Risiko for rygestart blandt efterskole- elever

(1)

Risiko for rygestart blandt efterskole-

elever

En forløbsundersøgelse på 40 eftersko- ler

Poul Dengsøe Jensen og Nicolas Nielsen

Kræftens Bekæmpelse •Projekt Børn, Unge & Rygning

(2)

- En forløbsundersøgelse på 40 efterskoler

Poul Dengsøe Jensen Nicholas Nielsen Redigering:

Marie Wiuff Kruse Grafisk tilrettelæggelse:

Helle Træholt Wang Kræftens Bekæmpelse 2006 Forebyggelse og dokumentation Projekt Børn, Unge & Rygning Strandboulevarden 49

2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.rygning.com www.liv.dk www.xhale.dk www.cancer.dk Omslag og tryk:

Erhvervsskolernes Forlag ISBN: ********

Rapporten kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse.

(3)

Indhold

Forord 5

Resumé 7

1 Baggrund for undersøgelsen 9

Efterskolens særlige dannelsesrum 11

Rygeregler og sundhedsfremme 12

Potentialet for indsatser 13

Nationale tobaksindsatser 14

”Smøg til side…”-programmet 14

2 Formål og undersøgelsesdesign 17

Forskningsspørgsmål 19

Data 19

Undersøgelsesdesign 20

Måling af rygevaner 20

Statistisk analyse 21

3 Rygeadfærd ved starten på efter-skole 23

Rygevaner 25

Cigaretforbrug 26

Rygedebutalder 27

Rygerelationer 28

Vandpiberygning 28

4 Rygemiljøer 31

Skolen som rygearena 33

Gener ved tobaksrøg 33

Rygesamvær mellem lærere og elever 34 Skolens ansvar for elevers rygestart 35

Rygning i hjemmet 36

Bedste vens rygevaner 37

5 Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning 39

Analyseramme 41

Diffusionsteoriens fem kategorier 41

Opfinderne 43

Frontløberne 43

Medløberne 44

(4)

De hårde afvisere 46 Diffusionsmodel om sundhedsfremme på efterskoler 47 Sundhedsfremme og optagelse af rygere 48

6 Rygevaner over et skoleår 53

Rygeforløb alle elever 55

Rygeforløb i sundhedsfremmekategorierne 56

7 Rygemiljøets betydning for rygestart 61

Rygeovergange på et skoleår 63

Sundhedsfremmekategorierne og rygestart 64

Andel rygere og rygestart 65

Lærer-elev-rygning og rygestart 66

Rygepolitik og rygestart 67

Øvrige prædiktorer for rygestart 68

8 Konklusion 71

9 Perspektivering 77

10 Referenceliste 81

Bilag 85

Bilag 1: Undersøgelsesforløbet 87

Bilag 2: Frafaldsanalyse 90

Bilag 3: Operationalisering af skolernes sundhedsfremme 94 Bilag 4: Rensning af data og omkodning 98 Bilag 5: Interviewguide til efterskoleledere 102

Bilag 6: Baseline spørgeskema 104

Bilag 7: Follow-up spørgeskema 112

(5)

Forord

Denne rapport undersøger udviklingen i rygevaner for skoleåret 2004-2005 blandt 2.200 elever på 40 efterskoler i Nordjyllands Amt og Storstrøms Amt.

Den fortæller om elevernes generelle rygeadfærd ved skolestart samt risiko for rygestart i løbet af et skoleår, men også hvilke tiltag efterskolerne foranstaltede i denne periode for bedre at kunne håndtere denne problematik – og om de virkede.

Meningen med rapporten er at opkvalificere rygeforebyggelsen på efterskoler ved hjælp af faktuel viden og konkrete anbefalinger. Både i forhold til efterskolernes daglige arbejde med de unge og i forhold til de mange andre ak- tører (politikere, efterskolernes fagorganisation, forældre, kommunale forebyg- gelseskonsulenter mv.), som har direkte eller indirekte indflydelse på efterskolers praksis.

Poul Dengsøe Jensen har været projektleder for undersøgelsen. Nicholas Nielsen og Ulla Møller Hansen har foretaget de statistiske analyser, projektchef Gert Allan Nielsen og seniorstatistiker Gerda Engholm har fungeret som vejle- dere for hhv. metodiske og statistiske spørgsmål, mens Niels Christensen og Naja Nielsen har oparbejdet data.

Mange tak for det gode samarbejde til konsulenterne i Nordjyllands Amt, Charlotte Færch og Iben Lundager, samt Storstrøms Amt, Torben Cordtz og Kirsten Kure. De har alle været en uvurderlig hjælp i forbindelse med aftaler med skoler, afrapportering og ikke mindst distribuering og indhentning af spørgeske- maer.

Endelig en stor tak til personalet og eleverne på de 40 deltagende efterskoler for deres velvillige samarbejde samt Morten Kromann Nielsen, Fyns Amt, for sit faglige input.

Per Kim Nielsen, november 2006

Projektchef, Projekt Børn, Unge & Rygning

(6)

(7)

Resumé

Rapporten ”Risiko for rygestart blandt efterskoleelever - en forløbsundersøgelse på 40 efterskoler” placerer efterskoleelever blandt de mest rygende børn og unge herhjemme og peger på en markant risiko for rygestart på efterskoler. Rappor- tens bagvedliggende undersøgelse viser, at knap hver tredje elev røg ved starten af efterskoleopholdet, en stor del var storrygere, og mange færdedes i rygende miljøer. Således kom godt halvdelen fra hjem med mindst én rygende forældre, og knap halvdelen havde en bedste ven, som var ryger. De rygende elever røg primært sammen med vennerne men også med lærere på efterskolen. Rygesam- været med sidstnævnte gruppe betød en udbredt rygekontakt mellem lærere og elever. Denne rygekontakt var ikke kun synlig for rygerne men også for mange af de ikke-rygende elever. På langt de fleste efterskoler var elev-rygning tilladt på skolens område, og otte ud af ti elever mente, at det var tilladt for elever at ryge på efterskolen.

Bag denne overordnede karakteristik af rygemiljøet på de undersøgte efterskoler tegnede der sig et mangfoldigt billede af efterskolers rygepolitikker, holdninger til elev-rygning, andel af rygere på skolen og risiko for rygestart.

Undersøgelsen peger således på en opdeling af efterskolerne i seks sundhedsfremmekategorier: Opfinderne, frontløberne, medløberne, skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere. Førstnævnte gruppe (opfinderne) var de skoler i undersøgelsen med mest restriktive rygepolitikker og sundhedsfremmende holdninger til rygning. De havde et generelt rygeforbud og udtrykte sig positivt overfor rygeforebyggelse, mens den mindste tilslutning fandtes i sidstnævnte gruppe af skoler (de hårde afvisere) med ganske få rygerestriktioner og en klar afvisning af f.eks. skolens ansvar for elevers rygestart. Ligeledes optog skeptiker- og afviserskolerne, op til fem gange så mange rygende elever end opfinderne, frontløberne og medlø- berne, hvilket gav en klar opdeling i ”ryger-skoler” og ”ikke-ryger-skoler”. Dertil sås også forskelle i forhold til elevernes risiko for rygestart. Generelt blev 11,5 % af ikke-rygerne til rygere på et skoleår, hvilket på landsplan svarede til omkring 1.900 efterskoleelever. Opdeles denne generelle opgørelse efter sundhedsfrem- mkategorier startede 4-7 % af ikke-rygerne med at ryge på opfinder-, frontløber

(8)

og medløberskolerne, mens 11-23 % startede på skeptiker-, de lette afviser- og de hårde afviserskoler. Dermed ses en opdeling i lav-risiko-skoler (opfinderne, frontløberne og medløberne) og høj-risiko-skoler (skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere) for rygestart. Forskellene skyldtes især mange rygere og et udbredt rygesamvær mellem lærere og elever på høj-risiko-skolerne, ligesom elevers manglende tro på at kunne sige nej til cigaretter og positive holdninger til cigaretrygning var afgørende faktorer. Derimod så det ikke ud til, at alene formu- leringen af en restriktiv rygepolitik havde en forebygende effekt, da de faktiske rygeforhold på efterskoler, var af større betydning.

