Undersøgelsesforløbet Baseline-undersøgelsen

Bilag 1: Undersøgelsesforløbet Baseline-undersøgelsen

I undersøgelsen af elevernes rygevaner blev der udviklet et baseline-spørgeskema med i alt 23 spørgsmål, der blev uddelt i starten af skoleåret 2004/2005 (august/

september) til samtlige efterskoler i Nordjyllands Amt (26 skoler) og Storstrøms Amt (17 skoler). Ud af disse i alt 43 efterskoler blev to sorteret fra, da de havde svært handicappede børn og derfor svært ved at udfylde skemaerne. I hvert amt var en konsulent ansvarlig for kontakter til samtlige skoler mht. at lave aftaler om deltagelse i undersøgelsen, besøge skolerne for udfyldelse af elevernes spørge-skemaer, forklare om undersøgelsens formål til både personale og elever samt indsamle skemaer, når de var udfyldt. På den måde blev det sikret, at udfyldelse og indsamling af skemaer var sat i system, så risikoen for frafald var minimeret mest muligt, og at eleverne undervejs kunne spørge, hvis der opstod problemer i selve udfyldelsen. Ud af 3.736 indskrevne elever returnerede i alt 3.405 elever baseline-spørgeskemaet, dvs. en svarprocent på i alt 91.1 % (se figur 1).

Followup-undersøgelsen

Som opfølgning på baseline-spørgeskemaet blev et follow-up-spørgeskema med i alt 21 spørgsmål delt ud på samtlige efterskoler mod slutningen af skoleåret (april/maj). Endnu en skole faldt hér fra pga. for lav elevdeltagelse, således at undersøgelsen nu talte i alt 40 efterskoler. Det blev derfor data fra disse 40 efter-skoler, som indgik i den endelige forløbsanalyse. Som i baseline-undersøgelsen blev follow-up-undersøgelsen udført med hjælp fra amtskonsulenter, som ud-delte og indsamlede spørgeskemaer på samtlige skoler. I alt 2.849 elever returne-rede follow-up-spørgeskemaet, hvilket gav en svarprocent på i alt 77,7 % for de indskrevne elever på undersøgelsens 40 efterskoler (se figur 1).

Bilag

Figur 1: Forløbsdiagram over undersøgelsen

Antal efterskoler i deltager-amterne 43 efterskoler

Deltagere i baseline-undersøgelsen

41 efterskoler 3736 indskrevne skoler

Besvarelser i baseline-undersøgelsen

3405 elever (91,1 %)

Deltagere i follow-up-undersøgelsen

40 efterskoler 3668 indskrevne skoler

Besvarelser i follow-up-undersøgelsen

2849 elever (77,7 %)

Besvarelser i forløbs-undersøgelsen 2202 elever

(60 %)

9

Oparbejdning af forløbsgruppen

Som det fremgår af figur 1, oparbejdedes i sidste fase af undersøgelsen en for-løbsgruppe. Denne indbefattede elever, som alle havde udfyldt både baseline- og follow-up-spørgeskemaet og benyttet en korrekt ID-kode. På den måde kunne undersøgelsen registrere alle sammenhængende svar fra baseline- til follow-up-undersøgelsen og koble dem på personniveau. Eftersom det ikke var muligt at anvende elevernes CPR-numre, fordi det krævede forældrenes tilladelse, blev det i stedet besluttet at anvende fødselsdato og de to første bogstaver i elevens for-navn som ID-kode. I alt 2.202 elever udfyldte begge spørgeskemaer med kor-rekte ID-koder og udgjorde dermed forløbsgruppen. Dette svarede til 60 % af alle indskrevne elever på de 40 deltagende skoler. Frafaldet i oprettelsen af forløbsgruppen skyldtes ikke mindst ugyldige ID-koder hos mange elever, som umuliggjorde en matchning af skemaerne. For nærmere indsigt i forløbs-under-søgelsens frafald se bilag 2.

