Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Albertius, Claudius.

Titel | Title: Bjergmandens Ring : original romantisk

Fortælling.

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : A. Behrends Forlag, 1874 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

5 (, V 5 I K0l^I6kl_I6k 6I6l_I075K t ! v/^ 1.-2.8 57 8°

^ 1 1 57 O 8 0221Z O

v_______ > ___ ___ .

'M M

Bjergmandens Ring-

O rigin al romantisk Fortoelling

af

Claudius Albertius.

F s r s t e D e l .

Kjobenhavn.

A. « e h rends Forlag, Aabenraa » i Stne«.

Trykt hos Julius Behrend.

^ ^ - - 8^<>., > : ,. ^ "V ^

MGtzL". ' '

W A V ' K ' . v . - -?

--

K -

7

»

'

'

>'' '^^'

i^K

Forste Kapitel.

Gn Bversvsrnmelse.

V o r Fortæ lling begynder paa. en lille D ved S lesvigs Vestkyst en Novemberaften fo r mange A a r tilbage.

S torm en hylede og tudede og pidskede Havets B olger t i l Skum, medens den drev Skyerne med stor Jlsomhed hen over H im len, fra hvilken M aanen af og t i l tittede ned paa det sorgelige Billede, som Den frembyd.

Beboerne, af hvilke flere a lt havde fogt H v ile i Sovnens Arme, soer forfcerdede op.

Med en i M an d s M inde ukjendt M a g t og Voelde va r Havet brudt ind over Den.

Beboerne stod med F ortvivlelsen m alet i hvert Trcek og vare magteslose ligeoverfor den moegtige Fjende, der truede med at tilin te tg jo re mange A a rs F lid og Sparsomhed, nogle faa Bolgeslag havde rovet M ange a l deres Lykke og Velstand.

H elt nede ved P ynten laa et l^lle H us, der ndmcerkede sig ved et skjonnere og mere velhavende Udseende end de andre. Ved alm indelig Hoivande

^rcengte V andet ind i den underste Etage, h v o rfo r

Beboerne havde alle deres mere væ rdifulde Eien- dele i Etagen ovenover.

Her boede en Enke med sine B o rn.

Hendes M a n d v a r fo r kort T id siden dod, efterladende hende fem velsignede B o rn , af hvilke kun en v a r konfirmeret — men ingen Formue, fkjondt de i sin T id havde voeret velhavende Folk.

Denne F a m ilie havde endnn ikke bemcerket Uveirets Raseri.

D en celdste D a tte r, F rid a , sad og lceste i en B og, medens de Andre opmoerksomt lyttede t il.

M adam S m ith va r en Kone paa et h a lvt- hundrede A a r, paa h vis A a fyn Sorgen a lt havde sat sit morke Stempel.

F rid a blev alm indelig betragtet som Dens smukkeste P ig e ; hun v a r nu 17 A a r, altsaa en nys udsprungen Rosenknop. D et v a r dog ikke alene Ansigtstrækkenes Regelmcessighed, der bevirkede hendes Skjonhed, men det Udtryk af M ildhed og Kjcerlighed, der stod prceget i hendes store brune Dine.

M oderen reiste sig nu, fo r i det tilstadende Vcerelse at rede Bornenes Seng.

— D e t er dog et Herrens V e ir, mumlede hun, idet hun n u bedre kunde hore S torm ens B rolen.

M o n Vandet er trcengt ind t i l os?

H un tog det Lys, der stod paa Bordet, for at overbevise sig herom. M en hun havde neppe

g jo rt et P a r T r in paa Trappen, fo r hun forfcerdet blev staaende.

— M in G ud! hvad er dette? udbrod hun blegnende.

Den stakkels Kone holdt Lyset frem, fo r at overbevise sig om, at det ikke v a r noget Trom m e- billed.

Hele Voerelset v a r fy ld t med V and og lignede en fto r S o.

Og det steg med en H urtighed, der snart vilde bringe det ind i den S tue, hvor F a m ilie n befandt sig.

M oder, M o d e r! . . . L ille Peter gaa med!

udbrod det mindste af Bornene, en lille D reng, idet han lob efter hende.

M adam S m ith v a r a ltfo r forstenet over det rcrdsomme S y n , t i l at loegge Mcerke t i l Tonnen.

D a hortes et S krig og et Pladsk og den lille D reng forsvandt i Bolgerne, uden at M oderen formanede at forhindre det.

Den ulykkelige Kone maatte ftotte sig t i l Trappen, fo r ikke at besvime ved dette gyselige S y n .

D a F rid a v a r ene med sine Sodskende, _gik hun hen t il V induet og stirrede ud i Aftenens M o rte .

H un tcenkte paa ham, med hvem hun saa mangen en Sommeraften havde vandret ved S tra n d ­ bredden, medens S olen sank i Aftenglod og B o l­

gerne sagte skvulpede.

D en sidste G ang, da de modtes, havde han lovet, n a a r han kom tilbage, at bede hendes M oder om hendes Haand.

H v o r va r han nu henne? . . . Tcenkte han paa hende? . . . V a r han ude paa Soen i dette V e ir?

H u n gik hen t i l en Skuffe og fremtog en lille R in g , som hun opmcerksomt betragtede og tilsidst kyssede.

N a a r vilde det D ieblik komme, da denne skulde sidde paa hans F inger, da den skulde vcere det

B aand, der bandt dem fo r G ud og Menneskene?

— Hvad betyder disse to Bogstaver? sagde hun idet hun betragtede et L og et som ftode indgraverede i R ingen.

H un stod lid t eftertænksomt; da gled et S m it over hendes smukke Ansigt.

— O, ja, udbrod h u n ; det betyder: B l i v t r o ! E n Som and seer saameget S kjo n t og Smukt, at hans Tanker godt kan ledes b o rt fra Hjemmet;

men da stal R ingen vcere m in T a lsm a n d . N aar hans D ine falde derpaa, da v il en Stemme hviske t i l ham : B l i v t r o ! — B liv tro mod din danske P ige, der venter D ig , der lcenges efter D ig , der

elsker D ig ! B liv tro i Sorgen og i Gloeden, i M odgang, som i Medgang, i Ungdommens fagre V a a r, som naar Alderdommen stunder t i l !

Atter bedoekkede hun Ringen med K ys, medens en dyb Rodme farvede hendes K inder og hendes H jerte slog hoeftigt.

I dette V ieblik v a r det at Moderen styrtede ind, ligbleg i Ansigtet.

— V i ere redningslost fo rtab te ! stormede hun.

Vandet . . . Vandet kommer!

— M en, M oder, hvad er hoendet? udbrod F rid a og lagde sin A rm om M oderens H a ls, medens de mindre B o rn ængstelig forsamlede sig om hende.

— V i maa alle do, sagde h u n ; lille Peter er kun gaaet forud fo r os Andre.

— Nei, v i v i l ikke do! grced den ene af Bornene. V i v il ikke, som Fader, puttes i en Kiste og graves i den sorte J o rd .

Bornenes Graad og Jam ren blandede sig nu med S torm ens Tuden.

— En Baad kan maaske dog naae herud og frelse os, sagde endelig F rid a .

— Nei, det er u m u lig t. V inden er paalands, ethvert Forsog herpaa v il vcere srugteslost.

M en M oderen og D atteren sank paa Knce og bad U l H a m , der raader over L iv og D o d , t i l H a m , der holder Livstraaden i sin Haand og afpasser dets Grcendser.

D a en varm og in d e rlig B o n v a r sendt t i l Gud, solte de dem styrket.

F rid a ncermede sig nu V in d u e t og da M aanen lyste ind over Landet, kunde hun la n g t borte se nogle Mcend ifoerd med at arbeide dem frem med

en Baad.

— M oder, M o d e r! se nu kommer der en Baad herud! raabte hun.

M adam S m ith sad taus m idt imellem de tre groed ende B o rn .

D a h o ld t F rid a pludselig med et S krig H i n ­ derne fo r Ansigtet.

En Bolge kastede Baaden la n g t tilbage igjen og hun saae Momdene fo rtv iv le t ryste paa Hovedet.

M aanen gled da bag nogle Skyer og indhyllede A lt i N attens Morke.

F rid a flottede Hovedet mod Ruden og grced b itte rlig .

H v o r det er tu n g t at skulle do, n a a r Tanken er lysest, S indet er lettest og Haabet er skjonnest;

h vo r tu n g t at skulde do m id t i sin Ungdoms gyldneste D ro m , n a a r man elsker og b liv e r gjenelsket!

H un saae op mod H im le n , fo r at opdage om ikke en venlig S tje rn e skulde blinke t i l hende.