Pga. de mange rygende elever, den høje risiko for rygestart (især på høj- risiko-skolerne), antallet af børn og unge, som starter med at ryge, rygemiljøets betydning og manglen på effektive rygepolitikker anbefaler rapporten et generelt rygeforbud på samtlige efterskoler for både lærere og elever. Desuden er der et behov for mere oplysning og klare handlingsanvisninger til skoleledelsen og personalet, så skolerne får mere viden og brugbare redskaber til bedre at kunne håndtere en sådan opstramning. Ligesom det ville være gavnligt med undervisning af elever i bedre at kunne sige nej til cigaretter.

1

(9)

Baggrund for un- dersøgelsen

1

(10)

10

(11)

1

11

De danske efterskoler er enormt populære i disse år. Mere end 24.000 unge i al- deren 14-17 år starter hvert år på en af landets omkring 250 efterskoler, svarende til 15 % af alle grundskoleelever på 8.-10./11. klassetrin (Danmarks Statistik, 2006). Dette er mere end en fordobling i forhold til 1981/82, hvor kun 6 % af alle grundskoleelever tog på efterskole (Madsen, 1995), hvilket understreger efterskolernes stigende betydning som opdragende institution i Danmark.

Efterskolernes popularitet tilskrives ikke mindst tilbudet om et anderledes hverdagsliv tilsat en undervisning, som kun udfolder sig på en efterskole (Madsen, 1995). Formelt er de selvejende efterskoler ikke forpligtet til at følge undervisningsplanen i folkeskoleloven lig de almindelige folkeskoler. Sigtet med undervisningen er, at de rummer en ”bred almen karakter” med sigte på ”elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse” (Undervisningsministeriet, 2003). Da langt de fleste elever ønsker de samme kvalifikationsmuligheder som deres jævnaldrende, og efterskolerne i et vist omfang står i en konkurrencesituation med den almindelige folkeskole, un- derviser langt de fleste efterskoler i dag i de traditionelle skolefag med tilbud om eksamen i folkeskolens afgangsprøve. Kun enkelte skoler (typisk de med elever med markante indlæringsvanskeligheder) fravælger dette tilbud (Madsen, 1995).

Til trods for harmoniseringen med det konventionelle skolesystem har de fleste efterskoler et ideologisk udgangspunkt, som tilbyder et alternativ fjernt fra de unges almindelige hverdag. Den grundtvigianske skole markerer sig f.eks.

med fortælling og sang, den kristne med morgenandagt og den socialistiske med fællesmøder. Det er disse aktiviteter, der i populariseret udgave benævnes som skoleformens særtræk per excellence – ”værdier i hverdagen”, hvor menneskelig helhed placeres i centrum og gerne skulle genkendes i skolens daglige gøremål, normer og regler. (Madsen, 1995:34).

Efterskolernes undervisning byder derfor i højere grad end den almindelige folkeskole på kreative fag så som teater, musik og idræt. Dertil kommer specialundervisning for elevgrupper med helt særlige behov (ordblinde og sent udviklede). Endelig opleves en markant søgning til efterskolernes 10. klasse, hvilket kan ses som udtryk for, at efterskolerne har mere specifikke tilbud til netop 10. klasseelever i forhold til den almindelige folkeskole.

Efterskolens særlige dannelsesrum

Efterskolerne tilbyder - med sin helt særlige sociale dynamik - et næsten ideelt rum for frigørelse fra forældrene og indgåelse i nye ungdomsfællesskaber (Niel- sen, 2003). Som dannelsesrum fremhæves efterskolen som noget særligt netop pga. forældrenes fravær og skolens afledte ansvar for elevernes praksis i fritiden.

Efterskolernes særlige dannelsesrum deles analytisk op i tre rum: 1) Det frie rum

1 • Baggrund for undersøgelsen

(12)

12

(den tid og de rum, f.eks. værelset, gangene, fællesrum, der er afsat til elevernes frie afbenyttelse), 2) Det nødvendige rum (den tid og de rum, der er afsat til forma- liseret undervisning i f.eks. klasseværelserne), 3) Det kontraktfæstede rum (skolens opdragerfunktion baseret på skolens ideologi/værdigrundlag). Der danner sig imellem disse tre rum et komplekst mønster af forskellige spændingsforhold, der enten – set fra et elevperspektiv – fremstår som modsætninger eller integrerede enheder. Det modsatrettede er tilfældet, hvis der f.eks. ikke er sammenhæng mellem det kontraktfæstede rum – den ideologi og de værdier, som skolen profilerer sig med – og den praksis, der udfolder sig i undervisningen – det nødvendige rum. Til stor forvirring for de unge. Et andet vigtigt spændingsforhold ligger imellem det nødvendige rum og det frie rum. F.eks. hvis det nødvendige rum kræver megen forberedelse til undervisningen og dermed griber meget ind i det frie rum. Men det kan også gælde, hvis der er formuleret adfærdsregulerende regler om f.eks. rygning, der både gælder i det frie og det nødvendige rum. På den måde vil nye tiltag i det nødvendige rum - som f.eks. skærpede rygeregler - løbende indskrænke efterskoleelevernes udfoldelsesmuligheder, også i det frie rum.

Rygeregler og sundhedsfremme

I august 2001 vedtog Folketinget en opstramning af de eksisterende rygeregler, der bl.a. betyder, at det i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og ungdoms- kostskoler ikke længere er tilladt for eleverne at ryge. Dvs. at al elev-rygning skal flyttes udenfor matriklen. Samtidig blev det indskærpet, at lærernes rygning ikke længere må være synlig for eleverne. Det er kun tilladt i lokaler, hvor eleverne til dagligt ikke færdes. For efterskolerne var opstramningen knap så restriktiv. For denne grundskoleform vedtog Folketinget ikke et decideret forbud mod elevernes rygning men et krav om, at hver skole skulle formulere en rygepolitik, så ingen følte sig generet af røg, ”og ikke mindst så børn kan opfylde undervisnings- pligten på sådanne institutioner i stedet for folkeskolen uden at blive påvirket til at ryge” (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2001). Der lå altså både et ønske om at begrænse røggenerne samt en hensigtserklæring om, at de nye rygeregler skal virke præventivt i forhold til efterskoleelevers rygestart. I selve regelsættet frem- går dog ikke konkrete handlingsanvisninger i forhold til, hvordan sådanne regler skal administreres, og det er derfor op til den enkelte efterskole selv at formulere indholdet i rygepolitikken.

Da efterskolerne har meget forskellige værdigrundlag, har de nye rygeregler betydet en stor mangfoldighed i rygepolitikker. Nogle skoler – ofte de med en klar sundhedsfremmediskurs - er helt røgfrie, mens andre praktiserer rygeregule- ringer ud fra en selvforvaltningsdiskurs om, at rygning er en del af livet uden for skolen og dermed ikke skolens ansvar. Skolens kontraktfæstede rum kan derfor være helt afgørende for, hvor restriktiv en rygepolitik der håndhæves på hver skole, ligesom det kan have afgørende betydning for, om sundhedsfremme og forebyggelse overhovedet figurerer på skolens dagsorden (Nielsen, 2003).

