, der leder fremtilbyvæsenetsopståen.
At der har været udøvet håndværki landsbyerne kan i sig selv ikke fremkalde undren. Forhvor skulle det ellers
være sket? I de ældre bondesamfund har denne produk¬
tionsgren vel i overvejende gradværet drevet som husflid
oghaft karakter af deltidsarbejde, udført afdemestfinger-
nemmeblandtlandsbyens beboere.Dettekanvibl.a. slutte
os til, fordi der i de mange jernalderlandsbyer, der efter¬
hånden er udgravet, ikke synes at være vidnesbyrd om
en særlig håndværkerbefolkning. Kunsthåndværkere som
f.eks. guldsmede, hvis produktionsevneoversteg,hvad der
var brugfor ien enkelt landsby, måviforestilleos istor¬
mændstjenesteeller rejsende fra sted til sted,ogdetsamme
kan gælde for andre håndværkere, der fremstillede kvali¬
tetsprodukter.
Det afgørende nye vedlandsbyenpå Lindholm Højeer, at håndværkerne udskiller sig som et særligt element i landsbyen, og atderes produktion efter alt atdømme har
haftet sådant omfang, at landsbyen ikke selv har kunnet aftage det hele.Endelaf produkterneergivetvisfremstillet
medhenblikpåafsætning til fremmede.
Thorkild Ramskou harpegetpå, atbåde LindholmHøje
ogdets modstykkepåden anden side af Limfjorden,Bejse- bakken, ligger ved åmundinger, hvor mindre skibe kunne
søge læ. Dette gav særligt gode betingelser for overfart
over fjorden, og det var kun naturligt, at der her opstod markedspladser, hvor varerfrasøvejenfordeltes til oplan¬
det.Beggestederharvisamfund, der ved vejlinjers udmun¬
dingifjorden er blevet selvfølgelige centrefor samfærdsel
oghandel. Håndværkernes kunderhar altsåværetde bøn¬
derfraindlandet, der kom tilfjorden forathandle.
Menhvadvar det, dersatteensådan handeligangnet¬
op i 600-årene? Thorkild Ramskou skriver herom, at når LindholmHøjeopstod,vardet »vel somfølge afdenvok¬
sende internationale trafikpåLimfjorden«.
Forestillingen om Limfjordens rollesom en vigtig inter¬
national søhandelsvej i århundrederne forud for vikinge¬
tidenskyldesC. J.Becker, der i1954imegetgenerelleven¬
dinger tog spørgsmålet omhandelsruterne op til behand¬
lingiforbindelse med opstillingen afen særlig sydskandi¬
navisk »kulturgruppe« i yngre germansk jernalder. C. J.
Beckervendersigmod dengængseopfattelse, efterhvilken
forbindelsen mellem Nordsø- ogØstersø-området idenne periodehovedsageligt varopretholdt ved landtrafik tværs
over Jyllands rod. Dettemodsiges efter Beckersmeningaf
dearkæologiskefund fra det7.og8.århundrede, dergrup¬
perersig påenmåde, dersyneshamalt andet endtilfældig.
To områder træder særlig stærkt frem: det ene er Lim- fjordsegnen, det andet Sjælland med det vestlige Skåneog
Østfyn. Under den forudsætning,atde arkæologiskefore¬
komsteri grovetræk angiverhandelens ruter, tegner C. J.
Beckerpå dette grundlaget billede af »den storehandels¬
vej« udefraEuropa itiden omkringår 700. FraRhinmun¬
dingen, hvor den har forbindelse ind tilEuropashjerte, lø¬
ber denmod nordøstlangs den frisiske kystoptilJylland,
hvordenfølger kysten indtil Limfjorden, hvis rolige vande
den søgerind i. FraLimfjorden fortsætter den ud i Katte¬
gat,delersigherito grene,derpassererhenholdsvis østog
vest om Sjælland for atter at mødes i farvandet ud for
Bornholmog følges på den viderevejmod det økonomisk
ogkultureltmægtigeMellemsverige.
