Børneperspektiver i praktikken: Cases og refleksionsspørgsmål

(1)

Danish University Colleges

Børneperspektiver i praktikken Cases og refleksionsspørgsmål

Wessman, Camilla; Krab, Jimmy; Schjøtt, Sisse; Andersen, Randi Nygård; Rigbolt, Kirsten;

Lamp Møller, Lone

Publication date:

2021

Link to publication

Citation for pulished version (APA):

Wessman, C., Krab, J., Schjøtt, S., Andersen, R. N., Rigbolt, K., & Lamp Møller, L. (2021). Børneperspektiver i praktikken: Cases og refleksionsspørgsmål.

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 03. Mar. 2022

(2)

BØRNE

PERSPEKTIVER I PRAKTIKKEN

Cases og refleksionsspørgsmål

(3)

Børneperspektiver i praktikken

- cases og refleksionsspørgsmål

Kære pædagogstuderende og vejledere.

I sidder her med et casemateriale, der kan anvendes i forbindelse med vejledning i praktikken og på studiedage. Casene kan forhåbentlig give anledning til refleksion og videre undersøgelse af ’børns perspektiver’ i pædagogisk praksis. Materialet er udarbejdet på baggrund af feltarbejde og workshops, som et led i forskningsprojektet “Børneperspektiver i pædagoguddannelsen” i 2019 - 2020. I projektet har en projektgruppe undersøgt pæda- gogstuderendes arbejde og tanker om børns perspektiver i praktikken.

I 2018 satte den ny dagtilbudslov særligt fokus på børns perspektiver. I formålsbeskrivelsen

§7 står der, at dagtilbud ”skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv” (Børne- og undervisningsministeriet, 2020).

Materialet består af 10 ark med cases. Hvert ark indeholder en case med efterfølgende refleksionsspørgsmål. Arkene skal lede til en refleksion over handlinger og dilemmaer, som studerende og pædagogisk personale kan stå i, når børns perspektiver er på spil, og der skal træffes pædagogiske valg om at gøre ’det gode’ (Rothuizen og Togsverd, 2020).

De udvalgte cases med tilhørende refleksionsspørgsmål trækker på en forståelse af arbejdet med børneperspektiver som en analytisk bestræbelse. En tilgang der kan lede til refleksioner over både det barnet gør, fortæller om, kigger på, er optaget af, og til refleksioner over den sammenhæng, barnet deltager i. Hvad sker der rundt om barnet, og hvad gør andre mennesker? (Mikladal, Stanek og Larsen, 2018; Juhl, 2014; Munch, 2020).

Fokus er dermed på børneperspektiver som et analytisk perspektiv, hvor barnets delta- gelsesmuligheder sættes i centrum samtidig med at der inddrages refleksioner over kon- teksten, som barnet deltager i. At arbejde med børneperspektiver kræver altid fortolkning.

Det handler om at kunne leve sig ind i og komme så tæt på børns perspektiver som muligt vel vidende, at de professionelles forståelse og fortolkning aldrig vil blive helt identisk med barnets perspektiv (Rasmussen, Chimirri, Juhl og Gitz-Johansen, 2019).

Rigtig god fornøjelse med arbejdet!

Projektgruppen: Adjunkt Camilla Wessman, adjunkt Sisse Schjøtt, lektor Kirsten Rigbolt, docent Randi Andersen og lektor Jimmy Krab, Center for pædagogik, Professionshøjskolen Absalon.

(4)

...Dukken med til samling

...Den lille nye pige i vuggestuen

...Morgensamling i vuggestuen

...At vælge mellem to børns behov

...Ventetid

...Hugo vil ikke lege med mig

...Rutsjebanen og regler

...Tis af, vask fingre og find jeres madpakker

...Arbejdsmand på legepladsen

...Bollebagning i børnehaven

Caseoversigt

(5)

Vejledning

Materialet ’Børneperspektiver i praktikken – cases og refleksionsspørgsmål’ kan anvendes til, at reflektere over arbejdet med børneperspektiver i pædagogisk arbejde.

Materialet er særligt brugbart i vejledningssamtaler mellem studerende og vejleder i praktikken, og i under- visningen på studiedage i dagtilbudsspecialiseringen, med fokus på, at tale om, reflektere over og igangsætte undersøgelser af børneperspektiver i praktikken.

