DI på vildspor: Adgangsbegrænsning til videnssamfundet M m

M m

Nr. 35 9. oktober 2000 11

UDDANNELSE

DI på vildspor: Adgangsbegrænsning til videnssamfundet

Dansk Industris forslag om at optage færre studerende på de humanistiske uddannelser møder modstand fra en bred front – Kritikere mener, at samfundets vækst i videnssamfundet i høj grad skabes af kompetencer fra de humanistiske fag – Der er brug for endnu flere humanister - Det er ikke muligt at styre ungdommens studievalg

Kampen om fremtidens sparsomme arbejdskraft er i fuld gang. Det blev ganske tydeligt, da DI i forrige uge blæste til et radikalt opgør md de humanistiske traditioner. I debat-oplægget

“Slip talenterne løs - uddannelsespolitiske sigtelinier frem mod år 2010”, der blev lanceret på Industriens årsdag, lagde DI op til, at der skal sættes en stopper for de humanistiske uddan- nelsers fremmarch ud fra den tanke, at Danmarks vækst og velstand kun kan sikres gennem en fortsat stor industriproduktion og -eksport.

Men Dansk Industri begår en fejl ved at indlede det kontroversielle opgør med de humanistiske uddannelser, lyder kritikken. Dansk Industri er ganske enkelt på kollisionskurs med både Danmarks ungdom og med udviklingen hen imod videnssamfundet. Det viser Ugebrevets analyser og samtaler med centrale kilder.

Dansk Industris påstand er, at den nye økonomis salg af viden inden for områder som IT, design, rådgivning og udviking ikke giver indtjening nok til at sikre fortsat vækst i Danmark. Politikerne skal definere “samfundets behov” ved at overføre ressourcer fra de humanistiske til de naturvidenskabelige og tekniske fag, skære ned i antallet af studiepladser på humaniora og i stedet indføre brugerbetaling på de mest populære uddannelser.

“Danmark skal også i fremtiden tjene sine penge ved salg af fysiske produkter og de dertil knyttede services. Derfor har vi brug for ingeniører og kemikere, hvis vi fortsat skal kunne finansiere vores velfærdsydelser,” siger Lars Goldschmidt, direktør for DI.

Men DI-udspillet møder skarp kritik fra en bred front blandt eksperter inden for uddannelsesområdet:

“Dansk Industri tror, at landet bliver kørt af ingeniører og håndværkere. De har den opfattelse, at de produktive erhverv kun er i Jylland, og at alle humanister i København er på bistandshjælp. Men det passer slet ikke i dagens videnssamfund,” siger Jakob Lange, der er studiechef på Københavns Universitet.

“Med den betontænkning DI lægger for dagen, er jeg ret sikker på, at DI afvikler sig selv i løbet af ganske kort tid: Det ligger jo også implicit i navnet Dansk Industri. I stedet vil interesseorganisationen Dansk Viden se dagens lys,” siger Allan Levann, der er direktør for High Performance Institute.

Ud over kritikken taler en række forhold imod DI’s udmeldinger:

! Antallet af naturvidenskabelige kandidater er steget med 42 pct. fra 1993 til 1998, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er altså en myte, at der er færre, der uddanner sig i naturviden- skab. Der er blot endnu større vækst i antallet af humanistiske kandidater.

! Der bliver underskud af humanistisk arbejdskraft i fremtiden, viser en undersøgelse fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Selv med det nuværende optag på de humanistiske uddannelser, bliver der alvorlig mangel på gymnasielærere i fremtiden.

! Alle erfaringer med at styre uddannelsesstrømme er slået fejl. Beregninger fra den Koor- dinerede Tilmelding viser, at studerende, der ikke kom ind på deres favorit-humaniststu- die, søger beslægtede fag som lavere prioriteter.

Ugebrevet gennemgår i det følgende hovedpunkterne i DIs udspil og kritikken af den store produktion af humanister. Dernæst diskuteres, hvilke kompetencer, der bliver brug for i fremtiden.

Hvad vil Dansk Industri?

Alle er enige om, at det ville være godt, hvis flere uddannelsessøgende frivilligt vælger at starte på de naturvidenskabelige og tekniske fag. Det er en almen opfattelse, at naturvidenskab er en nødvendig del af den almene dannelse, som uddannelsessystemet skal give. Herudover skal undervisningen i natur- og teknikfag i folkeskolen gøres bedre, og studievejledningen

M m

2 Nr. 35 9. oktober 2000

Vækst i fuldførte kandidatudd. 1993-98

Note*: Eksklusiv Psykologi og erhvervssprog Kilde: Dansk Magisterforening og Danmarks Statistik.