(13)

1

13

Potentialet for indsatser

En af de mest sejlivede myter om efterskolerne er, at mange efterskoleelever starter med at ryge, mens de går på efterskole. I skoleåret 2000/2001 undersøgte Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse rygeforekomsten blandt en gruppe efterskoleelever og fandt, at 27

% var regelmæssige rygere (dvs. ryger minimum én gang om ugen) ved starten af skoleåret og 31 % ved skoleårets afslutning - altså en stigning på i alt fire pro- centpoint over et skoleår (Gallup, 2001). Undersøgelsen er desværre vedhæftet med for stor usikkerhed til at kunne bevise en sådan stigning, men viser dog en interessant tendens¹. Med de mange rygere og en forventet høj rate af elever som starter med at ryge, placeres efterskolerne højt på rangstigen over ungdomsare- naer med potentiale for rygeforebyggende arbejde. En af de modstandere, der nævnes, er den handlekontekst, som findes på efterskoler, hvor ikke mindst del- tagelsen i fællesskabet tillægges stor betydning. Det handler om at være med lige fra skolestart og skabe sig adgang til fællesskaberne, og det er graden af denne deltagelse, som eleverne måler deres egen succeser i forhold til i løbet af de første uger og måneder (Ingholt, 2002:39). Set fra den unges perspektiv drejer det sig om vedvarende at holde fast i og konsolidere sin deltagelse i disse fællesskaber for dermed løbende at udfolde sin indflydelse i fællesskabet (Højholt 2000:55).

Rygning kan i den sammenhæng indgå som et redskab til den adgang, “der for den enkelte unge meget nært hænger sammen med en udvidelse og en udvikling af den personlige handleevne” (Ingholt, 2002:53).

1) Undersøgelsen blev foretaget i oktober 2000 og maj 2001 og fulgte rygevanerne blandt eleverne på 2 efterskoler. Desværre var der et relativt stort frafald og det viste sig umuligt at følge den samme elevgruppe. Derfor er der ikke tale om en egentlig forløbsanalyse men i stedet to tværsnitsundersøgelser med hver sin elevpopulation.

(14)

14

Nationale tobaksindsatser

Hidtil har den nationale tobaksindsats rettet mod efterskoler været meget be- grænset. Senest var i forbindelse med før nævnte lovændring om røgfrie miljøer, hvor ”Hjælp røgen ud…”-projektet sendte en opfordring ud til samtlige efterskoleforstandere om aktivt at arbejde med rygning i efterskoleundervisningen². Siden denne indsats har der ikke foregået en egentlig national tobaksindsats rettet mod efterskoler – de indsatser, der har fundet sted, og som vi har kendskab til, har været få, sporadiske rygestoptilbud uden en overordnet koordinering. Ofte har der været tale om, at skolens egne ansatte har afholdt et enkelt rygestopkur- sus for eleverne, eller et amt har sendt en uddannet rygestopinstruktør ud, hvis efterskolen direkte har bedt om det. Eneste undtagelse i dette generelle billede er Nordjyllands Amt.

”Smøg til side…”-programmet

I 2001 besluttede Nordjyllands Amt sig for at iværksætte ”Smøg til side…”-programmet. Formålet med “Smøg til side...”-programmet var ”at reducere antallet af rygere på efter- og ungdomsskoler, såvel som antallet af unge der udsættes for passiv rygning samt at udsætte unges eventuelle rygedebut” (Nordjyllands Amt, 2002:3). Indsatsen i 2001 involverede en bred vifte af elementer, som skolerne kunne vælge i mellem: Et ”antiryge roadshow” med en stand-up-komiker og to rygestopinstruktører, et opfølgningsmøde med rygestopinstruktører, en værk- tøjskasse med diverse undervisnings- og informationsmaterialer, rygestopkurser både for ansatte og elever, et ”help-kit”, der skulle hjælpe unge igennem de første uger af et rygestopforløb samt et magasin for unge om rygning.

Kampagneindholdet i “Smøg til side…” har med tiden udviklet sig, og indholdet i 2004/2005 så da også anderledes ud, end da materialet første gang blev præsenteret. En stand-up-komiker indgik ikke længere i programmet, og programmet blev nu kun udført af rygestopinstruktører, mens lærere og ansatte blev tilbudt et informationsmøde om rygepolitik og rygestopkurser, og elever kunne vælge et informationsmøde om rygningens skadevirkninger, rygestopkurser, kuliltemåling med en kort samtale om rygning samt undervisningsmateriale.

Alle disse elementer var gratis, og 20 ud af amtets i alt 26 efterskoler meldte sig til kampagnen. Kræftens Bekæmpelse evaluerede indsatsen ud fra udvalgte suc- cesmål – bl.a. hypotesen om, at “Smøg til side…” kunne forebygge rygestart hos de elever, som gik på indsatsskolerne. Denne hypotese blev der ikke fundet belæg

2) ”Hjælp røgen ud…”-projektet var et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse, der ønskede at understøtte skolerne i at skabe et skolemiljø med mindre røg. På hjemmesiden www.rygeslov.dk kunne bl.a. skoleledelsen læser nærmere om lovteksten og Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

(15)

1

for i analysen (upubliceret rapport, Kræftens Bekæmpelse). Spørgsmålet er derfor, om andre mere generelle forhold kan have betydning for elevernes rygestart, og om eventuelle fund kan omsættes til konkrete anbefalinger, hvis risikoen for rygestart blandt efterskoleelever fremover skal minimeres.

(16)

1

2

(17)

Formål og undersø- gelsesdesign

2

(18)

1

(19)

19

Som nævnt i kapitel 1 peger tidligere undersøgelser på en høj rygeforekomst blandt efterskoleelever, en stor mangfoldighed i efterskolernes rygepolitikker og en måske høj risiko for, at elever starter med at ryge, mens de går på efterskole.

Spørgsmålet er, hvor stor risikoen er, og om der en direkte sammenhæng mellem efterskoleelevers risiko for rygestart og rygemiljøet. Derfor opstilles følgende forskningsspørgsmål med dertilhørende hypoteser:

Forskningsspørgsmål

1) Hvilke rygemiljø-forhold eksisterer på efterskoler med hensyn til elevernes rygeadfærd, ledel- sens holdninger til elev-rygning og skolernes rygepolitikker?

Hypoteser:

• Rygeforekomsten, cigaretforbruget og andre rygeadfærdsforhold er generelt højere blandt efterskoleelever end blandt deres jævnaldrende.

• Der eksisterer en bred mangfoldighed i rygepolitikker og holdninger til elev-rygning på efterskoler.

2) Hvordan udvikler elevernes rygevaner sig over et helt skoleår, og hvilken rolle spiller efter- skolernes rygemiljøer i den sammenhæng?

Hypoteser:

• Der ses en markant stigning i andel rygere over et helt skoleår, især på efterskoler med en lav grad af sundhedsfremme i relation til rygning.

• Efterskolernes rygemiljø har en væstntlig betydning i forhold til elevernes rygestart.

DataFor at kunne belyse spørgsmålene blev der indsamlet data på to niveauer:

1) Skoleniveau: Med teoretisk afsæt i Rogers´ diffusionsteori blev alle efterskoler inddelt i seks sundhedsfremmekategorier: Opfindere, frontløbere, medlø- bere, skeptikere, lette afvisere og hårde afvisere (Rogers, 1995). Skolernes placering blev afgjort af skolens rygeregler, ledelsens forandringsvillighed overfor opstramninger, ønsket om tobaksforebyggende tiltag og generelle holdning til ansvar for elevernes rygning.

2

2 • Formål og undersøgelsesdesign

(20)

20

2) Elevniveau: Beskrivelse af elevernes rygevaner før de starter på efterskole, rygevaner en måned efter start på efterskole og rygevaner en måned før afslutningen af efterskoleopholdet. Desuden indgik spørgsmål om elevernes sociale baggrund, deres generelle rygeadfærd, personlige kompetencer i forhold til ikke at starte med at ryge samt oplevelse af skolens rygepolitik.

Undersøgelsesdesign

Der blev ved skolestart foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne, som dækkede spørgsmålene på elevniveau (baseline undersøgelse). Midt på sko- leåret blev der foretaget et telefoninterview med samtlige efterskoleforstandere, der dækkede spørgsmålene på skoleniveau. Til slut - kort før skoleårets afslutning - blev endnu en spørgeskemaundersøgelse med eleverne gennemført (follow-up undersøgelse) med samme spørgsmål som i første måling (se figur 1).

