Skjoldbjerg

Skjoldbjerg

Kartoffeltyskere og hedekolonisering

Af Laust Kristensen

Derblevnu ogda snakketom kartoffeltysker¬

ne,dajegvarbarn, og manfortalteogså,atde

havdeværetiSkjoldbjerg, hvorfra også minver¬

dengår. Min nysgerrighed harnudrevet migså

vidt, atjeg har prøvet at undersøge sagen så grundigtsommuligt.

Skøntjegsomdet første forsøgteatfinde al¬

le eksisterende kilderom emnet,varjeg langt

inde iarbejdet, førjeg opdagede Valdemar An¬

dersensbog: Vorbasse -ethedesogns historie.

Heri har denomhyggeligeogvidende forfatter også beskrevet Skjoldbjerg.

Egentligskullemandasynes,atmit arbejde

varoverflødigt,menetnærmerestudie af hans

værk vistedog,athans kildervarandre end mi¬

ne. Han har tilsyneladende især gjort brug af Rigsarkivets materiale og synes ikke at have

kendten del af"det, der idag ligger i Landsar¬

kivet iViborg. Det kan skyldes,atdette førstse¬

nere er registreret. Han vidste noget,jeg ikke vidste, men til gengæld serjeg også ud til at havde fundetkilder, han ikke havdeopdaget el¬

ler har betragtet værd at beskæftige sig med.

Ganske få steder kanjeg ud fra mit materiale korrigere små fejl eller misforståelser hos Val¬

demar Andersen. Andre steder kaster hansar¬

bejde lysoverproblemer, dervarvanskeligeat gennemskue.

Skjoldbjerg før 1700

Skjoldbjerger en gammel lokalitet. Vi kan føl¬

gestedet tilbage til 1579.Deterdet første års¬

taljeg har fundet. Den 17. marts1579 overtog Ribe Domkapitel en gård kaldetØster Skjold¬

bjerg eller Knurborg, der ligger lidt mod syd

mellem Skjoldbjerg og Vorbasse. Skjoldbjerg

haraltsåværetennavngiven lokalitetpå davæ¬

rende tidspunkt. Her skal ikke gentages,hvad

mangehar fortaltomforhistorien.

Stedet hardog uden tvivlværetbeboet langt tidligere, menvi ved ikke rigtignogetomdet,

ogmåske har der kun liggetenenkelt ellerto gårde i Skjoldbjerg. Deterdog sikkert,atder i

den del af VorbasseSogn, der kaldes Lille Alm- stok, nord forSkjoldbjerg, harværet en kirke

kaldetRøde Kirke. I^enavisartikel af KristianJo¬

hansensiges det,atkirken ikke blev brugt efter 1249, ogdet sigesogså, ategnenblevmereel¬

ler mindre øde efter Den Sorte Død 100årse¬

nere, men hvorforkirken så blevnedlagt alle¬

rede i 1249,^savnerjegenforklaringpå.

Kirken kaldtesRødeKirke, ogdet kan skyl¬

des,at manhar fundetendel rødemurstenpå

stedet. Hvis kirkenvarbygget af rødemursten,

er den ikke ældre endomkring 1200, og hvis

denernedlagt i 1249, har denaltsåikke funge¬

ret i ret mange år. Fhv. sognepræstJohn M.

Møller beretter, at kirken nævnes i en præ¬

steindberetning fra 1638. Den var tolv favne langog syvenhalv bred. Kirkegårdsdigernevar 25 favne på denene og 35 påden anden led.

Dakirken i Grene blevbygget, brugteman ma¬

teriale fra Almstok ogslæbte detpåenslæde ad

den tilfrosne bæk fra Almstok til Grene. Det

Skioi.db)fr<;-Kartofffltvskkrf(h; hkdekoix>nisfrin(.

sidste har pastor O. Sommer fortalt til folke¬

mindesamleren EvaldTangKristensen.

Det^serunderligt ud,atderfaktisk i Midtjyl¬

land, fra Vejle Amts nordkant til Bække mod syd, kan findes 11 nedlagtekirker eller^resteraf

dem. Der erendnu 14 kirker tilbage på disse

egne, men de nedlagte, og de endnu eksiste¬

rende eropførtpåsamme tid. Blandt de ned¬

lagte er altså Røde Kirke i Almstok. Rasmus

Mortensen har en teori om, at der ijernalde¬

renogtidlig middelalder, ja måske endnufør,

har været en givtig industri i disse egne med udvinding afjern framyremalm. Detgavarbej¬

deogvelstand,menda denne industri eller be¬

skæftigelse afenelleranden grund holdtop,er

befolkningstallet faldet mednedlagte kirkesog¬

netilfølge

Nårdisseoplysningerefter min mening skal

med her, skyldes det, atdet falder godt i tråd

med denoplysning, atMikkel Jensen, der solg¬

te sin gårdi Skjoldbjerg til kongen, ^somvi^se¬

nereskalse,netopkaldes smed. Hvad skulleen smedlangt borte fra alting, hvis han ikke arbej¬

dede medmyremalm?

