Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Nyerup, Rasmus.

Titel | Title: Morten Thrane Brünnich, Naturvidenskabens

Senior i Danmark : et biographisk Omrids som Program til Jubilæet den 29de September 1819.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Boas Brünnich, 1819 Fysiske størrelse | Physical extent: 29 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

' '"J -i.

'* ' V' ;. \' liSiÉSfc SMxvMf W\»>,<"r •"

S H l

^ §Mg g

'

wiifgg a^sitÉl&å

VWi?.' w

*j|V*vs

>WÆ;?'

» y &sn;»

Mate

;j^s»>7fji W^-i".

f'"/?

• \ ' < ' '

• . ;

-

,

• . •

® SlSIISS

V«v8'f.: VV 1

H®J

Éites®

111

rasfww^'4*" "

^Ø&mMØ^^:É?AmM i

f?, i , : • - i, ' \Xir

^ W r .:^ ' 0 ' : '-;- V ? ^ ;ry??'': /r?^?-:

iiøtø^IlifSAISf |lt#^illt, te

*Vw>*£S -• ' & - •'•'• "W '•' f ' ål

'/>'?>'*>• ' ' .'•_, * ', ' _' <Z ^r

' '< ' '':''j£.:f*5£ ik^SP 5 ^llll •

MORTEN THRANE BRUNNICK

Naturvidenskabens Senior i Danmark.

E t b i o g r a p h i s k O m r i d s

s o m

P r o g r a m t i l J u b i l æ e t

d e n 2 9 d e S e p t e m b e r 1 8 1 9 «

F o r f a t t e t a £

R a s m u s N y e r u p .

K ] o b e n h a v

T r y k t l i o s B o a s B r i i n n i c l i?

Kongelig Hof bogtrykher,

( i l a n d s e n a f den S o l , s o m ved d e t iSde Seeuli Midte s k i n n e d e i U p s a l a og o p k l a r e d e saa m a n g ­

f o l d i g e a£ N a t u r h i s t o r i e n s m o r k e V r a a e r , drog Alles Ojne t i l sig Europa r u n d t . L i n n é' s Navn l o d f r a

Alles Læber. D e n R e v o l u t i o n , som d e n n e store M a n d f r e m b r a g d e i N a t u r v i d e n s k a b e r n e , s p o r e d e

m a n o g s a a s n a r t V i r k n i n g e r n e a f p a a d e n n e Sule Sundet.

D e r e r e t andetsteds * ) a n m æ r k e t , a t , n a a r d e r indførtes e n n y Methode eller foregik nogen betydelig Forandring med nogen Videnskab i vort F æ d r e n e l a n d , a t Stodet dertil da gjerne plejede a t k o m m e f r a vore sydlige N a b o e r ; d e n n e G a n g k o m det f r a de nordlige.

T i l Held for Rigerne s a d , f r a 1746 a f , p a a D a n m a r k s T r o n e den i hojeste Crad liberale, Natur-

og Konft — og i k k e , som Christian d e n Sjette, blot Bibel og Catechismus — inderlig hengivne

*) Eichhorns Gefch^t der Litteratur 3 ^B«^{n d}- 3 Ahtheil

og sit Lands Hæderlighed paa alle mulige Maadefi hævdende R e g e n t , Friderik d e n Femte. ICun f a a L a n d e k a n rose sig af d e n Opmærksomhed og

•umiddelbare virksomme Understøttelse f r a Regje- ringens S i d e , hvormed d e n n e livsalige Konge f r e m ­ m e d e Naturkundskabens Udbredelse. D e Mænd, som havde Frideriks O r e , og fremfor Alle hans Y n d l i n g , A d a m G o t t l o b M o l t k e , benyttede deres heie Indflydelse t i l a t ophjelpe det i saa l a n g T i d forsomte naturhistoriske Studium. I n t e t U n ­ d e r d e r f o r , a t e n a l m e n Iver og Nidkjærhed for de didhenhorende Videnskaber bemægtigede sig Alles G e m y t t e r , og a t , i n d e n denne Konges tyveaarige Regjeringstid var o m m e , havde den kongelige ube- grændsede Gavmildhed skaffet disse Videnskaber e t ikke ringe A n t a l Dyrkere med de ypperligste Anlæg og herligste T a l e n t e r .

M o r t e n T h r a n e B r i i n n i c h , s o m i Som­

m e r h a r u d g i v e t E f t e r r e t n i n g e r o m N o r g e s B j e r g v e r k e r f r a A a r 1516 t i l 1629, var e n af dem. H a n h a r overlevet samtlige sine M e d - vandrere paa d e n naturhistoriske Bane. H a n e r a t betragte som den sidste af de lyse Stjerner, d e r i femte Frideriks Dage skinnede paa Danmarks naturhistoriske HimrøeL Alle de (ivrige — hvori­

blandt m a n tæller nogle af forste Størrelse —•

e r e gangne under Horizonten.

Zoologer som A b i l d g a a r d . M u l l e r , S t r o m o g G u n n e r u s , B o t a n i k e r e s o m O e d e r , R o t t b o l l o g H o l m s k j o l d , C o n c h y l i o l o g e r s o m C h e m n i t z og S p e n g l e r , vare i deres T i d Danmarks Prydelser.