Figur 1: Undersøgelsesdesign

Måling af rygevaner

Opbygningen af undersøgelsesdesignet gjorde det muligt at følge elevernes rygevaner på tre udvalgte tidspunkter: Før skolestart (måling T1), efter skolestart (måling T2) og kort før afslutningen på efterskole (måling T3) (se figur 2).

Figur 2: Måling af rygevaner

1 Baseline undersøgelse

Elevniveau

3 Follow-up undersøgelse

Elevniveau 2

Telefoninterview Skoleniveau

MålingT1 Før skolestart

Måling T3

Før afslutning på efterskole MålingT2

Efter skolestart

(21)

21

De to første målinger af rygevanerne (måling T1 og T2) blev foretaget i baseline-målingen i ét skema ved at spørge til elevens rygevaner før skolestart og på selve spørgetidspunktet (3-5 uger efter skolestart). Den sidste måling (måling T3) spurgte til rygevanerne før eleverne sluttede på efterskole (3-5 uger før afslutning). På den måde kunne elevernes rygevaner følges over et helt skoleår. I alt 3.405 elever returnerede det første spørgeskema (baseline), hvilket gav en svar- procent på i alt 91,1 %. Heraf udfyldte 2.202 elever også det andet spørgeskema (follow-up) med korrekte ID-koder, som kunne kobles med svarene i baseline- undersøgelsen. Det var denne gruppe elever, der udgjorde forløbsgruppen (som kunne følges over et helt skoleår), hvilket svarede til 60 % af alle de elever, som var indskrevet på de 40 deltagende skoler³.

Statistisk analyse

Imellem hvert måletidspunkt kunne eleverne foretage en “rygeovergang”, hvor ikke-rygerne kunne blive til rygere. Derved kunne de opstillede forsknings- spørgsmål relateret til rygevaner over et helt skoleår besvares på baggrund af målinger, der matchede de opstillede målebehov: I spørgsmålet om elevernes rygeadfærd ved skolestart blev måling T2 anvendt, og når det drejede sig om elevernes udvikling i rygevaner over et helt skoleår, blev måleintervallet T1-T3 anvendt. Analysen kom derved til at indeholde én tværsnitsanalyse (måling T2) og én forløbsanalyse (måling T1-T3). Tværsnitsanalysen blev foretaget som en deskriptiv analyse af rygevaner ved skolestart, mens undersøgelsens forløbsana- lyse fulgte eleverne over et helt skoleår med anvendelse af almindelig logistisk regressionsanalyse for at finde sammenhænge mellem efterskolernes rygemiljø og risiko for rygestart.

Foruden rygestart som udfaldsvariabel i analysen indgik efterskolers ryge- miljø som analysens forklarende variabel. Konkret drejede det sig om at inddrage andel rygere, rygepolitikkens indhold samt rygesamvær mellem lærere og elever som forklarende variable i analysen. Desuden er der i analysen anvendt potentielle konfoundere, hvilket vil sige variable, der kan øge eller mindske evt. sammenhænge.

Disse konfoundere indgik i spørgeskemaerne og blev indkredset ud fra statistiske analyser af datasættet (se tabel 1).

3) Efter udfyldelsen af baseline skemaet blev en skole taget ud af undersøgelsen pga. for få besvarelser i follow-up undersøgelsen. Dette betyder, at svarprocenten for baselineskemaet måles på baggrund af 41 efterskoler, og svarprocenten for forløbsgruppen måles på baggrund af 40 efterskoler (jf. bilag 1).

2

2 • Formål og undersøgelsesdesign

(22)

22

Tabel 1: Oversigt over rygestart analysens variable

Udfaldsvariabel Forklarende variable Potentielle konfoundere

Øvrige variable

• Rygevaner - Rygestart

• Rygemiljø på skolerne - Andel rygere på skolen

- Rygepolitik - Oplever lærer-elev rygesamvær

• Køn

• Alder

• Forældres uddannelse

• Familiemønster

• Forældres rygevaner

• Venners rygevaner

• Vandpiberygning

• Self-efficacy

• Beslutningsbalance

• Viden om rygning

• Antal år på efterskole

• Kendskab til skolens rygepolitik

• Gener ved passiv rygning

• Oplevelse af skolens rygepolitik

• Deltagelse i rygestoparrange- menter

• Kvalitetsvurdering af arrangementerne

• Sociale

rygerelationer uden for efterskolen

• Cigaretforbrug

• Rygedebutalder

• Støtte til rygestop

• Motivation for rygestop

• Planer om rygestop

• Forsøgt rygestop

(23)

Rygeadfærd ved starten på efter- skole

3

(24)

24

(25)

2

Dette kapitel fremlægger resultaterne fra første måling af elevernes rygeadfærd, dvs. 3-5 uger efter starten på efterskole (måling T2). Hypoteserne, der ønskes besvaret, omhandler, hvorvidt rygeforekomsten, cigaretforbruget og andre ry- geadfærdsvariable generelt var højere blandt efterskoleelever ved start på efterskole sammenlignet med børn og unge generelt. De overordnede fund bekræf- tede dette:

Fakta

• 31,4 % af eleverne røg regelmæssigt (dvs. dagligt eller ugentligt)

• Heraf var 49,4 % storrygere (dvs. dagligt forbrug på 15 cigaretter eller derover)

• 55,2 % af de regelmæssige rygere røg med lærerne på efterskolen.

Rygevaner

Efter start på efterskole røg 31,4 % af eleverne regelmæssigt (dvs. dagligt eller ugentligt). Det er ikke muligt at sammenligne denne rygeforekomst med rygeforekomsten blandt unge generelt, da der ikke findes en lignende undersøgelse for samme aldersgruppe. Den eneste danske skolebaserede undersøgelse, der findes, er Skolebørnsundersøgelsen fra 2002, der ser på daglig rygning blandt 9.

klasse-elever i den almindelige folkeskole (Due og Holstein, 2003). Dvs. et andet klassetrin og en lidt yngre aldersgruppe end den, man typisk ser på efterskoler (10. klasse elever, 16 år) samt en anden opgørelse af rygevaner. Så for at komme tættere på undersøgelseskriterierne i Skolebørnsundersøgelsen undersøges andel dagligrygende efterskoleelever på 15 år. For dem gjaldt det, at 28 % af drengene og 27,4 % af pigerne var dagligrygere. I Skolebørnsundersøgelsen 2002 gjaldt det for 14 % af drengene og 16 % af pigerne. Sammenligningen placerer dermed gruppen af efterskoleelever blandt de mest rygende børn og unge i Danmark og bekræfter lignende fund i tidligere undersøgelser (jf. Gallup 2001). Det skal i den sammenhæng nævnes, at rygevanerne dækker over en stor spredning i andel rygere på de undersøgte 40 efterskoler lige fra 6 % til 60 %.

Mere detaljeret havde 28,8 % af eleverne aldrig prøvet at ryge da de startede på efterskole, mens hhv. 20,8 % og 12,7 % var afprøvende og eksperimenterende rygere (dvs. havde røget et par gange eller en gang imellem). Derudover var 6,3 % tidligere rygere (se tabel 2).

3

3 • Rygeadfærd ved starten på efterskole

(26)

2

Tabel 2: Elevers rygestatus ved start på efterskole

Hvordan var dine rygevaner EFTER du startede på efterskole? N %

Aldrig ryger 928 28,8

Afprøver 669 20,8

Eksperimenterende 409 12,7

Regelmæssig ryger 1010 31,4

Tidligere små- ryger/eksryger 203 6,3

Total 3219 100.0

Manglende besvarelser 186

I alt

3405

Cigaretforbrug

Cigaretforbruget blandt de regelmæssige rygere var højt sammenlignet med al- dersgruppen generelt, idet 49,4 % havde et forbrug på 15 cigaretter om dagen eller derover. Dvs. knap halvdelen af de regelmæssige rygere kunne klassificeres som storrygere, hvilket svarede til 14,6 % af alle elever. Til sammenligning viste den seneste monitorering af unges cigaretforbrug, at 2,2 % af drengene og 3,3

% af pigerne i gruppen af 16-årige var storrygere (Ringgaard og Nielsen, 2005) (se tabel 3).