Hedenskolonisering

Deterdog først i 1700-tallet, Skjoldbjerg rigtig

bliver kendt. I bestræbelserne foratfå livi den

jyske hede, fandtmanpåatinviteretyskere her¬

opforatopdyrke detgolde land. Allerede ien

forordning af 26. maj 1723 opfordredes dan¬

skerne til at bosætte sig på heden, men det

kom derikkerigtignogetud af. I^{en ny}forord¬

ning af 30. november1751,udstedt af Frederik

V »Om videre frihed for dem somville bygge

ogsignedsætte i hederne udi Jylland«, lovedes

der bl.a. 20års skattefrihed _ogfritagelse for ti¬

ende ogandrebyrder. Det fikenlangtstørreef¬

fekt. I KronensSkøder fra1761 kan man se,at

kongen fik skøde på Michel Jensens ejendom Skjoldbjerg kaldet. Prisenvar360 rdl. Hartkor¬

netvar godt tre tønder. Her begyndte såden mærkelige historie omdisse folk fraTyskland,

der skulle komme tilatændredensortehede tilfrugtbartland.

Både påAlheden, på Randbøl Hede, iFre¬

derikshåb _og Frederiksnåde kom der et godt

resultat ud afarbejdet, mendetvarikketilfæl¬

det i Skjoldbjerg. Herfra flygtede tyskerne, og danskereovertogde 26 oprettede landbrugef¬

terdem.

Forathædre grevAdam Gottlib Moltke, der

var en ledende krafti oprettelsen af kolonier¬

ne, begyndte projektet med, atSkjoldbjerg fik navneforandring tilMolktenberg, ellersom ty¬

skerne skrevdet, Molchenberg.

Når det har vakt min interesse at prøve at fortælle lidt af denne historie, skyldes det, at nogle af mineforfædrevarblandt de danskere,

der fik overladtetafstederne, datyskerneop¬

gav. Der er tidligere arbejdet seriøst med ud¬

forskningen af statens forsøg på at oprette kolonier. Detarbejde, derergjort, skal natur¬

ligvis ikkegentages,ogdenne undersøgelseskal

kun gælde Skjoldbjerg. Foratforstå forholde¬

ne erdetdogundertiden nødvendigtatnævne især Frederikshåb ogFrederiksnåde kolonier¬

ne,da disse stedersammenmedSkjoldbjerg el¬

ler Moltkenberg ofte behandles underetsom koloniernepå Randbøl Hede.

Regeringens forsøgogkaptajnv.Kahlen

Allerede iforordningen af 26. maj 1723havde

man, som nævnt, opfordret landets ^egne folk

tilattagefatpåopdyrkningen afdenefterhån¬

denstorehede. Denneforordning skyldtes re-

gimentskvartermester Christoffer Falck. Han

fikstaten til at interessere sig forsagen.Dette forsøg førte dog ikke rigtigtil noget,ogheden

fik lovtilatpassesig selv.

Heltrigtigterdet dog ikke,atheden ^passe¬

de sig selv, for de omkringboende bønder

Sk|olihi]ir(.-KartoffkliyskkrI'<x;hf:i>ekol<>nisf:rin<;

Forordningomvidere Frihed for demsomville hyggeogsig needsætte i Hederne udiJylland. Christiansborg slot den 3()te

November 1751.

brugte den i vid udstrækning. Her græssede kreaturer, og her skarman lyngtørv til brænd¬

seloggødskning ligesom den lyng,^mantække¬

de husenemed, hentedes her. De eksisterende hedegårde benyttede altså ret store hedearea¬

ler til deresgårdesdrift. Det viste sigogsåsene¬

re,atder blevnogen uro,da der skulle komme

nye folk til, for heden blev jo brugt, og op-

dyrkningstankernevar sværeatforstå.

ISkjoldbjerg blev dette problem dog kun lil¬

le, dakongen købte heleområdet. Der blev^en

smulevrøvl medGilbjergfolkene, men de hav¬

de^nunokogså benyttet nogle arealer, der ikke

tilhørte dem.

Den mand, der tog initiativet til kolonise¬

ringen fra midten af 1700-tallet, var tysker af

fødsel. Han hedLudvig Kahlenog varfødtom¬

kringår1700i Sachsen-Lauenburg. Han arbej¬

dedeoprindelig ved landbrugetogblevsenere landmåler. Dereftergikhan ind i militæret og fik vist rangaf kaptajn i1755.Hedesagen havde dog hansstoreinteresse,oghan begyndtenog¬

le dyrkningsforsøg ved Kongenshus. Hans hi¬

storie skal ikke skrivesher,^men blot skal det si¬

ges, atdetvar ham, deråbnede myndigheder¬

nesøjne formulighederne.Han arbejdede med

sagenindtil 1763,hvor han overlod arbejdet til

andreogselv gik tilbage til hæren. Han døde i

1774.

Hvordan myndighederne under enevolds- kongen greb sagen an, er enlang^ogindviklet historie, men nogle hovedpunkter skal tages

SK|0I.1)BJFR(;-KART<»FFKITVSKFRF <k;HH)tKOLON!SFRlN<.

med, inden vi kommer til Skjoldbjerg. Adam

Gottlib Moltke, der var kongens overhofmar¬

skal, synes at have været den bærende kraft i

hele detspil^omkoloniseringen afhederne.

I 1751 blev der nedsaten kommission til at

undersøge mulighederne på heden, men re¬

sultatet^varretnedslående.

Med baggrund i Ludvig Kahlens arbejde

blev der iværksatenhvervning iTyskland. Kah-

len havdealleredeforsøgtatfå tyskere til Dan¬

mark, menuden resultat. Nu gik hvervningen

imidlertid ind i en ny fase ved legationsråd i

Frankfurta. Main,John F. Mouritz. Han agite¬

rede i PfalzogHessenogopnåedestoreresul¬

tater. Vel delvis på falske løfter lykkedes det

hamatfå flere hundrede familier fra disse eg¬

netilatbegive sig sigud på rejsen til Danmark,

foratfindelykken.