U n d er F r i d e r i k den F e m t e havde Europas Lærde idelig deres Ojne henvendte mod D a n m a r k . D e lyttede til de O r a k l e r , som h e r lode fra Gudinden Isis's Præster; ligesom de n u , under Friderik d e n S j e t t e , m e d Begjærlighed hige efter vore Old- g r a n d s k e r e s F o r t o l k n i n g a f d e R u n e r , s o m O d i n bragde med sig fra Caucasus t i l Odense, og Op­

l o s n i n g a f d e G a a d e r , s o m T i p o l d e m o d e r e n E d d a forplantede f r a Indiens Bjerge t i l Hekkenfeldt paa Island.

I h i n t som i dette Old fandt og finder d e n lærde Verden Bestyrkelse for det gamle Sagn h o s J o b : " f r a Norden kommer G u l d . "

Yed a t læse denne paa f e m t e Frideriks og f j e t t e Frideriks Regentfærd lagte Berømmelse, m a a Ingen t æ n k e , a t Meningen e r , a t der ikke ogsaa under C h r i s t i a n d e n S y v e n d e s Regie­

ring k o m G u l d f r a Norden. Jo tilvisse k o m der G u l d ! Vi h a r jo den a t takke for det G u l d , som

den sandheds5gende Sjel fremfor alle Verdens H e r ­ ligheder fryder sig v e d , T r y k k e f r i h e d e n ; li­

gesom det under s a m m e blev os forundt at samle d e n Skat af liberale I d e e r , som v i e n d n u h a r a t tære paa.

Alle de ovennævnte, n u hedengangne, Na­

turforskere havde under Kong Friderik den Femtes Reg]ering begyndt, ved udgivne Skrifter a t tiltræk­

k e sig Regjeringens og deres Medborgeres Opmærk­

somhed. M i d t iblandt dem fremstod 1761 Brun- n i r h , d a værende Alumnus paa Communitetet, m e d Y t t r i n g e r , som viste, a t hans- Digten og Tragten gik ud p a a , ikke a t blive staaende i Forgaarden.

af T e m p l e t for Al m a m a t e r ; m e n at h a n agtede a t arbejde sig i n d i det Allerhelligste, hvor d e n Indviede endelig skuer det uborttagelige Sldr, som skjuler Gudinden for de Dodeliges Aasyn.

D e t t e hans fdrste naturhistoriske Fors og af Aar 1 t 6 t var P r o d r o m u s I n s e e t o l o g i æ S j e l - I a n d i e æ (Forlober for en sjellandsk Insectlære), d e r udkom som e n Disputats, og forsvaredes i

Regentsauditoriet. H a n s D e fen d e n t var Medicin®

Sfudiosus, den siden i vor T i d som Læge bekjend- t e Urban Bruun Aaskov.

I denne Disputats erklærer lian S. 4 , a t det var hans inderligste Onske a t k o m m e t i l Upsala for a t hore Linné.

Aaret efter blev h a n Alumnus paa Elersens Collegium. Ved Hjelp af denne academiske U n - derstoltelse sattes h a n istand til a t meddele P u - blicum naturhistoriske Skrifter af storre Omfang og udstyrede med Kobberstykker.

Saaledes udgav h a n 1763 E d d e r f u g l e n s B e ­ s k r i v e l s e , og dedicerte s a m m e t i l Grev Moltke og Gehejmeraad Tliot ' ' s o m Kjendere og Samlere af de t i l Naturvidenskaberne henhorende Ting, og Velyndere af d e m , som lægge vind paa bemeldte Videnskaber. "

I det derpaa folgende Aar 1764 udkom ikke blot hans O r n i t h o l o g i a b o r e a l i s m e n ogsaa hans I n s e c 11 æ r e. D e n sidstnævnte., som har jævn­

sides latinsk Oversættelse, e r dediceret t i l Profesj sor Sevel og t i l den beromte C h e m i k e r og Apo- theker C a p p e l ; den forste derimod t i l Autors store Velynder Etatsraad Fleischer, hvis Museum inde­

holdt den betydelige Samling af Fugle, som Brunnichs Bog er e n raisonneret Catalog over. Disse tre Verker vederfores den fortjente Udmærkelse, at blive udenlands recenserte; og man k a n vel sige,

a t B r u n n i c h , B a s t h o l m , S a x t o r f , o g J e n s B a n g i disse Aaringer udbredte s a m m e Glands o v e r E l e r s e n s C o l l e g i u m , s o m E r i c h s e n , B l o c h og D o n s nogle Aar ifovvejen over Borchs.

lfolge den hos de Magthavende herskende gun­

stige S t e m n i n g for Naturhistoriens D y r k e r e , k u n ­ de B r i i n n i c h , efter disse aflagte Prover paa Dulig- h e d og T a l e n t e r , og m e d Breve i H a a n d e n , som d e m vi f r a Aarene 1763—64 i B i l a g e n e P . 16—17 see Prover af, ikke gaae glip af det attraaede Rejsestipen­

d i u m . D e t opnaaede h a n 1765, og fik tillige Præ- dicat af Lector i Naturhistorie og Oeconomie ved Kjobenhavns Universitet. H a n drog n u ikke til Upsala — saaledes som Ascanius, T y c h o H o l m , T o n n i n g , Fabricius, Zoega, Vahl og flere Danske..