M e n H im len v a r mork. D e s v ire Skymasser vare taarnede sammen og et U ve ir brod los.

F o r endmere at forhoie det R id se lsfu ld e i

denne Scene, v a r det eneste Lys, de eiede, uedbrcendt og F am ilien sad i Morke.

E t knittrende Lyn oplyste Vcerelset og et fry g te lig t Tordenskrald dronede over deres Hoveder.

Lyn fulgte nu paa L yn og forskrækkede Bornene.

S a m tid ig hortes en sagte R is le n i Vcerelset.

D et va r Vandet, der trcengte in d !

Andel Kapitel.

Skarbnerrs Bog.

Ven, hvorpaa vor Fortcelling foregaaer, hcevede sig betydelig ind mod Fastlandet.

P aa den modsatte S ide af den hvor M adame S m ith boede, laa en lille K ro eller Kippe.

E t P a r T im e r fo r de beskrevne Scener foregik, v a r denne Kro fy ld t med Fiskere, hvem Uveiret a f­

holdt fra at udfore deres vante D o n t.

D e t var haardfore Mcend, med det djcerve og kjcekke Udtryk i deres Aasyn, som er Vesterjyden egen; Mcend, der vare vante t i l a t sine Doden ^

Vinene, og som hvert V ieblik kunde vente fra deres lune Passiar og deres K o rtsp il ved et Nodstud at blive kaldt ud paa det oprorte Hav.

I et H jorne af Vcerelset sad en gammel Kvinde og varmede sig ved Ildstedet. Hendes Ansigt var rynket og furet, som om a ld rig Lykkens S o l havde skinnet derpaa, hendes V in e gled glandslose hen over Forsam lingen, idet hun mumlede nogle ufor- staaelige O rd.

F o r mange A a r siden va r denne morke Kvinde kommet t i l Ven med et spcedt B a rn hcengende i en K u rv paa Ryggen. H un fik lid t Beskæftigelse hist og her, og v a r flin k og arbeidsom. — D a dode B a rn e t;

fra nu af bekymrede hun sig om I n te t, drev om og bjergede Foden, h vo r hun kunde tigge den. Hendes H a a r graanede, hendes Nakke boledes og Ild e n i

hendes V in e slukkedes.

D e rfo r blev hun kaldt „T o sse -M a le n e ".

Ved et lille B o rd sad en oeldre og yngre M a n d . D e t v a r Fister Anders Stefensen og hans S o n S oren.

S oren va r en skrutrygget, skeloiet og rodhaaret F y r, h vis hele Ådre v a r a lt Andet end tiltalende.

D en gamle Fisker tog et P a r D ra g af sin K ridtpibe og sagde:

— Jeg er slet ikke fornoiet med D ig , m in S o n S o re n ! F rid a er den smukkeste Pige paa Ven og D u er den rigeste K a rl her; der kunde blive et

stolt P a r af Eder. N a a r Pigebarnet kom i sit Søndagsstads og D u i din nye rode T ro ie med Sølvknapperne, det vilde blive et S y n , som man kunde gloede sig t il. Ikke sandt, m in S o n ?

— J o — o, Fader, svarede denne i en snovlende Tone.

— M en h vo rfo r soger D u da ikke at preie hende og slaaer et Reb i S e ile t, fo r det er forsilde?

D u gaaer og seer paa hende, som om D u havde tabt Moelet. . . . H v o rfo r ta le r D u ikke t i l hende?

. . . Husk paa, at naar Kristian kommer tilbage, saa kan D u gjerne scette Kursen en anden V ei, th i det er en flink og brav F y r, der forstaaer at bruge sit Mundlceder, det kan man ikke ncegte.

— N o r-ce , F a 'e r!

— Godaften i S tu e n ! lod i det samme en frisk og klangfuld Stemme og to Mcend traadte ind i Kroen.

Den ene va r en ung Som and, hvis Ansigt straalede af Gloede og Livslykke, den anden v a r en celdre Baadsmand, en T y p u s paa en orgie gammel S oulk, med et smilende Aasyn og en Som ands- vittighed paa Lorderne.

D e t va r Christian Bek og hans gamle Ben P a lle Baadsmand.

— Godaften, Stefensen! sagde Christian og rakte den gamle M a n d sin Haand.

— Velkommen hjem , svarede denne m ut.

Hvorledes er D u kommen herover i dette V e ir?

— V i slap herover lid t forend Uveiret ret brod los.

H an hilste nu paa de andre Fiskere og horte N y t om hvad der havde tild ra g e t sig siden hans Afreise.

D a han vendte sig om, fik han Die paa

„T o sse-M alene".

— Godaften, gamle M alene, sagde han. H a r D u Lyst t i l at spaa m ig?

— D et er ikke a ltid godt at lofte Frem tidens S lo r, svarede hun i en gnaven T o n e ; man faaer sjcrlden G odt at hore, ved at lcese i Skcebnens Bog.

— Jeg vilde gjerne vide om m in Hjertenskjoer lcenges ester mig.

— E t Kvindehjerte er ikke godt at blive klog paa, brummede Hexen. E thvert smukt Pigeansigt kan finde mange Tilbedere, og det er da ikke let fo r hende at voelge den Rette og det er heller ikke let at staa imod Fristelsen; men den vcerste M ed­

bejler er dog, naar han kommer med Leen i den ene H aand og Timeglasset i den anden.

— V i l I korse i m in Haand eller v i l I ikke?

spurgte Christian, der kun kunde opfatte enkelte O rd as hendes T ^ ^ .

— Lad mig da se den!

Christian rakte hende sin Haand, som hun op- mcerksomt betragtede.

- - Den Linie, som betyder Glcede, Lykke og Velsignelse, den fattes D ig , m in S o n , sagde h u n ; derimod er der nok som tyder paa S o rg og M o d ­ gang. H v o r Fortvivlelsens Isskorpe har la g t sig om H jertet, der drager Had og B itterhed let ind og hvor disse M a g te r leire dem, avles a ltid onde Lidenskaber.

— H a r D u siet intet Gloedeligt at fortcelle m ig?

Lcenges saa m in Hjertenskjcer efter m ig?

— D et v il D u snart faae at se. M en vogt D ig fo r at modtage en Gave af hende!

Spaakvinden standsede lid t, da vedblev hun med en dcemonifk L a tte r:

— Hvad n ytte r det at sige: vogt D ig , naar det a lt staaer optegnet i Skcebnens B og? D u v i l vel­

signe denne Gave og bedcekke den med K ys, men D u burde forbande den og kaste den la n g t bort, th i det er den Ulykkesfugl, der spcender D ig paa Sm ertens og Kummerens Pinebcenk, der u dtorre r din L ivskra ft og b ortveirer din Livsglcede.

Christian trak Haanden t i l sig.

D u er lige saa mprk, som H im le n iaften, siden D u kun spyer Galde, brummede han.

Jeg siger kun, hvad jeg kan se; det er jo desuden D ig selv der vilde, at jeg skulde lose Runerne.

— S a a haaber jeg at D u har taget de feile B r ille r paa dengang, sagde P a lle Baadsm and og trak Christian b o rt sra Hexen.

L id t efter lsd der inde fra Den en stcerk Klemten.

— Hvad betyder dog dette? udbrod Anders Stefensen. E r der J ld lo s ?

— Nei, det er vist Vandet, der er steget fo r hoit, udbrod en Anden.

N u kom en Fister styrtende ind.

— En stor D e l af Den staaer a lt under V and og flere Steder kan Beboerne ikke komme b o rt fra deres Hjem.

Fiskerne vare strax parate, fo r at ile de Troengende t i l Hjoelp.

E t P a r Baade, der netop laa paa Land, blev fa t paa to Vogne og D ram aets Skueplads va r

snart naaet.

D e tra f mange af de Ulykkelige, der vare flygtede fra deres Hjem, og erfarede nu, at det ene Sted, h v o rfra Beboerne ikke va r kommet bort, v a r det

H us, h v o ri M adam S m ith boede.

— De faaer nok ogsaa Lov t i l at blive derude, sagde Anders Stefensen; det er u m u lig t at en Baad

kan komme igjennem den Brccnding.

— Naa, fcet saa Baaden i V andet! udbrod Christian.

— D en Uleilighed kan I gjerne spare Eder, sagde A nders; det vilde vcere Galmandsværk at

gaa ud i den Sogang. D et vilde vcere at offre baade Menneskeliv og Baadene, hvilket jeg mod­

soetter m ig, th i Baadene ere m in e !

— Husk det gjcelder mange Menneskeliv! in d ­ vendte Christian.

