M m Østersøen på vej mod VM i vækst

M m ^Ugebrevet

^Morgen

Mangel på profitable muligheder Skatter Politisk ustabilitet Ustabil makro- økonomisk situation Dårlig beskyttelse af rettigheder

Kilde: SITE, 2001.

Hovedårsagerne til kapitalflugt, 2001

0 5 1 0 1 5 2 0 2 5 Antal respondenter Figur 1: Udenlandske

investorer har peget på behovet for større politisk stabilitet og bedre forhold for er- hvervslivet som betin- gelser for øgede inve- steringer i Rusland.

BALTIKUM

Østersøen på vej mod VM i vækst

Østersø-området er ved at udvikle sig til en af verdens førende økonomiske vækstregioner, viser helt nye prognoser - Udenlandske investorer roser russiske reformplaner - Udsigten til EU-medlemskab for de baltiske lande og Polen holder væksten i gang - Regionens fremtid drøftes af områdets ledende politikere, erhvervsfolk og eksperter ved topmøde

Mens USA bevæger sig i retning af økonomisk recession, og Vesteuropa har meget lav eller stagnerende vækst, er Baltikum ved at udvikle sig til en af de hurtigst voksende regioner i verden. Den russiske økonomi er inde i en god udvikling, og det ser ud til, at præsident Putin har succes med planerne om en række nødvendige reformer.

Prognoser peger på, at de tre baltiske lande vil fortsætte med en forholdsvis høj økonomisk vækst de kommende år, selvom resten af Europa for øjeblikket har travlt med at skrue ned for de økonomiske forventninger. Udsigten til EU-medlemskab for Estland, Letland og Litauen er en afgørende faktor for den positive økonomiske udvik- ling i landene.

Polen er til gengæld ved at udvikle sig til Østersø-områdets økonomiske pro- blembarn. Den polske økonomi er i alvorlige vanskeligheder, og der er endda risiko for spekulationer mod landets valuta - zlotyen, vurderer nordens største bank - SEBanken.

Den økonomiske situation i Polen forværres af den politiske usikkerhed, der hersker forud for parlamentsvalget den 23. september.

Især Danmark, Sverige, Finland og Tyskland har været en del af drivkraften bag den økonomiske succes i Østersø-området. Den økonomiske situation i især Sverige og Finland er svækket af tilbagegangen for hele IT-sektoren, fordi både svensk og finsk økonomi er stærkt præget af IT-selskaber. Men da de nordiske lande alle har rimelig orden i den nationale økonomi, rammer den globale økonomiske nedgang mindre hårdt i Norden, end den har gjort andre steder.

Med Østersø-området som ver dens måske mest dynamiske økonomi- ske vækst-center de kommende år, er der udsigt til, at resten af verden vil rette fokus mod området. Hvordan dette fokus kan anvendes til at skabe yderli- gere økonomisk og politisk fremgang og knytte regionen tættere til EU, bliver samtaleemnet, når 300 ledende politi- kere og erhvervsfolk den 23. til 25. sep- tember samles til topmøde i Skt. Peters- borg. Se tekstboks.

Topmødet organiseres af Baltic Deve- lopment Forum, og Huset Mandag Morgen er en af topmødets hoved- sponsorer. Ugebrevet gennemgår med udgangspunkt i en række netop offent- liggjorte rapporter den økonomiske situation i Baltikum, Polen og Rusland og ser på regionens fremtidige økonomiske potentiale.

Russiske reformer tegner til at blive en succes

For første gang i verdenshistorien blev den russiske finansminister mødt med en hel strøm af rosende udtalelser fra økonomiske eksperter og analytikere, da han i forrige uge præsenterede landets budget for 2002. Eksperterne brugte ord som “ambitiøs”,

“sammenhængende” og “fornuftig”. Den generelle vurdering af budgettet var, at Rusland for første gang nogensinde har lavet et budget, der realistisk forsøger at hånd- tere alle de økonomiske udfordringer, som landet står overfor. Der budgetteres med et overskud, og regeringen vil skabe en fond, der skal samle penge til afbetaling på den gæld, som Rusland arvede efter Sovjetunionen. Det ser med andre ord ud til, at Rusland

M m ^Ugebrevet

^Morgen

med præsident Putin i spidsen vil overholde landets økonomiske forpligtelser.