Tabel 3: Dagligt cigaretforbrug blandt regelmæssige rygere

Hvor mange cigaretter ryger/røg du dagligt? N %

Ryger ikke hver dag 68 7,2

1-4 cigaretter 41 4,3

30 cigaretter eller mere 29 3,1

Total 949 100,0

I alt

1010

(27)

2

Rygedebutalder

Efterskoleelever, som røg/havde røget regelmæssigt, da de startede på efterskole, debuterede tidligere end unge generelt. I alt 67 % i denne gruppe havde et ugentligt forbrug, allerede inden de fyldte 14 år, og den typiske debutalder lå på 13 år (se tabel 4). For både drenge og pige gjaldt det, at gennemsnitsalderen for rygedebut lå under 13 år (se tabel 5). Sammenligner man med 16-årige generelt, debu- terer 40 % af drengene og 44 % af pigerne, inden de fylder 14 år, og den typiske debutalder er 14 år for både drenge og piger (særkørsel MULD data 2000-2004, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen). Dvs., at efterskoleeleverne generelt ryge debuterede ét år tidligere end deres jævnaldrende (se tabel 4 og 5).

Tabel 4: Rygedebutalder blandt elever som røg/havde røget regelmæssigt

Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge mindst én gang om ugen?

N %

10 år eller under 135 12,0

11 år 123 10,9

12 år 190 16,9

13 år 306 27,2

14 år 215 19,1

15 år 117 10,4

16 år 34 3,0

17 år 5 0,4

Total 1125 100,0

I alt

1174

Tabel 5: Gennemsnitlig rygedebutalder blandt de, som røg/havde røget regel- mæssigt

Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge mindst én gang om ugen?

N Debutalder

Gennemsnitlig rygedebutalder 1125 12,8

I alt

1174

3

(28)

2

Rygerelationer

Blandt de regelmæssige rygere foregik rygning mest sammen med venner derhjemme eller i selskab med venner på efterskolen (hhv. 97,8 % og 97,0 %). I alt 63,2 % røg sammen med deres forældre. Dertil kom, at 55,2 % røg sammen med lærerne på skolen (se tabel 6).

Tabel 6: Rygeinteraktion blandt regelmæssige rygere

Ryger du når du er sammen med…? N %

Forældre 531 63,2

Venner derhjemme 846 97,8

Venner på efterskole 845 97,0

Lærerne på efterskolen 444 55,2

Der findes ikke nyere opgørelser over forekomsten af danske unges rygeinteraktion med venner, forældre, lærere mv., og det vides derfor ikke, om tallene for efterskoleelever ser anderledes ud sammenlignet med unge generelt. Man må dog forvente, at der er flere efterskoleelever, der ryger i selskab med lærerne sammenlignet med jævnaldrende elever i den almindelige folkeskole, hvor der er rygeforbud for elever, og hvor lærerne ikke må ryge i elevernes påsyn⁴.

Vandpiberygning

Godt halvdelen af eleverne (52.3 %) angiver, at de i eller andet omfang har prø- vet at ryge vandpibe (se tabel 7). Dette niveau ligger omkring gennemsnittet for 16-årige generelt; 47,1 % blandt drengene og 48,8 % blandt pigerne (Ringgaard og Nielsen, 2005).

4) Betydningen af denne lærer-elev-rygeinteraktion i forhold til elevers rygestart er ikke under- søgt, men observationen er interessant, da den meget vel kan have betydning for elevernes videre rygeadfærd. Et dansk studie har f.eks. dokumenteret, at alene læreres synlige rygning i skoletiden har betydning for elevers rygeadfærd, og man må derfor formode, at denne sam- menhæng også forekommer, hvis læreren ligefrem ryger med eleven (Poulsen et al., 2002).

(29)

29

Tabel 7: Vandpiberygning

Har du prøvet at ryge vandpibe? N %

Nej 1581 47.7

Ja, en enkelt gang 426 12.9

Ja, flere gange 1014 30.6

Ja, ryger det jævnligt 292 8.8

Total 3313 100

I alt

3405

3

(30)

30

(31)

Rygemiljøer

4

(32)

32

(33)

33

I kapitlet beskrives efterskoleelevers færden i rygemiljøer samt elevernes vurde- ring af efterskolen som rygemiljø. Betragter de f.eks. efterskolen som et sted, hvor det forekommer naturligt, at ryge? Og hvor synligt er rygefællesskabet mellem lærere og elever? Tilsammen giver resultaterne et indtryk af de rygemiljøer, som omgiver eleverne både på og udenfor efterskolen. De overordnede fund viser, at:

Fakta

• 79,9 % oplevede efterskolen som et sted, hvor eleverne gerne måtte ryge

• 10,4 % følte sig ofte eller meget ofte generet af passiv rygning

• 42,6 % oplevede ofte eller meget ofte lærere og elever ryge sammen

• 52,2 % kom fra et hjem med minimum én voksen ryger.

Skolen som rygearena

Langt de fleste elever opfattede efterskolen som en arena, hvor det var tilladt elever at ryge. I alt 79,9 % var således uenige i, at deres efterskole forbød eleverne at ryge, mens 12,1 % var enige, og 7,9 % var i tvivl (se tabel 8).

Tabel 8: Skolen som rygearena

Oplever du efterskolen som et sted, hvor eleverne IKKE må ryge?

N %

Ja 319 12,1

Nej 2099 79,9

Ved ikke 208 7,9

Total 2626 100,0

I alt

2849

Gener ved tobaksrøg

Det var dog ikke sådan, at elevernes oplevelse af, at det var tilladt at ryge på efterskolen, også gav dem oplevelsen af massive røggener. Kun 10,4 % følte sig således enten ofte eller meget ofte generet af tobaksrøg, når de færdedes på skolen, mens 36,6 % sjældent oplevede disse gener. Mere end halvdelen (53 %) følte sig aldrig generet. Noget kunne derfor tyde på, at efterskolerne overholdte

4 • Rygemiljøer

4

(34)

34

den del af lovgivningen der siger, at efterskoler skal sikre, at “unge og uddan- nelsessøgende kan undgå passiv rygning” (jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2001) (se tabel 9).

Tabel 9: Gener ved tobaksrøg

Hvor ofte føler du dig generet af tobaksrøg, når du færdes på skolen?

N %

Meget ofte 96 2,9

Ofte 247 7,5

Sjældent 1204 36,6

Aldrig 1745 53,0

Total 3292 100,0

I alt

3405

Rygesamvær mellem lærere og elever

I elevernes færden rundt på efterskolens område blev de i stedet eksponeret for en anden rygerelateret problematik: Rygning mellem lærere og elever. Det blev i kapitel 3 fortalt, at 55,2 % af de regelmæssige rygere røg sammen med lærerne. I alt 42,6 % af alle elever havde over skoleåret oplevet denne rygeinteraktion ofte eller meget ofte, mens de gik på skolen, mens 39,9 % sjældent oplevede det. I alt 17,5 % havde aldrig set det (se tabel 10).

(35)

3

Tabel 10: Oplever lærere ryge med eleverne

Hvor ofte har du oplevet lærere på efterskolen ryge,

mens de var sammen med eleverne?

N %

Meget ofte 425 15,6

Ofte 738 27,0

Sjældent 1091 39,9

Aldrig 477 17,5

Total 2731 100,0

I alt

2849

Skolens ansvar for elevers rygestart

Mere end halvdelen (56,8 %) af eleverne mente, at efterskolen følte et ansvar for, om eleverne startede med at ryge, mens de gik på skolen. Resten var enten i tvivl (21,7 %) eller ikke enige i udsagnet (21.4 %), hvilket efterlader et indtryk af en splittelse omkring spørgsmålet (se tabel 11).

