»Jeg laver en hel mængde nye drømmetydninger...«

»Jeg laver ^en hel mængde

nye drømmetydninger...«

Julius

Strandbergs drømmebøger,

AfAnnikki Kaivola-Bregenhøj

I Danmark kender man blandt folkebøgerne en stor gruppe, som er ud¬

givet forat hjælpe mennesker tilat tolke deres drømme. De kaldes drøm¬

mebøgerog erudgivet i form afetkatalog, hvor drømmene ^opregnesialfa¬

betisk orden efter hovedordet _og forsynes med en udlægning af, hvad de

hver isærbetyder, f.eks.:

»Abeatbidesaf, Fortræd.«

eller

»Abeatfange, uvis Fordel« (1).

Der ligger ^en lang tradition bag disse enkle drømmetydningsvejledninger.

Deældstedrømme, vi kender, findes i det mesopotamiske Gilgamesh-epos,

somfik sindigteriske form omkring 2100 f.Kr. Allerede tidligt harmantil hjælp ved tydning af drømme anvendt særlige drømmebøger, somoprinde¬

ligtvarberegnet til brug for professionelle drømmetydere. De ældstemeso¬

potamiske drømmebogsfragmenter, der er bevarettil vore dage, består af stumperaf lertavler fraca. år 1700 f.Kr., ogafnæsten tilsvarende alderer etægyptiskpapyrusmed drømmetolkninger (2). I den kristne kirke blevet ældredrømmebogsmanuskript tillagt profeten Daniel, ogdenne drømme- bog, Somniale Danielis, blev overleveret i afskrifters afskrifter (3). Græske

og arabiske håndskrifter vedrørende drømmetydning blev i renaissancen

oversattil latin ellerfolkesprogene ogderefter i visse tilfælde trykt, ogker¬

neniudgivelserneersåledes ofteen litterær tradition (4). Overensstemmel¬

ser med folketroens drømmetolkninger forekommer dog i enkelte karak¬

teristisketilfælde(5).

Danske drømmebøgereret meget ungt skud påstammen, og i startener der som regel tale om oversættelser fra den europæiske drømmebogstra-

dition. Men disse drømmebøgerer dog til en vis grad udtryk for, atnu er detoverladt til den enkelte selvattydesine drømme, eller i hvertfald spe¬

kulereoverderestydning, såledessomvi kender det frasagaerne(6).

Den første danske drømmebog, somvi kender, erEn megetartig Drøm¬

me-Bog, og Udlæggelsepaa Drømme, Saa og Hvilke Drømme man skal

agte, somudkom i 1725. Ogdenindtilnunyesteerdeni ugebladet Udeog

Hjemme i 1977 udkomne Drømmebogen. Mellem dissetoligger adskillige

sneseandredrømmebøger,ogdehar alle det tilfælles,atde i måden, de tol¬

ker drømme på, ligner folketroen. Mens psykoanalysen og alle oldtidens

kilderbevidner,atendrømskal fortælles medstørsteomhu, inden den kan tolkes, så indsnævrer vore drømmebøger drømmen til en enkelt sætning i lapidarstil - en lang og righoldig drøm om en fin souper, f.eks., bliver til

det simple opslagssted: »Aftensmaaltid at være til«. Og drømmen far ^en lige så kortfattet udlægning: »En trofast Ægtefælle« (7). Drømmebøger tol¬

kerendrøm udenattage hensyn til den drømmendes livssituation, ogstil¬

leringen krav til den,somskal tolke drømme.

Forlægger

forretningsmand

Udgivelsen af drømmebøger var på sit højeste i Danmark i slutningen af 1800-tallet, da de under vidtløftige titler udkom ietantal afenellertoom året. Forfatternetil _og forlæggerne af drømmebøgerne forbliver i de fleste

tilfælde ganske ukendte for os, thi kun yderst sjældent står ophavsmæn¬

denesnavneatlæsepå omslaget eller i slutningen af forordet.

Også Julius Strandberg, forfatter til og forlægger af flere drømmebøger,

harudgivet sine værkeranonymt. Tromod stilen i denne specielle slags lit¬

teratur har han opkaldt sine drømmetydningsvejledninger efter berømte spåmænd, og i forordet underskriver han sig altid blot »Udgiveren«. En betydelig del af Jul. Strandbergs virksomhed ville have ligget uoplyst skjult

i glemslen, hvis ikke han havde skrevet dagbog. Også produktionen af drømmebøgerbliver her glimtvis belyst. Af visse af hans dagbogsoptegnel¬

ser er det således muligt at danne sig et indtryk af hovedlinierne i hans

virksomhedsomdrømmebogsforlægger^-ogdrømmetyder (8).