— S om maaste a lt ere fo rta b te ! fortsatte den Gamle.

— Lad os ikke haabe det Vcerste.

— Baadene komme ikke ud, sagde Anders bestemt.

Christian knappede s in T ro ie op og fremtog en v e lfy ld t P ung.

— Se her, Anders Stefensen, sagde den unge Somand og rakte den Gam le Pengebossen; her er a lt hvad jeg eier. Laan m ig saa Baaden. Kommer jeg og den ikke tilbage, saa tag heraf, hvad J o lle n er vcerd, og giv Resten t i l m in gamle M o d e r, tilligemed en Hilsen fra m ig.

Stefensen folte sig beskæmmet; han tog Christians Haand og svarede:

— D u er en brav F y r, unge V e n ! T a g Baaden og drag ud med Gud. Skulde D u ikke komme tilbage, saa har din M oder bedst B ru g fo r alle Pengene; men det haaber jeg ikke skeer.

Baaden blev sat i Vandet. Christian, P alle Baadsmand og et P a r Fiskere sprang strax i den

og greb Aarerne.

— Komme v i forst derud, brummede P alle,

idet han knappede „S yd ve ste n "; saa komme v i h u rtig t nok tilbage. B lo t M aanen ikke skjuler sig, fyrend v i naaer d e r til, th i saa er det, splitte m ig, ikke godt at styre Kompasset i Bcelmyrket. D e t va r heller ikke mere end b illig t, at de tcendte en Lanterne

ovre i G avlvinduet.

— Maaske de allerede ere omkomne, svarede C hristian myrk.

— Fremad blot, lad os ikke tabe M odet!

E« vceldig B ylge lystede i det samme Baaden som en Nyddeskal og satte den igjen ind paa Land, medens Besoetningen i den blev overskyllet med Vand.

D e to Fiskere sprang af J o lle n idet de udbryd:

— D e t er u m u lig t! D et er «t offre Livet t i l ingen N ytte.

— S v ig te r I , Kam m erater! udbryd Christian.

E r der da In g e n , der v il gaa i deres Sted?

F ifle rn e rystede paa Hovedet, idet de saae ud over det opryrte Hav.

— S a a p ryve r v i ene, P a lle !

— S om D u v il, svarede denne ro lig t.

M ed F ortvivlelsens K ra ft greb Christian atter om Aarerne.

P a lle rystede betænksomt paa Hovedet, th i han vidste jo ikke, a t den Fylelse, der g jy r den Svage stcerk, besjcelede den unge M a n d , at hans L iv , hans

Lykke, hans Elskede tampede med Doden ude i det lille Hus.

Baaden forsvandt igjen paa Soen, medens de paa Land staaende Fiskere med AZngstelse stirrede efter dem.

D a v a r det, at Lynene begyndte at knittre.

— Se saa, udbrod P alle, nu teender H im len sit store F y r, fo r at vise os Veien!

M id t paa Ven laa en lille Lund eller Skov.

Her gik en ung M and med en Bosse paa Skulderen frem og tilbage.

Han va r elegant klcedt, det v il sige, han v a r en S o n af en as Byens Embedsmeend. H an v a r meget ung og meget smuk, men der stod iscer i dette V ieblik et lidenskabeligt Proeg i hans Ansigt, som tydede paa, at det ikke v a r de smukkeste Tanker, der

husedes i hans Bryst.

Han speidede længselsfuldt hen ad Veien.

Hvem ventede han paa?

V a r det en Dame han ventede, va r det sin Hjertes Udkaarne, han havde sat M ode her paa denne T id og dette S ted ?

N e i!

T h i i dette V ie b lik dukkede en m o rt Skikkelse frem af Skovens In d re .

D e t v a r en celdre K a rl med et skummelt Aasyn; han saae ud t i l at vcere istand t i l A lt, selv om det v a r at bore en K n iv i sin Modstanders Bryst.

— E r det D ig , I b ? udbrod den unge M and.

— J a v e l, gode H e rre !

— Jeg har sat D ig Stcevne her, fo r at sporge, om D u har Lyst at gjore en F o rre tn in g !

— J a , naar der er Noget at tjene, er jeg parat t i l A lt.

— T i l A lt? . . . Husk vel paa det O rd, I b !

— D o g helst ikke Noget, der klceber B lo d ved!

brummede denne.

— Lad os forst faae lid t Orden paa Sagen.

D a jeg veed at D u let b liv e r hidsig, I b , har jeg taget m in Bosse med, fo r at D u ikke stal komme paa den Tanke, at gjore m ig Noget.

— T i l Sagen, gode H erre!

— Besvar m ig forst et S p o rg sm a a l: Hvad havde D u i din Baad fo rrig e Fredag M orgen?

I b udstodte en Ed, idet han udbrod:

— En god Fangst!

— J a , en god Fangst v a r det ganske vidst, men T o rs t og F lyn d e r va r det dog ikke. D et va r strandet G ods, som D u havde reddet og som D u havde unddraget Strandfogdens aarvaagne B lik .

— V i l D e styrte mig i Ulykke? . . . D et flu lle De vogte Dem fo r, hvis D e kjender I b re t!

— Jeg v il jo netop give D ig Lykke, det v il sige Penge, hvis D u v il fvie m ig lid t. M en jeg v il kun lade D ig vide, at jeg kjender flere Srnaa- tin g om D ig , hvis D u fkulde faae isinde at pudse mig.

— Anseer D e m ig fo r en K a rl, der ikke ftaaer ved sit O rd? soer I b op.

— Lad os fp r gaa lige t i l Sagen. Seer D u , der er en ung Pige her paa

Ven,

— I Kjoerlighedsaffcerer er jeg vist kun en daarlig Makker, lo I b .

— Denne unge Pige, vedblev den unge M a n d , er F rid a S m ith ; hun stal vcere M in , det koste hvad det v il ; D u veed jo, at m in Fader er en rig M and.

— J a v e l!

— M in P la n er, at D u en D a g siger t i l M adam S m ith : — D et er dog Pokkers, saa Deres D a tte r taber sig, hun trcenger t i l frisk L u ft paa Sven. Saaledes maa D u se at faae hende lokket i din Baad. D in J o lle er gammel og flrv b e lig , saa der kan jo nemt bores et H u l i den?

— Aa, ja, isser naar det betales med S v lv tv i.

— D et forstaaer sig! . . . E t Stykke fra Land lader D u Baaden gaa under.

— S kal hun druknes?

— Hvad skal der da udfpres?

— Jeg styrter frem, kaster m ig i S ven og bjerger hende; paa den M aade er jeg altsaa hendes Redningsmand. Resten stal jeg nokbesvrge. Prisen

kan D u selv bestemme.

E fter endnu en S tu n d at have ta lt sammen, stiltes de.

D a den unge M and v a r bleven ene, holdt han svigende M o n o lo g fo r sig selv:

— V illia m , V illia m ! D u er dog en S kurk! . . . Nei, nei, det er m in Kjcerlighed, m in Lidenskab, der g jv r m ig fo rry k t! . . . F rid a , F rid a , jeg elsker D ig med Afgudets Raseri! D u stal vcere den fvrste Kvinde, der bedaares af mine O rd, den fvrste Kvinde, der: stal fcelde T a a re r fo r m in Utrostab!

— D et er S yn d , S y n d . ---M e n h v o rfo r er det det? Kan jeg gjvre fo r, at jeg er udrustet med et Hjerte, der staaer saa vm t og kjcerligt fo r a lt Sm ukt og L E d e lt! Og maa det ikke vcere la n g t bedre, om end kun fo r en S tu n d , at elstes as saadan en M a n d , som m ig, end at hentvrre i en af disse K naldhytter, h vo r der stinker af Fisk og Tjcere? M a a det ikke vcere bedre at klappes af denne lille hvide Haand,

end af Svmandens barkede Nceve?

D a Fiskerne havde fo rla d t Kroen og deres T r in tabte sig i det Fjerne, reiste den gamle S paa-

kvinde sig op.

H un gik hen og nippede t i l de G la s, som Fiskerne havde ladet staa, idet hun udbrod:

— Jeg er en T y v , jeg stjceler; men det er jeg vant til, jeg stjceler af T ra n g ! . . . Forunderlige Verden, enten man stjceler af Nod eller man stjceler fo r Fornoielse, naar man har nok iforveien, er man dog en T y v . M en den, der stjceler as Nod straffes, den der stjceler fo r Fornoielse ganer fri.

Hun gik hen, aabnede D oren og stirrede nd over det oprorte Hav.