Telefoninterviews

Til afdækning af skolernes sundhedsfremme i relation til rygning blev der foreta-get telefoninterviews med forstanderne fra baseline-undersøgelsens 41 eftersko-ler. Interviewerne ringede i skoletiden og aftalte et tidspunkt for interviews, og det lykkedes at interviewe alle efterskoleforstandere på nær en, som til gengæld godkendte svarene fra en sundhedsansat på skolen. Interviewene varede typisk 30-45 minutter og blev gennemført i perioden januar-marts 2005. De fleste for-standere var positive over for undersøgelsen og stillede velvilligt op, mens nogle enkelte udtrykte sig meget kortfattet og negativt om undersøgelsen. Dette gjaldt typisk forstandere på efterskoler med en lav grad af sundhedsfremme i relation til rygning.

Interviewet tog udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide, der spurgte ind til to dimensioner: 1) Skolens rygepolitik og 2) skolens holdninger til rygeforebyggelse. Hver skole blev på den baggrund klassificeret ud fra Rogers diffusionsteori i seks kategorier: Opfinderne, frontløberne, medløberne, skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere (se kapitel 5). Herved kunne skolernes rygepolitikker og holdninger til elevernes rygning indgå som mulige forklaringer (uafhængig variabel) for, hvad der havde betydning for elevers rygestart.

Bilag

90

Bilag 2: Frafaldsanalyse

Som det fremgik af bilag 1 var det muligt at sammenkoble baseline- og follow-up-spørgeskemaerne for 60 % af de indskrevne elever. Det var denne gruppe elever, der udgjorde undersøgelsens forløbsgruppe. Betydeligt flere udfyldte mindst ét spørgeskema, men faldt fra til forløbsundersøgelsen. Det vil i den sam-menhæng være relevant at undersøge, om forløbsgruppen er repræsentativ for hele elevgruppen for at få en mere præcis pejling af årsager og konsekvenser for undersøgelsens frafald. Dette gøres ved at sammenligne den elevgruppe, som kun besvarede baseline-undersøgelsen med de elever, som besvarede begge spør-geskemaer (forløbsgruppen).

Årsager til frafaldet

Alle spørgeskemaer blev uddelt og indsamlet ved personlige besøg på samtlige 40 efterskoler (jf. bilag 1). Denne fremgangsmåde blev valgt for at få en ens ind-samlingsprocedure skolerne imellem og sikre en så høj svarprocent som muligt.

Andelen af elever, for hvem det var muligt at sammenkoble begge spørgeske-maer, var ikke så høj (60 %). En del skyldtes, elever som kun besvarede ét af de to spørgeskemaer pga. fravær el.lign., mens den hyppigste årsag til frafald kan tilskrives ugyldige ID-koder. En sammenkobling af baseline- og follow-up-ske-maerne krævede, at eleverne i begge spørgeskemaer var i stand til at udfylde en korrekt ID-kode ud fra de forskrifter, der stod beskrevet i skemaet (fødselsdato og første to bogstaver i fornavnet). Dette viste sig at være svært, især på de efter-skoler med ordblinde og socialt dårligt fungerende elever.

Sammenlignes forløbsgruppen med frafaldsgruppen (jf. tabel 1) skete det mest iøjnefaldende frafald blandt de elever, som var rygere. I alt 43 % i fra-faldsgruppen var rygere, mens det samme kun gjaldt for 25,1 % i forløbsgrup-pen. Dertil kom, at frafaldseleverne oftere var drenge, blandt de yngste elever på efterskolerne (14-15 år), havde en mor og en far, som var ryger, gik på en efterskole uden en restriktiv rygepolitik og mange som røg, troede ikke i særlig høj grad på egen evne til at kunne sige nej til cigaretter (lav self-efficacy) og så flere fordele end ulemper ved rygning (lav beslutningsbalance). Dermed peger frafaldsanalysen på, at det hyppigere var rygere, som i løbet af skoleåret faldt fra.

Ligesom overrepræsentationen af risikofaktorer for rygestart i frafaldsgruppen sandsynliggør, at mange af de frafaldene elever var de elever, som senere blev rygere (jf. tabel 1).

