Andelen af ledige med mere end et års ledighed er eksploderet

(1)

Er Danmark kommet godt ud af krisen?

Andelen af ledige med mere end et års ledighed er eksploderet

Omkring hver femte ledig havde i 2010 været arbejdsløs i et år eller mere. Internationalt set er det et relativt lavt niveau, men stigningen fra 2009 til 2010 er ikke desto mindre rekord. I 2009 havde blot hver tiende været arbejdsløs i et år eller mere. Danmark har i forhold til Europa altid haft en lavere andel af arbejdsløse med et års ledighed eller mere. Faktisk udgjorde andelen af ledige med mindst et års ledighed i pct. af arbejdsstyrken ca. 1½ pct. i 2010, hvilket er den højeste andel siden 1998. Udviklingen øger risikoen for, at arbejdsløsheden bider sig fast på et højere niveau til skade for vækst og velstand og de offentlige budgetter.

af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted, chefanalytiker Frederik I. Pedersen

& stud.polit. Niels Storm Knigge 4. maj 2011

Analysens hovedkonklusioner

• Tal fra Arbejdskraftundersøgelsen viser, at ca. hver femte arbejdsløs i 2010 har været ledig i et år eller mere. I international sammenhæng er der tale om et relativt lavt niveau, men Dan- mark har altid haft en lavere andel af ledige med et års ledighed eller mere sammenlignet med Europa – også i perioden 1984-1994, hvor længerevarende arbejdsløshed herhjemme var et stort problem. Udviklingen under denne krise er i historisk perspektiv meget bekymrende.

• I 2009 var andelen af arbejdsløse med mindst et års ledighed blot 9 pct. og stigningen fra 9 pct. til 20 pct., er rekord. Som andel af arbejdsstyrken udgjorde arbejdsløse med et års ledighed eller mere i 2010 ca. 1,4 pct. hvilket er det højeste niveau siden 1998.

• Beregninger fra OECD, Finansministeriet og AE antyder, at ca. 40 pct. af stigningen i arbejds- løsheden med tiden bliver til længerevarende arbejdsløshed. I så fald, bliver andelen af ledige med et års ledighed eller mere i pct. af arbejdsstyrken ca. 2 pct., som vil være den højeste andel siden 1995. Med en svagt faldende arbejdsløshedsprocent, vil det svare til, at ca. hver fjer- de ledig vil være arbejdsløs i et år eller mere i 2011.

• Hvis udviklingen ikke vendes risikerer arbejdsløsheden at bide sig fast på et højere niveau til skade for både væksten og velstanden. Dermed bliver det ligeledes vanskeligere at skabe balance på de offentlige budgetter i 2020.

Kontakt

Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted

Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 50

Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe

Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50

(2)

Rekordstor stigning i andelen af ledige med mere end et års ledighed

Dansk økonomi er ikke kommet så helskindet ud af krisen, som man kunne have ønsket sig. Beskæfti- gelsestabet har været større end under hver af de to oliekriser og de syv magre år efter kartoffelkuren.

Mindst ligeså bekymrende er det, at den længerevarende ledighed er steget med raketfart. Det viser den seneste opgørelse fra Arbejdskraftundersøgelsen over arbejdsløse med et års ledighed eller mere.

Samlet havde knapt 20 pct. af de arbejdsløse i 2010 været arbejdsløse i et år eller mere - i 2009 var det blot 9 pct. af de arbejdsløse. Det ses af figur 1, som ligeledes viser, at sammenholdt med OECD’s opgørelse, som går tilbage til 1983, er der tale om den største stigning i statistikkens historie.

Figur 1. Andelen af ledige med mindst 1 års ledighed

Anm.: Der ses på andelen af arbejdsløse med mindst et års ledighed. Data for 2010 er baseret på EUROSTATs seneste opgørelse, mens tallene for 1983-2009 er fra OECDs Labour Force Survey. Det er Danmarks Statistik, som via AKU-statistikken, leverer data til både OECD og EUROSTAT.

