Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Mortensen, E.
Titel | Title: Til Kamp imod Frelsens Hær og Herrens
Hær : nogle indtrængende Advarsler til Næringsdrivende og Fattigfolk.
Udgivet år og sted | Publication time and place: [Kjøbenhavn], [1888]
Fysiske størrelse | Physical extent: 16 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
3,
--2$/.
/
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1 .-2.S 3 8°
1 1 03 0 8 03201 3
+ R &
Frelsens Hær
og
Herrens Hær*
Nogle indtrængende Advarsler til Næringsdrivende og Fattigfolk
af
E. Mortensen.
Pris lO øre.
Faas til Forhandling i Bladexpedioneit Borgergade Nr. 77.
Overalt i den civiliserede verden liar menneskeheden religionsfrihed, det vil sige, lov til at tro og lade være med at tro paa et guddommeligt væsen, et evigt liv efter det liv vi nu lever.
Denne frihed har imidlertid ikke meget at betyde, aldenstund enhver stat har sin religion, som bankes ind i under- saatterne medens de endnu ere ganske
sm aa!
Men religionsfrihed har vi, det kan ikke benægtes. Den mand og kvinde som i en voxen alder siger sig løs fra statskirken og andre kirkesamfund, bliver selvfølgelig løst. De maa bare være parat til at tage imod følgerne
— simpel foragt og efterstræbelser paa det økonomiske omraade.
Og bliver religionen banket ind i folk fra ganske smaa af, saa har ad
skillige medmennesker ikke mindre
tra\lt med at befordre folk. navnlig fattigfolk op i himlen! Hvormange kirker har stat og kommuner ikke ladet bygge? Hvorledes har ikke den i n dr e m i s s i o n udvidet sig i de sidste aar? Der findes jo næppe en plet i Danmark som ikke bliver hjemsøgt af missionens prædikanter og kolportører.
Men foran alle saliggjørende indret
ninger gaar dog E n g l a n d ! Intet land i verden har saa travlt med at faa fattigfolk op i himlen som England!
A propos! Om vi vil se tilbage i tiden, saa var det netop England som saa grumme nødig vilde give s l a v e r n e fri.
Og hvorledes forholder det sig med menneskekjærligheden i England i vore dage? Det er jo netop engelske rig- mænd, som nu sætter ulykkelige irske landbofamilier fra hus og hjem ved hjælp af brutale politiknipler! Ikke desto mindre har England trolig aar ud og aar ind fyldt verden med bibler, testamenter og missionærer. A t den saa kaldte f r e l s e n s h æ r , som er trængt ind i vort lille fredelige land,
4
ogsaa stammer fra England, vil der
for ikke forundre nogen.
— I England findes der en umaade- lig mængde fabrikker og gruber, som følge heraf ogsaa en mængde arbejdere,, fattigdom og deraf flydende udskejelser, forbrydelser, overfyldte fattiggaarde og demokratisk bevægelse.
Demokratisk bevægelse! Og præst
erne gav sig over bals og hoved til at ringe med kirkeklokkerne. Men i kirke kommer fattigfolk ikke, selv om kirke
klokkerne ringer nok saa stærk, fattig
folk benytter hellere deres lille Iritid til at overvære en eller anden billig teaterforestilling, eller et politisk møde
som slet ingenting koster.
England sad imidlertid inde med en mand, en gudfrygtig mand ved navn B o t h som gjerne vilde være noget. Og han var klogere som al
verdens præster tilsammen. Af biblen lavede han i en haandevending én f a t t i g r e l i g i o n ! Og for at faa denne religion udbredt blandt fattigfolk, dan
nede B o t h af ledigløse subjekter en
liær, eu f r e l s e n s li ær og udnævnte sig selv til general over hæren. General Bo tiis fattigreligion adskiller sig fra den gamle kristne religion derved, at saadanne smaating som daab, nadver og dommedag er udeladt Istedetfor at ringe med kirkeklokkerne, marsche- rer general Bo tlis subjekter gjennem gader og stræder med faner, musik og trommer saa store at demaakjøres paa vogne, istedetfor at benytte kir
kerne, tyer subjekterne ind i knejpe- lokaler med deres vildledte — fanger.
