Regensen i Ribe
Af Søren Mulvad
På hvert sit hjørne af Sønderportsgade og
Puggårdsgade i Ribe ligger bindingsværks¬
huse. Det vestre errigtig gammelt, ogkun¬
ne nok fortjene sin egen rune; men det
østre, opført18031 harnuogsåenhistorieat fortælle.
Det ersandsynligvis glemtnu, atbygnin¬
gen i tidligere tider kaldtes Regensen. Og
ikke uden grund. Latinskolens elever kom
fra et stortopland,ogkun de færreste kun¬
ne bo i deres hjem, mens de gik på skolen.
Mange drenge måtte forlade moders kød¬
gryder allerede som 11-årige og finde nye
hjem istudietiden i Den gamle Stad. Rundt omkring i byen fandtes hjem, som mod betalingtogelever i kostoglogis,og mange sådanne hjem blev næsten virkelige hjem
forde unge drenge.Regensenvaretaf dem.
Som en erindringsskriver fortæller: » ...
hvert Pensionat havde sit Ry og Renommé
og blev bedømt som Aktier på Børsen.«2
Skal man bedømme efter beboernes tak¬
nemmelighed mod deres plejemødre, kan
man læse den ene afnu kun to bevarede
inskriptioner på gravsten, sat over pensio¬
natsværtinder, der med moderlig omhu bekymrede sigomde dem betroede drenge.
Togravstener»rejst af taknemmelige pleje¬
børn.«
Den Ribe-fødte Christian Giörtz Mid- delboe, senere marineminister, skrev i sine
KathrineHolmLybeckersgravstenilapidarietpå Ribe Kirkegård. Ved opmalingen er der fejlagtigt skrevet
1801 i stedetfor1861. Foto: Forfatteren.
erindringerom enoplevelse i Regensen. Han
varkammerat ogjævnaldrende med denså
kendte dansk-amerikanerJakob A. Riis:
»Jacobvaretlivligt Gemyt medetlevende
initiativ med Hensyn til vore Drengefore¬
tagender. Han havde megen Interesse for
59
RegenseniRibe
Skydning med Kanoneroghavde konstrue¬
reten sådan ved at få Løbet aten gammel Messingpistol anbragtpåenFyrretræsklods.
Ved at skrue Pistolen ud var derfrembragt
et Fænghul, og Kanonen tændtes ved en Tændstik,englødende Pind eller Lunte.
EnDagvardetnærgåetgalt. IGården til
etlillegammeltHus,der imellem Disciplene
kaldtes Regensen,fordienDamedér havde Skoledisciple i Pension, skulle Jacob ogjeg
vise en af Pensionærerne Kanonen i Brug.
Medens jeg var beskæftiget med at fylde
Krudt i Kanonen og stod med den åbne
Krudtkardus i Hånden, kom Pensionæren inde fra Køkkenet med en Tørveglød i en
Ildklemme. Gløden skulle bruges som Lunte,menden kom fortidligt. Et Vindpust
blæste en Gnist hen i Krudtbeholdningen,
der futtede af op i Ansigtet på mig. Stor Bestyrtelse blandt Artilleristerne og Skrig
ogSkrål fra Regensens Køkken. Jeg havde i
min Forskrækkelse hevet Kanonen iHovedet
på Pensionæren ogfor Resten fået Forhåret
og Øjenbrynene svedet af. I Ansigt varjeg
forbrændt,ogdensammeFarvehavde mine grå Klæderpå Forsiden. Fader sagde ikkeet Ord, gav mig kun et bebrejdende Blik og lod migslide de brunbrændte Klæderop.«3
Ovennævnte episode er formodentlig
kun én af mange drengestreger, som har udspillet sig i dette hus.
Huset blev først indrettet som bolig for elever,-Regens-af Kathrine Holm Lybecker
isidste halvdel af 1840-erne.Hunkan findes i folketælllingerne med et skiftende antal logerende. Til en begyndelse kun få, men efterhånden op mod en halv snes.
Formodentlig er hendes aktier steget efter¬
hånden, som det er rygtedes, at det var et 60
godtstedatvære.FrøkenLybecker har sand¬
synligvis tilligelejet den eneaf husets lejlig¬
heder ud ogladetdrengene bopåværelser i
det rummelige hus. I maj 1852 tog hun sin
niece Regine Christensensommedhjælp.4
Frøken Lybecker drev pensionatet til sin
død i 1861, og hendes drenge skillingede
sammen til et gravmæle, som er bevaret i
Ribe Kirkegårds lapidarium. Huset testa¬
menterede hun til sin niece, som overtog det den 7. november 1861. Niecen var
RegineChristensen, i hvisnekrolog oplyses:
»Frøken RegineChristensenvarfødt den
13. maj 1834 i Ravnsborg i Guldager Sogn,
hvorfrahendes farsomkaptajn havde gået i
koffardifart i 22 år. En bror til hende var
ligeledes koffardikaptajn med hjemsted i
Hobro, hvor han havde erhvervet sig et andet navn. På spindesiden nedstammede
afdøde fra dengamle,anseteslægtLybecker,
hvis stamfar, afdødes oldefarJohan Ludvig Lybecker blev amtmand i Hjørring Amt i
1793. En søn afham, Georg Lybecker, frø¬
ken Christensens bedstefar, var toldinspek¬
tør i Hjerting og overkrigskommisær ved kystmilitsen. Familien Lybecker formodes
at stammefraHolland.«5
Detheddersig-ogsåpasserdet nok-at Regine Christensen, da hun kom til Ribe,
bar på en sorg over en afdød forlovet.
