Anret 1861 . Agt. Vetermair- og Landbohsijkole i Beretning om Landbrugssorssg ved den

Beretning om Landbrugssorssg ved den Agt. Vetermair- og Landbohsijkole i

Anret 1861 .

(Med et Kort over LavdbrugShaven.) Ns Prof. B. S . Jorgcnsen.

8 ^ e d de Forsog, som i dette A m ere foretagne p aa Hoiflolens M a rk har m an, ligesom i de to foregaaende A ar, sogt at u d ­ finde de fordelag tig ste B etingelser for vore almindelige k u l t u r ­ p la n te rs Udvikling, sorsaavidt D h rk n in g sm aa d en h ar Indflydelse derpaa. Flere af Forsogene ere G jentagelser af de tidligere, og dette vil vedblive indtil saa sikkre R esultater ere opnaaede, som ved V egetationsforssg ere m u lig e, hvor m an aldrig er istand til ganske at fjerne tilfcrldige Indflydelser.

A realet, der h ar voeret benyttet til Forsog. h ar udgjort 7 Tdr. L a n d ; det har vcrret anven d t p aa solgende M a a d e :

L a n d b ru g s- og F o rso g sh av c... 1 T d. 3 S k p r.

D y rk n in g sfo rso g ... 2 „ 3 „ T il G rsn fo d er, P ro v e r af Agerdyrk-

ningsred flab cr o . l ... 1 „ 6 „ V eie... l „ 4 „ Af de Hoiskolen tilhorende J o r d e r , som ere bestemte til a t benyttes ved U nderviisningen og til Forsog, h ar hidtil vcrret bortsorpagtet 1 6 ^ T dr. L an d ; deraf indtoges ifjor 5 T d r. Land og i dette E fte ra a r h ar F o rp ag teren afgivet de sidste 1 1 ^ T d r. Land. D e ifjor in d tag n e 5 T dr. L a n d , der ikke i flere A a r have vcrret gjodede, ere bestemte til G jo d n in g s fo rs o g ; de have ia a r vcrret benyttede til H avre for at borttage den

X X

X X X / /

X?

X / -c3 X?

/X XX /X ^

x ^

X ^ < ^ x < s ^ X E ? X

___ ,

___ , X ^ e L X « ^ ! 8 - X ,

______ ,

__ , » ^ X r r l s X X s ^ X X

, x X - /X

< ^ X s ^ / X x 2 ^ M - ,

/ X?

X / x s XF X - X x x ^ XX X /

Fx XX XX XX XX FX AS FX

^ x x r x ^ x x ^ x

^L^sX

Xrr.^-- ^

^ ^ - x X X X r ^

_____ , < E x .

- X ^ ^ - X 8 s ^ ^

____ /

____ / L ^ s X ^ ^ t - X

.'^XX ^/X x ^

-M- XX

XiS!

X/

XL Xx

x-r

^x X/

XX FK

XL XF XX XX XX XX XX

XX XX Xx XX

XL XX XX -X XX x s

^ X - X X « L ^ X ^ - ___ ^ e>^-^'

^ ^ X x ^ < - L ^ x 2 x x x

X ^ X 2 ^ > « ^ s X

___ /

^LLr?

L - ^ r ^ i r ^ , c - ^ r >

____ , -^ ^^S L -X L -^sX ^ ____ /

X ____ , X - r ^

i ^ X ^ s s ^ t^XX<^«^rLX _____. ^

____ , F ^ r X

___ , -r^^X 5 X r ^ 8 / X sXr

^ s X X X X ^ L « ^ ^ >

^ X ^ F XX ^

< ! ^ x x X ^ x < X x x x X '

x X

-Xx

X.

^s<

X

r ^ ^ V - r ' ^ ' X S

X— /E- -!^?^s>^>s^./

<X^

X x ^,^X < ' x^— X" /X^-*L » ?> ' § .'

»^r, X ^^»L^»Lr^X X / x X '

x

x

>

6S

X

„ ?X>2<r< «/--8LsX,^

^X/'» X.-X

X ^ ^ v - ^ s ^ d X « x x ^

- ^ X ^ ^ r ^ ' X X X X

e ^ >

^-1<X? <-^2^

x ^ x - , ^ ^ ^ X X x x X - X ^ - ^ ^ 8 ^ - r X ^ r « ^ X > X X - X ^

< ^ X - x ^ X X X

^ x X « « x X ^ i ^ - r ^ X X-r^ ^ 2 ^ -

_^ X ^ X X

_ , <^r>^rX -

^ X X

X ^ x X X ^x x ^F x X x

xs-^is-r^ ^ r r ^ ^ - X

endnu tilbageværende G jodningskrast, og ville til ncrste S o m m e r i F o ren in g med den i E steraarct m odtagne J o r d blive drainet og brakket. Af den iaar indtagne J o r d vil et P a r T onder Land maaskee blive afgivne til H a v e n , m edens den svrige J o r d er bestemt til Scrdskifteforsog og D y rk n in g i noget storre O m fa n g af nye S c rd a rte r, der have viist sig heldige i L a n d b ru g sh av en , og derfor maaskee fortjene at overfores i vort L andbrug.

I d e t jeg gaaer over til at meddele Resultaterne af dette A a r s Arbeide i M ark en , m aa jeg g jentage, hvad jeg frem­

hævede i B eretn in g en for ifjor*), a t nemlig et enkelt A a rs F o r ­ jog ikke ere tilstrækkelige til at bygge praktiske A n v iisn in g er p a a , og at m an m aa afvente Forsogenes Gjentagelse i flere A a r forend R esultaterne kunne overfores i det storre L andbrug.

D e n ncrrmere Udforelfe af Forsogene har, i Assistent la C o u r's Fraværelse for at aftjene sin Værnepligt, vcrret over­

draget Hr. L an d b rugskandidat P . E . M u l l e r , og jeg skylder ham at fremhcrve den store F lid og N o iag tig h ed , han har anvendt ved de m ange Tcrllinger, V ejninger og M a a lin g e r, som F o r- fogenes Udforelfe udkrcevede.

O v e r L a n d b r u g s - o g F o r s s g s h a v e n medfolger et Kort, hvoraf B enyttelsen af J o r d e n vil erfares. H av en er inddeelt i 6 Afdelinger eller Q varterer, hvoraf de 5, hver p aa 2 S k p r.

Land, ere benyttede til forskjellige k u ltu r p la n te r og den 6tc Paa l S k p . Land anvendtes til m indre Forjog. Af de 5 storre Afdelinger benyttes den ene til fleeraarige P la n te r og de andre 4 dyrkes i et bestemt O m lo b , afvexlcnde med R o d ­ frugter, Vaarscvd og H an d elsp lan ter. Boelgfrugter og Foderurter samt Vintersoed. D e t perennerende Q v a rte e r indeholder 75 og de andre 4 hver 100 B ede fra 1 5 — 35 Q v a d r a ta le n s Storrelse.

Heri dyrkes alle de k u ltu rp la n te r med deres A fa rter, som kunne an tag es at have In te re s s e for vort Agerbrug. D e fleste have vi m odtaget fra U d lan d e t, m en jeg vil ved denne Lejlighed tillade mig at anm ode de Landm crnd, der dyrke

') Findes i dette Tidsskrifts 8de B. 14de H„ S . S7S o, f.

