Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): ved Niels Ditl. Riegels

Titel | Title: Kiøbenhavns Skilderie

Alternativ titel | Alternative title: Maanedskriftet Kiøbenhavns Skilderie Bindbetegnelse | Volume Statement: 1788; Vol. 2

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Christ. Friderik Holm, 1787-1790

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

> -^7-<77 >

-- l-

/

- 6 .i) .r

" M W -

t

/».

. > ^ 7 ' "7

7X

' V . v '-.V M U ;

s M M L U W

7«' ,

-Vi '7 /

, -. . V ^

/? *< ^ T M '

7 > .

v-. "'7 7 ^k

<<7F ^{/- )}' > ^.777

'r- --

X

< ^ -7,7.

. - ^ k Z - - . ^ > 7 ,

' L S L k - .-i^ . ' ^

M -U /

M ^ ^", i»>'> N^{.^7} '

t. »' '

. '-7 ^ .> '

L E .7- M Z

t X.

-7

' ^ ) ⁵GM -LK -. -

7:»° ^ 7

7 U M

.<*

>- ^ - 'M '

v v >c'-/ /^---'

' D - ; v.

^-'^7

LL. t z

-<», . ki7

4

v

>i'!

^ 7i

! t

' x . ? / - - ' D / ' -

L.4 E«

M W

- ' » ' - X X

- . L M . ' t z z . i ,'

. - 7-l '4T- ^

M v ...

V . / ''-> > >

, v " W

"i MHEM ^{'7 d ' ^}

M -

MV -S ^VHV-'',

WM.-»

M

^ 7 >

K

» »

130018131446

§

'i

V

Maanedstristct

Kisbenhavns Skilderie.

A n d e n A a r g a n g .

c^e/i<rL /ro-reTrekttr-r /r/r^vrei err/c^im m r'L rAtek' l/-rx « e 7 rt/r» ^ c o r it t p r , /«c? r -o m /L e F oeisr e x L /,a /r'^ e t. I//er t,/a /e -rte v tie r /e m /re i' i « o re

^ 'e r'/e ttt^ , eir'5 s t^ v e r/-/o ^ o v e eir'§rrs> xsetek 4

l/n ^ e ^ttterr't « e -» o , /eei o/>o?tet ^ a i-e re . I /o c Vettt/e^ /,« e r r / re/»e7rtri»«L a F -e :

?/oc eir/c«»t L-mner arrte jA' Leta -«e//<5

^vvL^l.rr.

Kiobenhavn, 1788-

Trykt og faae- tilkisbs hoS Christ. FriberikHolm, i store Fiolstrade No. r l8 .

k."> ' "

! I_r

.

i

- »' ' ,

> . - ^ v ^

-- ^7- ^^ ' .

^ ^ ^ 5^ li «' - » » ', V -^ -

.^. l - x x

'".- ->. -» <«' V ' I ' m .' >'

'. ^ x / 'T

> ^ ^

/ k - .!- ^ X

» > - ' -

>

/> ^ ^ ^ ? ' ' > .

->. ' , / ' , ' ,' « - ' 4 «- » » - . ^

»

X

Maanerffnftet

Kisbenhavns Stilkene.

N o . i — 6 ^.

A n d e n A a r g a n g .

November 1787 — A p ril 1788.

N o s e t om Skibsbyggerie og Flaader.

I n d l e d n i n g .

A I s lle V idenM berS Forening og S trå b e n t i l et Aiemeed, ophsiede i voreD age Mennesket paa den lysende S p id se , hvorfra han overskuer hele S kabningen, rromger ind t i l pens meest ffiu lte S am m enfsininger, op- lsser og fa tte r dem sammen fo r at tilfre d s ­ stille sin V id e ly s t, udregner N aturens Krcef- re r, forsger og formindsker dem , a lt efter som de skal tiene t i l at udfsre hans P la n e r.

H a n blander Elementerne sammen, benytter . sig a f deres Uenighed, tvinger dem t i l , m id t

i

deres R asen, paa deres R yg at fere ham

Anden Aargang. A d sto

desto hastigere frem ; S tiernerne ere hans V e jv is e re , Strommene og Oceanet hans T r a ld y r , rusende Tordner bebude hans H e v n , nedflaae hans Fiende. SaaledeS seirer overalt Menneskets Egennytte, 2 E r- gierrighed, H ad.

M e n , haver nu dette samme M enne­

ske R e t t i l , naar han befaler over en vel udrustet O rlogS 'F laade, at sige: M in e Li­

denskabers P la n e r kan Elementerne ikke selv tilin te tg is re , jeg v il og knn udfore dem. E r denne Menneskers Hovmod prisvoerdig ? Ik k e m indre, den er u fo rn u ftig , og just denne forblinder ham og viser ham fra den foragte­

ligste S id e : hvorledes han m idt i sin K lo g ­ skab er b a rn a g tig , ja i Farer tvivlraadig, qvindeagtig. Hisset soetteS et svsmmende Kastel med 7 0 0 M a n d paa G r u n d , fordi man glemte at lodde; her aabner Oceanet slt Svcelg for at opsluge S k ib og M a n d , fordi K apitainen ikke kiendte Fyhrene; nu falder en G nist uform arkt ned i F a rts ie t, og faa A ie b lik efter opsendeS flere hundrede Lemla­

stede i Skyerne og nedfalde sonderknuste, fo r at lare Mennesket hvor v ig tig t det er,

et

et eneste A ie b lik at glemme Forsigtighed- B u d . E n vis Banghed overfalder K a p i-

rainen, han overgiver sig t i l sin Fiende, der er bange for at tage imod T ilb u d e t, fo rd i han tiender de skiulte Kroefier S k ib e t glem­

m er, og sikielver fo r at de fkulde scetteS i B e - vcegelfe, kuns Kapitainen kiendte dem ikke.

E n hastig og fa rlig Lort paakommer det S k ib , der efter Udseende trodsede alle Oceanets Voldsomheder, og da heder der, Skibbygge«

ren var uredelig eller u kyn d ig ; ja videre:

stikker S k ib e t for d y b t, seiler det for lang­

somt, vender det tvcer, er det ulydig imod R o re t, ligger det ikke godt paa V ander, synes det ikke at raale stoerk S k y d e n , ligger Mandskabet ikke beqvcmmeligt, er der ikke lu ftig t om B o rd , kan man ikke have al den Last inde man scener sig i Hovedet, holder S k ib e t ikke i urim elig lang T id Raad fra sig, bygges det ikke hastig, endog der er M angel paa Tom m er; i hvordan dette end hcenger sammen, saa naar man ikke er S k ib - byggeren god, b live r a lt regnet ham t i l onde.

S n a r t sikulde man troe, ar Skibbyggeren va r S ie le n i alle F laader, ja det synes endog, at lige fra Flaaders forste Begyndelse in d til

A r vore

4

vore Dage,

bygmesteren fom det hore Vcesen, fra hvis Forstand, In d s tg r og Redelighed udsprang a! Tryghed i S c ila d s og al S eier i Soesiag.

D e l Skaberen er i Hensigt t il Verdener, er nasten Fabrikmesteren i Henseende r il K rig s- Skibene ; inden disse scettes i Bevcegelse, maae han have udregnet deres Krasret og Krcefterne som virke paa dem; blot deri lig ­ ner han ikke Skaberen, at han hverken kan opholde eller holde vaaget A e med disse . smaae Bordeners Lob, naar de forst ere ude a f hans Hcrnder. A lle T ider have anseet Skibsbygmesteren fra lige S y n s p u n k t; smaa S ie le undtage vi , hvis svage A n e end ikke taale at see paa andet end den phosphoriske G la n d s , de selv give fra sig, derfore vredes Paa enhver der lyse niere end de, ikke solen­

de, ar ingen kan betage dem det S k in , deres risle Fortjenester uopholdelig give fra sig.

sten intet i 2 0 2 2 A ar.