Pludselig stod deraltsåen storflok menne¬

sker,som forventede at se deres nye hjem i

smukkeomgivelser. Det bleven storskuffelse.

Alheden ogRandbøl Hedevarudsettilatmod¬

tagede første kolonister,mendet viste sighur¬

tigt, atikkeret megetvarparatdertil.

Kolonierneanlægges

Landsarkivet iNørrejylland har i 1974 udgivet

en registratur over Hedekolonierne. Registra¬

turen indeholder oplysninger ^om næsten alt,

hvad der findes iLandsarkivet iViborgangåen¬

de dennesag.

Den 25.juli 1760 undersøgte myndigheder¬

nemulighederne for anlæggelse af kolonierpå

RandbølHede,_ogden 6. septembersammeår

blev der nedsat^enkommission, derskulle sør¬

ge for,atområdet blev opmålt. Kommissionen

bestod af den senere amtmand Hans de Hoff¬

man og kancelliråd Andreas Dieckmann. En protokoloprettettildetteformålermegetud¬

førlig,^menretuforståelig,hvis^manikke haret kort ved siden af. Formålet var at opmåle og

inddele kongens hede til kolonister. Man kan

noksige, detvarisidste øjeblik, forkolonister¬

nestod alleredeiKolding^ogFredericiaog var klar tilatovertagederes jord.

Desværre er det ikke muligt at se, hvornår byggeriet i Skjoldbjergfandt sted.På foranled¬

ning af justitsråd Hoffman ^og kancelliråd

Dieckmann skrev rentekammerets præsident, Ahlefeldt, den 20.juni 1760 et brev til amt¬

mandvonBiilow i Fredericia. I brevet gavhan oplysningom,at30 af de ankomnekolonistfa¬

milier havdevalgtatslåsig nedpåRandbøl He¬

de. Tilatbegynde med ville^{man nu}rejsenog¬

le hytter til de nye borgere. Amtmanden fik

den 4.augustbeskedom,atderskulle rejses 20 hytter i Knurborg, »ogderefterkan kolonister¬

nekommederud«.

Hytternevarkun seks alenlange^ogfire alen brede, detgavaltså ikke ^megenplads til^enfa¬

milie.Tømmeretudvistes fraHjarup, Ferupog

Egtved skove. Det blevså pålagtbønderne i dis¬

se områderatbefordre træettilbestemmelses¬

stedet. Detserdog ikke ud til, atkolonisterne

kom til^attilbringe vinteren 1760/61 på heden.

Nogle af demblev i al fald i Fredericia tilnogen

urofor defastboende ogtil udgift forstaten.

Skjoldbjerg

Som nævnt fik kongen skøde på den eneste

gård, derfandtes i Skjoldbjerg i 1761. Vi erså heldige, at vi har en skrivelse af den nævnte MikkelJensen:

»Jeg underskrevne Mikkel Jensen kiender

ogherved vitterliggør: atsom dethar behaget

HansKongelige Majestætunder 5. augusta.p.

allernådigst at lade mig afkøbe en mig tilhø¬

rendebondegård Skjoldbjerg kaldetpåtretøn¬

der fem skæpper hartkorn i Randbøl Hede

med de dertil hørende huse for den summa trehundrede ogtresindstyve rigsdaler, med de

vilkåratnyde fripas,besætningogmineeffek-

KortoverSkjoldbjerg, hvor de første tyskere fik opført ejen¬

domme ogblev tildelt parceller. Geodætisk Institut.

ter,ligesomogbetales ej alene rugsæden efter kapitelstaksten, men ogdet med sædenforøve¬

dearbejde,samtgøden^atforblive vedgården.

Altsåsidenjeg for bemeldte Skjoldbjerg har be¬

kommet bemeldte 360 rdl kenderjeg herved

formigogmine arvinger udi bemeldte Skjold- bjergpå^tretønder fem skæpper ingen lod el¬

ler del deri athave, men hermed skøder min allernådigste konge Kong Frederik den 5te be¬

meldte Skjoldbjerg med dens forefundne byg¬

ninger og huse intet undtaget i nogen måde ligesom jegogmedamtstuens attesthar bevist

atalle skatter ogafgifter, der hæfterpå denne gårderbetalt....«2.

Den 30. majkvitterede Mikkel for^pengene,

ogmed den underskrift kanmantydeligtse, at han ikkeselvhar skrevetbrevet, forsomde fle¬

ste af den almindelige bondebefolkning på

den tid,varhanuøvetiskrivekunsten.

Hvornår tyskerne ankom til Skjoldbjerg ^er

ikke sålet atseaf de bevarede arkivalier. Dog fremgår det af værtshusslagsmål i Fredericia,

Skjoldbjkrc;-Kartoffki.tyskerk<k;hkdkkoi.onisf.ring

somjegsenereskal komme indpå,atmindstto af dem endnu den 18. maj 1761 opholdt sig i

Fredericia. Valdemar Andersennævner13.maj

1761 for deres ankomst, hvilket ikke kanvære heltrigtigt.

Af Vorbasse kirkebogfremgår det,atden 1.

juni 1761 døbtes Elisabeth Bibes barn af Mol- chenberg. Deterdet første barn af tysk oprin¬

delse fra Molchenberg, der døbes, og på det tidspunkt må i al faldendel af kolonisternevæ¬

rebosatpå stedet.

