Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Fischer, Christian August.; oversat ved Heger.

Titel | Title: Reise fra Amsterdam over Madrid og Cadix til

Genua i Aarene 1797 og 1798

Alternativ titel | Alternative title: C. A. Fischers Reise fra Amsterdam over Madrid og Cadix til Genua i Aarene 1797 og 1798.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : A. & S. Soldins Forlag, 1803 Fysiske størrelse | Physical extent: 337 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

v k l K0KI6kl_I6^ 6I6I_I0IkK 1.-2.8 28 8°

1 1 28 0 8 01691 9

» -

»

E- !

> F

s?

-5

^ 7 ^

?, . ' ) H " T

i

'-, >

.' ' . . .

»

/ - -. - ' ''

'. L . . . . . d

V. >

^ - - 1 - ) ' ^

^ . i

. ^

i- '' ^ ^ B

^ ?F „-

' 1 ,

? r

. ?

» ' i

^ ^ ^

7.

. "

^ '

/ !, . - '

. . ....

>»- ' . . ' ^ ' ' ' ,

.

>' ^ ^ ' ' i ^ ^ ^

^ ^ ' i- - ^

' f f « ^ ^ .

- ^ ' - ' ' ''.. V ^ - -

M

- E- tzt U.

' ' E , , ^ '- v ' -

' " M M ^

>. ^

.7'A ^

" W-W'4; -

^ - chL ^ ',

V - / »

^ V .>§.-> . ^ ^ ' < -

.' ' . > '

. ->^ > >

/^.-'^ ^ > " -7^ i .7 ^ :

v ' -

>> '- ' ^ , -

I >

. V

- '>

V ^ >

7 (

'-'-i

i

ML<-

' L ^L k

. ^

'1^

L "

' F

' /

, .. - ' .' ^ - > >. ^ '> / ' / I " » / '/- '

^ ' ' i. '

!

M n><- M

->. '

,

L-k - ?

^ ' .

§WUM/^'

i''.

M k -

'<

- ' ^ ' '

U - - ' ' ' '

-

' ' / 7 ' _

»

' ' ^

., ^ -

.-L

' <

. ^

- - E > - » -

- 7, > ^

»

, V

-7 !

-

F

V-

L3

*

r c

for

de nyeste og mcrrkvcerdigste

Re j s e b e s k r i v e l s e r

Tyvende Bind.

C. A. Fischers Reise fra Amsterdam bver

og Cadi^t til Genua i Aarene 1797 og 179.8^

f ' ^ ___,'9 ' ^ . ch

Kjobenhavn i8oZ.

Tttzkt paa A. S . S o l d in s Forlag/

hes P. 5^ Hoeckes Enke;

R e i s e

. >

fra

Ams t e r d a m over M a d r i d og C a d i x t i l G e n u a

- »

i Aarene 1 7 9 7 og 1 7 9 8 .

A f

C h r i s t i a n A u g u s t F i s c h e r .

/

O

/

Oversat v e d H e g e r , Skuespiller.

1

so:<x>

K i s b e n h a v n , i goZ.

Forlagt af A. Lc S . S o l d i n ,

trykt hos M o r t h o r s r ' s Enke Lc Comp.

- '

^ . F

H " - M -

, - < z - 1' - k L H / -

, .

'7

r ' ,

' i G -

' - ' * ,- -

' , - - - X -

»

' - - - - '.

- «

.

- .

. ' ^

k -

^ v

. . . ^ ^ ' . "

' , * . / - n - r ^ -

* ^ ^ 7 '' . G I , r ? ^ >

- ,

/ I ^ ' '

>

^ ^ L

? i

-. -^/» « <

-r » i >

x

» ^ F - > ; ^

-: . . ^ - . ' z ^ 5- .

^

.' '." °. <

r

' ,

- , - -

/ . ' ^

' . " :

'

- -

, - '

r ^^ 7 tt

-

/ - ? «

- L '

> - N 5 r :>« 7 ^{^ ^}

'

»

' ? -

«'

»

/

. : Z - > t »

/ »

^ ^>?

i

t i t e l e n a f denne B o g kan allerede sige Larserne at de ikke maae vente et fuldstændigt M aterie a f S p a ­ nien. D en fortreffelige B o u r g o i n g har jo desuden ikke ladet andet blive tilbage for sine nwrmeste E fter­

fø lgere/ end nogle enkelte T i l l w g .

Fra denne S ynspunkt vrister Forfatteren at be- dommes. I det han gjorde F r e m s t i l l e ! ser a f

N a t u r e n , S k ild rin g e r a f de forste In d try k t i l sin Hovedsag, sagte han deels at samle en Mcengde smaae tabte Tr<rk, men deels ogsaa i forbigaaende, ar ud­

fore nogle P a rtie r, som B o u r g o i n g efter sin store

/

P la n sandsynligviis kun vilde gjvre et Udkast t il. D e r­

hen hore ister Efterretningerne om den nyere L i t e - ra tu r og om M aaden at rejse paa i S pa nie n * ) .

Com-

* ) H ine ere forkortede og deye udeladt i Oversættelsen.

/

Competente Dommere v il altsaa benytte sig a f dette V in k . D e v il betragte denne B o g , som en S a m lin g a f N oter og Supplementer t i l D o u r g o i n g ,

«

og maaffee kunne-indrsm m eden en Plads ved S iden a f h iin t ypperlige Vcrrk.

v t z

NS

Dresden.

F i s c h e r .

* »

. »

/ -^ , r - » > - - »

. ^ . L ' i.

Reift ft- Amsterdam over Madrid vg ' Cadix til Genua. -

s .

^ ^; -

- - -. z : »

Fsrste Brev.

-

7 , , ' ' - - -

A M »797.

/ , > E

< ^

H m Bord yaa den u n g e P e d e r , sed Feestnitp gcn D r i e l ved Udlsbet a f M a e s.

>-

: . -> ^ ?

er Middag. V i dente paa Visikorerne fra

^siningen, med hvilke Lootfen stal gaae i Land.

Heg benytter mig af denne Tid- for at give et Bre­

dled til dem.

De erindrer, at jeg i A m s t e r d a m sogte W r Skibe, som stuktze gaae til S p a n i e n ; m m

den ulykkelige D ig har fdrandrtt alting. Omsider laste jeg, at ver i R o t t t r d a m laar et setlfmdigL til B o r d e a u x , og min Beflutnlntg var taget.

D e r var ingen Tid at tabe. .Zeg tog mine Paffe,

.. U V.... - - gik

gik med Skuden til R o t t e r d a m , gjorde Akord med Capitainen om Kost og Overfart for t o l v D u , kater, kjsbte endnu lidt Provision, og sov allerede i G aar Aftes dm Bord paa Skibet, som laae ved Q vai paa M a e s f l o d e n .