S crd arter, indenlandske eller indfsrte, som de ansee for hensigts­

mæssige for vore F o rh o ld , at sende os en lille P r o v e , som ikke behovcr at vcrre mere end et P a r P o tte r, for a t vi kunne underkaste den en sammenlignende D y rk n in g . V i have hidtil m anglet Lejlighed til at udsaae de P r o v e r , der have viist sig heldige i L an d d ru g sh av en , i storre Stykker, hvilket er nodven- digt for de kunne anbefales til L andm æ ndenes Opmærksomhed, men ved det storre A re al, der ia a r er in d tag et, vil det i de paafolgende A a r finde S te d .

I alle Afdelinger findes enkelte usaaede B e d e . der deels holdes aadne for P r o v e r , der komme senere, deels benyttes til Frobede for P la n te r, der m aae holdes isolerede, for at for­

hindre, at Blomsterstovet fra ncrrstaaende A farter stal indvirke for­

styrrende, en Indfly d else, som det dog ikke har vceret os m u lig t ganske at u ndgaae.

J e g skal n u meddele en kort O versigt over P ro v ern e i L an dbrugshaven.

Af de 75 B ede i de f l e e r a a r i g e P l a n t e r s Q v a r t e e r ere de 4 ( 7 l — 7 b ) , som ialt udgjore 144 Q v a d r a t a l e n , be­

nyttede til en P ro v e af det saakaldte L ois W eed o n s S y stem , hvor Hvede saaes hvert A a r uden G jo d n in g p aa samme J o r d , m en afvexlende i 3 F o d s B ede og i Rcrkkcr med saa store M ellem ru m , at en dyb B earb ejd n in g kan finde S t e d . Ved denne C ulturm ethode har P a s to r S m i t h i Lois W eedon i det vestlige E n g la n d i en Rcrkke af A a r frembragt store Afgroder;

m en det er sjeldent lykkedes andre S te d e r , og det synes ikke heller at ville blive T ilfald et her, da P la n te rn e i de to A a r Forsoget h ar varet ere komne meget ulige op og have givet hoist ringe Afgroder. D e t tegner ikke til at blive bedre iaar, da den i S e p te m b e r saaede Hvede er meget u d tyndet af Larver. — O v a rie re t b en y ttes, som det vil' sees af Kortet, meest til D yrk n in g af F oderp lan ter og Ia g tta g elser, gjores over deres Evne til at holde sig flere A ar paa samme P le t, U p p ig - hed, tidlige Udvikling om F o ra a re t, lcrngere Vedvaren om E fteraaret o. s. v., hvorom E rfarin g er forsi kunne samles gjennem

en lcrngere Aarrcekke. D e t h ar v a r e t forbundet med stor Vanskelighed, at faae flere as G rcesarterne til at voxe og holde Bedene fri for I n d b l a n d i n g af fremmede P la n te r.

D e t er endnu ikke lykkedes os at faae alle Arterne i god Udvikling, men dog ia a r bedre end tidligere, saa at jeg haaber.

at det ved en storre E rfarin g stal lykkes os at overvinde disse Vanskeligheder.

I B i n t e r s c r d s q v a r t e r e t var foruden H vede, R u g og R a p s saaet Vintervarieteter af B y g , H avre, W r t e r , Vikker og Lindser samt V a a rru g og V aarhvede.

Af Hvedearterne lykkedes b e d s t: T o u z e lle , Tykaxet, R id d er (tlkk v alio r), Manchester, P e rle med rode Avner, G a l ­ land. H u n ters, V ictoria, S p a l d i n g s o g H o p e to u n ; de tre fsrst- ncrvnte Afarter gave tillige den storste Mccngde H alm . Af Vaarhvede lykkedes V ictoria bedst.

Af R u g artern e faldt S t . H a n s og Romersk storkornet bedst ud med Hensyn til Kjcrrne og S t r a a ; Abyssinijk, dansk (b ru u n ) R u g fra M o l s og Vensyssel gav god Kjcerne, men m indre S t r a a . Af V a a rru g lykkedes den fra F a n o fortrinlig;

med Hensyn til Kjcerneudbyttet stod den ncest ester S t . H a n s og i Halmmcrngde efter Romersk. S t . H a n s - R u g e n gav af alle R u g - og Hvedearter den storste Moengde S t r a a , derefter fulgte Touzelle-, S t . H elena- og R id der-H veden.

R a p s a rte rn e , som, da de folge efter Baelgfrugter og Grcrs, saaes sildigt (forrige A a r 19de S e p tb r .) , kom seent til Udvik­

ling og hostedes forst den 4de August. D e lykkedes forresten ret g o d t, skjondt S kulperne vare endeel angrebne af B iller;

der var ingen synderlig Forskjel at.bem crrke mellem de for- fkjellige Afarter.

Af V interbyg udviklede n av n lig det fra Marsken sig meget frodig; den 19de J u n i satte del saavelsom de andre to Afarter Ax og hostedes den 3vte J u l i ; det vilde have givet et stort U d ­ bytte, n a a r vi havde kunnet beflytte det mod F u g len es E fte r­

stræbelse; men det lykkedes ikke; selv N e t. som bleve trukne over B ed e n e , bleve itubidte, og F uglene banede sig Vei der-

igjennem . D e n T iltræ kningskraft, som denne forstmodne S c rd a rt h ar for F u g le n e , vil vistnok altid i trcerige E gne blive en alvorlig H in d rin g for dens alm indelige D y rk n in g .

V in terh a v ren , som isjor sros b o rt, gav ia a r en taalelig, m en ikke stor A fgrsde.

Af Bcelgfrugter ere Vintercerter i begge de A a r , de ere dyrkede, lykkedes meget godt, Vinterlindser ret godt isjor, men simplere ia a r ; Vintervikkerne gik ifjor reent bort, men ia a r bleve dog nogle P l a n t e r tilb a g e , hvoraf F r o er samlet, der er ud- faaet dette Efteraar. Vinteroerterne bleve noget, m en ikke meget tidligere modne end de i V a are n saaede, A fgrodens S torrelse v ar o m trent den samme.

Af Q v a rte re t for V a a r s c r d og H a n d e l s p l a n t e r o p ­ to g , som m an vil see af Kortet, B y g - og Havrcproverne norsken udelukkende den ene Halvdeel. Af B y garterne gav en P ro v e fra M arsken, C h ev alier, sexradet langaxet. Vistebyg og det saakaldte Kongebyg fra F o n sflo v det storste U dbytte; af H a v re ­ arterne: lille nogen, tidlig C u m b erlan d , sort F a n e , sort fra U ngarn og H opetoun.

E n ny B y g a r t , k o r l l e u m p v ix s tie u m , der v ar tilsendt os fra P a r i s , saaedes i F o rso g sh av en , men P r o v e n , vi er­

h o ld t. var saa lille, at jeg ingen D o m tor udtale derom.

I den anden Halvdeel af Q v a rte re t, som beny ttes til andre S o m m e r p l a n t e r , lykkedes de forfljellige P r o v e r af Tobak m eget g o d t, ligeledes V a lm u e og D o d d er. Af O lie ­ p lan ter, hvis D y rk n in g tidligere ikke er forsogt her i Landet, provedes S e s a m og M a d i a , der dyrkes i det sydlige og m el­

lemste E u r o p a ; den forske kom ikke til U dvikling, vistnok fordi C lim aet er for koldt, M a d i a derimod lykkedes meget godt og P ro v e n dermed o pm untrer til Fortsættelse. H a m p . som tidligere lykkedes fo rtrin lig t, faldt ia a r sårdeles flet ud. og H orren v ar kun m id d elm aad ig ; den storblomstrede H o r giver en stor Mcengde F r o , men vedbliver at blomstre til lan g t ud p a a Esteraaret, hvorved F ro e t bliver ulige modent.