H a n havde d e t Held, at hans videnskabelige Syns­

kreds blev uendelig m e r e udvidet, end o m den, efter hans forste Onske, var bleven indskrænket allene t i l Upsalas gamle Æthoje.

F r a 1765 til 1769 rejste n u Briinnich, ved Understøttelse af e t kongeligt Rejsestipendium, t i l H o l l a n d , E n g e l l a n d , F r a n k r i g , I t a l i e n , D a l m a - t i e n , B a n n a t e t , Siebenbiirgen, U n g a r n og Tydsk- la nd . D a h a n hjemme'havde lagt saa god e n G r u n d ­ vold i Videnskaberne som vi i det Foregaaende

h a r seet, og saa stor e n Skueplads aabnede sig for hans kundskabsgridske A a n d , e r det begribe­

ligt, a t disse fire Aars Udenlandsrejse hævede h a m op til en héij Rang blandt Europas Naturkyndige.

Ogsaa gaves h a m Lejlighed t i l , i alle de Lande, h a n besaae, at indgaae litteraire Forbindelser, F r u g t e n af disse Forbindelser var e n lærd Brev- vexling, som h a n siden i en Række af Aar ved­

ligeholdt med adskillige af Europas ypperste Na­

turforskere. Saaledes gjemmer h a n i sin P o r l e - feuille e n Mængde interessante Breve af n a t u r h i ­ storisk Indhold. Deriblandt ere e n 9 Stykker f r a B a l d i n g e r , 3 fra B l u m e n b a c h , 1 1 fra B o m , 1 2 f r a F o r t i s , 1 1 f r a J a c q v i n , 1 4 f r a K o n i g , 9 f r a L i n n é , 4 f r a P a l l a s , 2 0 f r a P e n n a n t , o g 4 f r a T r e b r a .

E t af de betydeligste Anlæg t i l Natur-kund­

skabs F r e m m e , som skyldes Friderik d e n F e m t e s Regjering, e r Indretningen af Naturaltheatret paa Charlottenborg, som daterer sig fra Aaret 1759.

D e n D e l af Naturhistorien som indbefatter Urtekundskaben, var d e r allerede fra 1753 af sor- get for ined kongelig Gavmildhed. D e n havd©

faaet sin fortreffelige Lærer i O e d e r , t i l hvis Op­

sigt de tvende ved, Enden af Amaliegaden anlagt©

— 10 —

botaniske Haver bleve anbetroede. Saaledes val­

m a n betænkt paa a t ophjelpe denne ved et lialvt Seculums Vanrogt hos os forfaldne Videnskabs- g r e n , der hos vore Naboer u n d e r Linnés Hænder blomstrede i al sin Fylde.

M e n det var k u n d e n ene naturhistoriske Di­

sciplin, og d e n aliene k u n d e give een Mand nok a t tage vare. Naturstudiets Vidtloftighed tillader i k k e , a t een Mand k a n bestride det helt og h o l ­ d e n t . Dets Fordeling i visse Grene e r niidvendig,

og s a m m e forer den store Nytte med sig, at dets D y r k e r e k a n vælge sig hver sin D e l t i l desto bedre Opelskning. L i n n é e r , som m e d saa udmærket e t H e l d k a n paatage sig d e m alle t i l h o b e , ere Sjel- denheder.

Grev A d a m G o t t l o b M o l t k e , s o m , iføl­

ge d e n Brunnichske Afhandling o m Naturvidenska­

bernes Fremgang i D a n m a r k S. X X I V . , havde be­

vist den storste Nidkjærhed for de gjorte Anstalter t i l Botanikens F l o r , arbejdede tillige paa en P l a n , hvorved de ovrige Dele af Naturkundskaben ogsaa k u n d e foi'hjelpes til ivrige Dyrkere. D e t e r Kon­

g e n selv, som i F u n d a t s e n for d e n Charlotten­

borgske Natural- og Husholdningssamling af 31 Marts 1759 tillægger Moltke d e n Æ r e , at h a \ e

— II —

foreslaaet denne P l a n , og selv a t have begyndt den forste Indretning t i l Naturalcabinettet.

Ifolse bemeldte kongelige Fundats skulde ved dette naturhistorisk - oeconomiske Institut ansættes tvende offentlige L æ r e r e , e n i Oeconomie og e n i Naturhistorie. Begge de forste som bleve udnævn­

t e t i l P r o f e s s o r e r , A s c a n i u s o g T y c h o H o l m , vare Discipler af Linné. , M e n — den sidstnævnte, der havde faaet Professoratet i Oeconomien, dode, til ikke ringe T a b for Videnskaberne, i selv sam­

m e Aar. Hans Plads blev ikke s t r a x besat, m e n derimod overdroges hele Bestyrelsen af Naturalthe- atret til Professor historiæ naturalis Ascanius, og neppe svarede han ganske t i l de Forventninger, man havde fattet o m hans Duelighed t i l denne Post.