D et var om Morgenen henimod fem; Top, pen af Masterne bleve synlige, og den tynde Taage lovede en klar Dag. Floden begyndte at falde * ), Skibet drejede af, og snart vare vi midt paa Strom - inen. Efterhaanden gik Solen op, og Ostenvinden blev starkere. V i havde kun to smaa Sejl, men Vind og Ebbe dreve os piilsnar afstcd. V i saae endnu lange de pragtige Palladser imellem de hoje grsnne Traer ved Boompys * * ) , men til Slutnin­

gen forsvandt de i et ukjendeligt Punkt, tilligemed det vidtloftige Arsenal, og de stisnne Plantager paa den bagesie Landbred.

' V i sejlede i Selskab med flere Skibe, bestaift dig hen imellem de venlige lave Landbredder.

Paa den venstre Side saae vi intet uden Enge og Traer, men paa den hsjre Side viiste D e l s te h a v e n sig med sine store Damninger i Floden;

og

* ) For nogle Losseres S k y ld er det maastee nsdven>

d ig t at anmarrke, at dette er Legn t il, at E b ­ b e n begynder, med hvilken v i maatte gaae ned

ad F lo d e n /

' -**) En fortræffelig Spadseregang paa den brede L v a i langs med M a e s f l v d e n .

'z

og flrax derpaa S c h i e d a m , som er bekjendt lige til Ostindien for sine Enebcerbrcendeviins-Brande­

re. M a n troer at see en bmndende S tad . En tyk qvalmende Rsg sv«ver bestandig derover, og udbreder sig langs med Strandbredden liig enBjerg- simkning.

V i laae for Vinden, Ebben tog til, S trsm - men blev bestandig stærkere, da et andet Skib just laveerte op ad Floden imod os. V o r Loots raabte til ham, at han skulde dreje venstre a f, men det kunde ikke stee hastig nok. V i vare neppe en halv Skibsl<rngde derfra, og vor Bagspryd rendte lige mod hans Casco. „Herre Gud! Herre G u d ! " ——

streg Skipperen og Lootsen, „det gaaer galt!

det gaaer galt! " men i samme Sjeblik lykkedes det endnu for vor Modstander at vende, og vi undgik begge Faren.

Ligesom vi kom lamgere frem, blev Floden nu bestandig bredere, og dannede nu flere S e r, som vare prydede med Overfisdighed af Grsnt.

Omsider ankrede vi her ved Fæstningen B r i ­ es, som ligger paa den sydlige Spidse paa Hlandet V o o r e n . D e stjsnne grsnne Sletter ere forvand­

lede til Sandhsje, hvorpaa man seer Batterier og Flagstanger ved Strandbredden sysselsætte Fruen­

timmer og B srn sig med at samle Fist og Muslim ger, som Soen har ladet blive tilbage i Ruserne og Tanger; foran os udvider sig en Deel af den blaao Havflade fuld af utallige Fisterbaade. B a r -

A s ren

r e n s * ) Brusen ligner Tordenen, og Skibet arbej­

der hcrftig paa Ankeret.

M en Lootsen forlanger Brevet; jeg maae slutte. Lev vel dyrebare V e n ! Lev meget v e l O det er en ganffe egen Folelse at stilles ad .i saadant et Sjeblik! Maastee er dette det sidste O r d M a a , stee horer De aldrig mere noget fra mig ! Dog nej, ingen ssrgclige Anelser! Det er min tredie Sserejse.

M ed Gud og min Lykke! Endnu engang, et hjerte­

ligt Lev vel! Jeg omfavner Dem tusinde Gange.

Andet Brev.

. r

Om Bord.

«

Klokken var allerede to da vi omsider i For, gaars gik i Soen. Vinden stod lige i Nordost, Skibet sejlede piilsnar igjennem de skummende B ol,

ger,

*) B a r r e , det er en Darmning eller Sandbanke, som ligger for In d le d e t a f en H a v n , og som g js r In d le d e t t i l samme vanskeligt, eller endog hindrer det. En a f de meest dekjendre er den uden for Havnen P orto, over hvilken det, paa den T id , at V andet pludselig stiger, er vanskeligt ar kortime,

fordi Soen da gaaer meget heit og Brændingen paa B arren er yderst hcrftig. S e e Rodnigs W or-

' terb. M a rin . L v e r s .

ger, og en Mamgde Fiskere som vendte tilbage til deres Hjem, tilraabte os deres sidste Lev vel. V i kjendte endnu Sandbankerne, men kort Tid efter kun, som en hvid Taage, indtil ogfaa disse omsi,

der fisd i et med Havet. -

"Aftenen brsd frem; jeg fslte mig lidt sosyg.

N o r d s s e n s Vslger ere lKNgere og starrkere end A f t e r s s e n s ; de meddele derfor Skibet en hefti­

gere Bevægelse, fom er den forste Aarsag til Sse- sygen. Im idlertid stap jeg temmelig let derfra, da jeg havde taget nogle Dosis Chinacffcntcs i Pome- rantssaft.

D a jeg vaagnedc den anden Morgen, befandt vi os allerede paa Hojderne af D u n k i r k e n . V i vare saa n<rr, at man med et simpelt Sjeglas kunde see Krigsskibene, som laae paa Reden og de tre Taarne, som ere saa bekjcndtc for de Soefarende.

Solen syntes just at gaac op lige over Staden, og sorgyldede Vslgcrne, men Morgenen var kold og Himlen for det meste overtrukkcn med Skyer.

Den fsrste Dag paa en Sserejse hengaaer for det meste med at gjsre Indretninger. M a n har saa mange Smaating at bringe i Orden, man ssger li­

gesom at blive bekjendt med Skibet og sin lille Plads.

M in K o j e *) f. E x., har ved Fsdderne ^et lille Skab, hvor man mageligt kan have sin Provision;

B eger, Papiir o. s. v. lcrgges paa et Beredt, som er gjort fast over Hovedet. M an ligger ikke for, trcrffeligt, men man ligger taalcligt.

Skip*

Sovesteder, som ere anbragt i V«ggen.

Skipperen selv havde ligeledes mange Ting at syfselscette sig med. Der var Ssekort og Ssejour- rialer at bringe i Orden, Oktanter og Kikkerter at bringe i Rigtighed, S ejl og Touge at cftersee, at gjsre Inddelinger til Proviant o. s. v. Med et O rd, Morgenen og den halve Eftermiddag var hen- gaaet med disse Arbejder, da Matroserne ved Roret paa eengang raabte: F i r e S e j l e r e ! i L a !

V i ilede op paa Dackkct, og saae ved Hjelp af Kik­

kerten, at det var tre engelsse Fregatter og en Kutter.

Jeg troer jeg har sagt D e m , at vi farer un­

der preussisk Flag og med preussiske Papirer. Saa- snart vi altsaa kom Engellcendcren normere hejsede vi vort Flag. De gave os Signal at holde til Kutteren, og derfra begyndte man med Taleroret fslgende Examenr „ H v o r f r a ? " Fra Rotter­

dam. — „ H v o r h e n ? " — til Bourdeaux!

„ F r a h v i l k e n N a t i o n ? " — Preussen!

— - „ R e j s t i l H e l v e d e ! " V i havde allerede frygtet for mod vor Villie at have faaet D o v e r at see, og vare ikke lidet forundrede over vor Lykke.