Alle længere videreg. udd. Inge-

niører Natur- vidensk.

udd.

Huma- nistiske

udd.*

-20 0 20 40 60 80 100 120 Pct.

Figur 1: Det er en my- te, at der ikke bliver ud-dannet flere naturviden-skabelige kandidater. Der er blot endnu flere

humanister.

skal forbedres på alle uddannelsesniveauer. Der skal skabes et bedre image omkring naturfa- genes samfundsmæssige betydning. Naturvidenskab har fået et dårligt omdømme, bl.a. på grund af miljødebatten. Det er lang tid siden, ingeniøren var den store helt. Der skal skabes helt nye positive fortællinger om naturvidenskab. Så langt rækker enigheden. Men her skilles vandene. DI foreslår:

! Dimensionering af pladser. Udmøntningen af “samfundets behov” mener DI kan nødvendiggøre færre pladser på de uddannelser, hvor søgningen er meget stor, og som det offentlige skal betale, da den offentliges finansiering af de forskellige uddannelsesom- råder skal afspejle “samfundets behov”.

! Brugerbetaling. Studiepladser, der går ud over det antal pladser som det offentlige vil betale for, skal finansieres ved brugerbetaling

! En reform af taxametersystemet. Bevillingssystemet skal ændres, så politikerne får større direkte indflydelse på, hvilke uddannelser der skal have penge fra det offentlige.

Politikerne skal så vælge at bruge ressourcerne på de naturvidenskabelige fag.

Selvom DI kritiserer de unge for at tænke for meget på selvrealisering, når de uddanner sig, mener Goldschmidt, at kritikken primært skal rettes mod politikerne.

“Man kan ikke forvente, at den enkelte unge kan overskue, hvad der er samfundets behov. Men det er ansvarsforflygtigelse hos politikere, når de ikke tør tage ansvaret. De skal beslutte, hvor det er vigtigst at lægge samfundets midler. Det er accepteret i samfundet, at man bare skal læse, hvad man vil. Det passer ikke. Men i uddannelsessystemet er det blevet et dogme.”

Goldschmidt mener, at mange ville vælge at betale, hvis der bliver indført brugerbeta- ling. “Det er den enkeltes fulde ret. Der er måske nogle, der vil mene, at deres livsprojekt er at opfatte sig selv som martyrer for et system, der ikke vil betale for alt, hvad de har lyst til.

Men jeg synes, at det er en ynkelig livsmodel.”

Flere nat. - endnu flere hum.

Der bliver uddannet flere og flere naturvidenskabelige kandidater. Fra 1993 til 1998 er der blevet uddannet 42 pct. flere kemikere, fysikere, matematikere etc. Men væksten er ikke så stor som i de humanistiske fag. Og så er der et mindre fald i antallet af uddannede ingeniører.

Det viser tal fra Dansk Magisterforening og Danmarks Statistik. Se figur 1.

OECD følger den internationale udvikling på uddannelsesområdet.

“Vi skal passe på, at debatten ikke bliver forvredet af fejlinformation,” siger Barry McGaw, der er Deputy Director for Education i OECD.

“Flere går på universitet. Det giver en relativ nedgang i antallet af studerende i naturvidenskab, men ikke en nedgang i absolutte tal. Problemet i Danmark bliver overdramatiseret,” siger Barry McGaw, der konstaterer, at hans erfaring er, at lig- nende debatter i en række andre lande ofte er løbet af sporet.

Ud over at der faktisk bliver uddan- net flere i naturvidenskab, er der en række kendsgerninger, der går imod forslaget fra DI. Selv med det nuværende optag på hu- maniora vil der om få år opstå alvorlig mangel på gymnasielærere, pædagoger og folkeskole- lærere. Det viser en forskningsrapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF. Se figur 2. Rapportens prognose viser, at der i år 2017 vil mangle fire pct. humanister, hvis behovet for arbejdskraft skal opfyldes. Hvis Dansk Industris forslag om at skære ned på pladserne på humaniora bliver gennemført, vil der mangle endnu flere humanister i fremti-

M m

Nr. 35 9. oktober 2000 33

Ledighedsprocenter

Kilde: Nils Groes og Anders Holm: "Uddannelser og uligevægte på arbejdsmarkedet 1980-2017", AKF 1999.

