Januar 2 0 0 0
DJF
r " 3 | 3 | 3 ^ ) r " t N r. 15 • HusdyrbrugAnne Grete Kongsted, Vivi Aarestrup Larsen & Ib Sillebak Kristensen
Frilandssohold
Resultater fra gårdstud ier - 1998
M inisteriet fo r Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Danmarks JordbrugsForskning
Frilandssohold
Resultater fra gårdstu d ier - 1998
A n n e G rete Kongsted, V ivi A are stru p Larsen og Ib S illebak Kristensen
Forskningscenter Foulum A fd e lin g fo r Jordbrugssystem er Postboks 50
DK-8830 Tjele
DJF rapport Husdyrbrug nr. 15 • januar 2000
Udgivelse: D anm arks JordbrugsForskning T lf. 89 99 19 00 Forskningscenter Foulum
Postboks 50 8 8 3 0 Tjele
Fax 89 99 19 19
Løssalg:
(ind. moms)
t.o .m . 50 sider t.o .m . 100 sider ove r 100 sider
5 0 ,- kr.
7 5 ,- kr.
1 0 0,- kr.
A b o n n e m e n t: A fh æ n g e r a f a n ta lle t a f tilse n d te ra pporter, m en svarer til 7 5 % a f løssalgsprisen.
Forsidefoto: Vivi A are strup Larsen
Forord
Forskergruppen Bedriftsudvikling og Produktion ved Afd. for Jordbrugssystemer har i sin indsats et bedrifts- og helhedsorienteret sigte med henblik på at analysere potentialet ved for
skellige jordbrugsproduktionssystemer i relation til produktion, miljøpåvirkning og produkti
onsøkonomi. Endvidere søges udviklingsmulighederne for forskellige bedrifter identificeret ved at afdække og kvantificere de vigtigste sammenhænge mellem bedriftens elementer (af
grødeproduktion, husdyrhold og driftsledelse).
I 1996 blev der i denne sammenhæng påbegyndt projektet ’Frilandssvineproduktion’, hvor der fokuseres på udviklingsmulighederne for frilandssohold i Danmark med særlig vægt på analy
se af de faktorer, der er af betydning for at opnå stabile produktionsresultater og en acceptabel miljøpåvirkning. Forskningen gennemføres i lighed med en betydelig del a f forskergruppens arbejde ved studier på private gårde, her hos fire værter med frilandssohold.
Projektet gennemføres i samarbejde med ’Studielandbrug’, hvor en række nøgledata fra de involverede bedrifter også er tilgængelig for andre forskere og rådgivere. Nærværende rapport indeholder resultater fra det andet års registreringer og analyser.
Alle forsøgsværter, de involverede lokale rådgivere og Driftskontoret for Studielandbrug tak- kes for et godt samarbejde omkring projektets gennemførelse. Endvidere rettes en tak til for- søgsteknikeme Henning Bjerre, Gunnar Grønning og Helge Yde samt til edb-medarbejder Jytte Christensen og assistent Lene Kirkegaard for medvirken ved databehandling og udarbej
delse af rapporten.
Forskningscenter Foulum Harald E. Mikkelsen
December 1999 Forskningschef
Indholdsfortegnelse
I n d h o ld s f o r te g n e ls e ... ...
S a m m e n d r a g ...
S u m m a r y ...7
1 B a g g r u n d o g m å l ...9
2 D a ta in d s a m lin g o g v æ r t e r ...10
3 G å r d e n e s p r o d u k tio n s g ru n d la g ...11
4 S v in e p ro d u k tio n e n ... 4.1 D e aktuelle produktionssystemer... 12
4.2 Driftsledelsesrutiner...1 4 4.3 Soh old - produktionsresultater...1 8 4.3.1 R eproduktion...1 9 4.3.2 Kuldresultater...22
4.3.3 F o d e rfo rb ru g... 24
4.4 Sm ågrise - produktionsresultater... 26
5 A r e a lu d n y tte ls e ...2 7 5.1 Produktionsom fang i m arken... 27
5.2 Græsdække i foldarealer... 28
6 N æ rin g s s to fo m s æ tn in g - k v æ ls to f og f o s f o r ... 3 0 7 G å r d e n e s p r o d u k tio n s ø k o n o m i...3 6 8 R e f e r e n c e r ...41 G å r d r a p p o r t e r ...4 5
A P P E N D I K S 1 ...9 4
A P P E N D I K S 2 ...9 5 F o r o r d ... ...
Sammendrag
Antallet af besætninger med frilandssohold er steget betydeligt i det sidste årti. Udviklingen forklares bl.a. ved, at der i frilandssystemet er potentiale for, at søerne i vid udstrækning kan udføre deres naturlige adfærd. Der er imidlertid en række uafklarede spørgsmål ved denne produktionsform som fx et uforholdsmæssigt højt og varierende foderforbrug samt et højt ni
veau for pattegrisedødelighed, og der er forholdsvis få erfaringer med hensyn til produktions- og sundhedsstyring.
På denne baggrund blev projektet ’Frilandssvineproduktion’ påbegyndt i 1996 med det formål at opnå øget viden om hvilke tekniske, økonomiske, miljø- og sundhedsmæssige resultater, der kan opnås under forskellige betingelser. Yderligere er det formålet at identificere kritiske forhold af betydning for opretholdelse af god sundhed og produktionsøkonomi samt en ac
ceptabel miljøpåvirkning. I nærværende rapport beskrives de erfaringer, der er indsamlet i det andet produktionsår i projektet. Rapporten bygger således videre på resultater i første produk
tionsår (Larsen et al., 1999a).
Projektets materiale er registreret ved et tæt samarbejde med fire gårde. Produktionssystemer
ne på de fire gårde varierer fx m.h.t. foldtype i fareafdelingen (enkelt/fælles) og indretning af løbeafdeling (udendørs-ukontrolleret/indendørs-kontrolleret). Yderligere er der forskel mel
lem gårdene mht., hvor stor en del af det dyrkede areal soholdet beslaglægger. Produktions
omfanget varierer fra 125 til 313 årssøer, mens arealet varierer fra 30 ha til 67 ha. En af går
dene har slagtesvineproduktion, mens de øvrige tre gårde sælger hovedparten af smågrisene ved ca. 30 kg.
I rapportens afsnit 4 fokuseres på indsatsområderne reproduktion, kuldresultater og foderfor
brug. Reproduktion er bl.a. kendetegnet ved forholdsvis lave faringsprocenter (74-86%) med betydelig sæsonvariation. Kuldresultater er bl.a. kendetegnet ved en forholdsvis høj total pat
tegrisedødelighed (22-29% ) ligeledes med sæsonvariation. Foderforbruget i soholdet er rela
tivt højt (1.542-1.721 FEs/årsso), men betydeligt lavere efter korrektion for foder til polte og om er(1.300-1.552 FEs/årsso).
I afsnit 5 og 6 fokuseres på areal- og næringsstofudnyttelse. Græsdækket i foldene var i gen
nemsnit højere i 1998 sammenlignet med 1997. Dette skyldes bl.a. ændringer i praksis mht.
tidspunkt for ibrugtagning. I kornmarkerne, hvor arealet har været benyttet til ffilandssohold det foregående år, er der observeret en uensartethed i plantebestanden, hvilket tyder på ujævn fordeling af gødning. Såfremt der kan sikres en jævn fordeling af næringsstoffer, vil det være aktuelt at undlade at gøde med handelsgødning. En stor del af gårdenes areal beslaglægges af soholdet, og da der fraføres relativt mindre mængder kvælstof fra arealer med frilandssohold end på arealer med traditionelle afgrøder, er bedrifternes N overskud højere end på traditio
nelle svinebrug.