Julius Strandbergs succesrige karriere som forlæggertog sin begyndelse i

1861 (9). Hanvar førstog fremmest viseproducent, ogbl.a. hans sangbog

»DensyngendeMand på BølgeogLand« blevmegetpolulær; menforuden skillingsviser udgav han også folkebøger, religiøse skrifter, kogebøger, lægebøger, cyprianus'er, anekdotesamlinger, lejlighedstaler, brevbøger og andre folkelige skrifter som f.eks. drømmebøger. Distributionsapparatet

bestod til atbegynde med af kolportørerogbissekræmmere; denne handel

ved dørene blev imidlertid forbudt i 1877. Herudover havde Strandbergen fast kreds af handlende i alle landets købstæder,og senere fik han sinegen

forretningi København.

Deførstenotateromdrømmebøger i hans dagbogstammerfra 1863, idet

han den 29. november konstaterer: »Fik 2000 Drømmebøger trykte. ^{. .«;}

oghan fortsætter den6. december: »Bettyvarher i Aftenogvartilligemed Dina, mig og Laura i Arbeide med Drømmebøger, hvoraf vi heftede 330

omtrent.. .«(10).

Om sine indkøb meddeler han i oktober 1868: »Kjøbte af fhv. Bogtryk¬

ker i Assens Christiansen c 1550 Drømmebøger f. 10 Rd.« Når Strandberg

her nævnerprisen, kan det betyde, athan har gjort en god forretning. Det drejer sig om en Nyogpaalidelig Drømmebog, eller fra Drømmeverdenen

ogSelskabslivet, tildelspaa Rim veden Drømmer, somudkom to år tid¬

ligere. Prisen er trykt bag på omslaget: 16 skilling. Hvis Strandberg intet

har ændretpådetkøbte restoplag, beløber udsalgsprisen på hele oplaget sig

til rundt regnet 250 Rigsdaler. Yi ved, at han gav sine sælgere 50 % ra¬

bat(11), ogengrosprisen har således væreti alt 125 Rigsdaler. Dereraltså

taleomenrigtig drømmehandel medenfortjeneste påca. 1100%

Dernæst udkom i 1870 Denfundne Bog, om hvis tilblivelseshistorie Strandberg dog ikke giver nøjere oplysninger, thi dagbogen indeholder kun

notaterom salget af bogen: »Det lader til at'Den fundne Bog' vil komme

til _{at gaae} ret godt.. .«. Denne bog er senere udkommet med samme om¬

slag, men i så forkortet udgave, atden ikke opfylder omslagets løfte omat indeholde'denvirkelige gamle Drømmebog' (12).

GamleAne

Blytækkers

Drømmebog

I foråret 1879 fortællerStrandberg, der efter dagbogsnotaterne ofte arbej¬

dedeom aftenen i familiens skød, omforarbejderne til en nydrømmebog:

»Jeg arbejdede lidt paa en større Drømmebog, og tilbragte ellers Aftenen hjemme med at arbejde, medens Børnene spillede for os. . .«. Der er her

tale om GamleAneBlytækkers store Drømmebogfra over200 Aarsiden, funden i en gammel Dragkiste, som skulle sendes til Udstillingen, men

faldtsammen, damanfandtdennebog. Titelvalget viser Strandbergssuve¬

rænebeherskelse afdrømmebogstraditionen!

I april er manuskriptet klar, og i oktober kommer turen til korrekturen

ogforordet. Den 25. oktober afsluttes arbejdet: »Nuerjeg færdig med den

store Drømmebog, og den kan komme i Handelen om et Par Dage.. .«.

Bogenblev åbenbartenstorsalgssucces, og nyeoplagaf den udkom i 1882

og1896.

SybillesoSCyprianus'

Store Drømmehofl,

samt Anvisning til at spaa.

Kjøbenhavn.

ForkgttbøghaiKlehm,Vingiwir<l*trasle18.

Pris: 1 Kr.