80 85 90 95 2000 05 10 15

-4 -2 0 2 4 6 8

Lange videreg.

tekniske udd.

Alle lange videregående

uddannelser Hum.og pæda- gogiske lange videreg. udd.

Pct.

Figur 2: Prognosen viser, at selv med det nuværende optag på humaniora vil der mangle humanistisk arbejdskraft om 10-15 år.

den. “Vores beregninger viser, at der er mange gode grunde til at øge optaget til de videre- gående uddannelser. Det gælder også de humanistiske fag. For eksempel bliver der om få år en skrigende mangel på gymnasielærere,” siger seniorforsker Anders Holm, der har været med til at gennemføre forskningsprojektet.

Humaniora med livet som indsats DI vil have politikerne til at tage ansvaret og styre tilgangen til de forskellige uddan- nelser, men det er der dårlige erfaringer med, siger lederen af Den Koordinerede Tilmelding:

“Det er umuligt at styre uddannel- sesstrømme ved at regulere på antallet af pladser. Det gik allerede galt i 70’erne, da Ritt Bjerregaard var undervisningsmini- ster,” siger Jakob Lange, der gennem 25 år har samordnet optagelsen til de videregå- ende uddannelser i Danmark.

“Unge vælger med livet som ind- sats. Hvis valget i dag står mellem at læse et humanistisk fag eller en beslægtet ud- dannelse, vælger mange slet ikke at få en uddannelse,” understreger Jakob Lange.

Hvis en ansøger ikke kan komme ind på en videregående humanistisk universitetsuddannel- se, søger hun eller han ind på et andet humanistisk fag. Det er meget få, der søger ind på et naturvidenskabeligt fag. Hele 63 pct. af de afviste fra de lange humanistiske videregående uddannelser valgte at søge en anden lang humanistisk videregående uddannelse. Det viser beregninger over afvistes ønsker om lavere prioriteter, som Den Koordinerede Tilmelding har lavet for Ugebrevet. Se figur 3.

“Det er en farlig politik, Dansk Industri har. Hvis en ansøger ikke kan komme ind på sit favoritstudie, søger vedkommende ind på det samme eller et beslægtet studie igen næste år og næste år igen. Hvis ansøgeren stadig ikke kommer ind, vælger mange slet ikke at tage en uddannelse. Men alligevel håber Dansk Industri på en dominoeffekt, hvor de tror, at afviste fra humanistiske fag vil søge ind på naturvidenskabelige fag,” siger Jakob Lange.

DI: Alt for stort et skred

Der er altså meget, der tyder på, at det vil være godt fortsat at uddanne mange humanister.

Og at det vil være fint med flere ingeniører og kemikere. Men der er stor forskel på, hvor alvorligt en diagnose, der bliver stillet. Er det den danske velstand, der står på spil? Er indu- striel produktion nødvendig? Eller kan Danmark tjene sine penge til at finansiere velfærds- samfundet gennem en fortsat vækst i videnssamfundet?

Lars Goldschmidt vil godt skrive under på, at Danmark om 20 år har mindre brug for teknologiske kompetencer og mere brug for kompetencer som “evnen til at lade sig udfordre i samspil med andre”, sociale kompetencer og forståelse for kulturmøder. Disse kompeten- cer mener han gælder alle fagområder. “Men den ændring i kompetencer, der er brug for, modsvares slet ikke af det skred, der sker i de unges studievalg”, siger han.

Goldschmidt mener, at det fortsat vil være industrisamfundets eksport af fysiske varer og relaterede servicer, der vil udgøre hjertet i den danske økonomi og som fremover skal finansiere det danske velfærdssamfund. Han mener, at grundlaget for betalinger mellem landene stadig vil være knyttet til industrisamfundets betalingsformer.

“Den manglende opbakning til naturfagene gør det vanskeligt at opretholde produk- tionen af noget, vi kan udveksle med omverdenen. Betaling er stort set kun knyttet til fysiske produkter, selvom vi ser stadig mere viden indlagt i produkterne og de tilknyttede services.

Dette billede, mener jeg ikke, vil ændre sig i fremtiden. Vi skal også fremover være i stand til at producere fysiske produkter, som folk vil betale for i udlandet. Betaling skal være nedlagt i et produkt eller en ydelse, før vi ser de store betalingsstrømme.”

M m

4 Nr. 35 9. oktober 2000

Lavere prioriteter for afviste humanister

Kilde:Den Koordinerede Tilmelding, 2000. I alt 7.336 afviste.

