Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

SCRIPTORES MINORES H1ST0RIÆ DANICÆ

MEDII ÆVI

SCRIPTORES MINORES HISTORIÆ DANICÆ

MEDII ÆVI

EX CODICIBVS DENVO RECENSVIT

M. CL. GERTZ

Dr. phil., ProfessorHavniensis

UDGIVNEAF

SELSKABET FOR UDGIVELSE AF KILDER TIL DANSK HISTORIE

VOL. II

KØBENHAVN

I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD

TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

1922

27. Februar 1916 besluttet at udgive Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi ved Professor, Dr. phil. M. CLGertz under Tilsyn af Rigsarkivar, Dr. phil. Kr. Erslev og Frk. Dr. phil. EllenJørgensen.

E. Arup. Nina Bang. L. Bobé. Johs. Brøndum-Nielsen.

Chr. Villads Christensen William Christensen. Kr. Erslev.

K. Fabricius. Aage Friis. M. Cl. Gertz. Holger Hansen.

EllenJørgensen. A. Krarup. L. Laursen. M. Mackeprang.

E. Marquard. P. Nørlund. E. Nystrøm.

Carl S. Petersen.

J. Olrik.

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie

stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu hen­

ligger utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden ved­

tages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1879. Pris 5 Kr.

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia. 1.—7. Bind. 1878—91. Pris 57 Kr. 30 Øre.

Codex Esromensis. Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved O. Nielsen.

1880-81. Pris 4 Kr.

Danske Kancelliregistranter 1535 —1550, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1881-82. Pris 5 Kr.

Libri memoriales capituli Lundensis. Lunde Domkapitels Gavebøger, ud­

givne ved C. Weeke. 1884 — 89. Pris 4 Kr.

Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV.s Tid, udgivne ved Kr. Erslev. 1.—3. Bind. 1883—90.

Pris 17 Kr.

Corpus constitutiorium Daniæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558 — 1660, udgivne ved V. A. Secher. 1.—6. Bind. 1887—1918. Pris 56 Kr.

Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie, udgivne ved J. A.

Fridericia. 1888. Pris 2 Kr. 50 Øre.

Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, udgivne .ved F. A. Secher og Chr. Støchel. 1.—2. Bind. 1891—94. Pris 10 Kr.

Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, ud­

givet ved Kr. Erslev, William Christensen og Anna Hude. 1.—4. Bind.

1894-1912. Pris 18 Kr.

Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen, udgivne ved C. Nyrop.

1.—2. Bind. 1895—1904. Pris 11 Kr. 50 Øre.

Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge af Danmark, udgivne ved Anna Hude. 1897. Pris 50 Øre.

Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle, udgivne ved Gustav Bang. 1898 — 99. Pris 4 Kr.

Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie, 1660—1676, ud­

givne ved J. Lindbæk. 1. —2. Bind. 1903 — 10. Pris 10 Kr.

Vitae Sanctorum Danorum, udgivne ved M. Cl. Gertz. 1908—12. Pris 7 Kr.

Missiver fra Kongerne Christiern I.s og Hans’s Tid, udgivne ved William Christensen. 1.—2. Bind. 1912 — 14. Pris 10 Kr.

Luxdørphs Dagbøger, udgivne ved Eiler Nystrøm. 1. Bind. 1915 — 19.

Pris 4 Kr. 50 Øre.

Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi, udgivne ved M. Cl. Gertz.

1.-2. Bd. 1917—22. Pris 18 Kr.

Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik lll.s og Christian V.s Tid, udgivne ved Emil Marquard. 1918. Pris 6 Kr.

Annales Danici medii ævl, udgivne ved Ellen Jørgensen. 1920. Pris 10 Kr.

Forretningsudvalgets Medlemmer er for Tiden:

Johs. Brøndum-Nielsen. L. Laursen. E. Marquard.

haec scripta continentur: P I. Chronicon Roskildense... 1— 33

et Chronicon Lethrense... 34— 53 II. Svenonis Aggonis Filii Opuscula Historica ... 55—143 1. Lex Castrensis... 64— 93 2. Brevis Historia Regum Dacie ... 94—141 3. Genealogia Regum Dacie (Fragmentum)... 142—143 III. Series et Genealogiae Regum Danorum I—VII . . . 144—194 IIII. Saxonis Gesta Danorum in Compendium redacta . . 195—439 Eiusdem libri continuatio (Chronica .lutensis) . . . 440—470 V. Duo Carmina Historica ... 471—486

VOLVMINE II.

haec continentur: P

VI. Vetus Chronica Sialandie... 1— 72 cum Appendicula (Hist, mirab. in eccl. b. Petri

Slesuic.)... 72— 74 VII. Sepulchralia I—V ... 75— 90 VIII. Chronica Archiepiscoporum Lundensium... 91—132 IX. De Monasteriis Cisterciensium... 133—152 1. De fundatione Vitaescholae... 134—142 2. De fundatione Vitaescholae, Tutaeuallis, Aureae-

insulae... 142—152 X. Exordium Monasterii Carae Insulae... 153—264

Vita Gunneri Episcopi Vibergensis... 265—278 XI. Petrus Olai: De Ordine Fratrum Minorum... 279—324 XII. De Expulsione Fratrum Minorum... 325—368 XIII. De Ordine Predicatorum in Dacia... 369—374 XIV. Gesta Cnutonis Regis (Encomium Emmae)... 375—426 XV. De Eskillo Archiep. et Patruis eius... 427—442 XVI. De Profectione Danorum in Hierosolymam ... 443—492

Sequuntur Indices.