N u sjnede vi paa alle Sider intet andet, end Skibe; foran os, og bag ved os, mrr og fjern, gaaende og kommende, a f alle Skikkelse og S ts r- relser. Det var et ssjsnt levende Syn, som op­

fyldte Hjertet med M od og Kraft. Omsider gik Solen ned i Skybjerge, Natten udbredede sig over Havet, og vi saae Fyrtaarnet ved den nordlige Kyst af D o v e r , at glindse lilg en Komet. Jeg lagde

mig

-

mig til at sove indtil Vagtens Astssning Klokken tolv varkkede mig. Vinden var bleven svagere, og lod til at ville gaae til Syden, thi Luften var yderst mild. Bslgerne brsde sig med sslvglindsende Skum paa Skibene, og man kunde nu ogsaa see det s y d ­

l i g e Fyrtaarn ved D o v e r .

I Morges kom vi til K a n a l e n , men maatte lavere fordi vi havde Modvind. Solen har ad, spredt Taagen, og Kysterne af Engeland og Franke, rig ligge for os i et klart Lys. Altsom vi dreje vort Skib sjne vi de hvide Klipper ved K e n t , og D o v e r s Castel, eller P i c a r d i s blaalige Klipper,

og Batterierne ved C a l a i s.

Luften bkvser varmt og behageligt; det er S y d ­ vestvind i Havet bevæger sig i rolige Bslger, og lige imellem Kysterne, og! overalt glindse Seilene.

Jeg antager det for en gunstig Forvarsel? Vilde Himlen dog lykkelig hielpe os igjennem dette farlige P as! Goodvins Sandbanker imellem den nordlige og sydlige Spidse af Landet ved D o v e r ere fryg«

telige for enhver Skipper. Skibet bevarger sig frem og tilbage, og hindrer mig i at skrive. Strom - men er h<rftig, og det er saa fuldkommen stille, ak alle Seilene hcrnge. Jeg forlader

Dem, men DereS Billede er bestandig

Tre-

T r e d j e B r e v .

Om Bord.

Vinden havde forrige N at atter faaet en S tre­

jf! Asien, vg vi havde seilet nogle M ile , da Skip­

peren om Morgenen Klokken sex vakte mig temme­

lig utaalmodig. — „ Herre, De niaae hurtig siaae op: V i laae en Kaper ombord!"— Faa Minutter efter traadde en Engelander ind iKahyten.

Han gZcnncmlsb Skibspaffcne, Documcnternc, Konnossementerne o r Journalen. — „ D e te r got! "

- sagde han omsider — „ I fordsmte Hollan- dere have lutter preusiste Paffer! M en det er got!

Giv mig et Par Flaster Eenebarbrandeviin ( 6 in .) Capitainen leverede dem i dybesie Udmyghed.

„ G o t ! " - — „Dgsaa et Dusin P ib e r."— Han sik dem. — „ G o t!" -— „ N u ogsaa en rod O si'." — N u vilde han til at gaae bort. — „ Hvem er den Herre d e r ? " — visende paa m i g — „ E n — st Undersaat." — „ Meget got! " — „E t Glas V iin !"

-— Han drak to fulde A lglas, og forlod os tilli­

gemed sine Folk i et meget got Lune. Efter Klæde­

dragt og Udseende lod han til i det hsicsie at vare en Underbaadsmand, ligesom den frygtede Kapex kun var en lille Lugger.t.

Denne Skipper, der trods sine preusistePasser ikke tiltroede den engel ske D j e v e l , som han kaldte ham — meget got, syntes nu at vare sikker.

D a Vinden nu desuden i det mindsie var halv gun­

stig, saa vare vi alle tilfreds.

Men

Men mod Middag overfaldt der os, desto vmre/j ft nyt Havblik. Havet v.oxte langsomt, som en Schwejtsersse: vort Skib havde den gamle sting­

rende Bevægelse; alligevel har jeg udfundet etM id - de til at kunne skrive til D em , og De stal nu l>rse pnne Lyster ombord. Dagen bryder frem; den sorte S k ye , som ruger over Havet, oplsser sig i en let Taage; Stjernerne blive mindre, Toppen a f Masterne synligere, Havets morke Farve gaaerovcr i det Msrkeblaa, og i Osten glimrcr en svag Pur-

purglands. N u synes Havets lysere Flade at udvide sig mere, allerede stjelner man de hvide S e jl af fjerne Skibe ved Horisonten, og paa Himlens Plaae svsm- mcr enkelte Purpurstriber. M en hastig styver et ildrodt Lys over Havet og Himlen, og i gylden Glands stiger Solen op af de fjerne Bslger.

Saasnart Dagen tillader mig det, begynder jeg at betragte Skibene rundt omkring. Om en af

de gamle Nekjendtere er forsvunden; om der er kom­

met nye? Om det er Danste, Svenske eller Engelcendere, eller fra hvilken Nation de kan

v«re? Hvilken Cours de tage? O m de gaae eller komme? Om de sejle got eller stet? Om det cr B a k laststibe eller ladede Skibe? Af hvilken Skikkelse og Art? Om det er Linieskibe eller Kapere? Alt det

er vigtige Spsrgsmaale paa en Sserejse, og med en Kikkert kan man.systelsartt.e sig hele Timer.

Kahyten bringes i Orden, Frokosten bliver spiist, og Middagsmaden tillavet. M an studerer Sockortene,

man

man

lertid

r s >

lertid steget hvjere, og'Skyggen a f Sejlene bliver mindre. Skipperen har gjort fine Bemærkninger, og Kokken er fwrdig. Alle sartte ssg nu til Bords.

E n lille Times Ssvn er ikke ubehagelig; thi Efter­

middagen bliver kortere. M an spadserer siden efter paa Darkkct, mynstrcr endnu engang Skibene, betragter Kysterne, musicerer eller spiller Kort.

Solen bliver sisrre, og dens Straaler for­

lange sig. Omringet af gyldne Skyer synker den dybere ned, og Purpur Luftbjcrge lejre sig omkring den. Men endnu eengang seer den der igjennem og forgylder Sejlene, indtil den omsider synker ned i Vandet, og en Purpnrglands bslger sig over Havet og Himlen,

M a n spiser sit Aftensmaaltid, og derpaa lår- ses Bsnnen i Dagen er forbi. Tusmsrket synker ned paa Havet. De fjerne S ejl synes at dykke sig i Bolgerne, Toppen af Mastene forsvinde, og Stjernerne bryde frem igjennem Skyerne. Rundt om os er det N at, og Havet ligner en sort Afgrund;

men i det Fjerne blinke Lysene paa enkelte Skibe, eller Kysternes Fyrtaarne. Ogsaa vor Laterne er tcrndt, og alting iiler til Rolighed, undtagen de tO Matroser, som stal have Vagt.

r r

Fjerde Brev.

Om B ord.