§ J i v il ikke her tratte Laserne med at tale om Skibbyggeriets Oprindelse og Tilstand

fra haver Histonen fremstillet S k ib s

fra hine fabelagtige Tider. V i v il lade

Poeterne beholde deres G u d e r, T y ru s og § S id o n deres G u l d , og de smaae Grcrsike . ^ S ta te r i lille Asien deres store Flaader og ! blomstrende Handel i Roe. M e n i ar tale

om Flaader og Skibbyggerie, v il v i begynde ! med den nogenledes visse H istorie. R om <

havde neppe staaet 274 A a r , og Grsrken- ^ land kunde med V ished forfolge sin Historie § 296 A a r tilbage i T iden, da Persernes K on­

ge med en Flaade a f 1220 lange S k ib e , og 2222 P ro v ia n t-S k ib e , truede Grcekenland med Undergang. Grækenlands forenede S ta te r kunde kuns imodsirtte Fienden i§ o S k ib e . Guderne raadte Grcekerne desuag­

tet at stride t i l S s e s , og nu besieledeS de grcedffe Skibbyggere saaledes a f Gudernes

Raad, at de i en Hast forogede Grækenlands i Flaade med 152 S k ib e , og med disse z o s

S kib e overvandr Themistocles Perserne. , I de paafelgende 222 A a r vare G rå ­

kerne og Carthagenienserne S oens H e rre r;

det er: det M id d e lla n ffe H av vrimlede a f deres S kibe.

A 3 I

O

» 1

I Rom s 482. A a r begyndte Romerne ^ paa S ic ilie n at lcere Carthagenienserne at de

vare dem overlegne som S o ld a te r, men R o ­ merne eiede ikke er S k ib ; P o lyb iu s la re r hvor hastig, og hvorledes Romerne sik byg­

get en Flaade. H e ra f see v i strax at Soevcr- fenet ligesom laae i V u g g e n , th i i 400 A a r bekiendt imellem oplyste N a tio n e r, havde det ikke g io rt mindste S k r id t t il Fuldkommen­

hed — eller Forbedring; ja man kan lcrgge t i l at det er v is t, ar over i 2020 A a r haver S se fa rte n vceret i Menneskets H ander, men a t disse have behandlet den som B o r n , uag­

tet de i andre Videnskaber viste sig som Mcend. Rom erne, siger P o lyb iu s, eiede ikke A a r 490 et K rig s S k ib , og 493 over­

vandt de Carthagenienserne t i l S o e s , med en Flaade de selv havde bygget, bestaaende a f iv o jfemrade aarede S kibe og 20 trera- Dede. Hvormegen Roes tilkommer ikke de romerske Skibbygmestere, der, besielede a f FordrenelandS K ie rlig h e d , i Hast lcerte a f Tarentinerne og andre ar bygge S kibe. Lige­

som nu disse bleve foerdige, maatte romerske Roerknorgre imedens de stode paa Landet satte sig i dem, og la r e a t bruge A a rerne;

efter*

efterhaanden bleve Skibene satte i S s e n , og de svede sig i at seile med dem langs med Kysterne.

Gråkernes og CarthagenienferneS Flaa- der lignede alle hinanden, de bestode a f S k i- be kaldte A c tu a rii, som forte 50 A a rer 0Z S e il tillig e ; dernast a f treradede og femra- dede A a re r, og disse med Dcek over, for at beskytte Roerknoegtene for Fjendernes P ile . Endnu fulgte det tredie S la g s Fartener Lembi kaldede, der vare lette lange F artorer, indrettede t i l at seile op a f Floderne med, foruden andre J o lle r, der vare enten overtruk- ne med Lader eller tynde Fiele.

Carrhagenienferne spottede Romerne, fo rd i de vilde vise sig t i l S se S , th i deres S kibe vare saa uhandelige, faa plump bygge­

de, ar de langt fra ikke vare letseilende, hverken lystrede V endinger eller V in d . Disse store M a n g le r uagrede, var det dog en ro*

mersk Fabrikmester, der forskaffede den forste romerske A d m ira l Cajue D u iliu s en fu ld ­ kommen S e ie r over Carrhagenienferne, hvori disses Flaade blev ganske odelagt, og deres

A 4 A d -

A d m ira l tagen t i l Fange. D e n romerske Skibsbygmester havde paa Forstavnen a f de storste romerske S kibe ladet fastgiore en rund B ie lk e , 4 A len h s i, i Z Alen tyk, oven paa Spidsen var en stor runddreiende B rik k e g io rt fast, fra hvilken nedhorngte fastgioree Kastestiaer a f T o u g , end videre var paa B rikke n T rid se r, hvorigiennem lob Tougvcerk, forende Jernkroge, dannede som Ravnesnabler; a lt dette kunde formedelst B rikke n dreies r il Fordeelen, Bagdee- le n , S id e n , ligesom Leiligheden t il at noerme sig Fjendens S kibe tilb o d ; naar Lei­

ligheden da var der, bleve Snablerne indka­

stede i Fjendernes S kib e , og holdt dem fast, strax ned a f Hcrngestierne sprang romerske S o ld a te r med S kio ld e over Hoveder ned i Farroierne, nedsablede og tog t i l Fange.

Carthagenienserne loe, da de fsrst saae disse M askiner paa Forstavnene, men da de i S la ­ get morrkede med hvilken god V irk n in g man brugte disse M askiner, og med hvilken Let­

hed Romerne omdrede og overmandede dem, saa betog F ry g t og Angesi dem over denne nye Opfindelse— Carthagenienserne flygtede, og paa Flugten pedblev at tabe Skibe og

F olk. ' ... Tre

Tre hundrede A a r tilbragte Romerne siden for ar undertvinge den da beboede og i S ta te r indrettede V e rd e n ; saaledes maatte alle Soestceder rundt om der Middellandske H av levere S kib e t i l Romernes Tienesre naar paafordredes. M e n Rom havde in ­ gen fiendtlig Soem agt den voxen at stride im od, hvorfore al I v e r og Kappen t i l Soes var qvalt. K uns N o d og Fare gisr M e n ­ nesket stor.

Pompeiufs S o n overvandt faalange enkelte Soerovere, in d til han noer med^ sin Flaade havde revet Augustus Haabet om Enevcelden ud a f Hcrnderne. I S ee- siaget ved Acrium er da den romerske Flaade deelt i tvende D e le , den enes A d m ira l Augustus kommanderede den vest­

lig e , A ntonius den ostlige, begge stred- de om Enevcelden. H er sinde v i Zg. A a r fo r Christi Fsdsel Skibsbyggeriet i B e ­ synderlighed ar udmcrrke sig i ^Egypten.

D e n ostlige romerske Flaade havde ulige storre Skibe end den vestlige, de Alex- andrinske Krigsskibe vare alle fra 6 rådede A arer r il 9 rådede, i Bagstavnen var opfort

A § Taarr

T a a rn e , hvorfra over r o o Soldatere ned- slyngede Stene og nedskisde P ile ; henved 6oo M a n d bemandede hvert a f A ntonius- S k ib e , a f slige Skibe havde han r o v . A u - gustus derimod befalede over en langt talri«

gere mere let seilende, men ikke ncrr saa stoerk bemandet Flaade paa 400 S k ib e , der i det hoieste havde nogle 6 rade aarede S k ib e ;

men disse ommandede hastig A ntonius tung- seilende S k ib e , fatte dem i B r a n d , og endelig giorde A n ro n iu f's Daarskab Ende paa S la g e t. U m ueligt kan det regnes de

^Egyptiske Skibsbygmestere t i l L a st, at Cleopatra trak A n to nius med sig i sin egen Fordoervelse. Romerne skielvede nok fo r A ntonius's Flaade da de ferst saae den. I

o vrig t hvis Soeflaget ved A ctium sammenlig­

nes med et a f vore Tiders S o e fla g , da kan ingen Sam m enligning paa mindste M aade have S te d . Alderdommens Krigsskibe forte- allene frem ved A a re r; ar seile og styre med S id e v in d eller M o d v in d forstod man ikke.

Romerne der siden ester i z o o A a r ingen anden Fiende havde at stride im od, uden oproriske Undersaattere, der levede as S o e ro ve rie t, frembyde ikke det mindste,

hvor-

hvorved S oefanen kunde have vundet noget.

Under Keiser Severus meder os nogen T ilv e x t t il det romerske Skibsbyggerie. B y - zanh, siden Constanrinopel, river sig les fra det romerske Herredomme, danner sig en lille frie S t a r ; og ved sin Flaades og Skibsbyggers H ie lp byder B yza nh den romerffe S sem agt Spidsen. B yzanh Haab var Fabrikmesteren P ris e n s ; han larrte Byzantinerne ikke allene ar bruge ukiendte M askiner paa deres V o ld e , men anbragte og paa Skibenes Forstavn M a s k in e r, der med Hastighed og V is h e d udsendte Harpuner i Fjendens S k ib e , og derved giorde det let ar overmande dem.