Stranbbetg« 90t'a8'Jtø&enljaDn&

SibyKcsoadypvianus'

Store Srommctiofl

famt

JliniKiiiimj tif nt ft>aa

Det er ganske interessant, at Strandberg i sin dagbog for 1894 og 1895 hyppigt beretter, at han maler drømmebøgernes forsider: 3/5-1894 »Jeg malede Titellinie _{paa en} hel Mængde Drømmebøger. . .« og 4/7-1895:

»Jeg malede Rødt^{paa en} hel Mængde Drømmebøger. ..«. Af disse hånd-

malede drømmebøger kan der stadig ståen enkelt rundt omkring på folks reoler, for der fandtes mangeaf dem: Strandberg fortæller, athan en aften

maledeoverét hundredebøger.

Sybilles

Cyprianus'

Drømmebog

Redaktionsarbejdet med drømmebøgerne har sikkert i høj grad fængslet Strandberg, for endnu et par årtier efter første udgave af Ane Blytækker begynder han igen at beskæftige sig med drømmetydningsvejledninger:

3/4-1896 »JegskrevenDelpaa en størreDrømmebog...«, 7/4 »Jeg blev i Formiddag oppe i Lejligheden og skrev en Mængde Mspt. til den nye

Drømmebog.. .« og 9/4 »Jeg skriver energisk videre på Drømme- bogen. ^. .«. Den 'nye'og 'store' drømmebog udkom ijuni sammeår under titlen Sybilles og Cyprianus' Store Drømmebog samt Anvisning til at

MD 850 GÄ

/

\

/

[ggfr] SE]

SIBYLLESOGCYPRIANUS'

>tote mmvm

Samt

iltunMrtøtifrtfSptøt

JUL. STRANDBERGS FORLAG

TreudgaverafJulius Strandbergs

»Sybilles ^og Cyprianus' Store DrømmebogsamtAnvisningtilat Spaa«. Traditionen troeringenaf udgaverne forsynet med årstal,

men denførste er anden-udgaven 1899, den anden er Olaf Strand¬

bergs udgave, udsendt efteratfor¬

lageti1931flyttedetil Amaliegade

37, og den tredie eren udgavefra slutningen af 1970-erne, fotogra¬

fisk genoptrykt efter Olaf Strand¬

bergs udgave. Mellem de toførste

er der sket mindre redaktionelle ændringer i selve drømmetolknin-

gerne. Bogen forbliver trykt med

»krøllede bogstaver«, mens den

markantefornyelse alene skerpå omslaget.

spaa. Også denne gang far vi et indblik i selve redaktionsarbejdet, idet Strandberg fortæller: »Jeg arbejdede paa Spaadomme til den store Drøm¬

mebog« samt»I Aften skrev jeg en Afhandling til den store Drømmebog:

Om Drømme«(13). - Et par dage efter at bogen er udkommet, kan han

som forlægger tilfreds konstatere: »Vi sælger godt af den nye Drømme¬

bog. ^. .«(14).

Sybilles^ogCyprianus' Store Drømmebog har såafgjort ikke kunnetvære nogen økonomisk skuffelse for sin forlægger, for allerede i 1899 forberedes

andet oplag, ogStrandberg skriver: »Jeg laver til det 2det Opl. afdenstore Drømmebog, og tilføjer en hel Mængde nye Drømmetydninger.. ,«(15).

Og i de nærmest følgende år fortæller han igen om, hvordan hanom afte¬

nen maler sine drømmebøger. - Sybilles ^og Cyprianus' Drømmebog ud¬

kom i talrige oplag, både i Julius Strandbergs levetid og efter hans død, hvor udgivelsen besørgedes af hans søn Olaf Strandberg og dennes søn.

Omslaget ^er indtil for nylig forblevet det ^{samme, men} i Olaf Strandbergs udgave erSybille blevet ændret til Sibylle. De nedenstående opslagstal vid¬

ner om bogens succes: 1943 3000 eksemplarer, 1947 2000 eksemplarer,

1952 2500 eksemplarer, 1965 600 eksemplarer samt i årene 1966-79

47

13000 eksemplarer, efter oplysninger fra forlagets direktør, etoldebarn af

Julius Strandberg. Dagbogsoptegnelserne handler egentlig kun om det

redaktionelle arbejdes ydre rammer og giver desuden spredte oplysninger

omsalget afbøgerne. Ognogendyberegående analyse af deforskellige faser

i kompilationsarbejdet havde man næppe heller kunnet vente, for denne

aktive _og foretagsomme forlægger varjo samtidig i fuldt sving med flere

andre bogudgivelser. Et mere personligt billede af Julius Strandberg far

manvedatlæse selvedrømmebøgerne-især deres forord.