V o r Forhaabnitig blev ikke opfyldt, Vinden gikigien i Vesten, og hele Forgaars Dag hengik rned at lavere. E t andet S kib , som var bestemt til M o r l a i x, lagde sig ved Siden af os; vi pas­

siarede lidt, ,og tilbyttede os en lille Pose Knaster for Ost og Sm or. Siden efter toge Matroserne et Net op med levende F iff i , som Kokken bestemte til Aftensmaaltidet. Im idlertid laae Kysterne af K e n t i et klart Lys for os, og frcmviisie enMarng-

de fijsnne Bakker, bedakte med grsnnende Marker, blomstrende T r«er og hvide Huse. Kysterne af P L e a r di derimod, som vi mindre mrrmede os,til,

loed mere til at vcere en Rcekke af nsgne brune Klip­

per. D et var en Politik af vor mafferte Hollæn­

der. „ Holder jeg mig ret nier til de engelske K y­

ster" — sagde han — saa tomke de D jevler, at jeg gaaer til en engelsk Havn, og tage mig ikke.

Solen var gaaet ned og Tusmsrket hvilede paa Havet, da vi ojnede en Fifferbaad, som styrede lige imod os. D a vi ikke kunde see Mandskabets A ntal, saa blev Skipperen bange og holdt det for en P i r a t ; men strax derpaa kom den normere, o - vi saae to M am d , som, formodentlig til et Freds­

tegn, vinkede M d et Lommetorklivde. V i holdte nu hen til dem, og mwrkede snart, at det var Co n-

r r a b a N d h a n d l e r e , da de spurgte sig for om Eeneb«rbr«ndeviin. Samtalen var virkelig charak-

teristiff:

r s

teristist: „G od Aften, hvor kommer I fra ? " - —>

fra R o t t e r d a m ! — „ H ar I Drikkevarer?"

— E t P ar Flaster G in ? *) GodeGuineer derfor, ifald I v r ! ! ^

V o r S k ip M affloq Forslaget paa en hoflig Maade, og ttibyttede sig derimod tre Flaster Rom for to Flastcr Gin, og paa faa Minutter var Bag,

hen os af Syne.

Ved M idnat herte jeg Styrmanden komme glad ned i Kahytten, og vastke Skipperen til Vagt.

„Vinden har allerede — sagde han — vrrrct lige i Nordost siden Klokken elleve, og vifte Ci n g e l . "

V i bavde virkelig ogsaa.sejlet saa got, at dette hsje Zyrtaarn paa den yderste Kyst af K e n t var fuld, kommen synlig med sin flammende Ildmaffe.

I Morges blev Vinden eudnu stærkere og vi soere piilsnor afstcd. Mange af vore Selskabs, brsdre, som blot vare Vallaststibe, rilede os forbi, og tilraabte Landsmanden en glad Hilsen. Sande­

lig , min V en , det er en smdeles henrykkende Fs, lelft, faadan at flyve afsted med en rast gunstig Vind.

Den rene oplivende Soeluft, de elastist udspændte S e jl, Skrbets harmoniste Op- og Nedsrxrvcn, de stammende Bslgers Brusen , Havets glimrende Overflade, Himlens blaa Hvælving---alt det lind­

gyder en Fslelft af Kraft og Styrke, af Nydelse og

§iv, som ikke lader stg stildre med Ord.

D et blev Eftermiddag, da vi paa eengang i Zrre faae en Fregat, hvis Manoeuvre strax robede

O Eenebwrl'ramdeviln.

r z

rn E ngender. V o r 'C ap tain ,' som visse undgaae den, bcfluttede denne Gang at benytte sig af den for«

deelagtige Vind/ og fatte endnu to S ejl til: M es Fregatten manocuvrerte bedre end vi. Efter halv­

anden Time befandt vi os allerede under Skud oz fk Signal at dreje b i; men som ikke sirax kunde stee fordi Vinden varhafttg.. M a n gav os derfor end*

nu et s k a r p t Skud, og den gamle Captain faldt om paa Gulvet af Forssmkkelse. : v . . -

Styrmanden strog nu Mcsansejlet tilTegn pas Lydighed, Fregatten besatte sin Baad med Mandffasie vi drejede nu aldeles bi vg saae sexten M and komme

roende mod os. .

V o r stakkelsCapitain holdt denne Gang alting for tabt. Han stiplede en lille Pung med Gnl-d i nn- der sim Paryk, stak en Blik - ZEste med Nsdbreve, som han kaldte dem, ned i sine vide Beenkladeh drak i Hast tre store Glas Genever, og ventede nu i stille Fortvivlelse vg med Angcstsveden paa sin Pande, Fjendens Ankomst.. - - - - -

Anforeren var en smnk velklædt M and, og tog kun sex af fiste Landsmand med sig ombord. H an gjennembladede som scedval^lig alle-Papirerne. D a han under Connossementerne kom til t i T o n d e r S ! , spurgte han spodst: „HavennFranskmandene heller ikke m ereV iin? " Efter tre Gange at have gjcnnemlast Skibspasset, sagde han nemlig: —

„ D e t er g o t : I kan f o r t s a t t e E d e r -

R e j s e ! " ' l

s

. -

V o r Captain, som hidtil havde staaet slum og skjelvende, fik nu paa eengang M a le t igjen.,

„ V i l han have noget at spise eller drikke?"— sagde han overmaade fornsjet — „ Et lille Stykke Ost til en god Tvebak, og et Glas dobbelt Genever?" M en Engelamderen afslog det, og forlod Skibet til stor

LErgrelse for sine Matroser, der allerede havde gjort Regning paa en god Priis.

„ N u stal der ikke komme mig flere af de for, Vistrede Karle, " — sagde i Skipperen triumfere«,

-e —— „ nu stal jeg nok stoppe Munden paa dem."

Klokken ni om Aftenen ojnede vi de saa kaldte

„ C a s q v e t e s , " det er tre JldkjKdeler paa en frygtelig Klippe paa den vestlige Side af Aen A u - r i g n y . Deres lyse dandsendeFlammer, somsnart synes at forcene sig, snart igjen at flamme adskilte, hentryllede mig til min Vens fredelige Bolig.

Femte Brev.

Om Bord.

Omsider finder jeg igjen et Sjeblik til at skrive til dem. V i have oplevet sire skrækkelige Dage.

D e n gunstige Nordost lagde sig mod M iddag, vi havde et drwbende Havblik lige indtkl Aften, da

Vinden

Vinden blev Sydost; vi krydsede den halve N a t ind­

til Vinden lob om lige i Vest. Solen gik frygte­

ligt ffjsnt op; de sorte Skyer, som omringede den, forkyndte et Uvejr.

Allerede om Eftermiddagen blev Vinden saa hastig, at vi kun kunde fore Mesanen og Storsejlet.

Den hele Himmel var overtrukken med S kyer, det regnede en Tidlang og tornede langt borte. V i la­

verede saa got vi kunde, men Vinden og den hsje Soe drev os kjendelig tilbage. M od Aften maatte vi ogsaa bjerge Mesansejlet, og rebe Storsejlet.

Saaledes hengik N atten; Stormen havde lagt fig noget, men mod Morgenstunden blev den desto siarkere, og Luftens hele Udseende kom os til at frygte

for, at Uvq'ret vilde blive af Varighed. Soen gik be- flandig hojere, og Bolgerne sioge lige til Sejlet, som di nu aldeles maatte tage ind. Capitainen beslut­

tede at lobe ind i S t. M a l o eller en anden nærlig­

gende Havn, naar han kunde komme derhen; men til Ulykke vidste vi ikke hvor vi vare. ° '

Den paafslgende N a t og i G aar var det al- lervarst. Jeg tilbragte Dagen i Sengen, og maatte teende en Lygte; da Kahytten overalt var tillukt.