I afsnit 7 fokuseres på økonomien i svineproduktionen, som på de fire gårde var væsentligt dårligere i 1998 sammenlignet med 1997. De kontante kapacitetsomkostninger samt værdien af faste anlæg (og dermed forrentning) var lavere end for indendørs svineproduktion. Foder- omkostningerne (kr/årsso) var uændret i forhold til 1997 og på et relativt højt niveau, hvori
mod dyrlægeomkostningeme (kr/årsso) var på et lavt niveau sammenlignet med indendørs svineproduktion.
Det vurderes med udgangspunkt i de foreløbige resultater, at der ved frilandssohold er poten
tiale for at opnå gode produktionsresultater. Den betydelige variation i de opnåede resultater for de betragtede fire gårde betyder, at der er muligheder for ved forbedret produktionsplan
lægning og -styring at forbedre resultaterne. Sideløbende med aktiviteter beskrevet i nærvæ
rende rapport foregår der en specifik indsats på relevante nøgleområder, f.x. produktionssty
ring og næringsstofudnyttelse.
Summary
During the last decade, number o f sows outdoors increased considerably, partly because o f the potential o f the outdoor system for sows to behave naturally. This way o f production raises a number o f questions, which remain unanswered. Questions concerning a high and variable feed consumption as well as a high level o f piglet mortality. In addition, experience with management o f production and health is limited.
In 1996, The Danish Institute o f Animal Science (DIAS) initiated the project ‘Outdoor Pig Production’ to determine, which technical, economic, health and environmental results could be obtained in different outdoor systems. Another aim was to identify factors critical for the maintenance o f a high level o f health and production economy as well as an acceptable im
pact on the environment. This report presents experience collected during the second year of production, so it builds on the report (Larsen et al., 1999a), which describes the first year of production.
Production systems o f the four farms participating in the project vary e.g. as regards type of paddock (single or group farrowing paddocks) and design o f serving system (outdoor natu
ral/indoor controlled). Another difference between farms is the amount o f arable land used for the outdoor sow herds. Level o f production varies from 125 to 313 sows per year, whereas area varies between 30 and 67 ha. One o f the farms fattens finishers, whereas the other three farms sell most o f their weaners at approximately 30 kilo.
Chapter 4 o f this report focuses on important subjects such as reproduction, litter results and feed consumption. It is characteristic for reproduction that the farrowing rate is low (74-86%) and varies considerably between seasons. Litter results are characterised by a high total piglet- mortality (22.1-29.4% ) and dependent on season. The level o f feed consumption is high for sows (1,542-1,721 SFU per sow per year). However, the level o f feed consumption is lower (1,300-1,552 SFU) when regulated for feed used for gilts and boars.
Chapter 5 and 6 focus on the utilisation o f land and nutrients, respectively. Average grass- cover was higher in 1998 than in 1997 because o f change in time o f first insertion and differ
ences between the two years. Unevenness in plants was observed in fields with grain-crops, where sows had grazed the previous year. This indicates an uneven distribution o f manure. If nutrients were distributed evenly, it would not be necessary to use chemical fertiliser the year after sows. A significant part o f arable land on each farm is used for the sows. However, nu
trient surplus for farms with outdoor production is higher than for other pig farms, because a limited amount o f nutrients is exported from areas with outdoor sows compared to areas with crop production.
Chapter 7 focuses on the economy in outdoor production. The economic results were consid
erably lower for 1998 than for 1997. Capacity costs in cash as well as the values o f the plants (and thus the return on investment/amount o f interests) were lower than for indoor pig pro
duction. Two o f the farms were actually able to pay interests on assets with the income from main activities. Feed costs were the same as in 1997 and at a high level, whereas veterinary costs were low compared to indoor pig production.
Results indicate that it is possible to obtain satisfactory production results in outdoor pig pro
duction. There is significant variation in results obtained on the four farms, so improved man
agement can improve results on some o f the farms.
DIAS has activities that concern important areas such as management o f production and nu
trients parallel to activities described in this report.
1 Baggrund og mål
Frilandssohold i sin nuværende form har udviklet sig relativt hurtigt i Danmark. I 1995 var der således kun ca. 15.000 søer på friland (Smidth og Udesen, 1995), hvorimod der i 1998 var ca. 37.000 søer på friland (Nørgaard, pers. medd., 1999). Udviklingen forklares bl.a. ved, at systemet er billigt at etablere, og svinepasseren udsættes i væsentligt mindre grad for støv og andre skadelige partikler. Derudover er der i frilandssystemet potentiale for, at søerne i vid udstrækning kan udføre deres naturlige adfærd
Der er imidlertid en række uafklarede spørgsmål ved denne produktionsform. Der er tidligere registreret et uforholdsmæssigt højt (Larsen et al., 1999a) og mellem bedrifter varierende fo
derforbrug (Smidth og Udesen, 1995), og der ses ofte en høj pattegrisedødelighed (Kongsted
& Larsen, 1999). Det er forhold, der er af stor betydning for produktionens økonomiske kon
kurrenceevne og udviklingsmuligheder. Desuden er der stor usikkerhed om de miljømæssige konsekvenser af frilandssohold (Østergaard et al., 1995), og der er forholdsvis få erfaringer med hensyn til produktions- og sundhedsstyring.
På denne baggrund blev projektet ’Frilandssvineproduktion’ påbegyndt i 1996 ved et samar
bejde med private bedrifter med det formål at opnå øget viden om hvilke tekniske, økonomi
ske, miljø- og sundhedsmæssige resultater, der kan opnås. Yderligere er det formålet at identi
ficere kritiske forhold af betydning for forbedring af de opnåede resultater.
I nærværende rapport beskrives de erfaringer, der er indsamlet i det andet produktionsår i projektet ’Frilandssvineproduktion’, og rapporten bygger således videre på resultater indsam
let i første produktionsår. Her nævnes pattegrisedødelighed, styring a f produktion og sundhed, valg af græsblandinger samt forbedret udnyttelse af kvælstof som indsatsområder (Larsen et al., 1999a). Pattegrisedødelighed i frilandssohold er efterfølgende behandlet af Kongsted &
Larsen (1999). Styring af produktion er emnet for et igangværende Ph.D.-studie, som forven
tes afsluttet i år 2000. Med hensyn til de øvrige indsatsområder er der igangværende aktivite
ter, som vil indgå i publikationer, når projektet er afsluttet.
I nærværende rapport fokuseres på at beskrive samt diskutere resultater i tilknytning til fri
landssoholdet i produktionsåret 1998. Indledningsvis er resultaterne diskuteret på tværs af gårdene med fokus på:
■ Produktionssystem og -grundlag
■ Svineproduktionens forløb
■ Arealudnyttelse
■ Næringsstofomsætning - kvælstof og fosfor
■ Økonomi
I slutningen af rapporten findes en detaljeret gårdrapport for hver af de fire deltagende gårde.
2 D ataindsam ling og v æ rter
Projektet ’Frilandssvineproduktion’ er i 1998 gennemført på fire gårde, som samtidig er Stu
dielandbrug. Der tages udgangspunkt i de basisregistreringer vedrørende svineproduktion, markdrift og økonomi, som gennemføres af lokale rådgivere i samarbejde med Driftskontoret for Studielandbrug (Christensen, 1999). Herudover foretages af Danmarks JordbrugsForsk
ning (DJF) supplerende registreringer vedrørende arealanvendelse, miljøforhold, gødnings
håndtering, flokhåndtering og driftsledelsesinitiativer (Larsen et al., 1999a).
I 1998 gennemførtes besøg to gange om året, hvor værten, den lokale svineproduktionsrådgi
ver, registreringsteknikeren, og den projektansvarlige fra DJF mødtes på gården. Besøgene bruges til at besigtige frilandssvinesystemet samt diskutere produktionsresultater, driftsledel
sesinitiativer og planer for fremtidig produktion. Yderligere blev der i 1998 gennemført en undersøgelse vedrørende pattegrisedødelighed i frilandssohold (Kongsted & Larsen, 1999).
