• Ingen resultater fundet

Rygeadfærd ved starten på

efter-skole

3

24

2

Dette kapitel fremlægger resultaterne fra første måling af elevernes rygeadfærd, dvs. 3-5 uger efter starten på efterskole (måling T2). Hypoteserne, der ønskes besvaret, omhandler, hvorvidt rygeforekomsten, cigaretforbruget og andre ry-geadfærdsvariable generelt var højere blandt efterskoleelever ved start på efter-skole sammenlignet med børn og unge generelt. De overordnede fund bekræf-tede dette:

Fakta

• 31,4 % af eleverne røg regelmæssigt (dvs. dagligt eller ugentligt)

• Heraf var 49,4 % storrygere (dvs. dagligt forbrug på 15 cigaretter eller derover)

• 55,2 % af de regelmæssige rygere røg med lærerne på efterskolen.

Rygevaner

Efter start på efterskole røg 31,4 % af eleverne regelmæssigt (dvs. dagligt eller ugentligt). Det er ikke muligt at sammenligne denne rygeforekomst med ryge-forekomsten blandt unge generelt, da der ikke findes en lignende undersøgelse for samme aldersgruppe. Den eneste danske skolebaserede undersøgelse, der findes, er Skolebørnsundersøgelsen fra 2002, der ser på daglig rygning blandt 9.

klasse-elever i den almindelige folkeskole (Due og Holstein, 2003). Dvs. et andet klassetrin og en lidt yngre aldersgruppe end den, man typisk ser på efterskoler (10. klasse elever, 16 år) samt en anden opgørelse af rygevaner. Så for at komme tættere på undersøgelseskriterierne i Skolebørnsundersøgelsen undersøges andel dagligrygende efterskoleelever på 15 år. For dem gjaldt det, at 28 % af drengene og 27,4 % af pigerne var dagligrygere. I Skolebørnsundersøgelsen 2002 gjaldt det for 14 % af drengene og 16 % af pigerne. Sammenligningen placerer dermed gruppen af efterskoleelever blandt de mest rygende børn og unge i Danmark og bekræfter lignende fund i tidligere undersøgelser (jf. Gallup 2001). Det skal i den sammenhæng nævnes, at rygevanerne dækker over en stor spredning i andel rygere på de undersøgte 40 efterskoler lige fra 6 % til 60 %.

Mere detaljeret havde 28,8 % af eleverne aldrig prøvet at ryge da de star-tede på efterskole, mens hhv. 20,8 % og 12,7 % var afprøvende og eksperimen-terende rygere (dvs. havde røget et par gange eller en gang imellem). Derudover var 6,3 % tidligere rygere (se tabel 2).

3

3 • Rygeadfærd ved starten på efterskole

2

Tabel 2: Elevers rygestatus ved start på efterskole

Hvordan var dine rygevaner EFTER du startede på efterskole? N %

Aldrig ryger 928 28,8

Afprøver 669 20,8

Eksperimenterende 409 12,7

Regelmæssig ryger 1010 31,4

Tidligere små- ryger/eksryger 203 6,3

Total 3219 100.0

Manglende besvarelser 186

I alt

3405

Cigaretforbrug

Cigaretforbruget blandt de regelmæssige rygere var højt sammenlignet med al-dersgruppen generelt, idet 49,4 % havde et forbrug på 15 cigaretter om dagen eller derover. Dvs. knap halvdelen af de regelmæssige rygere kunne klassificeres som storrygere, hvilket svarede til 14,6 % af alle elever. Til sammenligning viste den seneste monitorering af unges cigaretforbrug, at 2,2 % af drengene og 3,3

% af pigerne i gruppen af 16-årige var storrygere (Ringgaard og Nielsen, 2005) (se tabel 3).

Tabel 3: Dagligt cigaretforbrug blandt regelmæssige rygere

Hvor mange cigaretter ryger/røg du dagligt? N %

Ryger ikke hver dag 68 7,2

1-4 cigaretter 41 4,3

30 cigaretter eller mere 29 3,1

Total 949 100,0

Manglende besvarelser 61

I alt

1010

2

Rygedebutalder

Efterskoleelever, som røg/havde røget regelmæssigt, da de startede på efterskole, debuterede tidligere end unge generelt. I alt 67 % i denne gruppe havde et ugent-ligt forbrug, allerede inden de fyldte 14 år, og den typiske debutalder lå på 13 år (se tabel 4). For både drenge og pige gjaldt det, at gennemsnitsalderen for ryge-debut lå under 13 år (se tabel 5). Sammenligner man med 16-årige generelt, debu-terer 40 % af drengene og 44 % af pigerne, inden de fylder 14 år, og den typiske debutalder er 14 år for både drenge og piger (særkørsel MULD data 2000-2004, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen). Dvs., at efterskoleeleverne gene-relt ryge debuterede ét år tidligere end deres jævnaldrende (se tabel 4 og 5).

