5
40
41
I kapitlet gennemgås resultaterne fra telefoninterviews om sundhedsfremme i relation til rygning med forstanderne på de 40 deltagende efterskoler. Formålet med interviewene var at afdække hypotesen om en stor mangfoldighed i rygepo-litikker og holdninger til rygeforebyggelse i efterskolemiljøet. Desuden analyseres hvilke skoletyper, der optager flest rygere.
Fakta:
• Der var stor spredning i efterskolernes tilslutning til sundhedsfremme i relation til rygning
• De færreste skoler tilsluttede sig i høj grad idéen om sundhedsfremme i relation til rygning
• Rygerne rekrutteredes især til de efterskoler, som ikke prioriterede denne idé
Analyseramme
Som baggrund for samtalerne med forstanderne identificeredes to dimensioner, der i hovedtræk afspejlede graden af sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning. Det drejede sig om:
1. Rygepolitikdimensionen: Afdækkede skolens opstillede rammer for rygning både blandt ansatte og elever. Via fem temaer blev hver skole klassificeret som enten restriktiv eller ikke-restriktiv.
2. Holdningsdimensionen: Afdækkede skolernes holdninger til elevernes rygning, følelse af medansvar og strategier indenfor rygeforebyggelse. Via fem temaer blev hver skole klassificeret som enten positiv eller negativ overfor rygeforebyg-gelse på skolen.
For nærmere indsigt i dimensionerne og selve operationaliseringen af sundheds-fremmekategorierne se bilag 3.
Diffusionsteoriens fem kategorier
På baggrund af rygepolitik- og holdningsdimensionerne blev hver skole placeret i en sundhedsfremmekategori. Dette skete på basis af en analysemodel inspireret af kommunikationsteoretikeren Everett M. Rogers’ diffusionsteori om aktørers tilslutning til en ny idé - i dette tilfælde efterskolers tilslutning til sundhedsfrem-me i relation til rygning. I Rogers’ optik kategoriseres sundhedsfrem-medlemsundhedsfrem-merne i et givent socialt system ud fra, om de sent eller tidligt har tilsluttet sig den nye idé (Rogers, 1995:261). I alt opstiller Rogers fem modtagergrupper:
5
• Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning
42
Opfinderne: Udstråler dristighed og interesse for nye ideer, der dog forudsætter væsentlige finansielle ressourcer til at dæmpe de mulige tab, da en fornyelse ikke nødvendigvis medfører økonomisk vinding. En opfinder må således være i stand til at håndtere den usikkerhed, som følger med, og acceptere den modgang, der kan komme, hvis en ny idé mislykkes. En opfinder nyder langt fra altid respekt fra andre medlemmer i det sociale system (han/hun er nærmest en slags outsi-der) men spiller en utrolig vigtig rolle som “gatekeeper” i forhold til at importere idéen og bryde grænser.
Frontløberne: Gruppen er langt mere integreret i det lokale, sociale system end opfinderne og har derfor en langt større gennemslagskraft i systemet end opfin-derne. Potentielle frontløbere lytter til frontløberne, og da frontløberne ikke er langt foran i forhold til at importere “den nye idé”, agerer de som rollemodeller for mange af de medlemmer, som ”ligger lidt efter”. Frontløberne ved, at po-sitionen som respekteret og central aktør kræver velovervejede beslutninger, og strategien er derfor, at de indfører fornyelser ved at evaluere dem i samarbejde med deres eget netværk af medlemmer.
Medløberne: Disse tager typisk nye idéer til sig senere end frontløberne men stadig tidligere end gennemsnittet i det sociale system. Det er blot ikke dem, som går forrest, og de følger først med efter nøje overvejelser. Men eftersom de befinder sig midt imellem frontløberne og skeptikerne, er gruppen af medløbere vigtige i forsøget på at vinde generel opbakning til idéen.
Skeptikerne: Nye idéer bliver betragtet med en vis skepsis og forsigtighed i denne gruppe, og typisk vil de ikke indføre dem, før størstedelen i det sociale system har tilsluttet sig. Typisk vil knappe ressourcer betyde, at usikkerheden ved en ny idé skal være fejet bort, før skeptikerne tilslutter sig. I denne motiverende proces vil ligesindede spille en afgørende rolle.