Skipperen kom til mig og sagde: — „Dersom Gud ikke snart hjelper, saa maae vi kappe. Master, ne. Det er, som den skrækkelige S torm 1 7 7 6 ."

H an var^ ganske modlos, og den ellers lystige S ty r­

mand sagde ikke et Ord. Bolgerne floge fra alle S i ­ der

r 6

der ind i Skibet ; det knagede frygtelig, og alle Sam«

Menfsjningcrne-syntes at ville springe fra hverandre.

Om Eftermiddagen blev imidterkid Luften no­

get tyndere. Stormen lagde sig lid t, og mod Aften kunde vi igjen slikke nogle Reb ud paa Storsej­

let. O m Natten vaaDcde Skipperen mig og sagde glad: ,,D en h e l l i g e I l d * ) bmnd'er paa Masten." Mckn maae have erfartt dette for her at

kunne fsle'/med. V '

I Dag mod Middag tog'Skotmen marrkelig af og Luften .blev saa klar, at Skipperen steg op i M a ­ sten for at sce sig vin. Han sjnede vestlig klaik Land, men nsjere Bestemmelse var umueligt. Soen gik endnu forfærdelig hsjt, men vi dreve dog ikke mere saa hastig, som de to forrige Dage. . D er klev surste Gang igjen lavet noget varmt M ad, og den ene lyksnffedc den anden. . /r

Klokken to brod Solen frem igjennem Skyer«

ye, og man kunde tydelig, kjendc. Landet. , V i be­

sluttede at styre los derpaa med Vestenvinden, og Skipperen saae snart, at det var Ken O l e r o n . Klipperne og Batterierne kunde man tydelig see;

man hejsede Flaget, og vi gjorde det samme. N u krydsede vi langs med Kysterne.. . ' Vinden blev hver Time svagere, Solen gik mildt og venlig ned. Den rene klare Aftenluft lo>

vede en rolig N at, og en ffjsn Dag. ?

') E t bekjeudt Tegn t i l Forandring i Luften, og at Uvejret v il endes.

Sjette

r?

Sjette Brev.

Om Bord.

Stormen havde ganske lagt sig vg Soen blev roligere; men Vejret var msrkt og Vinden. ustadig.

V i saac en ssnderflaaet Baad drive, og strax der- paa en Mast og noget Sejlverk. Efterhaanden bleve ogsaa de andre Skibe synlige igjen, og mange kom os narrmerc. En Hollanver skreg.til os ved Hjelp af en Raabcr, om vi kjendte hun Baad?

Efter al Formodning var et Skib forulykket paa.

Sandbankerne ved de franske Kyster. Denne Tanke gjorde os meget bedrovede.

O m Eftermiddagen gik Vinden os meget gun­

stig om iN o rd , men Taagen var fa a stmk, at vi ikke kunde see et Skibs Langde fra os. D er blev derfor undertiden flaaet paa Ankeret med Hammere, og blseset i Koehorn, for at advare de Imsdekom- mende. Vore Selskabsbrodre gjorde det samme, og der blev styret efter Lydens Afstand. Uden denne Forsigtighed vare vi lsbne paa hverandre, eller havde kuldfejlct de imsdckommende Skibe, da vi laae for Vinden.

Denne, besynderlige Musik vedvarede den hele N a t og tillod os kun at sove lidet. M o d M id n at raabte Styrmanden ind i Kahytten: „ C o r d u a n s T a a r n , " det er: Fyrtaarnet ved Mundingen af

G i r o n d e . Taagen var bleven tyndere, og vi saae det langt borte liig en Ildkugle. M en ved S olen- Opgang sprang Vinden desværre om igjen, og vi

B lnaatt-

maakte sejle tilbage , da vi ikke kunde ncerme os en saa farlig Kyst uden Lootser. Saaledes krydsede vi fire og tyve Linier kjedsommeligt hist og her.

I Morges saae vi omsider et Fartsj komme os imsde; paa det rode Sejs, og det derpaa staaende Nummer saae vi strax at det var en Lootsbaad. D i

havde ikke taget fejl, og fik virkckig en Time efter Piloten ombord. Han sagde os, at han paa nogle Fiskeres Efterretnings allerede var gaaet ud i

G aar for at opssge oS, og havde ankeret i N at ved Kysten. V o r Glcede var meget stor; Vinden nyt­

tede fortræffeligt, og inden kort Trd saae vi paa vor hsjre Side C o r d u a ns lave Klipper med det hsje Fyrtaarn. Bslgerne brede sig frygtelig paa de taggede haivne-ne Klippemasser, men ved Hjelp af vore Lootser styrede vi lykkelig forbi.

Han sagde mig, at Taarnet er hundrede og tredsindstyve Fod, den store Laterne femten, og at der hver N a t bramdcs 2 0 0 — 3 5 2 Pund Steenkul.

Vogteren bliver egentlig aflsst hver fjortende Dag, tzg maae altid forsyne sig med Lcvnetsmidler for en M aancd, da man kun kan ncrrme sig ti! disse Klip, per i Baave naar Soen er ganske rolig.

Alt som vi fik Fyrtaarnet paa Ryggen, imrr, kede vi Forskjelken paa Soen,og G iro n d e -F lo d e n s yndige Strandbredder syntes at aabne sig for os.

En Marngde store og smaae Farksjer, som vi sjnede langt borte, iilede nu forbi os, og det grsnnende

R o y e n

R o y a n paa den venstre * ) Landbrcd drog fsrst vor S je til sig.

V i kom nu tilVagtstibet, og maatte lcrggetil.

Strax derpaa kom to Toldbetjenter, en Officeer og fire Soldater ombord til os. Captainens og Sku betsNavn o. s. v. blev optegnet, „Signalementet " i Passet omhyggelig sammenlignet med mkr Person, min Haandssrivt mere end cengang proberet. A l­

ting befandt sig „ e n re Z le " og de alvorlige Ansig­

ter blcve venlige. Officeren meddeeltc os Efterret­

ningen om Pmliminerrerne fra Leo b e n , der fsrst for nogle Dage siden vare indtrufne, og vi stiltes ad med Lykonstninger.

Den guulagtig hastigbrusende G i r onde er her i Ncrrhedcn afUdlsbct over halvanden M iil bred, og de stjsnt.dyrkede Landbredder, stienke et saa her­

ligt S y n , at vi paa Sjeblikket forglemte al den Be­

sværlighed, som vi havde udftaact. En henrivende Blanding af Marker, Landsbyer og Enge, af V iin - bjcrge, Lyststeder og Skove i Overfiodighed, af den fristeste og meest levende Vegetation, syntes paa beg­

ge Sider at sværme forbi os i magist Soelglands.