D a hun saae Fisternes Kamp ured Elementerne, lo hun spodst:

— I lo af mig, I haauede m ig ! . . . M en jeg veed dog mere end Eder. Jeg kan se, hvor I gaacr iblinde, L iv og D od, S o rg og Gloede, M o d ­ gang og Medgang, S a vn og Nod, A lt staaer i Skcebneus Bog. D e t n ytte r ei at stampe imod Branden. S taaer der L iv , saa lever D u , staaer der D od, saa doer D u , staaer der elsk, saa elsker D u og staaer der Had, saa hader D u ! . . . J a fte n vilde D u ikke tro mig. D u dunlose D re n g ; men den D ag v il komme, da D u indseer, at jeg saae klarere end alle Andre!

Hun rokkede tilbage og indtog sin P lads toet ved Ildstedet, idet hun nynnede sin usorstaaelige, monotone Sang.

M en Gloed en" overvældede hende og hun sank bevidstlos om paa G ulvet.

— Skynd E der, M in u tte rn e ere kostbare!

raabte"den unge M an d .

Christian greb F rid a paa sine Arme, M oderen tog Bornene og hele F am ilie n sad snart i Baaden.

— M a n g le r v i ikke en lille D reng? spurgte P a lle , forend han lysnede Touget.

— Ham har Vorherre taget, sagde M adam S m ith fo rtv iv le t.

— S a a afsted i G uds N a v n !

Neppe va r Baaden kommen nogle A areflag fra Huset fo r P a lle h a lvh o it udbrod:

— D e t gaaer a ld rig godt, v i ere fo r mange t i l den lille B aad!

Baaden gik ncesten ganske med Havfladen; af og t i l skyllede Bolgerne ind i den.

D a hortes bag ved dem et h o it B ra g .

— Hvad var det? udbrod M adam S m ith fo r­

færdet.

E t L yn oplyste Seenen.

— O, m in G u d ! D et er vo rt H us der er styrtet sammen!

Herved blev Havet end mere sat i Bevoegelse.

E t forfæ rdeligt S krig overdovede Storm ens Tuden.

E t L yn oplyste atter Soen, men de paa Laud taaende stirrede forgceveS efter det lille F a rto i.

Baaden med hele F am ilie n v a r sunken i Bylgerne.

E n uhyggelig Taushed herskede b landt F iflerne.

D a udbryd en af dem med h y i R yst!

— Kam m erater! Lad In g e n faae Ret t i l a t fige, at Vesterjyderne ikke have g jo rt deres P lig t ! Lad os forsyge at redde v o r brave Ven Christian.

F ifle rn e adlyd yieblikkelig denne O p fo rd rin g . Flere af dem fljy d i Hast den anden Baad i S ye n og greb A arerne; de kraftige Aareslag drev den ud paa Bylgerne.

D en Baad, i hvilken den lille F a m ilie befandt fig, v a r ved at synke kommen t i l at staa en halv Fod under Havfladen, da her ikke v a r dybere t i l Bunden.

D en anden J o lle naaede snart dette S ted og med endel Anstrengelse lykkedes det snart de deri vcerende Fiskere at bjerge de Forulykkede.

S torm en havde nu udraset. V inden begyndte a lt at lyie af og Vandet samtidig at synke.

Omsider kom A lle i Land. M adam S m ith og hendes B y rn vare reddede. D e t blev dog n u k la rt fo r hende, at det ncestyngste af Byrnene manglede.

F o rtv iv le t spurgte hun en efter en af F ifle rn e om B arnet, men In g e n havde bemcerket det.

S m e rte lig t vred hun Hcenderne og sagde med halvkvalt Stem me:

— G ud i H im len, giv m ig K ra ft t i l at bcere

Bjergmandens Ring. 2

det haarde T a b ! T o af Bornene og A lt hvad v i eiede har U veiret berovet m ig !

— T ro st Dem, M adam S m ith , sagde Anders Stefensen. Og tak den unge M a n d der; th i havde han ikke vceret, da havde hverken D e eller deres D o ttre endnu vceret b la n d t de Levendes T a l!

H je rte lig t takkede den ulykkelige M od e r de to brave Mcend fo r deres kjcekke D aad, medens Anders hviskede t i l sin S o n :

— D e t er vist bedst a t D u lader den F u g l flyve, th i nu har Christian i Sandhed fo rtje n t Pigebarnet.

M ed den Vesterjyden egne Gjcestfrihed sogte de nu at afhjcelpe den Nod, som va r in d tra a d t, og den bekymrede M o d e r og Bornene sov ind i en af de smaa H y tte r og glemte i Sovnens F avn de overstandne F a re r og Lidelser.

Fjerde Kapitel.

E t Skud.

D e r v a r hengaaet et P a r Maaneder.

Hvad der hin Aften havde tild ra g e t sig paa Den, begyndtes saa smaat at glemmes og H avets Ddeloeggelser sogte man iv r ig t at udjevne.

Christian havde den Aften forstuvet Arm en og v a r saaledes tvungen t i l at blive paa Den.

Ungdommen glemmer h u rtig S orgen og derfor varede det ikke lcenge fo r han og F rid a vandrede sammen om Aftenen og ta lte om deres K jcerlighed;

men de vilde ikke underrette M oderen derom endnu, da hun v a r a ltfo r nedboiet af sit haarde T ab.

Ved friv illig e G aver v a r M adam S m ith atter sat i S tand t i l at aabne en lille Handel, saa at hun kunde forsorgs sig og S ine.

Nede ved S tranden la a en lille Vcenge, h vo r isser de Elskende modtes. H er kom sjceldent eller

a ld rig noget Menneske.

Her udtaltes de samme O rd, i hvilke der lig g e r saa skjon en Poesi, hvad enten de udtales af den rige Greve i den elegante S a lo n eller af den fattige F ifle r ved S tranden, de O rd, der saa ofte ere udtalte og saa ofte v i l b live u d ta lte : „ J e g

el s k er D i g ! "

Og hun lcrnede sit Hoved t i l hans Skulder, deres Lceber modtes i et K ys og det ubeskrivelige, det henrykkende Oieblik, da to H jerter modtes, indtraadte.

D a de saaledes en Aften skulde skilles, sagde F r id a :

— O , jeg veed ikke hvad der fe ile r m ig iaften, M M det v a r som om en Ulykke truede D ig !

— Hvad er det nu fo r et In d fa ld , m in elskede F r id a ?

— J a , jeg veed ikke selv, men jeg er saa angst, saa ubeskrivelig bange.

— H er findes jo hverken Rovere eller onde Mennesker paa Oen, udbrod Christian leende.

— J o , seer D u , Christian, jeg havde in a t en saa uhyggelig D ro m , at . . .

— En D ro m ! afbrod Christian hende. Skulde v i lade os forskrcekke af en D ro m ?

— Jeg synes at D u pludselig fik et Skud i Brystet, en Kugle borede sig derind, men v i opdagede

a ld rig Gjerningsm anden.

— H a r jeg ikke netop en B e fly tte r paa Brystet, en T a lis m a n , som v i l befljcerme m ig mod a l Fare, nem lig m in F rid a s B ille d , som D u veed jeg lod den unge Kunstner male, der v a r herovre paa-Oen.

— M a a fle det Hele er en taabelig In d b ild n in g af m ig, sagde F rid a , idet et ly d e lig t S uk opsteg fra hendes B ryst.

A tte r indtraadte en Pause; de vuggede dem, som alle Forelstede, i lyse Frem tidsbilleder, idet de begyndte at tale om deres P la n e r. D e t h ar saa mange Elstede g jo rt fo r og v il gjore efter dem — og vaagner da forst, n a a r de indseer, at det Hele v a r en D ro m , naar Forventningerne ere skuffede

og Haabet tilin te tg jo rt.

Havde F rid a eller Christian seet lid t noiere t il, havde deres F ry g t dog ikke vceret aldeles ugrundet.

V illia m F a lz' P la n v a r to ta lt strandet, dels ved at F rid a stiftede Opholdssted og dels ved at hans H aandlanger I b blev arresteret, da der ogsaa var andre end V illia m , d rr havde seet ham „redde"

bjerget Gods.

Dette opflammede dog kun endmere den unge M a n d s Lidenskab, th i ond v a r han egentlig ikke, men forvcent, forkjcelet, vant t i l at A lt gik efter hans B e fa ling , at ethvert af hans Onster skulde

opfyldes.

Hans Raseri steg endmere, da han en Aften saae Cbristian og F rid a i en kjcerlig S am tale.

F rid a , som havde indgydt ham en utcemmelig Lidenskab, hun skulde favnes af en A nden; nei, det v a r fo r g a lt!

En Aften gik han rastlos frem og tilbage i M arken, der horte t i l hans Faders H us.