Af M a is a r te r vare en D eel sorfljellige S o r t e r tilsendte fra den danske C onsul i B o s to n . Hr. H am m er, og nogle fra Hr.

L ange, der i m ange A a r h ar opholdt sig i Amerika. Af P ro v ern e m odnedes de fleste og af disse gave ^etkersons, W e b s t e r s , (lcmalla, ionA rvkits klint og n llito p a r c k in Z et stort Udbytte af K o rn ; tzvurrmtin v ar den tidligst m odne A rt.

men gav m indre Udbytte. Af Hirse gav den italienske en m eget stor B lad m æ n g d e , m en m odnedes ikke, den almindelige m odnedes, men angrebes saa stcerkt af Fuglene, at intet K o rn blev tilbage; de ovrige S o r t e r lykkedes ret g o d t, m en bleve sildigt modne.

I Q v a rte re t for B c r l g s r u g t e r og F o d e r p l a n t e r dyrkes den ene Halvdeel med sorfljellige B crlg sru g ter, n av n lig LErter, B o n n e r og Vikker, og den anden Halvdeel med G rcrs, Klover og andre F oderplanter, hvoraf de fleste findes i Q v a r ­ teret for de fleeraarige P l a n t e r , for at undersoge deres E v n e til at holde sig i en lcrngere Aarrcrkke, m edens m an her seer B l o m ­

stringen og Udviklingen i det forste A ar. — Bcrlgfrugterne ere i dette A a r faldne fcerdeles godt u d , n avnlig gave B o n n ern e et stort Udbytte, der i Vcegt baadc med Hensyn til S t r a a og Kjcrrne overgik Hvede og R u g . Alle Arker lykkedes fo rtrin ­ lig t; skulde nogen fremhcrves, m aatte det vcrre de fmaa M arkbonner. O g saa de fvrskjellige W r te - og Vikkeprover lykkedes fcerdeles godt. F r a H r. C onsul H am m er v ar os t i l ­ sendt nogle amerikanske S o r t e r , som, endfljondt de saaedes temmelig seent (3 0 te A p ril), udviklede sig m eget godt, og en af de amerikanske P ro v e r l M r h - lio n t) blev moden i 1 l Uger, og hostedes for de den 4de April saaede tidlige LErter.

Bikker og Lindser stode i tcette Afgrodcr og dcckkede J o r d e n godt, men Uddyttet af S t r a a og Kjcrrne v ar dog ikke betyde­

ligt. Af Lupiner udviklede de hvide og blaa sig meget yppig, medens de gule stode meget t y n d t, rim eligviis hidrsrende fra den mindre gode Saaescrd af de ifjor flethostede L up in er; de b laa gave rigeligt og velmodent F r o , men de hvide lykkedes det ikke at faae modne. — B oghveden voxede meget kraftig,

blomstrede og bar go d t; som B e v iis sor hvor mild den forrige V in ter var. kan det tjene, at der i et B ed . hvor der ifjor var dyrket B oghvede, fremkom en stor Moengde P la n te r i F o raaret af de ifjor affaldne Korn, som havde ligget i J o r d e n Vinteren over uden at tabe S p ir e e v n e n ; de bleve staaende og gave iaar en meget god Afgrode. D e t samme Forsog udfortes med V a lm u e og Kartofler, der havde ligget V in teren over uden at tabe S p ire e v n e n , og gave kraftige P la n t e r i dette Aar.

I R o d f r u g t q v a r t e r e t havde vi i Forsom meren at kjcrmpe med Insektangreb, og det lykkedes forst efter gjentagne Eftersaaeninger og E fterp lan tn in g e r og i det senere gunstige V eir at bringe P la n te rn e i Vcrxt. D a de forst vare komne 1 G ro e n in g , udviklede de sig senere scrrdeles godt. Kartoflerne vare ia a r ncrsten fri for S y g d o m ; de tidligst modne vare:

SovoroiZn, hvide fra R o h a n og tidlige S u k k er; storst Udbytte gave: Iirtorm elU n, morkerode sachsifle og IVkonstrosuo. — Af Runkelroer gave det storste U dbytte: lange hvide overjordiske, Fischers, O berndorfer runde, tykke runde gule, lange gule og B a r r e s ; as K a alrab i og R u t a b a g a : LkirvinZo im provecl, Ua- olard og U nderkaalrabi; af T u r n i p s : UurZo ^Itrm A k ain , InvAs rocl ro u in l, 8 u tto n 5 og vvkite 6 I o d o ; af G u le ro d d e r:

lange rodgule g rsnhovede, store S a a lfe ld e r, alm indelige M ark og lange hvide gronhovede ; af K a alartern e: stor grcrsk Centner, v ru m k o a c l hvid, Kokaal og b ru u n kruset Vinterbladkaal. P a s t i ­ nakkerne mislykkedes.

I F o r s o g s h a v e n ere de Forsog u dforte, der kun be- hove et ringe A re al, m en stor Noiagtighed og stadigt Eftersyn.

E n Oversigt over de foretagne P ro v e r findes p a a K o rtet, og en noiere B e re tn in g om Udfaldet stal senere meddeles.

I F o r s o g s m a r k e n an v e n d te s, som ovenfor er anfort, 2 T dr. 3 S k p r. Land til D yrkningsforsog.

1 Td. Land benyttedes til V aarhvede, hvoraf Halvdelen blev radsaaet og den anden Halvdeel bredsaaet; den stod te m ­ melig ty n d t og enkelte S te d e r havde et Ukrudt, hvoraf vi lide m eget, S n e r l e n (tlo n v o lv u lu s u rv en sis) taget O verhaand.

D ette Stykke Hvede benyttedes til Forsog med Mejemaskinen, hvorved det tabte endeel, da det tildecls hostedes sor tidligt og tildeels stod sor lcrnge og blev overm odent, for at M askinen kunde proves i et lcrngere T id s ru m . Udbyttet kan ikke angives e n d n u , da Tccrskningen ikke er fuldendt, m en det bliver ikke stort.

1 Td. Land stod med K lover, udsaaet forrige F o ra a r og hostedes til H s . R esultatet heraf ftal meddeles nedenfor.

Ligeledes ftal nedenfor meddeles B ere tn in g om de 2H S k p r.

Land, der ia a r ere benyttede til Runkclroer.

D e n D e e l af M arken, der er bestemt til G jodningsforsog (5 T dr. Land), blev iaar. som ovenfor er anfort, besaaet med H a v re, som v ar 5te Afgrode efter G jo d n in g e n , og na'rmest bestemt til at tage Kraften af J o r d e n inden F o rssg en es B e ­ gyndelse. H avren kom godt op og stod en Tid ret lovende, men tabte sig senere, og S n e r le n tog ogsaa der enkelte S te d e r staerk O v e rh aan d . A fgroden blev derved temmelig ringe og P ro v ern e med M ejem askinen, der foretoges her ligesom paa Hvedem arken, forringede den end yderligere. Udbyttet u d ­ gjorde paa de 5 T dr. Land efter Provetcrrftning:

4 7 Tdr. Korn 4 5 0 Lpd. H alm , eller p aa 1 T d. Land

9 Tdr. 3 S k p r. Sccd 9 0 Lpd. H alm .

S a m m e n lig n e s dette Udbytte med hvad der i forrige A ar avledes af en Td. Land J o r d ganske ncerved, som var krakket og gjodet, m en hvis oprindelige Beskaffenhed sikkert ikke er bedre, n em lig : 36 T dr. Korn og 4 3 9 Lpd. H alm og A vner, faaer m an et haandgribeligt B ev iis for G jo d n in g e n s og C u l- tu ren s overvejende Indflydelse paa Asgrodernes S torrelse.