D et var for mig, som et nyt opdaget Land. B lom ­ strende Traecr, skyggefuldt Grusgange, bevoxte Hsie, Enge fulde af græssende Qvarg, msrkegrsnne Viin«

bjerge, Slotte og Lyststeder imellem Alleer — al­

ting havde et nyt og stisnt Udseende. Klokken er

B 2 syv.

* ) For. de Indkommende paa v e n s t r e Side, egentlig paa hvj re.

» «

syv. Solen daler, oz LandbredenS fortryllende

Skygger sv«ve paa Floden. D et milde Asienlys ! svommer over Landstabet og Luften udaander en ssd . Vellugt.

V i have faaet friste Levnetsmidler af nogle ; Baadc, isser have vi kjsbt V iin , og vil formedelst j Ebben gaae for Anker ved B l a y e .

Syvende Brev.

Om Bord:

M a n gav en Fredsfest i B l aye. Kjsbstar-

den var illumineret og Musik og Sang lydedc hele ^ Natten. B l a y e , som driver nogen Viinhandel,

ligger lige over for Fortet M e d o c, og G i r o n - ^ de - F l o d e n er 1 9 ,1 0 2 Tojses bred. M a n « hckr derfor paa en lille L)e, 7ooTojses fra B l a y e , ^ anlagt et Fort * ) , hvis Batterier krydse sig med §

de ved M c d o c. N u bliver Floden smallere, men n ogsaa mere romantist. Paa den v e n s t r e Side

harver sig hsje bevoxte Klipper, paa hvis Sider Slotte, ^ Lyststeder, Viinbjerge og Marker ligge adspredte. .z Den h e j r e Side er lavere og fremviser en Henri« .p

vende zy

») Det er egentlig kun et fladt Tsam, som er be, kiendt under Navn lr k»re.

vende Slette, paa hvilken Bygninger og Plantager paa det behageligste afvexle med hverandre.

Nu'passerte vi forbi den saa kaldte Lec 6 '^ m d e r » en Landtunge, hvor D o r d o g n e falder i G a - r o n n e , som da kommer til at hedde G i r o n de.

S a a langt, som -Ajet kan fslge den vildstrsmmende D o r d o g n e s smalle Bredder, fremviser sig et hsjt vel dyrket Land, fuldt af en fortryllende Af- vexling a f Gienstande. G a r o n n e selv bliver hojere og betydelig smallere, men denne Bredderne- Cncrverhed foraarsager et behageligt fortryllende S yn .

Den synes nemlig, naar man feer tilbage ak lukke sig ved Horizontcn og at opholde Strommens Lobveden henrivende Krands af Viinbjerge, Bygning ger og Skove.

E t lige saa ffjsnt Amphitheater udvider sig foran, og Gienstandenes Mangfoldighed og Nye«

hed er henrivende.

Ebben begyndte nu igjen, og vi maatte atter gase for Anker, endskjsndt vi kun i det hsjeste havde tre Fjerdingvej fra B o r d e a u x . D a Lootscn vilde forlade os, og Skipperen vilde melde sig hosConsulen, saa besluttede jeg at fslge med dem, og endnu i denne N a t at sove i Staden. V i landede ved den Deel af Landbredden, hvor den saa kaldte Passage eller Overfart er, som sysselsætter en Mamgde store

Vaa«

Baade * ) , og blev strax tiltalt af en Deel Dragere og Matroser i Anledning af min Koffert. D a de rimeligviis formodede, at jeg havde megen Hasi og endnu mere Gavmildhed, fordrede de ikke min­

dre end atten Lrvres. Jeg hvidt det altsaa for der dre,* at bi-e til i Morgen, da vi desuden vilde ankre ved Staden, og kunde efter saa mange Nwtter og-

saa let sove endnu denne ene N a t ombord.

D a vi imidlertid engang vare i Land, lod jeg Matrosen blive tilbage i Baaden ved et Glas V iin , og gik og spadseerte langs med Strandkanten under Tiårerne.

Im idlertid havde to af hine Folk betænkt sig , og vilde nu bme Kofferten for sex Livres, som jeg sirax havde budt dem. De gjorde derfor An­

stalter til at lofte den af Baaden, men kunde ikke gjsre sig sorstaaelige for Matrosen. D a hans Venskab endnu var blevet forstærket ved nogle gode G las ung Viin- saa ansaae han det fors sin Skyldig­

hed, at forsvare min Ejendom, og for Tydelighcds Skyld, at tage sin Aare til Hjclp. M an blev ham ikke S var skyldig, og saalcdcs opstod der et Slags- maal, hvis muelige Fslgcr gjorde mig megek urolig.

T il Lykke kom der en Politibetjent, som, endffjsndt med M oje, adskilte Parterne; jeg takkede ham for­

bindtlig, og roede nu tilbage til Skibet.

J M o r -

' * ) B o u r d e a u x ligger paa den venstre Landbredde.

A lt hvad der derfor kommer fra det inderste Land, a lt hvad der gsaer der hen, maae lade sig satte over her.

LZ

I Morges fik vi omsider en nye Loots, men vi havde desværre faaet Modvind igjcn. Im e ­ dens vi krydsede, fornsjede jeg mig over de n«r, liggende Landstaber paa den henrivende Land, bredde, mod hvilken vi vexelviis styrede los. For- an os viiste sig nu en Skov af Master af mere end to hundrede Skibe, og i Baggrunden Staden sudvi, det i en halv Cirkel. En Mcrngde smaae Fartsjer iile forbi os ned med Strommen. Klokken er ty om Eftermiddagen, og vi ere lykkelig kommet for Anker. Toldbetjenterne, som vi allerede, have om-- bord siden i G a a r, ere for lcenge siden blevet til, fredsstillede i Henseende til min Koffert; saa snart Skibet er fordigt, stal vi gaae i Land.

Ottende Brev.

D o u r d e a u x M a j 9 7 .

V an t til de stjsnne Q u a i s i Holland, for, undrede det mig ikke lidet, at lande her paa en lav muddret Landbred, da den flette Trce Dæmning forsi begynder i Ncerheden af Chateau-Troiupette. Den smalle Vej lob ved.Siden af en Rskke for det meste fortræffelige Huse, men der var saa fuld asMunlarser

ler, Fodgjcrngere og Vogne, at man havde M sje med at komme igjennem. Udsigten paa den venstre

Slde

Side af Strommcn er henrivende stjsn. Over Mastcstoven hviler Ajct paa overflodig blomstrende

Landstaber, som aabne fig i Perspektiver. E t P ar Piger tilbade sig at ledsage mig, log bare den tem­

melig tunge Koffcrt vcxelviis paa Hovederne , uden et Kjebkik at glemme deresSpog.

