overborgmester ritt bjerregaardhar et stort problem. De ansatte i en af landets største virksomheder, Københavns Kommune, bliver mere og mere syge. En væsentlig årsag til det stigende sygefravær er det øgede regeltyranni.
Men berøringsangst over for syge medarbejde- re, manglende ledelse, hyppige omstrukture- ringer samt voksende afstand mellem forvalt- ningen og den enkelte institution er andre årsa- ger til, at antallet af langtidssyge er steget med hele 20 pct. på bare to år. Dertil kommer, at de langtidssyge pædagoger, lærere, sosu-assisten- ter og kontorfolk er fraværende i endnu længe- re perioder end tidligere. Det fremgår af en un- dersøgelse, som ReD Associates har lavet for Københavns Kommune.
Det er kommunerne, der har langt det høje- ste sygefravær, men også mange statslige insti- tutioner og private virksomheder slås med til- svarende problemer. Danmark er nu havnet i den mærkværdige situation, at flere personer i dag er væk fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom end på grund af ledighed. Det samlede sygefra- vær svarer til, at op imod 150.000 danskere bli- ver hjemme fra arbejde hele året rundt.
Derfor ligger der et kæmpe potentiale i at få bragt sygefraværet ned. For det stigende fravær har ikke blot store konsekvenser for dem, som bliver syge. Det går også mærkbart ud over kol- legerne, hvilket forstærker problemerne med mangel på arbejdskraft. Det dræner de offentli- ge kasser og sætter tydelige spor på virksomhe- dernes bundlinje. Og det lægger en markant dæmper på velfærden.
Hvis sygefraværet blandt f.eks. sosu-assi- stenter, dagplejere, rengøringsassistenter og an- dre af FOAs medlemmer ville falde med blot tre
dage om året, ville det spare de offentlige kasser for 700 millioner kr. årligt.
Statistikken taler sit eget tydelige sprog.
Antallet af folk på sygedagpenge er eksploderet de seneste år. Se figur 1. Samtidig er der bare si- den midten af 2006 sket en dramatisk stigning på over 50 pct. af folk parkeret på sygedagpen- ge i over ét år. Og det kan mærkes i kommuner- nes pengekasser. Deres udgifter til sygedagpenge voksede alene sidste år med godt 1 milliard kr.
Nu vil Ritt Bjerregaard sætte en række nye ini- tiativer i gang for at få vendt udviklingen i Københavns Kommune.
“Jeg kommer til at gå mere håndfast til værks med at få udpeget nogle af de regler, der skal fjernes. Det har vist sig at være påfaldende van- skeligt. Vi bliver også nødt til at overbevise folk Ondt i økonomien
De stigende udgifter til sygedagpenge er et voksende problem for kommunernes pengekasser.
Sygdom er et større
problem end ledighed
Kæmpe potentiale i at få bragt sygefraværet ned – Fraværet svarer til, at 150.000 bliver hjemme fra arbejdet hele året – Det går ud over velfærden, virksomhedernes bundlinje og forstærker manglen på arbejdskraft – Stive regler og berøringsangst over for syge er nogle af forklaringerne på sygefraværet – Det viser ny undersøgelse i Københavns Kommune
Figur 1: Antallet af sygedagpengemodtagere er steget markant siden 2005 og kulminerede i juli sidste år.
Kilde: AErådet på baggrund af Jobindsats.dk.
MM |Eksplosion
Udviklingen i det gennemsnitlige antal personer på sygedagpenge fra januar 2004 til
oktober 2007, sæsonkorrigerede tal
Jan 04 Jan 05 Jan 06 Jan 07 Okt 07 100.000
90.000
80.000
70.000
MM| Fravær under lup
Antallet af sygemeldte danske- re er eksploderet og er nu mere end dobbelt så stort som den officielle ledighed.
Dermed ligger der også et kæmpe potentiale i at bringe sygefraværet ned – af hensyn til medarbejdernes egen livs- kvalitet og deres kollegers arbejdsvilkår. Lavere fravær vil spare den offentlige sektor for milliarder, løse en del af den stigende mangel på arbejds- kraft og forbedre Danmarks samlede konkurrenceevne.