Inden vigårovertilatsepå kolonisterneog deres færden iSkjoldbjerg, skal der kort beret¬

tesombebyggelsen. Jegstøttermigher til Ras¬

mus Mortensens artikel i Vejle Amts

Årbog

1930. Rasmus Mortensen har tilsyneladende gennemarbejdet mappen i GheK 1.20, hvor

manfinderendeltegninger3. Rasmus Morten¬

sen gengiver tre tegninger. Et hus, hvor der i

deneneendeerbeboelse ogi den anden ende

stald og lade, i alt 15 fag bindingsværk, både grundplanogopstalt. Den anden tegningeraf

enstald ogladebygning,også på15 fag. Detvar

dog ikke husesom disse, der opførtes i Skjold¬

bjerg. Der er i mappen tegninger afen mere

primitiv udgave,ogdetvartilsyneladende den løsningmanvalgte her4.

Derblev ændretpå planerne undervejs. Da

derikke kunne skaffesmurstennok, har »vi la¬

det dem omsætte husene med tørvudvendig

og mener,atdettræ,somallernådigsterbefa¬

letatbruges til hytterne, kunne

benyt^s til støj¬

ler ogskillerum i husene,atvi derefter kunne

lade dem kline«.

Detfremgår af Dieckmanns regnskab fra de¬

cember 1761, atder til bygningsmaterialerpå

Randbøl Hedeer brugt 16.100 rigsdaler. Hvis

mansammenligner med købet afgårde i dette område, der beløb sig til 1.447 rigsdaler, har udgiften til beboelseogstaldeværetafen anse¬

lig størrelse.

SKI!Il,l)ii)FR(■-KARTOFKKl.TOKfRK (K, HEI)KK(>[.<>NISKKIN<;

*■*

/

«rr- -rrttscs;

S/ \

/

i

w

1"!r—n

A

V

> ^.1

i!

i•

o .>

&

—r? J

;r-

'i

i

T

S

II ' »

&

a-i

¥

K

tiit-Å

Tegningoverdeførstebebyggelser i Skjoldbjerg i1761. Teg¬

ning iLandsarkivetfor Nørrejylland i Viborg.

Det er ret utilfredsstillende, hvis man ikke kansigemere omopbygningen,mendetsynes sværtgennemskueligt i de dokumenter, jeg har

fundet. Dogertilfældet kommet mig til hjælp.

Daingen hidtil har offendiggjort matrikler el¬

lergrundplanstegninger,ogda de ikke fandtes på landsarkivet, skønnede jeg, atde ikke eksi¬

sterede. I et sidste forsøg henvendte jeg mig dog til Kort-^ogMatrikelstyrelsen,^somvistesig,

athaveløsningenpå flere spørgsmål. Bl.a. kan

man afen opmåling fra 1762 se, at man har bygget husenepåensådan måde,atder boede

to familier i hvert. Ligeledes er lade-ogstald¬

bygningsammenbygget tilenslags dobbelthus,

hvilketvar praktisk,somvisenere skal se. Der ligger i GheK1.20somomtaltenmegetprimi¬

tiv tegning i grundplan afsådannebygninger.

Beboelsenudgøres afenstue, etkøkken,etso¬

veværelse, etspisekammerog en forgang.Val¬

demar Andersen hævder,atder kunvaretvin¬

due, men det kan man ikke se på tegningen.

Udhusenebestårafenladepåtværsaf husetog

enstaldligeså. Desværreerderikkenogenmå¬

lestok, så størrelsen kan ikkeangives, men ret småtserdet ud tilathaveværet.

Kolonisterne etableres

Så tidlig som den 6. oktober 1760varder 26

kolonister på besøg i Skjoldbjerg for at kaste

lodom, hvor de skulle bo,og detserud til,at

manhavdegjortplads til 30 familier. Den 5. de¬

cember 1760var dermåske bygget, men ikke færdiggjortto huse i Skjoldbjerg,og desuden

varder materialerpå stedet til endnusyvhuse,

menda intetvargjort færdig,måtte kolonister¬

nevente med udflytningen. Der boede dasyv familier iFredericia, 17 iKoldingogtoi Vejle.

Iløbet afforåret_ogsommeren 1761blevbebo¬

elsernegjortfærdige,ogdavaralle 26 familier placerede i deres fremtidige hjem.

Detserdogud til,attrehavde mistettålmo¬

digheden undervejs og varfaldet fra før star¬

ten. De blev erstattet med andre. De tre nye hed HendrichDeringen, Martin RaubogChri¬

stianStobart.

Hvis vi ^serefter i Vorbasse kirkebog decem¬

ber1761/januar 1762,kan vise,atder i dentid

blev født seks børn i kolonien, hvilket_passer godt med teorien om, at når man flytter, får

manbørn. Det^vari det heletaget været etpro-

duktivtfolk, derflyttede udpå heden. I de få år,

de^varher, fødtes ikke mindre end 32 børn for¬

deltpå 20 forældrepar Heraf døde tisomspæde.

Problemer

Der opstod dog hurtigten del problemer. En

del af kolonisterne egnede sig ikke til land¬

brug. I^enliste udarbejdet 1.august1762 fik de

alleskudsmål, ogdenvarforen dels vedkom¬

mende ikke mild. Af de26 familierfik hele 14

endårlig omtale5. Dervarbl.a.enskibstømrer,

enbødker, envæver, en skrædder,entømmer¬

mand og en slagter. De kaldtes dels mådelige,

eller ret mådelig, dels duede ikke. DetvarJo¬

hannes Froms vurdering, og den fik følger.