Keiser SeveruS regnede det iblandt sine gla­

deste D a g e , den D a g man bragte ham T i ­ dende om B yza n h Overgivelse, med B y e n fa ld t Priscus i hans Homder, og denne skien­

kede han ikke allene L iv e t, men endog fo r Hans In d sig te r i Mechaniken cerede ham h s it.

Maaskee er der allene hos Romerne ar man skal finde A g t for Fortjenester, endog hos Fjender.

E fte r Severus's Dage vedblev den ro­

merske Flaade at vare som den stedse havde varet,

v a r e t, ingen S kib e efter nye B y g n in g e r sindes, Sejladsen var den samme.

Saracenerne udrustede siden store Flan­

ker imod Romerne, men med Romernes egne S k ib e ; th i de romerske Provindser i lille Asien, ^Egypten, A fric a maatte levere S a ­ racenerne S kib e . Forskiellen var ar de grad­

ske Keisere vare Augustus Esrerfolgere, over den vestlige romerske Flaade, paaGrakenland n a r. Saracenerne forte Antoniuss fordum estlige romerske Flaade imod de romerske K e i­

sere. V e l bleve Saracenernes Flaade i det 8, Y, i o , n , 12 Aarhundrede ofte brandte a f Gråkernes såregne K o n s t-Ild * ) , saa see v i dog a f Keiser LeosS T aktik, at Flaader og deres Maade at feile og levere S la g paa, va r den samme fom for 1602 A a r siden. V i see ei heller hvorledes Gråkerne og Romer­

ne, allene tumlende sig paa den middel- landske S o e , aldrig tabende Landkiendinger

a f

*) Over dennes Sammenfatning ruger Universite«

tet ligrsaa hellig, som over deres Legaters og Stipendiers Forvaltning. Paa RundetaarnS Dibliothek giemmes meget vigtigt om Gråkerne-

Krigskunst.

i r§

a f S ig te , men holdende sig i H avn i de tvende Vinterm aaneder, listede sig omkring med Landene, sikulde kunde have giort mind­

ste Fremgang i Soevidensikaberne.

V i vilde derfore og forlade dem, for at iile hen t i l vore Forfcrdre, hvis bar^e og haarde Himmelegne fordrede stcerkere S kibe, haardforere og kyndigere S o e fo lk, end hine kielne sydligere Egne. V o re Forfcedre holdt Soen i stere Uger og faae ikke Land, her kunde Aarer ikke hielpe, S kib e t maatte ved Roers og S e ils H ielp vide at styde sig frem og lempe sig efter Ssestyrtningerne, V i n ­ dene maatte holde det fra at blive Oifer fo r B o lg e r, der veltede dem i M o d e , liig d ri­

vende IiS bierge.

Dristigere S o e fa rt i N o rd e n , bedre Flaader end i S yden.

A der ellevte Aarhundrede efter Christi Fod­

sel lod Norges Konge O lu f Thrygeson byg­

ge det storste S k ib , man den gang kiendte

i

Norden. Thorberg S kafhug var hans S kibs- bygmester; og underligt

ar

Nordens forste

oz

og sidste Skibsbygmestere bleve begge fo r­

fulgte , men deres Fortjenester a f alle er«

kiendte, med den Forskiel, ar Thorberg ned B e lo n n in g i levende Live.

K isle n paa Ormen hin la n g e , v i bruge Snorross O rd : var 7 4 Alen lang, fra det S te d a f hvor S kib e t begyndte at reise sig imod S ta fn r n , a lt Tommer t i l dette S k ib var udssgt. Thorberg havde mange Folk under sig t i l at hugge, hovle, siaae S o m . S k ib e t var langt og bredt, og hsit p a a B o r- dene og stcrrk a f Tommer. Thorberg, ime­

dens dette S k ib stod paa B in d in g e n , blev i er v ig rig t 2Erende bortkaldet t i l Halgoland.

I hans Fravcrrelfe skyndte hans Fiender paa a f alle Krcefrer, at Ormen h iin lange blev bygget foerdig. D a Thorberg kom igien, fulgte Kong O lu f ned med ham for ar beser S k ib e t, alle S m ig re re , for at harme Thor­

berg, raabte: Gee det deilige, magelose S k ib , aldrig var et faadant seer a f den S tsrre lse i N orden. Thorberg, som forstod det bedre end H ofkrybet, taug. Natten der-

paa gaaer Thorberg hen t i l S k ib e t, og med en A xe hugger S k a a r i dette proegtige S k ib ,

lige

lige fra S ta fn e n t i l Lsftningen. Om M o r ­ genen kom Kong O lu f necd for ar fee paa Tsmmerfolkenes A rbeide, men de stode for- bausede, lagde Hcenderne sammen og stirrede paa Ormen hin lange; de sagde t i l Kongen den Ulykke, d e rv a rrilfs ie td e t prcrgtige S k ib a f en forrcrderi^ Haand. In g e n vidste G erningsm anden, Kongen i sterste Harme satte Livsstraf for den, som havde g io rt der, og stor B e le n n in g for Opdageren. Thorberg, som kiendte sine egne Fortjenester og billige Kongens moedne Forstand, sagde: Jeg, K on­

ge, haver giort det, og Kongens S v a r v a r:

D e t koster d it L iv , g is r du det ikke godt igien. D e t M l jeg, svarede Thorberg med glad M in e . Han afhovlede saa meget han vilde, gav S kibet mere S kraaning need imod K isle n , snart vare alle Huggene ikke mere at

kiende. D a Kongen saae hvormeget Ormen havde vundet ved denne F orandring, bsd han Thorberg at gisre det samme paa den anden S id e . Hvorpaa da S k ib e t var fo r ­ d ig t, takkede Kongen h a m , og satte ham r il Overbygmester for Skibsbygningen, der og blev ham ene betroet. S a a v id t S n o rro .

Histo-

Historien lcerer: Ranker gisres t i l intet imod enhver Thorberg, hvor der sindes

en Kong O lu f, som er M a n d i sine Id r c r l- rer og D a a d , der forstaaer ar lsnne og be­

n y tte Fortjenester. En stig Konge betroer ikke M agten t il U kyndige, der misbruger den t i l ar pine, harme og forfolge Fortjene­

ster, fordi disse ikke v il fornedre sig i S t e ­ vet for dem, hvis Tanker aldrig oplofte sig over S te v e t.

Thorbergs Mesterstykke, Ormen h iin lange, bestod a f 24 R u m . I hvert halve R u m var 8 M a n d , og i Hovedrummet ved Bagstavnen go M a n d , forte altsaa S kib e t 414 M a n d , og kunde seile imellem Norge, D annem ark, I s la n d , G rsnland. Allene fra Trondhiem a f rog Kong O lu f n lange S k ib e Med s ig , og mindre J a g te r , hver med 2o R oerkarle, foruden andre Fahrroier og P ro via n tM b e . H er kunde man lcrgge Mcerke t i l , al Forfadrenes S e ila d s langt overgik Romernes og G råkernes; disse sei<

lede a f en H e paa den anden i det middelland- stke H a v , hine derimod paatoge Reiser t i l V iin la n d e t og andre langt bortliggende Lande.

S a a -

Saaledes B ia rn e Heriolss S o n bereifer i der u t e Aarhundrede G ronlands H a v , som ikke for har varet bereist. H an seilede

rrende Dage ud i den vilde S s e , in d til han tabte Lander reenr udaf S i g t e , vedblev i mange Dage at seile i taaget V e ir , inden han saae Land, seilede derpaa fire D age langs med Landet, holdt en vis Cours og krydsede ret rask. D e tte samme fortceller S n o rro os om L e if Erichs S o n , han gik ud fra Is la n d med et K io b -S k ib , bemandet med ZA M a n d . E n anden Torm und tog alle S la g s D y r med fig , som Q va g og Heste, for at anlcegge Colonnie i det fremmede Land.

. H e ra f sees da, at vore nordiske Skibsbyggere l have kundet bygge S kib e , der rkke allene sorte l stor Last, men fom kunde holde S o e n , ly - s stre R o re t; dog brugtes neppe hoiere end k tvende S e il.

D e t er Seiladfen, optaget ib la n t V i«

» denfikaberne, der siden blev bundet t i l G ru n d - s fa tn in g e r, losrevet fra V a n e r, uvis E rfa - r renhed, der har betaget Frygten for at fore r mange S e il. V indens M a g t, S kib e ts

? Tyngde og Hielpen a f V a n d e t, N regneS nu

Anden Aargang. B med

med V ished imsd hinanden, og Ligevcegren udgier Sejladsens Tryghed.