Stiftede Institntet paa Charlottenborg ikke fuldkommen den tilsigtede Nytte for Videnskaber­

n e , saa blev det heller ikke g a m m e l t . E n Tids­

periode nærmede sig n e m l i g , som var rig paa Omveltninger, og i n t e t var da n a t u r l i g e r e , e n d at m a n forsogte, o m et Træ, som ikke voxte i een Jordbund, muligen kunde trives ved a t forplantes til en anden. D e t t e skete da med den H u r t i g h e d og Driftighed, som var hine Dage egen. H e r be-

tragtes forresten Sagen Itun for saavidt som B r u n - siicli angaaer.

Ascanius bestemtes til at gaae til Ober-Berg- a m t e t paa Kongsberg, og B r u n n i e h , som ved Be­

stalling af 5 Maj 1769 var bleven udnævnt t i l P r o . fessor oeconomiæ e t historiæ natnralis ved Kjoben- linvns Universitet , fik Ordre til a t modtage de

Charlottenborgske Samlinger. Struense havde, for­

tæller F a b r i c i u s i sin Autobiographie, antaget d e n rigtige G r u n d s æ t n i n g , at Alt hvad der horer t i l Opdragelse og Undervisning skulde forbindes m e d Academiet. D e n n e hans P l a n blev siden fulgt.

Ved Rescript af 6 Marts 1771 overdroges bemeld­

t e Samlinger Universitetet t i l E j e n d o m , og 1772 forflyttedes de t i l den Bygning paa Studiigaarden, hvor Universitetet den Dag i Dag h a r sit Natural- t h e a t e r .

i f) B r i i n n i c l i h a v d e A a r e t i f o r v e j e n > u n d e r s i t O p h o l d

i W i e n , u d g i v e t s i n I c h t h y o l o g i a M a s s i l i c n s i s . O v e r . d e t t e S k r i f t f o r f a t t e d e v o r b e r o m t e P e t e r C h r i s t i a n A b i l d g a a r d e n , i C r i t i s k J o u r n a l f o r 1 7 7 0 N o . 1 i n d ­ f o r t R e c e n s i o n . D e n e ' n d e r s a a l e d e s : " F o r f a t t e r e n h a r s a a l e d e s p a a n y g i v e t P u b l i c u m e t B e v i s p a a s i n N i d k j æ r h e d f o r N a t u r h i s t o r i e n , o g p a a d e n S k a r p - s i g t i g h e d , s o m a l l e i i d e r l e d s a g e r h a n s B e t r a g t n i n ­ g e r o v e r N a t u r e n s P r o d u c f t e r , h v o r a f m a n m e d m e ­ g e n G r u n d k a n v e n t e e n d n u o v e r f l ø d i g e r e F r u g t e r . "

— 13 —

Samme Aar, da denne Translocation f a n d t S t e d , 1 7 7 2 , u d g a v B r i i n n i c h s i n e Z o o l o g i æ F u n - d a m e n t a paa L a t i n og D a n s k , til Brug ved Forelæsninger. M e n disse Forelæsninger fik h a n ikke strax Lejlighed t i l a t holde, d a h a n s a m m e Aar blev beskikket til Kongelig Commissarius ved Solvverkets Undersogelse paa Kongsberg. Ved den­

n e Commissions S l u t n i n g , kom h a n tilbage t i l Universitetet og N a t u r a l t h e a t r e t , 1 7 7 5 , for igjen a t overtage sit Professorat.

1777 udgav h a n sin M i n e r a l o g i e . I F o r ­ talen undskylder h a n Bogens Ufuldkommenheder med 3 Aars daglige Arbejde som Commissarius paa Kongsberg, Universitetets vidtloftige Samlingers Istandsættelse, sine egnes O r d n e n , og sine holdte Forelæsninger, hvilket Alt i k k e havde levnet h a m T i d t i l metallurgiske Undersogelser.

E f t e r et Mellemrum af 5 Aar t r a a d t e Briin­

n i c h atter f r e m paa Forfatterbanen, og udgav e£

P a r baade inden- og udenlands m e d fortjent Bi­

f a l d o p t a g n e S k r i f t e r . F o r s t u d k o m : D y r e n e s H i s t o r i e o g D y r e s a m l i n g e n u d i U n i v e r ­ s i t e t e t s N a t u r t h e a t e r , f o r s t e B i n d . T i l ­ l i g e m e d e n h i s t o r i s k I n d l e d n i n g , a f ­ h a n d l e n d e N a t u r v i d e n s k a b e r n e s F r e m *

— 14 —

g a n g u n d e r d e d a n s k e K o n g e r s i d e n U n i - v e r s i t e t e t s S t i f t e I s e . Kjobh. 1782, i lille Fol.