VETVS CHRONICA SIALANDIE

CVM APPENDICVLA

Script, hist. Dan. minores. 1

FORTALE.

Aar

alderlig Aarbog, skreven i Danmark paa Latin, under Titlen:

Incerti Auctoris (qui vergente seculo xm. vixisse vide­

tur) Chronica Danorum, et præcipue Sialandiæ, seu Chronologia rerum Danicarum ab annoChristi mxxviii. ad annum mcclxxxii., cum appendice chronologica usque ad annum mcccvii. Han dedicerede Bogen til sin Vel­ ynder Matthias Moth i en Indledningsskrivelse, som er dateret Lipsiæ, die xii. Augusti anno Christi mdcxcv. I Fortalen meddeler han, at han nogle Aar forud, medens han opholdt sig i (den mellemste) Thomas Bartholins Hus, havde afskrevet den ex pervetusto codice membraneo Bibliothecæ Academicæ Hafniensis; han bemærker ogsaa, at omtrent 50 Aar tidligere havde Stephanus Johannis Stephanius benyttet denne Codex, hvilket man kan se deraf, at han i Slutningen af cap. vinx) af sine Prolegomena til

Udgaven af Saxo siger: »Asservatur in Regia Bibliotheca Hafniensi2) codex vetustus manu scriptus, cuius ad calcem3) hæc leguntur:

Saxo, cognomine Longus, miræ et urbanæ eloquentiæ clericus; det samme Citat anfører han i Proleg. cap. xx, ogsaa efter en Codex MS. Regiæ Bibliothecæ Hafniensis, og Ordene findes i Chron.

Sialandiæ under Aar 1103. Arne Magnusson siger endvidere, at ogsaa Arild Huitfeldt har gjort Brug af det gamle Skrift ved Ud­

arbejdelsen af sin Danmarks Krønike; ligeledes den førnævnte Thomas Bartholin, som nævner en »Chronica Sialandiæ« mellem de gamle Manuskripter, han har benyttet til sit Værk Antiquitates Danicæ. Fremdeles siger Arne, at der kun synes at findes dette eneste Haandskrift af Værket, det, som han selv har afskrevet og

J) Rigtigere: cap. vn.

*) Saaledes hed dengang Universitetsbibliotheket.

8) Dette er galt; Stephanius maa have husket fejl.

nu som første Mand udgivet i Trykken; og om sin Fremgangs- maade ved Udgivelsen bemærker han følgende: Han har ændret den »fordærvede« middelalderlige Orthografi (»vitiosam scribendi rationem, dictæ membranæ cum aliis indocti illius seculi monu­

mentis communem, ad hodiernæ orthographiæ leges per totum opus correxi«); dernæst har han renset Texten for de utallige Fejl, den havde faaet ved Afskriverens Skødesløshed (»auctoris enim autographum non esse hunc codicem inde liquet, quod errores exhibeat, quos librarium, similibus literarum abbreviatu- rarumque, ut vocant, ductibus deceptum, commisisse apparet«). Han anfører dernæst en Række Exempler paa saadanne Fejlskrifter i Haandskriftet, som han har rettet1), og siger, at han godt havde kunnet føje flere til, men har anset det for unødvendigt, da det er Fejl, enhver let kan finde paa at rette; særlig taler han om nogle Smaalakuner, han har udfyldt med Ord, som han i sin Ud­ gave har sat i Parenthes. Ellers, forsikrer han, har han religiose fulgt Haandskriftet, alene paa det nær, at han, medens Haand­ skriftet havde den hele fortløbende Række af Aarstal fra 1028 til 1307, i sin Udgave har udeladt dels alle de Aarstal før 1282, til hvilke der ikke fandtes nogen fra den gamle manus prima stammende annalistiske Antegnelser, dels alle Aarstallene efter 1282, da der heller ikke ved dem fandtes nogen Antegnelser af den samme gamle Haand, som havde skrevet Texten indtil Aar1282 inclusive. Imidlertid ser man af hans Udgave p. 69—76, at der til en hel Række Aar i Tiden fra 1136— 1307 i Haandskriftet, formodentlig i Randen, har været tilføjet en hel Del Additamenta vetusta, skrevne variis antiquis manibus, dem har han samlet under eet paa de nævnte Sider i sin Udgave med Angivelse af, paa hvilket Sted i det gamle Haandskrift hver enkelt Tilføjelse er bleven tilskrevet, men mellem de forskellige manus antiquæ gør han ingen Sondring. Endvidere bemærker han S. 77, at der des­

uden ved en Del Aarstal i Tiden fra 1115 til 1214 findes en Del Additamenta, der er skrevne til recenti manu; quæ tamen ex antiquo quodam codice desumpta esse videntur; disse Additamenta recentiora har han samlet paa Side 77—78 i sin Udgave. Alle Additamenta, saavel vetusta som recentiora, har jeg i denne min Udgave anset det for rigtigst at indføje paa de Steder, hvor de efterAngivelserne hosArne har staaet tilføjede i det gamle Haand-