Forfcrdrene, fra Barnsbeen a f op­

dragne i Nordens barske Him m elegn, segte deres Fode og Fornoielse paa Havet. Om Sommeren giorde de Landgang i Engeland, H o lla n d , N o rm a n d ie t, og kom med B y tte berigede hiem. Faa Fjender kunde i 200 A a r byde dem Spidsen t i l S s e s , forend ar

Engeland og Frankerig indbyrdes havde dan»

ner hinanden t i l samlede S ta te r. SaaledeS A a r 1217 overvinder den engelske Flaade, stor 90 S k ib e , den Franske, bestaaende a f 8 v S kib e . Hvorledes strede Engeleenderne?

Ik k e anderledes end Rom erne; de tilbragte hinanden Lcek ved at roe stcerk ind med S kib e , som i Forstavnen forte spidse J e rn . Dernoest giorde de sig Umage for at centre,

og at kaste Aske ind for at blcrnde A inene paa de Franske, som, ikke meget vante r il S oen,

snart bleve slagne a f de Engelske.

W ar-

Waldemarernes gode O rlo g s I n d ­ retninger.

-»

I det trettende Aarhundrede regierede Kong W aldem ar den' Anden i N o rd e n , hans Flaa- de overgik langt den engelle i samler M a g t.

Engelland var under Henrich den Tredie ikke mindre end mcegtig; ssnderrevet a f mange smaa H errer, udmattedes der a lt mere og mere ved fli.ttige Korstoge. Lad vare S k r i­

benterne overdrive A n ta llet paa Skibene a f W aldemars Flaade, faa fee vi dog ar

LangMbe, hver bemandet i det mindste med i av M a n d , og 900 Skibe med 14 M a n d , maa dog udgisre i V irkelighed er langt storre A n ta l, end de E n g e lle s 92 S k ib e ; her maa -

merkeS, at t i l W aldem ars Flaade leverede Nestved og Slagelse sammen, lige saavel som Kisge og Roeskilde, hver et langt S k ib tilligemed 122 M a n d . H v is S tedet tillo d omstomdeligen ar forklare W aldemars Iy d fk e Lovs tredie B o g , kunde man let godtgisre, at Dannemark kunde hastig udruste en stor Flaade. Atle Rigers Kysters Beboere vare

i Havnelage og Sryritzhavne indeelte. T i l hver S ty rih h a v n var henlagt iv o B s n d e r.

B 2 S y v

2 «

S y v B s n d e r maatte, naar Leding paabyde- des, udrede og med P ro v ia n t for trende Maaneder forsyne en ung og stark K a rl t il S k ib s . Fremdeles var Havnelaget paalagt selv at bygge sit K rigsskib, og holde det med fornedne N e d M b e r stedse fcrrdigr t i l at gaae i S se n . Kongen selv leverede et vist A n ta l S kib e for egen R egning, og herover holdt han en Ober-Skibsbygmester. I b la n t W a l- demars K rig s -S k ib e vare den storste Deel et S la g s G alejer, som baade med S e il og A arer satte an paa Fienden. Kong Edvard den Tredies Flaade i Engeland, hundrede A a r efter iZ Z 7 , bestod a f 738 S k ib e , hvorpaa va r 14956 M a tro s e r, foruden 16144 S o l- . d a te r; heraf see v i, at overhovedet var der

4 5 M a n d paa hvert S k ib , og fs lg e lig , at naar der nu regnes en tredie D eel lange S k i­

be derimellem, have de andre varet a f sam­

me Beskaffenhed, som de W aldem ar i den Jydske Lov befaler Havnebrsdrene at de skulde om V in te re n troekke paa Land.

K ong Edvards Flaade kostede 6z§Ao§

R d lr . at holde i 1^ A a r i S s e n , og fcerdiz t i l O rlog. Adm iralen fik 20 engelske S k i l­

lin g

2 t

Ung om D agen, B ispen 6^ S k . , Z v G re - . ver hver 6 ^ S k . , 44 B a ro n e r hver 4 S k . I denne store Flaade udrustede Kongen selv

24 S kibe med 419 M atroser, B y e n London gav 2§ S kib e og 662 M atroser, en mindre B y e M ilf o r t gav 2 S kibe med 24 M a n d , saaledes alle B yerne i Engeland.

* »

Under W aldem ar den Fierde IZ 7 F forvcerredes v ift ikke den Danske Flaade, han holdt selv ved V ordingborg saa at sige en staaende Flaade, der altid laae Orlogsfcerdig,

> og med hvilken han kunde broekke FienderneS

^ forste A n fa ld , in d til R igers samtlige Flaade

! kunde udskrives. G ra v e , K a n a le r, B a t- k te rie r, sees endnu ved V o rd in g b o rg , der alle s sigtede t il, enten at dorkke Flaaden fo r Fien- l dernes uformodentlige A n fa ld , eller t i l at re- t tirere uformcerkt og liste Fjenderne i. S n a re r;

» endnu sees Stederne, hvor W aldem ar- S s e -

^ folk have boet, og gamle Eege fra hans T id k vidne om, hvor han hug Tommeret t i l sin r Flaade.

Kong Erich afP om m ern levede, efter

» at han havde opofret sin K ro n e , a f S se ro -

B z vene,

vene, og det er troeligt, at under Kong Hans fortes forst Kanoner eller M uffedonner paa S kib e her i N o rd e n , th i endnu Kong Chri«

stian den iste forbandt sig t i l i et Forbund ae hielpe Frankerig med 40 S k ib e , der ffu ld e vcrre bemandede med 7000 M a n d ; lad end disse S kib e have varet gode K iob-S kibe, der kunde fore hver A a 602 Tender K o rn , v i­

dere belob den Flaade sig ikke r i l , helst det var just ved Enden a f det rZde Aarhundrede, at man ved Compassets H ie lp , vovede sig

dristigen ud i rum S o e , men endnu havde man ikke lcsrt at bygge S kibe, der baade kun­

de vcrre Lastdragere og gode S eilere tillig e , endnu mindre tcrnkte man 1481 paa egne O rlo g s -S k ib e ; Caliberne a f Kanonerne vare langt fra ikke store, en firepundig var a l­

lerede stor.

K anoner paa Skibene i D anm ark.

D e n danffe Flaade maa have varet saa ta lrig under Christian den Anden og Frederik den Forste som den vcrre v i l , saa er det dog forst under Christian den T re d ie , at Historien taler om K rig s -S k ib e hos os; men hvor ringe

2 Z ere ikke alle Orlogs-Flaader i veres fsrste B a rn d o m ! Under A d m ira l Peder S kra m lafe v i iZ Z i om den forste danske O rlogs- Flaade der forte K a n o n e r; men see v i t i l disse O rlogs-S kibes sande Beskaffenhed, da vare de ikke andet end Lastdragere, K iob- m a n d s -S k ib e , hvorpaa man plantede en Muskedoner for og en bag, og en eller 10 paa hver S id e . Kanon-Porte og Lang vare ubekiendte. D e rfo r lafe v i, at Peder S k ra m tvang, i Folge Kongen a f Dannemarks H e r­

redomme over A sterfsen, flere hollandske og engelle Handelsskibe t i l at losse deres Lad­

ning i H elflngoer, tage danske M atroser og S k is rs om B o r d , og saaledes medens K r i­

gen varede at vare dans'ke Orlogs« S kibe.

A f denne S kra m s Flaade, z o O rlo g -S k ib e stark, var det, da den kom i V in te rle ie , at S kra m , som vilde beskyde C ronborg, lod tage de allerstsrste Kanoner paa Land, og ret­

tede imod Forskningen; disses A n ta l belob flz t i l 12 S tykke r. A lt dette stemmer overeens med et Seeflag holdet A a r 1545 imellem den engelske Flaade, storrk 92 S kibe, og den fra n ­ ske ioc> S k ib e ; efterår de havde skudt paa

hinanden 2 T im e r, befandtes at begge P a r-

B 4 ter

24

te r havde skudt hver zoo Kanonskud, hver S k ib havde ikke over 2 Kanoner. Ik k e kunde de faae Lejlighed t il at skyde paa hinan­

den, de undveege saa langt de kunde. Kong Henrich den Ottende havde selv en ubetydelig Flaade, han leiede K rig s-S kib e hos V enetia­

nerne og Genvejerne. D e t var D ronning E li­

sabeth forbeholden fra 1559 t i l ved at indfore K ierlighed t i l Fædrenelandet, sand indvortes Vinskibelighed, udvidet S s e fa rt t i l alle Verdens D e le , at lcrgge G ru n d vo l­

den t i l Engelands uryggelige Herredomme over H avet, saadan som Dannemark ikke fattedes den Gang Krcester t il at vcere Herre over Ssterseen.