P a a G r o n f o d e r m a r k e n dyrkedes iaar G ro n fo d cr til S y g estald en : R u g , Hvede, Grcrs og Bikkehavre og et mindre Stykke med K aalrabi. D e n n e J o r d benyttedes desuden til Forsog med Agerdyrkningsredskaber, idet Eleverne gjordes be-

kjendte med B ru g e n af de Redskaber, der findes i S a m lin g e n , Anvendelsen as K raftm aalerne o. s. v.

S to r r e Forsog ere ia a r foretagne med H o s p r e d e - m a s k i n e n og den L andhuusholdningsselskabet tilhorende engelske M e j e m a s k i n e as B u rg ess og Key.

Hospredemaskinen er bestemt til at sprede det flaaede G ro es, og idet den river P la n te rn e fra hverandre, fsrer den dem i Veiret og kaster Groesset i et jevnt Lag b ag M askinen.

Bed at lade M askinen gaae i modsat R e tn in g , kan m an ind- skroenke sig til alene at rore H s e t og lcegge det i lose Lag.

M askinen arbejder soerdeles go d t, men egner sig bedre til E n g h o end til K loverho, der ved den stoerke Bevoegelse let taber B la d e n e ; p aa Marskenge m aa m an a n ta g e , at den vil kunne b enyttes med stor Fvrdeel. M askinen var sendt til Udstillingen i H o rse n s, men blev ikke p ro v et, da den havde saaet Brcrk ved T ran sp o rten .

Mejemaskinen provedes p aa Vaarhvede og H avre. D a de sorste Vanskeligheder ved dens B etjen in g vare overvundne, arbejdede den meget godt overalt, hvor S crd e n var staaende og fri sor S n e r l e ; m en p aa de S t e d e r , hvor denne havde udbredt sig, stoppedcs Maskinen meget let. D e t viste sig at voere en stor F o rd eel, at M askinen med Lethed lader sig stille op og ned under A rbejdet, og m an saalcdes, hvor J o r d s ­ monnet v ar losere og Hjulene sank dybere n ed , kunde hindre S a u g e n fra at gaae i J o rd e n . Aflccgningen skecte meget regelmæssigt og S crd en lagdes paa S k a a r ved S i d e n as Maskinen, og saa lan g t fra den staaende Sced, at der v ar til- strcrkkelig P l a d s for Hestene ved ncrste O m g a n g af Maskinen.

2 Heste kunde trcrkke M askinen, m en med Besvcerlighed, og kunde ikke holde ud mere end et P a r T im er ad G a n g en . Kudsken v ar tilstrækkelig sor at styre M askinen, m en rigtigst vil det vistnok vcrre, at et P a r M eiere ere tilstede for at kunne asrunde Hjornerne og borttage med Leen de P le tte r, hvor der er Leiescrd eller andre H indringer sor Maskinens uafbrudte G a n g . H vor meget M askinen kan u d rette, tor jeg ikke yttre

m ig om , da de Arealer, hvorpaa den b ru g tes, vare for smaa til at n o g en paalidelig B ere g n in g derom kunde opstilles.

I et regnfuldt B e i r , eller kort efter en R e g n , kan Maskinen ikke bruges, da H julene synke for dybt n ed , og den vaade Soed ikke lader sig fore bort as A flcrgningsapparatet.

P ro v e rn e med M eiemafkinen begyndte M a n d a g e n den 12te August og fortsattes gjennem denne og den paafolgende Uge, da m a n snskede, at E lev ern e, som forsi indfandt sig ester F erien s O p h o r, den 23de August, skulde see den arbeide.

N oget af S crd e n blev derfor staaende in d til den 24de August, d a . u nder m in Fravcrrelse p a a en Reise i J y l l a n d , den sidste P ro v e var bestemt. Uheldigviis v ar til denne udgaaet en alm indelig In d b y d e lse til P u b lik u m , m edens m a n ved de tidligere P ro v e r havde indflrcenket sig til a t indbyde L an d - huusholdningsselskabets M ed lem m er og enkelte andre M crn d , som kunde an ta g e s a t have speciel In te re s s e af at see M askinen arbeide. E n stor D e e l Mennesker havde indfundet sig, og u m iddelbart for den til P r o v e n fastsatte T id faldt en heftig T ordenbyge, som nedstog den overmodne og tynde H avre end yderligere, og gjorde baade J o r d e n og S crd e n ubeqvem for M askinens B ru g . D a m a n desuagtet, af Opmærksomhed mod det forsamlede P u b lik u m , lod M askinen arbeide, kunde U d ­ faldet kun blive m aad e lig t, og D a g b la d e n e s Referenter, der vare tilstede, gave en m indre gunstig B eretn in g om M askinen, end den fortjente, da den her a a b en b art blev b ru ^ t u nder F o rh o ld , hvor ingen M e in in g bor sinde S te d og mindst med en Maskine. O m M a n d a g e n , da i to rt V eir den sidste Seed afskares med M askinen, arbeidede den upaaklageligt.

A t Meiemaskinen kan udfore M e in in g e n tilfredsstillende, anseer jeg. ester de F o r s s g , som her ere foretagne, og som bekroeftes fra flere S te d e r i L an d et, for utvivlsom t; m en hvorvidt dens alm indelige Jndforelse her i L andet vil vcrre a t anbefale, turde det vel endnu vcere for tid lig t at ud tale sig bestemt om.

V egetationsforsogene, der i Lobet af dette A a r ere fore­

tagne p aa Hoiskolens F o rso g sm ark , og som jeg n u skal give naermere O p ly s n in g om, ere gaaede ud paa at oplyse folgende F o r h o l d :

1. U dbyttet af K lo v er - G ro n b la n d in g , saaet i forskjellig Tykkelse.

2. U dbyttet af Runkelroer, saaet i forskjellig Afstand.

3. S p ir i n g af et forskjelligt A n ta l R un k elro frs i hvert H ul.

4. B y g . saaet i forskjellig Tcrthed.

5. Hvede og B y g , saaet as K o rn , hostet ved forskjellig M o d en h ed sg rad .

6. B y g , saaet af K o rn , torret ved forskjellig Tem peratur.

7. K orn og F ra s o rte r, saaede i forskjellig D y b d e (Hvede.

R u g , 2r. B y g , 6r. B y g , Havre, LErter, R a p s , R unkcl- rocr og T u rn ip s).

8. Udviklingstiden af forskjellige K ornarter (Hvede, glu g , B y g og W r te r).

I. U d by tte a f en K lsv e r-G ro e sb la n d in g , saaet i forskjellig Tykkelse.

B la n d in g e n , der. ligesom ved Forsoget ifjor, var sammen­

sat af 4 P d . Rodklover, 1 P d . H vidklover, 2 P d . engelsk R aigrcrs og t P d . T im o th e i, udsaaedes i rad - og bredsaaet Havre den 24de A pril 1860. O m H av reafgroden, der var overordentlig frodig, sindes O p ly s n in g i forrige A a rs B e r e t­

ning. B aad e Klover og G rcrs kom scrrdelcs godt o p , og bedcrkkede J o rd e n fuldkommen sidste E steraar og holdt sig godt V interen igjennem.