Regeringen har sat indsatsen mod sygefravær højt på den politiske dagsorden. Ugebrevet vil i den kommende periode følge arbejdet tæt og se nær- mere på de løsningsmulighe- der, der tegner sig.
om, at man ikke er en ubehagelig arbejdsgiver, hvis man ringer til syge for at høre, hvad der er i vejen. Man er tværtimod en hjælpsom leder, der prøver på at finde ud af, om der er noget, man kan gøre. Vi løser ikke problemet med det stigende sygefravær uden at have medarbejder- ne i de yderste led med,” siger Ritt Bjerregaard.
Hun vil også bede hendes embedsfolk i Økonomiforvaltningen om at tage kontakt til en række institutioner for at finde ud af, præcis hvor skoen trykker, og hvad der konkret skal til for at få løst problemet.
Og det kan lade sig gøre at få vendt udviklin- gen. Det viser erfaringerne fra en række kom- muner samt private og offentlige virksomheder.
For eksempel har et jobcenter i København re- duceret sygefraværet drastisk blandt sine egne ansatte. På bare et år lykkedes det at høvle fraværet ned med 60 pct. gennem en række forskellige tiltag. Store private virksomheder som Microsoft og Unimerco har også iværksat initiativer, der har medført et langt mindre sygefravær end gen- nemsnittet i den private sektor. Det er heller ik- ke i alle kommuner, at udgifterne til sygedag- penge vokser. En række kommuner har faktisk reduceret deres udgifter stik imod tendensen på landsplan.
Regeringen satte allerede i valgkampen det stigende sygefravær højt op på dagsordenen i forsøg på blandt andet at skaffe flere hænder.
Et tværministerielt udvalg arbejder nu på høj- tryk for at komme med bud på, hvordan syge- fraværet kan bringes ned. Det skal efter planen munde ud i en stor national handlingsplan efter sommerferien.
Fem hovedårsager
Siden 2005 er det gennemsnitlige antal sygeda- ge vokset med 1,9 dag blandt en række udvalg- te faggrupper i Københavns Kommune på trods af en plan om at få bragt sygefraværet ned. År- sagen er ikke de medarbejdere, som må holde sygesengen i en kortere periode – i et par dage el- ler en uge. Det antal har været stabilt gennem de senere år.
Det helt store problem er det stigende antal langtidssyge. Det er vokset med 20 pct. siden 2005. Og samtidig er deres fraværsperiode ste- get fra 120 dage i snit til nu 130 dage. Det bety- der, at den samlede mængde sygedage på over ot- te ugers varighed i dag er 29 pct. højere end for bare to år siden. Se figur 2.
Den høje fraværsprocent koster kommunen millioner af kroner, og i forvejen ligger København højt på listen over de kommuner i
landet med den højeste fraværsprocent. Analysen fra ReD Associates går dybt ned i velfærdens ma- skinrum og har på tværs af de undersøgte fag- grupper identificeret fem hovedårsager til det høje sygefravær i kommunen:
•• LAV ARBEJDSGLÆDE.Pres på kerneydelserne forringer medarbejdernes arbejdsglæde. Et stort flertal blandt medarbejderne samt ledere på pædagog- og sosu-området mener, at krav og regler om dokumentation undergraver deres daglige arbejde. Mange oplever for eksempel de såkaldte kvalitets- standarder inden for ældreplejen som totalt uvedkommende og lever ikke op til deres ide om god ældrepleje. Pædagogerne påpeger, at for eksempel sprogtesten af alle femårige stjæler en masse tid, som går ud over børns udvikling og deres egen faglighed.
•• MANGLENDE LOYALITET.Medarbejderne og en stor del af lederne oplever en voksende afstand mellem forvaltningens verdensbil- lede og deres egen praktiske hverdag ude på institutionerne eller på kontoret. De taler hvert sit sprog og har vidt forskellige værdi- er. Medarbejderne føler, at de har svært ved at blive hørt og omtaler kommunen som noget, de ikke er en del af. Det administrati- ve personale på kontorerne føler også, at de bliver set ned på af sagsbehandlere og ACere. Denne mangel på identifikation og loyalitet over for deres arbejdsgiver skaber frustration, mindsker arbejdsglæden, fører til pjækkeri og øger dermed sygefraværet.