Afviserne: Er altid de sidste, som i et socialt system tilslutter sig en ny idé. De er ikke særligt integrerede i det sociale system - nærmere isolerede - og deres præ-ference er fortiden (dvs. handlinger følger traditionen). De er mistænksomme overfor innovative forslag og aktører, som ønsker forandring. Modstand kan - fra afvisernes synspunkt - forekomme rationel, da ressourcerne er begrænsede, og de vil føle sig sikre på den nye idé, før de tilslutter sig. Det paradoksale er, at det oftest er afviserne, som har det største behov for at indføre den nye idé.
Med udgangspunkt i telefoninterviews med de 40 deltagende efterskoleforstan-dere gennemgås her en analyse af efterskolernes tilslutning til sundhedsfremme i relation til rygning. Der vil være tale om en generaliserende karakteristik af dif-fusionsteoriens kategorier ud fra samtalerne.
43
Opfinderne
“Vi har totalt rygeforbud også blandt lærerne pga. et klart pædagogisk ansvar” (forstander på opfinderskole). Opfindergruppen bestod af én skole. Eleverne var bogligt og socialt stærke elever, som brugte efterskolen som et videre springbræt til gym-nasiet. Efterskolen havde siden sin opstart i 2000 indført et totalt rygeforbud både for lærere og elever. Lærerne måtte gerne ryge privat, men elever optagedes ikke, hvis de i forvejen var rygere. Derfor var andelen af rygende elever ved skolestart da heller ikke særlig høj (13,3 %). For skolens elever gjaldt det, at ryg-ning var hjemsendelsesgrundlag, også hvis det skete udenfor skoletiden - helt på linie med reglerne omkring indtagelse af rusmidler som hash og alkohol. Skolen anså denne restriktive linie som et vigtigt pædagogisk redskab i ambitionen om at sende et klart signal til elevgruppen om det usunde ved rygning. Holdningen til den øvrige efterskoleverden var, at de udklækkede alt for mange nye rygere, og at hver skole derfor burde tage mere ansvar. Forstanderen pointerede, at det var vigtigt ikke at give efter for pres fra elever, forældre, ansatte m.fl., men at det handlede om at stå fast i sin beslutning om totalt rygeforbud. Skolens forstander følte sig meget alene i forstanderkredse med denne linie og mente, at det krævede en del indkøring, før andre efterskoler kunne praktisere det samme.
Frontløberne
“Vi ønsker opstramninger frem imod et forbud og går gerne forrest” (forstander på løberskole). I alt seks efterskoler i undersøgelsen kunne kategoriseres som front-løbere. Elevgruppen bestod typisk af velfungerende unge uden markante sociale og faglige problemer. Skolerne ønskede rygeforbud, følte et ansvar for, om ele-verne startede med at ryge, mens de gik på skolen, og så skolens ansatte som rollemodeller, også hvad angik rygning. Derfor måtte de ansatte heller ikke ryge sammen med eleverne - eller det forekom i hvert fald sjældent - og hvis eleverne skulle ryge, foregik det udenfor og kun med forældrenes tilladelse. Blev en elev taget i at ryge uden tilladelse, involveredes forældrene med det samme, så det ikke var et mellemværende mellem skolen og eleven men mellem forældrene og eleven. På flere skoler var en sådan regelbrydning hjemsendelsesgrundlag på linie med alkohol- og stofindtag. Typisk havde skolerne været igennem en længere op-stramningsproces af rygepolitikken og arbejdede på interviewtidspunktet frem imod at blive helt røgfri indenfor de næste par år. Dette begrundedes med en samfundsudvikling med mere fokus på røgfrie miljøer, men også med udskift-ning i personalet eller en klar uoverensstemmelser mellem ideologi og praksis.