For at gaae den korteste V e j, gik vi igjennem C h a t e a u - T r o m p e t t e , det gamle Citadclle ved B o r d e a u x , hvilket med det forste stal rives ned for at forvandle Pladsen til en Esplanade. Jeg faae knMcrngde fangne Portugiser, som netop havde

faaet Tilladelse til at tage frist Luft, og som var Mandstabet af adskillige Priisstibe. M a n holdt dem i ovrigt ikke mindre end haardt , og det er let mucligt, at de, som Fangne i Frankcrig leve/ bedre eud frie i Portugal. V i traadde nu ud af Fæstnin­

gen. S a a lidet, som det smudsige Glacis synes at love, saa behagelig bliver man strax derpaa overra­

sket ved T o u r n i s Alleer, ved det herlige Thea- ter, og den store Plads, som i Baggrunden er pry­

det med anseelige Bygninger. M a n seer igjennem den stjsnneGade C h a t e a u - R o u g e tilden grsn- ncndc Landbrcd, ved den med Skibe bekxrkte Flod, vg det Hele gjsr et irdclt og stort Indtryk.

B o r d e a u x danner egentlig en ufuldkommen Triangel. Folger man Flodens Vejning, saa sin­

der man Figuren af en Halvmaaned, hvis ostlige Deel udgjor S t a d e n , og den sydlige Forstaden.

Den sidste — bekjenvt under Navn af „les L!m i>

rrcrns," udmarker sig ved sine stjsnne Bygninger, roman-

romantiske Udsigter, og Antallet a f de rige Kjob- mamd, som ere dens Veboere. ^Husene i den egent­

lige Stad ere for det meste byggede af hvide tilhngne Steen, og have derfor et vist Udseende af Pragt og Velstand; men Gaderne ere smalle/ uregelmæssige og' flet brolagte, og dette vidner om Stadens ZElde.

Alleerne d e T o u r n i , som begynde strax ved Skuespilhuset, er den fortrinligste Spadseregang i Staden. M a n har nylig forskjsnnet den med et Casse- huus ved Enden, hvilket lokker mange Gjcester til sig ved en Mcrngde tvetydige M alerier. Sujetterne

synes for det investe at vcrre tagne af A r i ost , og ere som Kunstværker betragtede fortræffelig udfsrte.

En Boutiqve med Voxfigurer, hvoriblandt der var Mcend og Koner, „6u j o u r ; " en anden med „ o m - bres ckm oise8," beregnet for den samme In te r­

esse, nogle Eqvilibrister, o. s. v., erindrede mig, end- stjsndt ufuldkommen, om B o u l e w a r d s i Paris.

Trwerne i Alleen vare overalt beklisircde med Plakater. M a n vwnner sig i Frankerig meget snart til denne Basuntone; men folgende var i mine Tanker alt for besynderlig, til ikke at sige noget der­

om. Den var fra en saa kaldet „ O K c ie r Ue lan- re ," som lovede at helbrede alle mnelige Sygdomme

j Minutter eller T im er/ Dage eller Uger, Maane- der eller Fjerdingaar. Saaledes fordrev han for Exempel Tandpine i fem M inutter, Kolik i treQ var- teer, Feber i tre Dage, Gigt i fire Uger, Svindsoet (!) i tre Maaneder. Plakaten beviser tilstrækkelig Largetts Duelighed.

I det

I det prægtige og meget ofte beskrevne Skue- spilhuus, saac jeg en Forestilling af G l u k s O r - p h e u s og E n r y d i c c, og en fortræffelig Ballet.

D en , som betragtede den store Meengde af unge Mennesket, det store Antal af Fruentimmer, bclcrssc^e med Juveler, stulde aldrig have troet, at Frankerig nu havde vceret i en forstyrret Tilstand i

otte Aar. Det samme mankede jeg ogsaa paa Spadseregangene og iblandt andre paa en IsdindeS

Concert. Alting synes at aande en saa uhyre Lur xus, en saa tojlelos Hang til Forlystelser, en saa umaadelig Egoisme, at den ikke tilbod Iagttageren glade Betragtninger over den gjenfsdte Nations Fremskridt. M a n viiste mig en Marngde „n o u - veaux enrielris" med deres Koner og Maitresser, af hvilke adskillige for Revolutionen havde varet„Aar- gong" i Kaffehusene, Tjenere, ja endogsaa Omlo- berc og Skostikkere. Synes det ikke, som om kun F o r m c n forandredede sig, og M a t e r i e n altid bliver den s a m m e ved de saa kaldte Revolutioner.

Niende Brev.

B o r d e a u x M a j 97.

M a n har fortalt saa meget om G - s c o g - n e r n e , og formodentlig meget overdrevent, men i

det

det Hele maae der dog nok b<rre noget sandt deri.

G a s c o g n c r e n taler altid i Hyperboler; hansegen Fortjeneste viser sig for ham i denne Figur. Han

maae bestandig tale om sig selv, han maae altid re­

præsentere, naar han stal van? paa sin Plads. Han veed alting, han har seet alting, han var endelig tilstede ved Verdens Skabelse. G a s c o g n c r e n lyver, uden at vide det, han praler uden at vilde det, han modsiger uden Bitterhed, forvarmer uden Hensigt. -Hans Charaktecr er pndscerlig Fvrsamgc- lighed, og ustadclig Pralcrie. > i

Manglerne ved den qascogniste Udtale ere bc- kjendte. Den!st«rke Aspireren paa Bogstavet Forbytningen af Bogstavet L og V , Aecekttuativnen paa det stumme T , ere nok de vigtigste. M en det er maastcc mere ubckjendt, at de frgnsttal^nde Over- tydstcre og Spanierne med M sje ssge at nndgaae denne Fejl, ligesom de saakaldte Gaseognismcrdecls ere Germanismer, deels Hispanismer.

Den betydeligste Handelsgrcen for B o r d e ­ a u x er Viinubforselen. Hvor salges der ikke vins Lorcleaux? Maastee ere svigende ncermere Be­

stemmelser Dem ikke uvelkomne. M an gjsr Forr ffjel paa den V iin , som egentlig voxcr ved B o r ­

d e a u x , og den, som kun bliver fort ud o v e r B o r d e a n x. ^Den egentlige Plante ved B o r ­ d e a u x deler man efter J o r d b u n d e n i vins cle 6 r a v s og vins la k alu 6 (Sand eller Mose­

grund).

D e Vine, som fores ud over B o r d e a u x , ere enten f r a n s k e fra det oversie af Landet, syv M ile fra B o r d e a u x , og fra Ovcrguienne, eller spanske fra Catalonien, som bringes fra de spanske Havnetil Ce t t e i L a n g n e d ok, og saa igjennem den store Kanal og adskillige sejlbare Floder til B o r ­ deaux.

Ti l den e g e n t l i g e V i in fra B o r d e ­ a u x mrvncr man is<rr de saakaldte vins d^e- 6oc, hvoraf den bedste Slags hedder 6s la k 'itre ; til de f r a n s k e V in e, som udfores over B o r ­ d e a u x , den hvide fra L a n g o n , og den rode fra C a s t r e s ; til de s p a n s k e , den fra M a t a r o .

I Henseende til F a r v e n og P r i s e n be­

regner man alle de r ode vins 6s §rave fra 5 0 — io o Ecus for Tonden, de h v i de fra L a n g o n , P r i g n a s , B a r s a c og S a u t o r n e s fra

1 9 5 — 2 1 0 Livres for Tonden; de hvide og de rode fra P e d e n s a c og C ast r e s , defsrstefra34—

38, de sidste fra 4 0 — 50 Ecus for Tonden.