Disse vil her i min Udgave findes betegnede med C i den kritiske Kommentar, medens selve Arnes Udgaves Text betegnes med M.

skrift, men saaledes, at jeg har indesluttet dem i Parenthes og ved hvert enkelt Additamentum bemærket, til hvilken af de to af Arne adskilte Klasser det hører. Om en særlig Tilgift til Arnes Udgave, som findes S. 79 —100, nemlig 2 Kapitler af Bertrand Tissiers Udgave af Exordium Magnum Cisterciensis Ordinis, skal jeg tale særlig paa vedkommende Steder i min Udgave. Det ene af disse to Kapitler udgiver jeg fuldstændigt i et senere Afsnit af denne Bog tillige med et andet, der fortsætter det og ligeledes vedrører dansk Historie.

Angaaende Skriftets Forfatter hævder Arne i Fortalen med Rette, at han har været en dansk Mandx), og at han har været en Gejstlig; endvidere mener han at kunne slutte, at han maa være død omtrent ved Aar 1282, siden han ikke har ført sin Chronik ud over dette Aar; skulde dét imidlertid være ham selv, der i sit Haandskrift har skrevet Aarstallene 1283—1307, maa han i ethvert Fald have tænkt sig (formodentlig fordi han var en gammel Mand) at ville afslutte sit Værk ved 1307 2).

Saa vidt Arne. — Efter ham blev Skriftet paa ny udgivet af Jacob Langebek i S. R. D. Tom. II, p. 602—644. Langebeks Fortale til denne Udgave er i Hovedsagen et Optryk af Arnes Fortale, dog med nogle Tilføjelser. Saaledes bemærker han, at Thomas Bartholin i sine Antiquitates Danicæ p. 131 har anført integrum locum de rege Nicolao ex Chronica Sialandiæ, quæ in vetusta membrana exarata in BibliothecaAcademiæ Hafniensis publica asservatur, et quidem in Capsa CyprianiOrd. 3. in quarto; endvidere siger han, at Bartholin havde ladet tage en Afskrift af dette Haand­

skrift og indføjet det i sine Collectanea Tom. A; dette Bind gik imidlertid til Grunde ved den store Brand 1728, og ved samme Lejlighed brændte ogsaa selve Haandskriftet, hvorefter Afskriften var tagen. Til Arnes Formodning om, at Forfatteren af Chronica har været en Gejstlig, mener han at turde tilføje, at han maa have tilhørt Cistercienserordenen, eftersom han i sit Skrift viser saa stor Interesse for denne Orden og særlig for S. Bernhard af Clairvaux; og han formoder da, at han har hørt hjemme i et af

l) I alt Fald har han været bosat i Danmark.

a) Det ses dog let, at de sidste Slutninger om Forfatterens mulige Dødsaar hviler paa et meget usikkert Grundlag; de havde kun kunnet drages med nogenlunde Sikkerhed, hvis det var Forfatterens eget Original­

manuskript, man havde for sig; men Arne selv har jo fuldstændig rigtigt bemærket, at det ikke er Originalmanuskriptet, men en senere Afskrift deraf, selv om Afskriften maaske kun har været en Snes Aar eller lidt mere yngre end Originalen.

de store Gistercienserklostre paa Sjælland, enten Sorø eller Esrom.

Selve Langebeks Udgave er kun et Optryk af Arnes Udgave i ganske samme Form, som denne har, med de to Klasser Addita­

menta samlede i Slutningen af Bogen og med Tilføjelse af de to Kapitler af Exordium Magnum. Langebek har føjet mange Noter til, især Sammenstillinger af de annalistiske Bemærkninger i Chronica med dem, der findes dels i andre Annales, dels hos for­

skellige Forfattere.

Om det af Arne Magnusson benyttede Haandskrift kan jeg naturligvis ikke sige mere, end hvad jeg ovenfor har sagt efter hans egne og Langebeks Meddelelser. Hvad Værkets Forfatter angaar, er det utvivlsomt rigtigt, naar Langebek mener, at han har været en dansk Gejstlig af Cistercienserordenen; og jeg skal her søge at støtte denne hans Antagelse med flere Argumenter.

Medens Forfatteren kun ganske kort omtaler Stiftelsen af Præmon- stratensernes ogTrinitariernes Orden (henholdsvis 11201) og 1197;

Dominikanernes og Franciskanernes nævnes kun i Additamenta til 1217 og 1233), interesserer han sig aabenbart i høj Grad for Cistercienserne. Han omtaler først Stiftelsen af Moderklostret i Citeaux (1098), dernæst1) afdet berømte Kloster i Clairvaux (1115);

fremdeles (efter ExordiumMagnum, som dog ikke nævner Klostrets Navn) Stiftelsen af det svenske Cistercienserkloster Alvastrum (1143); endvidere angiver han Stiftelsesaaret for de danske Cister- cienserklostre Herrisvad (1144), Vitskøl (1158), Sorø og Tvis (1161), Øm (1165) ogAas i Halland (1194, samt (i Add. uet.) dets Fornyelse ved Bisp Valdemar 1236). Mærkeligt nok nævner han ikke Stiftelsen af Esrom; muligt er det, at det har været omtalt i Originalhaand- skriftet, men at Notitsen derom er falden ud i den Afskrift, hvor- paa Arnes Udgave er bygget; heller ikke nævnes Holme i Fyen, Løgum og Guldholm i Slesvig. Han interesserer sig meget for den store Cistercienserabbed Bernhard; lian omtaler hans Indtrædelse i Ordenen 1113 og fortæller ved den Lejlighed meget om hans Livsomstændigheder og hans Skrifter; endvidere omtaler han vidt­

