DI-forslag: Gør det offentlige til IT-spydspids M m

M m

Nr. 1 8. januar 2001 11

ERHVERV

DI-forslag: Gør det offentlige til IT-spydspids

Hvis Danmark skal være verdens bedste IT-nation, må r egeringen satse på at gøre offentlige institutioner til superbrugere af IT - Det mener Conni Simonsen, administrerende direktør for L.M. Ericsson og formand for DIs IT-brancheudvalg - De IT-virksomheder, hun r epræsenterer, står og falder med adgang til viden og kompetence og ikke det omkostningsfokus, DI er kendt for at fokusere på i offentligheden, siger hun i dette interview med Mandag Morgen

Hospitaler, ministerier og andre offentlige institutioner skal gøres til IT-spydspidser, der er verdensmestre i effektiv elektronisk sagsbehandling og kommunikation med borgerne.

Sådan er opskriften på statsminister Poul Nyrup Rasmussens nytårsvision om at forvandle Danmark til “verdens bedste IT-nation”. Det mener formanden for ITEK, Dansk Industris Branchefællesskab for IT, tele-, elektronik- og kommunikationsvirksomheder, Conni Si- monsen, der også er administrerende direktør for L.M. Ericsson - og enig med statsmini- steren i målsætningen om at gøre Danmark til IT-frontløber.

Hendes begrundelse er, at den offentlige sektor fylder så meget i Danmark, at de statslige og kommunale institutioners egen IT-indsats er en lige så vigtig motor for udviklin- gen end både bredbåndsnet, pc-investeringer i folkeskolen og andre regulerende tiltag over for de private IT-virksomheder, hun repræsenterer. Kombineres den offentlige IT-udbyg- ning med en massiv uddannelsesindsats, er det til gengæld ikke urealistisk at opfylde statsmi- nisterens nytårsdrøm, siger Conni Simonsen i dette interview.

Her understreger hun også, at den massive fokusering på lønstigninger, afgifter, administrative byrder og andre omkostninger, som Dansk Industri især er kendt for i offent- ligheden, langtfra er de centrale konkurrenceparametre for de IT-virksomheder, hun repræ- senterer i ITEK. For dem er den afgørende forskel mellem succes og fiasko i langt højere grad adgangen til viden, kompetence og menneskelige ressourcer mere generelt.

En analyse af knap 1.000 avisartikler om DI i de tre førende danske erhvervsaviser omtalt i Mandag Morgen nr. 45 fra 18. december 2000 dokumenterede, at Danmarks mest magtfulde lobbyorganisation i offentligheden mest fokuserer på virksomhedens omkostnin- ger. Se figur 1. Men ifølge den nytiltrådte formand for ITEK arbejder Dansk Industri meget bevidst på at ændre profil fra det defensive omkostningsfokus til et større engagement i den nye økonomis konkurrenceparametre.

Statsministerens drøm er realistisk

? Er det en fornuftig og realistisk målsætning, at statsministeren vil gøre Danmark til verdens bedste IT- nation med fuld adgang til internettet og e-mail for alle danske borgere?

“Ja, jeg mener oven i købet, det er et helt nødvendigt mål at stræbe efter. IT vinder ind alle steder i samfundet, og det går utrolig stærkt. Hvis vi skal kunne flytte os hurtigt nok og kon- kurrere med andre lande, som jo også har en stærk politik på det her område, er vi nødt til at definere nogle klare målsætninger. Og det der med at være nummer ti eller 100 går ikke. Vi skal være blandt de absolut bedste i verden.

Om det så også er realistisk, afhænger selvfølgelig af, hvordan man måler og definerer

“verdens bedste”. Men jeg mener faktisk, vi i Danmark har gode muligheder for at komme til at ligge helt i top, når det gælder IT. Udgangspunktet er godt. Vi er allerede førende, når det gælder opkobling til internettet og den mobile teknologi. Dertil kommer, at vi i Danmark er vant til at fokusere på anvendelse af viden, af den simple årsag, at vi ikke råder over andre mere traditionelle råstoffer. Men det er lige så klart, at der også er en række forhindringer. Og de bliver nok ikke lige ryddet af vejen i morgen.

M m

2 Nr. 1 8. januar 2001

Mest omtalte emner i artikler om DI*

Bedre iværksætterkultur Corporate governance, nye lederkrav Nye regnskaber Globaliseringens konsekvenser Integrering af kultur og erhverv Ny økonomi generelt Genteknologi Kritik af lov om forbrugerinformation Mere ulandsbistand retur til danske virks.

Nye værdier - sociale, etiske og miljømæssige Mod statsstøtte Kritik af UTM-udbud For få praktikpladser E-business, IT mv.

