• Ingen resultater fundet

Hård kamp om at blive Østasiens IT-centrum M m

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Hård kamp om at blive Østasiens IT-centrum M m"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

M m

Ugebrevet MANDAGMorgen

ASIEN-KOMMENTAR

Hård kamp om at blive Østasiens IT-centrum

Både Singapore og Hongkong satser offentlige milliarder på at tiltrække udenlandske virksomheder - Midlet er massive investeringer i IT-infrastruktur - Stærkt offentligt-privat samspil om projekterne.

SINGAPORE - I Østasien foregår for øjeblikket et gigantisk kapløb om at blive knudepunkt for “det intelligente samfund”. Landene konkurrerer om at blive dét samfund, hvor infrastrukturen gør det muligt for hele befolkningen at komme billigt på nettet, hvor de ledende internationale virksomheder placerer produktion, forskning og udvikling, hvor de lokale firmaer begynder at spille en international rolle, og hvor de højere læreanstalter tager springet fra lokal til international anerkendelse. Et samfund, hvor IT-niveauet er så højt, at det trænger ind i alle andre erhvervssektorer fra industriel fremstilling til servicevirksomhed, og hvor hele denne udvikling giver en dramatisk forbedring af konkurrenceevnen.

De to hovedaktører i dette spil er Singapore og Hongkong. Og der spilles ikke om pebernødder. Begge lande har den store pengepung fremme og opererer med offentlige investeringer for et tocifret milliardbeløb - målt i danske kroner. I både Singapore og Hongkong synes der at være nærmest ubegrænset villighed til at investere for at tilvejebringe den infrastruktur, som er nødvendig for at få de toneangivende virksomheder til at placere sig her - i stedet for andre steder. Begge har læst skriften på væggen og konkluderer, at den rette og eneste vej frem er at kombinere offentlig og privat ledelse og kapitalindsats.

Udgangspunktet er samme simple analyse af udviklingen. Der er cirka 112 millioner mennesker over hele verden med adgang til nettet, heraf de 12 millioner i Asien. Sidste år foregik der via nettet økonomiske transaktioner til en værdi af omkring 43 milliarder US Dollar. Og net-fremtiden tegner endnu mere lukrativ. De foreliggende skøn peger på 300 millioner mennesker med adgang til nettet i år 2002 og en elektronisk handel i størrelsesordenen 1,3 billioner US Dollar i år 2003.

Bredbåndsnet og iværksætter-center

Singapore kom først i gang, men har ikke hvilet på laurbærrene. Der er oprettet to videnskabsparker, hvor selskaber og forskningsinstitutter samles, og en tredje er på tegnebrættet. Flagskibet i det hele er Singapore ONE, som er et bredbåndsnet, der omspænder hele øen og giver adgang for 98 pct. af befolkningen. Enhver student kan koble sig op på Singapore ONE fra sin skole. Nettet står til rådighed for 42 biblioteker og centre rundt omkring. Singapore ONE startede for ca. et års tid siden og har nu 55.000 brugere.

Men Singapore ONE begrænses ikke til kommunikation. Det anvendes til at tiltrække forskning. IBM har etableret “Emerging Technology Centre”

(ETC) i netop Singapore for at forske i bredbåndsnet. Det er det første IBM-labora- torium i verden for anvendt forskning. Der er etableret mulighed for 5.000 videokon- ferencer for at tiltrække erhvervslivet og stimulere internationaliseringen.

Det er lykkedes Singapore at inkludere stort set alle de internationale virksomheder, der er noget inden for IT: Hewlett-Packard, Sony, Silicon Graphics, Lucent, Compaq, IBM, Oracle, Yahoo m.fl. For nylig kom det store scoop for Singapore.

For nogle år siden besluttede Microsoft at placere sit regionale hovedkvarter i Malaysias

“cyberkorridor” i stedet for i Singapore. Nu har man fået omvendt Microsoft, der netop

(2)

M m

Ugebrevet MANDAGMorgen

har besluttet at etablere sit regionale hovedkvarter i Singapore.