Den23.april1763varder kun 15 kolonister til¬

bage i Skjoldbjerg. Hele 12 familiervarrejstel¬

ler blevet sendt væk. Regnestykket ser sådan

ud: Af de14, der blev kritiseret,vardetoblevet.

Den ene var Melkior Stumf, der var en æld¬

gammel skibstømrer, men han havde to søn¬

ner,ogdetersikkert grunden til, han blev. Den

andenvarJohannes Kempf,om hvem derstår,

athan havde forbedretsigmeget.Sånu erder

15 tilbage, men skal regnestykket gå helt op, kan man se, atderkommer ^en ny familie til, nemlig Lutz.

Dennestilling frasommeren1763 holdt dog

ikke længe. Der var til stadighed en vis uro blandt kolonisterne. Dervaruduelige folk,som andreønskede bort,_ogmåskesendte ledelsen

demvæk,_ogdervar endel, der rejste grundet

utilfredshed. Dertil kom detsærlige, atder fra

Ruslandsøgtesfolk til kolonisering, vistnok til bebyggelser langs Volga floden. En del koloni¬

sterfra Alheden ogher fra Randbøl Hede, rej¬

stetil Rusland. Derer enlidtsuspektparantesi

dennesag.Detserud til, at præsteni Vorbasse 1764-1777,Niels Cortsen Bisted, harværetmel¬

lemmand mellem en russisk agentog koloni¬

sterne i Skjoldbjerg6. Han har tilsyneladende

Skioldbjerc-Kartoffeltyskere(«; hkdekoloniserinc.

hjulpet dem ud af landet. Måske har deres til¬

stedeværelse ikke passet ham, mendeter lidt underligt, at præsten på denne måde modar¬

bejdede regeringens forsøg på at få hederne opdyrkedeogbeboede.

Hvor længe de 15 kolonister i Skjoldbjerg

holdtud,^erikke helt klart. I^enfortegnelse fra

14. september 1763 nævnes det, atdervar 13 gårde^og 13gårdmænd i Moltkenberg, nemlig

13 mænd, 14 koner, 34 børn_{og en}pige. Da de øvrigevarrejst,modtog de tilbageblevne fra de

tommegårdetokakkelovne, 23 stude, fem kø¬

er,77 får, nul kalve, niplove,otteharver, 14spa¬

der, 17 hakker, nijerngrebe, en trægreb, otte

møgforke, fem skubkarrer, seksenhalv hakkel-

seskister og ni jochtræer. De 26 gårde ^{var nu}

meget praktisk slået sammen til 13 helgårde.

Det gavlige dobbelt så meget plads i husene.

Detvardog kun^enstakket frist. I oktober1765

holdtes auktion over 11 kolonisters husdyr, og detanføres,atden 19. oktober havde beboerne fået pas ogtilladelse tilatrejse.

Auktionenindbragte omkring 550 rigsdaler,

og manmåformode,atdissepengegik tilbage

til kongens kasse. Det havde været etkostbart forsøg forstaten, og nu varder kun én kolonist tilbagepå stedet.

Forsøgetspris

Hvad kostede denne sagegentlig den danske

stat? Den samledeudgiftfremgår ikke afpapi¬

rerne, men pr. 31.12.1761 findesen opgørelse

fra Dieckmann, hvor han anførerudgifter til

39.677rdl. 48 ski.Beløbeteranvendt tilbygge¬

materiale, køb af gårde, men også til rejse¬

penge. Til Molktenberger udbetalt 1.034 rdl.

12 ski. i rejsepenge. Til indkøb af stude erbe¬

talt 6.435 rdl. ogtil indkøb af sæderug 322 rdl.

Alene i dagpenge udbetaltes daglig 12 ski. til mændene, otte til kvinderne og fire til hvert barn,^menfra 1.juli 1763nedsattes disse beløb

SKJOLDBJKRt;-KARTOFFKLTVSKKRk(><iHF.DFKX»LONISF.RING

til det halve. Dagpengeneerikke med i udgif-

tenpå de knap 40.000 rdl.

Udoverdagpengeogskattefrihed blev kolo¬

nisterne understøttetpåflere måder. Derblev

f.eks. leveret halm til vinterfoder fra de om¬

kringliggendegårde,ogi1763fik hver af de 13

bønder leveret fire tønder sædekorn, der ko¬

stede52rdl.

Når så mange kolonister alligevel i 1764fik

kolde fødder, var det måske ikke kun, fordi Rusland fristede, men må snarere den kends¬

gerning, atda dagpengene faldt bortogland¬

bruget ikke kunne give såmeget, atde kunne

levederaf,vareksistensgrundlaget borte.

Johannes From haroptegnetudbyttetfor de

13gårde i 1763. Der blev avlet 65 tønderrug,

en tøndebyg, 32 tønder boghvedeog 123tøn¬

der kartofler. Dervarudsået40 tønder _rug,så

her blev kun 25 tønderat leve af eller sælge,

menkartoflerne har nokværet etgodt tilskud

til kosten.

Et andetproblem varkvægsygen. Den om¬

hyggelige From lavede en liste over, hvilke

kolonister der fikerstattetdødedyr mednye.I oktober, november, december1762 blev 18 kø¬

er og 16 stude erstattet. Efter en meget hård

vintermåtte vintersædenpå grund af den hår¬

de frosttilligesåsom.