V i v il her kortelig sammenligne den engelske Orlogs-Flaade med den Danske, just da h iin var i sin Fremvext, denne waaskee mere suldvoxen.

iA Z 5 havde Christian den Tredie ingen O rlogS-Skibe selv, hans Fjender vare i B e ­ siddelse a f den ubetydelige Flaade, Frederik den Fsrste, ikke opholdende sig meget i D a n ­

nemark

, efterlod sig. Lybekkerne havde stor H an-

^ < - O

H a ndel, altsaa var det dem let efter T ider­

nes B r u g at udruste en O rlo g s-F la a d e . Christians Fiender vare mcrgrige t i l SoeS, han maatte soge H ielp hos sine Allierede.

S v e rrig sendte ham i v S k ib e , Preussen iO S k ib e , adskillige a f Adelen flog flg fam­

men og overlod Christian Orlogs - S k ib e ; Kongen a f S v e rrig skrev ham oprigtige« t i l :

"je g haver ikke i m it hele Land en M a n d , jeg le r betroe t i l at vcrre A d m ira l. " Peder S k ra m lod sig a f Christian overtale t i l at vcrre A d m ira l, og han forte Flaaden med saa megen Klogskab og Tapperhed, at naar han var faaret, maatte Flaaden ncesten ligge stille; S kram havde alle T illid t i l , ikke det mindste kunde foretages uden han var med og! befalede.

O rlogs-S kib e og Flaade i Dannemark.

A ld r ig saasnart var Christian fast paa sin Trone, forend han og strax anlagte S k ib s - vcrrft for en Krigs-Flaade, der ene bestemt t i l K r ig , stedse kunde vcrre fcrrdig. Christian lod komme kyndige Skibsbyggere fra B r e - men, hvorfra vi endnu have Brem erholm , og Christian efterlod Frederik den Anden en

B § beky-

betydelig Orlogs-Flaade, som 1564 gik i S oen under H e rlu f Trolles Kommando, be- staaende a f 21 Orlogs Skibe, der laae i Ordre de B a ta ille , rhi her have vi ikke med H an­

delsskibe ar gisre, som bleve armerede i K rig s T id . Kong Frederik den Anden an­

lagte Reberbane, S e ilh u u s paa Holm en, og havde Forraad a f Tommer og J e r n , efterlod derfore r§88 Kong Christian den Fierde en Flaade bestaaende a f iZ store Linie S k ib e , hvoraf A d m ira l-S k ib e t forte ikke under 70 Kanoner, over fem hver 64 Kano­

ner, og de andre fra 8 t i l 6 K anoner, i a lt

§40 Kanoner. D ro n n in g Elisabeths Flaade bestod

1588

a f g i S k ib e , hvoriblandt in te t S k ib forte hoiere end 40 Kanoner, en D eel 4 Kanoner. Dannemarks S kib e forte den G ang 70 — 6cr Kanoner og ikke Engelands.

Vanskeligt er det i dette T idsrum

ar

giore stg ret Begreb om Orlogs-Flaader og Kanoner. E n Flaade regnes som oftest efter alle dens S e ile re , som have S k y ts om B o r d ; saaledes bestod Elisabeths Flaade, hun forte imod den uovervindelige Spanske,

a f S kibe,

og den Spanske bestod

af 145.

Ka-

Kanonernes Calibre angives heller ikke, og under dette N a vn M u le r sig M u - skedonnere, lange Bosser og neppe hsiere end otte pundige Kanoner. D og endnu i B e ­ gyndelsen af.det 17de Aarhundrede, ja i E n ­ den a f det i6de, var Skibsbyggeriet ikke andet end en forfinet Konst, der ikke ved Udregnin­

ger, men efter E rfaringer begyndte at fastsatte Kanoners, P ro via n ts og Mandskabets T y n g ­ de, imod Skibets D ragtighed, og hvor mange

S e il, hvor hei R eisning S k ib e t kunde taale, fo r dog at vare stiv og let i Sejladsen. D e t e r: Orlogs-Flaader bleve a f Engeland, F ran- kerig, H o lla n d , S p a n ie n , Dannem ark, S v e rrig byggede, og Fabrikmestere opdrag­

ne, der ene maatte vaaqe over KrigsikibS- B yg g e rie t. D a D ro n n in g Elisabeth dede 1 6 0 3 , efterlod hun sig en O rlo g s-F la a d e , der laae fa rd ig ved fsrste Fredsbrud ar gaae i S e e n , a f Zg S kib e fra 40 t i l 12 Kano­

ner, og 12 mindre fra 8 t i l 2 Kanoner, i a lt 680 Kanoner.

1

!

Christian den 4de.

Kong Christian den Fierde sendte 1610 en Flaade i S o e n , som bestod a f 29 K rig s - S k ib e , hvoraf 8 forte 20 Kanoner stere end de e n g e lle , saa ar i Kanonernes A n ta l var den engelste Flaade neppe io o Kanoner storre end den Danste. 1730 var den engel­

ste Flaade r z 8 K rig s -S k ib e , 5 ^ 7 1 0 M a n d B e m a n d in g , § M orfere og 10082 Kanoner stcrrk, og ikke lcenge efter var den D anste i S oen og havde ikke meer end Z4.54 Kanoner.

Under Christian den Fierde var den danste Flaade paa A D eel noer lige saa stoerk som den Engelste, og under Christian den S y ­ vende er den Engelske i Kanoner tre Gange storre end den Danste. Maastee v il v i i Kongernes Opdragelse finde en a f Hoved- Aarsagerne t i l den Danste Flaades F o rfa ld . HcendelfeviiS bestriver en S k rib e n t, som kiendte Christian den Fierde, denne Konges A d m ira l-S k ib saaledes: det var over hun­

drede A len la n g t, forte noget over §o K a ­ noner, havde trende Doek, paa det sverste stod man under frie H im m e l, paa det andet vare 20 Kanoner, paa det tredie de o vrig e ;

diffc

disse Dark vare ryddelige, da P ro v ia n t og Bagage laae i Lasten. Skandsen var ind- deelt i 4 D eele, oven paa opholdt sig S t y r - mandene, den anden var for Ofsiciererne,

> > den tredie for Kongen eller A d m ira le n , her stod 6 S e n g e , tre paa hver S id e , og det underste R um indeholdt Rust- og Krudtkam ­

meret.

Historien tarer os, at Christians Lyst i hans frie Tim er var fra hans fsrste Ung­

dom ar feile og hugge Tommer t,l, heraf kom det at han i den mandlige A ld e r , da han brugte alle sine Videnskaber, al sin I l d r il at fremme Dannemarks V e l, ikke alene blev en stor A d m ira l, men ar han og forstod S oe- Videnskaber, fordi han felv ovede dem aarlig paa sine Reiser rundt om det R ige, han styre­

de. Han var dertil en kyndig Fabrikme- s ie r* ), giorde selv M odeller, raadforte sig

med

*) Skibsbyggeriet begyndte man just da at skrive om. Peter de Horne, der fsrst afhandlede denne Materie, paaftod, ar No« Ark burde tiene til Grundvold i al Skibsbyggeri«, hvor­

fra Maal og Drcrgtighed kunde tages. Hvs skulde have troet, ar Hierarchiets Tryk var ble­

vet fslelig for Ssevceseiret?

ZO

med sine Fabrikmestere, anffaffede selv det han skulde bruge r il Flaaden, betalte selv J e rn e t, Seildugene, og fra G ulland havde , han Tieren i S k a t. H an var selv B e sig li- gelsee-Commission, skied han noget Tsmmer, kom det vist ikke tilbage t i l en anden T id ig ie n , under saadan en klog og aarvaagen S e e h e lt. Hans fsrste Fabrikmester var D a v id Balsow e, som t i l 1629, da han blev adlet a f C arl den Forste i Engelland, havde bygget 20 K rig s -S k ib e . Denne Fabrikme­

sters Efterfolger var ligeledes en Engellcrndcr Jonas RubbeneS, som a f Kongen selv blev betalt med Len y o v R d r . a a rlig , og 6o R d r.