Tallet for 2011 er under antagelse af, at arbejdsløshedsprocenten fra 2010 til 2011 er nogenlunde uændret og gennemslaget fra en stigning i ar- bejdsløshedsprocenten på antallet af arbejdsløse med mindst et års ledighed i pct. af arbejdsstyrken er 0,4 pct. point. OECD og AE har lavet beregninger som viser at gennemslaget historisk ca. har været 0,4 pct. point.

Kilde: AE på baggrund af Eurostat, OECD og Danmarks Statistik.

I et internationalt perspektiv er en andel på 20 pct. relativ lavt, men internationalt har Danmark altid været blandt de lande med den mindste andel af ledige med et års arbejdsløshed eller mere. Det gæl- der f.eks. ligeledes i perioden fra 1983 til 1994, hvor den længerevarende ledighed herhjemme var et stort problem. Det fremgår af figur 2, som viser den gennemsnitlige andel af ledige med et års ledighed eller mere i perioden 1983-1994 i Danmark og Europa.

-10 -5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Pct.

Ændring Langtidsledige i pct. af ledige

(3)

Figur 2. Andel af arbejdsløse med mindst et års ledighed i Danmark og Europa, 1983-194

Kilde: AE på baggrund af OECD.

Med danske briller er udviklingen i antallet af ledige med mere end 12 måneders ledighed faktisk meget bekymrende.

Ser man således på gruppen af ledige med mindst et års ledighed i forhold til arbejdsstyrken, udgør denne gruppe nu ca. 1,4 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er den højeste procentandel siden 1998.

Beregninger fra OECD og AE viser, at hvis arbejdsløshedsprocenten stiger med 1 pct.-point, stiger antallet af arbejdsløse med mindst et års ledighed i pct. af arbejdsstyrken med 0,4 pct.-point. Dermed vil man på baggrund af de historiske erfaringer kunne forvente, at ca. 2 pct. af arbejdsstyrken i 2011 har været arbejdsløse i et år eller mere. Med en svagt faldende arbejdsløshedsrate fra 2010 til 2011 betyder det, at ca. ¼ af de arbejdsløse i 2011 vil være arbejdsløse i et år eller mere mod 1/5 i dag.

Hvis det sker, bliver reduktionen i andelen af arbejdsløse med mindst et års ledighed, som man opnåe- de før krisen sat over styr og ét af miraklerne på arbejdsmarkedet fra de gode år vil være tabt på gulvet.

Men hvad endnu værre er, så risikerer arbejdsløsheden at bide sig fast på et højere niveau, fordi ar- bejdsløse med et langt ledighedsforløb har sværere ved at komme i arbejde igen. Dertil kommer, at vendingen på arbejdsmarkedet tegner meget svag – i de tre private hovederhverv, bygge- og anlæg, industrien og privat service, som udgør hovedparten af det private arbejdsmarked, ventes kun omkring hver ottende af de tabte arbejdspladser at komme igen over de næste knapt to år.

Hvis arbejdsløsheden bider sig fast på et højere niveau end i dag, øger det fremadrettet udfordringerne med at skabe vækst, velstand og balance på de offentlige budgetter i 2020.

0 10 20 30 40 50 60

Danmark Europa

Pct.

1983-1994

(4)

Den længerevarende arbejdsløshed bider sig nemt fast

I 2008 var andelen af arbejdsløse med mindst et års ledighed iflg. OECD’s ”Labour Force Survey” kun lidt over 0,45 pct. af arbejdsstyrken, hvilket var det laveste niveau nogensinde.

De seneste data fra EUROSTAT og Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) fra Danmarks Statistik viser imidlertid, at antallet af arbejdsløse med et års ledighed eller mere er vokset til ca. 1,4 pct. af arbejdsstyrken i 2010, hvilket er det højeste niveau siden 1998, og én af de meste dramatiske stigninger i statistikkens historie. Det viser figur 3.

Problemet med længerevarende ledighed er, at denne type ledighed har det med at bide sig fast på højt niveau, når den først er steget. Eksempelvis tog det i kølvandet på Kartoffelkuren i 1987 ca. 10 år før, at man havde reduceret andelen af ledige med et års ledighed eller mere til niveauet fra før Kartof- felkuren. Som det ligeledes fremgår af figur 3, har andelen af ledige med et års ledighed eller mere sjældent været under 1 pct. af arbejdsstyrken, som den var fra 2006-2009.