•• SVAGT FÆLLESSKAB. Mange ledere føler sig alene om at udøve ledelse. På for eksempel børne- og ungdomsforvaltningens område oplever institutionsledere, at de mangler støtte og sparring fra deres nærmeste over- ordnede leder, der kan have mellem 50-100 ledere under sig. Især på pædagogområdet er der også stor tvivl om, hvorvidt instituti- onslederen skal have fokus på faglig ledelse, strategisk ledelse eller være en del af perso- nalet på gulvet. Alt dette er med til at skabe konflikter og øger sygefraværet.
•• BERØRINGSANGST. Der er en vis berørings- angst over for syge medarbejdere.
Institutionsledere er ofte i tvivl om, hvordan de skal tackle en samtale med den syge medarbejder. De er ikke klædt ordentlig på til denne fraværssamtale og kender ikke de
Kommunikationsbrist
Der er voksende afstand mellem forvaltningen og medarbejderne ude på de enkelte institutioner.
Figur 2: Langtidssygdom er steget 1,9 dag i snit i Københavns Kommune svarende til en stigning på 29 pct. på to år.
Kilde: ReD Associates.
MM |Flere bliver langtidssyge
Gennemsnitlige antal sygedage fordelt på fraværsperioder i hhv. 2005, 2006 og 2007
1 dag 2 dage
3 dage
4 dage 5 dage 6 dage
7 dage
1-2 uger 2-3 uger 3-4 uger
4-8 uger
8+
uger
0 2 4 6 8
præcise rettigheder, pligter og krav. De glemmer for eksempel ofte at spørge til, hvornår medarbejderen kan komme tilbage på jobbet. Mange ledere har især svært ved at håndtere de mere usynlige sygdomme som f.eks. psykiske problemer.
•• BELASTNING.Nogle få meget vanskelige bru- gere belaster medarbejderne uforholds- mæssigt meget og bidrager direkte til syge- meldinger. De overskrider medarbejderens grænser både fysisk og psykisk. Nogle insti- tutioner opfatter det som nærmest umuligt at få fjernet for eksempel en truende beboer.
Når forvaltningen accepterer en flytning, kan det alligevel tage års ventetid, før den bliver effektueret. Både medarbejdere og ledere føler derfor, at de kæmper mod et system og ikke med et system. Det er også med til at øge sygefraværet.
København trækker op
De udvalgte faggrupper i Københavns Kommune havde i snit 22,3 sygedage sidste år. Men tallet dækker over meget store forskelle fra gruppe til gruppe. For eksempel havde kontorpersonalet
“kun” 18,8 dage i snit, mens sosu’erne havde hele 26,1 dage – altså en forskel på godt 7 dage.
Disse markante forskelle kan hænge sammen med køns- og alderssammensætningen, da æl- dre medarbejdere er mere syge end yngre, lige- som kvinder generelt er mere syge end mænd.
Derfor går den nye undersøgelse et skridt vide- re. Den har renset statistikken for køn og alder og når frem til det overraskende resultat, at for- skellene mellem faggrupperne i virkeligheden er endnu større.
Renset for køns- og alderssammensætninger ligger for eksempel kontorpersonalet hele 7,6
dage under gennemsnittet, mens sosu’erne har 7,2 dage mere end det normale sygefravær – altså en forskel på over 14 dage. Se figur 3. Sosu’erne og pædagogmedhjælpere er dermed mere bela- stede af deres arbejde, end det umiddelbart frem- går af statistikkerne, mens kontorpersonale og lærere er mindre syge.
Det høje sygefravær i København er med til at trække gennemsnittet op for kommunerne på landsplan. Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at ansatte i kommuner og de nu nedlagte amter var fraværende 12,5 arbejdsda- ge i snit om året på grund af sygdom. Det er væs- entligt højere end de ansatte i staten og det pri- vate. Her lå sygefraværet kun på godt 8 arbejds- dage. Se figur 4. I alle tre sektorer har kvinder- ne dog omkring 50 pct. større sygefravær end mændene.
