• Ingen resultater fundet

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Danskerne kører længere for at komme på arbejde"

Copied!
7
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Arbejdsliv

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere 43 km. mellem hjemmet og arbejdspladsen. Samtidig har dan- skerne fået længere til arbejde. Siden krisen er den gennemsnitlige pendlingsafstand steget med 6 pct. Den største stigning er sket blandt faglærte og det er næsten alle typer af faglært arbejds- kraft, der kører længere for at komme på arbejde. 38 ud af 40 forskellige grupper af faglærte har alle fået længere til arbejdet.

af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl 3. april 2017

Analysens hovedkonklusioner

• Den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt lønmodtagere var i 2014 43 km., når man ser på den samlede afstand mellem bopæl og arbejdssted – det vil sige både udtur og hjemtur.

• Danskerne har fået længere til arbejde. Siden krisen er den gennemsnitlige pendlingsaf- stand steget med 6,4 procent. Den største stigning er sket blandt faglærte, der har for- øget pendlingsafstanden med 7,3 procent.

• Næsten alle faglærte har fået længere til jobbet. 38 ud af 40 forskellige faglærte uddan- nelsesgrupper har fået længere til job siden krisen.

• Variationen i pendlingsafstanden er stor blandt faglærte. Længst pendler teknisk uddan- nede og uddannede inden for byggeriet, mens SOSU-uddannede samt uddannede inden for pædagogik og service pendler kortest. Mens fx SOSU-hjælpere og pædagogiske assi- stenter typisk pendler 25 km, så er pendlingsafstanden for elektrikere, brolæggere og au- tomatikteknikere over 60 km.

Kontakt

Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 20 Mobil 26 20 40 36 md@ae.dk

Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Danskerne kører langt for at arbejde

AE har undersøgt udviklingen i den gennemsnitlige pendlingsafstand mellem bopæl og arbejdssted.

Danske lønmodtagere har fået længere til arbejde. I slutningen af 2008 pendlede danske lønmodtagere i snit 40,4 km. mellem bopæl og arbejdsplads pr. dag, mens den afstand i slutningen af 2014 var forøget med 2,5 km. til 43 km. pr. dag.

Ser man på niveauet, jf. figur 1, der viser hvor langt man i snit har mellem bopæl og arbejdssted, så er afstanden størst for personer med kort videregående uddannelser, hvor den gennemsnitlige afstand til arbejdspladsen samlet set er over 50 km. Dernæst kommer akademikerne med 47,7 km. frem og tilbage mellem bopæl og arbejdssted, mens faglærte har 44 km. i alt. Personer med uoplyst uddannelsesbag- grund, mellemlange videregående uddannelser og en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte ud- dannelse har kortest pendlingsafstand.

Figur 1. Gennemsnitlig pendlingsafstand fordelt efter uddannelse

Anm.: Gennemsnitlig pendlingsafstand nov. 2014 og 2008 fordelt på uddannelsesniveau. Samlet afstand (ud og hjem) mellem bopæl og arbejds- sted.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik

Siden 2008 har der været en stigning på 6,3 procent. Stigningen i den gennemsnitlige pendlingsafstand har været størst blandt faglærte, der har forøget den gennemsnitlige pendlingsafstand med 7,2 procent eller hvad der svarer til 2,9 km. Dermed er det også blandt faglærte, at den største absolutte stigning i pendlingsafstanden var været. Det fremgår af figur 2.

Den næststørste relative stigning i pendlingsafstanden er sket for personer med en mellemlang videre- gående uddannelse (6,5 pct.) og for personer med en grundskoleuddannelse (6,3 pct.). De mindste stig- ninger er sket blandt lønmodtagere med uoplyst uddannelsesbaggrund og akademikere.

33,9

39,7 39,7 43,0 43,0 44,0

47,7

53,1

0 10 20 30 40 50 60

0 10 20 30 40 50 60

Km.

Km.

2014 2008

(3)

Figur 2. Ændring i pendlingsafstand, 2008-14

Anm.: Ændring i gennemsnitlig pendlingsafstand nov. 2008-2014 fordelt på uddannelsesniveau.