Gårdene i projektet ’Frilandssvineproduktion’ startede op som Studielandbrug i løbet af 1996.
Dermed blev 1997 det første hele produktionsår, og resultaterne herfra er præsenteret i Larsen et al. (1999a). Nærværende rapport, som beskriver produktionsforløbet og opnåede resultater i 1998, er således en ’fortsættelse’ af Larsen et al. (1999a), men samtidig er rapporten opbyg
get, så den kan anvendes selvstændigt. Gårdnumrene er jf. nedenstående oversigt ændret i forhold til den første rapport. Gårdgrundlaget er ændret i forhold til DJF-rapport nr. 8 (Larsen et al., 1999), idet ejeren af FB-nr 04-01 har solgt besætningen.
Følgende værter har medvirket i 1998:
N a v n A d r e s s e S t u d i e l a n d b r u e s n r F B - n r
( 1 9 9 8 ) 0 9 9 7 )
Arne Mikkelsen Hovedgaden 13, 8544 Mørke 9621 03-01
Kåre B. Olesen Kokkedalsvej 51, 9460 Brovst 9631 01-01
Claus Sandersen Ejstrup Møllevej 15, 8990 Fårup 9661 02-02
Søren Hedegaard Løgstørvej 73, 9500 Hobro 9663 02-01
3 G årdenes produktionsgrundlag
I Tabel 1 er der givet en kort beskrivelse af produktionsgrundlaget på de fire gårde i 1998.
T a b e l 1. J o rd tillig g e n d e og jo r d ty p e , s a m t b e s æ tn in g s s tø rre ls e , r a c e o g p ro d u k tio n s o m f a n g på f ire g å r d e m ed frila n d ss o h o ld i 1 9 9 8
Gård 9621 9631 9661 9663
Ha, i alt 66,6 55,4 61,7 29,5
Jordbundstype, JBnr 1, 3 og 4 2 og 4 3 3
Sundhedsstatus Konventionel M S S P F Konventionel
Å rssø e r incl. gylte, stk 125 249 313 121
Årsom er, stk 9 18 12 2
Race (so) PIC L Y
P IC Camborough 12
PIC Camborough 12 LY , Y L, L Y L LY, H D L Y , L Y D
Race (om er/KS) PIC 409 PIC 401 og Y Y Y D , D D HD, DD, PD, HPD,
PIC 401, PIC 416, Y Y
Prod. smågrise, stk ." 2.673 5.445 6.329 2.418
Prod. slagtesvin, stk.2) 2.607 615 0 621
1) Producerede sm ågnse er et udtryk for den totale produktion i en periode. De producerede sm ågrise kan være enten solgt eller overført til slagtesvineproduktionen. De solgte og overførte sm ågrise korrigeres med besæ tningsforskydningen, som består a f forskellen i beholdning a f drægtighedsdage, antal sm ågrise og kg sm ågrise på de to statusdatoer, der sætter perioden (Landsudvalget for Sv in , 1996).
2 ) Producerede slagtesvin udtrykker, hvor stor en produktion, der har været i perioden i form a f grise med en tilvæ kst svarende til et leveret slagtesvin. Statusforskydningen i kg e r indregnet i udtrykket (Landsudvalget for Sv in, 1996).
De fire gårdes besætningsstørrelse varierer fra 121 årssøer til 313 årssøer og tilhørende areal fra 29,5 til 66,6 ha. På gård 9621 er samtlige producerede smågrise blevet anvendt til produk
tion af slagtesvin. På gård 9631 og 9663 er der i en kort periode produceret slagtesvin som følge af, at den faste aftager af smågrisene opsagde aftalen. På gård 9661 er alle producerede smågrise blevet solgt.
4 Svineproduktionen
I nærværende afsnit gives en oversigt over svineproduktionen på tværs af gårdene ved en række oversigtstabeller og -figurer med relevante oplysninger vedrørende produktionssyste
met, driftsledelsen samt resultater fra de fire gårde med frilandssvineproduktion.
4 .1 D e a k t u e l l e p r o d u k t i o n s s y s t e m e r
De produktionssystemer, der er blevet anvendt på de fire gårde med frilandssohold, er kort beskrevet i Tabel 2.
T a b e l 2 . B e sk riv e ls e a f p ro d u k tio n s sy ste m e t p å fire g å r d e m ed frila n d ss o h o ld i 1 9 9 8
Gård 9621 9631 9661 9663
Holddrift, interval 1 uge 2,5 uger (under indkø
ring)
2 uger 2 uger
Fareafdeling Enkelt farefolde Fælles/enkelt farefolde Fælles/enkelt farefolde Fælles/enkelt farefolde
Farehytte Rundbue-hytte A-hytte Rundbue-hytte Rundbue-/A-hytte
Løbeafdeling Udendørs
Dynamiske0 grp.
Udendørs Dynamiske grp.
Indendørs Stabile2’ grp.
Inden-/ udendørs Dynamiske grp.
Løbeform Udendørs
naturlig, fri3)
Udendørs naturlig, fri
Indendørs KS/naturlig Indendørs natur!ig/KS
Udendørs naturlig, fri
Drægtighedsafd. Udendørs
Dynamiske grp.
Udendørs Dynamiske grp.
Udendørs Stabile grp.
Udendørs Dynamiske grp.
Smågriseafd. Strawflow Strawflow og
Dybstrøelse
Dybstrøelse Dybstrøelse med ad
gang til udeareal Slagtesvineafd. Fuldspaltegulv og del
vist spaltegulv
Dybstrøelse - Dybstrøelse med
udeareal 1) Dynamiske grupper: I dynamiske grupper sker der en løbende udskiftning af søer
2) Stabile grupper: I stabile grupper er der et fast antal søer, der ikke udskiftes i den pågældende periode 3) Frie løbninger: Ukontrol lerede løbninger
Der er praktiseret én-uges h o l d d r i f t på gård 9621 med ca. fem søer i hvert hold. På de andre gårde er én-uges holddrift blevet erstattet af flere ugers drift. På gård 9661 og 9663 med to
ugers holddrift med hhv. 30-32 og syv søer per hold. På gård 9631 er 2,5 ugers holddrift med 40-45 søer per hold under indkøring. Bevæggrundene for skiftet til flere-ugers drift på de på
gældende gårde er, at der ved flere-ugers drift kun skal afsættes tid til rutinemæssige arbejds
opgaver såsom løbninger/insemineringer/ fravænning fx hver 2. eller 3. uge i stedet for hver uge. Dermed fås enkelte dage, hvor arbejdsbyrden er meget stor, men til gengæld fas flere da
ge med mindre rutinemæssigt arbejde. Tilsvarende bevirker flere ugers drift, at muligheden for sektioneret drift i smågrisestalden bliver forbedret pga. større flokke af grise med samme alder.
Der er udelukkende anvendt enkelt f a r e f o l d e på gård 9621, hvorimod der på de tre andre går
de både er anvendt enkelt- og fælles farefolde. På gård 9631 blev der, udover enkelt farefolde, anvendt fælles farefolde med to søer per fold i hele 1998 og fra ultimo 1998 desuden fælles
farefolde med seks til ti hytter per fold. På gård 9661 er der anvendt enkelt farefolde til gylte
ne og fælles farefolde til de øvrige søer med ca. seks hytter per fold. Medio 1998 blev der på gård 9663, udover enkelt farefoldene, etableret en enkelt fælles farefold med ca. syv hytter.