Sygedagpenge stiger eksplosivt
Det er dog ikke kun kommunerne, som har sto- re problemer med syge medarbejdere. Også pri- vate virksomheder kan mærke problemet. De se- neste år er det gennemsnitlige antal personer på sygedagpenge steget dramatisk.
Fra slutningen af 2003 og frem til 2005 lå an- tallet af sygedagpengemodtagere stort set kon- stant. Men så begyndte det at stige. Det tog for alvor fart fra midten af 2006 og steg endnu me- re voldsomt i første halvår af 2007. Siden er tal- let dog begyndt at falde igen.
Det er også bemærkelsesværdigt, at folk er meget længere tid på sygedagpenge end tidli- gere. Bare i løbet af det sidste år er den gen- nemsnitlige tid på sygedagpenge steget med he- le 0,8 uge. Det betyder med andre ord, at de 472.000 personer, der modtog sygedagpenge sidste år, i snit fik dem i 0,8 uge mere end året før.
Det hænger bl.a. sammen med, at antallet af personer, der har været på sygedagpenge i over ét år, er eksploderet siden midten af 2006. Der er kommet godt 6.000 flere langtidssyge, så der nu er knap 16.700 personer på sygedagpenge i mere end ét år. De trækker statistikken op og er en væsentlig årsag til, at de samlede offentlige ud- gifter til sygedagpenge er vokset med 1,4 milli- arder kr. på bare et år.
Økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jes Vilhelmsen, har i en række analyser kule- gravet området og finder problemet med det sti- gende sygefravær dybt alarmerende.
“Når der er flere på sygedagpenge end ledige, er det ikke alene et stort problem for de syge, men også for samfundsøkonomien. Det er og- Av min arm
Folk er i snit længere tid på sygedagpenge end tidligere.
Figur 3: Sosu'erne er mere belastede af sygdom, end man umiddelbart kan læse af statistikken.
Kilde: ReD Associates.
MM |Sosu'erne er hårdt ramt
Sygefravær specifikt forårsaget af faggruppe - afvigelse i forhold til gennemsnittet - renset for alders- og kønspåvirkning, anført i dage
Kontor Lærere -7,6
-6,5
0,5 0,7
3,8 7,2 Pædagoger, døgninstitution
Pædagoger, daginstitution Pædagogmedhjælpere
Sosu
så et stort problem, at der nu er så mange lang- tidssyge. De er havnet i en venteposition i system- et, hvor de venter på at få afklaret deres fremtid:
førtidspension, fleksjob, behandling og kan de vende tilbage til arbejdet,” siger Jes Vilhelmsen.
Han peger på en række forskellige årsager til det stigende antal modtagere af sygedagpenge:
•• GODE KONJUNKTURER.Flere svage grupper er kommet ud på arbejdsmarkedet på grund af de gunstige konjunkturer, og de kan have større tilbøjelighed til at blive syge. Den kraftige stigning i beskæftigelsen betyder også, at flere er berettiget til at modtage sygedagpenge. Desuden kan arbejdsgiverne stille krav til de ansatte om at løbe hurtigere, da de har svært ved at skaffe arbejdskraft.
Det presser de ansatte ud i situationer, der giver stress og fører til sygdom.
•• STRUKTUR. De mange omstruktureringer i kommunerne i de senere år kan også forkla- re noget af stigningen. De kan for eksempel have haft indkøringsproblemer i forbindel- se med strukturreformen eller har haft van- skeligheder med at skaffe det nødvendige antal sagsbehandlere. Og derfor kan sager om for eksempel sager om førtidspension og fleksjob have hobet sig op. Denne forkla- ring kan også passe med, at kurven vendte i det sidste halve år af 2007, hvor de kommu- nale jobcentre så småt havde overstået deres indkøringsproblemer.
•• FLEKSJOB.Den voldsomme stigning i antal- let af langtidssyge hænger sammen med, at færre visiteres fra sygedagpenge til fleksjob – inklusive ledighedsydelse – på grund af nye regler på området fra juli 2006. Her blev bl.a. kravene om dokumentation skærpet, således at kommunerne mister refusionen fra staten i de følgende tre år, hvis sagsbe- handlingen af den pågældende borger er mangelfuld.