Sidstnævnte gjaldt især på idrætsefterskoler, som var velrepræsenteret i gruppen af frontløbere, hvor “røg og idræt ikke rigtig hører sammen”, som en forstander udtrykte det. Der var blandt frontløberne et udbredt ønske om en lovhjemmel til at gribe mere håndfast ind og lave forandringer både i forhold til de ansattes og elevers rygning. Frontløberne ønskede derfor en lovgivning, der kunne gøre den-ne forandring den-nemmere at implementere. Samtidig var den geden-nerelle opfattelse, at en opstramning skulle sikre lige vilkår for alle efterskoler, så de som “opstram-mere” ikke blev straffet med et mindre elevgrundlag, da de frygtede, at rygende
5
• Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning
44
eleverne ville søge ind på skoler med færre rygerestriktioner. Gennemsnitligt var andelen af regelmæssige rygere på frontløber-skolerne relativ lav (16,6 %).
Medløberne
“Vores stramme rygepolitik følger strømmen, uden vi ønsker at gå forrest” (forstander på medløberskole). Gruppen af medløbere talte i alt seks skoler med både velfun-gerende og knap så velfunvelfun-gerende elever. Karakteristisk for medløber-skolerne var, at de i vid udstrækning havde taget idéen om en restriktiv rygepolitik til sig og derfor - lig frontløberne - havde nogle regler, der begrænsede lærernes rygning med eleverne samt bevirkede, at al elev-rygning forgik udendørs, og at eleverne kun måtte ryge på skolens område med tilladelse hjemmefra. Lig frontløberne involveredes forældrene, hvis sidstnævnte regel blev brudt. Disse regler bundede ikke i klare holdninger til elevernes rygning men var mere en indstilling om at følge “den generelle udvikling”. Modsat frontløberne var medløberne ikke en-gageret i at begrænse elevernes rygning. De følte f.eks. ikke noget ansvar for, om eleverne startede med at ryge, mens de gik på skolen - det var ifølge dem forældrenes fulde ansvar. De var heller ikke positive overfor et totalrygeforbud på efterskoler og stillede sig mere negative overfor tanken om, at personalet var rollemodeller for eleverne og skulle handle derefter, også når det gjaldt rygning.
Den negative holdning til et rygeforbud skyldtes en manglende tro på, om det overhovedet hjalp, at de mest udsatte elever ville føle sig endnu mere pressede, end de var i forvejen, at der ville opstå konflikter med personalet, hvis forbudet også kom til at gælde deres rygning, og at der kunne opstå praktiske problemer f.eks. med kontrollen af eleverne. Til trods for denne modvilje mod lovmæssige opstramninger udtrykte medløberne, at de naturligvis ville følge lovgivningen, hvis den blev ændret, men de ville ikke gå forrest i denne udvikling. Rygefore-komsten blandt eleverne, der blev rekrutteret, var på niveau med frontløbernes (17,1 %).
Skeptikerne
“Vi ønsker opstramninger, men modpresset er for stort lige nu” (forstander på skeptiker-skole). Skeptikerne talte i alt otte efterskoler. Flere af skolerne optog primært bogligt og socialt svage elever og havde det til fælles, at de ønskede at sikre elever-ne røgfrie rammer og formindske risikoen for, at flere begyndte at ryge. Skolerelever-ne manglede blot den nødvendige regelramme og rygepraksis til at sikre det. Ganske vist foregik al elev-rygning udendørs, men langt de færreste forbød lærerne at ryge sammen med eleverne – og hvis det var tilfældet, blev reglen ikke overholdt.
Flere af skolerne havde ingen regel om forældretilladelse og involverede ikke forældrene, hvis en elev røg på skolen. Men skeptikerne havde de bedste inten-tioner om at begrænse rygning blandt eleverne og følte derfor et ansvar, hvis en elev startede med at ryge, mens han eller hun gik på skolen. Skolerne ønskede da også et rygeforbud, hvis det rent praktisk kunne lade sig gøre og betragtede de ansatte som rollemodeller for eleverne, også i forhold til rygning. En af skolerne påpegede f.eks., at netop for skoler som dem med socialt svage elever var
rol-4
lemodelproblematikken aktuel, da ressourcesvage elever i vid udstrækning søgte opmærksomhed og bekræftelse hos de ansatte. Derfor var risikoen for negativ påvirkning ved at ryge med eleverne en problematik, som forstanderen mente, personalet virkelig burde tage alvorligt. Men for skeptikerne var det svært at sætte handling bag holdningerne pga. de ulemper, de mente fulgte med. Her pegede de især på kampe med lærerstaben, som mente, at elevgruppen havde det svært nok i forvejen og derfor ikke havde brug for flere restriktioner. Forstanderne selv så dog også problemer ved at skulle være “kontrollører” af et rygeforbud, der oven i købet kunne skabe elevflugt. En problematik der ikke mindst gjaldt gruppen af skeptikere med en relativ høj rygeforekomst blandt de rekrutterede elever (38,7
%).
