• Ingen resultater fundet

Tema nr. 2, 2004

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Tema nr. 2, 2004"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

UNEV nr 2: Januar - marts 2004  ISSN: 1603-5518  

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/index 1

 

E ‐læringsplatforme ‐ 

muligheder   og  potentialer  

 

UNEV Tema nr.2, 2004   

 

E-læringsplatforme - pædagogiske potentialer - forord Tom Nyvang

Michael Pedersen

UniFlex - Collaborative on-line learning environment tool Ole Borch

Jan Helbo Morten Knudsen Ole Rokkjær

Valg af E-learning system - det er ikke nemt at gøre det hele nemmere Stig Brostrøm

E-læringsparadigmer og disses implikationer for valg og brug af e- læringsplatforme

Henrik Johannsen Duus

E-læring som didaktisk provokatør Morten Hørning Jensen

E-learning i projektorienteret gruppearbejde Gissur Jonsson

Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School Michael Pedersen

Lisette Rasmussen

En naturvidenskabelig universitetsundervisers forventninger til en e- learning-platform?

Hannah Kamstrup Wermuth

Funktioner og værktøjer til understøttelse af netbaseret kollaborativ læring

Annelise Agertoft

E-læring – teknologiens muligheder og perspektiver Rasmus Blok

 

 

(2)

UNEV nr 2: Januar - marts 2004  ISSN: 1603-5518  

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/index 2

 

   

Om temaet 

Et velovervejet valg af e‐læringsplatform kan kræve et overblik, der  ersærdeles vanskeligt at opnå. Hensigten med dette tema er at give  adgang til en række af de overvejelser, forskellige universitetsmiljøer i  Danmark har gjort i forbindelse med valg og nyttiggørelse af en e‐

læringsplatform. 

E‐læringsplatforme findes i form af kommercielle produkter som WebCT  og Blackboard, gratis open source software som fx Claroline, og systemer,  der slet ikke eller i begrænset grad markedsføres som e‐læringsplatforme,  som fx Sitescape, Lotus Quickplace og BSCW. 

Platformene forbindes desuden i forskelligt omfang med en vifte af  begreber som Learning Management System, Course/Content 

Management System, Computer Mediated Communication, og Computer  Supported Collaborative Learning. 

Dertil kommer, at succesfuld anvendelse af e‐læring og dermed den  tilhørende e‐læringsplatform i Tidsskrift for Universiteternes efter og  videreuddannelse nr. 1 igen og igen er blevet forbundet med pædagogisk  og didaktisk nytænkning, organisatorisk omstilling samt tekniske 

overvejelser. 

Forhåbentlig UNEV med dette tema bidrage til at skabe lidt større klarhed. 

Alle interesserede opfordres til at læse dette temas artikler og indsende  yderligere bidrag. Temaet er således stadig åbent for nye artikler, hvorfor  vi ikke kun inviterer replikker til de eksisterende, men også meget gerne  modtager længere sammenhængende fremstillinger og argumentationer 

il publikation her. 

t  

Temaredaktion 

Redaktør: Tom Nyvang, Michael Pedersen

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

d e første kort eller hele spillet, e n eller to spillere eller alle spillere, og d e kan stilles under hensyntagen til regnskapets stilling eller

The project is structured in six main pillars: 1) Deep Building Retrofit, 2) Shared e-Mobility (with five sub- domains: charging points, e-car sharing, e-bike sharing,

Regeringen fremlægger på den bag- grund en forbrugerpolitisk strategi, der skal gøre det nemmere at være for- bruger og træffe gode valg i en digital verden.. Regeringen sætter

Selvom de fleste studier anvender SiteScape, er e-learning ikke integreret i den pædagogiske udvikling af studierne og mange studerende oplever derfor e-learning som et

Gæster på universitetet, samarbejdspartnere, journalister, som gerne vil have adgang til mere intern information, udgør en stadig større del af universiteternes almene liv,

Figur 1: Skitsering af forskellen mellem knowledge creation e-læring og knowledge transfer e-læring (efter Duus (2002) og Duus (2003)).. Karakteristika Knowledge transfer e-læring

Hvor handicappede ønskede at kunne agere som borgere på lige fod med alle andre, var et af argumenterne mod e-valg til gengæld, at den nye teknologi frem for at kompensere for

begrensninger i forhold til anbefalt tyngdepunktshøyde. Dette hadde betydning for de valg som ble gjort, og anses som medvirkende årsak til ulykken. e) Transportfirmaets opplæring