Strandberg

drømmebogsforfatter

Den første af Stranbergs egne drømmebogsudgivelser, Gamle Ane Bly¬

tækkers drømmebog, udkom i 1879 med et forord påto sider. Sybilles og

Cyprianus' Store Drømmebog udkom første gangi 1896, ogher fylder for¬

ordetnæsten ottesider. Ibegge tilfælde har Strandberg givet forordetover¬

skriften »Om Drømme«. Men det sidstnævnte omtaler han som en

'afhandling'(16). Begge forord har en særdeles mangetydig definition af

drømmen. AneBlytækker begynder med ordene:

»Drømme ereHjernens Maaneskin, sigeretgammelt Ord; man serikke

klart i Maaneskin; derfor er Drømmenes Verden dunkel og deres Udtyd¬

ning er endnu dunklere«. Sybilles og Cyprianus' Drømmebog indeholder

to ordsprogsagtige definitioner: »Drømmene er Nattens og Søvnens Børn

ogaf Børn faar man tidt Sandheden at høre«, og den anden: »Liveter en

Drøm, siger en Vismand, og man kan vende det om og sige, at ogsaa Drømmen eret Liv, en Tilværelse for sig selv, hvori vi tidt har højere og skønnereNydelser end det virkelige Liv kan skaffeos«.

I begge bøger indrømmer Strandberg altså,atdrømme kan betydenoget, hvilket han lader AneBlytækker udtrykke således: »At^nuDrømmekunne

haveenvisBetydning, vil ikke kunne bestrides...«. Men en snes årsenere erforfatterenalleredemereskeptisk, for han skriver i sinnye drømmebog:

»...man vil aldrig ganske naa til at kunne forkaste deres Betydning, men deresUdlægning vil blivé korrigeret.. .«. Han menerogså, atet menneske påegen hånd gennemstudierogundersøgelseraf drømme vil kunne nå til

selvatkunnetydesine drømme.

Julius Strandberggør uden omsvøb rede for sin egen, afvigende mening

ombetydning af drømme: han lader Ane Blytækker udtrykke, at man kan nå vidt ved at udforske drømmeteorier: »men paa anden Maade trorjeg

ikke _paaDrømmetyderier,ogderfor har jeg altid betragtet en Drømmebog

mere som en morsom Tidsfordriv, end ^som noget man kan tro paa. ..«

(SybilleogCyprianus:) »Jeg selvtrornuikkepaaDrømmes Betydning, og

navnlig maa man aldrig tro paa den bogstavelige Udtydning afDrømme-

bogen, thi det falder tidt saaledes ud, atman selvmaahaveengod vilje for

at faa de nærmest følgende Begivenheder til at passe medDrømmebogens Udsagn.«

Mankunne have lyst tilatspørge: hvad skyldes dette anfald af hæderlig¬

hed? Hvorfor har JuliusStrandbergbåde udgivetogselv redigerettodrøm- mebøger, når han samtidig i forordene oplyser al folket om, at man ikke

skaltropå drømmetyderier? Han havde vel næppe selv redigeret bøgerne, hvis hansenestemotiv havdeværetaf økonomiskart. Man måogså forbav¬

sesover den opfattelse, Strandberg fremsætter i begge fortaler: at etsjæle¬

ligt og legemligt fuldkommen sundt menneske ikke drømmer. Drømmene

stammer fra mavens virksomhed eller forstyrrelser i denne; (Ane Blytæk¬

ker:) »Kun under Indflydelsen afen svag eller overlæsset Mave faar man Drømme. . .«; (Sybille og Cyprianus:) ». .. dersom man mange Aftener i

Trækspiserogdrikkertæt,vil Drømme, Mareridt ogÆngstelser melde sig

hver Nat derefter. Et sundt Menneske drømmer ikke meget livligt ogi det

heletaget mesthen adMorgen,naarden dybeste Søvn erforbi.«

Dennetankebehøver ikkeat stammefraStrandberg selv,for han eruden

tvivl påvirket af de drømmeteorier, han har studeret. Detenesteværk, han

i de to forord direkte henviser til, er Dr. Schuberts »Drømmenes Sym¬

bolik« fra 1814. Desuden omtaler Strandberg Webers »Afhandlinger« og konstatererogså selv,atman sagtenskunne skrive enhel bogomdrømme.

Det vil han dog ikke indlade sig på, thi ». ^.. nærværende Bog erjo en

DrømmetyderogikkeenDrømmefilosofi«. Alene forordets længde i Sybil¬

les _og Cyprianus' Store Drømmebog viser dog, at Strandberg hartrang til både at referere, hvad han har læst, og fremsætte sine egne meninger om drømme_ogdrømmetydning.