Det russiske budget er kun et af en række tegn på, at Rusland er på vej til at udnytte og udvikle det økonomiske potentiale, som landet har. Tidligere rapporter fra for eksem- pel Michael E. Porter fra Harvard Business School har vist, at der lig ger et stort økono- misk væsktpotentiale i hele Østersø-området. En af forudsætningerne for, at potentialet udvikles fuldt ud, er, at landene i området har en fælles vision og strategi for, hvordan området skal udvikle sig.

Arbejdet med at udvide EU har sikret, at de tre baltiske lande og Polen har valgt samme økonomiske og samfundsmæssige retning som de lande i Østersø-området, der allerede er medlemmer af EU. Men den store ukendte og ustabile faktor har hele tiden været Rusland. Med millionbyen Skt. Petersborg og hele Leningrad-regionen, med Kaliningrad og med store russisktalende mindretal i Estland og Letland har Østersø-området længe haft behov for større stabilitet i et Rusland, der orienterer sig mod vest. Og den udvikling ser nu ud til at være på vej.

I en rapport udarbejdet til Baltic Development Forums topmøde i Skt. Peters- borg peger to russiske professorer, Nechaev og Tsakunov, på en række områder, hvor Rusland er gået i gang med de nødvendige reformer, der kan sætte yderligere skub i den russiske økonomi:

! Økonomisk deregulering. Ny lovgivning skal gøre det mere enkelt for entrepre- nører at starte virksomheder i Rusland. Afbureaukratisering af processen ved virksomheds-opstart og enkeltpersoners økonomiske aktiviteter forventes at bidra- ge til en øget økonomisk vækst.

! Skattereform. En skattereform skal blandt andet fjerne en række af de hidtidige restriktioner, som virksomheder har været udsat for, når de vil trække udgifter fra, inden skatten beregnes. Med skattereformen vil Rusland fra 2002 blive et af de lande i verden med den laveste erhvervsbeskatning.

! Privatisering. Der er overvejelser om en delvis privatisering af jernbanenettet og nettet til transport af energi.

! Pensionsreform. En reform af det russiske pensionssystem er for øjeblikket til Toppen til topmøde

Ledende politikere, erhvervsfolk og eksperter deltager i Baltic Development Forums topmøde i Skt. Petersborg den 23.-25. september. Topmødet ledes af Baltic Development Forums formand, tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Formålet med topmødet er at udveksle ideer og finde fælles visioner for regionens fremtid. De økonomiske forskelle mellem områdets lande skal indsnævres til gavn for hele regionen, og der skal skabes større klarhed over det fremtidige forhold mellem Rusland og EU. Blandt deltagerne er:

Politikere:

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (Danmark), statsminister Paavo Lipponen (Finland), tidligere præsident Martti Ahtisaari (Finland), statsminister Andris Berzins (Letland), statsminister Mart Laar (Estland), handelsminister Leif Pagrotsky (Sverige), viceudenrigsmini- ster Yevgeni Gusarov (Rusland), udenrigsminister Toomas Hendrik Ilves (Estland), trafik-, bygge- og boligminister Kurt Bodewig (Tyskland), energiminister Olav Akselsen (Norge), Skt.

Petersborgs guvernør Vladimir Yakovlev, Tallinns borgmester Tönis Palts, Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind.

Erhvervsfolk:

Gunter Dunkel - Norddeutsche Landesbank, Alexej Miller - Gasprom, Oleg Sheiko - Yukos Oil,

Wally Olins - Wolf Olins, Matti Vuoria - Fortum Corporation, Jon Sigurdson - Nordic Investment Bank, Jan Hylén - Velux International, Mogens Terp Paulsen - Danfoss, Søren Sørensen - Grundfos, Steen Ørnslund - Rockwool Russia.

M m ^Ugebrevet

^Morgen

Note*: UES: Unified Energy Systems.

Kilde: SITE, 2001.

Reformprioritering

Hjemmeservice Uddannelse W T O Telekom Jernbane Deregulation Arbejdsmarkedsforh.