D e n n e I n d l e d n i n g , udgav h a n Aaret tier.

p a a , oversat paa F ra ns k af Prof. Descampeaux, hestaaende af 124 P a g . , og fejede til s a m m e : B i - L l i o t h e c a , o r d i n e c h r o n o l o g i c o r e c e n - s e n s D a n i æ , N o r v e g i æ , I s l a n d i æ e t H o l - s a t i æ a u t o r e s e t l i b r o s , s c i e n t i a s n a t u ­ r a l e s t r a c t a n t e s . 262 S. 8vo.

Aaret efterat dette Verk var u d k o m m e t , blev Briinnich, ved a t ansættes som Committeret i Berg- verksdirectoriet, kastet ind paa d e n praktiske B a ­ n e , og da h a n endelig 1789 gik som Oberberg- commissair t i l Kongsberg, samt 1 7 9 1 blev efter Conferentsraad Hjort beskikket t i l Overberghaupt- m a n d sondenfjelds, sna skulde m a n have t r o e t , a t h a n m e d h i n t litterair - historiske Product aldeles havde sluttet Listen paa sine Arbejder for Pressen.

M e n — springe vi over e t T i d s r u m af 36 Aar,

GHe r — m e d a n d r e Ord — gjore vi et salto m o r ­

tale over Kongsbergs Klipper — finde vi i k k e u d e n F o r u n d r i n g , i e t i denne Sommer udgivet Skrift, h e l e d e n usvækkede mandlige Alders Kraftfylde.

D e t t e S k r i f t i n d e h o l d e r H i s t o r i s k e E f t e r r e t s

— i S -

i i i r i g e r o m N o r g e s B j e r g v e r k e r f r a A a r e t 1516 t i l U d g a n g e n a f 1623.

Foran staaer e n Dedication til det Kongelig© O o Danske Videnskabers-Selskab, som d e t , i Over- eensstemmelse med disse Blades Plan, synes pas­

sende her a t indfore. Den lyder saaledes:

" S i d e n den 17de November 1769,

og

saa næsten 50 Aar h a r jeg nydt den Ære a t være Medlem af dette lærde Selskab, hvilket jeg under m i t Ophold i Wien den 29de Januarii 1768 offrede den fors te Frugt af min Udenlands­

r e j s e , m i n X c h t h y o l o g i a M a s s i l i e n s i s . Omskiftninger i mit Embeds Stilling af- brode inine sildigere Arbejders Fortsættelse i

1

Naturvidenskaberne, fra hvilke jeg saae mig ved andre Embeder aldeles losrevet. I Folge de siden erhvervede Kundskaber i Norges Bjerg-

væsen fremkommer dette Stykke om Norges æld­

ste Bjergverker, hvilket jeg i Haab, at det vil vinde det Hoje og Ilojstærede Selskabs Bifald, tillader mig at tilegne Hojstsamme som et Vid­

ne paa den Værdie, jeg sætter i a t give mit Ar­

bejde denne Prydelse, og derved vise mine for Selskabet udmærkede Hojagtelses Folelser. "

— 16 —

Da jeg saaledes, som Litterator, har sogt i chronologisk Orden at levere en kortfattet biblio.

graphisk Conspeclus over vor Jubellærers litteraire Virksomhed, nedlægger jeg Pennen, overladende Dommen over hans udmærkede Fortjenester af Na- tuividenskaberne til Mænd, hvis Stemmeret i dette Æ m n e er erkjendt af hele Europa. Folger da "

B i l a g

indeholdende Extradter af Breve til Briinnich i det Tidsrum fra 1763 til 1815.

I.

Af Skrivelse fra H. Stronij

d a t . R a t v i g ( i B o r g u n d s S o g n p a a S o n d m o r . ) d . 2 0 J u n . 1763,

D e r e s meget ærede af 25de April var mig saa me­

get mere kjærkommen, som Breve af saadant Ind­

hold ere r a r e , og mig derved er banet Vej til en Correspondence, hvoraf jeg venter baade Nytte og Fornojelse. Af den tilsendte Bog h a r jeg Bevis saavel paa Deres Godhed, h'vorfor jeg ærbodigst t a k k e r , som paa Deres gode Indsigt i Naturhisto­

r i e n , hvormed jeg visselig gratulerer Dem. -— -—

*—• — — lovrigt kan jeg ej andet end admirere

— 17 —

Deres store Flid, og onsker D^m god Fremgang, samt en Nidkjærhed og Iver, som. nogenlunde kan oprette hvad saa Mange have forsomt.

II.

Af

a ) D a t . d . 5 N o v . I 7 ^ 5 .

I think myself greatly obliged to You for the ge­

nerous overture You made of Your correspondence i n Your letter of Septb. 8th. Be assured t h a t I embrace Your friendship witli the greatest since- rity and flatter myself that the benefit resulling from ttiis intercourse will be reciprocal.

I am at a loss how to express the gratefull sense I have of the noble offer that É r . F 1 e i s c h e r * ) has made irie, which I can only attribute to Your kind representations. Be pleased t o make my compliment to that Gentleman and let h i m know, I shall be very happy i n receiving any rare birds that he can spare from his magnificent Museum.

E t a t s r a a d FleischrrD e p u t e r e t i A d m i r a l i t e t e t ^

Br armichs særdeles Velynder, Conf, den liam axi-

gaaende Artikel i Forfattcrltxieon.net.