C.J.Beckers indlæg er ledsaget af et kort, hvor denne handelsvej er indtegnet. Ligesom de farlige arkæologiske
udbredelseskort (mod hvilke der med øjeblikkelig varsel
burde udstedes et 25-årigt forbud) har sådanne kort en nærmestmagisk virkningpålæseren,ogden foreslåedein¬
ternationale handelsrute gennem Limfjorden har i den
nyerearkæologiske litteraturopnåeten autoritet, somden dristige hypotese næppekanbære.Yngregermanskejern¬
alder er som allerede nævnten yderstfundfattig periode,
og det turde bero på en fuldstændig tilfældighed, at der
netopiLimfjordsområdetergjortnogle få fund-formere
erdet ikke-af bopladserog gravefra denne tid, medens
resten af Jylland endnu næsten intet hargivet fra sig. Et omfattende stednavnemateriale, derbenyttes alt for lidt af arkæologien, viserklart, atJyllandi disse århundredervar
ganskevelbefolket, ogdet kan kun være etspørgsmål om
tid, før dette ogsåkan dokumenteres arkæologisk.Denye fund fra Ribe-egnen har såmænd allerede ændret billedet
fra1954mærkbart.
Skal det spinkle fundmateriale overhovedet bruges til belysning af fjernhandelens veje, må man koncentrere sig
om defund, der ved deres oprindelse i detfremmede kan
fortælle noget omhandelen. I Limfjordsområdetvarder i vikingetiden en livlig handelsforbindelse med det sydlige Norge,hvorframanbl.a. importeredejernogklæberstens-
kar. Også vesteuropæiske varer gør sig gældende i fund¬
materialet. Menfratidenomkringår 700erderikkemeget
atfremvise.Detkunnenævnes, atdenenestemerovingiske
mønt,der indtil fornylig kendtespådansk grund,stammer
fraengravhøjved HelligsønærVestervig. Deter entriens, slået af Madelinus i Dorestad o.690. Men hvis der i om¬
rådet havde været en udstrakt handel med Vesteuropa, villeman haveventet attræffe mangemønter derfra,idet
mindste på de steder hvorhandelen foregik. Menhverken påAggersborg eller Lindholm Høje er der blandt fundene
fra yngregermansk jernalderen eneste mønt-detteigrel
kontrast til forholdene i Ribe, hvor allerede de første ud¬
gravninger i 700-tals byen har bragt 18 mønterfor dagen.
Hypotesen om Limfjordsruten er utvivlsomt blevet til
underindtrykaf LindholmHøjeogAggersborg-landsbyen,
som i 1954beggevarspændendenyfund. Menser man på detmegetbetydeligefundmateriale fra LindholmHøje,fal¬
der det iøjnene, hvor få importstykker derer blandt fun¬
dene fra byens to første århundreder. Ganske vist er der
masser af glasperler - de er fast inventar i så at sige alle
grave— men bortset herfra er kun få af de fundne ting i landsbyen hentet hjem fra det fremmede. Ogmankan ikke opretholde forestillingen om en international handelsrute
alene på grundlag af de allestedsnærværende glasperler.
Der måmeretil.
Skal vidrageenkonklusion,mådetvære, atdensøhan¬
del, deridet7.og8. århundrede blev drevetiLimfjorden, hovedsageligt har været indenlandsk og lokal. At der en gangimellemogsåkanværekommeten skudefra fjernere
strøg,ændrer ikke dette grundlæggende forhold, somi sig selvmåpåkalde denstørsteinteresse. Vikan her—for før¬
stegangiDanmarks historie-registrereden udvikling, der bryder oldtidslandsbyens isolationog pegerfrem mod dan¬
nelsen afbysamfund. Landsbyenerikkemere sigselv nok.
Manmødesnumedjævnemellemrum med bønder andet¬
steds fra for atudveksle sinoverskudsproduktion medva¬
rer, som man selv mangler, og på de centralt beliggende steder, hvorman vænner sig til atkomme og handle, slår
håndværkere sig ned for at fremstille redskaber, klæde, smykker etc. til de tilrejsende bønder - varer som kunne sælges, fordi devaraf højere kvalitet end de produkter, der
tilvirkedes ved husflidogfusk rundtomilandsbyerne.
Iden internationaleterminologi villemankalde etsam¬
fund som Lindholm Høje for enpre-urban settlement, et forstadie til denegentlige by. Typen harutvivlsomtværet udbredtivikingetidens Danmark. Førstkongemagtensre¬
gulerende håndsatte et klart skel mellemlandsby og køb¬
stad.
Imodsætningtil Lindholm Højehar Ribenæppe nogen sindeværetenlandsby. Ganskevisterderibunden af alle udgravningsfelterpådet ældste Ribes område fundet pløje-
spor. Jorden har altsåværet opdyrket, indenbyen opstod,
ogMogensBencard taler iden anledning om, at handels¬
byen har afløsten »bondeby«. Jeg trorikke, at dennebe¬
tragtning er holdbar. Dengamle bykerne nord for Ribe å
har sin plads på den yderste vestlige udkant af en større
dyrkbarflade, der liggersom enlangstrakt holm mellem de vandrige åløbogfugtigeenge,derprægerRibe-landskabet
såstærkt. Midtpådenne flade findes landsbyenTange,ca.