Tabel 11: Holdning til skolens ansvarsfølelse for elevers rygestart

Efterskolen føler ansvar for, om elever starter med at ryge,

mens de går på skolen?

N %

Ja 1524 56,8

Nej 575 21,4

Ved ikke 583 21,7

Total 2682 100,0

I alt

2849

4

4 • Rygemiljøer

(36)

3

Rygning i hjemmet

Ser man på elevernes færden i rygemiljøer generelt, viste det sig, at eleverne ikke kun færdedes i rygende miljøer på efterskolen men også i deres private hjem. I alt 43 % af elevernes mødre og 41 % af fædrene var således rygere (se tabel 12).

Tabel 12: Forældres rygevaner

Ryger din…? N %

Mor 1460 42,9

Far 1402 41,2

Da mere end 40 % af eleverne kom fra et brudt familiemønster, hvor de ikke boede sammen med begge deres biologiske forældre, var det relevant at se på rygeforekomsten blandt alle voksne, som eleverne boede sammen med. På den måde var det muligt at få et mere præcist billede af, i hvilket omfang eleverne var eksponeret for voksen rygning i hjemmet. Ifølge eleverne boede 52,2 % med minimum én voksen, som var ryger⁵ (se tabel 13).

Tabel 13: Bor med minimum én voksen som ryger

Ryger én eller flere voksne i hjemmet? N %

Ja 1720 52,2

Nej 1575 47,8

Total 3295 100,0

I alt

3405

) Da flere af eleverne boede både hos mor og far, kan “hjem” være begge steder. Dermed øgedes risikoen for rygning i hjemmet automatisk, da den enkelte forældres nye partner var yderligere en potentiel “voksenryger”.

(37)

3

Bedste vens rygevaner

Der var dog ikke kun i hjemmet men også med vennerne, at efterskoleeleverne ofte færdedes blandt rygere. Hele 49 % af alle efterskoleelever meddelte, at deres bedste ven eller veninde var ryger. På den måde udgør rygning en meget naturlig del af mange efterskoleelevers sociale liv såvel på som udenfor efterskolen (se tabel 14).

Tabel 14: Bedste vens/venindes rygevaner

Ryger din bedste ven eller veninde? N %

Ja 1673 49.1

Nej 1732 50.9

I alt 3405 100

4

4 • Rygemiljøer

(38)

3

(39)

Skolernes sund-

hedsfremme i rela- tion til rygning

5

(40)

40

(41)

41

I kapitlet gennemgås resultaterne fra telefoninterviews om sundhedsfremme i relation til rygning med forstanderne på de 40 deltagende efterskoler. Formålet med interviewene var at afdække hypotesen om en stor mangfoldighed i rygepolitikker og holdninger til rygeforebyggelse i efterskolemiljøet. Desuden analyseres hvilke skoletyper, der optager flest rygere.

Fakta:

• Der var stor spredning i efterskolernes tilslutning til sundhedsfremme i relation til rygning

• De færreste skoler tilsluttede sig i høj grad idéen om sundhedsfremme i relation til rygning

• Rygerne rekrutteredes især til de efterskoler, som ikke prioriterede denne idé

Analyseramme

Som baggrund for samtalerne med forstanderne identificeredes to dimensioner, der i hovedtræk afspejlede graden af sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning. Det drejede sig om:

1. Rygepolitikdimensionen: Afdækkede skolens opstillede rammer for rygning både blandt ansatte og elever. Via fem temaer blev hver skole klassificeret som enten restriktiv eller ikke-restriktiv.

2. Holdningsdimensionen: Afdækkede skolernes holdninger til elevernes rygning, følelse af medansvar og strategier indenfor rygeforebyggelse. Via fem temaer blev hver skole klassificeret som enten positiv eller negativ overfor rygeforebyggelse på skolen.

For nærmere indsigt i dimensionerne og selve operationaliseringen af sundhedsfremmekategorierne se bilag 3.

Diffusionsteoriens fem kategorier

På baggrund af rygepolitik- og holdningsdimensionerne blev hver skole placeret i en sundhedsfremmekategori. Dette skete på basis af en analysemodel inspireret af kommunikationsteoretikeren Everett M. Rogers’ diffusionsteori om aktørers tilslutning til en ny idé - i dette tilfælde efterskolers tilslutning til sundhedsfremme i relation til rygning. I Rogers’ optik kategoriseres medlemmerne i et givent socialt system ud fra, om de sent eller tidligt har tilsluttet sig den nye idé (Rogers, 1995:261). I alt opstiller Rogers fem modtagergrupper:

5

• Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning

(42)

42

Opfinderne: Udstråler dristighed og interesse for nye ideer, der dog forudsætter væsentlige finansielle ressourcer til at dæmpe de mulige tab, da en fornyelse ikke nødvendigvis medfører økonomisk vinding. En opfinder må således være i stand til at håndtere den usikkerhed, som følger med, og acceptere den modgang, der kan komme, hvis en ny idé mislykkes. En opfinder nyder langt fra altid respekt fra andre medlemmer i det sociale system (han/hun er nærmest en slags outsi- der) men spiller en utrolig vigtig rolle som “gatekeeper” i forhold til at importere idéen og bryde grænser.

Frontløberne: Gruppen er langt mere integreret i det lokale, sociale system end opfinderne og har derfor en langt større gennemslagskraft i systemet end opfinderne. Potentielle frontløbere lytter til frontløberne, og da frontløberne ikke er langt foran i forhold til at importere “den nye idé”, agerer de som rollemodeller for mange af de medlemmer, som ”ligger lidt efter”. Frontløberne ved, at po- sitionen som respekteret og central aktør kræver velovervejede beslutninger, og strategien er derfor, at de indfører fornyelser ved at evaluere dem i samarbejde med deres eget netværk af medlemmer.

Medløberne: Disse tager typisk nye idéer til sig senere end frontløberne men stadig tidligere end gennemsnittet i det sociale system. Det er blot ikke dem, som går forrest, og de følger først med efter nøje overvejelser. Men eftersom de befinder sig midt imellem frontløberne og skeptikerne, er gruppen af medløbere vigtige i forsøget på at vinde generel opbakning til idéen.

Skeptikerne: Nye idéer bliver betragtet med en vis skepsis og forsigtighed i denne gruppe, og typisk vil de ikke indføre dem, før størstedelen i det sociale system har tilsluttet sig. Typisk vil knappe ressourcer betyde, at usikkerheden ved en ny idé skal være fejet bort, før skeptikerne tilslutter sig. I denne motiverende proces vil ligesindede spille en afgørende rolle.

Afviserne: Er altid de sidste, som i et socialt system tilslutter sig en ny idé. De er ikke særligt integrerede i det sociale system - nærmere isolerede - og deres præ- ference er fortiden (dvs. handlinger følger traditionen). De er mistænksomme overfor innovative forslag og aktører, som ønsker forandring. Modstand kan - fra afvisernes synspunkt - forekomme rationel, da ressourcerne er begrænsede, og de vil føle sig sikre på den nye idé, før de tilslutter sig. Det paradoksale er, at det oftest er afviserne, som har det største behov for at indføre den nye idé.

Med udgangspunkt i telefoninterviews med de 40 deltagende efterskoleforstandere gennemgås her en analyse af efterskolernes tilslutning til sundhedsfremme i relation til rygning. Der vil være tale om en generaliserende karakteristik af diffusionsteoriens kategorier ud fra samtalerne.