Forssgsstykket udgjorde een Tonde Land, og K loverblan- dingen udsaaedes i 4 forskjellige Tykkelser, beregnet til 1 Lpd., L p d ., 2 Lpd. og 3 Lpd. i en Td. L an d . saaledes at den saaedes i ligestore Stykker as den rad- og bredsaaede H avre, nemlig 1 S k p . Land i hver Afdeling. Kloveren stod meget fro d ig , den forste Slået toges af begge Stykker den 14de J u n i , der hostedes p aa samme M a a d e som ifjor, og indkjortes

den 5te J u l i . D e n an d en S lået to g es af det bredsaaede Stykke den 31te J u l i og indkjsrtes den 18de August.

D e n lange T id, der hengik mellem S la a e n i n g og J n d - kjorsel, hidrorte deels fra det ustadige Veir, deels fra, a t A f- groden solgtes u m iddelbart fra M arken og Bortkjorselen m aatte rette sig noget efter Kjoberens Beqvem m elighed. E fter den M a a d e , h v o rp aa Hoet b eh a n d le d es, kom det tid lig t i S t a k og blev fuldkommen vel bjerget.

D e n anden S lå et af det radsaacde Stykke, som benyttedes til G ro n fo d er i S y g estald en e , blev flaaet i forfljellige Afde- lin g e r, og m a a derfor her holdes udenfor S a m m e n lig n in g . H o u d b y ttet er beregnet p a a en Td. Land.

1 s t e S l c r t . I den radsaaede H av re:

E fter en Udsoed af 1 Lpd. paa 1 Td. Land 4 8 1 0 P d .

__ __ i > __ — 5 1 2 5 —

— — ² — — — 4 8 3 7 —

I den bredsaaede H av re:

4 5 6 6 — E fter en Udscrd af 1 Lpd. p a a 1 Td. Land 4 6 3 7 P d .

— — 14 — — ^— 4 7 9 5 —

— — ² — — — 4 7 8 4 —

— — ³ — — — 4 9 0 7 —

E fter den radsaaede Havre avledes saaledes 4 8 3 4 P d . H o.

— bredsaaede — — — 4 7 8 0 —

og i G jennem snit 4 8 0 7 P d . H s p a a 1 T d. Land.

E f t e r s l o e t . I den bredsaaede H avre:

E fter en Udscrd af ¹ Lpd. p aa ¹ Td. Land 3 2 4 8 P d .

1^ » — 3 5 5 4

2 „ - — 3 1 7 4

3 . - — 3 1 7 4

D e t sees saaledes. at med Undtagelse af en enkelt A f ­ vigelse ved den storste Udsoed i 1ste S lået af den bredsaaede

L5«

H a v re, viser Forsogene tydelig hen p a a , at en Udscrd af 1^

Lpd. p aa 1 T d. Land giver det storste U d b y tte, et R esultat, der stemmer overeens med Forsoget sra isjor.

N a a r m an sammenlægger Udbyttet af 1ste og 2den S lcet med det bredsaaede Stykke fremkommer folgende Talstorrelser:

Udsoed Paa t Td. Land. Udbytte af 1 Td. Land.

1 Lpd. 7 8 8 5 P d .

14 „ 8 3 4 9 „

2 „ 7 9 5 8 ,.

3 „ 8 0 8 1 „

A ltsaa U dbyttet ester en Udsoed af 1^ Lpd. F ro b lan d in g p aa 1 T d. Land er storst og efter 1 Lpd. m indst, m edens en Udscrd af 2 Lpd. og 3 Lpd. giver et Udbytte, der ligger mellem begge. A t 3 Lpd. giver mere end 2 Lpd. afhcenger as til- fcrldige F o rh o ld ; det er naturligst at v e n te, at det O m vendte finder S t e d , saaledes som Tilfcrldet v ar ved Forsoget isjor, og saaledes som det ogsaa har viist ved de esterfolgende F o rs s g , der forresten udfortes i et andet Oiem ed.

F o r nem lig at kunne bestemme hvad der giver storst U d ­ b y tte. enten hyppigere S lc rt as den mindre udviklede P la n te eller en enkelt S lcet as den fuldtudviklede, foretoges endeel V ejn in g er af m indre Stykker as K lo verblandingen, flaaet til forstjellig Tid. Forsogene vare kun forberedende, og her stal derfor alene anfores M id d eltallet af B ein in g en for de for- skjellige Stykker. H o u d b y ttet p aa en Q v a d ra ta le n v ar:

Uds-ed radsaaet Havre bredsaaet Havre

1 Lpd. 1 ,2 8 3 P d . 1 ,4 3 3 P d .

1^ ,, 1.591 „ 1 ,7 5 0 „

2 .. 1 .4 9 5 ., 1.7 1 3

3 „ 1 .3 2 0 „ 1 .4 7 4 ,.

D e t storste Udbytte falder saaledes ogsaa her ester Udsced af ^{1 4} Lpd., eller vel rettere mellem en Udscrd af 1 ^ — 2 L p d ., da ved alle Forsogene 2 Lpd. h ar givet mere end 1 L p d ., og m an vil derfor i A lm indelighed p a a gode J o r d e r vistnok staae sig bedre ved at udsaae over end u n d er 1 ^ Lpd.

K lsvergrcrsblanding p aa en Td. Land.

2. U d by tte a f R u n k elro er, saaet i fo rfljellig A fstan d.

D ette F o rso g , som ifjor ikke bragte noget R esultat p aa G ru n d af In s e k ta n g re b , gjentvges ia a r p a a et Stykke Land, c. 2H S k p r. Land ( 4 6 1 7 Q v a d ra ta le n ) stort, der forrige S o m m e r v ar benyttet til M a i s og Hirse. D e n A fart R unkel- roer der saaedes v ar B a r r e s , en smuk, tyk. middelstor, gul Ro e , hvis F ro var kommet sra F rankrig (V ilm o rin i P a r i s ) i dette F o ra a r. S a a e n in g e n skete den 18de M a i saaledes, at 3 eller 4 Rakker erholdt samme Afstand. F roene spirede godt, den fornodne E sterp lan tn in g fandt S t e d og R oerne udviklede sig sardeles heldigt, og stod nogenlunde eensform igt overalt, O p ta g n in g e n skete den 23de O ctb r. R esultatet af F orssg et viser den folgende Tabel.

D e t storste Udbytte er saaledes naaet ved en Asstand af 18" i begge R e tn in g e r, ved 2 4 " imellem Rakkerne og 16"

imellem de enkelte P la n t e r , ved 3 0 " og 12" og ved 2 0 " i begge R etninger. B ety d n in g en af Afstandenes S torrelse p aa Udbyttet vil dog stille sig tydeligere n a a r vi sammenfatte R e ­ sultatet i storre G ru p p er. D e t viser sig nem lig a t:

Qvadrattommer lil hver Plante har givet som veiede

D e n n e S l a g s R o er fordrer alts a a , at der tilstaaes hver P l a n t e et R u m af 3 0 0 til 4 0 0 Q v a d ra tto m m e r. O m dette skeer ved at m an lader Afstanden mellem Rakkerne v are m indre og mellem P la n te rn e storre, eller omvendt, synes mere ligegyldigt, endskjondt bog maaskee ikke ganske u v a s e n tlig t; det storste Udbytte er idetmindste her erholdt ved en Asstand i begge R etn in g er af 1 8 " . Ved R o ern e s R e n s n in g med Hestered­

skaber vil im idlertid en storre Afstand mellem Rakkerne og en m indre mellem P la n te rn e v are at foretrakke, og m an vil see, at ved en Afstand mellem Rakkerne baade af 2 4 " . 2 7 " og 3 0 "

fra 2 1 6 — 288

„ 3 2 4 — 3 8 4

„ 4 0 0 - 4 8 4

192 4 3 8 Tdr. R oer

4 6 7 „ „

5 9 3 6 Lpd 5 8 1 9 „ 6 2 2 5 „ 5 5 8 2 „

1 Rod veiede i Gjennemsnil.

Gjennenisnitligt AntalafRoer Pr.Tde.