I begge forord genfindes også ideen om, at englædelig fortolkning afen drøm kan føretildet ventede resultat alenederved, atmennesket begynder

at handle i den affortolkningen antydede retning: »Dersom man f. Eks.

drømmer noget, hvis Udtydning bliver 'Fremgang i Arbejde', kan det dog

ofteske, atmannetop tagerbedrefatog opnaardenlovede Fremgang.«

»

Udgiverens« kilder

Forholdet mellem drømmebøgernes titler og forord er heller ikke uden

interesse. Strandberg har - tro mod drømmebogstraditionen ^- opkaldt begge sine drømmebøger efter gamle sandsigere og spåmænd, men i for¬

ordene forklarer hanganske sagligt bøgernes oprindelse, omend han ikke

direkte afslører sit eget forfatterskab. I forordet til Ane Blytækkers drøm¬

mebog konstatererhan: »Jeg behøver vel ikkeat erklære,atAne ikke selv

49

kan have skrevet Bogen; hun har vel faaet den afen lærdere Person, thi

Almuen kunne ikke skrivesynderligt på den Tid«.

Hvad angår Sybilles og Cyprianus' Drømmebog henviser Strandberg

derimod til kildelitteratur: »Nærværende Drømmebog er nu omhyggeligt

samlet efter de gamle Udgaver, som man havde allerede fra det forrige

Aarhundrede. ^. .«. Ogsomalle andre drømmebøger indeholder Sybillesog

Cyprianus' Drømmebog da faktisk også drømmetydninger, der er lånt

direkte fra andre drømmebøger. Flest er der hentet i den knapt tyve år ældre Ane Blytækkers Drømmebog, men også den af Strandbergs forlag opkøbte Ny^ogpaalidelige Drømmebog har bidraget med nogle specielleog derfor letgenkendelige opslagsord.

Men Strandberg har også øst af andre kilder end de gamle skriftlige:

»... ogjeg har suppleret den med hvad jeg ved mit aarlige Ferieophold^paa

Landet har kunnetfaaopgivethos Bondefolk, Fiskere ^oghos ældre Koner,

og det har tidt forundret migatlægge Mærke til, hvorledes de fleste stemte

overens medhverandre«.

»Jeghar formangeAar siden kendten Kudsk,somskulde møde til Ilde¬

brand i de Dage, da man ikke havde saa gode Brandkorps som nu. Hver Gang Anders, som han hed, kom til mig og fortalte mig, at nu havde han

drømt om Heste, og nu turde han vædde paa, at der blev Ildløs, saa slog

dettemærkelig noknæstenaltid til. ..«(17).

Anvendelsen af interview-teknikken, som i 1800-tallet kun sjældent brugtes, viser, atJulius Strandberg faktisk harværetsærdeles interesseret i emnet og medtaget drømmetolkninger, der hørertil folkeoverleveringen^-

»Heste _{at se,}Ildløs«. Med det omtalte landophold sigter han til, athan til¬

bragte sommeren i Charlottenlund, hvor familien Strandberg havde et landsted vednavnAlabama(18).

»Jegselvtrornu ikke paaDrømmes Betydning«, skriver Jul. Strandberg

i den sidste af sine bøger, og i den tidligere noterer han i samme forbin¬

delse, »ogderfor har jeg altid betragtet en Drømmebog mere somen mor¬

somTidsfordriv, end^som noget man kan tropaa.. .«. Disse manende ord til den godtroende læser ^er det nærmeste, udgiveren kommer^en tilståelse af, at han selverkilden til broderparten af samtlige drømmetydninger. Og skepsisen synes velbegrundet. Men hvorstore dele af drømmetydningerne

han har henholdsvis optegnet »efter meget gamle og kyndige Folks Opgi¬

velser«, »optrykt efter de ældste og paalideligste Kilder« (19) og endelig digtet efter sin fantasis indskydelser,erdetumuligtatsige med sikkerhed.

Folkeoverleveringens repertoire, som det kendes fra optegnelserne hos

f.eks. Evald TangKristensen ogJens Kamp, erpå højstetpar snese tradi¬

tionelledrømmetolkninger-i andenudgaven af SybilleogCyprianuserder

lidt^over 3000 drømme medtolkninger. Deterkun fä eksempler, der med

sikkerhed kan henføres til »de ældste _og paalideligste kilder«, hvoraf én

som nævnt er Assensbogtrykkerens drømmebog; men et efterforsknings¬

arbejdeerikke systematisk gennemført.

