Operationalisering af skolernes sundhedsfremme

I analysen af efterskolers sundhedsfremme i relation til rygning indgik i alt 40 efterskoler. Det er forsøgt at kortlægge forskelle ud fra “Diffusionsmodellen om sundhedsfremme på efterskoler i relation til rygning” (jf. kapitel 5), der beskriver efterskolers tilslutning til idéen om restriktive rygepolitikker og holdninger til rygeforebyggelse. Samtlige efterskoler blev - afhængig af ledelsens svar i et te-lefoninterview - inddelt i seks sundhedsfremmekategorier: Opfinderne, frontlø-berne, medløfrontlø-berne, skeptikerne, de lette afvisere og de hårde afvisere. Dette bilag beskriver de metodiske valg og selve operationaliseringen bag analysen.

Analysens ti temaer

De to dimensioner i diffusionsmodellen var:

1. Rygepolitikdimensionen: Afdækkede skolens opstillede rammer for rygning både blandt ansatte og elever. Via fem temaer blev hver skole klassificeret som enten restriktiv eller ikke-restriktiv.

2. Holdningsdimensionen: Afdækkede skolernes holdninger til elevernes ryg-ning, følelse af medansvar og strategier indenfor forebyggelse af rygestart. Via fem temaer blev hver skole klassificeret som enten positiv eller negativ overfor rygeforebyggelse på skolen.

Ad 1: For rygepolitikdimensionen bliver der spurgt ind til:

1) Placering af elevernes rygning: Foregår det kun udendørs?

2) Rygeinteraktion mellem de ansatte og eleverne: Er det forbudt, og overhol-des reglen?

3) Forældrekontrol med elevernes rygning: Kræves forældretilladelse ved indskrivning, og involveres forældrene ved overtrædelse?

4) Synlighed/det sociale aspekt og komfort ved rygning: Foregår elev-rygning et sted væk fra skolen, så det ikke er synligt, eller er det et socialt møde-sted?

9

5) Konsensus i regelsættet: Gælder udendørs rygning på alle tidspunkter og for alle (dvs. ingen undtagelser ved særlige lejligheder, f.eks. fester, udflug-ter og forældrearrangemenudflug-ter), eller må lærerne ryge indendørs?

Ad 2: For holdningsdimensionen blev der spurgt ind til:

1) Placering af ansvar: Føler skolen et medansvar, hvis en elev begynder at ryge, mens han eller hun går på skolen?

2) Rygeforbud: Er skoleledelsen positiv overfor rygeforbud på skolen?

3) Rollemodeldiskussion: Skal de ansatte anse sig selv som rollemodeller for eleverne i forhold til rygning?

4) Forebyggende aktiviteter: Er skoleledelsen positiv overfor at igangsætte rygeforebyggende aktiviteter?

5) Rygereglers formål: Er de praktiske foranstaltninger etableret for at holde røgen væk, eller fungerer de som opdragende værktøjer i forhold til ele-verne?

Efter samtalerne med forstanderne fik hver efterskole en “score” alt efter, hvor-dan forstanderne svarede på de ti temaer med højeste score for flest positive svar.

Tema 1-3 i hver dimension vurderedes at have største betydning og blev vægtet højere end de andre. Argumentationen for denne vægtning var, at disse temaer var veldokumenterede eller potentielle prædiktorer for rygestart. I forhold til ry-gepolitikdimensionen er det veldokumenteret, at skærpede rygeregler og øget kommunikation mellem forældre og unge om rygning begrænser risikoen for rygestart (Moore et al., 2001, Huver et al., 2006). Desuden ses en sammenhæng mellem synliggørelse af læreres rygning og elevers rygestart (Poulsen et al., 2002).

Det må ligeledes formodes, at lærere og elevers rygesamvær, hvis det observeres af ikke-rygende kammerater på skolen, medfører øget risiko for rygestart.

De sidste to temaer - rygningens synlighed og konsensus i rygepolitikken - blev senere i analysen afprøvet som prædiktorer for rygestart, men viste ingen indvirkning på resultatet.

Hvad angår holdningsdimensionen blev der ikke fundet litteratur, der un-derstøttede valget af dimensionens fem temaer. Hensigten var i stedet at afprøve nye hypoteser om holdningers betydning for rygestart. Derfor skete udvælgelsen af analysens tre holdningstemaer ikke på baggrund af videnskabelige referencer, men ud fra egne logiske skøn. Igen er der ikke foretaget en nærmere analyse af hvert temas betydning for elevernes rygevaner, men valgt de tre, som skønnes mest vigtige.

Bilag

9

Skolernes inddeling i sundhedsfremmekategorier

I tabel 2 ses fordelingsnøglen af temaer for alle seks sundhedsfremmekategorier.

Hver kategori har sin egen score i forhold til temaer, hvor opfinderskolerne har den højeste score og de hårde afvisere den laveste (se tabel 2).

Tabel 2: Inddeling i sundhedsfremmekategorier

Sundhedsfremmekategorier Rygepolitikdimensionen Holdningsdimensionen

Opfinderne 5 temaer 5 temaer

Frontløberne 3 temaer 3 temaer

Medløberne 3 temaer 0-2 temaer

Skeptikerne 0-2 temaer 3 temaer

De lette afvisere 0-2 temaer 0-2 temaer

De hårde afvisere 0-1 tema 0-2 temaer

Hos opfinderne skulle alle ti temaer være besvaret positivt, før skolen kunne kaldes for opfinder, hvilket placerede kategorien langt “foran” de øvrige. Front-løberskolerne svarede positivt omkring tre temaer i forhold til hver dimension, mens medløberne kunne nøjes med nul til to positive besvarelser i forhold til holdningsdimensionen. Derudover skulle forstanderne besvare tre temaer po-sitivt i rygepolitikdimensionen. Hos skeptikerne var det lige omvendt. De be-svarede nul til to temaer positivt i forhold til rygepolitikdimensionen og tre i holdningsdimensionen. De resterende skoler var delt op i to grupper: De lette afvisere og de hårde afvisere. For de lette afvisere gjaldt det, at mellem nul og to temaer blev besvaret positivt, mens de hårde afvisere kunne nøjes med nul til et positivt tema i forhold til rygepolitikdimensionen.

Besvarelserne blev indsat i nedenstående model om sundhedsfremme i relation til rygning, således at hver skole blev tildelt en kategori ud fra, om sko-lerne svarede positivt eller negativt omkring de udvalgte temaer. Som det frem-går af figur 1, svarede opfinderne positivt på spørgsmål om såvel rygepolitik og holdninger til rygeforebyggelse, mens de lette afvisere/de hårde afvisere scorede negativet på begge dimensioner. Dermed var de lette afvisere/de hårde afvisere den diametrale modsætning til opfinder/frontløber gruppen. Det samme mod-satrettede forhold gjorde sig gældende for hhv. medløberne og skeptikerne. Se figur 1.

9

Figur 1: Diffusionsmodel om sundhedsfremme på efterskoler i relation til ryg-ning

9

Bilag 4: Rensning af data og omkodning