løftigt hans Optræden ved Stiftelsen af Alvastrum (1143) og ved den irske Biskop Malachias’ Død (1148); til sidst beretter han om hans egen Død og hans mange Mirakler (1153). Foruden den nævnte Malachias taler han vidtløftigt om den danske Erkebiskop Eskil, som jo var nær forbunden med Bernhard og selv døde som Cisterciensermunk i Clairvaux (under Aar 1177); naar han fremdeles fortæller saa udførligt (under Aar 1171) om Englænderen

Dette staar dog kun i Addilam, rec.

Thomas Becket, kommer det vel deraf, at denne, selv om han maaske ikke ligefrem var Cistercienser, dog i sin Levevis, efter at han var blevenÆrkebiskop i Canterbury, efterfulgte Cisterciensernes Strenghed, ligesom han ogsaa søgte et Tilflugtssted hos denne Orden i Burgund, da han for en Tid havde maattet flygte fra England. Endvidere omtaler han Roskildebispen Niels Stigsøns Død i Clairvaux (1249); og om den berømte danske Cistercienser Gunnerus, først Abbed i Øm, senere Bisp i Viborg, har han ogsaa et Par Meddelelser (se 1222, (1240), 1251 om hans Død). Endelig kan det her ogsaa nævnes, at hans Meddelelser om Helgeninden Margareta (under 1176 og 1201) vel for en Del skyldes den Omstændighed, at hendes Helgengrav var i Marieklostret iRoskilde, som var et Nonnekloster af Cisterciensernes Orden. Naar man dernæst spørger om, i hvilket af de danske Cistercienserklostre Forfatteren har hørt hjemme, saa kan der, da alt i hans Skrift peger hen paa, at han maa have været bosat i Sjælland, kun være Tale om etValg mellem Esrom og Sorø, som ogsaa Langebek mente; og her er der et Par Forhold, som afgjort synes at tale for, at man snarest maa anse Sorø for hans Hjemsted. For det første forklares derved den store Interesse, Forfatteren aabenbart nærer for Skjalm Hvides Æt, hvem Klostret skyldte sin Oprindelse;

fortrinsvis interesserer han sig naturligvis for Absalon og Andreas Sunesøn, men ogsaa mange andre af Ætten, deriblandt Helgeninden Margareta, omtales; Interessen gaar ogsaa over paa Personer, der har været nær knyttede til denne Æt, f. Ex. Abbed Vilhelm i Æbelholt. Dernæst maa det Kloster, hvor han har haft hjemme, have haft Interesse for Læsning og Studier, hvad der ellers ikke særlig var CisterciensernesSag, og det maa have været i Besiddelse af et ganske godt forsynet Bibliothek, da Forfatteren dog vel næppe kan antages for personlig at have været Ejer af de ikke faa Skrifter, han aabenbart v maa have læst og benyttet ved Af­

fattelsen af sit Skrift; dette synes ogsaa snarest at pege hen paa Sorø, hvor Absalon havde bestræbt sig for at vække litterære Interesser hos Klostrets Gejstlige. Af ikke særlig religiøs eller rent verdslig Litteratur citerer Forfatteren Adam af Bremen og Saxos Gesta Danorum flere Steder; men langt rigere i Omfang er den religiøse Litteratur, han har benyttet. Her maa man nu ikke lade sig vildlede af den lange Opregning afSkrifter af S.Bernhard, som han har i sin Artikel om ham under Aar 1113; thi det meste, han dér skriver om hans Værker, har han Ord til andet skrevet ud af Gaufrids Værk om Bernhard; dog nævner han et Par

Skrifter, som ikke nævnes hos Gaufrid, og som han altsaa vistnok personlig maa have kendt og læst, og det samme kan ogsaa være Tilfældet med enkelte af de hos begge nævnte Skrifter, f. Ex.

Bogen om Malachias. Men følgende Bøger kan man med Vished sige at han har haft Lejlighed til at læse: Af hjemlige Skrifter Officium S. Kanuti Ducis et Martyris og Andreas Sunesøns Hexaémeron og Sequentiæ; af fremmede: 1) Exordium (Magnum) Ordinis Cisterciensis, forfattet af Abbed Conrad fra Cistercienser- klostret Eberbach nær ved Mainz, som havde været Munk i Clair- vaux, omtrent ved Aar 1180; 2) det store, i 5 Bøger delte Skrift De vita et virtutibus Sancti Bernardi, hvoraf 1ste Bog er forfattet af Abbeden Guilelmus fra S. Theodoriks Kloster ved Reims, den anden af en Abbed Ernald, de 3 sidste af Gaufrid, som havde været S. Bernhards Notarius; 3) Benedicti Abbatis Petriburgensis de miraculis S. Thomæ archiepiscopi Cantuariensis; 4) Acta S. Thomæ apostoli; 5) Sulpicii Severi libri de beato Martino Turonensi;

