Aemierkninger om oploselige Jernsaltro Ind
virkning M Jorddundea.
sAf Kammerraad R . R asm ussen, Bestyrer af Apotheket ved den K g l V e te rin air- og Landbohøjskole).
<v)det jeg her fremscetter mine Tanker, maa jeg erindre mine Lcesere om, ikke deri at syge noget N y t. D e t er kun velbekjendte chemiske Virkninger, hvis Sandhed er enhver A nalytiker vel bekjendt, som her forsyges anvendte i N aturens H uusholdning, med det F o rm a a l at lede Andres Tanker videre i samme Retning, og saaledes udbrede Lys over Virkninger, som efter m in Formening ere af Vigtighed fo r Agronomen. Ved en Rcekke af Hverdagsiagttagelser er jeg ledet paa V ei t i l disse S lu tn in g e r.
Anstilles B etragtninger over Kildevand, som hentes fra B ryn d e af styrre Dybde, eller som kommer fremsprudlende derfra t i l Jordens O verflade, har den Vandet omgivende Atmospheere ikke sjelden en modbydelig Lugt, ja selv Vandet har ofte en ubehagelig S m ag. Udscettes saadant V and fo r Luftens P a a virkn in g , som allerede skeer ved Kildens A flyb , afscettes et ryd b ru n t Overtrcek paa Underlaget, og, uagtet Vandstrymmen, scetter det sig fast paa Stene og deslige. Dette skeer ogsaa, naar Vandet efter at vcere kogt henstaaer ro lig t i Kogekarret. D ette rydbrune B u n d fa ld er meget rig t paa Jerntveilte (Jernoxyd).
D a Vandet forud var klart og fa rve frit, har Jernet vceret op
lo ft som Jernforiltesalt og Udstikningen er foranlediget ved O p tagelse as Atmosphcerens I l t .
D e t beroer nu paa den tilstedevcrrende S y re s Beskaffenhed, om a lt det oplyste J e rn ilte v il vcere udskilt eller kun endeel deraf. E r S y re n Kulsyre, v il A lt udstilles, deels fo rd i den gaaer tabt, deels fo rd i den som svag S y re ikke kan oplyse J e rn tve ilte , men kun Je rn fo rilte . E r S y re n Phosphorsyre eller den organiske S y re Kildesyre, v il ved Overskud af Base a l S y re n vcere optaget af Jerntveiltet, fo rd i disse S y re r der
med danne i V and uoplyselige Forbindelser. V a r der svovl- suurt Je rn fo rilte oplyst, som f. Ex. kunde stamme fra fo rv ittre t S v o v lk ie s , vilde efter I lt n in g noget svovlsuurt Jerntveilte blive oplyst, hvorimod a lt Jerntveilte vilde vcere udfceldet og svovlsuur Kalk (G ib s ) findes oplyst, naar Vandet tillig e inde
holdt oplyst kulsuur Kalk ved f r i Kulsyre. Jerntveiltet vilde da vcere blandet med kulsuur Kalk.
Disse F orhold passe nu paa Kjybenhavns Drikkevand.
Ved Kildernes Udspring i Ncerheden af Skovlunde er Afsatsen paa Steenunderlaget b ru n t af Jerntveilte; paa Steen- underlaget t i l Syerne udenfor S taden er det hvidt af kulsuur Kalk. D e t har paa sit lange Lyb afsat det meste Jerntveilte.
O venfor er sagt: E r der Phosphorsyre tilstede tilligemed et Jernforiltesalt, v il Phosphorsyren optages af det ved Iltn in g dannede Jerntveilte, naar dette udstilles ved et Udfceldnings- middel, som i ncevnte Tilfcelde er kulsuur Kalk. M e n h vo r
ledes kan nu denne optagne Phosphorsyre stilles fra J e rn tveiltet og erholdes i oplyst Forbindelse fo r derefter at komme Plantevoexten t i l Gode.
Dette loerer Chemien, og jeg stal give en ncermere Udvik
lin g deraf.
Oplyses et i Vand uoplyseligt phosphorsuurt S a lt i S a lt syre, og S y re n overmcettes med Ammoniak, udstilles igjen det oplyste S a lt. Saaledes forholder phosphorsuur K alk og phos
phorsuurt Jerntveilte sig. Oplyses en B la n d in g af disse to
S a lte i S altsyre, og der er Overvcegt af Jerntveilte, v il det ved Ammoniak udskilte Jerntveilte have bemægtiget sig P h o s- phorsyren, som fo r tilhorte Kalken, saa at der v il findes Kalk i Oplosningen. D ette viser Jerntveiltets stcerke Foreningsevne med Phosphorsyren. Mcettes denne saltsyreholdige O plosning af phosphorsuurt Jerntveilte med Ammoniak, v il det udfceldes deraf i en yderst fiindeelt Tilstand og kan saaledes paavirkes af et oploseligt S v o v la lk a li som S vo vla m m o n iu m . Enhver lille Deel v il nu kunne paavirkes, og der v il dannes oploft phosphorsuur Ammoniak og »oploseligt S v o v lje rn .