- Z S L «

- " - - - -

L

L Z Z Z Z W W W Z t t » U

Antal Tdr. pr. Tde. Land.

s Z L Z T Z A Z - s r Z r

Afstanden mellem Planterne.

Afstanden mellem Rakkerne.

Rakkernes Nr.

kan et betydeligt Udbytte n a a e s , n a a r P la n te rn e s indbyrdes Afstand i Rcekkerne retter sig derefter.

A t hver enkelt Roe ved den storre Afstand, der tilstaaes d en , udvikler sig bedre, bliver storre og kommer til at veie mere, kan ikke overraske; n a a r en P la n t e havde 4 8 0 Q v a d r a t - tom m es P l a d s , gik kun 34 R o er til en T o n d e, m edens der ved en P l a d s af 192 Q v a d ra tto m m e r behovedcs 63 R oer for at fylde en T onde. P aafald en d e er det, at med de storre R oer aftog T o n d en s V crgt, saaledes at 1 T onde veiede:

ved 192 Q v a d ra tto m m e r til hver P la n t e 2 1 7 P d .

„ 2 1 6 — 288 — — — 2 0 0 ,.

„ 324 — 3 8 4 — — — 192 „

„ 4 0 0 — 4 8 4 — — — 1 9 0 „

Vcrgten af en T onde Runkelroer er falden meget hoiere ud, end ved Forsogene forrige A ar, hvor G jennem snitsvcrgten v ar 1 8 0 P d ., og n a v n lig er Vcrgten ved den mindste Afstand u fo r h o ld s ­ mæssig hoi, m e n m a a tillcegges m indre B ety d n in g , d ak u n et enkelt, F o rssg er foretaget. O m A arsagen til R o ern e s storre Vcrgt iaar hidrorer fra. tilscrldige Forhold ved V ejningen, eller er b eg ru n d et i A a re ts Vegetationsforhold m aa fremtidige Undersogelser asgjore.

3 . S p ir in g as et forskjelligt A n ta l R u n k e lro frs i h v ert H u l.

I de E g n e , hvor Runkelroer dyrkes til Sukkerfabrikation, bruger m an hyppigt at lcrgge m ange Kjcrrner i hvert H u l for at bringe een P la n te frem. D a hver Runkelrokjcrrne inde­

holder flere F ro og saaledes kan bringe flere P l a n t e r frcm synes denne M a a d e odsel; det efterfolgende F orssg taler im id ­ lertid for, at denne P ra x is er begrundet.

Ved 1 Kjcerne i hvert H u l sremspirede 4 6 ,8 o,«

.. 3 -

„ 5 -

„ 7 -

. 6 -

13 -

„ 17 -

20 ^-

— 6 9 ,8 7 9 ,8

— 86,2

— 8 4 ,2

— 9 1 ,8

— 9 2 ,0

— 8 7 ,7

4. B y g , saa et i forffjellig Tcrthed.

Herover forctoges 2 Rcrkker F orssg. I det ene saaedes fra 5 0 — 5 0 0 K orn i smaa B ede af 2 Q v a d ra ta le n s S t s r - relse. K ornet blev saaet den 3die M a i , spirede den 12te M a i , Axene brod frem fra 2den til 5te J u l i ; det sidste og de 3 fsrste, men n av n lig N r. 1, kom senest og viste en storre Uregelmæssighed og S v a g h e d i S k rid n in g en . R esultatet var solgende:

Bedets Nr.

Kornenes Antal.

Hele AfgrodenS

Vergt.

Kornets Veegt.

1 Kubiklomme Korn veiede.

T

1 50 1 . 0 0 , 2 6 0 , 0 2 0 1

2 1 0 0 2 , ° 0,6 2 0 , 0 2 0 6

3 150 ^{2 , °} 0,ss 0 , 0 2 l :

4 ^{2 0 0 2 , °} 0,80 0 , 0 2 1 8

5 250 ^{2 . - 1 , O V} 0 , 0 2 I 1

6 300 ^{2 , - 0 , 8 S} 0 , 0 2 I 1

7 350 3,o ^{1 , 0 S} 0 , 0 2 1 S

8 400 ^{2 , - 1 , 0 0} 0 , 0 2 I 8

9 450 ^{2 , 5 1 , 0 7} 0 , 0 2 > S

10 500 3.° ^{1 , - s} 0 , 0 2 I 8

Ved den an d en Rcrkke af Forsog an v en d tes storre B ede, nem lig p aa 1 6 ^ Q v a d ra ta le n , og deri saaedes fra ^ til 1 ^ P o t B y g i hvert B ed . S a a e n in g e n fleete den 5te M a i . K ornet spirede 13de M a i , satte Ax den 2den J u l i og blev hostet den 20de August. R esultatet v ar folgende:

Bedets Nr.

Udsidens Ovantum.

Hele Afgrsdens

Vagt.

Kornets Vcrgt.

Voegt vr. Td. holl.

Pot. T

1 6,s 2 . ° 1 0 0 , 2

2 ^{9 , o} 3 . ° 1 0 0 , 4

3 1 0 ,o 3 ,5 9 9 , °

4 ^{1 2 ,o} 4 ,o 9 9 , °

5 1 1 , 0 4 , o 1 0 0 , -

6 1 1 ,0 4 , o 1 0 0 , 4

7 1 12,0 4 , 0 9 7 , °

8 14 ^{1 3 , 0} 4,5 ^{1 0 0 , 4}

9 IH ^{1 3 ,o} 5,° 1 0 1 , 4

10 1 3 .5 4,o ^{9 7 , °}

Bed S k rid n in g en viste N r. 3 og 4 storst E ensform ighed, N r. 1 og 2 og n av n lig Nr. I Uregelmæssighed og Ueens- artethed. F r a N r. 5 lil N r. lO viste folgende Egenskaber sig tiltagende med den forogede Tcethed: S v a g h e d og Bleghed i P l a n t e n , ingen Buskning og overordentlig sm aa, svage og af B r a n d angrebne Ax. K u n K anterne af B edene viste nogen Krast og O verfladen antog derved en ret regelmcessig concav F o rm .

Begge Forsog have givet et nogenlunde samstemmende R e s u lta t, idet Afgroderne og tildeels ogsaa K o rn ets Vcegt er tiltaget med Tcethedcn. D e t sidste er overraskende, m en m aae vistnok hidrsre fra, at U dkanterne, der have friere A d g a n g til J o r d og Lust end de mindre S tykker, komme til at udove en for stor Indflydelse. Forsogene flulle imidlertid blive gjentagne p a a storre Arealer i et kommende Aar.

5. H vede og B y g , saa et a f K o rn , hostet ved forskjellig M o d e n h e d sg ra d .

F o r at erfare hvilken Indflydelse en tidlig Host h ar p aa S aaescrd en s Beskaffenhed, samledes K orn af H vede- og B y g - Ax i 6 forfljellige M v d e n h e d s tils ta n d e , det forste kort efter at K o rn e t v ar dan n et og saasnart S p ireev n en kunde an tag es at vcrre tilstede, og det sidste n a a r Axet v ar overm odent, og Kornene begyndte at falde af. R esultatet af Forsogene var folgende:

H v e d e . lOO K orn benyttedes i folgende U d v ik lin g s­

stadier:

N r. 1. D e t overste as Stcenglerne fuldstændigt grsnne, det nederste lidt g u lt; Axet lidt lysere, ikke saa gront som S tc en g len ; alle Ribberne i Avnerne (Dcekbladene) gronne og det mellem disse liggende Bladkjod endnu svagt g ron- lig t; Kornene gronne (lidt gu ln ed e), beklcrdte med F n u g ; S p i r e n s (R od sp iren s) Groendser under O v e rh u d en troede endnu ikke tydeligt frem; K ornet endnu melket.