For store adm. byrder og reguleringer

0 20 40 60 80

Antal artikler

Note*: 951 artikler i Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende i perioden 12. dec. 1999 til 12. dec. 2000. Diverse, konjunktur, markeder mv. er ikke medregnet.

Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.

Reform af universiteter og erhvervsudd. samt behov for ingeniører Åbning for kvalifi- cerede indvandrere For høje skatter og offentlige udgifter For høje omkostninger Forskning og kompetenceudvikling Kritik af konkurrencereform For stram regulering af miljø Kritik af el- og energireform For store lønstigninger For høje energiafgifter

Anbefalinger, der omhandler nedbringelse af omkostninger Figur 1: DI bliver

hyppigt citeret i medierne, men hver tredje gang er bud- skabet, at omkost- ningerne for industrien skal nedbringes. Det svarer dårligt til fokus i de DI-virksomheder, der opererer inden for den nye økonomi.

For øjeblikket er de største konkurrenter USA, Sverige, Finland, Israel og Irland og Norge. Men specielt den mobile kobling til nettet kan være med til at skaffe os i Norden og Danmark et forspring i for- hold til f.eks. USA. Mange har jo den op- fattelse, at alting sker i Silicon Valley, men på mange måder er den udvikling, der fin- der sted dér, relativt traditionel i forhold til de mobile løsninger, vi arbejder med.”

? Hvad skal der til, for at drømmen går i opfyl- delse?

“Det vigtigste er, at regeringen sætter stærkt ind på at sørge for, at de offentlige institutioner selv bruger IT i flest mulige henseender. Det gælder i kommunikatio- nen med borgerne, i sagsbehandlingen og i de interne arbejdsgange. Men regeringen bør også i langt højere grad sikre de offent- ligt ansattes kompetence til at udnytte de nye muligheder. Jeg tror, at der er mulig- hed for at øge det offentliges serviceniveau betydeligt på den måde.

Set udefra virker det som om, de statslige og kommunale institutioner bru- ger IT i al for beskeden udstrækning. Der er godt nok opbygget mange store syste- mer, men en del er slået fejl. Måske fordi det ofte er endt med lidt for forkromede løsninger i stedet for mere praktiske værk- tøjer, der kan integreres direkte i det dagli- ge arbejde med det samme. Hertil kom- mer, at man nok også har brugt for mange kræfter på at tilpasse systemerne til de eks- isterende arbejdsgange - i stedet for en gang imellem at overveje, om den nye te- knologi i stedet kan udnyttes bedre ved at ændre på de daglige arbejdsrutiner.

Men ud over at sætte turbo på det offentliges IT-anvendelse kan der også hentes noget ved at fjerne de barrierer, der er for en god IT-udvikling. En af de alvor- ligste er afskaffelsen af skattefradraget på hjemme-computere, som efter min me- ning er et helt forkert signal, der peger i d e n s t i k m o d s a t t e r e t n i n g a f statsministerens nye IT-ambitioner. Det fradrag burde genindføres hurtigst muligt.

Endelig skal regeringen selvfølgelig sørge for, at vi har den viden og kompe- tence, der er nødvendig i et IT-samfund.

Det gælder både for brugerne og for dem, der udvikler de nye løsninger. Det kræver en massiv uddannelsesindsats - ikke kun i forhold til de unge, men også i forhold til dem, som allerede er på arbejdsmarkedet.

M m

Nr. 1 8. januar 2001 33

Adgang til kompetence er vigtigst

? Hvad kan regeringen derudover gøre for at fremme innovationen og fastholde og tiltrække flere af de IT- virksomheder, du repræsenterer?

“For Ericsson som for de fleste andre er det vigtigste konkurrenceparameter helt klart adgan- gen til kompetence. Derfor bør regeringen først og fremmest sørge for, at der er tilstrækkeligt med uddannelsespladser, efteruddannelse og muligheder for samspil med uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det står øverst på vores ønskeliste. Men hvis man skal kunne holde på de dygtigste medarbejdere og tiltrække nye, er det også vigtigt at kunne tilbyde dem en ordentlig indtjening efter skat. Det kan man skabe mulighed for ved at lempe de skattemæs- sige forhold omkring aktieoptioner mv. Her har danske virksomheder i dag ikke de samme muligheder, som de kunne opnå i andre lande.”

? Men her tilhører den nuværende regering vel en anden lejr, som mener, at internationalt mobile medarbejdere i stedet kan tiltrækkes med gode livs- og velfærdskvaliteter?

“For mig er begge dele væsentlige. På længere sigt kan man ikke tiltrække og holde på folk udelukkende med flere penge. De menneskelige og sociale forhold skal også være i orden.