Det siger sig selv, at slig løjerlig maade at holde gudstjeneste paa, ab
solut skulde skaffe den snilde general en umaadelig tilslutning og de rige englændere megen glæde. Selvfølgelig en sag mellem det engelske folk ind
byrdes Men da general B o t h har været saa fræk at sende afdelinger af sine religiøse tropper ud i den vide, vide verden, saa er det alle fornuft
menneskers pligt at gribe til vaaben med et uvæsen som kan have de sørge
ligste følger for land og folk.
Ti general B o t h og hans soldater har ingen ren halm i støvlerne, deies opperationer gaar ud paa noget helt andet, end at skaffe fattigfolk op i himlen, deres hensigt er simpelhen at holde fattigfolk fangen i dumhed, en
foldighed og saadanne kundskaber
l
Dem der tror det modsatte, betaler en daler.
A t der kan skrives meget, uhyre meget imod f r e l s e n s hær , ogsaa fra et religiøst standpunkt, er indlysende, ti hærens opperationer, er en aandelig revolution som trodser alle hidtil i verden stedfundne revolutioner! Men fog skal ikke gaa saa dybt, bare frem
drage nogle faa overfladiske bevis
midler.
— Hvis der var et eneste ord sandt i det frelserhærens soldater og halleluj apiger præker, da er biblen — ingenting, eg statskiikens præster nogle
— løgnhalse, som kirkeminister Sca\ e- nius burde binde sammen i bundtel og lægges op paa Trinitatis kirkeloft!
6
Heldigvis for præsterne, kan frel
serhæren ikke staa for skud.
Vi ere frelste og lykkelige, raaber frelserhærens soldater og halleluj apiger.
Men se paa dem. se paa dem naar de staar paa tribunen i deres lokaler, se paa dem naar de gaar paa gaden.
Jeg for mit vedkommende er nærmest tilbøjelig til at tro, at disse mennesker ere de ulykkeligste i hele verden, at de er paa vej til galeanstalten istedet- for til himmerige! Som sagt, se paa dem, det blev en nydelig tid om vi kom til at sé saadan ud allesammen!
Jesus kommer snart for at dømme levende og døde, sukker frelserhærens krigerklædte soldater. Den løgn har vi børt f ø r . længe før frelserhæren kom til verden. Jesus er ikke kom
men derfor. Xej, har jorden staaet saa længe, saa bliver den saarnæn nok staaende lidt endnu. Nu da jorden ved flinke hænder er bleven saa smuk som aldrig før, nu da kvinderne ere saa flittige, til at føde liørn som aldrig tør;-nu da der findes en formelig stab
8
af mænd og kvinder der gjør i kri
stendom som kræmmerne gjør i kaffe og sukker, nu vilde det sandt at sige være dumt, uendelig dumt af g u d om han lod jorden gaa tilgrunde. Nej, g u d lader saarnæn nok jorden staa saalænge den selv vil, netop for at faa saamange engle op i himlen som vel muligt! Og kan der endnu fødes adskillige millioner smaa kristne men
nesker, saa er der millionermile langt til enden, havde jeg nær sagt, inden kristendommen faar lagt verden for sine fødder. Slige hallelujaløgne maa frelserhærens soldater og halleluj apiger hellere putte i hedninger istedetfor i folkeslag som forlængst ere kristnede!
Nu er der maaske dem som stil
tiende vil give mig ret, men som lige
fuldt støtter frelserhæren, herrens liær og lignende saliggj ørende indretninger, fordi de mener, at der er for megen raahed i samfundet. Men er saa til
fældet, da er det udelukkende statens egen skyld. I et civiliseret Samfund kan religionen kun virke indenfor af-
maalte grændser, love og domstole maa udrette resten.