De lette afvisere
“Der er strammet så rigeligt op, og eleverne kan selv administrere, om de vil ryge eller ej”
(forstander fra let afviserskole). Gruppen af afvisere var en heterogen gruppe og blev derfor underopdelt i to grupper: De lette afvisere og de tunge afvisere (jf.
Rogers anbefalinger s. 263). Fælles for begge grupper var, at ingen af skolerne opfyldte kravene for regel- og holdningsdimensionen. De lette afvisere, der talte i alt elleve skoler, var imidlertid den af de to grupper, som svarede positivt på flest spørgsmål. For næsten alle gjaldt det, at al elev-rygning foregik udendørs og kun med forældretilladelse. Blev dette forbud ikke overholdt, kontaktede man foræl-drene. Derimod var det de færreste lette afviserskoler, som havde klare regler om, at lærerne ikke måtte ryge med eleverne. Ligeledes var stort set alle skoler negati-ve onegati-verfor et rygeforbud, de færreste følte et direkte ansvar, hvis en elev startede med at ryge på skolen, og kun ganske få betragtede de ansatte som rollemodeller for elevernes rygning. I den sammenhæng mente nogle forstandere, at rygning mellem lærere og elever var med til at styrke relationen imellem parterne og så derfor rygning som et plus i forsøget på at vinde elevernes fortrolighed. Grund-læggende mente flere skoler, at eleverne selv kunne træffe et reflekteret valg om de ville ryge. Så i stedet for regler, der begrænsede elevens råderum, handlede det i stedet om at kompetenceudvikle eleverne. I det hele taget var indførsel af nye rygeregler - ifølge de lette afvisere - udtryk for overformynderi: “Skal vi så også forbyde dem at drikke cola?”, som en forstander påpegede. Så når et rygeforbud blev afvist af de fleste, skal det ikke mindst ses i lyset af en generel holdning om, at forbud ikke hjælper. Et forbud ville være for svært at kontrollere, og man risi-kerede blot, at eleverne ville blive stødt væk. Desuden skulle skolerne gå på kom-promis med traditionen om skolernes medbestemmelse, ligesom en begrænsning af lærernes rygning ville skabe al for megen uro. Generelt mente de lette afvisere, at problemerne med en opstramning ville overskygge effekten, og desuden ud-gjorde rygning heller ikke skolernes pædagogiske ansvarsfelt. Det gjaldt mere om at kompetenceudvikle de unge til at træffe et fornuftigt valg mht. rygning.
Selv beskrev forstanderne på de lette afviserskoler deres elever som almindeligt fungerende unge med kun få undtagelser. I gennemsnit røg 28,2 % regelmæssigt, inden de startede på efterskole.
5
• Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning
4
De hårde afvisere
“Der er så mange faldgruber ved forbud, at vi vil overveje civil ulydighed, hvis det vedtages”
(forstander fra hård afviserskole). Gruppen af de hårde afvisere talte i alt otte skoler. I forhold til de lette afvisere var der især forskelle i forhold til regel- og rygepraksisdimensionen. Ingen af dem havde således regler om forældretilladelse i forbindelse med rygning eller klare regler om, at lærerne ikke måtte ryge sam-men med eleverne. Ligeledes var det især iblandt de hårde afvisere, man fandt efterskoler, hvor eleverne måtte ryge inden døre, f.eks. på værelserne eller i fæl-lesrum. Alle de hårde afvisere - undtagen en enkelt - var klart imod et rygeforbud, og langt fra alle følte et ansvar for elevernes rygning. Som hos medløberne og de lette afvisere var det bl.a. praktiske problemer med at kontrollere elevgruppen og en manglende tro på en effekt af et forbud, der blev brugt som modargumenter.