Materialet vil også kunne anvendes i forbindelse med refleksioner i personalegruppen i forbindelse med institu- tionens arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbud.

Tanken er at I kan printe materialet og folde de enkelte cases til en scene (vist på foto), sådan at I har case og bill- ede sammen på den ene side og refleksionsspøgsmål på den anden side. Der er mulighed for, at skrive stikord til jeres refleksioner på bagsiden af arket. I kan også vælge at laminere arket og bruge det, hvor I har case og tegning på den ene side og refleksionsspørgsmål på den anden side.

Bliver I mere nysgerrige på arbejdet med børneperspekti- ver henviser vi også til udvalgte publikationer om

børneperspektiver og hvordan der kan arbejdes med undersøgelser af børneperspektiver.

(6)

Dukken med til samling (vuggestue)

Vi er i vuggestuegruppen i en større integreret institution. På stuen er der 10 børn, to pædagoger og en pædagogstuderende. Denne mandag er 9 af børnene mødt frem. I casen deltager den pædagogstuderende, en pædagog og en pige på 3 år.

Kl. 8.30 er det tid til morgensamling i vuggestuen. En af de store piger (3 år) ønsker at have dukken, hun leger med, med til bords. Den studerende sætter sig stille og roligt ved siden af hende og siger, at hun ikke kan have dukken med ved bordet. Pigen protesterer og kravler op og sætter sig ved bordet med dukken. Den studerende forklarer hende igen, at hun ikke kan have dukken med ved bordet. Pigen knuger dukken hårdt fast. Den studerende sidder lidt og afventer situationen og gentager, at man ikke må have legetøj med ved bordet. Pigen insisterer stadig. Den studerende afventer lidt og siger til pigen, at så må dukken ligge på stolen ved siden af hende. Samlingen fortsætter med sange og samtaler om vejret. En pædagog møder ind på stuen. Hun hilser på alle børnene rundt om bordet. Hun går hen til pigen med dukken og siger, at hun ikke må have dukken ved bordet og flytter den – pigen protesterer ikke (pædagogen spørger ikke, hvorfor dukken ligger der).

(7)

Refleksionsspørgsmål

Hvad er barnets perspektiv mon i denne situation?

På hvilken måde er den studerende undersøgende på barnets perspektiv?

Hvad er de voksnes intention i situationen?

Hvilket dilemma befinder den studerende sig i?

Hvad betyder regler og strukturer for muligheder for at imødekomme barnets perspektiv?

Har du oplevet lignende situationer?

Inspiration til videre undersøgelse af emnet

Undersøg hvilke regler der findes i institutionen omkring samlinger og måltider?

Hvordan er reglerne opstået? Kender du alle reglerne? På hvilke måder er der taget hensyn til børnenes perspektiver i udarbejdelsen af reglerne? Må børnene f.eks. have legetøj med til bords?

Diskuter om der er behov for ens regler for alle, eller om det er muligt situations- bestemt, at tage hensyn til det enkelte barns perspektiv og behov?

_________________________________________________________________________

___________________________________________________________

(8)

Den lille nye pige i vuggestuen

Vi er i vuggestuegruppen i en større integreret institution. På stuen er der 10 børn, to pædagoger og en pædagogstuderende. Denne mandag er 9 af børnene mødt frem. I casen deltager den pædagogstuderende, de to pædagoger og st- uens børn. Omdrejningspunktet er en pige på ca. 1 år. Hun er for nylig startet i vuggestuen og har lige lært at gå.

Det er midt på formiddagen - lige efter samling. Der er nu fri leg indtil frokost.

Pigen er konstant i aktivitet og går rundt i hele stuen. Hun går fra barn til barn og efterlader ofte de andre børn grædende. Hun tager deres legetøj eller dasker lidt til dem. Hun er ikke rigtig fordybet i noget. Flere af børnene reagerer ved at blinke forskrækket med øjnene og trække sig væk, når hun nærmer sig. En enkelt dreng begynder at græde, da hun bevæger sig hen mod ham. Den studerende trøster ham samtidig med, at hun blidt og venligt fortæller pigen, at drengen ikke kan lide, at hun tager hans legetøj. De voksne møder hende i det hele taget hele tiden stille og roligt og forsøger at korrigere pigens adfærd ved at tale og vise, at de andre børn bliver kede af det. Hun bliver aldrig skældt ud. Dette mønster fortsætter resten af dagen.