•• FØRTIDSPENSION. I løbet af de sidste to år er antallet af folk, der går fra sygedagpenge til førtidspension, faldet med 1.900 personer.
Det kan bl.a. hænge sammen med de stram- mere regler, der blev indført i forbindelse med førtidspensionsreformen, og som betyder, at alle forsøg på at blive fastholdt på arbejdsmarkedet skal være afprøvet, inden folk kan blive førtidspensioneret.
•• LEDIGHED.Selvom antallet af forsikrede ledi- ge er styrtdykket de senere år, så smitter det ikke af på køen af sygedagpengemodtagere.
Antallet af folk på sygedagpenge, der kom- mer fra ledighed, er knap 13.000 og har stort set været konstant de senere år. Det er ganske vist faldet en smule sidste år, men slet ikke i samme takt som ledighedstallet.
Derfor bidrager de forholdsmæssigt mange ledige på sygedagpenge også til at presse det samlede antal op.
Jes Vilhelmsen mener, at det kræver et langt, sejt træk, hvis fraværet for alvor skal bringes ned:
“Det kræver en flerstrenget strategi. Der skal blandt andet sættes ind med bedre arbejdsmil- jø på de enkelte virksomheder, så det kan be- grænse tilgangen til sygedagpenge. Kommunerne skal også sætte øget fokus på at effektivisere de- res sagsbehandling, så den tid, folk er på syge- dagpenge, kan reduceres,” siger han.
Det kan lade sig gøre
Regeringen har et mål om at få bragt sygefra- været ned med 20 pct. inden år 2015. Derfor har den nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, der skal kulegrave hele området, så regeringen kan spil- le ud med en stor handlingsplan efter sommer- ferien. Men før projektet for alvor kom i gang, be- sluttede regeringen at hæve det antal sygedage, som arbejdsgiverne skal betale – fra 15 til 21 da- ge. Hvilket har afstedkommet et hav af prote- ster fra arbejdsgiverorganisationerne.
Udvalget skal bl.a. se på, hvordan kommu- nerne følger op over for modtagere af sygedag- penge og syge på kontanthjælp. Det skal også granske, hvad offentlige og private virksomhed- er gør for at undgå sygemeldinger og hjælpe dem hurtigere tilbage på jobbet.
Som nævnt er der stor forskel på, hvor meget udgifterne til sygedagpenge er vokset i de en- kelte kommuner. I kommuner som København, Slagelse og Næstved er de steget med over 30 pct. på bare et enkelt år, mens de i andre kom- muner som Ringsted, Vallensbæk og Helsingør er faldet. Se figur 5.
Kommunerne overtager i dag forpligtelsen til at udbetale dagpenge efter de første to ugers sygdom. Og selvom staten refunderer halvdelen af beløbet i det første år – hvorefter kommuner- ne selv hænger på hele regningen – så kan det godt betale sig for kommunerne at få folk hur- tigt tilbage i jobbet, uanset om det er i private virksomheder eller i det offentlige. For dermed sparer de på udgifterne til sygedagpenge.
Hvad sker der?
Selvom ledighedstallet er styrtdykket, smitter det ikke af på køen til sygedagpenge.
Figur 4: Kvinder har i alle tre sektorer omkring 50 pct.
større sygefravær end mænd.
Note: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. antallet af fraværstimer omregnet til fuld tid. Tallet rummer ikke fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel, ligesom personer i fleksjob ikke indgår.
Kilde: Danmarks Statistik.
MM |Ansatte i kommuner er mest syge
Fraværsdage på grund af egen sygdom efter køn (mænd, kvinder) og sektor, 2006 Den statslige sektor
Den kommunale sektor
Den private sektor 8,3 6,9
10,3
12,5 9,0
13,5
8,1 6,9
10,2
Ringsted har stort fokus på området og har for- mået at reducere sine udgifter med hele 17 pct., bl.a. ved at halvere udgifterne til de lange syge- dagpengesager. Ifølge Jes Vilhelmsen fra AE-rå- det hænger det bl.a. sammen med, at man i Ringsted har ansat flere sagsbehandlere på om- rådet og flittigt bruger den såkaldte behand- lingsgaranti i sundhedsvæsenet til at finde al- ternative behandlingssteder for syge medarbej- dere, der har stået på venteliste i lang tid. Desuden har kommunen sat øget fokus på arbejdsfast- holdelse meget tidligt i sygeforløbet.