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik

Fynske faglærte har øget deres pendlingsafstand mest

Den største stigning i den gennemsnitlige pendlingsafstand ses blandt faglærte, der bor på Fyn, hvor pendlingsafstanden er forøget med 9,4 procent siden krisen, mens faglærte fra Jylland har forøget af- standen med 8,3 procent.

Ser man på selve afstanden, så er det faglærte på Sjælland, der pendler længst med ca. 53 km. i alt tur/retur, hvilket er markant mere end faglærte i andre dele af landet. Faglærte på Sjælland pendler dobbelt så langt som faglærte i København, og ca. 16-18 procent længere end faglærte fra Jylland og Fyn.

Figur 2A. Ændring i pendlingsafstand blandt faglærte fordelt på bopæl, 2008-14

Figur 2B. Gennemsnitlig pendlingsafstand blandt faglærte fordelt på bopæl, 2014

Anm.: Ændring i gennemsnitlig pendlingsafstand nov. 2008-2014 fordelt på uddan- nelsesniveau. Excl. Bornholm.

Kilde: AE pba. DST registerdata.

Anm.: Gennemsnitlig pendlingsafstand nov. 2014 fordelt på uddannelsesniveau.

Samlet afstand ud og hjem mellem bopæl og arbejdssted. Excl. Bornholm.

Kilde: AE pba. DST registerdata.

Ser man på de forskellige faglærte uddannelser er der stor variation i den gennemsnitlige pendlingsaf- stand. Det fremgår af figur 3

0,4

1,9

5,2 5,5

6,3 6,3 6,5

7,2

0 1 2 3 4 5 6 7 8

0 1 2 3 4 5 6 7 8

Pct.

Pct.

Ændring i daglig pendling mellem bopæl og arbejdssted

3,0

6,4 7,2

8,3 9,4

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

København Øvr. Sjl I alt Jylland Fyn Pct.

Pct.

Ændring i daglig pendling mellem bopæl og arbejdssted

25,7

44,0 44,6 45,6

52,7

0 10 20 30 40 50 60

0 10 20 30 40 50 60

København I alt Fyn Jylland Øvr. Sjl Pct.

Pct.

(4)

Figur 3. Pendlingsafstand blandt faglærte fordelt på enkeltuddannelsesgrupper

Anm.: Gennemsnitlig pendlingsafstand nov. 2014 fordelt på uddannelsesniveau. Samlet afstand ud og hjem mellem bopæl og arbejdssted. ”Fiskere m.m.” er ikke vist i figuren pga. ekstraordinær stor pendlingsafstand (112 km.) 1.

Kilde: AE pba. DST registerdata.

1 Fiskere m.m. har den absolut største pendlingsafstand med 112,2 km. mellem bopæl og arbejdssted, når man ser på den samlede afstand.

Den markante afstand for fiskere kan fx dække over en rejse mellem bopæl og arbejdssted, der er sjældnere end dagligt. Fiskeri m.m. indeholder erhvervsfiskeri m.m., maritime uddannelser (skibsassistenter m.m., styrmand) samt øvrige erhvervsfaglige uddannelser (der indeholder kordegne, kirkesangere, m.m.). Det er blandt erhvervsfiskere at pendlingsafstanden er stor. Analysen indeholder 2.700 faglærte i fiskeri m.m. i 2014. Der er

25 25,2

27,8 30,8

31,6 32

32,8 33

36,6 40,2 40,4 40,6 42,4 42,6 43,2 43,6 44 44 44,6 44,8 45,4 46,6 46,8 46,8 47,6 47,8 48,2 48,8 48,8 48,8 49,4

50,6 51 51,4

52 52,2

53,4 61,6 61,8

66,6

0 20 40 60 80

0 20 40 60 80

SOSU m.m.

Pædagogiske uddannelser m.m.

Serviceassistent og…

Ejendomsserviceteknik m.m.

Frisør og kosmetik o.a. lign.

Tandklinikass. m.m.