(9)

Refleksionsspørgsmål

På hvilken måde er de voksne undersøgende på barnets perspektiv?

Hvad er de voksnes intention i situationen?

Hvilke muligheder for deltagelse skabes der i situationen fra barnets perspektiv?

Inspiration til videre undersøgelse af emnet

Undersøg hvordan nye børn introduceres til og støttes i forhold til deltagelse i børnefællesskabet på stuen?

Drøft hvordan pædagogerne kan undersøge nystartede børns interesser og perspektiver?

Diskuter hvad den voksnes rolle kan/bør være i situationer med “fri leg”?

_________________________________________________________________________

___________________________________________________________

(10)

Morgensamling i vuggestuen

Vi er i vuggestuen i en integreret institution på stuen er 2 voksne, en pædagogstu- derende og 8 børn i alderen 1,2 år til 2,8 år.

Det er formiddag i vuggestuen og tid til morgensamling. Børnene guides på plads ved bordene. De sidder på høje runde taburetter, der har tremmer, så de fleste selv kan kravle op. De helt små sidder i trip trap stole. De får med navns nævnelse at vide, hvor de skal sidde. Det virker ikke som om, der er helt faste pladser.

Børnene fordeles med 4 børn ved hvert bord – det er pædagogen, der styrer, hvem der sidder hvor. Der sidder en pædagog ved hvert bord samt den studerende ved det ene af bordene. Der er helt ro ved bordet. Der snakkes kun lidt.

Børnene støttes og guides ift. at hælde op, komme affald det rigtige sted hen osv.

Der er en stille pludren ved bordet.

Barn A har svært ved at sidde stille. Uroen smitter. Børnene begynder at ryste på hovederne og griner. Pædagogerne beder dem sidde stille. Uroen breder sig til det andet bord. Den studerende sætter gang i en sang, der bliver til flere.

Børnene deltager i forskelligt omfang, men er alle fokuserede på de voksnes tegn og fagter til sangene. Barn A vil gerne synge om bim bam bum. Mens der synges, vandrer de voksnes blikke rundt fra barn til barn. De voksne kan sangene udenad. Der synges Lille Peter Edderkop, Jeg bygger mig en bil, Den store Peter edderkop, Kattekillingen. Barn A gentager bim bam bum – og der synges Mester Jacob til sidst. Sangene er hængt op på en snor – uden for børnenes rækkevidde men synligt for alle.

(11)

Refleksionsspørgsmål

Hvad betyder regler og strukturer for muligheder for at imødekomme barnets perspektiv?

Hvad er de voksnes intentioner i situationen?

Inspiration til videre undersøgelse af emnet

Undersøg samlingskulturen i jeres institution. Hvilke regler er der? Hvad er formålet med samling(er)?

Hvordan organiseres samlinger, så de imødekommer børns perspektiver?

Hvordan inddrages børns perspektiver i samling(er)?

Diskuter hvad der er “tilladt” og ”ikke tilladt” under samlinger og hvorfor? Er det f.eks. vigtigt, at børnene sidder stille under samling?

_________________________________________________________________________

___________________________________________________________

(12)

At vælge mellem to børns behov (vuggestue)

Det er formiddag, og vi er på legepladsen i en vuggestue. Her møder vi en pæd- agogstuderende samt børnene Anders på 1 år, der netop er startet i vuggestuen, og Olivia på 1,5 år.

For første gang siden Anders er startet i vuggestuen virker han glad. Han har leget længe i sandkassen og kigger konstant på den studerende for at få hende til at dele sin begejstring over legen med sand. Hvis den studerende gør mine til at rejse eller flytte sig, stopper legen øjeblikkeligt, og Anders stivner og klynker lidt. Den studerende overgiver sig til Anders og bliver hos ham. Lidt senere vover han sig hen til rutsjebanen og går op ad de fem trin og rutsjer ned under høje glædeshyl, som den studerende spejler. Olivia, fra én af de andre stuer, græder pludselig hjerteskærende højt henne ved indgangsdøren ca. 25-30 m væk fra rutsjebanen. Ingen af de øvrige voksne på legepladsen reagerer på hendes gråd.