Humanistiske universitetsudd.

Samfundsvid.

universitetsudd.

Naturvidensk.

uddannelser Pædagog og folkeskolelærer Andre udd.

Figur 3: Hvis ansøger- en ikke kan komme ind på sit favorit-humanist- studie, søger mindst 69 pct. et andet humani- stisk fag.

Det er jo svært at spå

Allan Levann, der er direktør for High Per- formance Institute retter et skarpt angreb på Goldschmidts kærlighed til industriel produktion. “Er det ikke snarere “indu- striens behov” end “samfundets behov”, Goldschmidt taler om? Jeg synes, at hans udtalelser har til formål at opretholde ind- ustrisamfundet.Men det er en forhistorisk tænkemåde,” siger Allan Levann.

“Jeg tror simpelthen ikke på Gold- schmidts nationaløkonomiske argumen- ter. De bunder i et industrisamfund, som Danmark er hastigt på vej ud af. I de sidste 20 år har der været en konstruktiv debat i Europa om, at det industrielle samfund er ved at forsvinde. Vi bevæger os ind i en ny æra. Jeg tror, at de hurtigt voksende virk- somheder er dem, som beskæftiger sig med information og viden frem for fysiske varer, og efterspørgslen vil primært rette sig mod menneskelige ressourcer og immaterielle varer. Og hvordan kan Goldschmidt udtale sig så skråsikkert om, hvad der vil skabe værdi i det danske samfund om 20 år. Hvem kan sige, hvilke værdier, holdninger og menneskelige egenskaber der da vil blive fremmet, udviklet og udfoldet? I stedet synes jeg, at han skulle arbejde på at gøre DI til en attraktiv organisation for fremtidens unge,” siger Allan Levann.

Allan Levann er selv uddannet cand. mag. i dansk og idræt. For ti år siden startede han sin egen kommunikationsvirksomhed, og i 1997 stiftede han High Performance Institute, som er en selvejende netværks- og vidensorganisation skabt af en række fremtrædende folk inden for elitesport, kunst, videnskab og erhvervsliv.

“I videnssamfundet er hele samfundet og det enkelte menneske grundlæggende ved at ændre karakter. Det er evnen til kreativitet, der bliver afgørende for samfundets succes”, siger Allan Levann, der mener, at debatten om fremtidens samfund og de kompetencer, der er brug for, skal tage et helt andet udgangspunkt – i det enkelte menneske.

“Det eneste, der driver unge mennesker i dag, er lyst, nysgerrighed, viden og frihed.

Men Lars Goldschmidt tror, at han kan styre samfundets unge til at uddanne sig til det, han mener, at de skal. Han vil lave adgangsbegrænsning til videnssamfundet.”

“Jeg mener, at vi er på vej ind i et videnssamfund, hvor det er den enkeltes kreativitet, der er afgørende. Kreativiteten skal fortsætte langt ind i voksenlivet. Det personlige talent skal forløses i et lysende og kreativt samspil med faglig duelighed. Samfundets mål skal være at tiltrække, udfolde og forløse børns og unges iboende kreativitet. Det kræver hård træning, ny tænkning, nye dagsordener og brud på traditioner og hierarkier. Og vi kan ikke styre kompe- tence som i industrisamfundet,” siger Allan Levann.

At det er umuligt at forstå verden - og specielt fremtiden – rationelt, mener Levann er et vilkår, som Dansk Industri ikke har forstået: “DI kan ikke holde ud at leve i videnssam- fundets iboende kaos. De vil have orden og marked. Men sådan er samfundet ikke indrettet mere. Kaos er en del af videnssamfundets nye økonomi.”

Levann afslutter med et spørgsmål rettet direkte til DIs direktør:

“Kære Lars Goldschmidt. Hvad nu hvis din datter i morgen, med klare, glade og videbegærlige blå øjne vækker dig og siger: ‘Far, jeg vil være digter.’ Hvad svarer du så?”

Peter Keiding pk@mm.dk

REFERENCER REFERENCER

- Anders Holm m.fl.: “Uddannelser og uligevægte på arbejdsmarkedet 1980-2017”, AKF rapport 1999.

- Hvad kommer livet os ved? Et debatoplæg om danskernes forhold til naturvidenskab og teknik. Huset Mandag Morgen, 1998.

- Slip Talenterne Løs – et fælles kompetenceløft. Dansk Industri, 2000.

- Ugebrevet Mandag Morgen nr. 22, 2000.