6) B. Jordani de vita S. Dominici liber; 7) Thomæ de Celano Vita S. Francisci. Han kender ogsaa Hymner af S. Ambrosius og Hymner eller Sequenser de S. Dominico og de S. Francisco; han kender Pave Alexander den 3djes Brev om S. Bernhard og Adam af S. Victors Epitaphium over ham; hvorfra han har faaet Kend­ skab til Epitaphiet over Thomas Becket, kan jeg ikke oplyse, og der hentydes ogsaa endnu et ParSteder til Skrifter (om S. Sylvester og om S. Blasius), som jeg ikke kender. Ved Affattelsen af de korte annalistiske Notitser kan Forfatteren, saa vidt jeg kan se, have benyttet dels Annales Lundenses, som ogsaa gaar til 1307, dels Chronologia Nestvedensis; derimod synes det mig, at Annales Ryenses snarere har benyttet Chronica Sialandiæ end omvendt.

Men en nærmere Undersøgelse herom maa jeg for øvrigt overlade til en anden. — Endnu har jeg blot at tilføje, at hvis man, for at bestemme, hvor langt Chronica Sialandiæ har gaaet ned i Tiden, skal følge det Spor, som Forfatterens Interesse for Cister- cienserordenen giver, vil man i alt Fald naa ned til Aar 1251.

Alt indtil dette Aar er efter min Mening, naar man da ser bort fra de forskellige Additamenta, utvivlsomt en enkelt Forfatters Værk; hvad der derimod ligger efter 1251 lige ned til 1307 kan godt være føjet til senere af en eller flere andre Annalister lige­ som de forskellige Additamenta.

Foruden Arne Magnussons Udgave, der nu maa træde i Stedet for det tabte Hovedhaandskrift C, har man dog endnu en anden Textkilde for Chronica Sialandiæ af en ret ejendommelig Art, Det

er en Del af Haandskriftet H, en Codex Holmiensis, som tilhører Antiquitets-Kollegiet i Stockholm, i hvis Katalog det er signeret som Antiq. Arch. Kat. II, sign. K: 3; i Molbechs Katalog har det No. 8. Det er et stort Foliohaandskrift fra det 17. Aarh., som paa Titelbladet bærer ganske den samme Inskription som Systema Stephanii (se Script. Minores Vol. I, p. 9); nederst i det ene Hjørne af Titelbladet staar der da ogsaa skrevet dette: »For Kgl. Antiquitets Archivo, uthur Hs Excell. Gr. Magni de la Gardies Donations-Böcker til Upsala Bibi. No. 25. 26. 27. 28. 29 afcopierad af Lars Perß Edström.« Haandskriftet er altsaa i sin oprindelige Bestand intet andet end en (tilmed ikke særlig god) Afskrift af Systema Stephanii og har saaledes for den størsteDelsVedkommende aldeles intet Værd. Men paa det Sted, hvor det skulde have det Parti af Systema Stephanii, som findes i dette paa Fol. 11 —36 inclusive, er Edströms Kopi af dette Parti, som sikkert oprindelig har været til Stede, skaaret ud, saa at Haandskriftet nu inden for samme Indbinding indeholder to fra hinanden skilte Dele; og i Mellemrummet mellem disse findes der nu i Steden for det bort- skaarne Parti løst indlagt et andet Haandskrift, som indeholder en slet ikke til Systema hørende, fra det 16. Aarh. stammende Text af Chronica Sialandiæ og dens Continuatio. Paa Titel­ bladet af dette indlagte Haandskrift, som i min Udgave her særlig betegnes med H, findes følgende Inskription: ANTIQVITATES RERVM DANICARVM A CANVTO III. AD MARGARETAM. Øverst i Hjørnet til venstre læses der: Collegio Antiqnitatnm hunc codicem donat Samuel Pufendorf manu propria. Øverst i Hjørnet til højre har en meget yngre Haand skrevet denne Notits, som er taget fra Overskriften (paa nuværende Fol. 11) i Systema Stephanii: Incerti Autoris. Ex Codice MS. Regiæ Bibi. Hafniensis, signato A. 9; og neden under dette er af samme Haand tilføjet: Conf(ererad) m(ed) MS. Stephanii ex donatione comitis M. G. d. 1. G. in Bibi. Ups.

No. 25. S. (=Stephanii) p. 26 Længere nede paa Siden af Titel­

bladet i H staar der (foruden nogle nu næsten udslettede Skrifttræk, som jeg i alt Fald ikke kan tyde) med ret afbleget Blæk skrevet Ordene: Arnoldus Wittfeld possidet. Det er vel altsaa Huitfeldt, der har været dette Haandskrifts oprindelige Ejer og formodentlig ogsaa har ladet det afskrive til sit Brug efter det nu tabte Haand- l) Ovenfor i Vol. I, p. 10 i Noten er det bemærket, at det Blad i Systema Stephanii, der nu bærer Tallet 11 og indeholder Begyndelsen af Chron.