Ingensteds har man bragt den saakaldte V iin - konst til saadan en Grad af Fuldkommenhed, som i B o r d e a u x ; ingensteds var man istand til at for­

skaffe saa stor en Mangfoldighed afArter og med saa megen Ekonomie.

T it at udforste disse Hemmeligheder udfordreS der et mojsommcligt Arbejde as siere Aar, og for ak kunne anvende dem med Lykke, en langvarig R<rkke af kostbare Forssg. De farreste „vin s 6e L o r6 c - ru x ," som drikkes Udenlands ere „ N a tu re ls ,"

det

K -

det vil sige r ene; de fleste „krelares" eller „cou>

ves," det vil sige, blandede med en eller anden Apo- thekervare til ar forhsje Smagen o. s. v., eller blan­

dede med andre Vine.

D et sidste er maaskee det uskyldigste, og vel endogsaa en nodvendig Forfalffning,. paa det at V i ­

nene kan holde sig og taale Sven.

Endnu fjender man i B o u r d e a u x „vin s cuirs," som koges for Gjceringcn, paa det, at den altid kan blive sod,, og „vin s 6e p a lle ," som man faaer uden Pmsning, i det man blot kommer Vand paa tsrre V a r , som gaae i Gjcrring af sig selv.

Viinudfsrselen, som det ene Aar i det andet bereg- nes til 1 7 0 ,0 0 0 Tsnder, har taget meget af siden den nordiske Handels og Coloniehandelens Forstyr­

relse. Ligeledes den dermed forbundne Vramde- viinshandel, i hvilken det almindelige „ e a u 6 s v ie ,^

har Grads Styrke, det bedste, eller „ e lp rir

<1'ean— — v i e , " i z Grader.

Sdelarggelsen a f denne Handel har bragt Kjobmcendene i B o r d e a u x paa andre Spekula­

tioner, hvoriblandt Udrustningen af Capere er en af de almindeligste. M a n regner nu fra B o r d e a n x allene een og tyve Capere i Ssen,og adskillige Action-

nairs have allerede gjort deres Lykke ved rige engelske og portugisiske Priser fra J a m a i k a , fra O s t ­ i n d i e n og B r a s i l i e n . I Gaar har for Ex-

»mpel Intrcpiden indbragt en engelsk B r i g g, hvis V«rdie man beregner til halvanden M illion Livres.

M a n

M an har paa Floden mist mig sex store por­

tugisiske Skibc, som kavde va:ret besatte hver med 1 20 M and oq 1 2 Kanoner, og som dog ved ,,-rbor- vare tagne af smaa Caperc med ko M and og 4 Kanoner.

M en med alt det er Klagerne over Handelens Forfald og Mangel paa rede Penge meget hyppige.

D e herlige Sukkerraffinaderier, som formedelst det fortræffelige Vand leverede saa fast Sukker, at det formedelst den bcqvemmere Forsendelse, fortrin­

lig blev ssgt i Norden, hvile ganske, fordi de mangle raa Sukkere.

Mangden af Fabrikker og Manufakturer, hvis Produkter, Glas, Fayenccvarcr, Kla'der, Qvin- caillerie, o. s. v. ingen Afsætning have til Colvnicrne, ere n«r ved deres Undergang.

V iin -, BramdevLinsr og Viin<rddikchandlen h ar, som sagt, lidt betydeligt ved Krigen, og de dermed forbundne Haandvcerkere sukke under den fø­

leligste Mangel. Alting klager, kun Skibstommer­

folkene og Rebflagerne ere endnu nogenlunde syssel- satte ved de hyppige Caperudrustninger.

Ovenstaaende Efterretninger samlede jeg tildeels paa Bsrsen, som man ikke kan sammenligne med en Hollandsk. Den er liden, urcenlig, og en fvag Ef­

terligning af det nuværende Palais Egalite. Og- saa „place ci6evanr ro yale" ved Bsrsen, hvorfra man seer Floden mage for en Stab som B o r d e r a u x af i oo,ooo Indvaanere, v«re meget for li-

den og uanseelig.

S I

I svrigt skildrer man Kjsbmauidene i B o r - d e u x , som rige, odsie og intrigante. M a n be- skylder dem for en Mangel paa „k o a n e koi" og en ois Higen efter unyttige Projekter. Jeg vover ligesaa lidt at domme herom, som om de Bebrej­

delser, i Henseende til (Herlighed, Bedragene og Uftrdelighed, som man i Almindelighed gjor ^„Lor- Zelai««"

M en iblandt Undtagelserne vilde jeg allcrforst regne B e r q , v i n *), som er fsdt her.

T e e n d e B r e v .

B a j o n n e M a j 87.

N u er jeg da ved Foden a f Pyrenæerne, og kun to M ile fra den spanske Grcrndse. Alting for­

kynder mig Ncrrhcden af dette Land.

Jeg vilde gaact hertil med Diligencen, som kofter h a l v f j e r si nd s t y v e Livres, og er tr e Dage undervejs; men der blev mig tilbudt den fjer­

de Plads i en Retourvogn for h a l v t r e d s i n d s , t y v e Livres. Imedens vi kjsrte igjennem den store Forstad S t . J e a n , ffjenkcde dens ffjsnne Huse,

Alleer og Haver et meget behageligt S yn. De to noeste

* ) Forfatteren til de bekjendte Skrifter for Dsrn.

ncrstc M ile vare fortræffelig dyrkede: den herligste Vegetation/ som man kan see. V i kjsrte t<rt forbi et Lyststed/ som tilhsrte den forrige Biffop i B o r ­ d e a u x / og fandt Vllledstotterne i Haven sdelagte, Vindvcrne indsiagne, Skodderne nedrevne og Alta­

nen ssnderflaaet. N u blev Vejen mere sandet: de jkjonne Plantager paa begge Sider tabte sig i »frugt­

bare Herder / og de bckjendte // 1an6es L o r6 s - a u x " begynde nu.

M in ene Rejsekammerat var en lille gammel­

agtig M and, fra Pays de Basqve. Han havde i sin forste Ungdom tjent paa et Colonieskib, og gjort adskillige Sse-Rejser til Guinea, og mangfoldige til Dom ingo; tilsidsi var han bleven ansat i Havnen , ved V r e s t , og gik nu tilbage til sin Familie/ for at flaae sig til Rolighed. En brav fortræffelig M and/ fuld af utsmmelige In d fa ld , af uforander­

lig Munterhed, og trods sin Smule Gasconisme fuld af sande og nyttige Erfaringer. Han havde sin Niece hos sig, en lille nydelig Figur paa i z Aar, og en saa kaldet Creolinde: saaledes hedder de Bsrn, som fsdes i Colonierne af Europæere. Hun robe­

de megeu Forstand og mange Kundskaber, sang for­

tryllende, og kunde efter den vellystige I l d i hendes store sorte Sjne i enhver Henseende ikke mere viere noget Barn.

M in anden Rejsekamm erat var en Ssemand, og ligeledes fra Payis de Basqve. Cn stor-skjon si«rk M and i sine bedste Aar. Han gik til B a y -

o nn e for at modtage Kommandoen over en Kaper, som