E n Anvendelse heraf i N aturens H uusholdning stal nu forsoges.
M a n tcenker sig en Ager indeholde oplostlige phos- phorsure S a lte , som deels kan stamme fra Jordbundens G ru n d b la n d in g , deels vcere paafort som suur phosphorsuur Kalk, blive overrislet med V and, der indeholder et J e rn fo rilte - salt oploft i sig, v il da ikke det ved Iltn in g dannede og af Kalk eller deslige Baser udstille Jerntveilte optage Phosphorshre og formedelst denne Forenings Uoploselighed unddrages P la n te - vcexten, hvorved denne v il blive mindre tjenlig t i l Menneskers og H u u sd yrs Ncering? M e n fremtræder der nu samtidig her
med oploselige S v o v la lk a lie r, v ille disse kunne adskille det phosphorshreholdige Jerntveilte t i l uoploseligt S v o v lje rn og oploselige phosphorsure S a lte , som kunne optages og omdannes ved Plantens Livsvirksomhed t i l Plantedele, tjenlige t i l hsiere D y r s Ncering og Udvikling. H v o rfra henter N aturen nu disse oploselige S vo vla lk a lie r? D e stamme fra oploselige svovlsure S a lte s P aavirkning af gjcerende Legemer.
Denne Gjcering af organists Legemer indtrceder under scedvanlige F orhold med Livets O phor baade i P la n te r eller D y r , som da ikke lcenger ere istand t i l at voxe og optage Ncering t i l Organernes Vedligeholdelse. D e chemifle Krcefter, som ikke lcenger ere underordnede Livsvirksomhedens M o d v irk ning, gjore sig nu gjceldende. Legemets Grundstoffer omscettes paa en anden Maade, der dannes flygtige B rintforbindelser.
Kulstof giver K ulbrinte (S u m p g a s), Qvcelstof giver Qvcelstofbrinte (Am m oniak), S v o v l og P hosphor giver S v o v l- og Phosphorbrinte, hvilke Forbindelser have en stcerk, meer eller mindre ubehagelig Lugt. — Denne Omscetning eller Gjcering er alm indelig be- kjendt under N avn af Forraadnelse.
H a r den atmosphcerifle L u ft rigelig Adgang t i l Legemets mindste Dele, v il dens I l t (efter at veere omdannet t i l activ I l t , Ozon) ilte ncevnte B ankforbindelser og samtidig ogsaa l i l - deels Grundstoffet i B rintforbindelsen. D en modbydelige Lugt forsvinder; der siges at fkee en Form uldning.
I denne Iltn in g eller A fb rin tn in g deeltager ikke alene den frie I l t , men ogsaa chemifl bunden I l t . Saaledes v il I l t i svovlsure S a lte optages og derved forvandles t i l S vovlm etaller, s. Ex. svovlsuurt K a li t i l S vo v lk a liu m , svovlsuur Kalk (G ib s ) t i l S vo vlca lciu m , som henregnes t i l S vovlalkalierne. S e lv g uult Leer, hvis Farve skyldes Jerntveiltehhdrat, v il kunne as- ilte s t i l J e rn fo rilte , og forvandles t i l B laaleer.
D a alle organiske G jsdningsarter under sædvanlige F o r
hold befinde sig i denne gjcerende Tilstand, er Kilden t i l S v o v l
alkalierne under Tilstedevcerelsen af svovlsure S a lte tilstrækkelig paaviist, hvorved Phosphorsyren i det phosphorsure Jerntveilte kan frigjores, og gjengives Jordbunden t i l Plantencering.
D e r fremgaaer heraf svigende Kredslob. Jernforiltesalte afscette Je rn tve ilte , som binder Phosphorsyre, Kildesyrens J l t - ningprodukter,ja endog Ammoniak. Disse bundne S to ffe r frigjpres as de i Jordbunden tilstedeværende S v o v la lk a lie r, der dannes ved svovlsure S a lte s A filtn in g ved gjcerende dyrisk G jo d n in g ; der dannes da S v o v lje rn , hvis Iltn in g igjen giver svovlsure S a lte , som ere oploselige i Jordbundens Fugtighed.
Forholdene blive ganske forandrede, naar det oploselige Je rn fo rilte uhindret i T idens Lob kan fortscvtte dets V irkn in g , s. Ex.
paa en ukultiveret Hede- eller Mosebund. H er bliver det afsondvede Jerntveilte, Kalken og M u ld e n , som fo r va r oploft, et Bindem iddel mellem Jordbundens haarde og ikke forvittrede mineralste B e
standdele, som s. Ex. S a n d (fiindeelt Q v a rts ) og u fo rvittre t Feldspat samt G lim m e r etc.
S o m oplysende Analogi v il jeg henpege paa Virkningen mellem B indem idlet, som benyttes ved vore M uurarbeider.