H uushyre. R igers Hofmester havde ene hsiere Gage, som og Rentemesteren, ellers er Skibs-B ygm esteren den hoist lonnede paa Christians Lsnnings-R eglem ent. Tre ja sire Operister, Capelmestere betalte C h ri­

stian ikke saa hsit. M e n Tiderne have foran­

dret sig , v i kiende H o ffe r, hvis Capelmeste­

re og Baletmestere have langt over doppelt saa hoi Gage, som Christian den Fierdes Fa­

brikmester. M a n maatte lidet kiende C hri­

stian den Fierde, hvis det opvakte Forun­

d rin g , at han saa h sit betalte sin Fabrik­

mester.

«

Zr mester. Kiendte ikke Christian det Land, han

regierede! og da det bestod a f A e r , som alle­

vegne ev indsiuttet a f Havet , indfaae han nok, at var han vcd H ie lp a f en a ltid fcrrdiz Flaade Herre over H a ve t, vare hans A e r og beskyttede. D a Christian daglig raad- ferre sig med sine Skibsbygmcstere, og kunde selv beseile sine O rlo g S 'S kib e , rette Lasten, Seilene, sinde paa nye Forbedringer, saa var del ingen Under, ar Christians S kibe opvakte Engeloendernes Forundring , og at engelske Skibsbygmestere, under Kongens Anfsrsel, byggede stsMW^Skibe i Dannemark end i

Elisabeths Flaade havde ikke S kibe end paa 42 Kanoner, da Christian havde dem paa 52 t il 72.

* .

K uns sildig oprettede Christian en N a ­ vigationsskole, for at afhielpe den M angel as

S o e -O fficie re r, der herskede i hans Flaade, og hvorfore han maatte for grove Forseelser lade dem soetre for M a ste n ; han indfaae, at det er ikke nok at fere et K rig s -S k ib som et K osfardie-S kib, men at manneuvrere, at giore E volutioner, bruge A rtille rie t med Fordeel udfordrer ulige Sere Kundskaber end

man

G

Z2

wan har N et t i l at fordre af enhver S kipper.

ZO K rig s -S k ib e fra 70 t il 4 Kanoner, efter­

lod Christian sin S e n .

Frederik den T re d ie

, saae sig med den beste V illie betrcengt og forknyttet a f en vran g villig Adel *) , der lod ham og R ig e t bringes t i l Randen a f A fg ru n ­ den. E t Haandsikrift, der indeholder P la n t i l Srarsgieldens A fbetaling noget for S o u - verainireten, vife r os noksom Forvirringen i S k a tte -S y s te m e t. For S k a tte r maatte Kronen tage det meste frie H artkorn i P a n t.

Adelen beholdt deres K o n ­

gen Penge, lod sig igien B e ta lin g B s n d e r H artkorn, a T d. 25 R o r. F o rfa t­

teren a f ovenmeldte Forstag v il, at alle uden Hen-

*) 1647 var Rigets Gicld 40 Tdr. Guld, og 16^8 ulige stsrre. Og her er Christian den Aierdes egne Ord om Adelens Uhielpsomhed og Vrangvillighed. " Kierligheden imellem Adelen

" og andre Stander, siger Christian, er sar rin-

" ge, kommer det til Opror vil det ikke gaae vel

" til. Det kommer Os ogsaa heel underlig for,

^ " ar naar de med Penge deres Herre til deres Fa-

" dernelands Defen'sion skal undsatte, cre de ikke

" ved Middel, men naar de Kronens Gods ril

" brugelig Pant eller under deres B irk kunde >

" bekomme, der da Penge at vare forhaanden.

Kongens Drev til Nigsraadet den zZ ulii 1645.

I langt stsrre Betryk var Frederik den Tredie.

3 Z zr. Hensigt t i l Rang og S ta n d ffu ld e lade sig

>r taxere, og viser hvorledes en Jndtcrgt a f L §,362000 R d lr. kunne komme in d , og be-

^ tegner paa fslgende Maade S tatens faste Ud- tz g iv te r:

T i l Kongens H ofholdning ZOO,oooRd.

r r ) Rentekammeret. Ambassa­

deuren, Presidentet §0,000 — - 9 Correspondenter, Rente­

kammeret og E xtra L§6,o66 — - s L) A vm ira lite te tt S kibsflaa-

de, Ssestad » 240,000 —

§ Toihuset *) « 6 0 ,0 0 0 —

Lateris 820,000 R d .

3 ) L658 foriflog MSN til Flaaden Sårlig

g 00,000 Rd.

i-2<Z havde den 495,477 —

-7 zs . . 559,926 —

i ⁷ Z l I7 z r i - z ;

2 7Z⁴ - ⁷ Z⁵ I770

4 471,438 — 569,6)4 — . 575,944 —

49^449 — 564,270 — L §00,000 —

Transport 800,000

Rd.

§ ) M ilit ie t i l en Armee paa 4000 Hefte LehnSpennier, 7500 Gemene Kne6)te med

deres O fficerer, i alt 13595

M a n d . . 883,960 —

A m m u n itio n -A rtille ris 116,040 — S lo tte og Festnings-Byg-

ninger . . 262,000 —-

T i l Gieldens aarlige A f ­

betaling . . 1000,000 - - I Skatkammeret aarlig 1000,000 — 3,962,000 R d . Jsteden for A fk o rtn in g , om

den modstaaende In rra d e ikke skulle indkomme saa

h o it som beregnet er 1,400,000 — -

- - - - - — ...— »WWWM

S u m m a S u m m a r. 5,362,000 R d .

End

Under Danneskjold haver Flaaden ven«

telig havt de storste Summer, til de herlige og vigtige Indretninger, som denne selvtankende, virksomme store Minister foreslog og udfsrte.

En Gerner, elffct af ham , yndet af vorrS Kronprind-, vilde have udrettet store Ting.

End videre foreflaaer denne retsindige

^ P a tr io t, at Kiebmandene ffulde tilh o ld e s,

> at naar dem blev tilstaaet visse Toldfriheder, s ffu ld e deres S kibe vare saaledes byggede, r at de kunde fsre fra go t il i r Kanoner, og r ar de selv dertil vilde holde Am m unition fa r- t dig. D ette Forsiag er vist indgivet efter

? A a r 1658. , da U blfeld fvarede de danffe ) Commissarier, ar de i r K o n g l. danffe S kibe, s som Dannemark ffulde efter P rakim inairen r t i l den R o e ffild ffe Fred afgive t il de S ve n*

s ffe , vare faa raadne, at S v e rrig ikke ffis t- r rede om dem.

S a a overmaade var den danffeFlaade

^ forfalden i 14 A a r , efterår Kong Christian

? kom seierrig men saaret tilbage den 22 I u n i i 1 1644 med den danffe F la a d e , start 40 -> S k ib e .

V i forlade den danffe Flaade ganffe ch forfalden under Kong Friderik den zdie t i l

§ A a r 1670, gisrende aleneden Anm erkning, o at Krigsskibenes Construction, samt Kano- tt nernes C alibre, havde endnu ikke naaer no-

C s gen

gen G rad a f V is h e d *). S lu m p , Vane, E rfa ­ renhed ikke bundet tilM athem atikens G ru n d ­ sætninger , bvggede de stsrste S k ib e , hsiere Calibre end t i l iZpundige Jern-K anoner, lige t i l Christian den §tes T id , haves ikke i Flaa- den. Fra C hr. d. 4de sees endnu hos os tolv 4pd. M etal-K anoner, og fra F rid e rik den zdie, 2 i 6pundige. Skytset a f forskiellig C a li­

bre stod om hinanden, og t i l et S k ib paa 60 Kanoner behovedeS den Gang ikke halv B e ­ sætning imod n u ; og desuagtet havde S k i­

bet ikke R u m t i l P ro v ia n t uden for nogle faa U ger, heraf reiste sig Nødvendigheden, at store Flaader maatte flcrbe flere Snese P ro ­ via n t-S kib e efter sig, hvilket vedvarede ttcr- stett

*) Efterretninger hos Souguer for Farene 16 81 — 1697 vidne o m , at Skibbyggeriet endnu i Frankerig ikke blev behandler som Videnskab.