Den studerende kigger skiftevis på Anders, der fortsat rutsjer, og på den græ- dende Olivia. Til sidst vælger den studerende at blive ved Anders, mens hun råber på tværs af legepladsen: ”Hvad er der Olivia?”

(13)

Refleksionsspørgsmål

Hvad er Anders perspektiver mon i denne situation?

Hvad er den studerendes intention her?

Inspiration til videre undersøgelse af emnet

Undersøg hvilke dilemmaer I møder i løbet af en dag, hvor I skal vælge mellem at tage jer af nogle børns behov frem for andre?

Undersøg børnenes perspektiver i nogle af disse situationer og drøft, hvad der afgør jeres valg i de forskellige situationer?

_________________________________________________________________________

___________________________________________________________

(14)

Ventetid (vuggestue)

Vi er i en vuggestue. Børnene har lige spist frokost og skal nu have skiftet ble og gøres klar til middagsluren. Vi møder Lasse på 2,3 år, to pædagoger og en pæda- gogstuderende.

Lasse er den ældste på stuen, og han bliver som den første gjort klar til middagsluren. Bagefter får han sin sut og bliver bedt om at sætte sig i sofaen og vente på, at han skal puttes. Lasse virker meget livlig og frisk, og han har svært ved at sidde stille i sofaen. Kroppen er urolig, og han vil hellere ned og lege. Pædagogerne forventer dog, at han kan sidde stille og roligt i sofaen og vente på, at alle de andre børn også bliver gjort færdige til putning. Lasse venter og venter, og han bliver mere og mere kropsligt urolig. Han rejser sig op, stadig i sofaen, og går med fjedrende skridt frem og tilbage i sofaen. Pædagogerne irettesætter ham og henstiller flere gange til, at han skal være rolig, ellers vil de tage sutten fra ham.

Pædagogerne drøfter lidt med hinanden, om Lasse mon egentlig er træt nok til at sove, men de beslutter, at de vil forsøge at lægge ham. Lasse venter ialt 20 minutter i sofaen.

(15)

Refleksionsspørgsmål

Hvilket dilemma befinder de voksne sig i?

Hvad er de kropslige idealer som ligger bag kravene i den konkrete situation?

Hvad er de voksnes intention med at handle, som de gør?

Inspiration til videre undersøgelse af emnet

Undersøg hvor børnene hos jer har ventetid og drøft, hvordan ventetiden mon opleves ud fra børnenes perspektiv?

Undersøg børnenes perspektiver i udvalgte vente-situationer.

Undersøg idealer, normer og forventninger til, hvad børn må og skal med deres krop i forskellige situationer?

_________________________________________________________________________

___________________________________________________________

(16)

Hugo vil ikke lege med mig (børnehave)

Det er formiddag, og vi er på legepladsen i en integreret institution. Den pæd- agogstuderende er på legepladsen med en stor gruppe børnehavebørn og forskeren, som er på besøg. I casen optræder den studerende, samt børnene Alfred og Hugo på 4,5 år. Alfred græder og er ked af det, fordi Hugo ikke vil lege med ham.

Den studerende tager ham i hånden og går over til legehuset på legepladsen. Hun banker på døren til legehuset og siger, at hun og Alfred gerne vil snakke med dem. Hun spørger Alfred, ”Vil du sige det, eller skal jeg?”. Alfred siger, at det må hun gerne. Hun siger til Hugo, at Alfred gerne vil lege med ham. Hugo siger til hende, at han lige er i gang med at lege med Karla, og han vil ikke have Alfred med til det lige nu. Den pædagogstuderende siger, at det også er ok, men tror du, at du vil lege med Alfred senere? Det siger Hugo, at det vil han gerne. Hun siger til Alfred, ”Alfred, det var ærgerligt, at han ikke vil lege nu, men han vil gerne senere”. Alfred går lidt slukøret derfra og går bagefter alene rundt på legepladsen.

Den studerende fortæller, at det er en lidt svær situation for Alfred lige nu, fordi der ikke er nogen af dem Alfred plejer at lege med ude på legepladsen. Hans venner skulle deltage i en aktivitet indenfor.