Hans de Hoffman gav følgende forklaring på kolonisternes forsvinden: »Men da koloni¬

sternevaretfolk, som elskedeforandring, var freden iTyskland ejsåsnart sluttet 1763,førend

de halve 150 familier forlangte at rejse bort.

Hvilket blev dem allernådigst bevilliget. I No¬

vember 1765rejste da 90 familier bort til Rus¬

land«.

Fra foråret 1761 til sommeren 1765, altså omkring fire år, varede eventyreti Skjoldbjerg

fortyskerne. Kun én holdtudtilomkring1780.

Inden vi går videre, vil vi dog kasteet blikpå nogle af de beretninger, der ligger i arkiverne

om forholdene og om de vilkår, kolonisterne arbejdede under.

Førstselve koloniensopbygning. Deterikke sådan, atde 26 beboelser blevspredt ud over landskabet. Kolonien blevbygget samlet, fordi

kolonisterne krævede atbosammen. Ud mod

gaden lagdemanbeboelseshuseneogbag dem

udhusene. Baghusene igenvarderetareal til

køkken- ogfrugthave. Fem dobbelthusepårad.

Ienandenafdelingvarder beregnet seks dob¬

belthuse,^mende sidste halvanden blev nok ik¬

keopført. Derudover fire dobbelthuse meden lidt anden beliggenhed, da de blev placerede

to og to over for hinanden. Dersynes altsåat

være bygget 13 dobbelthuse og yderligere et enkelt hus uden udhus, måske skolen, somvi ellers ikke hører nogetom, men da der indtil

1766boede en skoleholder Nicolai Dreyerpå

stedet,må der haveværetenskolebygning.

Dorfbuch

Kolonienvaropbyggetsom enlandsby,ogder

fandtes da også, som det var normalt i alle landsbyer, en vedtægt for

landsbyen^

Kolonisterne fra Alheden havde krævet en

Dorfbuch,somdetvarskik hos dem iTyskland,

ogefter Danske Lovs 3. bogs 13. kapitel havde

man 24. august 1761 skrevet en sådan bogog

udgivet den på tysk underskrevet af D. V. Trap- paud, H. De Hoffman og A. Dieckmann. En

dansk udgave er udgivet af Jens Hedegaard

Christensen i 1928.

Dette videbrev for kolonister på Alheden,

kom tilatgælde for alle de tyske kolonier,altså også dem påRandbølHede. Dervar74 punk¬

ter, ogdet vil føre for vidtatgennemgådem al¬

le her. Dervar tagethøjde for næsten alt, der

rørte sig i etbondesamfund. Lad migsom ek¬

sempel nævne postfire under byens vedtægt:

»Nårgudstjeneste holdes, skal der af hvert sted

i byen være nogen til stede...«. Vi kunne også

* i_C

mttå.

v-."' w%0^\ •, 1 c

»A'v.W3^

3*. ,* i /

rA\ v

'I

t

cX M ^. ^

M,

'-/VV;

»-Sä

rPf'T S~ _3fcl

•:%?»:J1-fvtt

A

$■>'* fi*

"V^*

. /

/JJJioi<wJVBEiiev/4!is-5,:

yl ^/RAMJiwfnjjf.=Heeije jpwi«>ntr

'.'- ■<:;... ^ jttuoftcanKtfMiwr (^LMtu** Mf.fvfi*!»

^

C

ÄrfesPiéBiPæWÆ^"

CXPIJCATIttV

KortoverMoltkenberg på Randbøl Hede i Vorbasse Sogn, Koldinghus Amt. På kortetsesLilleogStore skjoldbjerg, der udstykkedes til 26 tyske familier.

tage punkt 61: »Dersom nogen arbejder om

søndagen, straffes førstegangmed 8 ski...«. De religiøse krav var ret strenge, hvilket kan skyl¬

des,atder blandt kolonisternevar endel refor¬

merte,ligesomenbestemmelse i punkt 64om,

at ingen barselskvinde må hente vand ved

brønden før fire _ugerefter sin nedkomst, kan

have sin årsag der. I danske vider findes disse

bestemmelser ikke.Religion spilledeenvis rol¬

le. Kolonien i Skjoldbjerg var luthersk, mens Frederiksnådevarkatolsk,ogdervar endelre¬

formerte i Frederikshåb. Man samledes om

søndagen efter gudstjenesten ^og bestemte i

Skj<>i.DR]krc.-Kart«»ffei.tvsu- rf (x; hfdfkc >L(>nisfrin<;

fællesskab, hvad der skulle ske med f.eks mark¬

arbejde,omansættelse afenhyrdeetc..

Eden

Dervari det heletaget sørgetforenvisretssik¬

kerhed. I en tysksproget skrivelse i GheK 1.19 gengives eden, som tyskerne, når de kom til landet, skulle skrive underpå ellersværgepåat ville overholde. De lovede atvære kongen tro oglydig i allemåder. Eden blev læstop ogder¬

eftergentagetaf fire-femmand i kor. Lidt usik¬

repå de danske skikke har de naturligvisværet, for det hedder i en skrivelse af 1. september

1760:»..førend deaflagde forbemeldte ed,måt¬

teda hr. kommissiariergive demenskriftlig til¬

ståelse således,atde skulle få derestilbagestå¬

ende dagpenge,såogdel udi de øde pladser,

som deres deputerede måtte kunne udvirke,

bedre end Randbølle Hede, dog på kongelig allernådigste approbation«.