N r. 2. D e n overste D eel af S tcrn g elen fuldkomment g ro n , den nederste D e e l g u l; Axet lysere end det overste af S tc en g len , kun en D e e l af R ibberne i Avnerne gron og det mellem disse liggende B ladkjod fuldkomment gult. A v ­ nerne om det midterste K orn og det dertil svarende B lomster- dcekke i S m a a a x e t (der har 3 fuldtudviklede K orn) fuldkom­

m ent g u le; Kornene gronliggulc. R odspirens Grcrndser tydeligt frem traad te, ei bedcrkkede med H aar. Kornene ikke loengere melkede, men meget blode.

N r. 3. D e n overste D e el af S tcenglen svagt g ro n , helt op til Axet, ligesom der ogsaa hist og her p aa A v n e rn e, der iovrigt vare helt gule, fandtes lidt G ro n t. Kornene gule, svagt

b ru n e , med et gronligt S kjcrr, voxblode.

Nr. 4. D e n ncrrmest Axet vcerende D e el af S tcenglen heelt g u l; m en den D eel af det ncestoverste Stcrngelled, der ligger ncermest den overste Stcrngelknude endnu gronlig.

A vnerne vare heelt gule. Kornene g u lb ru n e, lidt over Vox- blodhed; det gronlige Skjcrr forsvundet.

N r. 5. Hele S tcenglen og Axet g u lt; Kornene lyse­

brune og vare begyndte at blive h aard e; men kunde dog endnu trykkes over af N e g le n , dog ikke med Lethed.

N r. 6. Kornene suldstcendigt h a a rd e , en D e e l af dem faldne ud af Axene.

lOO Korn af

Nr. t veiede S,SV Gram ved Hestningen; 2,69 Gram lufttorrede: 61,1 °/g Vand.

„ L - ti,i? - — 4,17 - - 32,2

3 - 5,98 - — 4,35 — - 27,3

„ 4 - 5,79 — — 4,57 — - 21,1

„ s - 4,59 — — 4,09 - — 10,9

„ 6 ikke bestemt.

Kornene saacdes den 15de S e p t . 18 6 0 . spirede den 23de, satte Ax den 17de J u n i og hostedes den 21de August. U d ­ faldet as Forsoget findes i esterfolgende Tabel.

s;u

K

— " av 8 'L L « .

Z Z Antal Spirer den 15. Nov. 1861. Antal Planter. Antal Ar. Af Ar havde hverPlante i Gjennemsnit.

r-N K

-8-s N

Kornets Maal i Kubiktommer. 1 Kubiktomme Kornveiede.

i 34 76 72 62 376 6,i

T 1,°

2,°

0, s o o 7 s 11,- 17,o

T- 0,02 5 S

2 42 80 73 64 484 7,° 0,4 S 7 5 0 0,02-7

3 39 87 84 83 439 5,- 2.- 0,4« S 7 S 18,2 0,025 8

4 23 80 76 74 488 6,8 2,- 0,36« l 4 14,s 0,02 5 S

S 67 88 86 102 392 3 ,s 2.- 0,3 l 8 S 6 12,. 0,0263

6 56 93 92 90 622 6,s 3,. 0, 3 S 0 8 2 » 15,. 0,ors»

B y g (toradet). >00 K orn toges i folgende U dviklings­

stadier:

N r. 1. S tr a a e n e og Axene g ronne; Kornene ny lig suld- flabte, gronne og blode.

Nr. 2. S tr a a e n e gronne. Axene ogsaa g ro n n e . men dog lidt g ulladne; Kornene blode, lidt melkede.

N r. 3. S tr a a e n e gronne; Kornene meget svagt gronlige med begyndende rodviolette S t r i b e r ; Kornene blode.

N r. 4. S tr a a e n e gulgronne, Axene gule med rodviolette S tr i b e r p aa Kornene.

N r. 5. S tcrn g lern e gule foroven og forneden, m en ved den sverste Stcrngelknude endnu g ro n n e; Axene gule med enkelte endnu svagt gronne S tr i b e r p aa K orn en e; Kornene tem m elig h a a rd e ; m en modtog endnu ret let I n d t r y k af Neglen. Axet halv t nikkende.

N r. 6. S t r a a og Ax g u lt; Kornene gule oq haarde, Axet stcrrkt nikkende.

100 Bygkorn af

Nr. 1 veiede 6,33 Gram ved Hostningen; 2,46 Gram lufltsrrede: 61,1 Vand.

,, L - 7,70 — — 3,90 — - 49,4 „ -

.. 3 - 8,74 — — 4,83 — — 44,7 „ —

„ 4 - 8,13 — — 5,41 — - 33.4 „ -

„ 5 - 6,80 — — 5,23 — - 23,1 „ -

6 - 5,60 — — 5,04 — — 10.0 „ —

S a a e n in g e n fandt S t e d den 1ste M a i , S p ir in g e n den 15de M a i , S k rid n in g en den 4de J u l i og Hosten den 26de A ugust. D e n folgende T ab e l viser F orsogets Udfald.

Provens Nr. Antal Spirer den 21. Mai 1861. ! Antal Planter.

S?

N Af Ar havde hverPlante i Gjennemsnit. Det Heles Vcrgt. s K 8

KornetsMaal i Kubiktommer.

L 'LL-S I 8

I 87 82 556 6,» 2,°

T

0,60336 34, s 47,.

0,0 1 032

2 69 94 742 7.- 2,- 0,3 8046 0,02068

3 96 93 863 9,7 2,° 1.0S1S8 50, °

51,7

0,02072

4 96 92 743 8,> 2,° 1,06640 0,02062

5 98 83 680 8,- 2.- 1,07030 50,- 0,02 1 28

6 96 85 721 8, s 2,4 1,05906 49,» 0,02 1 6 2

T allene udtrykke ikke fuldkom m en R esu ltatet, saaledes som det viste sig under V cexten, u den T v iv l fordi vore stadige F je n d e r, In se k te r eller F u g le , eller maaskee begge tilsam m en, have b rag t Forstyrrelse tilveie. Hele V in teren igjennem stode P la n te rn e af den overm odne Hvede lan g t kraftigere end de andre P ro v e r , og disse aftoge i U dvikling, jo m indre m oden K jcrrnen havde vcrret. B y g g et viste n o g et lig n en d e, stjondt ikke i en saa paafaldende G ra d ; P la n te rn e efter de stcrrkmodne Kjaerner vare kraftigst, efter de um odne svagest; S p irin g e n fleete ved begge K o rn arter o m trent lige let med alle P ro v er, m en af de um odne K orn gik endeel af S p ire n e senere ud.

6. Byg, saaet af Korn, tsrret ved forskjellig Temperatur.

F o r a t bestemme ved hvilken T em p eratu r at B y g taber S p ire k ra fte n , torredes K orn ved forskjellig T em p eratu r fra 2 0^{— 1 0 0} o 6 . ( 1 6 — 8 0 ° k . ) . 2 0 0 K o rn saaedes i hvert Bed den 3die M a i , de spirede den 15de M a i , satte Ax den 2den J u l i og bleve hostede den 20de August. R esu ltatet v ar s s lg e n d e :

N

N 8

tt

8 s

S?