Monopoler Gazprom Pension U E S * Ejendomsret Bankreform Regnskabsregler Skattereform Lovgivning Antikorruption

0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 0= kan vente 1= presserende Figur 2: Præsident

Putins reformer på blandt andet skatte- og bankområdet falder i tråd med investorer- nes ønsker.

debat. Det eksisterende forslag indebærer blandt andet oprettelsen af en pensions- fond, der årligt skal forvalte mere end en milliard dollar. Politikerne har ikke kunnet enes om retningslinierne for en sådan fonds forvaltning af pengene, og arbejdet med pensionsreformen fortsætter i løbet af efteråret.

! Ejendomsreform. Der arbejdes med en forenkling og udvidelse af muligheden for at købe og eje jord og ejendomme.

! Bankreform. Efter anbefalinger fra den internationale valutafond (IMF) er en række ændringer af bankvæsenet i form af blandt andet bedre kontrol og større åbenhed omkring bankernes aktiviteter på vej til at blive gennemført.

Med de mange reformer har den russi- ske regering og præsident Putin taget et stort skridt i retning af at imødekomme mange af de bekymringer, som uden- landske og indenlandske investorer har, når de overvejer at starte nye aktiviteter i Rusland. I en rapport med titlen “Is there a New Russia”, som Stockholm Institute of Transition Economics (SI- TE) har udarbejdet specielt til Baltic Development Forums topmøde, frem- går det klart, at de bebudede reformer imødekommer de ønsker, som potenti- elle investorer har eftersøgt. Rapporten peger også på, at reformerne ser ud til at fjerne årsagen til, at meget kapital er flyttet væk fra Rusland - primært til Cy- pern. Se figur 1 og 2.

Et andet krav på investorernes ønskeliste er politisk stabilitet. Det ser præsident Putins reformprogram også ud til at imødekomme, mens ønsket om større forudsigelighed i forhold til russiske akvititeter kan hjælpes af, at Rusland har udsigt til at blive medlem af Verdenshandelsorganisationen WTO.

Baltikum er en region i stærk og stabil vækst

Den russiske økonomi er ikke den eneste i Østersø-området, som er i god form. En netop udsendt rapport fra SEBanken gennemgår økonomien i de baltiske lande. SE- Bankens analytikere konstaterer, at hele regionen og især Baltikum er ved at udvikle sig til det område i verden, der har den største økonomiske vækst.

Og det går godt i de tre baltiske lande - især på det økonomiske område, mens der stadig er problemer med at skabe indenrigspolitisk harmoni og stabilitet.

! Estland. Her forventer SE-Banken, at den økonomiske vækst i år vil være på 5 pct., hvilket er højt i forhold til resten af Europa, hvor de 12 eurolande regner med en økonomisk vækst på under 2 pct. i år. Estland har allerede gennemført nødvendige finanspolitiske stramninger for at sikre balance i landets regnskaber. Estland har ellers gennemført en pensionsreform, der vil belaste landets budget med et beløb, der svarer til 1 pct. af BNP, men også denne øgede udgift er der allerede taget højde for.Politisk ledes Estland for tredje år i træk af statsminister Mart Laars regering. Der har været en del politiske opgør og kaos omkring valget af borgmester i Tallinn.

Forskellene mellem de politiske partier i regeringen bliver stadigt mere tydelige, efterhånden som tiden for et valg nærmer sig. På det afgørende spørgsmål om estisk medlemskab af både EU og NATO er regering og opposition dog enige om

M m ^Ugebrevet

^Morgen

målsætningerne. Estland er det baltiske land, der er kommet længst i forhandlinger- ne om EU-medlemskab. Estland har afsluttet forhandlingerne om 20 af de 31 forhandlingsområder.

! Letland. Letlands økonomi ser ifølge SEBankens analyse ikke ud til at blive synder- ligt påvirket af omverdenens økonomiske recession. Banken vurderer, at den øko- nomiske vækst i Letland i år vil blive på 6,5 pct., som kan falde til 5,5 pct. næste år.

Et af de gode tegn er, at Letlands vækst er spredt på en række sektorer med størst vækst inden for transport- og kommunikationssektorerne. Når det gælder statsfi- nanserne, har Letland problemer med at overholde de løfter, som landet har afgivet til IMF. Det ser ud til, at underskuddet i år vil blive på 2 pct., selvom der er et løfte til IMF om at begrænse underskuddet til 1 pct. Letlands statsgæld er dog så lav, at underskuddet ikke anses for at være noget stort problem. Underskuddet ses i stedet som et symptom på, at letterne stadig ikke er blevet tilstrækkeligt effektive til skatte- opkrævning.