Dervar endel utilfredshed med eden blandt kolonisterne, og nogle nægtede at skrive un¬

der. Defiksåderespas udleveretogskullevæ¬

reude af landetinden todøgn.

Træk af livetpå heden

Hvordan var så disse kolonister, der var på

eventyrpå den jyske hede? I arkivalierne ligger

dernogle lange beretningeromepisoder afbå¬

dedeneneogden andenart.Som omtalt fandt

deret forhør sted i Fredericia den 18. marts 1761. Madame Anna Marie Søgren havde an¬

klaget fem af de derboende kolonister. Heraf

kom tre til Skjoldbjerg, nemlig Christian Sto- bert, Martin Raubogjacob Beydeck.

Fru Søgren anklagede de fem forværtshus¬

uorden, mendetser dogud til,^athun selv^og

hendes folk var den egentlige årsag. De fem

havde drukketøl_ogbrændevin forotteskilling

ogville^gerne have for toskilling^mere, såder

blevtoskilling til hveratbetale. Det nægtedes

Skjoij>b|fr<;-Kartoffeltyskere<x;hedekoi.onisfrink;

dem, _ogdeterlidt usikkert, hvad derså skete,

men på et tidspunkt tog fru Søgren et span¬

skrørfrem,_{og en}herre i lokaletgavkolonisten

Adam Neubauer en over fingrene med det.

Derefter blev tyskerne smidt ud, men Neu¬

bauer blev trukket indigenogfik bank.De fire

udenfortrængtenuind, vistnok ved atknalde

enrude. Balladevarder,menhvemdervarden eller deskyldige blev vist aldrig opklaret.

I GheK 1.19 ligger en ekstrakt uden dato

med klager fra forskellige kolonister. Under punkttoklagede Johan Jacob Beydethover,at han intet havde og bad om diætpenge, men

om han fik dem sesikke. Ipunkt femblev der klaget over, at der ikke udbetaltes rejsepenge.

BlandtklagernevarJacob Saurbrey. Den alvor¬

ligste klagevardog, da Ebberhardt RagliogVil¬

helm Spatz klagede over, at »deres heder i Skjoldbjergermegetsletteresåvel i henseende

tiljorder, bygninger,såvelsomvand,hvilket sid¬

stede melderathavestormangelpå..«

Kolonisternesinspektørjohannes From hav¬

de mange gøremål. Han måtte bl.a. træde til,

når deropstod ballade.Således havde Jacob Bi-

ber indgiveten klage overJohannes Kempf. I

den anledning blev der 30. oktober 1761 af¬

holdtforhør hos MichelLutz, hvor deimplice¬

redevarsamlede.Klagen lødpå,atKempfom

nattenved midnatvar trængtind i Bibers hus,

hvor han og konen lå i sengen. Han skældte

manden ud forSpitzbubeog skælmogønske¬

de, at Fanden skulledreje halsen om på ham.

Også konen fik en omgang.

Årsagen

kert, atKempfmente Biber havde væreti lag

med hanskone, hvilketdenne dog benægtede på det bestemteste. Martin Døster, M. Schweck- heimer,_ogChristian Stobert bevidnedeKempfs opførsel. Han idømtesenbødepåotteskilling

i henhold til bylovens stk. 587. Michel Lutzog Vilhelm Spatz bevidnede ogunderskrev doku¬

mentet.

Der var dog også andre problemer. En af kolonisterne, EberhardtRegling, anmeldte på

ettidspunkt,atCasparHeiligenstadt mishand¬

lede sin koneogvistnokogsåhendessøsterog svoger. Præsten i Vorbasse fra 1755-1764, Jo-

chumEvald, blev bedtomatundersøge forhol¬

dene,_og dapastorenvartil bryllup i Molkten- berg, benyttede hansammen med From lejlig¬

heden til at besøge familien. Da præsten og From kom ind i stuen,sad konen _oggrædog:

»...han ved tilspørgsel om hans opførsel mod

sin hustru satte al sømmelighed til side, som han burde bevise imod inspektøren, som sin

foresatte øvrighed, ogudøste slemme ogufor¬

standige ord-ex. gr: athan varen mand i sit hus,ogingen skullegørehamnogenskade,og hvad hans koneangik, formente hanatkunne

slå hende oggøreved hende hvad han lystede,

medmere...«.Inspektøren truede ham meden retssagi Fredericia »..hvorover han i inspektø¬

rens, min _ogandre kolonisters påhør udbrød

med disse gruelige ord, at han, såsnart han

kom tilbage igen, ville vride halsen om på sin

hustrueller slå hendeihjel...«

Citaterne^eretudpluk af den indberetning,

præsten udarbejdede efter besøget. Konerne prøvede man at beskytte, og det ser ud til, at manden blev sendt til Fredericia. Hvordan sa¬

genendte,sesdesværre ikke,menvimå fastslå,

athustruvold ikkeernogen nyforeteelse. Hei¬

ligenstadt hører til dengruppeaf kolonisterne,

der først flyttede fra Molktenberg. I foråret

1763varhanvæk,sammenmed deøvrige bort¬

rejste eller bortviste.

Nu vi erved ægteskabssager, kan man se,at

treafkolonisterne blevgift i Vorbasse i 1761og 1762. DetvarSpatz, Ficherog Stobert. Derer bare den lillehage ved dette,at detafenviel¬

sesattest udstedt i Altona 20. april 1760, frem¬

går,atsammeSpatzerviettil ^enanden kvinde

den 17.april 1760. Hanblev viet til Anna Mar-

grethe WeberniAltona,oggodtetår efter, i ju¬

li 1761, til Anna Catharina Reusin i Vorbasse.