B indem idlet mellem brcendte Muursteen i det sædvanlige M u u rv c rrk er brcendt Kalk, blandet med skarpkantet S a n d eller G ru u s uden In d b la n d in g af Leer. G u u lt S a n d farvet af J e rn ilte foretrækkes endog fo r afrundet og saltblandet hvidt Strandsand. Brcendt Kalk er stjpndt lidet dog oplyseligt i V a n d ; ved denne Egenstab kommer Sandkornenes og M u u r - stenenes Overflade i fuldstcendig B e ro rin g , og sammenbindes ved, at der af Luftens Kulsyre og af S andets og Stenenes Kiesel samt af Kalken dannes kulsuur og kieselsuur Kalk, der ere haarde og af Vand mindre paavirkelige Forbindelser.
Fastheden beroer ikke saameget paa Kalkmcengden, der indblandes, som paa Mellemrummenes fuldkomne U dfyldning.
J o feerre M e lle m ru m , desto mindre Kalk udfordres der, h vo rfo r skarpkantet S a n d af noget forstjellig Fiinhed v il vcere at foretrcekke.
D a kulsuur Kalk er oploselig i kulsyreholdigt V and, som er Tilfceldet med ncesten a lt V and, og da den desuden paa- virkes af S a ltv a n d , benytter man t i l M uurvcerk, der er udsat fo r saadan Paavirkning, Kalk brcendt af Kalksteen, der ere in d blandede med fiindeelt Kiesel og jernholdige M in e ra lie r. Denne brcendte K alkblanding hcerdner med V and under Dannelsen af kieselsure Kalkhhdrater (med chemist bundet V a n d ), hvorfor den kan benyttes t i l V andbygning.
O m endfljpndt dette mere vedkommer Bygmestere end Ager
dyrkere, beder jeg dog at erindre, at det er som A nalogi, det her er fremsat.
Ligesom den kulsure og kieselsure Kalk med in d blandet J e rn ilte kan vcere B indem idlet t i l Dannelsen af kunstig Sandsteen af de enkelte S andkorn, og sammenbinde stprre Steenstykker t i l B e to n -M u u r, saaledes v il ogsaa det af Vandet afsondrede Jernilte og Kalk blive et B indem iddel
mellem Jordbundens Sandkorn og dens mindre Stene, saa at der i T idens Lob kan dannes Lag, uigjennemtrcengelige af Vand fra Jordoverfladen, og give Anledning t i l stillestaaende G ru n d v a n d , hvorved n a tu rlig god Jordbund kan blive sumpagtig og uskikket t i l nyttige P lanters Fremvcext, medens Afgrvden paa saadanne S teder kun er M o s og Halvgrces.
D e allerede paa Jordbunden voxende ncrrende P la n te r ville des
uden hindres i U dvikling derved, at disse Afsondringer afleire sig paa P lantens fine hderste Rodtrcevler og hindre Optagelsen af Plantencering fra Jordbunden.
T i l S lu tn in g v il jeg bemcerke, at den T id v il komme, og er maafkee a lt kommen, da saadanne A flejringer, som paa G ru n d af deres hcemmende V irk n in g paa Plantevcexten ere anseete som ubrugelige fo r Agerdyrkeren, v ille fremdrages og finde nyttig
Anvendelse af ham.
Jeg v il her ncevne et Exempel. E n stiv leret G ru n d med indblandet Rullesteen, tildeels G ra n it, kan vcere en gold Ager.
M e n optager man Stenene, m aler dem ved Kjorsel paa en be
færdet Landevej, efter at de ere ssnderflaaede, derefter afskraber dem, naar Efteraarsregnen har gjennemblvdt dem, og endelig udkjprer denne Vei-Afskrabning paa Leerageren, v il denne efter behvrig B la n d in g og D y rk n in g maafkee give en taalelig A f- grode. D e t er jo n a tu rlig t, at G ru u s kan skjvrne en leret Jordbund ved dets mechaniske V irk n in g ; men Virkningen i dette Tilfcelde er ikke alene mechanisk, den er ogsaa chemisk, idet nemlig Rullestenene ofte indeholde planternerende Bestanddele, som Leerageren mangler. D e t er ikke ethvert S te d , man har den haarde G ra n it t i l sin Raadighed t i l V e ify ld ; undertiden bruges tillig e Kalkrullesteen ( F lin t b yr forkastes), som lettere svndermales under Kjvrselen. D e r til kommer G jvd n in g af D y r paa den befcerdede V ei.
Udscettes nu den ved D yrk n in g vel blandede Jordbund fo r Paavirkning af Luft, V and, og derefter fo r afvexlende Frost og T v , v il der efter den mechaniske Fordeling fvlge en chemisk Adskillelse (F o rv ittrin g ), hvorved Plantenceringen kommer
i en opløseligere T ilstand, saa at den kan optages af P lante- vcexten efterhaanden som Udviklingen strider frem , og saaledes yde en langvarigere V irk n in g , end let opløselig kunstig G jy d - ning, hvoraf Plantenceringen ved en langvarig indtrcedende Regntid bliver udludet og b o rtfo rt af Jordbunden; noget af den saaledes bortforte G jodning kan dog komme lavere liggende Agre og Enge tilgode. Denne U dludning v il iscer finde S te d , naar den paagjceldende Jordbund er af en los og sandet B e skaffenhed.