(17)

Refleksionsspørgsmål

Hvad er den studerendes intention i situationen?

Inspiration til videre undersøgelse af emnet

Hvordan værner I om børns igangværende lege?

Er det tilladt hos jer, at børn siger nej tak, når andre vil deltage i deres lege?

Undersøg hvilke dilemmaer I møder i løbet af en dag, hvor I skal vælge mellem at tage jer af nogle børns behov frem for andre?

Undersøg børnenes perspektiver i nogle af disse situationer, og drøft hvad der afgør jeres valg i de forskellige situationer?

Undersøg hvordan I forholder jer til børns legerelationer, når I organiserer hverdagen?

_________________________________________________________________________

___________________________________________________________

(18)

Rutsjebanen og regler (børnehave)

Vi er i børnehaven Solsikken. Det er eftermiddag, og vi er ude på legepladsen.

Her leger en gruppe på 6-7 børn ved rutsjebanen. Vi møder en pædagogstuder- ende og børnegruppen, der alle er mellem 4-5 år heriblandt Ole på 4 år.

Ovre ved rutsjebanen har der samlet sig en gruppe børn. Ole står sammen med de andre børn og er ked af det. Den studerende går derover. Der opstår nogle konflikter, når børnene både skal kravle op ad rutsjebanen og rutsje ned på samme tid. ”Jonas må ikke kravle op ad rutsjebanen” siger Ole. Den studerende siger, at hun godt ved, at der er nogle voksne, der siger, at man ikke må kravle den vej op, men når hun er ude, må man godt, man skal bare give plads til hinanden. Samtidig med at den studerende har denne samtale med børnene på rutsjebanen, kalder Mikkel på hende: ”Se lige mig, se lige hvad jeg kan”. Mikkel sidder højt oppe i et træ og vil gerne have, at den studerende ser det. Den studerende retter sin opmærksomhed over til ham og siger: ”Ja, du kan godt nok kravle højt op”. Samtidig taler hun også med børnene ved rutsjebanen, der endnu ikke har fundet helt ud af, hvordan de skal vente på hinanden, når der både er nogen, der kravler op, og nogen, der samtidig rutsjer ned.

(19)

Refleksionsspørgsmål

Hvad er børnenes perspektiver mon i denne situation?

Hvilke dilemmaer er der imellem at imødekomme det enkelte barns perspektiv i forhold til den øvrige børnegruppe?

Hvad er den studerendes intention med at handle som hun gør?

Inspiration til videre undersøgelse af emnet

Undersøg om der er forskellige holdninger i jeres personalegruppe til, hvad børnene må og ikke må? Undersøg ligeledes børnenes perspektiver i forhold til nogle af disse områder.

Diskuter hvilke faglige begrundelser, der kan ligge til grund for de forskellige holdninger og regler?

Hvornår er det ok, at man som studerende ikke følger de regler, som kollegerne har besluttet?

_________________________________________________________________________

___________________________________________________________

(20)

Tis af, vask fingre og find jeres madpakker

(børnehave)

Vi er på børnehavens legeplads, og vi møder den pædagogstuderende, en bør- negruppe på 4-5 år og Simon, der er 4 år. Det er lige før frokosttid.

Den studerende er sammen med fire børn ved edderkoppegyngen. Hun havde lige lovet børnene, at hun ville gynge dem, da hun bliver klar over, at klokken er mange, og det er ved at være madpakketid. Hun siger til børnene: ”Tiden er løbet fra mig, I skal ind og vaske hænder,” Simon bliver ret utilfreds, da han vil gynge mere. Hun siger: ”Nu står jeg lige her og tænker. Det er rigtigt, jeg love- de jer, at jeg ville gynge jer, og så fandt jeg ud af, at klokken var rigtig mange, og det var madpakketid. Så nu skal jeg vælge, hvad jeg skal gøre? Jeg vælger, at vi skal ind og spise madpakker, og så lover jeg at gynge jer efter madpakker, når vi skal ud på legepladsen igen. Smut ind og tis af, vask fingre og find jeres madpakker.”

De tre af børnene hopper af gyngen og løber ind. Men Simon, som vil gynge mere, bliver siddende på gyngen. Den studerende bliver siddende med Simon.