Denormerogden »livsvisdom«,somforfatterenharnedlagt i sine hjem¬

melavede drømmetydninger, synes imidlertid at gå efter nogle ret kultur¬

specifikkemønstre, ofte forbundet med nogle enkle associationsmodeller:

Parallelitet+> +og (20),foreksempel

Gaard_{at arve,}Gæstebud

Himmelatselys, Lykke i Kærlighed

ogdet modsatte

Himmelatsesort,Adskillelsefra sineKære Gardineratsønderrive,TabogÆrgrelse.

Someksempler på polaritet, > + og + >

kan^nævneshenholdsvis

Hængesig selv, GlædeogFremgang Myrderiatse,velkommen Forøgelse

ogdet modsatte

Kæresteatkysse, Falskhed

Hvedebrødatspise, Ildebefindende (21).

Dennesidste drøm_synestypisk forStrandbergogkarakteristisk fordetbor¬

gerligemiljø. Ien stikprøve på34 drømme med indholdet»X atspise«, er

tydningen i 27 tilfælde negativ, og 13 af dem handlerom sygdom ogilde¬

befindende, mens kun 5 er positive og 2 er neutrale. Ildebefindende far

manf.eks. også af så overdådig madsomgåsestegoghummer.

Det erderfor troligt at mange af drømmetolkningerne erJulius Strand¬

bergsegne-»Jeglaveren helMængdenyeDrømmetydninger«, betror han

sindagbog.

Brugsanvisningen

læses først, når bogen

købt

Strandberg slutter begge forord med en appel til læserens sunde fornuft,

som børtages i ed ved læsningen afdrømmebogen. (Ane Blytækker:) »Jeg

vil nu ønske, at Enhver, der tager Drømmebogen i Haand, vil bruge den

paa rette Maade, deter: iOverbevisningen om, at Mennesket spaar, men Gud raader! _og kun i Drømmetydningen ^se en Levning af gamle Tiders latterlige Overtro«. (Sybilles og Caprianus:) »Jeg vil nu ønske, at denne bogmaablive benyttetpaaretteMaade, d.e. somMorskabogAdspredelse,

ikke som troværdig Sandsiger«. ^-Selvom denne rationalistiske forhåbning

kan undre en smule, kan det dog ikke påstås, at Strandberg har handlet

imod sit instinkt som forretningsmand: købet af bogen er jo sket, når brugsanvisningen læses.

Strandbergs fundamentale syn på drømme og drømmetydning ændrede sig ikke i løbet afden^snesår,derligger mellem detodrømmebogsudgivel-

ser. Detbehandles blotgrundigere i forordet til det størsteaf de toværker, SybillesogCyprianus' Store Drømmebog. Noglenye ideererder dog kom¬

met med, og de afspejler temmelig sikkert den litteratur, Strandberg har

læst som følge af sin interesse for drømme. I begyndelsen af forordet hen¬

viser Strandberg bl.a. til »en kendt forfatter«, som skal have hævdet, »at med dentiltagende Oplysning stigerDrømmenesAntal ogIntensitet; vilde

Mennesker_ogBørn drømme langt sjældnere, end voksne ogdannede Men¬

nesker, thi hine harikke saa mange Ideer, Erindringer ^og Følelser, og er endnuikkevaagnedeaf den legemlige Slummer, saaatderesVaagen selv er

en Slags Drøm«. Sådanne tanker, af hvilke Strandberg har lånt talrige fra

den psykologisk-filosofiske litteratur, har via de særdeles udbredte drøm- mebøger lidt efter lidt kunnet påvirke den folkelige opfattelse afdrømme.

Determuligt,atman i dag på spørgsmålet »hvadmenerDeomdrømme?«

ind imellem ville fa _svar, hvori en svunden tids psykologiske visdomsord stadig lever, takketværedrømmebøgernes formidling.

ErJuliusStrandberg nu entypisk drømmebogsforfatter?-Sikkerterdet,

athan vardygtigere end de fleste gennemsnitsforfattere. Drømmehar tyde¬

ligt nok interesseret ham, og han har for morskabs skyld tømret sine to drømmetydningsvejledninger sammen. Men han har også været en dygtig forretningsmand, som bl.a. erfaringsmæssigt har vidst, hvordan omslaget

skal se ud, for atbogen kan sælges. Hansbøger har gode, traditionelle tit¬

ler, en forside med et billede afen spåkvinde, som man ikke skal tage alt

for højtideligt, konventionelle drømmetydninger- og som etekstra kryd¬

derietegenhændigt forordomdrømme.