H ans Sindsstem ning passede ikke med de blinkende S tje rn e r og den stille Fred, iscer da han bemcerkede de Elskende. Gjerne havde han i dette D ieblik begaaet enhver M is g je rn in g , naar han derved kunde erhverve sig F rid a !

Gjerne havde han offret A a r af sit L iv og a l sin Form ue, fo r at vcrre i Christians Sted.

M en dette v a r han ikke nu, dette havde han ingen Udsigt t i l at blive og det gjorde ham end mere fo rtv iv le t.

H an udbrod:

— S k a l han, den fattige, simple Knos trykke m in F rid a , m in Elskede, t i l sit H jerte? S ka l han tale Elskovs ord t i l hende? Forstaaer han sig derpaa, han, den raa, udannede K a r l! . . . M en hvorved stal jeg fo rh in d re det?

H an tcenkte lid t over denne S ag, da udbrod h a n :

— E r denne M a rk ikke m in F a d e rs ? . . . H er har ingen Fremmed Lov t i l at komme og her har jeg Net t i l at skyde. K an jeg gjore fo r at Skuddet trceffer ham? — D et kan jo vcere et Vaade stud! . . . M a n v i l beklage ham, men man kan ikke straffe m ig, th i jeg anede jo ikke hans Noer- værelse. Jeg stal da nok „tro s te " hans Elstede!

- - - M e n det er jo et M o r d ! . . . Nei, nei, det er et Vaadeflud, og jeg skyder ikke feil, jeg har havt en Bosse i Haanden fra den S tu n d , jeg neppe

selv kunde lofte den! Altsaa ingen Betænkeligheder!

E t S la g med Hanen og C hristian har fo rla d t denne syndefulde Verden, fo r at banke paa hos Fcetter Peter ved Himmeriges P o r t! — N u v il jeg tage S ig te ! . . . F y r !

H er fulgte et K nald og Christian styrtede t i l Jorden.

F rid a udstodte et h o it S krig .

— M in D ro m gik a ltfo r snart i Opfyldelse!

udbrod hun forfcerdet og styrtede om ved hans Side.

— M en F rid a , hvad fe ile r D u ? E r D u syg?

udbrod M oderen, da D atteren ligbleg og fkoelvende kom hjem.

— O , nei, jeg feiler I n t e t ! Jeg blev kun lid t bange, uden at der v a r nogen G rund d e rtil, sagde F rid a undvigende.

— H v o rfo r skjuler D u noget fo r m ig? H v o r­

fo r to r D u ikke betro din M o d e r A l t ? Jeg har godt i den senere T id bemcrrket, at D u hver Aften sniger D ig bort fra Hjemmet og jeg aner ogsaa h vo r D u gaaer hen.

— J a , M oder, jeg har havt Hemmeligheder fo r D ig , men nu skal D u erfare A lt.

Og F rid a fo rta lte n u aabenhjertig at hun og Christian vare hemmelig forlovede og at de af og

t i l om Aftenen modtes paa et afsides S ted, da de ikke turde sige det t i l M oderen endnu, samt hvorledes iaften en Kugle pludselig v a r kommen susende gjennem Luften og havde truffen Christians Bryst. H eldigvis havde han havt et lille B ille d af hende ved Brystet og dette havde afbpdet Skuddet saaledes, at Kuglen kun v a r trcengt ubetydelig ind, saa at han endog havde form aaet at reise sig og gaa t i l sit Hjem, flo tte t paa hendes A rm .

D e havde, efter Christians O nfle, besluttet at holde Sagen hemmelig saavidt m ulig fo r Alle.

Skuddet maatte n a tu rlig v is vcere et Vaadeskud, th i hvem skulde med Forsoet have v ille t tilfp ie t C hristian noget O ndt? H an v a r jo yndet og afholdt af sine Venner, derfor maatte det heller ikke rygtes, fo r a t den, der af Uforsigtighed havde tilfo ie t ham dette S a a r, ikke skulde komme i Forlegenhed.

— M en h v o rfo r har D u ikke ta lt t i l m ig om Eders Kjcerlighed? T ro e r D u at jeg vilde fo rh in dre d in Forbindelse med en brav og skikkelig M a n d som C hristian? udbrod Moderen.

— Hvad ville D u da sige d e rtil, kjcere M oder?

— Gud velsigne Eder og skjcenke Eder Livets bedste Lykke! sagde den brave Kone.

— Tak, M o d e r !. . . M a a jeg saa give ham denne R in g , det Eneste v i frelste hin sorgelige N at? M a a den vcere det T ro fla b s p a n t, der fcester ham t i l m ig?

' ^ O

— Den R in g ! . . . Ner, ner, nrit kjcere B a rn , den v il ikke bringe Eder Gloede . . .

— Og h vo rfo r ikke. M oder?

- - Horte D u ikke, hvorledes Fader paa sit Dpdsleie talte om denne R in g og advarede os imod at skille os fra den.

— D et er jo heller ikke at skille os ved den al give den t i l urin Fastemand, det er jo netop at binde ham t i l vo r Fam ilie. D e r staaer et L og I' i den, det betyder: B l i v t r o !

— Nei, det betyder Bjergm andens Tak og Ringen er Bjergmandens R in g ; Sagnet derom har din Fader oste lovet at meddele nrig, men dette Lofte tog han u op fyld t med i Graven.

— S kal v i virke lig vare bange fo r gammel O vertro, M oder?

— G iv ham da Ringen, m it B a rn , og Gud lcegge sin Velsignelse deri!

D a V illia m Falz havde u d fo rt sin G jerning, blev han greben af en forfcerdelig Angst; han frygtede fo r, at hans Vrode dog skulde opdages og han erholde S tr a f derfor. L iv fo r L iv , staaer der jo i Loven; ak, skulde han a lt have fo rb ru d t sit unge Liv?

Han glemte ncesten helt sin lidenskabelige Kjcer-

2

lighed, der v a r Aarsagen t i l Broden, af F ry g t for­

bens Folger.

H an blev derfor helt- glad, da han horte hvorledes Christian v a r undsluppet Faren, men en v is Afsky fo r Hjemmet greb ham ; han havde ingen Ro paa sig, fo r han kom ud i Verden.

M a n skulde nu tro at han havde faaet gode Lcerepenge og at han ikke mere vilde lade sin Liden­

skab faae O verhaand; men desvcerre, dette blev ikke T ilfc e ld e t!

Femte Kapitel.

Grosserer Dam.

T o Gange har a lt V in te r vexlet med Som m er, to Gange har det hvide Snelagen la g t sig over Jo rd e n og to Gange har altsaa ogsaa Blom ster­

floret igjen hcevet sig.

V i fore nu vore cerede Lcesere fra den lille venlige §2, t i l den store larmende Hovedstad.

F ra de smaa fattige Fiskerhytter, hvor mangt et cedelt H jerte flog, begive v i os ind i et elegant

og p ra g tfu ld S a lo n , hvor v i troeffe en ligefrem Skurk; th i den M and, der her vandrer frem og tilbage paa G ulvet, i den sorte K jole og med det hvide Halstorklcede, savner det, som findes hos mange af dem med „S ydvesten" og „Jslcenderen", nem lig Retskaffenhed og W rlig h e d .

„ D a m , Grosserer og S kibsreder", staaer der paa D oren og id e t forreste Voerelse ere nogle magre, udtcerede Personer beskæftigede med at skrive.

Grossereren vandrede som sagt frem og tilbage paa S tue g u lve t; tilsidst kastede han sig i en Lcrne- fto l og lod Rogen af sin cegte Havannacigar danne en tyk Taage om sig. M ed lukkede D ine begyndte han derpaa paa folgende M o n o lo g :

— „H a v fru e n " er n u saa gammel og raaden, at den en skjon D ag v il forsvinde fra Jordens O ver­

stade, — jeg maa altsaa se at faae Varerne og Skibet hoit assureret — lad det saa bare gaa under med M and og M u s — dog saae jeg gjerne a t der var Folk ombord, som jeg helst vilde se forsvinde!

. . . B lo t den unge Pige, jeg saae ig a a r og som gjorde et saa dybt In d tr y k paa m ig, havde en F o r ­ lovet der va r S o m an d ; han skulde gjerne b live den Dverstkommanderende paa „ H a v fr u e n " ! . . . O , a ld rig har jeg seet en ung Pige med et B lik , saa kjcerligt, saa b lid t, saa omt og saa indtagende!. . . Jeg elsker hende, stjondt hun er forlovet. D og Lykken, som saa ofte har foiet mig, hjcelper m ig vel

ogsaa dennegang og maafte han virkelig er en af N eptuns S o n n e r! . . . Je g horte ogsaa hendes N avn, det v a r et smukt og y n d ig t N a v n ! — F r i d a , F r i d a . . . D u skal komme t i l at hvile ved m it Bryst.