Politisk er der problemer i Letland. Andris Berzins’ regering har overraskende siddet i 16 måneder, men regeringens arbejde er præget af store interne uenigheder, og der har været en række historier om interessekonflikter og korruption. Anklager- ne om korruption er så voldsomme, at der er spekulationer om, hvorvidt der vil blive dannet et nyt højre-parti med politiske ledere, der ikke er belastede af politiske affærer og korruptionsmistanker. Både regering og opposition er enige om målsæt- ningen om EU- og NATO-medlemskab. Letland har gjort betydelige fremskridt i forhandlingerne om optagelse i EU.

! Litauen. De seneste år har den økonomiske vækst i Litauen været et par pct. lavere end væksten i Letland og Estland. Men nu ser det ud til, at Litauen kommer på omgangshøjde med de to andre baltiske lande. SEBanken forventer, at den økono- miske vækst i Litauen i år bliver 4,5 pct., og at den vil stige til 5,5 pct. de kommende år. I modsætning til Estland og Letland har Litauen ikke haft sin valuta knyttet til euroen, men derimod til den amerikanske dollar. Det er Litauen nu ved at ændre.

For tredje år i træk er det lykkedes at holde en lav inflation, og det ser også ud til, at den nye regering er ved at få styr på de offentlige finanser. I forbindelse med den russiske krise i 1999 havde Litauen et underskud på 8,6 pct. Forrige år var under- skuddet på 2,8 pct., og planen er et underskud på 1,4 pct. i år.

Politisk er Litauen ustabil. I juli fik Litauen sin 12. regering efter uafhængigheden, og med Algirdas Brazauskas har Litauen fået sin første centrum-venstre-regering.

Brazauskas er en politiker med stor karisma og politisk erfaring. Hans baggrund er Kommunistpartiet, men det har tilsyneladende ikke mindsket hans popularitet.

Målsætningerne om et litauisk medlemskab af EU og NATO lig ger fast og støttes også af den nye regeringschef. I forhandlingerne om EU-medlemskab har Litauen det seneste halve år gjort store fremskridt. For Litauen er der dog ingen tvivl om, at et medlemskab af NATO står højere på den politiske ønskeliste end et EU-med- lemskab.

! Polen. Polakkerne er Østersø-områdets økonomiske og politiske problembørn.

Den polske økonomi er i alvorlige vanskeligheder. Den økonomiske vækst faldt første halvdel af 2000 fra 6 til 2 pct., hvilket anses for at være meget lavt for en transitions-økonomi. Der er desuden udsigt til, at Polen vil få et stort underskud på de offentlige finanser. Men da der skal være valg i Polen den 23. september, er det svært at sige, hvor meget den nuværende eller fremtidige regering kan skære i under- skuddet. Finansminister Jaroslaw Bauc har foreslået en dramatisk sparepakke, som skal begrænse underskuddet til 4,5 pct. af BNP, men dette spareforslag blev afvist af de øvrige ministre i regeringen. Spørgsmålet er, om det er lettere at gennemføre spareforslag, når valget er overstået.

Politisk ser det ud til, at oppositionen vil vinde valget i Polen, og det kan skabe problemer i forhold til forhandlingerne om landets medlemskab af EU. Allerede i dag går forhandlingerne med Polen meget trægt. Hvis den demokratiske venstre- alliance vinder valget, vil den formentlig være tvunget til samarbejde med Bonde- partiet, som er det eneste store parti, som er stærkt EU-kritisk - især i forhold til de

M m ^Ugebrevet

^Morgen

betingelser på landbrugsområdet, som Polen vil blive udsat for i forbindelse med et EU-medlemskab.

Ole Vigant Rybor g or@mm.dk

REFERENCER

- “Russia: Economic Development and Business Environment” - Discussion Paper for The Baltic Develop- ment Forum: www.bdforum.org

- “Is there a new Russia”, SITE-rapport: www.bdforum.org - “Baltic Outlook”, rapport fra SEBanken: www.seb.se

- Danmark og Østersøområdet, Økonomiministeriet: www.oem.dk