Sundhedsservicesekræter m.m.

Ernæringsassistenter Bygningsmalere Kontoruddannelser m.m.

Gartneruddannelser m.m.

Andre fødevareuddannelser Snedkere m.m.

Glarmester Bager og konditor m.m.

Andre byggeuddannelser Grafiske uddannelser I alt Murer Maskinteknikere m.m.

Tømrere m.m.

Industriteknikere m.m.

Landbrugsuddannelser VVS Detailhandel og handel m.m.

Finansuddannelser m.m.

Slagter Tjenere m.m.

Dyrepasser og…

Smede m.m.

Kokke m.m.

Mekanikere m.m.

Tarmrenser Mejeriuddannelser Transportuddannelser Tagdækker Datateknikere m.m.

Elektrikere m.m.

Brolæggere og struktører m.m.

Automatikteknikere m.m.

Km.

Km.

Pendlingsafstand ml. bopæl og arbejdssted (tur/retur)

(5)

Generelt pendler faglærte med tekniske uddannelser og byggefaglige uddannelser relativt langt mellem bopæl og arbejdssted, mens SOSU-uddannede, pædagogisk uddannede og uddannede inden for ser- vicefagene pendler kortere.

Automatikteknikere, brolæggere/struktører og elektrikere pendler over 60 km. mellem bopæl og ar- bejdssted. Det er mere end dobbelt så langt som fx SOSU-uddannede, der har ca. 25 km. i alt mellem bopæl og arbejdssted, når man både medtager udtur og hjemtur.

Man skal dog være opmærksom på, at Danmarks Statistik opgør pendlingsafstanden vha. en beregning via vejnettet mellem arbejdsstedets adresse og bopæl. Der er ingen informationer vedr. hyppigheden af rejsen.

Figur 4 viser ændringen i den gennemsnitlige pendlingsafstand for de forskellige uddannelsesgrupper.

38 ud af de 40 faglærte uddannelsesgrupper har fået længere til arbejde.

Kun blandt tagdækkere og datateknikere har fået kortere til arbejde sammenlignet med før krisen. Fi- nansuddannelser og andre byggeuddannelser har haft de største stigninger på mindst 15 procent, mens glarmestre og brolæggere har haft de mindste stigninger.

(6)

Figur 4. Ændring i gennemsnitlig pendlingsafstand blandt faglærte fordelt på enkeltuddannelses- grupper, 2008-2014

Anm.: Ændring i gennemsnitlig pendlingsafstand nov. 2008-2014 fordelt på uddannelsesniveau. Samlet afstand ud og hjem mellem bopæl og ar- bejdssted. ”Fiskere m.m.” er ikke vist i figuren pga. ekstraordinær stor ændring i pendlingsafstanden (45,3 km.).

Kilde: AE pba. DST registerdata.

-9,6

-1,0 1,5

2,5 3,3

4,1 4,2 4,5 4,6 5,1 5,2 5,3 5,4 5,6 5,9 5,9 6,2 6,2 6,5 6,7 6,8 6,9 7,0 7,1 7,4

7,6 7,8 8,4 8,5 8,6 9,1 9,4 9,6 10,4

10,9 12,5

13,7 15,6

16,4

0

-15 -10 -5 0 5 10 15 20

-15 -10 -5 0 5 10 15 20

Tagdækker Datateknikere m.m.

Glarmester Brolæggere og struktører m.m.

Tarmrenser Snedkere m.m.

Tømrere m.m.

Landbrugsuddannelser Ejendomsserviceteknik m.m.

Bygningsmalere Slagter m.m.

Elektrikere, elektronik, procesoperatører…

Automatikteknikere m.m.

Serviceassistent og sikkerhedsvagt m.m.

Kokke m.m.

Mekanikere m.m.

Grafiske uddannelser Tandklinikass. m.m.

Tjenere m.m.

Transportuddannelser Kontoruddannelser m.m.

SOSU m.m.

Detailhandel og handel m.m.

Sundhedsservicesekræter m.m.

Murer Industriteknikere, industrioperatører m.m.