2 kmøst for det ældsteRibe, og monikke Ribe-jorden er
dyrket herfra?Atder skulle have liggetenlandsbyhelt ude
for endenafholmen, på tresider afskåretfra omverdenen
af åer ogbrede engdrag, forekommer ikke rimeligt. Selv i
det ikke særligt sandsynlige tilfælde, at der allerede den¬
gang varslået brooverRibeå,ville detvære en uhensigts¬
mæssig beliggenhed for en landsby. Højest kunne man
tænke sig, atderhar liggetenenestegårdpåstedet, måske
itilslutning tiletfærgerioverRibeå.
Fuld klarhedover dette forhold bliver det vanskeligt at
opnå. Der er jo - som udgravningerne allerede har vist—
også drevet landbrug fra handelsbyen, ogarkæologisk vil
det formentlig på det nærmeste være umuligt at drage et
sikkertskel mellem det ældrelandbrugs levnog sporene af byensegetagerbrug.
Detvigtigsteforos erimidlertidat slå fast,atRibe ikke
er enlandsby, der har udvikletsigtil by.Densbeliggenhed
erbetinget af Ribeå's sejlbarhed,ogbyen ligger formentlig påetsted, hvorenvæsentlig nord-sydorienteretlandevej-
denvestligsteiSydjylland-passerede denne å.Ribe bliver
såledesetnaturligt mødested for søhandeloglandevejstra¬
fik. Fraførste færd må byen have haft handel som sit vig¬
tigsteformål.
Ribes naturlige opland kan hverken i henseende til be¬
byggelsens tæthed eller jordens kvalitet målesig medLim- fjordsbygderne. På den sandede hedeslette var der langt
mellem landsbyerne. Kun ved kysten, hvor kvæget kunne
græsse i den fede marsk, boede der velhavende bønder.
Men imarsklandet varder tradition for, atbønderne selv
drev handel på søen. Ribes borgere kunne næppe spinde guld af byensomegn.Ikke den,menhandelen med fjernere
strøg, må være den altafgørende forudsætning for byens opvækstogblomstring.
Et blikpå danmarkskortet vil vise, hvorfor Ribe måtte
blive etvigtigt centrum for fjernhandelen. Fra Skallingen
ognordoverer den jyske vestkyst vanskeligatbesejle. Na-
16
turhavne og ankerpladser mangler helt, strømmen langs kysten kanværelumsk,ogivedholdende vestenvindkunne
detværesværtatholde skibene fri af denfarlige kyst.Vade¬
haveteretanderledesbeskyttetfarvand,ogselvomsejlad¬
sen her var besværligpå grund af tidevandet og de store lavvandedestrækninger, kunne den skipper,dervarfortro¬
lig med de snoede strømrenders forløb, føre sit skib til kysten udenstørre risikofor skibogbesætning.
Stormflodskatastrofer hargangpå gangændretkystlan¬
det ved vadehavet. Storelandområderer forsvundet iha¬
vet, og stumper af fastlandet er blevet til øer. Hvordan kystlinjen forløbi700-tallet, ved vimeget lidtom. Menét
er sikkert: Ribe å var- næst efter Kongeåen, der nok lå nordligere, men var knap så vandrigog derfor egnede sig
mindre godt til sejlads med større skibe - også dengang
dennordligste af destoreåer,somudmundedeivadehavet.
Den fremmedeskipper, som bragtehandelsvarer fra Vest¬
europatil Jylland, komsinekundernærmestved atlægge
sit skib ind i Ribe å. Og for de jyder, der ad landevejene
søgte sydpå med deres handelsvarer, var Ribe den havn
modVesteuropa,manførstnåedefrem til.Denaturgeogra¬
fiske forholdgjorde Ribe til Jyllandsportmodsydvest.
HeleJyllands handel medVesteuropafangede Ribe dog
ikke. For den østjyske kystbefolkning var det mere be¬
kvemt at benytte søvejen og komme de vesteuropæiske
varerimødeiHedeby, der-jævngammel med Ribe-ha¬
stigtvoksede ogblev denvigtigstehandelspladsidetvest¬
lige Østersø-område.