Vere <le laklolls hans Vcerk Ilie o tis cls la Lon- Ilruolion Ze5 vsilleoux, beviser det, og endnu mere d^icoloe8 VVirlen i hans Doq8cdepe8 Uou en Leliier. /VmU. 167 s. sol. et overmaade lcerdt

S k riv t; Forfatteren veed nasten hvad Mad de ' gråske og romerste Matroser hver Dag kaagte

om Bord. Han lcerer oS, ak et hollandsk Or, logskib kostede Aar 1670. 9g,6g5 Gvlden; hos ham seer vi Skibbyggeriet at kastes frem og til­

bage imellem uvisse Erfaringer og Slump, men og tillige nser ved at blive en Videnstab.

ff sten t il 17Z1, da man ferst overalt tilstod, at

9 Construclionen maarre forenes med M athem a- ) tikens V ished. D e mange Kolonier hele E u- 7 ropa havde nedfar i de fremmede Verdens si P arter, havde vel lcert dem S eiladfen, men ikke H Ssekrigs - V id e n s k a b e rib la n t hvis G ru n d - 2) S kytte r regnes Krigsskibenes rette og visse

^ B y g n in g . Lige ti! Fred. d. 4. kiobtes paa maa o og faa ofte K iobm andsffibe, der bleve ftrax tz giorde t il Krigsskibe. Den danske FlaadeS ff fsrste blide Dage frembrod under Chr. d. 6te.

Nagtet Christian den §te elskede Soe-Etaten,

>0 og Friderik den 4de cerede den og indfaae ff sammes Nodvendighed, saa vare dog disse

^ Kongers Opdragelse ikke a f den Beskaffen«

4 hed, at de som Christian den 4de kunde see o og domme med egne A in e . E v ig erkiendt- i l lig bor dog den danske Ssem agt voere C hri- ff stian den 4de, fordi han besielede den med ff sit eget uforfcrrdede M o d i S r o r m , U veir. J a

5 de S o e -K u n d M b e r, der dengang vare t il, ind- q podede han sinSse»Erat. Havde de fslgende Z? Tiders In d s ig te r hos Fremmede stedse, lige t i l re vore D a g e , forenet sig med Christian den 4deS L M o d , der ligesom var efterladt See« Etaten ir t i l A rv ester denne store S s e h e lt, kunde

C z den

den danske S e e - E ta t ikke andet, end ved­

blive ae vcrre det den skulde vcrre lige t il de sildigste D a g e , Christian den 4deS Kieles degge.

Christian den

5 te.

Christian den §tes Fortjenester i Hen­

seende t i l Flaaden kan man a f M angel paa sammenhængende E fterretninger ikke ret scrtte ud a f hinanden; han haver efterladt sig i M a rin e n s Tsihufe a r M e ta l z6pd. Kano­

n e r , 47 2Zpundige, 69 i8 p d ., §7 ra p d , 2 4 8 p d ., a r 6 p d ., 6 z p d ., 2 apundige, i a lt 247 M e ta l - Kanoner. H an efterlod F rld e rik den 4de *) en Flaade neppe mindre

*) Mollesworths Beretninger om Flaaden haver det samme Anstrsg af Galde, som alt dee Lvrige i hans Vcerk. Den Liste han giver kan man sammenligne med fslgende afOligeri Jacobei Reise i Haandffrift udtagne Liste

over den danske Flaades Tilstand 1674.

end

Stykker r r v

86 Prinbs

n

end paa 60 Skibe, fra 90 Kanoner t i l a. D e n svenske Flaade fsrte 1674 i a lt 2 § io Kano­

ner . o< den Danske 5 ro mindre. D e n

C 4 H o l-

Stykker

Prinds Georg 84

Norske Lsve 8s

Tre Kroner 8 r

Princesse Charlott* 8 r

Churfyrsten 8V

Christian den 4de 72

Friderik den 4de ^ 2

Charlotte Amalia 70

Anna Sophia ' 6z

Tre Lover 64

Svanen 6 r

Christiania 6 r

Treenigheden 60

Gyldenlsve 56

Lindormen ^{5 2}

Oldenborg ^{5 0}

Haabet _{5 0}

Fcerse _{5 0}

Delmenhorst 4 6

Kisbenhavn 4^

Nelledlad 60

Phoenix 40

Fortuna 24

Guldfisken 28

Fregatter.

* «

mindre Stykker

Antonette Z6

Havmanden Z6

Hav,

Hollandske og Engelske derimod paa samme T id fsrre i alt hver 4869 K anoner, og hen­

ved 22000 M a n d Besætning.

H vo der haver voerer Fabrikmester un­

der F riderik den Zdie og under Christian den

§te t i l 1690 haver man ikke kundet erfare.

M e n fra denne T id a f lcrrer man Constructio- nenS Skiebne hos os bedre ae kiende. H o l­

mens A d m ira l Henrich S p å n * ) , en Holloen- der, ventelig kommet herind med A d m ira l L ro m p , pand! saaledeS Kong Christian den

Fem- mindre Stykker

Havfruen z6

Hummeren Z6

Lossen zo

Falken Z0

Jageren 24

Flyvende Hiort ^ 26

Vildmanden V 22

Sorte Hund 22

Flyvende Fisk 16

Bon Avanture 14

* ) Man lase Nicolaes Witsens ovenmeldte D o g , for at gisre sig et sand Begreb om alle de Kundskaber i Skibsbyggeriet, Spån kunde bringe ind med sig til os fra Holland.

4 l Femtes Fortroelighed i alt hvad der angik Flaadens Oeconomie og F o rb e d rin g , at H ans Majestet ofte, og ncesten ligesom skiult, gik paa Holmen og raadforre sig med S p å n . C hristian den §te havde ikke havt den Opdra­

gelse som Christian den 4de, at han selv kiendte Sse-Videnskaberne. P arsbierg stor igiennem Europa med ham , gav ham liden T id t i l ret at see S kibsverfterne i Holland og F rankerig; hane Reise vare idelige S o u ­ pers , Forlystelser, Mafqverade og J a g t.

Christian den §te troede ar S p å n var kyndig, tillagde ham derfor den 27 M a i 1690 Ordre ar oplede og forestaae et dygtigt S u b je ct t i l Vice-Equipagem ester, og V a lg e t faldt paa en S tu d e n t, som dengang var bekiendt for en god Mechanicus. Denne var Iudichoer, som strax fik Character a f K a p ita in , og 1692 tillig e Fabrikmester,

P aa denne Maade kom Mechaniken forsi ind i det danske Ssevcrsen, og S kibsbyg­

geriet begyndte at indser sin T ra n g , t i l at forenes og hielpeS a f Mathemariken. Uden ar vide hvorfore man handler re r, er man - lo t en Tilfcelders og HomdelserS Kastebolt?

C 5 Chris

Christian den §re og S p å n v ild e , og attraae- de ikke andet end den danske Flaades F lo r.

D e r forekomme Sroenk i H istorien, hvoraf sluttes, at Christian den §te ikke fatte r in ­ gere end 400,000 R d lr. aarlig paa Flaaden.

T i l famme T id 1696 kostede S v e rrig s Flaade aarlig 631498 D a le r S . M . , hvilket neppe udgior 172020 R d lr. D . C. D e n tappre oz slore A d m ira l I u u l og Fam ilie syntes at skiele t i l den Fortroelighed, Kongen viiste S p å n , og nu maatte Flaaden lide a f person«

lig t H a d , der blandede sig i alle Foretagender.

S p å n s og JLdichoerS P la n e r og Hensigter fortolkede- a f det ene P a rtie i S s e -E ta te n ikke t i l det beste. Og den S ta n d , der aldrig burde tiende T vedragt, deelte sig i A d m ira ­ liteters P a rtie , hvori Adelen spillede Hoved- R u lle n , og i Etaten selv, nemlig den, der skulle udfore A dm iralitetets O rdre. Im o d Iudichoer var A dm iralitetet stedse o p b ra g t, han gik dem ofte fo r b i, maaskee fordi han ikke tiltroede dem In d sig te r t i l at bedomme ham , da ikke, Videnskaber, som Skyggen Legemet, fslge med Collegii B o rd oz S « d e

ved samme.

Frede-

Frederik den 4de.