Ifølge de hårde afvisere ville der med et rygeforbud ikke længere være plads til rygere. Så hvis et forbud på et tidspunkt trådte i kraft, ville de hårde afvisere kun modvilligt følge den, og enkelte ville ty til civil ulydighed. For de hårde afvisere gjaldt det om at lade tingene forblive som de var, da det ifølge dem havde funge-ret problemløst ind til nu. Elevgruppen bestod af både velfungerende og knap så velfungerende elever med en gennemsnitlig høj rygeforekomst (44.7 %). Dermed placerede de hårde afviserskoler sig som gruppen af efterskoler med den højeste rygeforekomst.
I tabel 15 ses en oversigt over fordelingen af skoler og elever i de seks sundheds-fremmekategorier.
Tabel 15: Fordeling af skoler og elever i de seks sundhedsfremmekategorier
Sundhedsfremmekategori Deltagende efterskoler Indskrevne elever
Antal Andel Antal Andel
Opfinderne 1 skole 3 % 80 2,3 %
Frontløberne 6 skoler 15 % 544 14,8 %
Medløberne 6 skoler 15 % 750 20,4 %
Skeptikerne 8 skoler 20 % 611 16,7 %
De lette afvisere 11 skoler 27 % 907 24,7 %
De hårde afvisere 8 skoler 20 % 776 21,1
I alt 40 skoler 100 % 3668 elever 100 %
Diffusionsmodel om sundhedsfremme på efterskoler
I figur 3 er de seks sundhedsfremmekategorier placeret i en diffusionsmodel bestående af i alt fire kvadranter, der hver repræsenterer en tilslutning til den nye idé om sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning. Af praktiske årsager er opfinderskolen placeret sammen med frontløberne og de lette afvisere sam-men med de hårde afvisere. Den lodrette akse i figur 3 repræsenterer
rygepolitik-4
dimensionen (restriktiv eller ikke-restriktiv), mens den vandrette repræsenterer holdningen til rygeforebyggelse på skolen (positiv eller negativ) (se figur 3).
5
• Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning
4
Figur 3: Diffusionsmodel om sundhedsfremme på efterskoler i relation til ryg-ning
Sundhedsfremme og optagelse af rygere
Som tidligere omtalt pointerer Rogers, at de enheder, som har mest brug for hjælp, generelt også er de enheder, som senest indfører den nye idé. Dette fæno-men kalder han for “innovationsbehovets paradoks” (Rogers, 1995:275). Over-ført til nærværende undersøgelse vil det sige, at de fleste rygere blev rekrutteret til efterskoler med den laveste grad af sundhedsfremme. Mens de elever, som ikke røg, typisk startede på en efterskole med en højere grad af sundhedsfremme.
Hvis dette er tilfældet, vil der være tale om en paradoksal og uhensigtsmæssig me-kanisme i forbindelse med indskrivningen af elever på efterskoler, idet to poten-tielle risikofaktorer for rygestart (mange rygende elever og få rygerestriktioner) koncentreres på nogle skoler.
I figur 4 ses rygeforekomsten pr. skole inden starten på efterskole opdelt efter de seks sundhedsfremmekategorier. Hver søjle repræsenterer en sundhedsfrem-mekategori, mens hver markering i søjlerne repræsenterer rygeprævalensen på en efterskole (se figur 4).
49
Figur 4: Rygeforekomst pr. skole fordelt efter sundhedsfremmekategori
0
Opf inderne Front løberne M edløberne Skept ikerne Let t e A f visere Hårde af visere
Som det fremgår af figur 4, var der ved indskrivningen af eleverne en stor spred-ning i andel rygere pr. efterskole. På den efterskole, der rekrutterede færrest ry-gere, optog man 6 %, mens efterskolen med flest rygere optog 60 %. Ser man alene på optagne rygere i hver sundhedsfremmekategori, “klumpede” andelen af rygere sig forskelligt alt efter sundhedsfremmekategori. For at få et mere præcist billede af grupperingen af andel rygere på skolerne i hver sundhedsfremmeka-tegori beregnes 25-75 % fraktilerne. Dvs. andel rygere på 25-75 % af skolerne i hver sundhedsfremmekategori. Eftersom opfinderne kun talte én skole, blev den slået sammen med frontløberne (se tabel 16).