(43)

43

Opfinderne

“Vi har totalt rygeforbud også blandt lærerne pga. et klart pædagogisk ansvar” (forstander på opfinderskole). Opfindergruppen bestod af én skole. Eleverne var bogligt og socialt stærke elever, som brugte efterskolen som et videre springbræt til gym- nasiet. Efterskolen havde siden sin opstart i 2000 indført et totalt rygeforbud både for lærere og elever. Lærerne måtte gerne ryge privat, men elever optagedes ikke, hvis de i forvejen var rygere. Derfor var andelen af rygende elever ved skolestart da heller ikke særlig høj (13,3 %). For skolens elever gjaldt det, at rygning var hjemsendelsesgrundlag, også hvis det skete udenfor skoletiden - helt på linie med reglerne omkring indtagelse af rusmidler som hash og alkohol. Skolen anså denne restriktive linie som et vigtigt pædagogisk redskab i ambitionen om at sende et klart signal til elevgruppen om det usunde ved rygning. Holdningen til den øvrige efterskoleverden var, at de udklækkede alt for mange nye rygere, og at hver skole derfor burde tage mere ansvar. Forstanderen pointerede, at det var vigtigt ikke at give efter for pres fra elever, forældre, ansatte m.fl., men at det handlede om at stå fast i sin beslutning om totalt rygeforbud. Skolens forstander følte sig meget alene i forstanderkredse med denne linie og mente, at det krævede en del indkøring, før andre efterskoler kunne praktisere det samme.

Frontløberne

“Vi ønsker opstramninger frem imod et forbud og går gerne forrest” (forstander på front- løberskole). I alt seks efterskoler i undersøgelsen kunne kategoriseres som front- løbere. Elevgruppen bestod typisk af velfungerende unge uden markante sociale og faglige problemer. Skolerne ønskede rygeforbud, følte et ansvar for, om eleverne startede med at ryge, mens de gik på skolen, og så skolens ansatte som rollemodeller, også hvad angik rygning. Derfor måtte de ansatte heller ikke ryge sammen med eleverne - eller det forekom i hvert fald sjældent - og hvis eleverne skulle ryge, foregik det udenfor og kun med forældrenes tilladelse. Blev en elev taget i at ryge uden tilladelse, involveredes forældrene med det samme, så det ikke var et mellemværende mellem skolen og eleven men mellem forældrene og eleven. På flere skoler var en sådan regelbrydning hjemsendelsesgrundlag på linie med alkohol- og stofindtag. Typisk havde skolerne været igennem en længere op- stramningsproces af rygepolitikken og arbejdede på interviewtidspunktet frem imod at blive helt røgfri indenfor de næste par år. Dette begrundedes med en samfundsudvikling med mere fokus på røgfrie miljøer, men også med udskift- ning i personalet eller en klar uoverensstemmelser mellem ideologi og praksis.

Sidstnævnte gjaldt især på idrætsefterskoler, som var velrepræsenteret i gruppen af frontløbere, hvor “røg og idræt ikke rigtig hører sammen”, som en forstander udtrykte det. Der var blandt frontløberne et udbredt ønske om en lovhjemmel til at gribe mere håndfast ind og lave forandringer både i forhold til de ansattes og elevers rygning. Frontløberne ønskede derfor en lovgivning, der kunne gøre denne forandring nemmere at implementere. Samtidig var den generelle opfattelse, at en opstramning skulle sikre lige vilkår for alle efterskoler, så de som “opstram- mere” ikke blev straffet med et mindre elevgrundlag, da de frygtede, at rygende

5

(44)

44

eleverne ville søge ind på skoler med færre rygerestriktioner. Gennemsnitligt var andelen af regelmæssige rygere på frontløber-skolerne relativ lav (16,6 %).

Medløberne

“Vores stramme rygepolitik følger strømmen, uden vi ønsker at gå forrest” (forstander på medløberskole). Gruppen af medløbere talte i alt seks skoler med både velfungerende og knap så velfungerende elever. Karakteristisk for medløber-skolerne var, at de i vid udstrækning havde taget idéen om en restriktiv rygepolitik til sig og derfor - lig frontløberne - havde nogle regler, der begrænsede lærernes rygning med eleverne samt bevirkede, at al elev-rygning forgik udendørs, og at eleverne kun måtte ryge på skolens område med tilladelse hjemmefra. Lig frontløberne involveredes forældrene, hvis sidstnævnte regel blev brudt. Disse regler bundede ikke i klare holdninger til elevernes rygning men var mere en indstilling om at følge “den generelle udvikling”. Modsat frontløberne var medløberne ikke en- gageret i at begrænse elevernes rygning. De følte f.eks. ikke noget ansvar for, om eleverne startede med at ryge, mens de gik på skolen - det var ifølge dem forældrenes fulde ansvar. De var heller ikke positive overfor et totalrygeforbud på efterskoler og stillede sig mere negative overfor tanken om, at personalet var rollemodeller for eleverne og skulle handle derefter, også når det gjaldt rygning.

Den negative holdning til et rygeforbud skyldtes en manglende tro på, om det overhovedet hjalp, at de mest udsatte elever ville føle sig endnu mere pressede, end de var i forvejen, at der ville opstå konflikter med personalet, hvis forbudet også kom til at gælde deres rygning, og at der kunne opstå praktiske problemer f.eks. med kontrollen af eleverne. Til trods for denne modvilje mod lovmæssige opstramninger udtrykte medløberne, at de naturligvis ville følge lovgivningen, hvis den blev ændret, men de ville ikke gå forrest i denne udvikling. Rygefore- komsten blandt eleverne, der blev rekrutteret, var på niveau med frontløbernes (17,1 %).

Skeptikerne

“Vi ønsker opstramninger, men modpresset er for stort lige nu” (forstander på skeptiker- skole). Skeptikerne talte i alt otte efterskoler. Flere af skolerne optog primært bogligt og socialt svage elever og havde det til fælles, at de ønskede at sikre eleverne røgfrie rammer og formindske risikoen for, at flere begyndte at ryge. Skolerne manglede blot den nødvendige regelramme og rygepraksis til at sikre det. Ganske vist foregik al elev-rygning udendørs, men langt de færreste forbød lærerne at ryge sammen med eleverne – og hvis det var tilfældet, blev reglen ikke overholdt.

Flere af skolerne havde ingen regel om forældretilladelse og involverede ikke forældrene, hvis en elev røg på skolen. Men skeptikerne havde de bedste inten- tioner om at begrænse rygning blandt eleverne og følte derfor et ansvar, hvis en elev startede med at ryge, mens han eller hun gik på skolen. Skolerne ønskede da også et rygeforbud, hvis det rent praktisk kunne lade sig gøre og betragtede de ansatte som rollemodeller for eleverne, også i forhold til rygning. En af skolerne påpegede f.eks., at netop for skoler som dem med socialt svage elever var rol-

(45)

4

lemodelproblematikken aktuel, da ressourcesvage elever i vid udstrækning søgte opmærksomhed og bekræftelse hos de ansatte. Derfor var risikoen for negativ påvirkning ved at ryge med eleverne en problematik, som forstanderen mente, personalet virkelig burde tage alvorligt. Men for skeptikerne var det svært at sætte handling bag holdningerne pga. de ulemper, de mente fulgte med. Her pegede de især på kampe med lærerstaben, som mente, at elevgruppen havde det svært nok i forvejen og derfor ikke havde brug for flere restriktioner. Forstanderne selv så dog også problemer ved at skulle være “kontrollører” af et rygeforbud, der oven i købet kunne skabe elevflugt. En problematik der ikke mindst gjaldt gruppen af skeptikere med en relativ høj rygeforekomst blandt de rekrutterede elever (38,7

%).

De lette afvisere

“Der er strammet så rigeligt op, og eleverne kan selv administrere, om de vil ryge eller ej”

(forstander fra let afviserskole). Gruppen af afvisere var en heterogen gruppe og blev derfor underopdelt i to grupper: De lette afvisere og de tunge afvisere (jf.