Ulempen ved brug af enkelt farefolde er en større arbejdsbyrde mht. hegning, fodring, van
ding og etablering af sølehuller, hvilket er årsagen til, at der på de to sidstnævnte gårde er på
begyndt anvendelse af fælles farefolde. Især i store besætninger, der praktiserer flere ugers drift, som fx gård 9631, er anvendelse af enkelt farefolde arbejdskrævende.
Der er imidlertid en række fordele ved brug af enkelt farefolde. For eksempel er der større kontrol med den enkelte sos foderoptagelse. Enkelt farefolde kan, som på gård 9661, med fordel anvendes til gylte, der i fælles farefolde har en tendens til at fare to og to sammen i én hytte (Foster & Higginson, 1986; Spitschak, 1997), hvilket i høj grad øger risikoen for høj pattegrisedødelighed. Ved brug af enkelt farefolde er det desuden muligt at udnytte eventuelle forskelle i hytternes størrelse, således, at små søer får tildelt de små hytter og visa versa. Her
ved undgås, at små søer farer i hytter, der er for store til, at et godt termisk miljø kan opret
holdes og modsat, at store søer farer i små hytter, der begrænser deres bevægelsesfrihed og dermed øger risikoen for ihjellægning af pattegrise. Endelig vil det være nemmere at opnå en jævn gødningsfordeling på markniveau og dermed en bedre næringsstofudnyttelse (jf. afsnit
6) ved brug af enkelt farefolde frem for ved brug af fælles farefolde.
Der er anvendt enten rundbue- eller A-formet f a r e h y t t e eller en kombination af disse på går
dene. Det tyder ikke på, at der er forskel på de to hyttetyper m.h.t. pattegrisedødelighed (Smidth, 1996; Kongsted & Larsen, 1999), men A-hytten er generelt nemmere at inspicere udefra (Smidth, 1996).
Der er ikke foretaget ændringer mht. lø b e a f d e li n g eller d r æ g t i g h e d s a f d e l i n g på gårdene i forhold til 1997. Gård 9661 er den eneste, hvor alle søer er blevet insemineret eller løbet in
dendørs. På de andre gårde er der praktiseret udendørs naturlige og frie løbninger i dynamiske grupper. Dog har gård 9631 ultimo 1998 insemineret nogle af søerne på friland.
På alle gårde er s m å g r i s e a f d e l i n g e n et halmbaseret system. På gård 9663 har smågrisene ad
gang til udeareal. På gård 9661 er udearealet til smågrisene derimod ffavalgt i 1998, primært pga. manglende lukkede stiadskillelser i udearealet med større risiko for smitteoverførsel til følge.
Gård 9621 er den eneste gård, hvor alle smågrisene er anvendt til produktion af s la g t e s v in . På gård 9631 blev den nye drægtighedsstald i en kort periode anvendt til produktion af slagte
svin, fordi den faste aftager af smågrisene opsagde aftalen. Ultimo 1998 blev der på gård 9663 påbegyndt en produktion af slagtesvin af samme årsag.
Anvendte halmtyper og håndtering af halm i farehytter på de fire gårde er kort beskrevet i Tabel 3.
4 .2 D rifts le d e ls e s ru tin e r
T a b e l 3 . A n v e n d t h a lm ty p e og h å n d te rin g a f h a lm i f a r e h y tte r p å fire g å r d e m e d frila n d ss o h o ld , 1 9 9 8
Gård 9621 9631 9661 9663
Halmtype B y g B y g Hvede, rug,
Triticale
B yg, hvede, havre, triticale
Halmlængde Snittet Langt/snittet Snittet Langt
Udstrøningsm etode Strømaskine Manuelt/
strø-maskine2’
Strømaskine Manuelt
M æ ngde ved faring, kg/hytte0
20 15 (sommer)
30-40 (vinter)
40 20
Strøelse efter faring, kg/uge/hytte1*
5 (sommer) 10 (vinter)
5 (sommer) 15-20 (vinter)
5 (sommer) 15-20 (vinter)
5 (sommer) 15-20 (vinter) 1) Skønnet mængde 2) Der blev først indkøbt strømaskine ii slutningen af 1998
Der er bibeholdt den halmlængde, der blev anvendt sidste år, hhv. snittet og langt halm, på gård 9621 og gård 9663. Langt halm er på gård 9631 og 9661 blevet udskiftet med snittet halm som følge af anskaffelse af en strømaskine primært med henblik på at lette arbejdsbyr
den ved strøning af hytter.
Der er stor forskel på, hvor stor halmmængde, der er anvendt ved strøning af farehytter i de fi
re sohold. Der er anvendt mellem 15 og 40 kg per hytte ved strøning af hytte før faring og mellem 5 til 20 kg per uge per hytte efter faring. Det faktiske halmforbrug er ikke registreret, hvorfor de nævnte mængder er skøn. Det er ikke undersøgt, hvilken strømængde/-procedure, der er mest hensigtsmæssig. Det er imidlertid vigtigt, at mængden af halm altid tilpasses, så halmmåtten er fuldstændig tør. Dette er især gældende de første dage efter fødsel, hvor patte
grisene er utroligt modtagelige over for kulde (Curtis, 1970). Mængden af halm, der er nød
vendig vil naturligvis afhænge af årstid og lokalitet (jordbundstype, regnmængde). Der er i projektet iværksat foranstaltninger til registrering af det faktiske halmforbrug i frilandssohold.
I Tabel 4 ses, hvordan p a t t e g r i s e n e h å n d t e r e s på de fire frilandsgårde i 1998.
T ab el 4. H ånd terin g a f pattegrise på fire frilan dsgårde i 1998
Gård 9621 9631 9661 9663
Halekupering X " X " X " X "
Tandslibning
Kastration X X X X
Jemtildeling X
]) Såfremt det skønnes nødvendigt
Halekupering er foretaget i det omfang, det er skønnet nødvendigt på alle fire gårde. På ingen af gårdene er tandslibning praktiseret. Kastration er forekommet på alle fire gårde, hvorimod jemtildeling kun er praktiseret på én gård. I indendørs sohold anbefales jern tildeling, hvorfor langt hovedparten af indendørsbesætningeme praktiserer dette. Det diskuteres, hvorvidt det er nødvendigt at tildele jern i udendørs sohold, idet pattegrisene her har adgang til jord enten di
rekte fra jordbunden eller fra jord, som soen bringer med ind i hytten. I et skotsk og et fransk forsøg foretaget i frilandsbesætninger, blev det fundet, at pattegrise, der fik tildelt jern, ikke havde større tilvækst end pattegrise, der ikke fik tildelt jern (Brown et al., 1996; Delbor,
1999). Der er imidlertid ikke lavet tilsvarende forsøg under danske forhold.
På alle fire gårde er der praktiseret k u l d u d j æ v n i n g . I Tabel 5 ses anvendte kuldudjævnings
procedurer i de fire frilandssohold.