Tabel 16: Typisk rygeforekomst i sundhedsfremmekategorierne
Sundhedsfremmekategorier Andel rygere på 25-75 % af efterskolerne
Opfinderne/Frontløberne 11,5-23,5 %
Medløberne 14,8-19,8 %
Skeptikerne 28,5-51 %
De lette afvisere 21-30 %
De hårde afvisere 36,5-56,3 %
5
• Skolernes sundhedsfremme i relation til rygning
0
Beregningen viste, at 25-75 % af opfinder/frontløber-skolerne havde 11,5-23,5
% rygere, medløberne 14,8-19,8 %, skeptikerne 28,5-51 %, de lette afvisere 21-30
% og de hårde afvisere 36,5-56,3 %. Der ses altså en næsten ligefrem proportio-nel niveaustigning i andel optagne rygere mellem sundhedsfremmekategorierne gående fra opfinderskolen/frontløberne til de hårde afvisere.
Tendensen til, at efterskoler placeret i de dårligste sundhedsfremmekate-gorier optog flest rygere, ses også i tabel 17, hvor der er udregnet odds ratio for optagelse af rygere i kategorierne opfinderne, frontløberne, medløberne, skepti-kerne, de lette afvisere og de hårde afvisere (se tabel 17):
Tabel 17: Optagelse af rygere på efterskoler
OR (95 % CI) P Andel rygere
Sundhedsfremmekategorier p=<.00001
Opfinderne 1 13,3 %
Frontløberne 1,29 (0,64-2,62) 16,6 %
Medløberne 1,34 (0,67-2,68) 17,1 %
Skeptikerne 4,11 (2,06-8,17) 38,7 %
De lette afvisere 2,55 (1,29-5,04) 28,2 %
De hårde afvisere 5,25 (2,65-10,38) 44,7 %
Som det fremgår i tabel 17, ses en klar sammenhæng mellem efterskolernes grad af sundhedsfremme i relation til rygning og andel optagne rygere. Opfindersko-len, frontløberne og medløberne lå på samme, lave niveau, uden der ses signifi-kante forskelle mellem de tre, og er altså klart de tre sundhedsfremmekategorier med mindst sandsynlighed for at optage rygere (OR 1-1,34). Dernæst sker et markant spring op til de tre næste sundhedsfremmekategorier: Skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere. For alle tre kategorier er der omkring dobbelt og femdobbelt så høj sandsynlighed for at optage rygere som for opfinder, front-løber og medfront-løber-skolerne. Dvs. en klar statistisk sammenhæng mellem dårlig sundhedsfremme i relation til rygning og optagelse af rygere. Vel og mærke hvis graden af sundhedsfremme måles i forhold til, om skolerne har en restriktiv eller
Som det fremgår i tabel 17, ses en klar sammenhæng mellem efterskolernes grad af sundhedsfremme i relation til rygning og andel optagne rygere. Opfindersko-len, frontløberne og medløberne lå på samme, lave niveau, uden der ses signifi-kante forskelle mellem de tre, og er altså klart de tre sundhedsfremmekategorier med mindst sandsynlighed for at optage rygere (OR 1-1,34). Dernæst sker et markant spring op til de tre næste sundhedsfremmekategorier: Skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere. For alle tre kategorier er der omkring dobbelt og femdobbelt så høj sandsynlighed for at optage rygere som for opfinder, front-løber og medfront-løber-skolerne. Dvs. en klar statistisk sammenhæng mellem dårlig sundhedsfremme i relation til rygning og optagelse af rygere. Vel og mærke hvis graden af sundhedsfremme måles i forhold til, om skolerne har en restriktiv eller