Sial., oprindelig har haaret Tallet 26, som senere er udslettet og erstattet med 19, der atter er overstreget og erstattet med 11.

skrift i Københavns Universitetsbibliothek, der var signeret A 9;

det er utvivlsomt ogsaa det Haandskrift, han har benyttet, da han skrev sin Danmarks Krønike og i den indførte meget, som han henlede fra Chronica Sialandiæ; naar der under hans Navn staar No. 18, betegner dette vel det Nummer, Haandskriftet har haft i hans Samling1).

Haandskriftet H indeholder paa Fol. 1—31 den gamle Chronica Sialandiæ til Aar 1307 (i en ejendommelig Form, hvorom nedenfor);

dernæst har det paa Fol. 32—53r Continuatio Chron. Sial. Paa Fol. 54—55 staar, skrevet med en anden Haand, en Annotatio Annorum ex vetustissimo quodam codice, en Række annalistiske Op­ tegnelser, vistnok i skaansk Dialekt, begyndende med Aar 1074 og endende ved Aar 1255; paa Fol. 56 findes et lignende Stykke, som udfylder visseLakuner i det nærmest forangaaende, begyndende med 1095 og sluttende med 1147; men alle disse Notitser ved­ kommer os ikke her. Alt det øvrige (Fol. 1—53r) er skrevet med een og samme Haand; denne har selv hist og her indført for­

skellige Smaarettelser, tilføjet glemte Smaaord eller ændret Fejl­ skrifter; enkelte Steder synes det dog ogsaa, som om Skriveren, der aabenbart har været en i Latin kyndig Mand, har gjort Forsøg paa at rette nogle Fejl i Texten ved egne Konjekturer. Desuden har forskellige andre Hænder tilføjet Rettelser og Noter; nogle af disse synes efter Blækkets Farve og Skriftens Form at dømme at skyldes Huitfeldt. For øvrigt er det ikke altid let at sondre mellem disse forskellige Hænder; men for det meste har det heller ingen Betydning, at dette gøres. Særligt maa det bemærkes, at der paa et enkelt Sted (ndf. p. 34, 9) findes en Rettelse, som aaben­ bart skyldes Stephanius; det viser altsaa, at ogsaa han har haft dette Haandskrift i Hænde; men det samme fremgaar for øvrigt tydeligt nok ogsaa af andre Indicier, som jeg siden skal omtale.

Det gælder nu her først og fremmest om at bestemme For­ holdet mellem H og C. Og her maa det da stærkt fremhæves, at et Haandskrift som C med alle dets forskellige, fra forskellige Hænder hidrørende Additamenta, som vel for største Delen har 2) For Resten findes der omtrent midt paa Titelbladet til venstre skrevet Ordene: »Greff Albrett aff Hvlbeck« med en anden Haand, som næsten kunde ligne Vedels og skriver en Skrift, der er meget vanskelig at læse;

samme Haand har nederst paa Bladet skrevet et Par annalistiske Notitser, hørende til Aarene 1318 (noget om Ærkebiskop Esger Jul) og 1317 (bellum fuit inter Danos et Svecos in fal. .. (?)). Adskillige Noter til Texten af Chron. Sial. stammer ogsaa fra den.

været skrevne til i Randen, nogle enkelte af de mindre maaske ogsaa mellem Linierne, maa have været af en saa ejendommelig Art, at det vist er umuligt at tænke sig, at der har existeret noget andet Haandskrift, der fuldstændig lignede det med Hensyn til Indholdets Anordning; det maa have været ganske enestaaende i sin Slags. Tillige maa det have været gammelt, skrevet for største Delen før 1307 og intet af det senere undtagen maaske enkelte af de Additamenta, der af Arne Magnusson betegnes som recentiora.

Naar vi altsaa tinder et andet Haandskrift, hvori disseAdditamenta (alle eller dog største Delen af dem) ikke længere staar som Additamenta, men er optagne og indarbejdede i selve Texten, saa synes dette mig at være et aldeles afgørende Bevis for, at dette andet Haandskrift maa have haft selve C til Kilde og Original.

Og saaledes er netop Forholdet med H; det har netop C’s Addi­ tamenta optagne og indarbejdede i sin Text. Men dermed er det dog ikke sagt, at H er afskrevet umiddelbart efter C; snarere tror jeg, at der imellem C og H i det mindste ligger eet Haandskrift, hvori denne Indarbejdelse af Additamenta i Texten først er fore­ taget; jeg vil betegne dette (eller disse) Mellemhaandskrift(er) som X, °g jeg formoder, at det er et saadant X, der fandtes i sin Tid i Universitetsbibliotheket og i dets Katalog var betegnet med Signa­ turen A, 9. Om delte finder vi for Resten et Par Oplysninger i S. Birket Smiths Skrift: »Om Kjøbenhavns Universitetsbibliothek før 1728« (Kbhvn. 1882). I den »Fortegnelse over Haandskrifter i Universitetsbibliotheket 1662«, som meddeles dér S. 136ff., finder man S. 140 nævnt som No. 21 i Capsa Terlulliani, Ordo II Haand- skriftet: »Antiqvitates rerum Danicarum a Canuto 3. ad Margaretam A. 9. (altsaa med ganske samme Titel som H); og sammesteds S. 166 i Stephanii Registrant angives det, at dette Haandskrift A. 9 med Titlen Antiqvitates osv. paa Pag. 1—98 har indeholdt Chronica Danorum et præcipue Sialandiæ ab 102 8. ad 1363 (ganske svarende til H) som første Stykke i den hele store Samling, det omfattede. Haandskriftet er utvivlsomt brændt 1728 ligesom C; Arne Magnusson har aabenbart ikke kendt det, da han mener, at C er det eneste existerende Haand­

skrift til den af ham udgivne Chronica Sialandiæ1).