T a b e l 5 . K u ld u d jæ v n in g s p r o c e d u re r p å f ire frila n d sso h o ld i 1 9 9 8
Gård 9621 9631 9661 9663
Tidspunkt for flytning 1-2 dage e.f.* 0-1 dag e.f.* 0-3 dage e.f.* 0-3 dage e.f.*
Største/mindste grise L ig e e.f.: største L ig e e.f.: største Tilstræber ens Tilstræber ens
1 uge e.f.: mindste 1 uge e.f.: mindste artede kuld artede kuld
* Hovedparten a f flytninger (baseret på producentens vurdering)
Da pattegrisedødeligheden i høj grad afhænger af kuldstørrelsen (fx Edwards et al., 1994;
Kongsted og Larsen, 1999) er det forventeligt, at kuldudjævning er et vigtigt redskab til at re
ducere dødeligheden, såfremt den udføres korrekt. Da hovedparten af grisene dør på selve fa
ringsdagen eller dagen efter (Edwards et al., 1994; Kongsted & Larsen, 1999) er det vigtigt, at kuldudjævningen foretages så hurtigt som muligt efter, at grisene har fået råmælk. En dansk undersøgelse, foretaget i en indendørs besætning, indikerer ligeledes, at flytning senere end et døgn efter fødsel påvirker tilvæksten negativt både hos de grise, der flyttes samt hos det kuld grisene flyttes til (Thorup, 1998). I frilandssohold er det imidlertid ofte vanskeligt at gennem
føre kuldudjævningen inden for det første døgn efter fødsel, idet en del søer ikke forlader hytten de første par dage efter faring, når der er mennesker tilstede. I Figur 1 ses fordelingen af alder på flyttede pattegrise i forbindelse med kuldudjævning. Data stammer fra gård 9631, hvor der i en periode på ca. tre måneder i 1998 blev registreret antallet af flyttede grise samt alderen på de flyttede grise. Det ses, at det i denne besætning er lykkedes at flytte hovedparten af grisene på selve faringsdagen. I besætningen blev der flyttet i alt 116 grise ud af i alt 1.656 levendefødte grise, svarende til syv procent af alle levendefødte grise. I den pågældende peri
ode var den gennemsnitlige kuldstørrelse i besætningen 12,5 levendefødte grise per kuld.
O 1 2 3 >=4 A ld er, dag e e fter fø d sel
F i g u r 1. F o rd e lin g a f a ld e r p å fly tte d e g r is e i fo rb in d e ls e m e d k u ld u d jæ v n in g p å g å r d 9 6 3 1 .
O r m e b e h a n d l i n g e r og v a c c i n a t i o n e r på de fire gårde er vist i Tabel 6.
T a b e l 6 . O r m e b e h a n d lin g e r o g v a c c in a tio n e r p å fire f rila n d s g å rd e i 1 9 9 8
Gård 9621 9631 9661 9663
Ormebehandling (søer): X
Ormebehandling (fravænnede grise): X Vaccinationer (søer):
PPV X X X X
Rødsyge X X X X
Tarmbrand X X X X
E. Coli X X X
Kun på én a f gårdene er søerne og de fravænnede grise konsekvent behandlet mod orm. Søer
ne er behandlet hvert halve år og grisene ved fravænning. Præparatet er blevet tilsat vandet.
Effekten a f forskellige ormebehandlingsstrategier er endnu ikke undersøgt under danske for
hold (Roepstorff, 1999). I en dansk undersøgelse (Feenstra & Andreasen, 1999) blev fore
komsten a f orme undersøgt i ti frilandsbesætninger. Der blev kun fundet meget f l gødnings
prøver med orme, og problemer med infektioner som følge af orme blev ikke observeret i forsøgsperioden. Imidlertid var de ti besætninger nyetablerede, og det er uvist, hvorvidt situa
tionen er anderledes i besætninger efter flere års produktion på friland.
På alle fire gårde er søerne blevet vaccineret for PPV, rødsyge og tarmbrand. På én af gårdene er der ikke vaccineret mod E. Coli. Der er i flere undersøgelser fundet, at sidstnævnte infekti
oner kan forekomme hos pattegrise i frilandssohold og have meget alvorlige konsekvenser for pattegrisedødeligheden (Waddilove & Wilkinsson, 1994; Smith & Udesen, 1995; Kongsted &
Larsen, 1999). I mange frilandssohold vaccineres søerne af praktiske årsager i forbindelse med flytning, fx fra drægtigheds- til farefold. Ofte medfører dette, at søerne ikke vaccineres
på det anbefalede tidspunkt. I Tabel 7 ses tidspunkt for vaccinationer i de fire frilandssohold sammenholdt med de anbefalede tidspunkter for de pågældende præparater.
T a b e l 7 . A n v e n d te v a c c in e r s a m t tid s p u n k t f o r v a c c in a tio n e r i f ire frila n d ss o h o ld i 1 9 9 8 i f o r h o ld til tid s p u n k t f o r h h v. lø b n in g o g f a rin g s a m m e n h o ld t m e d d e a n b e fa le d e tid s p u n k te r 1*
Uger før/efter femg: 20 19
1. løbning (polte)
18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 Faring 1 0 1 2
Løbning 3 4 5
PPV Polte • •
A n b e f a l i n g Søer H ver 3. læ g X
9 6 2 1 Polte
Søer
3 . mdr. fø r løbn in g + 3 u g er sen ere
X
9 6 3 1 Polte
Søer
• •
X
Erysorb-P Polte • •
A n b e f a l i n g Søer X
9 6 6 1 Polte
Søer
• • •
X 9 6 6 3 Polte 3 . mdr. fø r løbn in g + 3 uger senere
Søer X
Erysorb Polte • • •
A n b e f a l i n g Soer X X X
9 6 2 1 Polte
Søer
• X
9 6 3 1 Polte
Søer
• • •
X
• X
Toxicol Polte • •
A n b e f a l i n g Søer X X
9 6 2 1 Polte
Søer
• X
9 6 6 1 Polte
Søer
• •
X
9 6 6 3 Polte
Søer
• X
Xento Polte • •
A n b e f a l i n g Søer X X
9 6 3 1 Polte
Søer
• • •
X
• X
Uger før/efter fering: 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5
1.løbning (polte) Faring Løbning
PPV-vaccine: Vaccine mod P P V ErysorbP: Vaccine mod rødsyge og P P V "Kilde:HyologiskTidskrift, 1999 Erysorb: Vaccine mod rødsyge Toxicol: Vaccine mod tarmbrand og E. Coli
Xento: Vaccine mod tarmbrand
Det ses bl.a., at poltene i besætning 9621 er blevet vaccineret for tidligt mod PPV i forhold til anbefalingerne. Dette skyldes, at poltene af praktiske årsager er vaccineret ved hhv. levering og ved flytning fra træningsfold til poltefold, hvilket er ca. to måneder for tidligt i forhold til anbefalingerne. Den for tidlige vaccination kan medføre, at antistoffer erhvervet passivt via modermælken mod PPV hæmmer udviklingen af et aktivt immunsystem mod PPV (Paul &
Mengeling, 1986). I besætning 9661 er søerne blevet vaccineret mod tarmbrand og E. coli i forbindelse med flytning til farefold ca. en uge før forventet faring, d.v.s. ca. en uge for sent i
forhold til anbefalingerne, hvilket kan medføre, at pattegrisene ikke opnår optimal beskyttel
se.
I Tabel 8 ses anvendt fodertype og udfodringsmetode i de fire frilandssohold. I forhold til i 1997 er der på gård 9663 sket et skift fra anvendelse af foderkasser uden låg til anvendelse af foderkasser med låg. Dette er sket ud fra en forventning om, at foderkasser med låg vil redu
cere foderspild. I samme besætning er der anskaffet foderautomater til brug i drægtighedsfol
dene. Foderautomaterne anvendes til udfodring af en ad libitum blanding indeholdende 40 pct. roepiller.
Tabel 8. Fodertype og fodringsmctode for fire gårde med frilandssohold i 1998
G ård 9621 9631 9661 9663
F areafdeling:
Fodertype Co b s C o b s M elfod er Sm åpiller
Fodringsprincip På jorden Foderkasser m. låg i en- Foderautomater Foderkasser m.
keltfarefolde og på jor låg
den i fællesfarefolde Løbe-/drægtighedsafdeling:
Fodertype Cobs C ob s (ude) C o b s Småpiller
melfoder (inde)
Fodringsprincip På jorden På jorden (ude) På jorden På jo rd e n /
(i flushingfold: trug) foderautomat (inde) Foderautomater
Der er udfodret på jorden i farefoldene på gård 9621 og delvist på 9631. Udfodring på jord øger risikoen for foderspild som følge af fugle og nedtrædning af foderet. I en dansk undersø
gelse blev det fundet, at anvendelse af foderautomat i farefoldene reducerede foderspildet med mellem fem og ni procent sammenlignet med udfodring på jorden (Lauritsen, 1998a).