91

Tabel 1: Oversigt over forløbsgruppen og frafaldsgruppen

Variable Forløbsgruppen

* Ikke alle elever i gruppen svarede på dette spørgsmål

Bilag

92

Konsekvenser af frafaldet

Frafaldsgruppen adskilte sig på så essentielle variable som elevernes rygevaner og risikofaktorer for rygestart. Derfor er der grund til at tage forbehold for flere af undersøgelsens fund. Hér tænkes især på elevernes rygevaneudvikling med f.eks. 23,1 % rygere før skolestart og 25,1 % kort efter skolestart. Disse rygefore-komster lå væsentligt lavere end i baseline-undersøgelsen, der i sit spørgeskema havde 28,9 % rygere før skolestart og 31,4 % efter skolestart. Karakteristisk for baseline-skemaets målinger var, at de blev målt i samme skema og dermed uden problemer kunne sammenkobles med en høj svarprocent til følge (91,1 %). Dette skal ses i forhold til eleverne i forløbs-undersøgelsen, de elever som skulle koble begge spørgeskemaer, og som derfor fik en væsentligt lavere svarprocent (60

%). Dermed blev rygeforekomsterne i forløbs-undersøgelsen mere upræcise end dem i baseline-undersøgelsen. Med frafaldsgruppens overrepræsentation af ry-gere (43 %) samt mange elever i risikogruppen for rygestart medførte forløbs-undersøgelsen en bias, som gør det svært at tolke den generelle rygeudvikling.

Derfor skal rygeudviklingen over et helt skoleår i forløbs-undersøgelsen (23,1 % - 29,2 % rygere) samt andelen af elever, der startede med at ryge (11,5 %), tages som konservative målinger. Disse forbehold ændrer dog ikke på undersøgelsens hovedkonklusioner: Mange efterskoleelever ryger når de starter på efterskole, mange starter med at ryge i løbet af et skoleår, og der er klare sammenhænge mellem risiko for rygestart og efterskolernes rygemiljøer.

Undersøgelsens repræsentativitet

Ser man på repræsentativiteten i forhold til landets omkring 24.000 eftersko-leelever, giver et undersøgelsesdesign med efterskoler i to amter anledning til spørgsmål omkring metode. Det metodiske valg i forhold til en klyngestikprøve – dvs. at have udvalgt efterskoler i regionale områder frem for en tilfældig stik-prøve blandt alle landets efterskoler – blev foretaget dels for at dække indsatsen i Nordjyllands Amt og dels af praktiske årsager (f.eks. i forbindelse med at mi-nimere omkostningerne og begrænse antallet af samarbejdspartnere). Designet rejser imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ for alle landets efterskoler, eller om der er tale om for store regionale forskelle i amterne til at kunne tale om en generaliserbarhed. F.eks. viste undersøgelsen, at kun én af de 40 efterskoler var helt røgfri (2,5 %), mens statistikker fortæller, at flere efterskoler i dag er røgfri (Dansk Efterskoleforening, 2006). Et forhold der peger på, at der er relativt flere rygere på de undersøgte skoler, end det er tilfældet landsgennemsnitligt. Derudover kan man heller ikke afskrive, at amternes ryge-forekomst er forskellige afhængig af hvilke typer af efterskoler der ligge i amtet.

Findes der f.eks. relativt mange specialefterskoler til ordblinde eller unge med særlige behov er erfaringen, at det typisk vil påvirke rygeforekomsten negativt, ligesom der kan være regionale forskelle i amternes befolkningssammensætning.

På trods af disse metodiske forbehold kan man dog argumentere for undersøgel-sens valg af de to amter. Storstrøms Amt og Nordjyllands Amt repræsenterer to typiske lokaliteter for efterskoler pga. deres landkommuner og dermed gode

mu-93

ligheder for en placering i behørig afstand fra større byer. Desuden er de i alt 43 efterskoler meget bredt repræsenteret med efterskoler der profilerer sig med så forskellige temaer som: “Et kristent grundlag”, “fællesskab og folkelighed”, “for-skellige idrætsdiscipliner” og “teater eller performance”. Dvs. netop den bredde i tilbud man finder generelt i efterskolemiljøet. Derudover ligger Storstrøms Amt og Nordjyllands Amt i hver sin ende af landet og rekrutterer derfor ikke de samme unge men derimod fra hver sin landsdel, hvilket gavner den geografiske spredning i undersøgelsens elevsammensætning. Derudover må man heller ikke glemme stikprøvens størrelse på i alt 40 efterskoler (ud af omkring 250 eftersko-ler) og 2.200 elever (ud af omkring 24.000 elever). Alt sammen nogle forhold, der gavner undersøgelsens repræsentativitet.

Bilag

94