• Ingen resultater fundet

Tema nr. 8, 2006

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Tema nr. 8, 2006"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

UNEV nr 8: Juni – december 2006  ISSN: 1603-5518  

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/index 1

 

Tilrettelæggelse  af   efter ‐  og 

videreuddannelse   på  universitetet  

 

UNEV Tema nr. 8, 2006 

 

Kompetenceudvikling integreret i jobfunktionen - en beskrivelse af ideen bag og metoden til videnoverførsel fra universitetet kombineret med læring på jobbet

Flemming Fink

Fagkultur og organisation som jokere - efteruddannelse af blandede målgrupper

Birgitte Norlyk

Efter- og videreuddannelsesaktiviteter på FSKK på CBS Henrik Køhler Simonsen

Undervisning – forventninger og fortolkning Helle Mathiasen og Tina Bering Keiding

Hvordan bliver studerende aktive i fjernundervisning?

Anita Monty og Carsten Smith Olsen

Aspekter ved indførelsen af webbaseret læring i tandlægers efteruddannelse

Per Deleuran

E-læring – overvejelser om kursusplanlægning og kursusudvikling Pia Larsen

Læring i netbaseret uddannelse i det danske Forsvar Carla Tønder Jessing og Henrik Rander

Kronik: Har vi råd til at være kameler?

Dorthy Rasmussen

   

 

 

(2)

UNEV nr 8: Juni – december 2006  ISSN: 1603-5518  

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/index 2

 

Om temaet 

Universiteterne har gennem de senere år arbejdet målrettet med at  udvikle deres tilbud om efter‐ og videreuddannelsestilbud. Der er i dag et  meget varieret udbud af kompetenceudviklingsaktiviteter, og der udvikles  stadig nye former, ofte i i tæt samspil med virksomhederne, hvor 

arbejdspladen bliver taget som udgangspunkt for både det personlige og  det kollektive kompetenceløft. 

Udviklingsforum sætter med dette tema fokus på de muligheder og  udfordringer denne udvikling stiller universitetet over for. Vi vil med  temaet tage udgangspunkt i danske universitetsfolks erfaringer med og  ideer til, hvilke krav der stilles til tilrettelæggelse af god efter‐ og 

videreuddannelse på universitetsniveau, og hvordan man kan tage disse  udfordringer op i praksis. Emnerne kan være 

• Koblingen af teori og praksis i efteruddannelsessammenhæng   Nye former for kompetenceudvikling i arbejdslivet  

• ngspunkt i 

Tilrettelæggelse af efter‐ og videreuddannelse med udga

• lse  

brugerbehov  

Fleksibel tilrettelæggelse af efter‐ og videreuddanne E‐læring som efteruddannelsesform  

• Samarbejdsformer i fleksibelt tilrettelagte efter‐ og  videreuddannelsestilbud  

• Kommunikation og interaktion som udfordringer i efter‐ og 

•  videreuddannelse  

videreuddannelse  

Underviserroller i efter‐ og

• Internationale erfaringer  

 

Temaredaktion 

Redaktør: Sanne Almeborg og Tom Nyvang, Aalborg Universitet

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

• Succes med e-læring - CME-modellen Henrik Johannsen Duus!.

UNEV nr 3: April - juni 2004   ISSN: 1603-5518  .

• Valg af E-learning system - det er ikke nemt at gøre det hele nemmere Stig Brostrøm. • E-læringsparadigmer og disses implikationer for valg og brug af

• Er kollaborativ læring noget der findes – eller bare noget vi taler om..

’objektive’ data findes ikke, eller er vanskelige at fremskaffe. Vejledergruppen fik stillet følgende spørgsmål: ”Har indførelsen af 6-månedersfristen fået dig til

På gård 9663 blev i alt 25 forventet drægtige søer, som ikke ved afgang blev registreret som drægtige, solgt, hvilket har været med til at øge antallet af dage

Har jeg forstået situationen rig- tigt, kan der ikke gøres noget ved adgangspraktikken. Den er afskaf- fet – eller rettere: røget ud med badevandet. Tilsyneladende uden at

- Flere debattører har hæftet sig ved at de svenske regler for PeFC certificering er anderledes end de danske – men det kan ikke sammen- lignes. Svenskerne havde en anden proces,