D o g formaaede Fienderne intet mod S p å n eller Ikdichcer, hverken under Kong Chr. 5 . eller Fred. 4. Nesten i g ^ A a r holdt Iudichoer sig i sin Postsom Holmens Chef og Fabrikme­

ster, han steeg op t i l A d m ira l, sad i A dm ira­

lite te t, og vedblev med a lt dette ar vcrre Fa­

brikmester og Holmens C h e f; informerede selv r il 1722 Cadetterne, da etAcademie for

§ 2 blev oprettet, og dem en Lierer sat med 222 R d lrs . Gage. — Kong F riderik den 4de var selv paa ingen Maade Soemand,meni var ikke ulykkelig i at vcelge M in is tre og

Embedsmand, i det mindste var han u fo r­

anderlig og troe i ar forsvare dem , naar de fortierne hans M edhold. M e n Kong Fri«

derik den 4de imodtog R iget i mange D ele yderst forfalden. M a n låse H a a n d fkrifte t:

CancellietS Historie fra Frederik den i steril 1 7 2 7 , og man v il forundres over de B estik­

kelser, Rcrnker, Aarene fra 1687 t i l 1722 vrim le a f; og hvorledes fkulde S o e -E ta ­ ten mere undgaae Tidernes Fordcervelse, end den hele S t a t ? N a a r M erker og T a vs­

hed ere sikre S k iu l og ganfke haver giorr A n ­ svar

svar og Regnskabs Asteggelse t i l en gru­

som Paaskand og uretforrdig Fordring i enhver nedrig og dum Embedsmands H in e , og han kan rane try g t under S k iu le t afdenne V a n e ; saa maae man ikke vente at see Folger i den offentlige Bestyrelse a f Kyndighed , sand H E re , Uegennyttighed, og Kierlighed t i l Fædrenelandet. Bestikkelser er en mephitisk D a m p , der qvceler al W re og Duelighed.

F ra 1680 t i l 1709 havde Dannemark for det meste Fred, th i nogle MaanederS Rustning i A a re t 1702 var ikke tilstrekkelig t i l at legge Fredens Folger for D a g e n , der gierne ere D o rffh e d og Bestikkelser: saa klagedeRomere ogEngelloendere, ja alle oplyste N a tio n e r.

1711, den u r e Oktober, stkriverIst, dichcer, Schoubynacht og Holmens Chef, et B r e v t i l A d m ira lite te t, som a f personlig Had va r Judicheer imod j alle D ele, men formaae- de in te t imod ham , da Kongen selv cerede ham mere fo r hans D uelighed end ² E rlig - hed, hvori han er vred over, at man i Collegio groveligen havde oversnuflet ham , fordi han ved alle Lejligheder talede paa M anglerne i See-Etaten, paa de utroelige Uordener samme

vrimlede a f; og hans stsrsteM isgierning var, ar han kastede stedse sorte S kygger hen paa P ro v ia n t - Forvalterens og Leverandeurerner Egenraadighed.

K rigens Luer havde allerede raset i tvende A a r her i N orden. Iu d ic h c rr, som Holmens C hef, havde dog skaffet i dette A a r en Flaade i S o e n , der med S m aar og S t o r t bestod a f 69 Settere, og forte fra g6pundige Kanoner t i l 4pd.: Z4§4 Kanoner, og hen«

ved L2O0V M and *). J b la n t disse var da en

*) Flodens Tilstand Aar 1711 r

Skibenes Navne. Kanoner. fuldBe- mandn.

1. Friderik4tus n o 870

2. Elephanren 90 824

g. Justitia 86 665

4. Christianus 5te 90 592

5. P r. Friderich 82 565

6^ Wenden 76 ^{;v o}

7. Havfruen 72 470

8. Jylland 72 4<»c»

9. Lovise 72 492

ro . P r. Christian 72 46a n . Sophie Hedevig 72 ⁴⁶⁰

i r . Brffiermeren 64 4?2

rz« Eb.netzer 64 4Z2

-4 .

rn Escader som i storste Hast i Efteraaret l^kulde provianteres, og nu ssger Admiralite­

tet her Sag med Iudichorr, tilskriver ham,

ae

Skibenes Navne. Kanoner. fuldVe- mandn.

kch. Tre Lover 64 44 »

Mars 60 440

r6 . Norffe Love 6s 40 r

17. Mercurius 410

18. Charl. Amalia 6c» Z65

ry . Fven 54 350

so. Prmds Carl g ;o

2 l. P r. Wilhelm 5o ZZ0

22. Chriftianus atus 50 Z2S 2Z. Fridericus Ztio 5o

24. Oldenborg Zc> Z40

25. Nellebladet 50 ^Z4O

2b. Svanen 50 ^{z ra}

27. Anna Sophia 50 ^Z50

28. Island Zo 350

29. Nye Drlmenhorst 50 Z50

zo. Sverdfijken 50 2 9 ;

z». Tomleren 50 2Y5

Z2. Gylden Lsve 46 262

gz. Slesvig 40 183

Z4. Nevtunus 42 i 85

z ;. Engelen 40 IYQ

z6. Ssehnnden -8 8»

Z7. Hsienhald zo 140

z8. Naae , Z0 140

Z§. Hvide Falk 28 Ivo

ar

det blev paa hans Ansvar t i l Kongen,

hvis

med denne Escadre jkedteSinkelse. Og denne grove M in e er der al Iudichcer stroeber at gisre

t i l Skibenes Navne. Kanoner. fulb Be-

mandn.

40. Lossen 30 ^{lv o}

41. Herren 20 IOO

42. Kongens Jagt ro lOO

4g? Pakken 16 64

44. Arnen 16 70

4 ;. Svermeren 16 64

46. Phoenix 20 64

47. Frsiken Elsken 12 65

48. Mynden 12 ⁶⁰

49. Aben 12 6cr

50. Andrikken 12 6s

51. Snaren Svend 12 6v

Z2. Flnvende F iff 10 43

Makrelen 10 48

^4. Hekla 8 4»

55. Bombarder Pram 6 Zo

z6. Citronen 4 2S

57.. Pommerantsen 4 20

z8. Chrisiiansse 20 4»

5<). Fsrse 20 40

60. Graae Kat 4 28

6 l. Syvsiiernen 4 28

62. Enigheden 4 28

Hvide Fortuna 4 28

64. Sorte Hane 4 28

6z. S r.M arcus 2 ₂₈

6L

48

t i l in te t, ved at betyde Kongen, at fra hans S id e l^kedle ingen Chicaner, men alene A d ­ m iralitetet var S k y ld i al S inkelfe. A d ­ m iralitetet fratog ham F o lk , fatte ham M ed- hielpere, der chikanerede; og S id e iy . beskri­

ver han sin S k iln in g paa fslgende Maade t ,, Befalningernes hastige Udsorelfe «skes

„ vanskelige ere T iderne; stor M angel er

„ der paa F o lk ; vid tlsftig e Arbeider befa-

„ le s ; unaadige ere H errerne; modtvillige

„ Undergivne omgives man a f; tilligemed

„ nsie regnende In q v is ito re S , og det font ,, det vcerste ek, mig a lt for Mcegtige A n -

„ klagere."

Endelig bleve Bestikkelserne, hvori A d m ira l G abel og Itidicharr havde giork sig skyldige, saa aabenbare, at i CoMmissionen

1 7 2 7 , sat over hele H o lm e n , blev I u d i - chorr Skibenes Navne«

66. Kruset 67. Haabet 6z. Navnen 69. Brander

Kanoner. fuldBe- mandn.

2 r z

r 28

2 28

2 28

, 3454. " 6 0 9

) chcer beaftkediget uden Pension, og befalet at

; boe i Nestved. F rid e rik den 4de maatre ofte s straffe, aftcrtte Embedsmand, dog var hans

; Reglement 1729 fo r Pensionister ikke stsrre, r end n , r A O R d lr .

D a v i saa lsseligen v il holde os ved

9 SkibbyggerietS Fremgang og FabrikmesterneS

t

Ulempe fra Iudichcers T id r il vore T id e r , H have v i intet med hele Flaaden ar g io re , v i ft skrive blot

noget om Flaaden.

Ju d ich a r er den ssrste der haver inde ft fo rt det Videnskabelige paa H olm en, og ved 3? Maschiner a f alle S la g s haver foreviget sit 6? M in d e ; fo r a t opfylde det givne Lofte, maae iv v i opholde os lidet ved Fjendskabet, der her- H skede imellem ham og A d m ira lite te t. H a n s 9 Enighed med Gabel i at lade sig bestikke, be- s- tovede ham jo ikke alle In d s ig te r. H ans Z S s e b a tte rie r, hans S k ib e , hans Opmud-

>ji r in g e r , kunde jo derfore vare baade gode ya og nyttige.

V i vilde kun give en Forsmag paa, hvorle- deSetAdmiralitetkanchicanereen Fabrikmester.

k

Anden Aargang.

D E t