Et jobcenter i København er selv gået forrest i kampen for at få bragt sygefraværet ned blandt sine egne ansatte. Det blev reduceret med 60 pct.
på bare et år – fra 20 dage til godt 8 dage. Her har man for eksempel indført en kontaktperson for hver medarbejder, der skal fungere som en slags ambassadør i forhold til lederne og være op- mærksom på, om medarbejderen trives godt på arbejdspladsen.
Medarbejderne har også meget fleksible ram- mer. Det skal for eksempel være muligt at tage et barn med på arbejde og eventuelt give det en bærbar computer og en dvd-film, som barnet kan underholde sig selv med. Og da en ny leder startede, gik han straks i gang med at kontakte de langtidssyge for at finde ud af, hvad arbejds- pladsen kunne gøre for at få vedkommende til- bage.
Kommunernes Landsforening har netop frem- lagt 13 konkrete bud på at nedbringe sygefra-
været. Hovedparten af forslagene sætter fokus på at forbedre rammerne for en mere effektiv indsats i jobcentrene. Dansk Arbejdsgiverforening har også afleveret en handleplan til regeringen med sine bud på, hvordan sygefraværet kan brin- ges ned. Udgangspunktet for denne plan er et styrket samarbejde mellem kommuner, virk- somheder, læger og den sygemeldte.
Private virksomheder som Microsoft, Lego og Unimerco har et helt batteri af initiativer til at holde sygefraværet nede. Det drejer sig f.eks.
om hurtige sygefraværssamtaler, stresscoaches, konsulenter og sundhedsforsikringer, så med- arbejderne kan komme i hurtig behandling.
Derudover giver virksomhederne tilbud om en lang række forebyggende initiativer som årlige sundhedstjek, rygestopkurser og adgang til fit- nesscentre.
Andre virksomheder går mere utraditionelle veje. For eksempel har Post Danmark indført et særligt lotteri for at præmiere de raske:
Medarbejdere, der ikke har været fraværende i løbet af det seneste år, deltager i en lodtrækning med otte gevinster á 100.000 kroner. Har de an- satte maksimalt haft to fraværsdage, er der 24 præmier á 25.000 kr. til fordeling. Målet er at bringe fraværet ned med 10 pct. på et år. MM
Torben K. Andersen | tka@mm.dk
Referencer:
•Danmarks Statistik: Fraværsstatistik 2006, 2008.
•ReD Associates: Nedbringelse af sygefravær i Københavns Kommune, 2008.
•Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Flere på sygedagpenge – bag om udviklingen, 2008.
•Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Sygedagpenge koster dyrt i kom- muner, 2008.
•Finansministeriet: Aftaler om finansloven for 2008, 2008.
•KL: 13 bud på nedbringelse af sygefraværet, 2008.
•FOA: Sygefraværet blandt FOAs medlemmer 2006, 2007.
Kræver handling
Både KL og DA har givet regeringen deres bud på at få bragt sygefraværet ned.
Figur 5: Selvom udgifterne til sygedagpenge er vokset markant på landsplan, er det lykkedes nogle kommuner at reducere deres udgifter.
Note: Udgifterne til sygedagpenge er opgjort for perioderne januar til september i henholdsvis 2006 og 2007.
Kilde: AErådet på baggrund af tal fra Jobindsats.dk.
MM |Koster i kommunekassen
Kommunale merudgifter til sygedagpenge i 2007.
De fem kommuner med relativt højest og laveste merudgifter
Laveste fem
Højeste fem Mio. kr. Merudgifter i pct.
Mio. kr. Merudgifter i pct.
Slagelse Gribskov Ishøj Næstved København
17,6 10,6 5,4 19,8 134,2
35,4 34,5 33,2 31,9 31,7
Ringsted Vallensbæk Helsingør Brøndby Odder
-4,6 -0,5 -3,1 -1,7 -0,8
-17,2 -7,3 -6,5 -4,8 -4,3