ForkøbmændeneiHedeby udgjorde handelen medJyl¬
landdog kunenbeskedendelafomsætningen. Manhand¬
lede med de danske øer,ogbådefra det sydligeNorgeog det vestsvenske kystland (der dengang hovedsageligt var
dansk) var skibsruten til Hedeby gennem de danskefar¬
vandetrods sørøverplagen den vigtigsteforbindelsesvej til Vesteuropa. Menvigtigstaf alt forHedebyvar,ihvert fald
fra 800-årene, fjernhandelenpå Østersøen til de voksende
slaviskekystbyerogførstogfremmest til BirkaogGotland,
hvorfravejen førte videre til det store Rusland. Fundet af
mere end hundrede tusinde arabiske mønter, slået ved de arabiske sølvminer i Centralasien og begravet i jorden
rundtomiØstersø-området, viser,atde svenske købmænd på dristig færd ad de russiske floder—et af vikingetidens
mestfascinerendeaspekteri 800-og900-årene-har hentet
store mængder sølv hjem. Det formodes, at en væsentlig
del afdennesølvstrømiomsmeltet form harnåetHedeby
og derfra er fordelt til Vesteuropa. Hvis dette er rigtigt, hvadmeget taler for,harHedebyi denne periodeværeten
handelsbyaf europæisk betydning.
I hvor høj grad Ribe harhaft andel idennevigtige bal¬
tiskehandel, vil defremtidige udgravningeribyenantage¬
lig kunnegiveetindtryk af. Personligtrorjegikke,atRibe
hargjort sigstærktgældendei såhenseende. Ved sin syd¬
ligere beliggenhed, den bekvemme sejlads ad Ejderen og Trene ogdenkorte landtransport herfra til Slien har Hede¬
bygivetvishaft langt bedre betingelser foratudviklesigtil
denne øst-vest-handelscentrum end Ribe. Mendet er na¬
turligvis muligt, atmani 700-årene,hvor handelsvejenevar
underopbygning, kan have forsøgtathandlepå Østersøen
med omladning i Ribe. Og det kan også tænkes, at Ribe
kanhave lukreret af denne handeliperioder, hvor politiske
eller militære konflikterhar hæmmet handelenpåHedeby.
Idenneforbindelse kan der erindresom,atRibepåetlangt
senere tidspunkt, under det spegede spil mellem neder¬
landsk oghanseatisk handeliNordeni højmiddelalderen,
fikenvisbetydningsom omladningsplads forvesteuropæ¬
iskevarer,dervarbestemt forenbaltisk kundekreds.
Vardetdanske eller udenlandskekøbmænd, dergrund¬
lagde Ribeogvaretogsøhandelen på byenidens første tid?
Derernæppekildegrundlagforatbesvare dette spørgsmål
i dag, og det ville nok være klogt at afvente, hvad frem-
16*
tidige udgravningerkanfortælle herom.Menproblemeter så centralt for forståelsen af det ældste Ribe, at det ikke
kanforbigåsitavshedher.
Et vist indtryk af, hvem der handlede på Ribe i 800- årene, giver efterretningen om, atAnsgar fik grundlagten kirkeibyen. For den kristne kirke vardenne forpost selv¬
sagtførstogfremmestenmissionsstation,etudgangspunkt
i bestræbelserne for at vinde det mørke Jylland for kri¬
stendommen. Sermanimidlertidsagen fradedanskemyn¬
digheders side, turde det være indlysende, at missionstan¬
ken ikke kunne være særlig attraktiv, og at der måtte andre argumenter til, for at man kunne affinde sig med
kristengudstjenesteienhedensk byiDanmark.Et vistpo¬
litisk tryk har nokværet nødvendigt, men først og frem¬
mestharAnsgarkunnethenvise til,atde kristne købmænd,
der kom til byen, måtte have et rimeligt krav på kirkelig betjening under deres opholdidetfremmede.Atdettesyns¬
punkt havdeenvisvægt,fremgår indirekte af Rimberts be¬
retning om liveti Hedeby, efter at der var blevetrejst en kirke dér. Nu kunne, siges det i Ansgars Levned, endog
sakseresøgetil Hedeby uden frygt, hvad der ikke tidligere
lod siggøre, ogkøbmænd fra SaksenogDorestad kom her¬
til,såder blevoverflødighedpåaltgodt.
Dette kildested bestyrker formodningen om, atder kan
have ligget handelspolitiske motiverbag den imødekom¬
menhed, som Ansgar mødte i Ribe. Man har øjensynligt
ønsket atdrage flere købmænd fra det kristneVesteuropa
til byen. Men i hvor høj grad handelen på Ribe allerede
var i kristne hænder, melder historien ikke noget om. Vi
må nøjes med at formode, at når byen før Ansgar var udenkirke,vardennæppeistørreudstrækning befolket af
kristne indvandrere. Dette udelukker dog ikke,at et frem¬
med befolkningselement kan have medvirket ved byens grundlæggelse i 700-årene. Både Østfrisland og Saksen
blev først kristnet effektivt efter Karl den Stores brutale
erobringstogti 770-erneog780-erne,ogselviVestfrisland,
som entidlang havdeværet under merovingisk herredøm¬
me,blev kristendommen først etableret fastiløbet af700- årene.