4 . 3 S o h o l d - p r o d u k t i o n s r e s u l t a t e r
Udvalgte resultater fra soholdet er vist i Tabel 9. Procent fravænnede kuld fra 1. lægssøer va
rierer fra 13 til 27 pct. Procent 1. lægs kuld har bl.a. betydning for antallet af fødte grise pr.
kuld, idet kuldstørrelsen som regel stiger med stigende lægnummer (Bille et al., 1974; Nielsen et al., 1974). Fravænningsalderen spænder fra 26 dage til 32 dage. Fravænningsalderen påvir
ker antallet af fravænnede kuld pr. årsso og dermed producerede grise pr. årsso. Producerede grise per årsso er et effektivitetsudtryk for den producerede mængde i forhold til indsatsen i foderdage omregnet til årssøer. Dette effektivitetstal er forholdsvis ens for de fire gårde og va
rierer fra 20,0 til 21,9 producerede grise pr. årsso. Til sammenligning havde de 1.257 inden
dørs svineproducenter, der får foretaget Effektivitetskontrol, gennemsnitlig 22,2 producerede grise pr.årsso i 1998 (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999a).
T ab el 9. R esu ltater for soholdet på fire gård e med frilandssohold i 1998
Gård 9621 9631 9661 9663
Fravænnede 1. lægs kuld, pct. 21 2 4 ° 2 7 ° 132*
Fravænningsalder, dage 29 27 26 32
Producerede grise pr. årsso, stk 21,4 21,9 20,2 20,0
1) Besætningerne er under udvidelse 2) Besætningen er under afvikling
4.3.1 Reproduktion
Reproduktionsresultater fra de fire frilandssohold er vist i Tabel 10. Det ses, at der er en me
get stor variation mellem besætningerne. O m l ø b e r p r o c e n t e n varierer fra 8 til 25 pct. Omlø
berprocenten beskriver, hvor mange omløbninger, der er foretaget i en periode, i procent af det samlede antal løbninger i perioden. Omløberprocenten afhænger således af, hvorvidt driftslederen har valgt at udsætte eller løbe omløbere i perioden og kan derfor ikke direkte sammenlignes imellem besætninger (Pedersen & Thorup, 1995).
Tabel 10. Reproduktionsresultater for fire gårde med frilandssohold, 1998
Gård 9621 9631 9661 9663
Omløberprocent 25 14 8 19
Faringsprocent 74 79 86 76
Spildfoderdage per kuld 19 11 13 20
F a r i n g s p r o c e n t e n , som er et udtryk for, hvor stor en procentdel af en række løbninger, der
har ført til en faring, varierer fra 74 til 86 pct. Værdien er beregnet ved for en given periode, året 1998, at optælle antallet af løbninger foretaget 125 dage forud for periodens start- og slutdato, det vil sige hhv. 1. januar 1998 og 31. december 1998. For de løbne søer optælles antallet af faringer i intervallet 106-125 dage efter løbningerne. Faringsprocenten beregnes da som optalte faringer divideret med optalte løbninger. Søer, der sælges som drægtige i perio
den, udgår ved beregningen (Landsudvalget for Svin, 1996). Tre af gårdene har meget lave fa
ringsprocenter sammenlignet med indendørs sohold, der gennemsnitligt havde en faringspro
cent på 85 pct. i 1998 (Thorsen, 1999). Opdeles faringsprocenten på kvartaler ses, at værdien for tre a f gårdene tilsyneladende er meget årstidsafhængige med meget lave faringsprocenter i 4. kvartal (jf. Figur 2) både i 1997 og 1998. Da faringsprocenten afspejler succesen af løbnin
ger foretaget ca. fire måneder tidligere, tyder det på, at det især er løbninger, der er foretaget i sommerperiode, der har manglende succes.
'9621 — • - 9631 - A -9661 — ■ - 9 6 6 3
1. 1997 2. 1997 3. 1997 4. 1997 1. 1998 2. 1998 3. 1998 4. 1998 Kvartal, år
F i g u r 2 . F a r in g s p r o c e n t f o r 1 ., 2 ., 3 . o g 4 . k v a r ta l 1 9 9 7 o g 1 9 9 8 f o r de fire g å r de.
Den ringere reproduktion i sommerperioden kan muligvis være forårsaget af temperaturfor
holdene, idet høje temperaturer påvirker orners sædkvalitet samt deres bedækningsvillighed (Cameron, 1987). Tilsvarende tyder det på, at ekstrem varme kan forårsage, at søer reagerer med en fysiologisk stressrespons, der kan påvirke søernes reproduktion (brunst/drægtighed) negativt (Schölten & Liptrap, 1978; Hancock, 1988). Udover temperaturen kan ændringer i dagslængde måske have betydning. I sensommeren aftager dagslængden i et hurtigt tempo, hvilket muligvis har en negativ effekt på reproduktionen (Wheeler, 1986). Ligeledes er sen
sommeren ofte en travl tid i marken med mindre tid til driftsledelse i soholdet.
Spildfoderdage er en betegnelse for de dage, hvor soen hverken er drægtig eller diegivende.
Gård 9631 har det laveste antal spildfoderdage med 11 dage og gård 9663 det højeste antal med 20 dage. Antallet af spildfoderdage afhænger a f faringsprocent, men også af antal dage fra løbning til omløbning eller udsættelse. Gennemsnitligt har de fire frilandssohold 16 spild
foderdage, hvilket er på niveau med gennemsnittet for indendørs sohold på 17 dage (Land
brugets Rådgivningscenter, 1999a). På gårde, hvor der anvendes naturlige løbninger (9621, 9631 og 9663) kan der være tvivl om det eksakte løbetidspunkt, hvorfor antallet af spildfo
derdage på disse gårde sommetider er baseret på skøn.
I Tabel 11 ses udsætningsprocenten i de fire frilandssohold. Udsætningsprocenten er her be
regnet som antallet a f udsatte dyr i forhold til besætningsstørrelse (antal årssøer) og afspejler således, hvor stor udsætning, der er i besætningen.
T abel 11. U dsæ tn in gsprocent, antal og p rocen t udsatte søer efter fravæ nn in g og løbning sam t gennem snitlig an tal dage fra fravæ nning og løbning til udsæ ttelse fo r fire g ård e med frilandsso
hold i 1998
Gård 9621 9631 9661 9663
Udsætningsprocent 51 47 40 94
Udsatte søer + gylte, stk. 64 117 126 114
H eraf døde, stk. 5 8 21 13
H eraf solgte, stk. 59 109 105 101
Udsatte søer m. fravænning som sidste hændelse, stk. 49 93 88 66
Udsatte søer m . løbning som sidste hændelse, stk. 15 24 38 48
Udsatte søer m . fravænning som sidste hændelse, p ct.1* 77 79 70 58
Udsatte søer m. løbning som sidste hændelse, p ct.1’ 23 21 30 42
Gns. antal dage fra fravænning til afgang 2,1 7,2 5,2 3,2
G ns. antal dage fra løbning til afgang 69,5 4 3 ,9 61,0 70,0
Udsætningsprocenten er lav for gård 9631 og 9661 som følge af en besætningsudvidelse og meget høj for gård 9663 som følge af en besætningsafvikling. I Tabel 11 ses ligeledes antallet af udsatte søer efter hhv. løbning og fravænning. Udsætterårsager i 1998 kendes ikke i de fire sohold, men i projektet er der medio 1999 iværksat foranstaltninger til registrering af udsæt
terårsager i frilandssohold. Det må forventes, at udsætninger, der er foretaget tæt på fravæn- ningstidspunktet er udsætninger, der er planlagt af driftslederen, fx som følge af alder eller dårlige moderegenskaber resulterende i dårlige kuldresultater.