Smede m.m.

Frisør og kosmetik o.a. lign.

Dyrepasser og veterunærsygepleje Maskinteknikere m.m.

Bager og konditor m.m.

Pædagogiske uddannelser m.m.

Andre fødevareuddannelser Gartneruddannelser m.m.

VVS Mejeriuddannelser Ernæringsassistenter Andre byggeuddannelser Finansuddannelser m.m.

Pct.

Pct.

Ændring, pct.

(7)

Boks 1. Sådan har vi gjort

AE har undersøgt den gennemsnitlige pendlingsafstand mellem bopæl og arbejdssted for lønmodtagere opgjort ultimo nov.

2008 og 2014 blandt personer, der havde bopæl i Danmark hhv. 1. januar 2009 og 2015. Analysen er foretaget blandt per- soner på mindst 16 år. Alle personer, der er i gang med en ordinær uddannelse, er udeladt.

Personer, der arbejder uden for Danmark er ikke medtaget, og personer, der bor og arbejder på samme adresse er også udeladt. Opgørelsen omfatter således kun pendlere dvs. personer, der har arbejde på en anden adresse end hjemmeadres- sen. Dette er i overensstemmelse med metoden hos Danmarks Statistik, når de opgør den gennemsnitlige pendlingsafstand (se tabel afsta4 i statistikbanken.dk).

DST beregner afstanden mellem bopæl og arbejdsstedets adresse. Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste af- stand på vejnettet. DST har beregnet afstanden via oplysninger om vejnettet, og indeholder ikke oplysninger om hyppighe- den af pendling eller typen af transportmiddel.

I denne analyse har vi set på den samlede afstand, dvs. både udturen og hjemturen.

Analysen på faglærte uddannelser er lavet på 40 forskellige beslægtede uddannelsesgrupper. Grupperne er lavet ud fra DST’s mellemgrupper på hhv. fire og seks cifre (DISCED-15 grupperinger). I figur 3 og 4 er fiskeri m.m. taget ud pga. eks- traordinær stor pendlingsafstand og ekstraordinær stor ændring. Fiskeri m.m. er talt med i de generelle resultater. Se note 1 vedr. følsomhedsberegninger med og uden ”fiskeri m.m.”

Ændringer i den gennemsnitlige pendlingsafstand er beregnet pba. afstanden i km. med to decimaler.

I uddannelsesgrupperingen indeholder MVU både professionsbachelorer og universitetsbachelorer, der ikke har taget en kandidatuddannelse. ph.d. indgår i LVU. Bemærk at alle studerende er udeladt.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Når syn på og erfaringer fra arbejdet umid- delbart forekommer meget forskellige blandt de ikke-faglærte medarbejdere på de to virksomheder, skyldes det således ikke forskelle

Hus. *Slotsgraven ved Rosenborg. *Klart Vejr med Blæst.. *1 Gøteborg Skærgaard. *Tordenbyger over Vesterhavet. *Strand paa Gisseløre ved Kalundborg. *Sundet udfor

• Blandt unge i alderen 13-29 år er der sket en stigning i det gennemsnitlige antal kontakter til psykiatrisk sygehus på grund af selvskadende adfærd.. patient - en stigning

Det var især studerende med beskæftigelse inden for hotel og restaurationsbranchen, undervisning og kultur og fritid, som mistede jobbet uden at være omfattet af lønkompensation

De små virksomheder tager næsten dobbelt så mange lærlinge relativt til deres størrelse som de store.. af de ansatte i små virksomheder

Man kan ofte få det indtryk, at en (lang) videregående uddannelse er vejen til en høj løn, men faktisk tjener hver tredje faglærte mere end den typiske person med en kort

Omvendt forventer vi, at antallet af personer i arbejdsstyrken med en gymnasial eller videregående uddannelse vil stige frem mod 2030.. Antallet af personer med en lang

Omvendt forventes det, at antallet af personer i arbejdsstyrken med en gymnasial eller videregående uddannelse vil stige frem mod 2030.. Antallet af personer med en