* Størstedelen af nærværende artikel er p.g.a. pladsmangel udtaget afen større helhed, en

populærvidenskabelig afhandling om folkelig drømmetydning, omfattende hovedafsnittene:

drømmetolkningens historie, den folkelige overleverings drømmetydningerogdrømmetro,og danske drømmebøger. Efter opfordring fra Iø'rn Piø fremlægges dette i sig selvbagatelagtige bidrag til drømmetolkningens historie i håbom,atdetkan fornøjeog gørenytteogså iandre sammenhænge.

1 [Strandberg, Jul.]: Sybilles ogCyprianus' Store Drømmebog samt Anvisning til at spaa.

Kjøbenhavn [1899], s. 12. 2 Oppenheim, A. Leo: The Interpretation of Dreams in the Ancient Near East. With a Translation of an Assyrian Dream-Book. Transactions of the American Philosophical Society. New Series. Volume46, Part 3. Philadelphia 1956. Gardi¬

ner,A. H.: Hieratic Papyri in the British Museum. ThirdSeries. London 1935. Vol. I. Text Noter:

p.9-23. Pap. Chester Beatty III; Vol. II. Piates PI. 5-8a, 12—12a. Jfr. Volten, Aksel: Demo- tische Traumdeutung(Pap. Carlsberg XIII und XIV Verso). Analecta Aegyptiaca Vol. III, Kopenhagen 1942. 3 Önnerfors,Alf.: Somniale. Kult.hist.leks.f.nordisk middelalder, XVI,

sp.429ff. Og Turville-Petre, E.O.G.: An Icelandic Version of the Somniale Danielis. I Nor- dica et Anglica, Studies in Honor of Stefan Einarsson, s. 19-36. The Hague, Paris 1968.

4 Jfr. f.eks. Drexl, Franz X.: AchmetsTraumbuch. Einleitung und Probe eines kritischen Textes.Freising 1909. Og Artemidoros Daldislainen, Suuri unikiija. Porvoo 1970. (Artemido-

ros fraDaldis, Oneirocriticon; mangler i dansk oversættelse). 5 Jfr. f.eks. Turville-Petre, op.cit., og Kamp, Jens: Dansk Folketro. Danmarks Folkeminder nr.51. København 1943 (Sagregisterets stikord Drøm, der burde have følg. henvisninger: 41, 50, 64-66, 98, 114-16, 140, 174, 182, 185, 215.) 6 Jfr. f.eks. Hallberg, Peter: De islandskesagaer, s.78. Danmark 1974.Ogf.eks. Gisle Surssønssaga. DeIslandske Sagaer, Bind 3. Paa dansk ved Selskabet til Udgivelse af Islandske Sagaer. II udg. København 1960. 7 [Strandberg, Jul.] op.cit., s. 13.

8 Julius Strandbergs dagbøger, Dansk Folkemindesamling 1970/161. 9 Piø, Iørn: Julius Strandbergs skillingsviseproduktion 1861-1903. Folk og Kultur 1974, s.20. København 1974. 10 Dennedrømmebog kendes tilsyneladende hverken af Dansk Folkemindesamling ellerpå Det kgl. Bibliotek,og erikkeoptageti Dansk Bogfortegnelse, 1859-1868. Den efter¬

lyses hermed! 11 Piø,Iørn,op.cit.,s.22. 12 Titelbladetsfulde ordlyd: Den fundne Bog, 300 Aargammel, funden fornylig mellem Resterne af den nedstyrtede Kridtklippe »Dron¬

ningstolen«paaMøen,indeholdende: Sympatiraad mod alle Slags Sygdomme hos Mennesker

ogDyr,Ønskekvisten, Abracadabra, godeogonde Dage for SygdomogHelbredelse, den vir¬

kelige Kunstatspaaaf Haanden, Beskyttelsesmidler mod alt ondt, gamleoggode Raadfor

Liveto.m.m. samtden virkelige gamle Drømmebog, hvori kan søgesOplysning omenhver Drøm. 13 Julius Strandbergs dagbøger, 16.4.1896. 14 Sammesteds 11.5.1896.