Hvordan det hængersammen sesikke, og na¬

turligvis kan den første koneværedød.

Skattefriheden

Kolonisternevarblevet lovetskattefrihed, mod

atde bosattesigpåog opdyrkede heden. Alli¬

gevel pålignedes deen ekstraskat, ognaturlig¬

vislød deretramaskrig. Ietbrev af 31. oktober

1762 skrevinspektør From: »Kolonisternevæg¬

rer sig af yderste evne.... (ekstraskatten) har forårsagetstørste oprør og halstarrighed imel¬

lem folkene, hvorpå jeg allerede har haftprø¬

ve,siden de idag har drevet deresbåde stude

ogkøer for min dørogikkemeredermed ville

Sk|OI.I>B|KRO-KARTOFFF.l.TYSKf.RF.C KJHKDEKOLONISERINO

befattesig,mensværgedeogbandedepå,^atde aldrig ville læggehåndtil^nogengerning,uden

at dem måtte blive holdt, hvad dem erblevet lovet, og hvorpå de også har aflagt deres tro¬

skabsed«. Senereservipå flere problemer ved¬

rørende skat_ogafgifter.

Danskerneovertagerområdet

Den31. december1765varder kun én kolonist

tilbage i Skjoldbjerg, nemlig Ulrich Schlaffer.

Hanhavde den enegård i Over Molktenberg.

Alle andreejendomme varblevetovertaget af

danske fæstere. Ulrich Schlaffersgårdserud til

atværeden nuværende matrikel la,somHan¬

sen Madsenejede i min barndom. Sidstegård påvenstrehånd, nårmankører fra Skjoldbjerg

Gården Granly omkring 1915. Gården var oprindelig opført afen >>kartoffeltysker«, menblevsenereovertagetaf Iver

Christensen. Foto: Privateje.

SK)0!.I)BJERC;-KARTOFFKLTVSKERK()(.HKI>F.KOL<)NISKRIN(>

mod Lille Almstok. Iver Nielsen havde overta¬

get denanden gård. Det må væresket i 1765.

Dererbevaretetfæstebrev for Iver Nielsen,der overtogfæstet efterUlrich Hesse,menselvom dette måværesket i 1765, erfæstebrevetførst udstedt i 1780. Detkan væreden gård (matri¬

kel 2a) på Bogholdervej,^som ArneI^auridsen

overtog1953 i efter sin far.

Der^varnukuntogårdesamtfem huseeller

husmandsstedertilbage i OverMolktenbergog

togårde i Neder Molktenberg.

Husmændene i OverMolktenbergvarDavid Jørgensen, Hans Laursen,Jens Jensen og An¬

ders Nissen. Det sidste hus må have væretbe¬

boet af skolelærerenNicolai Dreyer. Husmæn¬

dene havde ingen besætning og ingen lade,

men samme størrelse hus til beboelse som

gårdmændene. Det er ikke klart, om der op¬

rindeligvarjordtilliggende tilhusmandssteder¬

ne, mendetvarder idet mindste i 1799.

Detogårdmænd i NederMolktenberg, Lau¬

geNissenogLarsOlufsen, skulleførst flytteud

tilforåret 1766, _{og som}detvaralmindeligtpå

dentid, harde sikkertrevetderesgårde ned^og bygget demopi NederMolktenberg,ogde fik

hver 60 rigsdaler til indkøb afny besætning.

Frombemærkede isammeskrivelse,atder fak¬

tiskvarfem gårdevakante, mendetsynesikke

athavefået nogenbetydning.

Antallet synesdogat passe påden måde,at de fire gårdeogfirehusmandssteder plusfem ledigepladser giver 13. I det hele tageterdet

lidtmærkeligt,atvi ikke rigtighørernogetom, hvad man gjorde med de huse, der blev tom¬

me,datyskerne flyttede.

I første_omgangblevder ikkeoprettetflere gårde end^nævnt,men påettidspunkt dukker

matrikel 5 op,den komsikkert ud franr. 1.Det

erdogsvært atseskellenemellemnr.1 ognr.2,

da de synesat glideudogind imellemhinan¬

den uden nogenklaradskillelse,somder f.eks.

ermellemnr.3 og nr. 4.1 detmindsteerdetså¬

dan idag,atendelaf matrikel nr.2 liggerinde

i matrikel nr. 1 uden sammenhæng med den øvrige del afnr. 2, ligesom nr. 1 synes atvære meget størreendnr. 2.

Ved^en synsforretning den 12.juli 1788 hed

det: »Øvre Molktenberg med fire huse og to gårde. De^toaf husene liggersådan,atdegene¬

rer gårdene meget og flyttes derfor ud mod Gilbjergskel«. Det^erbareikke til atse, hvilke ejendommedet^er,da disse husmænd ikke ^er rigtig optegnede i 1799, ^oghvad mere er, ved udskiftningeni 1799erderikkemarkeret^nog¬

le optegnede grunde i den vestlige del, men det synes somomhusmandsstederne harligget

østfordenoprindeligekolonibebyggelse.

IverChristensen, deroverlogenafde gårde, tyskerneforlod

og som allerede 1H65 lod opførenyebygninger påstedet.

Hankaldte singårdGranly.Foto:Privat eje.