Hun siger: ”Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af, at vi ikke kan nå at gynge mere.” Simon ser ikke ud til at godkende denne forklaring. Hun siger: ”Jeg kan godt forstå, hvis du er skuffet, men jeg havde slet ikke set at klokken var blevet så mange. ”Simon er stadig ikke tilfreds. Han ser sur ud og bliver siddende. Den studerende begynder nu at snakke med ham om noget helt andet, som de har lavet sammen tidligere. Til sidst hopper Simon ned af gyngen, og de følges ind.

(21)

Refleksionsspørgsmål

Hvad er den studerendes intention med at handle, som hun gør?

Kunne hun have handlet anderledes og imødekommet barnets perspektiv på en anden måde?

Inspiration til videre undersøgelse af emnet

Undersøg hvordan jeres rammer omkring spisning er og undersøg, hvordan børnenes perspektiver er i disse situationer?

Drøft hvad I mener om, at den studerende fortæller børnene om sine overvejelser bag sine valg og handlinger? Hvordan mon dette opleves ud fra børnenes perspektiv?

_________________________________________________________________________

___________________________________________________________

(22)

Arbejdsmand på legepladsen (børnehave)

Det er morgen og den pædagogstuderende er alene på legepladsen med 8-10 børn. Børnene er alle mellem 4-5 år.

En arbejdsmand i orange kedeldragt er ved at feje cykelarealerne med en mo- toriseret fejemaskine. Den larmer rigtig meget og lugter af diesel. En stor del af børnene er på legepladsen og det kan blive farligt, hvis de kommer for tæt på maskinen. Børnene er optagede af manden og maskinen og kredser omkring ham. Den studerende går hen til en lille skråning, hvor der er godt udsyn til arbejdsmanden og kigger på arbejdet. Hun sætter sig ned, og i løbet af to minutter har hele flokken sat sig omkring hende. Sammen ser de på arbejdsmanden et lille stykke tid. Den studerende peger og viser børnene, at der flyver sten og grus op, så man skal passe på…

Efter 10 minutter når arbejdsmanden til stien rundt om sandkassen, hvor der ligger en del sand. Han går i gang med at skovle sand op i sandkassen. Den studerende spørger børnene, om ikke de skal hjælpe ham? Det vil de gerne, og sammen går de ned til sandkassen og finder små skovle og går i gang med at flytte sand. Efter at have skovlet sand et stykke tid rykker børnene hen under bøget- ræet på legepladsen. Børnene skovler bog op fra jorden, samler dem i trillebøre og kører dem hen til et skur, hvor de læsser dem af i en bunke. Den studerende spørger, hvad de skal bruge dem til, men får ikke noget svar fra børnene, der er travlt optagede af deres arbejde.

(23)

Refleksionsspørgsmål

Hvad er den studerendes intention med at handle, som hun gør?

Inspiration til videre undersøgelse af emnet

Undersøg hvordan impulser udefra får plads i jeres praksis?

Hvor, hvornår og hvordan kan børn gøre nytte og deltage i meningsfuldt arbejde?

Drøft hvilke udfordringer det kan give at være alene på legepladsen?

_________________________________________________________________________

___________________________________________________________

(24)

Bollebagning i børnehaven

Det er formiddag og dagens samling er slut. Den pædagogstuderende går i køk- kenet sammen med sin vejleder, to børn fra børnehaven og et barn fra vuggestuen. En anden pædagog styrer processen. De skal bage gulerodsboller, og alle får en gulerod, som de kan skrælle og rive på skift. Efter de har gjort det, skal resten af ingredienserne hældes i skålen, og alle skal være med til at røre rundt.

Den studerende vil gerne lade børnene røre ved og smage på ingredienserne undervejs, hvilket børnene giver tydeligt udtryk for, at de gerne vil. Pædagogen siger, at det er der ikke tid til, da de skal nå at blive færdige med bollerne. Pæd- agogen er dog meget opmærksom på, at der bliver taget billeder under hele forløbet. Hun har en Ipad klar. Mens hun selv er optaget af bolledejen, beder hun den studerende om at tage billeder. Pædagogen får samlet dejen, og alle får en klat dej, som de skal forme til en bolle og lægge på bagepladen – så må de gå ud og lege. Dejen hæver og bliver bagt, mens børnegruppen er udenfor.