Hendes kærlige hjerte har imidlertid fået
afløb for sine følelser vedatværemoder for sine drenge, disciplene i latinskolen.
Gennem mere end 50 år drev hun sit pen¬
sionat,vaskede, reparerede tøj,lavede mad,
trøstededrengene,nårdevarbedrøvedeog lomeddem, nårdevarglade. Som derstod
i nekrologen over hende i Ribe Stifts-
Tidende: »Hun herskede som enevoldskon-
RegenseniRibe
Husetpå hjørnetafSønderportsgadeogPuggårds- gade. Foto: Forfatteren.
geindenfor den gamle gård,men vartillige
som en mor for sine unge pensionærer og delte deresglæderog sorger.Enbroget flok
afvidenskabsmænd og kunstnere, litterater
og præster, pædagoger, jurister og kontor¬
folk har gennem den lange række af år
kantet sig gennem den snævre dør mod Sønderportsgade, slidt trapperne og spist
ved detveldækkede, solide bord i detgamle hus, ogden alderstegne værtinde mindedes
dem stedse, alle med hengivenhed og kær¬
lighed, ligesom hun fulgte dem på deres
færd gennemlivet.«
Frøken Christensen var en velkendt skik¬
kelse iDen gamle Stad.Hun førtestor hus¬
holdning. Pensionærerne, hun selv og en
medhjælp gav enhusstandpåetdusin. Hun
eller hushjælpen har været et dagligt syn i gaderne medtungeindkøbekurvepåarme¬
ne. I stalden stod en ko, hvortil der var fri græsning på fælleden udenfor Sønderport.
Mælk var man altså selvforsynende med.
Hun arbejdede trofast, men måtte sluttelig bøjesigfor alderen ogsygdom. Hun døde i april 1913, 79 årgammelogtræt.
I nekrologen svang den lokale redaktør sigoppåpoesiensblomstredegyngehestog skrev blandtandet:
»I det bratte sving, som dannes af den bugtede, krogede Sønderportsgade,ogden
næstenligeså uregelmæssige Puggårdsgade, liggerengammel hjørneejendom. Medsine
skæve vinduer og sine buede mure er den
ikkesærlig anselig, menden har sit historie
forud formange gamle huse ivor gamle by
i en skrift, der er skrevet i taknemmelige hjerter landet over. Regensen er gårdens
navn blandtindviede,ogutallige eksempla¬
rer afLivius, Homer, Platon ogandre klas¬
siske og uklassiske værker, som dybsindige
videnskabsmænd har udarbejdet, er under hjerteskærende suk og tænders gnidsel
malet til atomerindenfor den gamle gårds
mure af fremadstræbende drenge, som
senere erblevet til landskendte mænd. ...
Den afdødes kærlighed til Ribe by har givet sit et smukt udslag i det testamente, hunoprettede før sin død. Heri har frøken
Christensen betænkt forskellige personer oginstitutioner medgaver.Såledeshar Den
antikvariske Samlingfået en antik temaski¬
neogforskellige andre ting. Sin ejendompå
61
RegenseniRibe
Regine Christensen i sin lejlighed, (tilhøjre).
Foto1910 iStiftelsen.
hjørnet af Puggårdsgade og Sønderports- gade har hun skænket til en stiftelse, som undernavnet »Frøken Regine Christensens
Stiftelse« skal afgive hel eller delvis fribolig
forværdige, trængende ældre pigeri Ribe.
Bestyrelsen for denne stiftelse har den
afdødeønsket overtagetaf byfogden i Ribe,
præsten ved Sankt Catharinae Kirkeog en lærer ved Ribe Katedralskole.«
I de mellemliggende år er fundatsen
ændret en smule, så at det nu er en lærer vedKathedralskolen, dersammenmedsog¬
nepræsten ved Sankt Catharinae Kirke og
advokatMogens Winthererledere af Regine
Christensens Stiftelse, der nu består at tre
boliger, som fortsat udlejes til enlige kvin¬
der.
Tak til lektor Steen Hansen, bestyrelses¬
medlem i stiftelsen forvejledning i forbin¬
delse medudarbejdelseaf artiklen.
Litteratur:
Engqvist, H.H.: Bevaringsplan Ribe, 1969
Vi husker detgamle Rii>e.Udgivet af Sydvestjyske Muséer 2010 Mulvad, Søren:Kirkegårdens Krønike. Liljebjerget 2007
RibeStifts-Tidende,den7. april 1913
Noter
1.H.H.Engquist, side BO
2.Jørgen Bukhdal i Vi husker... side 112 3. Christian Goörtz Middelbo i Vi husker... side 32 4.Nekrolog iRibeStifts-Tidende7/4 1913
5. Somnote4
6.Kirkegårdens Krønike, side 25
Søren Mulvad, Varming Vesterby 9, 6760 Ribe,
lederaf HistoriskArkiv i Seem Sogn. Har tidli¬
gereudgivetenrækkeartikler i »FraRibeAmt«og
flerebøgeraf historisk indhold, hovedsagelig fra Ribe-egnen. Desuden artikler i Koldingbogen og
ØstjyskHjemstavn, skolekomedierm.v.
62