Jeg skal hente nogle faa exempler fra Norge.
Det norske folk er et folk for sig selv, at religiøst folk, der elsker sin gud og sin bibel — H faar næppe den ene fod paa land der oppe før vi erfarer sandheden i denne beskyld
ning. Kirke ved kirke, hedehus ved hedehus træffer vi paa deroppe. Og gaaer vi op af den ene og ned af den anden gade i fattigkvarterene, saa vil vi høre salmesang og brændende bøn
ner stige op mod himlen fra hver femte hus. Hvis vi giver os i snak med en norsker paa gaden, saa spørger han os ikke om vi har noget at bestille, han spørger os heller ikke om vi ere venstremænd eller højremænd, nej, han spørger bare om vi tror paa den kors
fæstede frelser? Saa dybt er nor
skerne sunken i religion s van vid, at de kun tror paa gud og dem selv!
E t saa religiøst anlagt folkefærd skulde man mene maatte være v æ k
10
k e t t i l s t r æ k k e l i g t . Men det ihente general B o t h og og hans sol
dater ikke. Ti ogsaa i Korge er frel
sens hær trængt ind. Hæren kom til Norge fra Sverrig med anbefalinger fra to danske præ ster! Og — s e , norskerne vare bedragne af præsterne og lægprædikanterne, men bleve frelste.
Halleluja, amen !
Hvis man nu tror, at norskerne ere mønstermennesker, siden de ere saa religiøs anlagte, saa tager man sør
gelig fejl. Man behøver bare en aften gaa op og ned af gader og stræder i Kristiania, eller ned til havnen naar et fremmed orlogsskib ligger udenfor Akerhus fæstning, eller overvære et slagsmaal paa Kotorvet, saa faar man et tilforladeligt begreb om norsk sæde
lighed, norsk ædruelighed og norsk anstændighed. Alle dem som her
hjemme sætter deres tid og kræfter ind paa at faa religionen mere udbredt, prostitutionen ophævet og højere skat lagt paa spirituose drikkevarer, gjorde en god gjerning om de rejste op til
Norge og satte sig lidt ind i det norske folks sørgelige tilstand. Jeg tør tage en tønde gift paa, at de kom hjem med andre grundsætninger, end dem de nu bygger paa.
Som sagt, at tro at samfundets brøst kan læges ved hjælp af religion, er daarskab og ingenting andet. Den kristne nøjsomliedspolitik har maaske sine gode sider, men den har ogsaa sine onde sider. I Norge har den ialfald kun bragt fattigdom over be
folkningen. Og med de nu afsluttede valg til den norske rigsdag for øje, fristes jeg til at paastaa, at religionen er et fordægtig vaaben mod menne
skets simple rettigheder. I de fire aar demokratiet har været ved mag
ten i Norge, har præster, lagprædikan
ter og frelsersoldater haft travlt der
oppe De har gjennemstrejfet landet med deres nojsomhedspolitik og skræm
mebilleder af et demokratisk regi
mente. Og følgerne blev, at saagodt- som hele venstre nu er smidt ud af
12
rigsdagen, præster og højremænd er kommen ind istedetfor.
Saadan vil det ogsaa gaa i Dan
mark, hvis ikke vi sætter en stopper tor den kristne nøjsomheds politik.
Danmarks oftedøler pastor V i Ih.
D e c k , har tor 3 aar siden gjort for
søg paa at sætte venstre ud af folke
tinget. A t det ikke lykkedes ham dengang, afskrækker ham naturligvis ikke fra at forsøge lykken igjen naar der næste aar atter skal foretages valg til folketinget, især nu da han kan alliere sig med frelserhærens soldater og halleluj apiger.