%

— 18 —-

p. s.

I lieg t h e favor of You to present my respect- f u l l c o m p l i m e n t s t o Y o u r f r i e n d t h e B i s h o p P o n ­ t o p p i d a n and my gratefull thanks for the plea- sure he has done m e i n procuring your correspon- dence.

b) D a t . 1 5 F e b r . 176-1*

Q v o d de meis litteris Novernbris 5 datis t a m diu siles, multum miror. Vereor ne accepisti; sed n e amicitiam tam gratiosam amitterem, iterum ad t e scribo. Aves, qvas vir nobilissimus D. Flei- scher per t e m i h i oifert, gratissime accipio.

c ) D . 12 Ocftob. 1764.

D e a r S i r !

Y o u r letter and agreable present of your two trea- tises reached me this week. They give m e t h e ut- most satisfaction and clatne my best thanks.

Your gcnerous offer of procuring m e any of the northern birds is to advanlageous for m e t o decline.

d~) M o n t b a r d e n E o u r g o g n e A p r i l 2 0 t h . 17^5-

I am now at the chateau of Mr. de B u f f o n , who has behaved to me with t h e greatest friendship

— J 9 —

and politiness. He has just published t h e i 2 t h .

& I 3 t h . volumes of his work, which is wrote

with the same eloqvence and exactness as the former.

e) D . 1 8 A u g u s t 178I.

I a d m i r e g r e a t h M r . O . F a b r i c i u s ' s F a u n a G r o n l a n d i c a ; hope he will give the history of t h a t c o u n t r y . — — I a m m o s t d e s i r o u s o f S n o r r o S t u r l e s o n s History of Norway.

f) 21 D e c . 1783.

I am much obliged to You for the accourit of the eruption i n Iceland; I shall be highly favored if You will send m e all the particularities You can collect.

III.

Af Skrivelser fra

Linné.

« ) D a t . I J p s a l . 20 A u g . 1764.

«/\ccepi et litteras tuas et librutn et avem e t insecta, dona singula gratissima7 pro qvibus om^

nibus ac singulis gratissimam persolvo mentem.

•— — Generosissimus Juvenis de Moltke *_) m i h i

' ) D e t v a r Brilnnichs Q r r i i t l i o l o g i e .

''*) Upaatvivlelig den endnu 1 L i i b e c k l e v e n d e 7 4 A a gamle Gehejmeraad Friderik Ludvig Moltke,

— <20 —

perplacuit; gerehat faciem putissimam, animara.

candidissimam, ingenium acre, røoresqve gratis- simos; potui ex ejus facie divinare imaginem sum- n u ipsius paremis, c u i debet naturæ scientia qvam

alii ulli magnatum plura.

1 ) D a t . U p s a l . d . 2 0 D e c . 17^4*

T u a s d. 25 Octobris datas rite a c c e p i , nec pul- cbviores gratioresqve excepi; ditatæ enim erant iliæ tam pulchris naturæ speculis, ut nescio nura pulchriores viderim. Insecta enim erant omnium rarissima e t egregie conservata. Smgula vulebis p r o x i m o a n n o , v . D . , i n S y s t e m a t e N a t u r ® proposita c u m tuo nomine adposito, ac si ea ipse edidisses i n publicum. Prævideo, qvod i n

T e obtinebit Dania brevi lumen fulgentissimum.

c ) d . 4 S e p t . 177o.

Obstupescebam d u m legi de insectis tuis rarissi- mis, c e r t e , nisi senium m c occupasset, lubenter T u i causa, e t ut hos viderem tbesauros, Hafni-

am

Q

de splendide liorto vestro Havniensi, a n i n cas- sum xuat ? hoc doleiem xnaxime, Q}® s e veita

— <2X —

Z o e g a ? Q v i d a g i t F a b r i c i u s ? * ) O r o d e s c r i - bas et me certiorem facias, cura soles tam vivide et facile omnia narrare.

d ) D . 9 N o r . 1770.

!N*nper incepi reconvalescere a diro morbo, sub qvo per D . Ferber accepi librum tuum de pisci- bus Massiliensibus certe pulcherrimum acutissi- niufn. Primum meurn f u i t , et qvidem anteqvam e lecto exsurgere valerem, Systemati meo inserere Tuos pisces, qvo majus solatium mihi fuit n u l - l u m . Utinam plures haberemus Briinnichios, et brevi historia aniinalium absolveretur.

IV.

Fra

Jacqvin.

D a t . W i e n d . 1 2 N o v . 1769.

Utramqve tuam epistolam 2 8 Maji Fribergo alte­

r a m , alteram datam Clausthaliæ 17 Septembris, accepi accepiqve c u m s u m m a i l l a v o l u p t a t e , qva- cum soleo tuas. Nunc, opinor te Hafniarn redu- cem esse, qvare respondeo. — Qvas mihi offers mineras ex itineribus t u i s , accident gratissimæ.

) S o m b e k j e n d t , v a r e F a b r i c i u s o g Z o e g a t o a f L i n - n e s D i s c i p l e , s o m h a n e l s k e d e m e d f a d e r l i g O m h e d .