Tabel 4: Rygedebutalder blandt elever som røg/havde røget regelmæssigt

Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge mindst én gang om ugen?

N %

10 år eller under 135 12,0

11 år 123 10,9

Tabel 5: Gennemsnitlig rygedebutalder blandt de, som røg/havde røget regel-mæssigt

Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge mindst én gang om ugen?

N Debutalder

3 • Rygeadfærd ved starten på efterskole

2

Rygerelationer

Blandt de regelmæssige rygere foregik rygning mest sammen med venner der-hjemme eller i selskab med venner på efterskolen (hhv. 97,8 % og 97,0 %). I alt 63,2 % røg sammen med deres forældre. Dertil kom, at 55,2 % røg sammen med lærerne på skolen (se tabel 6).

Tabel 6: Rygeinteraktion blandt regelmæssige rygere

Ryger du når du er sammen med…? N %

Forældre 531 63,2

Venner derhjemme 846 97,8

Venner på efterskole 845 97,0

Lærerne på efterskolen 444 55,2

Der findes ikke nyere opgørelser over forekomsten af danske unges rygeinter-aktion med venner, forældre, lærere mv., og det vides derfor ikke, om tallene for efterskoleelever ser anderledes ud sammenlignet med unge generelt. Man må dog forvente, at der er flere efterskoleelever, der ryger i selskab med lærerne sammenlignet med jævnaldrende elever i den almindelige folkeskole, hvor der er rygeforbud for elever, og hvor lærerne ikke må ryge i elevernes påsyn4.

Vandpiberygning

Godt halvdelen af eleverne (52.3 %) angiver, at de i eller andet omfang har prø-vet at ryge vandpibe (se tabel 7). Dette niveau ligger omkring gennemsnittet for 16-årige generelt; 47,1 % blandt drengene og 48,8 % blandt pigerne (Ringgaard og Nielsen, 2005).

4) Betydningen af denne lærer-elev-rygeinteraktion i forhold til elevers rygestart er ikke under-søgt, men observationen er interessant, da den meget vel kan have betydning for elevernes videre rygeadfærd. Et dansk studie har f.eks. dokumenteret, at alene læreres synlige rygning i skoletiden har betydning for elevers rygeadfærd, og man må derfor formode, at denne sam-menhæng også forekommer, hvis læreren ligefrem ryger med eleven (Poulsen et al., 2002).

29

Tabel 7: Vandpiberygning

Har du prøvet at ryge vandpibe? N %

Nej 1581 47.7

Ja, en enkelt gang 426 12.9

Ja, flere gange 1014 30.6

Ja, ryger det jævnligt 292 8.8

Total 3313 100

Manglende besvarelser 92

I alt

3405

3

3 • Rygeadfærd ved starten på efterskole

30

Rygemiljøer

4

32

33

I kapitlet beskrives efterskoleelevers færden i rygemiljøer samt elevernes vurde-ring af efterskolen som rygemiljø. Betragter de f.eks. efterskolen som et sted, hvor det forekommer naturligt, at ryge? Og hvor synligt er rygefællesskabet mel-lem lærere og elever? Tilsammen giver resultaterne et indtryk af de rygemiljøer, som omgiver eleverne både på og udenfor efterskolen. De overordnede fund viser, at:

Fakta

• 79,9 % oplevede efterskolen som et sted, hvor eleverne gerne måtte ryge

• 10,4 % følte sig ofte eller meget ofte generet af passiv rygning

• 42,6 % oplevede ofte eller meget ofte lærere og elever ryge sammen

• 52,2 % kom fra et hjem med minimum én voksen ryger.

Skolen som rygearena

Langt de fleste elever opfattede efterskolen som en arena, hvor det var tilladt elever at ryge. I alt 79,9 % var således uenige i, at deres efterskole forbød eleverne at ryge, mens 12,1 % var enige, og 7,9 % var i tvivl (se tabel 8).

Tabel 8: Skolen som rygearena

Oplever du efterskolen som et sted, hvor eleverne IKKE må ryge?

Det var dog ikke sådan, at elevernes oplevelse af, at det var tilladt at ryge på efterskolen, også gav dem oplevelsen af massive røggener. Kun 10,4 % følte sig således enten ofte eller meget ofte generet af tobaksrøg, når de færdedes på skolen, mens 36,6 % sjældent oplevede disse gener. Mere end halvdelen (53 %) følte sig aldrig generet. Noget kunne derfor tyde på, at efterskolerne overholdte

4 • Rygemiljøer

4