15 Sammesteds 8.2.1899. 16 Idetfølgende citeres fra detobøgers korteforord uden side¬

henvisninger. 17 Sybilles ogCyprianus', s.8. 18 Landstedet lod han bygge 1871, Piø, Iørn,op.cit., s.31. 19 Tekst på titelbladet til »SybillesogCyprianus'storeDrømmebogog

Anvisning til atspaa. Optryktefter de ældste ogpaalideligste Kilder ogsamlet eftermeget gamleogkyndige Folks Opgivelser«. 20 Kan læses:+(enpositiv drøm), >(associerer til),+

(en positiv tolkning), ogtilsvarende -=- > h- (en negativ drøm associerer til ennegativ tolk¬

ning),etc.Defire mulige modeller dækker kunenmindre del af det samlede materiale; der vil antagelig kunne findeset stortantal forskellige modeller på flere niveauer. 21 Efter Sybilles

ogCyprianus', 1899.

Summary

Iam

making

ofDream

Julius

Strandberg's Dreambooks,

JuliusStrandberg (1834-1903)isa rareexceptionamongthemanypublishers of dreambooks whopublished their works in the 19th and beginning of 20th century. That wastheperiod

when this kind ofpopulär literaturewasin full bloom. He isanexception becauseweknowhe alsowasthe author ofatleasttwoof the four books hepublished. Furthermore, heisan excep¬

tion because hekeptadiary, and comparing his introduction with thenotesin his diary,we

areabletogetanimpression of the main theme in his work, bothas awriter of dreambooks andas aninterpreterof dreams. Most of the publishers of dreambooks let the writers remain anonymous, sothat whenwetalk of thecommondreambooks,wefindthatmostof themwere copied from earlier publications.

There isatradition thousandsof_yearsold behindJulius Strandberg and the simpledirection

of dreaminterpretation inourtime. The oldest known dreamsarefound in theMesopotamian Gilgamesh-epos dating backto2100 b.c. Nearlyasoldarethespecial dream books used by theprofessional dream interpretere. Thefirst Danish dream book thatweknowof is »Avery

pleasant Dream-Book ...«(»Enmegetartig Drømme-Bog...«) whichwaspublished in 1725.

Themost recentoneis The Dream book(Drømmebogen)which wasserialized in aweekly magazine 1977. Between thesetwo, wefind several dozen other dream books. They all have

onething incommon; theyarepresentedas acatalogue in lapidary style, in alfabetical order withregardtothe principal word.Forinstance »Monkey,tobebitten by, injury«.

JuliusStrandbergwas asuccessful businessman and publisher, specializing inpennyprints, folk books andinexpensive articles for the growing class of working people. (Comp. »Folkog Kultur« 1974pp. 17—49). Hewaswell informedastothe particular style of literature and title which would makeadreambook sell. Thetwodreambooks which we,thankstohis diary, knowwerewrittenby himare: »ThegreatDream-Book of old Ane Blytækker, which more than 200 years agowasfound inanold chestof drawers, which fellapartwhenitwastobe exhibited, when this book was found« (1879), and »Sybille's and Cyprianus' great Dream- Book, together with advising how to tell the future« (1896). The latter has been reprinted countlesstimes, andtothis day is still rather populär.

Ineach of these dreambooks the writer tellsusaboutdreams in his introduction-twoand eightpagesrespectively. The secondonehe referstoas »athesis«. Besides the theoriesasto thecausesof the dreams'occurrence,he deals withtwoquestions: the reliability of thesources and thetrustworthyness of the interpreter.

In each book he also refers, rather incorrectly,toformer editions. In the second book he furthermore tellsusthatpeasants,fishermen and oldwomenhave informed him of the inter¬

pretations of dreams and that samples have been taken from both andarein accordance with thecontents. The remainderis JuliusStrandberg'sown words foundedon imagination, the

normsof the middle class and »life wisdom«.Uponfurther investigation itmaybe provedthat about 90 % of»Sybille and Cyprianus« is strictly fiction.

In the introductions one is told thatone may rely quite confidentlyon dreamsinterpre¬

tations. The oldsourcesand theconcurrent words of thepeasants aretheguarantee, and if nothing else, theperson canaetaccordingto what the interpretations tell him. At thesame time JuliusStrandbergstateswithoutanydoubt that he does notbelieve in dreams. In Ane Blytækker's Dream-Book the reader is advisedtoview dream interpretationsas»A leftover from thesilly susperstition of the old days«. In the book of »Sybille and Cyprianus«oneis told

totake itas»funandamusement, not tobe taken seriously«.

One islefltowonder about the faet that the writerseemstoholdconflicting views, butone

thingissure:Julius Strandberg istrue tohis talent for business. After all, introductionsarenot readuntil after thepurchase of the book.