I Figur 3 ses procent udsatte søer i forhold til lægnummer. Procent søer udsat efter 6. læg, og hvor alder kan forventes at være medvirkende årsag til udsætning, varierer fra 18 pct. på gård 9631 til 63 pct. på gård 9621.
50 i
CJ40
^30 S 20 D 0
9631
■
■ I i l I
_Gvlt 1 Lægnummer
2 3 4 5
Lægnummer 50
, j 40 O
J 30
<D S 20
S io
C/l-o3 n
Gylt 1 3 4 5
Lægnummer
Gylt I 2 3 4
Lægnummer
7 >=8
9661
____________________________
150 -i
^ 40 - O
? 30 - 9663
■ 1 I I u i I I
° 20 - 1 io - -o
= 0
J PH n i
F ig u r 3. P ro cen t udsatte søer i forhold til læ gnum m er fo r fire gård e med frilandssohold i 1998
Udsætninger senere end en uge efter fravænning og efter løbning sker formentlig i højere grad som følge a f hhv. manglende brunst og drægtighed. Procent udsatte søer efter løbning varierer fra 21 pct. på gård 9661 til 42 pct. på gård 9663. Til sammenligning blev 39 pct. a f alle ud
sætninger foretaget efter en løbning i 12 indendørs sohold fulgt i 2!4 år (Pedersen & Ruby, 1994).
I Tabel 11 ses ligeledes det gennemsnitlige antal dage fra hhv. fravænning og løbning til udsætning. Antal dage fra fra
vænning til udsættelse varierer fra 2,1 dage på gård 9621 til 7.2 dage på gård 9631. Antal dage fra løbning til udsættelse varierer fra 43,9 dage på gård 9631 til 70,0 dage på gård 9663. Som det ses i Tabel 11 udsættes søerne på gård 9631 relativt hurtigt efter løbning,
hvilket er medvirkende til det lave antal spildfoderdage på denne gård på trods af den for
holdsvis lave faringsprocent. På gård 9663 blev i alt 25 forventet drægtige søer, som ikke ved afgang blev registreret som drægtige, solgt, hvilket har været med til at øge antallet af dage fra løbning til udsætning. I Figur 4 ses procent udsatte søer i forhold til udsætningstidspunktet angivet som antal dage efter løbning. Både på gård 9621 og 9663 blev en forholdsvis stor del af de ikke-drægtige søer først ”opdaget” tæt på det forventede faringstidspunkt (>120 dage efter løbning). Dette har ligeledes været medvirkende til at øge antallet af dage fra løbning til udsætning.
4.3.2 Kuldresultater
Kuldresultateme fra de fire frilandssohold ses i Tabel 12. Det er ikke muligt at sammenligne antallet af levendefødte og dødfødte på tværs af gårdene. Dette skyldes, at flere undersøgelser har vist, at det er meget svært at vurdere, om en gris er død før eller umiddelbart efter fødsel bare ved at kigge på grisen (Vaillancourt et al., 1990; Christensen & Svensmark, 1996; Kong
sted & Larsen, 1999). Desuden er der stor forskel på producenternes inddelingskriterier for, hvorvidt en gris er død før eller efter fødsel. A f samme årsag kan pct. døde efter fødsel heller ikke sammenlignes imellem gårdene, hvorfor den totale dødelighed i diegivningsperioden er angivet.
19621 LJ9631 B 9 6 6 1 LJ9663
^ 600 Cl g 50
Ib 40
OD 2 .3 0 O) s 20
<D
1 10
"O
3 o
I i ll 11.1
<31 31-60 61-90 90-120 > 120
Antal dage fra løbning til udsætning
F i g u r 4 . P r o c e n t u d s a t t e s ø e r o g g y l t e i f o r h o l d t i l u d s æ t n i n g s t i d s p u n k t a n g i v e t s o m a n t a l d a g e e f t e r l ø b n i n g p å f i r e g å r d e m e d f r i l a n d s s o h o l d i 1 9 9 8 .
T a b e l 1 2 . K u l d r e s u l t a t e r f o r f i r e f r i l a n d s s o h o l d i 1 9 9 8
Gård 9621 9631 9661 9663
Totalfødte, stk. pr. kuld 12,6 12,9 11,7 12,6
Levendefødte, stk. pr. kuld 11,3 12,2 11,3 11,4
Totale dødelighed, pct. 22 22 22 29
Dødfødte, stk. pr. kuld L3 0,7 0,4 1,2
Dødelighed efter fødsel, pct. 14 18 19 22
Antal fravænnede, stk. pr. kuld 9,8 10,0 9,1 8,9
Antallet af fravænnede grise pr. kuld varierer fra 8,9 grise til 10,0 grise. Sammenlignet med 54 frilandssohold, der i 1997 gennemsnitligt fravænnede 9,4 grise per kuld (Kongsted & Lar
sen, 1999), ligger gård 9621 og 9631 på et højt niveau. Årsagen til det forholdsvise lave antal fravænnede grise på gård 9661 og 9663 er hhv. fa total fødte grise og en meget høj pattegrise
dødelighed.
For alle gårde ligger antallet af totalfødte grise imidlertid højere end det niveau, der blev fun
det for førnævnte 54 danske frilandssohold, som gennemsnitligt havde 11,5 fødte grise per kuld. Kun én a f gårdene (9661) har færre total fødte end gennemsnittet på 12,5 grise per kuld for 1.257 indendørs sohold (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999a).
Den totale pattegrisedødelighed ligger gennemsnitligt på 24 pct. for de fire gårde. Til sam
menligning blev der i førnævnte 54 danske frilandssohold observeret en gennemsnitlig total pattegrisedødelighed på 18,3 pct. i 1997. Dette er på niveau med den gennemsnitlige totale dødelighed i 1.257 indendørs sohold på 18,4 pct. (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999a).
I Figur 5 ses den totale pattegrisedødelighed fordelt på kvartal for de fire gårde i 1997 og 1998.
9621 — • - 9631 - ▲ -9661 — ■ - 9 6 6 3
1997.1 1997.2 1997.3 1997.4 1998.1 1998.2 1998.3 1998.4 Kvartal
F i g u r 5 . D e n t o t a l e p a t t e g r i s e d ø d e l i g h e d i p r o c e n t f o r 1 . , 2 . , 3 . o g 4 . k v a r t a l 1 9 9 7 o g 1 9 9 8 f o r f i r e f r i l a n d s s o h o l d .
Gård 9631 har haft en stabil pattegrisedødelighed både i 1997 og 1998 med en enkelt stigning i 3. kvartal 1997, muligvis forårsaget af infektioner med Clostridium-bakterier. Gård 9661 og 9663 har haft en markant højere dødelighed i 1. kvartal 1998 i forhold til i de andre kvartaler.
Dette er til dels forårsaget af problemer med ræveangreb (jf. gårdrapporten for 9661 og 9663).
Gård 9621 har et forholdsvist jævnt forløb hen over året med stigninger i dødeligheden i 1.
kvartal. Det er ikke overraskende, at pattegrisedødeligheden i nogle besætninger er høj i 1.
kvartal. Dette skyldes, at 1. kvartal generelt er kendetegnet ved et meget ringe græsdække (jf.
afsnit 5.2), hvilket øger risikoen for våde halmmåtter og dermed øget pattegrisedødelighed (Berger et al., 1997; Kongsted & Larsen, 1999). Tilsvarende er 1. kvartal ofte ensbetydende med lave temperaturer og store nedbørsmængder. I overensstemmelse med dette er der i flere undersøgelser fundet en årstidsvariation m.h.t. pattegrisedødelighed i frilandssohold med hø
jeste dødelighed i vinterperioden (Link, 1993; Mortensen et al., 1994; Berger et al., 1997;
Spitschak, 1997). Mulige tiltag til reduktion af pattegrisedødelighed er belyst i Kongsted &
Larsen (1999).