— <22 —

T u ipse nosti illa, qvæ milii clesunt ex istis regi- onibus. Sed qvam maxime desidero specimen ar- eenti vivi Norvegieum, et potius unicum elegans q v a m p l u r a m i n u s e l e g a n t i a . A b H i o r t * ) s e r a - p e r , vel i n hunc diem, litteras accipio, nescio qvæ promittentes; sed mineræ umbram nedum vidi. Miras homo! potius promittere cessaret.

Adeoqve sola men spes in T e est. —

Uxor mea ante mensem me filia sanissima di«

tavit. Hane tibi servabo educaboqve i n uxorem.

Y.

Af

Gunnerus s

Dat. T r o n d l i j e m d . 17 Martii 1770.

J e g onsker oprigtig til Lykke med Deies ny Sta­

t i o n , gratulerende tillige Københavns Universitet med e n saa grundig og flittig Lærer i en saa vig- t i f og nyttig Del af Videnskaberne. L r . v. L m n e spaaer, a t , naar han er dod, flotter Naturhiftorien aldeles til Danmark og Norge, og jeg anseer i den Henfeende Dem for e n af de vigtigfte Stytter.

P . S.

"Vi har to Artforandringer af Ofters. Den forste bedste og storste e r B e r g o s t e r s , siddea-

* ) . C o n f e r e a t s r a a d o g O v e r b e r g h a u p t m a n d .

— " 2 3 —

de saa fast ved Klipperne, at de med et J e r n (Skjæljern) og med Magt maa stodes derfra. I Eb- betiden staae disse undertiden noget lidet ovenfor Sandet. Den anden, S a n d o s t e r s , forri findes paa grov Sandgrund (fabulum areneé conchaceæ mixtum, som dog har finere Sand under sig, og derunder meget dyb Leergrund) ex. gr. i n H i t t e r n , Fosia, Romsdalia, Normoria, Numedalia, et huic vicina.

parochia Norlandiae Bronoe. Paa flere Steder h e r i Stiftet veed man ikke af Osters, og norden for Eronoen eller rettere Bronoens Annex Bringdalen, fom i det Verdslige sorterer under Nummedals Fogderie, haves ingen Osters. — To Lemysfer har jeg i Spiritus; dem skal min Broderson • (Niels Dorph Gunuerus) medbririge.

VI.

F r a Trebra.

D a t . Z e l l c r f e l t d. 5 Sept. 1789.

E s machte mir eine seltne u n d hochst erwunschte I' re u d e , die Nachricht von I h n e n selbst zu erhal- t e n , wie Ihre Verdienste aufs neue belohnt v/or­

den sind , und l i n e erworbenen sehr schonen Kennt- nisse kiinftig auch bey dem praktischen Bergbau, zum grus>.en \ orthoue Ihrer Natioh benuzt werdea

— <24* —

sollen. Kongsberg, und sein vorhin immer

so

reicher Bergbau werden Eur. Wohlgeb. also ein ganzes 3ahr, und wolil nocii langer besitzen. Das mus nothwendig von grossen Vortheilen seyn, dem Bergbau und auch I h n e n , da Sie so schone Gele®

genheiten dabey liaben, die Natur genauer zu be­

sehen , die schon erlangte Kentnisse anwendent niitzlich zu priifen, und einern Yerfalle vor z u beugen, der n u r durch herzhafte durchgreifende Anstalten abgewendet werden kann. Der geschich- l e U r . Oberberghauptmann vom Hiorth ist viel- leicht allein, und wenn er nicht sehr gute ge- schickte Untergebene h a t , nicht machtig genug, die guten Anstalten durchzutreiben; er wird da- hero von I h n e n , seinem Freunde, unterstiizt, weit ffliicklicher wirken konnen als bisher. Auch unser brave H e n k e l , dessen noch immer foiidau- rende gichtische Kranklichheit ich vom Ileizen bedaure, wird I h n e n wenigstens m i t d e m , was e r von seinen Reisen mitgebiacht h a t , sehr ntiz- lich werden konnen.

— <25 -

VII.

Af Skrivelse fra

A G. Carstens.

Dat. K j o b h . d. 26 F e b r u a r I791- H e r tales o m intet andet end den ny danske og

norske Speciesbank; c'est l'evangile du jour. D e n gode Doctor Mumfen, Deres R e i s e k a m m e r a t i Aa*

ret 1 7 8 8 ? e r meget ilde medhandlet i A1 g. d. B i ­ b i i o t h c k f o r A a r e t 1 7 9 0 . V e l f y n e s ^ m s T a - g e b u c l i e i n e r R e i s o n a c h d e m s u d l i c h e n T h e i l von Norwegen, som han udgav 1789*

•virkelig at v æ r e noget mager og uefterrettelig; m e n denne Recension kommer dog øjensynlig fra e n Uvea og Avindsmand.

VIII.