l) Det af Thomas Bartholin omtalte Haandskrift af Chron. Sialandiæ i Capsa Cypriani, Ordo 3. in Quarto, som kan have været C, nævnes ikke i Fortegnelsen fra 1662 hos Birket Smith S. 148 —151; hvad Grunden kan være dertil, véd jeg ikke; maaske har det været udlaant fra Bibliotheket, dengang Fortegnelsen affattedes. (Dr. phil. Ellen Jørgen sen har dog meddelt mig, at efter hendes Mening har Bartholins Haandskrift

Der er dog visse Uoverensstemmelser mellem de Additamenta, der i C har staaet som Additamenta, og de til dem svarende Notitser, der har været indarbejdede i Texten i X og nu findes saaledes i H; herom bliver det da nødvendigt at sige nogle Ord.

Af de Additamenta, der af Arne kaldes recentiora, er der nogle, der ikke findes i H; dette kan have (og har vistnok) sin simple Grund deri, at de først er bievne tilføjede i C, efter at X var af­

skrevet efter C, idet de altsaa heller ikke har kunnet komme ind i X’s Aflægger H; Exempler af denne Art findes i Udgaven her p. 35,12; p. 40,8—16; p. 41,19—20; p. 58,13. Med enkelte af dem er Forholdet ret ejendommeligt og fortjener nærmere Omtale:

saaledes har X(H) p. 34, 12 et Add. rec, som blot cr optaget i Randen; p. 54, 18 er et Add. rec. kun optaget delvis og i Randen;

p. 58,5 er den første Del af et Add. rec. ikke optaget paa det af Arne angivne Sted, men først lidt senere (p. 58, 8), hvor Arne i Texten har nogle tilsvarende Ord: aabenbart har da Ophavs­

manden til X ment, at Tilføjelsen paa det første Sted maatte være urigtig. De øvrige Add. rec. findes derimod optagne i X(H):

p. 31,5—7; 34, 24 — 25; 35, 1—2; 35,5; 35, 8 (med en lille, vilkaarlig Ændring for at rette paa Texten); p. 47, 23; p. 58, 2—3;

p. 58,5 (den sidste Del). — Af Additamenta vetusta er de aller­

fleste indarbejdede i Texten X(H), men der findes dog visse Und­ tagelser. Paa en Række Steder synes Ophavsmanden til X simpelthen at have overset disse Additamenta, saaledes p. 54,9; 68,13—14;

71,15 og 25; Verset p. 59,5—8 har han vistnok udeladt med Vilje. Mærkeligt er Stedet p. 34, 26—28: her har Skriveren af X set, at Tilføjelsen indeholdt noget galt, idet Erik Emune dér var forvekslet med Erik Plovpenning, og derfor havde han op­

rindelig tænkt paa helt at udelade den; bagefter har han imidlertid bestemt sig til at optage den og har saa vistnok tilføjet den i Randen; derfra har saa siden Skriveren af H optaget den i sin Text, men saaledes, at den er indføjet i et Rum, han oprindelig havde ladet staa tomt, og tilmed er den her indesluttet i en Parenthes. Paa ikke faa Steder har X(H) ved Optagelsen tilladt sig at foretage nogle Smaaændringer i Texten, som det ikke er værd at opholde sig ved; men af og til er Tilføjelserne ogsaa op­ tagne med noget større Ændringer, i en anden Form og med en snarere været det hos Birket Smith p. 151,64 omtalte Membranhaand- skrift F 42, der foruden en Abbreviatio Saxonis ogsaa har indeholdt Excerpta ex Chronica Sialandiæ, altsaa X; denne sidste Del har været afskreven i det tabte Tom. A. af Bartholiniana, se cod. Arnamagn.

1045, 4to p. 219 og Kirkehist. Samlinger 3, I p. 307.)

anden Ordning end den, de efter Arnes Opgivelser har haft i C, og undertiden kan der være Tvivl om, hvad der er det rigtigste;

saaledes p. 54,2—3; 57,16—17; 64,17—22; [64,25— 26;] 65,1—5;

65,23; p. 67, hvor det lange Additament i Lin. 67,19— 68,10 er indskudt i det forangaaende Stykke foran 67,11; p. 69,6—8. — Mærkes maa det endelig, at der paa nogle faa Steder i H findes Tilføjelser, som Arne ikke har anført hverken som staaende i Texten eller blandt Additamenta. Dette er saaledes Tilfældet p. 39,13, hvor Arne sikkert maa have overset Tilføjelsen; p. 55,2, hvor H har en urigtig Notits, som Arne vel sagtens med Vilje har udeladt;

p. 65, 1—5, hvor Notitsen i H (Sedes vacauit quinque annis), som sikkert gælder om sedes Roskildensis og skulde have været indføjet i Lin. 19, i C har været anbragt paa det urigtige Sted, hvor H har den, og derfor med Vilje er udeladt af Arne. Anderledes for­

holder det sig med Tilføjelsen p. 69, 2—3, hvor H efter Ordene rex Christoforus Ripis peremptus har Ordene: scilicet in Eucharistia veneno; thi efter Blækkets Farve maa det antages, at det først er Huitfeldt, som egenmægtigt har sat disse Ord til i H.