Det kan således komme til at tage mange år, før den længerevarende ledighed igen for alvor kommer til at falde.

Figur 3. Ledige med mindst et års ledighed i pct. af arbejdsstyrken

Anm.: Der ses på antallet af arbejdsløse med mindst et års ledighed. Data for 2010 er baseret på EUROSTATs seneste opgørelse, mens tallene for 1983-2009 er fra OECDs Labour Force Survey. Det er Danmarks Statistik, som via AKU-statistikken, leverer data til både OECD og EUROSTAT.

Det skal bemærkes, at AKU-statistikken blev omlagt til en større stikprøve i 2007. Det har mindsket usikkerheden, men kan også have løftet niveauet de senere år. Tallet for 2011 er et prognosetal.

Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD.

0 1 2 3 4 5 6

1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Pct.

(5)

40 pct. af stigningen i arbejdsløsheden kan blive til længerevarende arbejdsløshed

Baseret på de historiske data kan man beregne, hvor meget af stigningen i almindelige arbejdsløshed, som bliver til længerevarende arbejdsløshed.

OECD beregnede i et baggrundsnotat til ”Economic Outlook no 85”¹, at hvis arbejdsløshedsprocenten stiger med 1 pct., bliver andelen af arbejdsløse med mindst et års ledighed set i forhold til arbejdsstyrken 0,39 pct.-point højere. I Økonomisk Redegørelse, december 2009 kommer Finansministeriet frem til et gennemslag på 0,43 pct. på langtidsledigheden af en stigning i ledighedsprocenten på 1 pct.²

I boks 1 sidst i analysen er AEs beregninger af gennemslaget fra ledighed til arbejdsløshed af mindst et års varighed beregnet. Gennemslaget i AE’s beregninger bliver ca. 0,38.

Alt i alt kan man altså slutte, at ca. 40 pct. af stigningen i arbejdsløsheden med tiden bliver til længere- varende arbejdsløshed.

På baggrund af tallene fra AKU fra Danmarks Statistik ventes arbejdsløshedsprocenten at blive ca. 7½ pct. for 2010 som helhed. Da krisen brød ud i 2008 var arbejdsløshedsprocenten iflg. AKU ca. 3,4 pct.

Det er altså en stigning på ca. 4 pct.-enheder. Hvis andelen af arbejdsløse med mindst et års ledighed stiger med ca. 40 pct. af denne stigning, vil andelen altså samlet skulle stige med godt 1½ pct.-point.

Siden arbejdsløsheden bundede i 2008 er antallet af ledige med mere end et års ledighed i pct. af arbejdsstyrken steget med knapt 1 pct.-point. Derfor kan man på baggrund af de historiske erfaringer ikke udelukke yderligere stigninger i andelen af ledige med mere end et års ledighed i omegnen af ½ pct.-point.

Dermed ville andelen blive omkring 2 pct. af arbejdsstyrken, hvis resten af tilpasningen kommer i 2011.

I så fald vil vi nærme os et niveau i den længerevarende ledighed, som vi kæmpede med i midten af 90’erne. Det fremgår ligeledes af figur 2.

Miraklet på arbejdsmarkedet kan blive tabt på gulvet

Hvis 2 pct. af arbejdsstyrken bliver ledige i et år eller mere i 2011, svarer det – under forudsætning af, at arbejdsløshedsprocenten fra 2010 til 2011 er nogenlunde uændret – til, at ca. 25 pct. af de arbejdsløse har været ledige i et år eller mere. I 2010 var andelen baseret på de seneste data fra EUROSTAT knapt 20 pct. mod blot 9,1 pct. i 2009. Det viser figur 4.

Som det fremgår af figuren, vil reduktionen i antallet af arbejdsløse med mindst et års ledighed fra de gode år blive sat over styr, og ét af miraklerne på arbejdsmarkedet vil være tabt på gulvet.