Fra

B. Anker.

a ) D a t . F r o g u e r d . 1(3 O c t b r . 179^«

1 Dag spiser lier paa Frogner hos mig Deres An- tecessor, iuden han rejser til Kjobenhavn. Neppø kommer han mere t i l Norge. Confr. C. A . , hans intime Ven, er og her. De taale ikke at jeg vid ner Sandhed om Deres Hojvelbaarnhed. E n t r e nous maa jeg sige Dem ? at jeg fa ae et Brev fra Gr. R, til II-., hvori han anbefaler H. at erkyndige sig om

Alt ved hans Nærværelse paa Kongsberg, at over- lægge med Dem om hvad der kan bidrage til de bedste Planer m . v. tiL Verkets og Statens Vel, og a t lægge Vind paa d e n Harmonie mellem Dem o°-

O H , , som sommer saa betydelige Embedsmænd, og for Tingenes Gavn ( G a n g ? ) var saa onskelig. I den Anledning spurgde C A., H . , om han havde efterkommet dette. H . fvarte med det ham egne Phlegma, pattende paa hans evige Pibe: "Jeg bry­

der mig hverken om det ene eller det a n d e t : ie*

' J t>

hverken spurgte om Noget eller saae paa Noget.

Nu kan de ligge i Sengen som de have redet den til." — Grand Bieu ! å quels hommes confies vous les chai ges cians les etats. I\aar vi ikke havde den værdige G . R., faae det godt ud med B. V. Depar­

tementet, hvori IL e r eneste Deputered og skulde være den sagkyndige Stolte. *)

h ) D a t , C h r i s t i a n i a d . 4 A p r i l 3793.

P e r gmester Svab er kommen til mig pa^ en kort Tid, for at indrette mine Smeltehytter ved mit an­

••) l e d d e i d e n n e S k r i v e l s e f o r e k o m m e n d e B e g y n d e l ­ s e s b o g s t a v e r e r d e t a n s e e t f o r u n o d v e n d i g t a t s k r i v e N a v n e n e h e l t u d . D e n L æ s e r s o m v e e d h v o r o m T a ­ l e n e i , b e b o v e r i n g e n C l & v i s j og A n d r e k a n d e n i k k e i n t e r e s s e r e .

læggende Bly værk paa Hadeland, hvortil jeg nu h a r over

iioo

Hytterne skal være. Jeg har den Ære at sende De- res Hojvelbaarnhed herved Gjenpart af den Kongl.

svenske Tilladelse for Svah at komme, som jeg med Moje opnaaede. De veed, at han er den kyndig­

ste i at indrette Smelteovne. H a n kommer tilbage i Junii for at lade selve Ovnene , lom nu anlægges og hvortil frembringes Materialier, o p m u r e ; og i August skal jeg levere det forste norske Bly t i l Moderverket i Kongsberg. Sidst i næste Maaned bruger jeg Frihed at reqvirere Oberbergamtets Mid­

del for at meddele mig Circumference, befee Alt, og derefter skaffe mig de fornodne Privilegier. Jeg haaber dette Anlæg skal blive til Hæder og Gavn for Staten. Jeg har udost Penge for med yderste

"Virksomhed at sætte det igang. Svab rejser til del:

Edsvoldske Guldværk, som jeg med Force har d r e ­ vet og n u viser sig herlig. Svab er just over Guld­

værket i Sverrig cg forstaaer den Drift af Grunden.

H a n er en meget beskeden Mand og Medlem af det Kongl. Videnskabsacademie i Stockholm.

— <28 —

c) Dat. ibid. d. 19 Septbr. 1794.

D e oplyiste Bergmænd Hr. Bergmester Swab OP

•» O

H r . Notarius Schulze have den Ære at opvarte De­

res Hojvelbaarnheci, for at see Kongsberg og Berg- stadens ved sine Skrifter og fortrinlige Egenskaber værdige Foresatte. Hin e r ansat til Bergmester i

! ah lun, og skal gifte den fortreffelige Baron H e r ­ melins D a t t e r ; Denne forbliver i min Tjeneste ved Guldverket paa Edsvold og Blyværket paa Hadeland, hvor jeg haaber næste Aar at fremvise noget Bety­

deligt. D e m , Allerhojstærede! skylder jeg den varmeste Erkjendtlighed for Deres kraftige Beskyt­

telse for m i n e metalliske Foretagender.

IX.

Af

Jos. Banks's

D a t . 1 0 S e p t . 1813.

— — — 1 our pamphlets continues to be re- f e n d t o , with satisfaction, by tlie learned i n tbis country — and your name is not forgotten alter fifty Years labours i n tlie republic of science."

Postscriptum.

(.Meddelt af Ur. Prof. J. W. Horneman.)

1776 kaldte Banks og Solander e n Buskart fra Bahama B r i i n n i c h i a . Den henhorer til D e - candria trigynia i det lmneiske System og under Polygoneæ i det saakaldte naturlige System. Boh-

me r i h a n s L e x i c o n r e i h e r b a r i æ t r i p a r t i»

t u m a n f o r e r B r i i n n i c h s L i t t e r a t u r a D a n i c a

&c, som Grund hertil, men den udkom forst 1783*

EJ !j T ; I ^{L . «}

i-; • ' ( .y • r. * " .

.

• '

& - v ' - d • •

,

. 1

< s

mm.