Singapores aktuelle udspil for at koble den offentlige og den private sektor sammen består i at lokke virksomheder til at placere sig på selve universitetet - i en såkaldt Techno Street. Her skal virksomheder kunne oprette kontorer og forskningsfacili- teter, således at pågældende gade eller område inden for universitetet har “butikker” med risikovillig kapital, sagførerfirmaer med speciale i patenter, områder for at påbegynde forskning. Ideen er på ét sted at samle et udbud af alle de aktiviteter, som er nødvendige for at gå fra forskning til markedsføring af resultaterne. Og det sted skal være universite- tet.

Multimedie-by i Hongkong

Hongkong kalder sit udspil for Cyberport. Placeringen er nær ved Hongkongs universitet - ved Pokfulam. Når hele herligheden efter planen står parat i år 2007, skønnes det offentlige at have investeret over 10 milliarder kr. i projektet.

Kernen er at sammenkoble telekommunikation med alle former for computer services. Det skal ske i to faser. Første fase stopper omkring år 2002, anden fase begynder i år 2004. Det forudses, at der skal beskæftiges 13.000 i Cyberport, når projektet står færdig med 30 store og 100 små og mellemstore virksomheder. Inden det blev søsat, havde Hongkongs administration kontaktet internationale virksomheder, hvoraf følgen- de gav tilsagn om at engagere sig: Hewlett-Packard, Oracle, IBM, Intel, Sybase, Yahoo.

Alle virksomheder lagde vægt på administrationens klare opbakning til den plan, som var fremlagt. Alle havde tillid til, at projektet kan og vil blive gennemført.

Den praktiske gennemførelse af projektet skal ske i regi af en af de virkelige giganter i Østasiens økonomiske spil, Pacific Century Group (PCG), under ledelse af matadoren Richard Li. PCG fik ideen og overtalte Hongkongs administration til at acceptere den. Til gengæld får PCG som nævnt “lov” til at lede dens gennemførelse og får tilladelse til at bebygge en tredjedel af arealet med højkvalitets-boliger. Som modydelse skal PCG stampe halvdelen af investeringssummen op af jorden.

Hongkongs seneste skaktræk er en aftale med Microsoft, der udgør et kvantespring i anvendelsen af teknologi. Ideen er at bruge Hongkong Telecoms optiske fibernet til at hente programmer, film, musik m.v. Det vil kunne ske lynhurtigt og uden mængdemæssige begrænsninger. I realiteten svarer det til, at man har sin PC koblet direkte op mod en kæmpestor ekstern harddisk. I dag sker adgangen til eksterne servere gennem digitale netværk med væsentlig lavere hastighed og effektivitet.

J. Ørstrøm Møller

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Men det er jo netop ikke forfatterens stemme, man hører, men tekstens egen stemme. Hos

Det skal i hvert fald ikke hæv- des at Söderqvist er uvederhæftig i sin redegørelse for hvad der skete, og hvilken type forsker Jerne var: en teoretiker der ved hjælp af sin fan-

Der er god grund til at modificere alt for forenklede forestillinger om den kunstige karakter af de arabiske grænser og stater og synspunktet om, at de mange proble- mer i

Det vil være naivt at tro i dette tilfælde, så det betyder, at fi- nansieringsomkostningerne ved at vende tilbage til drakmer vil blive meget belastende (Og hvad med snakken om,

1) Den første er andre ordbøger end den anmeldte, idet ordbøger indgår som en naturlig del af ordbogsanmeldelser, herunder ordbogssammenligning og tidssammenligning. 2)

Samtidig fortalte de også, at de jo ikke bare kunne tage med på virksomhedsbesøget, hvis der ikke var enighed om, at de kunne deltage uden dem, der ikke havde bestået kurset, da

Den største stigning i den gennemsnitlige pendlingsafstand ses blandt faglærte, der bor på Fyn, hvor pendlingsafstanden er forøget med 9,4 procent siden krisen, mens faglærte

I stedet for at konkludere at lektiecaféen har favnet nogle unge bedre end andre, hvis de unge udtaler sig forskelligt derom, må man huske, at forklaringen