(6)

Figur 4. Andelen af arbejdsløse med mindst et års ledighed

Anm.: Der ses på andelen af arbejdsløse med mindst et års ledighed. Data for 2010 er baseret på EUROSTATs seneste opgørelse, mens tallene for 1983-2009 er fra OECDs Labour Force Survey. Det er Danmarks Statistik, som via AKU-statistikken, leverer data til både OECD og EUROSTAT.

Det skal bemærkes, at AKU-statistikken blev omlagt til en større stikprøve i 2007. Det har mindsket usikkerheden, men kan også have løftet niveauet de senere år. Tallet for 2011 er under antagelse af, at arbejdsløshedsprocenten fra 2010 til 2011 er nogenlunde uændret og gennemslaget fra en stigning i arbejdsløshedsprocenten på antallet af arbejdsløse af arbejdsløse med mindst et års ledighed i pct. af arbejdsstyrken er 0,4 pct. point.

OECD og AE har lavet beregninger som viser at gennemslaget historisk ca. har været 0,4 pct. point.

Kilde: AE på baggrund af Eurostat, OECD og Danmarks Statistik.

Længerevarende ledighed skader vækst, velstand og de offentlige budgetter

Når flere fanges i længerevarende arbejdsløshed, og har sværere ved at komme tilbage i beskæftigelse, fordi deres kompetencer mindskes/værdsættes mindre, eller de mister modet, stiger den såkaldte strukturelle ledighed. Den strukturelle ledighed er groft sagt den ledighed, der er i økonomien under en normal konjunktursituation. Der er ikke et 1:1 forhold mellem længerevarende ledighed og strukturel ledighed. OECD vurderede i det tidligere omtalte baggrundsnotat til Economic Outlook no. 85 fra juni 2009,³ at ca. 2/3 af stigningen i antallet af ledige med mindst et års arbejdsløshed i Europa med tiden bliver til strukturel ledighed.

Der hersker imidlertid stor usikkerhed om gennemslagets størrelse, hvor hurtigt gennemslaget kommer, og om gennemslaget er permanent eller af midlertidig karakter.

OECD har da ligeledes flere gange siden hen revideret deres bud på den strukturelle ledighed. På trods af at OECD således har revideret sit syn på den strukturelle ledighed i Danmark af flere omgange i de senere år (både op og ned), så ændrer det ikke på, at OECD efter krisen ser en stigende strukturel ledighed i dansk økonomi.

Figur 5 viser OECD’s vurderinger gennem de seneste to år – fra Economic Outlook (EO) 84 december 2008 til EO88 fra december 2010.

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Pct.

(7)

Figur 5. OECD’s vurdering af den strukturelle ledighed i Danmark

Kilde: AE pba. OECD.

I EO88 december 2010 vurderede OECD den strukturelle ledighed til knap 5 pct. i 2012. I EO84 vurderede man, at den strukturelle ledighed lå på 4,2 pct. Det svarer til, at OECD i dag vurderer den strukturelle ledighed ca. 0,8 pct.-enheder højere end i slutningen af 2008. Det svarer til en stigning i den strukturelle ledighed på ca. 22.500 personer.

Det har store negative konsekvenser for arbejdsmarkedet, væksten og de offentlige finanser, hvis den strukturelle ledighed får lov til at stige og bide sig fast på et højere niveau. Væksten bliver lavere, mens staten mister skatteindtægter og får øgede udgifter til dagpenge, kontanthjælp mv.

Flertallet af de danske prognoser forventer en meget svag vending på det det danske arbejdsmarked.

Denne mangel på en ordentlig vending på arbejdsmarkedet svækker efter alt at dømme det økonomi- ske opsving samtidig med, at en svag vending på arbejdsmarkedet øge vil risikoen for at man hænger fast i ledighedskøen.

Langtidslediges større andel af de ledige er et symptom på, at arbejdsløsheden er ved at bide sig fast, og at vi på sigt risikerer at få et højere underliggende niveau i arbejdsløsheden. Som nævnt vil en højere underliggende (strukturel) arbejdsløshed øge de langsigtede økonomiske udfordringer, vi står over for de kommende år. Det er derfor meget vigtigt, at man i den økonomiske politik ikke stirrer sig blind på 2020 og kommer godt ud af krisen.