-s N K

KornetsVcegt. Kornets Maal i Kubiktommer. > 1 Kubiktomme Kornveiede.

0 c.

1 20 142 3 1,0 S 57,, 0, 0 2 l 0 9

2 30 136 3 I , , , 54,- 0,or 109

3 40 141 3 1,04 50, s 0,02070

4 50 148 3 1,19 55, s 0,0 2 14 8

5 60

6 70

7 80 spirede ikke.

8 90

9 100

D e t viser sig altsaa, at B y g , t o n e t ved ^{6 0}° 6 . eller ^{4 8}° U . , h ar ta b t sin S p ire k ra s t. m edens det ved ^{5 0}° 6 . eller 4 0 ° k . h ar beholdt den fuldkom m en, og der viser sig aldeles ingen Forskjel i S p i r i n g og Udvikling af K o rn torret ved alm indelig T em p e ratu r og 5 0 ° 6 .

7. Korn og Frasorter, saaede i forffjellig Dybde.

D e n M e th o d e , som vi indsorte ifjor ved disse Forsog.

h a r viist sig hensigtsm æssig, og er derfor ogsaa anvendt ved alle dette A a rs F o rs o g i ved hver P r s v e udsaaedes 100 til 2 0 0 Frokjcrrner i B ed af 2 Q v a d ra ta le n S torrelse. Forsogene ere ia a r udvidede til Vintersoed og flere Vaarscedarter. Kloveren odelagtes tidligt af In s e k te r, og Forsoget gav derfor intet R esultat. Udfaldet af de ovrige Forsog vil findes i de ester- folgende T abeller:

c«.

«>

K 3«

L8

Z - Z

G

N LL

r KL

K

N

' s q z u a u r o ^ f Z M M o ^ ^ N Z ' s

s s Q s o Q s V s s s ^ L»

- „ m i u o ^ l q n U i r » M s u u z o z x

- , S « A s p u i o ^ '

O Q Q S Q Q ' S ^ S S »

» k r - A S - l - H P L

L

' I i u j m j U u s l G r s iu v ix t z a z « tz - 4 » v t z W i «

S

M > v I " K

- , s , u v ) g z , V ,U A Z Z Z Z Z ^ L A - Z

- o ! v ( x , z , s a j T

—

s r r L r L r r L r r «>

^ ^ ^ " " § ' § E E ^

^ 9 8 N " W L 8 ' < r

, v , u L Z Z Z Z Z § Z § S - ° ^

' 0 9 8 ^ <, a t t i c k Z j v I U M

' 0 9 8 » » c r s i 4 1 » l - « T 1V ,U M

o , v T p a i < ! I

L - ^

r s ^ ^ Z Z 4

E E ^ ^ ^

- a s m m o ^ ^ H «

N

Rug, saaet i forskjellig Dybde. verblevsaaerLOOKorni hvert Bedd.1-lde Sept.1860oghostetd. 6ie August1861. Anm.

'sqeua u-ioP

s O O" O D S S Q S Q

IvvU Sssuaorf —e^o?c^m 22'^222222 22 ?S 20 M

spurvU-

^ D s ' s S O clr'o'D"

Sy-H> o- m 02 72 22 '--I s" Q 'IMjmouuolN

l siuvixtz .r,ah rs-^<-«q'-^''^'csesSd^S

a« Ivn>1k Z Z Z D 5 Z Z Z Z -

rsiuv,itz ,v,UK '"Iv E -sqs-jA

D s-z

72 72 02 22 <TO 02

1981)vstst L8'g rsrigA ,v,»y 0981 P -I3 1 1

SSIlstA ,VIUK ^{^ ^ ^}

-oivE

» » Ig I o r r A >8 ^ ^

22 72 72 72 72 72 -^--' 'ismuwT

K

« ^>s- S -Lr»s

«rs- K

«« ->a

N LN

L KL

Anm. I VedHsstningenvare l Bedene ulige modne.

'sqzrsa urojf

smmoiziqnL' I O S D S S S Q S Q S S 'armmoijlgn^

;v v ^ kpuao^- S ^ S 2 ^ ^ c s c O ^ w l7 ^ ie ^

-sSsg; SUuaazf

Q D O ^ - Q Q S S O D S -,k«E

Kz,,tz> ,,<x tzk -a s 's " s "

ImjmzuuslK i ZMv>^ »atz

^avh M »rs-as-cs-k»^-ev-«>-«0->V-S-«-S zS.quviq,v;uN

r>8 1»n,IS Z Z Z D Z Z Z Z Z s B

»iuv,jx pn-is

-aivT ^ - - r - - - - - er?

'1981 >«M I?'«?

r»!->D iviUM '->1vT paickI

s ...

'L-mmax

'sqq«D «

-N S,-q-D

K L

. «

-L««

N L

L KL

8r- sr

^ i .

- ZUZY °

f f 8 « Z Z

Z Z - 'Z

E^ Z- Z s

Z Z k « -Z

-sqsua smmo^lgn^ ;

-r ^ ^ L-L

°o r- a> r- « -* «>» ^ o" o o" o o" o s o" ^ 'azmmcujlqnU' r

IviM spu.lc,zf

D>

-5^" -

-i -,e«jtz Kpuaozf

r>

. ^ ^ L

W 7 s ? 7 ? r SS s

o o o o o o OO -ikBA

KS,SH- ,1<T ^ r r r s ° s ? ?

^ujmzuuzljg I ^I»v,stz ,'z-ch

^«vtz r« jK

r« ,v,utz cO »cs r--o <^r — o ^ o2^- us- * s «

2^ ^ < 7 < 2 ^

-as,uv,^ iv,u>g Z Z L L .L Z -

Z 'i>»v<x

pq»jZ>

Z - D Z 5 M Z .ff

-8 '!>»L s,g u,q

,sa;->T ,v,»N Z Z Z Z ? 2 8 ^

L

-oivT ^ L s r r ^ r r --L ^

§ °ZZVZ- Z Z -K § s 8 'L -asmmo^x

'sqqc,(x

Z. °

Z,Z-?-L ^ Z

<H» .L M sr-q-A

26

, saaet i forstjelligDybde. MKorni hvert Bedd.11teApri

»tz,

S

KL

Anm lidt ulige moden. lidt ulige moden. ^ulige moden.

-zq-lsa zuuuo^iqnjf ^

'anmuoizlqnjf Ivv^k SPuaoL- ,e«M sp u rv s

S-I-H u<x ^ ^ ^ -7-. -- s Q '1IU1>U0UttslK

I ->uv,jtz r.'»h

^avtz W j,z

'M Iv,»L 5 A Z ^ I Z V Z Z Z ^ "

-roinvM ,v,u,8 Z ^ Z Z I Z Z S L Z ' A Z

»rjsH

Z " " " " ° ' H L - r - r r r r - - «

Z S -

'vtvE ' P4--1T

S §

E - M - Z K '1981 >vW»1M

zz.iit>T ,v i„^ K Z Z Z Z Z Z S 2 L Z A "

'1981 !°W -19!

isri-tZ, ,v,u^

'1981 WM-H.1

r^ictA IviUA " Z ^ L Z r : -IvE

p - l l t I

^ »L

L - r L - r r ^ r - : r r - t ^

^ ^

Z - - - . - ^ Z - Z Z - Z Z

^qqti(x s -^— ^ >» -o k> «> « s '-IL s,-q-g;