Unge lægger vægt på at være hele mennesker, som også vil have livskvalitet ved siden af arbejdet. De vil leve et godt og helt liv. Og de vil have udviklingsmuligheder og føle, at de er med til at gøre en forskel.

Her kan jeg ikke lade være med at vende tilbage til de hjemme-pc-arbejdspladser, som regeringen netop har sat en stopper for ved at fjerne skattefradraget. Det trækker i den helt forkerte retning. Mange unge mennesker er jo glade for at kunne gå tidligt fra arbejdet, med god samvittighed, for at hente deres børn i daginstitutionen. Til gengæld kan de tænde for pc’en og arbejde et par timer om aftenen, når børnene er lagt i seng. Det er helt elemen- tært, at den mulighed burde kunne udnyttes af alle.”

? Kan Danmark ligefrem tiltrække medarbejdere med henvisning til gode børnepasningsmuligheder, et godt sundhedssystem og andre velfærdsforanstaltninger?

Nej, for det har jeg aldrig hørt skulle være noget problem i andre lande. Her tror jeg, at vi skal passe på ikke at tro, at vi kan tilbyde mere end andre. Selvfølgelig er hospitaler og daginstitu- tioner vigtige forhold. Men man kan bare ikke bruge det som et særlig offensivt konkurrence- parameter. Den slags skal bare være i orden.”

? Du fremhæver hele tiden kompetence og menneskelige ressourcer som de kritiske parametre for de IT- virksomheder, du repræsenterer. Føler I jer dækket ind af Dansk Industris massive fokus på lønstigninger, afgifter og administrative byrder mv?

“Nu er de IT-virksomheder, som jeg repræsenterer i ITEK, jo en meget sammensat gruppe.

Elektronikproducenterne er f.eks. meget afhængige af lave lønstigninger. Men for de øvrige IT-virksomheder har lønnen og andre omkostningskategorier selvfølgelig ikke længere den samme afgørende betydning som for ti år siden. De lægger især langt mere vægt på at få adgang til kompetence og viden.”

? Gælder det også for de skattelettelser, som der tales så meget om for øjeblikket?

“Uanset om man kan lide det eller ej, tror jeg, at marginalskatten i Danmark er blevet for høj i forhold til andre lande. Mange danskere, som har arbejdet i udlandet i nogle år, vender ikke tilbage til Danmark igen, fordi de ved, det vil betyde en hårdere beskatning. Og mange vælger af samme årsag at flytte til andre lande. Hertil kommer, at det bliver sværere og sværere at få folk til at gøre en ekstra indsats, fordi de skal aflevere en for stor del af den sidst indtjente krone. Så jeg mener, det er vigtigt - også for IT-virksomhederne - at få sat personskatten ned.

Det gælder i mindre udstrækning selskabsskatten. Skattetrykket er ganske vist et af de afgørende kriterier for, hvor man lægger sin forretning. Men min fornemmelse er, at Dan- mark ligger nogenlunde på højde med de lande, vi konkurrerer med, når der tages hensyn til både selskabsskatteprocenten og skattegrundlaget.”

M m

4 Nr. 1 8. januar 2001

Måske lidt for defensive

? Med erhvervsstrategien “.dk21” har regeringen forsøgt at skabe en helt ny form for erhvervspolitik, der bygger på et sæt pejlemærker, værdier og rammebetingelser. Kan det ikke erstatte de mere traditionelle skattelettelser?

“Ikke efter min mening. Jeg er meget enig i de overordnede pejlemærker og værdier. Men det kniber med at leve op til idealerne i den daglige politik. Det er besparelserne på uddannelses- og forskningsområdet og afskaffelsen af skattefradraget på hjemme-pc-ordningen konkrete eksempler på.

Men når det så er sagt, har vi nok i Dansk Industri været lidt for afvisende over for det gode og nytænkende i regeringens plan. Måske har vi tænkt lidt for traditionelt og er røget ned i de gamle skurer. Vi burde nok i højere grad komme med flere konstruktive løsningsforslag - som vi f.eks. gør det på uddannelsesområdet.

Men jo flere virksomheder en interesseorganisation skal rumme, jo færre fælles- nævnere kan der skabes enighed om. Modstanden mod nye omkostninger kan næsten altid samle tilslutning blandt medlemsvirksomhederne. Det kan være en af forklaringerne på Dansk Industris hidtidige lidt defensive offentlige profil. Men organisationen er ved at lægge kursen om, så der lægges større vægt på de nye parametre. Det oplever jeg ganske tydeligt.

Det tager bare et stykke tid at vende skuden.”

Erik Alhøj alhoej@mm.dk