Til kamp kjære medmennesker, til kamp mod slige slyngler som falskelig følger J e s u s efter! Til kamp mod deres løgn og løfter! Vi har fuldt op at kirker som vi kan gaa ind i om søndagen efter ugens anstrængelser — ingen bliver nægtet adgang. I religiøs henseende behøver vi altsaa ikke søge frelsens hær, og den ikke os. Og hvad det angaar med at blive lykkelig,
saa — jeg tror, at det er løgn alt- sammen! Ingen af frelserhærens sol
dater og hallelujapiger ser ud til at være lykkelige, tvertimod, de ser ud som de ulykkeligste blandt ulykkelige!
Nej, det gaar ikke saa let til at blive lykkelig i verden — en sørgelig kj en ds- gjerning. Om vi ere nok saa troende, nok saa flittig i bønnen, saa kræver verden sit ligefuldt. Og kan vi ikke skaffe verden sit, saa har den sine tugthuse, fattiggaarde og galeanstalter parat til enhver tid — ogsaa for frel
serhærens soldater og hallelujapiger!
Nei — det vi maa lære og forstaa, er, at
Kampen gjælder liv og aand;
ti aanden dør i mørkets haand og nødens lænker trange.
Vor folkekraft, til stordaad kaldt, er bunden hos de mange;
saa der er et der gaar for alt — at fri den ædle fange.
Det er noget andet pastor Hostrup her i sit digt slaar til lyd for, noget
14
helt andet end det frelserhærens sol
dater og halleluj apiger vil os. A t gamle Hostrup har retten og sand
heden paa sin side, vil enhver kunne forstaa. Udvidenhed og elendighed lænkebinder et folk, gjør det kom
plet ulykkeligt! Det er en saadan tilværelse, Hostrup vil. at vi skal fri os for. Frelserhærens halleluj aløgn er en slagen landevej til galeanstalten, til alt ondt! Jeg vil blot gjøre opmær- som paa en soleklar konsekvents.
Hvis f. eks. alle arbejdere lod sig frelse, da vilde det gaa ud over mel
lemklassen, den vilde udø af mangel paa næring: Vi vilde kun faa rige paa den ene side og fattige stakler paa den anden side i verden. Sligtjvar ikke Jesus mening dengang ban levede paa jorden, det er heller ikke guds me
ning, saa sandt som hverken brød eller penge kommer ned fra himlen, men af jorden. Skal kristendommen frelses fra at dø en brat dø, saa maa ærlige kristne gaa i spidsen, hjælpe
til at fri den ædle fange, de lænke- bundne fattige! I modsat tilfælde har vi gyldig grund til at ryste paa hovedet af de evige sandheder, navn
lig ligheden i himlen. Saalænge der ikke er mere lighed paa jo r
den end tilfældet er nu, saalænge kan jeg ikke tro, at en gehejmekonfe- rentsraad vil være lige i himlens gyldne sale med f. eks. en driver fra kjøben
havns nye kvægtorv!
General B o t h gjorde os en tjene
ste om han kaldte sine tropper hjem igjen. Istedetfor at spilde sine søde ord paa os til — ingen nytte, var det nok saa smukt om han kommanderede sine tropper mod Englands tyranner!
Til kamp kjære medmennesker, til kamp mod mørkets magter! Til kamp mod frelserhærens soldater, ikke i den forstand, at vi skal spænde sværd ved siden og tage gevær i haanden, ikke i den forstand at vi skal slaa vindu
erne ud i deres lokaler eller sidde og at bryde dem med raa tale, nej,
16
men bliv borte fra deres møder, ti det er bedre, langt bedre end krudt og k u g l e r . Hvis vi bliver borte og sparer vore penge som det koster for at komme ind, saa vil det vise sig, at trelserhærens soldater og hallelujapiger ikke ere mere frelste end vi andre, at de hvis de mangler penge, ender paa fattiggaaiden ligesom vi andre!
— --- ---
1
Trykt h«t Yitaatia Jt Lund Kjøbenbava.
• v.'"a-'r
. . - -
■- .
. •
- -
■
- iåK
.