Derfor er det ligeledes uheldigt, at regeringen har valgt at stramme finanspolitikken allerede i 2011. Re- geringen bør vente med besparelserne og føre en neutral finanspolitik. I denne fase af krisen er det af- gørende, at finanspolitikken ikke suger vækst og beskæftigelse ud af opsvinget, hvis vi skal undgå at

4,0 4,2 4,4 4,6 4,8 5,0 5,2 5,4

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Pct.

Pct.

Outlook 84 (dec. 08) Outlook 85 (juni 09) Outlook 87 (juni 10) Outlook 88 (dec. 10)

(8)

Boks 1. AEs beregninger af langtidsledighed på basis af OECD’s model I beregningen af langtidsledigheden tager OECD udgangspunkt i følgende model

LU = a · LU(-1) + b · LU(-2) + c · U + d · U(-1) + e · U(-2) + f · U(-3) + h,

hvor

LU er langtidsledighedsprocenten og U er den samlede ledighedsprocent. LU(-1) betyder langtidsledighedsprocenten fra perioden før, LU(-2) betyder langtidsledighedsprocenten to perioder før og tilsvarende for den samlede ledighedsprocent, U.

a, b, c, d, e, f og h er konstanter

I forhold til OECDs model er det pga. såkaldt ikke-stationaritet af tidsserierne mere hensigtsmæssigt af se på ændringen i ledighedsgraden.

I forhold til OECD tages derfor udgangspunkt i følgende model:

diff(LU) = a · diff( LU(-1)) + b ·diff( U) +c · diff( U(-1)) +d· diff( U(-2))+e,

Hvor diff(LU) er forskellen mellem indeværende periodes langtidsledighed og foregående periodes langtidsledighed. Dvs.

diff(LU) = LU-LU(-1). Tilsvarende er diff(U) forskellen mellem indeværende periodes arbejdsløshedsgrad og foregående periodes arbejdsløshedsgrad.

AEs estimationsresultater fremgår af nedenstående tabel.

Tabel B1. Estimater of statistiske egenskaber

Estimat T-værdi

Ændringen i langtidsledigheden forrige periode 0* -

Ændringen i den samlede ledighed 0,1444 4,3757

Ændringen i den samlede ledighed for en periode siden 0,1499 4,4118 Ændringen i den samlede ledighed for to perioder siden 0,0894 2,6893

Dummy, 1984 = 1 -1,9924 9,2476

Dummy, 1992 = 1 -0,6175 3,2479

Estimationsperiode 1983-2009 R² = 0,91 s = 0,1818

Anm.: * angiver, at parameteren er bundet til nul, fordi den pågældende variabel ikke er relevant for beskrivelsen af langtidsledigheden. Dum- myerne i 1984 og 1995 fanger uobserverede forhold.

En T-værdi på 2 eller derover indikerer, at den forklarende variabel har en statistisk set målelig effekt på langtidsledigheden og derfor er relevant at tage med i beregningen. R² = 0,91 angiver, at den estimerede relation kan forklare ca. 91 pct. af vari- ationen i langtidsledighedsgraden, s = 0,1818 angiver, at relationen i gennemsnit fejlvurderer ændringen i langtidsledighedsgraden med ±0,18pct. point.

Alt i alt er de statistiske egenskaber meget tilfredsstillende.

Effekten af en stigning i arbejdsløshedsprocenten er summen af estimaterne til ændringerne i arbejdsløshedsprocenten.

Dvs. 0,1444+0,1450+0,0894 = 0,384. Dvs. at hvis arbejdsløshedsprocenten stiger med 1 pct. point, stiger langtidsledighedsprocenten med 0,384 pct. point eller hvad der svarer til et gennemslag på knapt 40 pct.

Anm.: Langtidsledige er her defineret som personer som har været ledige i et år eller mere.

Kilde: AE på baggrund af OECD og egne beregninger.