ForHedebys vedkommende harvi interessantearkæolo¬
giske vidnesbyrd om den første befolkning.Detser ud til,
atden ældste del afbyen, den tidligere omtaltebebyggelse sydfor halvkredsvolden, harrummetetindvandret befolk¬
ningselement.Itilslutning til bebyggelsenerfundeten grav¬
plads medetbroget indhold af gravtyper.De ældstegrave
viserifølge udgraveren, Herbert Jankuhn, »tilknytning til
urneformer og begravelsesriter i det sydlige kystområde
vedNordsøen«.Bagdenneforsigtige formulering ligger det
megetkalejdoskopiske billede,sometstudium af tidens be- gravelsesformergiver. Man har både brandgrave ogjord- fæstegrave, gravenes orientering varierer fra sted til sted,
og der er store forskelle i anvendelsen af gravgods. Men pilen peger altså mod vest, på området mellem Weser- flodens udmunding og Holland. Med de forbehold, som
fundmaterialets begrænsede omfang og det mangelfulde
kendskab tilsamtidige gravskikke fremtvinger, kan det alt¬
så konkluderes, at der blandt Hedebys første indbyggere antageligt varsaksere eller frisere, og at det endoger mu¬
ligt, at det var dette fremmede befolkningselement, der grundlagde byen.
Netop i 700-årene var den frisiske søhandel inde i en stærktekspansiv periode. Centrum for dennefrisiske akti¬
vitet var byenDorestad i Rhin-mundingen. Herfra kunne
flodbådesejle dybt indiCentraleuropa, ogfriserne evnede øjensynligt at udnytte den gunstige beliggenhed til at til¬
egnesigenbetydelig del af handelen mellem Rhinlandetog
Vesteuropa. En væsentlig forudsætning for denne handels blomstring var det, at frisernes nærmestenaboer i sydog vest, Flandern, Nordfrankrig og England, var områder i
økonomisk vækst og derfor havde et stigende behov for importvarer.
Intet under derfor, at friserne - og for den sags skyld ogsåandre vesteuropæiskehandelsmænd-netopnumåtte begynde atinteressere sig for, hvad Nordens lande kunne tilbyde den voksende vesteuropæiske kundekreds. Detvar
varer sompelsværk, bivoks,rav ogtrælle, det sidste måske
enddairetbetydeligt omfang. Trællevarblevetenmangel¬
varei Vesten,efteratkirken havdegennemtvungetforbud
modkøbogsalg af kristne mennesker. Dehedenske folke¬
slagiNordenogvedØstersøenmåttederfor kommeisøge¬
lyset,ogganskesomdet18.århundredes slavehandlere lod
negreneved Guldkystenomatindfange slaverne indeilan¬
detog selvblot købte dem ved kysten, kunnevesteuropæ¬
iskeopkøberetusinde år tidligereerhvervenordiskeogsla¬
viske trælle-ogsåmændogsåtrælle af deresegennationa¬
litet-på denyehandelspladseriNordenogved Østersøen.
Menneskehandelen er for Hedebys vedkommende doku¬
menteretpå Ansgars tid,ogogså iRibe kan dermegetvel
væreforegåetenlivlig handel med trælle. Gad vidst,omdet dengang hargeneretenjydeatsælgeensjællænder.
Tilgengæld for Nordens produkter kunne Vesteuropas købmænd tilbyde mange varer, som måtte forekomme
nordboerne attraktive. Afmassevarerkan manpegepåsal¬
tet, der blev udvundet ved den franske og siden også ved
den nordfrisiskekyst. Imiddeladerenvar saltenvigtig ar¬
tikelihandelenpå Ribe.Mendetertvivlsomt,omderiby¬
ens første århundreder varøkonomisk basis og behov for
en større salthandel. Vi gør nok klogt i at regne med, at kun mindre partier er nåettil det ældste Ribe, og at anse detimporterede salt forenluksusartikel analogt med såat
sige alle andre importvarerfra Vesteuropa. Thi det aller¬
meste, som købmændene i 700-årene bragte til Norden,
havde alene bud til develbeslåede. Selv omvi savnerreal¬
viden om væsentlige dele af denne handel - nogle varer