Forend v i gaa videre i vo r Fortcelling ville v i lid t ncermere betragte H e rr D am , og omtale en as hans herlige B edrifter, der faaer en indgribende In d flyd e lse paa denne Fortoelliugs Gang.

I en B y i Tydskland, tcet ved den danske Grcendse, boede fo r mange A a r siden en rig Kjob- mand, der havde tre S onner, hvis Karakterer vare

v id t forfkjellige.

D en ene v a r en god, b lid og m unter Dreng, den anden stille og indesluttet og den tredie tegnede a lt i sin Opvoext t i l at blive af en hceftig, ond og lidenskabelig Karakteer.

Efterhaanden som han voxede op, udviklede disse Egenskaber sig mere og mere. Han havde ikke Lyst t i l at lcere noget N y ttig t. En T id lang fo r- sogte han paa at blive Skuespiller; men da han ikke kunde drive det t i l noget Fremragende paa Scenen, opgav han at dyrke denne Kunst. M en Skuespillertalentet kom ham dog senere, som v i v ille faae at se, tilgode i mere end en R etning.

Han reiste som en S la g s Eventyrer om ved de tydske Badesteder, hvor han flere Gange med stort Held beilede t i l F o rtu n a s Gunst ved R ulet- bordet.

Her optraadte han under N avn af Grev Soderborg, ftjo n d t hans egentlige N avn v a r Ludvig S m ith .

En D ag fo re fa ld t der i en lille K ro ta:t ved Leipzig en mindre behagelig Scene.

En ung M and bemcerkede, da han skulde betale Vcerren, at han v a r frastjaalen sine Penge.

Vcerten, der troede at det v a r en Bedrager, der vilde narre ham, tog ham paa en mindre b lid Maade i Frakkekraven, skjondt den unge M a n d med de store alvorsfulde

Dine

D a traadte en anden ung M and j t i l og tilbo d at laane den Reisende sin P u n g .

Denne modtog med Gloede T ilb u d e t og de to unge Moend sad kort efter ved en Flaske V in i et andet Herberg.

Ved dette M ode v a r opstaaet et Bekjendtskab, men fra Bekjendtskab t i l Venskab er der jo ikke noget la n g t S p rin g , og de to unge Mcend aabnede snart deres H jerte r fo r hinanden.

— Deres N avn har jeg endnu ikke erfaret, sagde han, der var optraadt som den frelsende

Engel.

— Heinrich LErenfkjold, lsd det frim odige S v a r;

og jeg er eneste S s n af en rig fransk Adelsmand, som nu har opslaaet sin Bopcel i Leipzig; men hvert A a r

aslcegger jeg et Bessg i P a ris og

jeg

jeg

— B a ro n Ssderborg, eneste A rv in g t i l et mcegtigt Gods i Nordtydskland.

— Endnu engang kammer jeg t il at anmode Dem om et Laan, da jeg gjerne vild e efterlyse m in Tegnebog, ikke saameget fo r de deri vcerende Penge, som formedelst et B ille d , jeg ikke vilde miste fo r Meget, og endnu idag haaber jeg, at D e er m in

Gjcest i m it Hjem i Leipzig.

— Jeg staaer ganske t i l Deres D is p o s itio n i saa Henseende. T p r jeg vcrre saa indrskret at spprge om dette B ille d er af en kjcer Slcegtning

eller maaske det er Deres udkaarne B ru d ?

— J a , det er det Sidste; det er B illedet as den deiligste Kvinde P a ris eier.

— A h, form odentlig en as de rigeste og mest fuldendte Skjsnheder?

Nei, — hun er aldeles ikke rig .

— M e n maaske dog af gammel fransk Adel.

— Nei, hun er fa ttig og staaer fo rla d t og ene i Verden. M e n da jeg trcenger t i l en Ben, der kan dele m in Glcede, saa v il jeg fortcelle Dem A lt, dersom det kan interessere Dem at erfare m in Kæ rlighedshistorie.

— Voer forvisset derom, H err Greve!

LErenstjold kaldte paa Vcerten og forlangte en ny Flaske V in og bad denne om at sende ham Regningen derpaa imorgen.

E fte r at have toendt en Cigaret, begyndte G re ve n :

— F o r et h a lv t A a r siden gav en rig Adels­

mand en storartet Fest paa sit Lystslot tcet ved P a ris . Jeg havde lcenge glcedet mig t i l denne A ften, th i her kom Blomsten af P a r is ' Beboere og de fljonneste og mest fortryllende af den franske Adelstands Damer. Aftenen frem brod. Jeg red ud t i l det lille S lo t, der v a r fo rvandlet t i l en Feehave;

orientalske Lamper oplyste Havens Gange, i hvilket- der bevcegede sig et udsogt og elegant Delskab.

Jeg befandt m ig ikke vel, et ubehageligt I ld e ­ befindende bemægtigede sig m ig, jeg folte m ig svimmel og m at, og selv ude i den friste L u ft i Haven folte jeg en Kvalm e, som gjorde m ig O pholdet der u ta a le lig t. De m untre Stem mer og den friste Latter gjorde et ncrsten uhyggeligt In d tr y k paa mig.

Jeg sneg m ig bort fra Selskabet og gik hen ad Landeveien, som forer ind t i l Hovedstaden. E fte r at have vandret nogen T id omkring, kom jeg t i l en lille K ilde og det kolde V and lcedskede m ig og gjorde m ig godt. D a fik jeg Oie paa en lille Portem onaie, der la a paa Veien. Jeg tog den op og under­

søgte dens In d h o ld ; det bestod af nogle faa Franks-

stykker og et lille V isitkort paa hvilket stod skrevet med z irlig H aandskrift: „A m a n d a " og en as P a ris '

Smaagader, der form odentlig v a r Eierindens Bopcel. P aa et andet Stykke P a p ir stod:

M in F aderarv:

Vcer flittig , m unter og arbeidfom ! og paa den anden Side

Min. M o d e ra rv :

Vcer dydig og stol paa Ham, der er den Forladtes Ven og de Fattiges Beskytter.

Jeg vendte tilbage t i l Lystslottet, man bestormede mig med S p o rg sm aa l om m it Besindende, men jeg havde sletingen Tanke fo r Selskabet, al m in Opmærksomhed v a r rettet paa m it Fund. Jeg afmalede m ig i m in Fantasi, at det va r en ung Pige, der stod fo rla d t og ene i Verden, omgivet as Tusinder af F a re r og Fristelser. Natten forekom mig saa uendelig lang og jeg va r ncesten helt glad, da den sidste Fanfare lpd fra den oplyste Dandsesal. Den nceste D ag gjennemkrydsede jeg den L ab yrin th af P a ris , der hedder C ity, t i l jeg endelig fandt det opgivne S te d ; jeg steg op as en steil og faldesoerdig Trappe, der tilsidst blev t i l en form elig Hønsestige; jeg blev aandelvs staaende og standsede fo r at orientere mig. D a hprte jeg en Stemme synge; en yndig og klangfuld Stemme va r det, der gik mig t i l H jertet, th i der laa en vemodig og blid

K lang deri. Jeg horte hende tale t i l et levende V^sen, der senere viste sig at vcere en lille F u g l.

— Ikke sandt, P ip i, D n seer forundret paa -nng, fo rd i jeg kan vcere glad, skjondt jeg har tabt hele min Formue, mine faa sammensparede Franks- stykker! udbrod hun. M en hvad kan det nytte at sorge, jeg maa ikke tabe M odet saa le t! — Voer m unter og flittig . D u lille Arbeidsbi, ikke sandt, P ip i, og engang v il der komme en rig tig smuk og god ung . M and og bede om m in Haand og m it Hjerte.

— D e r laa en saadan Dnde og Elskværdighed i hendes T a le , at jeg blev helt fo rtry lle t og berust deraf. — Jeg traadte nn ind og spurgte hende, om hun v a r Eierinden .til den fundne P u n g og jeg formaaer ikke at beskrive hendes Henrykkelse.

Under den hele m untre og lystige P assiar erfarede jeg, at hun v a r fader- og moderkos, at hun stod ene og fo rla d t, uden Veninder og Venner, og hendes eneste Fornoielse va r, n a a r hun en enkelt Gang kunde faae Naad t i l at gaa i Komedie. — Unge Mennesker slutter sig snart t il hinanden og det varede heller ikke loenge fo r jeg og den smukke, elskvcerdige Pige havde sluttet et fo rtro lig t Venskab, der lid t ester lid t udviklede sig t i l et Kjcerlighedssorhold.