Med Hensyn til de Dele af Skriftets Text, som findes baade hos Arne (i M =C) og i H, da stemmer de, som det var at vente, i alt væsentligt overens, men Afvigelser findes dog hist og her.

Der er f. Ex. oftere Afvigelser med Hensyn til Navnes Skrive- maade; saaledes har M(C) regelmæssigt Dada, men H Dania, H skriver regelmæssigt Valdamarus, men M(C) V(W)aldeinarus-, H har Absolon, M (C) Absalon osv. I min Udgave her har jeg paa disse og lignende Punkter bestemt mig til at følge Arne, skønt jeg, hvad de to sidste (eller i alt Fald det sidste) Navn angaar, er overbevist om, at H har bevaret det rette og Arne egenmægtigt ændret Skrivemaaden. For Orthografiens Vedkommende kan M jo ellers ikke gælde som Rettesnor, da Arne selv siger, at han har omformet den middelalderlige Retskrivning; det samme har for øvrigt ogsaa Skriveren af H gjort (sikkert imod Overleveringen i X), men H har dog endnu paa adskillige Punkter bevaret Spor af den ægte middelalderlige Orthografi, og denne har jeg da i min Udgave her, uden at tage Hensyn enten til M eller til H, søgt at tilbageføre i den Form, som den efter al Sandsynlighed maa have haft i CX. Af Textlæsemaaderne er der hist og her i H nogle, som synes at være lidt bedre end dem, der findes i M, og som jeg derfor har optaget, skønt M jo ellers naturligvis maa have

Fortrin som Textkilde; men det er dog muligt, at Arne, da han afskrev C, paa enkelte Punkter kan have begaaet Smaafejl, da det vist er umuligt for nogen Afskriver helt at undgaa saadanne; og

da han naturligvis ved Trykningen af sin Udgave under sit Ophold i Leipzig 1695 har maattet holde sig udelukkende til sin Afskrift og ikke kunnet sammenholde den trykte Text paa ny med selve C og faa de Smaafejl rettede, han havde begaaet, er disse gaaede over i hans Udgave, medens H derimod kan have bevaret det rette. For det meste er det dog kun Ubetydeligheder, hvorom det her drejer sig. Ellers kan der næppe være nogen Tvivl om, at man næsten overalt bør følge M, hvor denne Text afviger fra H;

thi alt tyder paa, at Skriveren af X, Originalen for H, snart vil- kaarligt og snart uforsætligt har fjernet sig lidt fra den Text, som C bød ham; undertiden synes han endog ved Konjektur at have søgt at rette Fejl, han fandt eller mente at finde i C (f. Ex.

p. 26,9, hvor C i Texten har haft en lille Lakune). Blandt Forskellighederne mellem M og H kan særlig mærkes nogle, der beror paa forskellig Fortolkning af Abbreviaturer. Saaledes fore­ kommer det ret hyppigt, at M(C) har igitur, hvor H har ergo-, sandsynligvis har, hvad jeg ogsaa oftere har iagttaget i andre Haandskrifter, det stenografiske Tegn for igitur (g) været skrevet lidt skødesløst i C eller saaledes, at det næsten kunde ligne det tilsvarende Tegn for ergo (g). Ligeledes har det været muligt at forveksle Abbreviaturen for deus (ds) med den for dominus (dns), og derfor har H tit dominus, hvor M(C) har deus, og dette sæd­ vanligvis er rigtigere. Der er for øvrigt ikke faa Steder i H, hvor der findes helt gale Læsemaader, som skyldes falsk Tydning af Abbreviaturer; men om disse Fejllæsninger først er opkomne i H, hvad jeg er mest tilbøjelig til at antage, eller de allerede har været til Stede i X, hvad der ogsaa er muligt, kan nu ikke af­ gøres. Arne siger jo, at han ogsaa i C har fundet Fejl, der beroede paa Mistydninger af Abbreviaturer, og som han selv har fjernet ved Rettelser; det er stor Skade, at han ikke i sin Fortale har meddelt os Exempler paa dette.

Der er imidlertid ogsaa overmaade væsentlige Forskelligheder paa en lang Række Steder mellem den Text af Skriftet, som M byder os, og den, der findes i H og sikkert allerede har foreligget H’s Skriver i hans Original X. Det viser sig nemlig, at i denne sidste Text er store Stykker af den Text, M har, helt forsvundne ogaabenbart bortskaarne med Vilje; dettefinder Stedp.28, 22—30,3;

p. 38,22—39,6; p. 39,16—40,2; p. 41,22—47,3; p. 55,5—28;

p. 59, 16—60, 13; p. 61, 10—62, 13; p. 62,23—63, 18; p.63,21—22.

Ved disse Bortskæringer har Værket næsten helt mistet det Sær­ præg, hvoraf man kunde se, at dets Forfatter maatte have været