(25)

Refleksionsspørgsmål

Hvad betyder tidspres og dokumentationsarbejdet for muligheder for at imøde- komme børnenes perspektiver?

Inspiration til videre undersøgelse af emnet

Undersøg hvordan de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges og på hvilken måde, der tages hensyn til et børneperspektiv i tilrettelæggelsen og/eller undervejs i aktiviteten?

Diskuter hvor meget dokumentation fylder/skal fylde under de pædagogiske aktiviteter?

_________________________________________________________________________

___________________________________________________________

(26)

Tekster til inspiration

- om børneperspektiver

Boye Koch, A. (2020) Hvad synes børnene. Akademisk forlag.

Gitz-Johansen, T. (2019). Vuggestueliv. Indlevelse i børnene, kap 4. Frederiksberg: Samfund- slitteratur.

Hede-Jørgensen, H. & Boye-Koch, A. (2018). Pædagogers arbejde med børneperspektiver s.

110 – 121 I: TIDSSKRIFT FOR SOCIALPÆDAGOGIK | NR. 1.

Juhl, P. (2014). På sporet af det gode børneliv: Voksnes bekymring og børns perspektiver på problemer i hverdagslivet. Ph.d. afhandling. RUC.

Munch, C. (2020). Børns perspektiver i vuggestuen. Frederikshavn: Dafolo.

Rasmussen, K., Chimirri, N. A., Juhl, P. og Gitz-Johansen, T. (2019). Har du det godt? Om at have det godt i daginstitutionens hverdag. Frederikshavn: Dafolo.

Rothuizen, J. J., & Togsverd, L. (2020). Det pædagogiske projekt. om at udøve, undersøge og udvikle pædagogisk faglighed. Akademisk Forlag.

Schwartz, P; Clark, A. & Coram, T. (2017). Småbørnsperspektiver – en tilgængelig, gyldig og nødvendig feedback for udvikling af praksis i dagtilbud s. 5 – 16. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 2, 2017.

Stanek, A. H., Larsen, M. R. Og Mikladal, S. S. (2018) Små børns hverdagsliv – situeret pæda- gogisk faglighed i vuggestue og dagpleje. Frederiksberg C.: Frydenlund Academic.

Svinth, L. (2013). Pædagogers åbenhed for børnenes perspektiver og børns delta-

gelsesmuligheder i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter s. 83 - 105. Psyke & Logos nr. 34, 2013.

Warming, H. (2017). Børnesyn og børneperspektiv s. 17 - 36. I: Trine Holst Mortensen (red.) Grundfaglig viden om pædagogiske miljøer og aktiviteter. København: Akademisk Forlag.

Om undersøgelsesmetoder til børneperspektiver

Kampmann, J., Rasmussen, K. & Warming, H. (red.) 2017. Interview med børn. København:

Hans Reitzels Forlag

EVA, 2018. 7 metoder til at arbejde med børneperspektiver. 08.02.2018. https://www.eva.dk/

dagtilbud-boern/7-metoder-arbejde-boerneperspektiver

Detlefsen, Laura. 2020: Børnemosaikker: Arbejd systematisk med børneperspektiver. EVA.

https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/boernemosaikker-arbejd-systematisk-boerneperspektiver.

(27)

Wessmann, C. Schjøtt, S, Rigbolt, K. Andersen, R og Krab, J.

Center for Pædagogik,

Professionshøjskolen Absalon. 2021.

Illustration og grafisk design:

Lone Lamp Møller.

Copyright: Forfatterne.

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt.

Materialet ’Børneperspektiver i praktikken – cases og refleksionsspørgsmål’ er udviklet i Forskningsmiljøet ‘Pædagogisk arbejde med familier, børn og udsathed’ i Center for Pædagogik,

Professionshøjskolen Absalon.

Forskningsmiljøet adresserer to temaer i pædagogisk praksis: ‘Pædagogisk arbejde med familier, børn og unge’ og

‘Mennesker i udsatte positioner’.

Hvis du har spørgsmål til materialet eller forskningsmiljøet, er du meget velkommen til at kontakte

Randi Andersen (raa@pha.dk ) eller Jimmy Krab (jik@pha.dk).