Her standsede Greven et D ie b lik ; et lykkeligt S m il va r udbredt over hans Ansigt og han f o r t ­ satte iv r ig t:

— H u n antog m ig fo r Handelsbetjent, hvilket jeg havde opgivet at vcrre, og forst naar hun skal rcekke mig Haanden fo r A lte re t erfarer hun m in rette S ta n d , da stal hun faae opklarer, at det er en Adelsm and, der stal forenes med den fattige S ypige. I m it H jem har jeg vceret opdraget i den gamle franske pedantiske S tiv h e d ; mine Forceldre og mine to Sostre har a ld rig lcert m ig, at der va r noget der hed Kjcerlighed og F ortrolighed, de har a ld rig ret kunnet forstaa m ig, de har haanet og spottet m ig, n a a r jeg talte om, at felv en fa ttig , simpel Arbeider kunde voere Adelsmand, idetmindste Adelsmand i S in d og Tanker. De har a ld rig ta lt et kjcerligt O rd t i l mig, A lt har vceret asveiet paa Ceremoniens og Selskabslivets Vcegtstaal, m it varme og fyldige H jerte havde a ld rig kunnet finde S y m p a th i hos dem, derfor er det saare let at forstaa, at Amanda blev m in Lykke, m it L iv , m in Gloede! N u lcerte jeg at indse, at den simple M a n d er la n g t heldigere stillet i Kjcerlighedsaffcerer end Adelsmanden, th i han kan leve alene fo r sin Elskede og bryder sig Pokker om Verden og dens Snak. N u er jeg paa Veien t i l m it Hjem, men haaber atter snart at vende tilbage t i l P a ris , fo r

at fore m in Elskede fo r A lte re t i Madelainekirken som m in B r u d !

— H a r D eres F a m ilie da I n t e t imod dette P a rti, denne M esalliance? spurgte B a ro n Soderborg.

— D et er en S elvfø lge; men derfor opgiver jeg ikke m in Amanda. I n t e t uden Doden skal rive

os fra hinanden!

EL umærkeligt S m il gled over B aronens Ansigt idet han svarede:

— D et er cedelt og smukt ta lt, H e rr Greve, og jeg giver Dem fuldkommen Ret i, at den som man finder er den skjonneste og bedste af de K vinder man har truffet paa, skal man binde sig til, hvad enten hun er opvoxet i F lo ie l og S ilke eller opdraget i F attigdom og Arm od, og ofte har den Sidste bevaret la n g t mere af Hjertets Uskyld og Renhed, end den, der er opfostret i de elegante S a le , hvor D ie t let blamdes af Guldsmykker og funklende D iam anter.

— V i forstaa hinanden tilfu ld e , udbrod G rrve n glad. Lad kun m in Slcegt haane mig, m in Fader forskyde mig og gjore m ig arvelos, jeg b live r m in Amanda tr o ; jeg kan ogsaa arbeide og ia ltfa ld har jeg m in M oderarv, th i hun er ikke mere, saa der kan vel nok findes en P le t fo r et elskende P a r.

M en lad os bryde op, v i naaer ellers ikke Leipzig fy r Aftenens Frem brud.

T id lig den ncesie D ag saaes Baronen ifcerd med at astcegge den gamle 2Erenstjold et Bespg.

— E r Greven opstaaet? spurgte han en Tjener.

— Endnu ikke.

— Jeg pustede at tale med ham i et saare v ig tig t Anliggende.

— F p r om et P a r T im e r er Greven ikke at faae i Tale.

— Jeg maa tale med ham og det strax! sagde B aronen barsk.

— D et kan ikke lade sig gjpre, forsikkrede Tjeneren.

— D e t stal kunne lade sig gjpre!

— M in Herre, hust hvor De er.

— S iig da b lo t t i l Greven, at hvis hans S p n s Lykke cr ham kjcer, saa maa jeg strax tale nogle O rd med ham.

Tjeneren gik op t i l Greven og en halv T im e efter kom denne, en gammel stiv Herre, ind t i l Baronen.

E fter at have hilst paa hinanden sagde den Paatrcengende t i l Greven:

— De har en S p n , H err Greve?

— Jeg har havt en; men en Adelsmand, der kan oegte en Parisergrisette, er ikke m in S p n . Han har ikke m it B lo d i Aarerne.

— N a a r jeg kunde skaffe Dem Deres S pn

tilbage, ville De da delemne m ig derfor? vedblev Baronen forskende.

— De mener, H e rr B a ro n . . .?

— Jeg form aaer at give Dem Deres B a rn tilbage.

— De?

— J a ; jeg kjender den unge Pige, th i jeg har selv staaet i et temmelig in tim t F o rh o ld t i l hende og kjender tilfu ld e enhver af hendes H andlinger. Heinrich anseer hende fo r D yden og Elskværdigheden selv, men jeg veed, at der gaaer mange dunkle R yg te r om hende. Og D e maa da selv kunne indse, H e rr Greve, at en ung P ige, fo rla d t og forceldrelps, ikke kunne staa ganske ene, uden at have streifet lid t ind paa Fordærvelsens G ru n d ; det vilde vcere formeget at forlange i en saa letsindig B y , som P a ris . — D e rfo r endnu engang, lad os komme tilbage t i l Hovedsagen: hvormeget v i l De give m ig, hvis jeg kan kurere Deres S o n fo r hans Hjerteonde?

— Skulle v i se at faae ham g ift med en Anden, eller hvorledes tcenker D e at dette lader

sig udfvre?

— S aare le t; dersom D e fo r Exempel v il offre 6000 Franks derpaa, reiser jeg t i l P a ris , n a tu rlig v is uden at Heinrich faaer nogen Anelse derom, og tilb yd e r Amanda disse Penge, dersom hun v il opgive a l Tanke om den unge M and.

Dette g jp r hun vist med Glcede, da jeg veed at der

er en fa ttig M a le r, der har fvrste P rio rite t i dette yndefulde Vcesen, th i det kan ikke noegtes at Deres S y n har en god Sm ag, — altsaa nu kan hun og M ale re n formcele dem, hvilket tidligere, paa G rund af deres F attigdom , kun har staaet fo r dem fom

en D rp m , der a ld rig blev t i l Virkelighed. Jeg har ikke kjendt deres S o n meget lcenge, men dog lang T id nok t i l at lcere at indse, at dersom ikke Knuden overhugges paa denne Maade, v il han virkelig scette en P le t paa det gamle Adelsskjold. Han v il n a tu rlig v is strax b liv e . endel fo rtv iv le t, tale om S elvm ord og lignende T in g , men dog lid t efter lid t med Resignation sinde sig i sin Skcebne.

— Jeg kan ikke ncegte, at De vilde bevise mig en stor Gloede, hvis det kunde lade sig g js re ; men frem for A lt, brug ingen Haardhed imod den unge Pige. H un sial ikke lide, fo rd i Drengen har seet fo r dybt ind i hendes D ine. Se, her er en A n v is ­

ning paa Pengebeløbet, som jeg haaber, ikke er forgceves anvendt.

Greven rakte B aronen et Stykke P a p ir, som denne modtog med et tilfre d s S m il.

— M e n et endnu, H e rr Greve, frem fo r A lt fo rb liv e r Hemmeligheden mellem os!

— J a , det er en Selvfolge.

— D eres S y n v il strax blive et B y tte fo r den dybeste M elankoli, men jeg sial snart komme . tilbage og opmuntre ham.

Efter udførligere at have ta lt om denne P la n , skiltes de to Moend. B aronen opsogte nu sin nye

Ven, den unge Grev LErenskjold.

— Jeg kommer atter t i l at forlade Dem, sagde yan strax ved Indtræ delsen.

— Hvorledes det, H e rr B a ro n .

— Jeg har idag faaet et I lb u d fra P a ris . En S la g tn in g af mig er pludselig bleven dodssyg og har sendt B ud efter mig.

— De skal altsaa t i l P a r i s ! . . . V i l D e vcere af den Godhed at medbringe m in elskede Amanda et B rev?

— F ry g te r De ikke for, at jeg ogsaa skulde blive fo rtry lle t af denne Skjonhed?

— Nei, jeg ncerer ingen Skinsyge mod Dem, De er m in Ven og De er en Adelsmand, er det mig ikke G a ra n ti nok ?

— D e t gloeder mig, at De har T illid t i l m ig, og jeg skal heller ikke svigte den! sagde B aronen tilsyneladende ro rt.