4.3.3 Foderforbrug
Foderforbruget for de fire frilandssohold er vist i Tabel 13. På gård 9631 har drægtige søer fa
et tildelt grovfoder i form af byg/ært-helsæd.
Tabel 13. Foderforbrug til avlsdyr og smågrise for fire gårde med frilandssohold, 1998
Gård 9621 9631 9661 9663
Foderforbrug til avlsdyr, FEs per årsso 1.542 1.623° 1.721 1.637 Heraf foderforbrug til søer, FEs per årsso 1.363 1.300 1.494 1.552 Heraf foderforbrug til polte, FEs per årsso 1002) 2462) 1853) 672) Heraf foderforbrug til orner, FEs per årsso 4) 78 77 42 18 1) Heraf grovfoder (helsæd, byg/ært): 33 FEs per årsso
2) Estimeret ud fra antal foderdage til polte og hhv. 3,0 (9631), 2,8 (9631) og 3,0 (9663) FEs/dag per polt 3) Poltefoder registreret separat
4) Estimeret ud fra antal foderdage til omer og 3,0 FEs/dag per orne
Det gennemsnitlige foderforbrug til avlsdyr for de fire frilandssohold er 1.631 FEs per årsso, varierende fra 1.542 til 1.721 FEs per årsso. Foderforbruget er således på niveau med gen
nemsnittet for 61 frilandsbesætninger, der i 1997 havde et gennemsnitligt foderforbrug på 1.600 FEs per årsso med en spredning på 210 FEs per årsso (Lauritsen, 1998b). I en tidligere undersøgelse er foderspild blevet identificeret som en væsentlig årsag til variation mellem fo
derforbrug i frilandssohold (Smidth & Udesen, 1995). Som det ses i Tabel 13 er forskelle i foderforbrug til orner og polte ligeledes medvirkende årsager til variationen. På gård 9621 og 9631, hvor langt hovedparten af søerne bliver løbet, er foderforbrug til omer således større end på de to andre gårde. Tilsvarende er foderforbruget til polte væsentligt højere på gård 9631 og 9661, der pga. af besætningsudvidelse har rekrutteret mange polte. Andre årsager til forskelle mellem besætninger m.h.t. foderforbrug til avlsdyr kan være forskelle i aldersforde
ling, fodringsniveau, fravænningsalder og -vægt. Ligeledes kan forskelle i produktionens
forløb påvirke foderforbruget. Besætninger, hvor søerne er ude i hele produktionscyklus, har teoretisk et højere foderforbrug i forhold til besætninger, hvor søerne kun går ude i diegiv- ningsperioden. På gård 9621 og 9631 er søerne ude i hele produktionscyklus. På gård 9661 og 9663 er søerne indendørs i ca. en uge i forbindelse med hhv. løbning og flushing.
I Figur 6 ses det totale foderforbrug per produceret smågris fordelt på foder til søer, smågrise, orner og polte. I beregningen af foder per produceret gris indgår både sofoder og smågrisefo-
140
■S 12000
£ 100 a>
1 80 oo. 60 O. 40 riltn E 20
o
F ig u r 6. F o d e rfo rb ru g p er p ro d u ceret sm ågris fordelt på foder til soer, sm å
grise, o rn e r og polte for fire gård e med frilandssohold i 1998.
Det totale foderforbrug varierer fra 121 til 141 FEs per produceret gris. En del af denne varia
tion er forårsaget af forskelle i smågrisenes afgangsvægt (jf. Tabel 14). I forhold til gård 9621, der har en afgangsvægt på 30,5 kg, har gård 9631, 9661 og 9663, som følge af en højere af
gangsvægt på hhv. 9 kg; 1,6 kg; 1,7 kg, et teoretisk merforbrug på hhv. 15,3 FEs; 3,2 FEs og 4,4 FEs (estimeret ud fra FEs per kg tilvækst i de respektive besætninger). Foderforbrug til søer og omer varierer fra 116 FEs til 130 FEs per produceret gris. Til sammenligning havde 1.257 indendørs besætninger et gennemsnitligt foderforbrug til avlsdyr (eksklusiv polte) per produceret gris på 99 FEs ved en afgangsvægt på 30 kg (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999a). Det højere foderforbrug i de fire frilandssohold i forhold til de 1.257 indendørs sohold kan, udover en højere afgangsvægt hos smågrisene, skyldes foderspild i foldene, større foder
behov til udegående søer pga. et større aktivitetsniveau hos søerne samt øget behov til vedli
gehold pga. temperaturforholdene og lidt færre producerede grise per årsso. Desuden er der relativt mange årsomer i forhold til årssøer på gård 9621 og 9631, hvor der næsten udeluk
kende er anvendt naturlige løbninger. Til sammenligning foretages ca. 49 pct. af samtlige løb
ninger i danske sobesætninger med KS (Landsudvalget for Svin, 1999), hvorfor hovedparten af indendørs besætningerne formentlig har behov for relativt færre omer end besætning 9621 og 9631.
Den store variation mellem frilandsbesætninger m.h.t. foderforbruget indikerer, at foderfor
bruget kan reduceres i mange frilandsbesætninger. Dette bekræftes af erfaringer fra frilands
□ Søer Dsmagnse BO m er □ Polte
9621 9631 9661 9663
Gård
sohold i Storbritannien, hvor foderforbruget i frilandssohold tilsyneladende ligger på et væ
sentligt lavere niveau end i Danmark (PIC, 1997). Mulige tiltag til reduktion af foderforbruget i frilandsbesætninger er tilpasning af fodringen til søernes energi og proteinbehov fx ved an
vendelse a f to foderblandinger, en blanding til diegivende og en anden blanding til drægtige søer, samt anvendelse a f foder-automater/foderkasser m. låg for at reducere foderspildet.
4.4 Smågrise - produktionsresultater
Produktionsresultater for smågrise for de fire gårde fremgår af Tabel 14. Vægt ved indgang, der svarer til fravænningsvægten, skal betragtes med forbehold, da det ikke er alle grise, der vejes ved fravænning. Da fravænningsvægten anvendes både til beregning af tilvækst og fo
derforbrug per kg tilvækst gælder det samme for disse værdier.
T ab el 14. P ro d u k tio n sresu ltater for sm ågrise på fire gård e med frilandssohold i 1998
Gård 9621 9631 9661 9663
Vægt v. indgang, kg 8 8 7 10
Vægt v. afgang, kg 30,5 39,3 32,1 32,2
Daglig tilvækst, g/dag 369 520 471 433
Dødelighed, pct. 3,2 2,1 4,9 1,6
Foderforbrug, FEs/kg tilv. 2,2 1,7 2,0 2,6
Der er en meget stor variation i daglig tilvækst mellem gårdene. Gård 9621 har den laveste med 369 g per dag og 9631 den højeste med 520 g per dag. Gennemsnittet for de indendørs besætninger, der får foretaget E-kontrol er 427 g per dag.
Som følge af en høj fravænningsvægt er det forventeligt med en lavere smågrisedødelighed.
Der er imidlertid to gårde, der med 3,2 pct. og 4,9 pct. har en meget høj dødelighed i forhold til 1.257 indendørs besætninger, der gennemsnitligt havde en dødelighed efter fravænning på 2,9 pct. (Landbrugets Rådgivningscenter, 1999a).