Rogers anbefalinger s. 263). Fælles for begge grupper var, at ingen af skolerne opfyldte kravene for regel- og holdningsdimensionen. De lette afvisere, der talte i alt elleve skoler, var imidlertid den af de to grupper, som svarede positivt på flest spørgsmål. For næsten alle gjaldt det, at al elev-rygning foregik udendørs og kun med forældretilladelse. Blev dette forbud ikke overholdt, kontaktede man foræl- drene. Derimod var det de færreste lette afviserskoler, som havde klare regler om, at lærerne ikke måtte ryge med eleverne. Ligeledes var stort set alle skoler negative overfor et rygeforbud, de færreste følte et direkte ansvar, hvis en elev startede med at ryge på skolen, og kun ganske få betragtede de ansatte som rollemodeller for elevernes rygning. I den sammenhæng mente nogle forstandere, at rygning mellem lærere og elever var med til at styrke relationen imellem parterne og så derfor rygning som et plus i forsøget på at vinde elevernes fortrolighed. Grund- læggende mente flere skoler, at eleverne selv kunne træffe et reflekteret valg om de ville ryge. Så i stedet for regler, der begrænsede elevens råderum, handlede det i stedet om at kompetenceudvikle eleverne. I det hele taget var indførsel af nye rygeregler - ifølge de lette afvisere - udtryk for overformynderi: “Skal vi så også forbyde dem at drikke cola?”, som en forstander påpegede. Så når et rygeforbud blev afvist af de fleste, skal det ikke mindst ses i lyset af en generel holdning om, at forbud ikke hjælper. Et forbud ville være for svært at kontrollere, og man risi- kerede blot, at eleverne ville blive stødt væk. Desuden skulle skolerne gå på kom- promis med traditionen om skolernes medbestemmelse, ligesom en begrænsning af lærernes rygning ville skabe al for megen uro. Generelt mente de lette afvisere, at problemerne med en opstramning ville overskygge effekten, og desuden udgjorde rygning heller ikke skolernes pædagogiske ansvarsfelt. Det gjaldt mere om at kompetenceudvikle de unge til at træffe et fornuftigt valg mht. rygning.

Selv beskrev forstanderne på de lette afviserskoler deres elever som almindeligt fungerende unge med kun få undtagelser. I gennemsnit røg 28,2 % regelmæssigt, inden de startede på efterskole.

5

(46)

4

De hårde afvisere

“Der er så mange faldgruber ved forbud, at vi vil overveje civil ulydighed, hvis det vedtages”

(forstander fra hård afviserskole). Gruppen af de hårde afvisere talte i alt otte skoler. I forhold til de lette afvisere var der især forskelle i forhold til regel- og rygepraksisdimensionen. Ingen af dem havde således regler om forældretilladelse i forbindelse med rygning eller klare regler om, at lærerne ikke måtte ryge sammen med eleverne. Ligeledes var det især iblandt de hårde afvisere, man fandt efterskoler, hvor eleverne måtte ryge inden døre, f.eks. på værelserne eller i fæl- lesrum. Alle de hårde afvisere - undtagen en enkelt - var klart imod et rygeforbud, og langt fra alle følte et ansvar for elevernes rygning. Som hos medløberne og de lette afvisere var det bl.a. praktiske problemer med at kontrollere elevgruppen og en manglende tro på en effekt af et forbud, der blev brugt som modargumenter.

Ifølge de hårde afvisere ville der med et rygeforbud ikke længere være plads til rygere. Så hvis et forbud på et tidspunkt trådte i kraft, ville de hårde afvisere kun modvilligt følge den, og enkelte ville ty til civil ulydighed. For de hårde afvisere gjaldt det om at lade tingene forblive som de var, da det ifølge dem havde fungeret problemløst ind til nu. Elevgruppen bestod af både velfungerende og knap så velfungerende elever med en gennemsnitlig høj rygeforekomst (44.7 %). Dermed placerede de hårde afviserskoler sig som gruppen af efterskoler med den højeste rygeforekomst.

I tabel 15 ses en oversigt over fordelingen af skoler og elever i de seks sundhedsfremmekategorier.

Tabel 15: Fordeling af skoler og elever i de seks sundhedsfremmekategorier

Sundhedsfremmekategori Deltagende efterskoler Indskrevne elever

Antal Andel Antal Andel

Opfinderne 1 skole 3 % 80 2,3 %

Frontløberne 6 skoler 15 % 544 14,8 %

Medløberne 6 skoler 15 % 750 20,4 %

Skeptikerne 8 skoler 20 % 611 16,7 %

De lette afvisere 11 skoler 27 % 907 24,7 %

De hårde afvisere 8 skoler 20 % 776 21,1

I alt 40 skoler 100 % 3668 elever 100 %

Diffusionsmodel om sundhedsfremme på efterskoler

I figur 3 er de seks sundhedsfremmekategorier placeret i en diffusionsmodel bestående af i alt fire kvadranter, der hver repræsenterer en tilslutning til den nye idé om sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning. Af praktiske årsager er opfinderskolen placeret sammen med frontløberne og de lette afvisere sammen med de hårde afvisere. Den lodrette akse i figur 3 repræsenterer rygepolitik-

(47)

4

dimensionen (restriktiv eller ikke-restriktiv), mens den vandrette repræsenterer holdningen til rygeforebyggelse på skolen (positiv eller negativ) (se figur 3).

5

(48)

4

Figur 3: Diffusionsmodel om sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning

Sundhedsfremme og optagelse af rygere

Som tidligere omtalt pointerer Rogers, at de enheder, som har mest brug for hjælp, generelt også er de enheder, som senest indfører den nye idé. Dette fæno- men kalder han for “innovationsbehovets paradoks” (Rogers, 1995:275). Over- ført til nærværende undersøgelse vil det sige, at de fleste rygere blev rekrutteret til efterskoler med den laveste grad af sundhedsfremme. Mens de elever, som ikke røg, typisk startede på en efterskole med en højere grad af sundhedsfremme.

Hvis dette er tilfældet, vil der være tale om en paradoksal og uhensigtsmæssig me- kanisme i forbindelse med indskrivningen af elever på efterskoler, idet to potentielle risikofaktorer for rygestart (mange rygende elever og få rygerestriktioner) koncentreres på nogle skoler.

I figur 4 ses rygeforekomsten pr. skole inden starten på efterskole opdelt efter de seks sundhedsfremmekategorier. Hver søjle repræsenterer en sundhedsfremmekategori, mens hver markering i søjlerne repræsenterer rygeprævalensen på en efterskole (se figur 4).

Negativ overfor rygefore- byggelse

Positiv overfor rygefore-

byggelse MEDLØBERNE

Rygepolitik: + Holdninger: -

OPFINDERNE/

FRONTLØBERNE

Rygepolitik: + Holdninger: +

DE LETTE AFVISERE DE HÅRDE AFVISERE

Rygepolitik: - Holdninger: -

SKEPTIKERE

Rygepolitik: - Holdninger: + Ikke-restriktiv rygepolitik

Restriktiv rygepolitik

(49)

49

Figur 4: Rygeforekomst pr. skole fordelt efter sundhedsfremmekategori

0 10 20 30 40 50 60 70

Opf inderne Front løberne M edløberne Skept ikerne Let t e A f visere Hårde af visere

Som det fremgår af figur 4, var der ved indskrivningen af eleverne en stor spredning i andel rygere pr. efterskole. På den efterskole, der rekrutterede færrest rygere, optog man 6 %, mens efterskolen med flest rygere optog 60 %. Ser man alene på optagne rygere i hver sundhedsfremmekategori, “klumpede” andelen af rygere sig forskelligt alt efter sundhedsfremmekategori. For at få et mere præcist billede af grupperingen af andel rygere på skolerne i hver sundhedsfremmekategori beregnes 25-75 % fraktilerne. Dvs. andel rygere på 25-75 % af skolerne i hver sundhedsfremmekategori. Eftersom opfinderne kun talte én skole, blev den slået sammen med frontløberne (se tabel 16).

Tabel 16: Typisk rygeforekomst i sundhedsfremmekategorierne

Sundhedsfremmekategorier Andel rygere på 25-75 % af efterskolerne

Opfinderne/Frontløberne 11,5-23,5 %

Medløberne 14,8-19,8 %

Skeptikerne 28,5-51 %

De lette afvisere 21-30 %

De hårde afvisere 36,5-56,3 %