Greven satte sig nu t i l at skrive et P a r O rd , fom han i Hast forseglede og gav sin Ben, der tog en hjertelig Afsked med ham.

D a han kom t i l den forste S ta tio n brod han Brevet t il Amanda, gjennemlceste det og nedskrev derefter Adressen, idet han brugte Brevet som en Fidibus.

I P a ris ' C ity hcevede sig et ualm indelig h p it og smalt Sted. Vverst oppe va r der en lille Kvist- leilighed, men her v o r just intet, der tydede paa Fattigdom . A lt v a r saa hyggeligt og saa venligt, M pblerne blankpolerede, Ruderne saa klare og gjennemsigtige, kort sagt M t tydede paa Sm ag for Orden og Skjpnhed.

Vcerelset lignede et lille Dukkestad. Beboer- indeu v a r simpelt men net klcedt.

H u n va r en lille , mprk B runette af bleendende Skjonhed, -med yppige Form er og et Ansigt, der

a ltid smilede og straalede.

H un v a r ifp r t en sort- og hvidstribet K jole og et lille hvidt Forkloede samt Dandsesto.

A ltid oplagt t i l S p vg og Kom m ers, vidste hun dog at holde op, naar Spogen v a r god, men In g e n havde endnu tcenkt paa at krcenke hendes Uskyld og Renhed.

S iden hun v a r bleven fo rlo v e t med Heinrich var der foregaaet en betydelig F o ra n d rin g med hende;

hun v a r bleven mere a lv o rlig og stille og hensank stundom i mprke Tanker.

D a hun saaledes en D ag sad og samtalede med sin lille Ven, Kanariefuglen, bankedes der paa

hendes D p r.

— Kom in d ! sagde hun og sprang forbauset op.

B a ro n Spderborg traadte med en sirlig Kom ­ plim ent ind i det lille Vcerelse.

M ed oiensynlig Tilfredshed betragtede han det lille P a ra d is og dets skjonne Eierinde.

— D e t er form odentlig J o m fru Amanda jeg har den LEre at tale med? spurgte han.

— J a , m in Herre.

— Jeg bringer Dem desvcerre et sørgeligt Budskab.

— F ra hvem?

— F ra En, der elsker Dem hoiere end a lt Andet paa Jorden.

— F ra m in Elskede, cr han syg? . . . O, t a l !

— Desvcerre ja ; han er bleven saaret i en D uel, som han har havt med en Officeer, der tillo d sig at komme med en haanende Bemcerkning om Dem.

— O, er han fa rlig saaret?

— J a ; dog S aaret er maaske mere la n g va rig t end drcebende.

— E r det fo r m in S kyld at han er bleven saaret? . . . O, hvor den Tanke g jo r mig ondt!

. . . F o r mig t i l ham , at jeg kan pleie og troste ham!

— D et lader sig ikke gjore, det vilde vist kun gjore et fa rlig t In d try k paa ham ; Loegen har fo r­

budt ham a l Sindsbevægelse.

— M in Gud, hvor jeg er ulykkelig! sagde den unge Pige og skjulte Ansigtet i Hcrnderne.

Bjergmandens Ring.

— Trost Dem Amanda, det er vel kun en forsvindende S o rg . Heinrich v il snart atter vcere rask.

— Jeg v il ikke knnne finde Ro og Fred, naar jeg skal leve i Uvished. H ver N at v il jeg i Dromme se hans blege, boende A asyn, hver D ag v i l jeg tcenke paa hans Lidelser og det v il berove m ig m in

eneste R igdom , m it gode H um or.

— Jeg stal tillade mig at underrette Dem om enhver F o ra n d rin g , som indtræ der, hvilket den Loege, der behandler ham, har lovet at meddele mig.

— V i l De virkelig vcere af den Godhed? . . . O, hvorledes stal jeg takke D e m ! . . . Enhver Vished, selv nok saa sorgelig, er bedre end den pinfulde U vished.

— Lcegen udtalte forleden D ag t i l den gamle G r e v e . . .

— Greve? afbrod Am anda ham forundret.

— J a , Heinrichs Fader . . .

B aronen holdt pludselig inde, idet et S m il krusede hans M u n d .

— E r Heinrichs Fader Greve? spurgte den unge P ig e .

— Nei, De misforstaaer m ig ! D e r er en gammel Greve, der meget interesserer sig fo r vor unge Ven. — M e n nu F arve l, m in T id er knap!

B aronen havde naaet fin Hensigt, at kaste T v iv l og Angst ind i den unge Piges Hjerte.

Han fo rlo d hende og hun blev ene tilbage, som et B y tte fo r de mprkeste Tanker.

D a Baronen v a r kommen ned paa Gaden, gned han forum et sine H oend er.

— L id t Uleilighed maa man jo have n aa r man skal stikke 6000 Franks i Lommen! mumlede han. M en jeg giver dog ikke saa let S lip paa den fljp n n e Pige. D e r maa forandres lid t paa m in P la n . H un skal nok komme t i l at kukkelure i stille Ensomhed bag Nonnecellens M u r , men fprst . . .

En doemonisk G lands lyste i dette D ieblik ud af Skurkens Die.

Han fortsatte ved sig selv:

— Jeg har a ltid havt T a le n t t i l at spille gamle R oller, nu skal jeg forspge om jeg ikke har

glemt m in Konst!

Udenfor P a ris hcevede sig en skummel, uhygge­

lig udseende B yg n ing . D e t v a r en Levning fra Riddertiden, en levende Begravelse fo r Ungdom og Skjpnhed, et Sted, hvor Livet henvisnede som en Blom st, man har berpvet S olens L y s , nem lig et Nonnekloster.

E n D ag bankede en gammel graahaaret M a n d paa Klosterets P o rt.

D a denne peb paa sine rustne Hcengsler og et blegt Aasyn med en skurrende Stemme spurgte, hvad han onskede, begcerede han P rio rin d e n i Tale.

H an blev fo rt ind i Modtagelsesværelset for Fremmede og kort ester kom Herskerinden i dette

Fredens og G ravens Hjem tilsyne.

— Hvad Msker D e? spurgte hun den gamle M a n d , idet hun viste paa en Trcestol og bod ham tage P la d s.

— Jeg er kommen t i l dette Fredens Asyl fo r at erkyndige m ig om der ikke skulde vcere P la d s fo r m in D a tte r. Jeg er en gammel M a n d , der a lt vandrer paa G ravens Bred og Sommene v il snart lukke Fjcellevceggen over mig. D a staaer hun ene i Verden, dersom ikke den hellige M oder v il beskytte hende og tage hende i sin Favn. Hvad jeg eier er ikke M eget, men n a a r jeg lcegger V a n d rin g s ­ staven tilfa ld e r det Klosteret.

— D en hellige M oder beskytter enhver bod­

færdig S ynder, der beder om Fred

for

— M in D a tte r er sytten A a r gammel, munter og flittig , men jeg maa tilstaa det, at naar jeg ikke va r mere, vilde hun maaske lade sig lede paa

Afveie.

— Leed da heller hendes Fjed t i l Klosterets T rp st og Frelse, sagde P rio rin d e n andcegtigt.

— T o r jeg haabe, at hun her kan finde en

b3

»

P la d s, da v il jeg med Gloede kunne lukke mine trcette Dine.

— E r det hendes eget Dnske at vie sit L iv t i l en Herrens T je n e rin d e ?

— Nei. desvcerre, det er m it, men ikke hendes Duske; hun er jo saa ung og saa uerfaren og kan ikke indse, at det er t i l hendes Sjcels Frelse.

— Hvorledes v il De da bevcege hende d e rtil?

— D et er netop derom jeg onskede P rio rin d e n s Udtalelse, om det kunde tillades, at jeg bedpvede hende, medens jeg bragte hende h e rin d ; jeg er hendes Fader og hendes Slcegtning, har jeg da ikke Net t i l at bestemme m in D a tte rs Skcebne? N aa r hun kommer t i l sig selv, naar hendes H aar er faldet fo r Saxen og hendes D ra g t om byttet med Nonnens tarvelige Klcedning, da v il hun vel jam re sig og groede, men det er ikke forste Gang at T a a re r er fceldet paa Cellens kolde G u lv , og engang v il hun takke mig derfor.

— Den hellige M oder v il tilg iv e en saadan S yn d , da den jo skal frelse en Sjcel fra Skoersildens L u e r! svarede P riorinden.

Efter endnu at have a fta lt de ucermere Omstcendigheder, forlod den Gamle Klosteret.

— A lt gaaer jo b rilla n t! lo Baronen, da han va r kommet faa langt bort fra Klosteret, at han kunde aftage den graa P aryk, som han puttede i Lommen.