Indledning
Der findes et solidt vidensgrundlag om, hvad der hjælper sygemeldte tilbage på ar-bejdsmarkedet. Helt gennemgående er det, at aktivitet og hurtig tilbagevenden til job er gavnligt for de fleste sygemeldte. Dette gælder både fysisk og psykisk syge.
Gruppen af sygemeldte er en sammensat gruppe. Gruppen indeholder både syge-meldte i job, der har – eller i hvert fald forud for sygdommen har haft - en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, og syge, hvis sygdom har været en barriere for overhovedet at indtræde på arbejdsmarkedet. Gruppen dækker også mennesker med muskel/skelet-besvær, mennesker der lider af livstruende sygdomme, menne-sker ramt af psykiske lidelser som fx depression, og svært psykisk syge, som fx skizofrene.
Den eksisterende viden i forhold til syge og arbejdsmarkedet angår både syge helt generelt samt specifikke grupper af syge.
Den her omtalte viden baserer sig primært på fire reviews – NFA (2010): ”Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde”, NFA (2008) ”Hvid-bog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær”, SFI (2012): ”Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte” og Christen-sen og Nordentoft (2011): ”Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til per-soner med svær psykisk sygdom.
Viden om de syge generelt
For langt de fleste sygemeldte er det gavnligt at holde sig i gang og hurtigt vende tilbage til job. Ro kan forværre både fysiske og psykiske lidelser.
Der er stærk evidens for, at virksomhedsrettede indsatser, som inddrager arbejds-pladsen, har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skelet-besvær. Der er desuden indikationer for, at arbejdspladsbaserede indsatser øger be-skæftigelseschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer.
Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en arbejdspladsbaseret indsats. Med en delvis raskmelding kan en sygemeldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling. Der er indi-kationer for, at delvise raskmeldinger har en positiv beskæftigelseseffekt for syge-meldte generelt.
43
Der er moderat evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den syge-meldte har en positiv beskæftigelseseffekt.
Der er indikationer for, at de praktiserende læger kan medvirke til at nedbringe sy-gefraværet, og at lægerne sidder inde med informationer om borgerens helbredssi-tuation, der er essentielle for at iværksætte den rette indsats.
Inddragelse af arbejdspladsen øger effekten af sundhedsindsatser og er i nogle til-fælde en forudsætning.
Der er også indikationer for, at borgere, der ikke har ejerskab over egen situation, er sygemeldte i længere tid og oftere går på pension. Der findes desuden studier, der understøtter, at der er en sammenhæng mellem sygemeldtes motivation og egenvurdering af evne til at vende tilbage i job og faktisk tilbagevenden.
Viden om psykiske lidelser (ikke-psykotiske)
Der findes en del viden om, hvad der virker i forhold til, at personer med psykiske lidelser opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er evidens for, at arbejde er godt for helbredelsen af personer med
ikke-psykotiske lidelser. Der er evidens for, at personer med ikke-ikke-psykotiske lidelser får det væsentligt bedre, når de kommer ud på det ordinære arbejdsmarked.
Der er evidens for, at hvis personer med ikke-psykotiske lidelser skal i job eller til-bage i job, er det afgørende, at der iværksættes en koordineret sundhedsmæssig og beskæftigelsesmæssig indsats.
Der er indikation for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigel-seschancen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer.
Der er indikationer for, at TTA-interventioner gennemført af fagpersoner med eks-pertise inden for arbejdsmiljø og arbejdsmarkedsforhold med fokus på både per-son- og arbejdsrelaterede faktorer forkorter sygefraværsperioden hos sygemeldte med mentale helbredsproblemer.
Der er indikationer for, at personrelaterede faktorer som bl.a. selvtillid, motivation for tilbagevenden og forståelse af eget helbredsproblem fører til mindre sygefravær og mindre stress.
Viden om psykotiske lidelser
Et stigende antal mennesker med svær psykisk sygdom ender på førtidspension, men svær psykisk sygdom er ikke nødvendigvis ensbetydende med et liv på over-førselsindkomst. Op mod en tredjedel kommer sig fuldstændigt efter alvorlig psy-kisk sygdom, og en lignende del kommer sig i en grad, hvor en permanent tilknyt-ning til arbejdsmarkedet er realistisk. Endvidere gælder, at de fleste personer med svær psykisk sygdom anser arbejde som en af de vigtigste faktorer for helbredelse.
Der er ingen evidens for, at behandling fører til ansættelse på det ordinære ar-bejdsmarked, uden at der har været tilføjet en arbejdsrettet beskæftigelsesindsats.
Forskningen har således ikke kunnet påvise nogen effekter i forhold til inklusion af
44
svært psykisk syge på det ordinære arbejdsmarked, uden at der har været tilføjet beskæftigelsesrettede tilbud.
Der er stærk evidens for, at Individual Place and Support-indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i et ordinært job hurtigst muligt og efterfølgende får støtte til at beholde jobbet, øger jobsandsynlighederne signifikant mere end andre indsatser.
Der er evidens for, at IPS-indsatsen også har positiv effekt ved tilfælde af høj ar-bejdsløshed. Der er endvidere evidens for, at IPS tegner sig for flere positive resul-tater end andre indsatser uafhængigt af arbejdshistorik, uddannelsesniveau, alder, køn og etnicitet. (Og også uafhængigt af sociale ydelser, bolig, symptomer, tidlige-re hospitalsindlæggelser og misbrug, (ibid.)). Endelig er der stærk evidens for, at IPS ikke fører til øget stress, opblussen af symptomer eller andre negative følger.
Der er evidens for, at indsatser, hvor svært psykisk syge kommer i aktive tilbud i beskyttede miljøer, ikke virker.
Viden om sygemeldte med fysiske/somatiske lidelser
Der er evidens for, at tilpasning af arbejdet i form af lettere arbejdsbyrde, mindre timetal og modificering af udstyr, er den mest succesfulde interventionsform i for-hold til at få sygemeldte tilbage i arbejdet, også sammenlignet med kliniske inter-ventioner.
Der er evidens for, at arbejdspladsbaserede indsatser har en positiv beskæftigelses-effekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær.
Der er indikationer for, at sygemeldte med somatiske lidelser vender hurtigere til-bage i job, når den sygemeldte og arbejdspladsen (og jobcenteret) er i dialog om mulighederne for arbejdsomlægning og tilbagevenden til arbejde.
Endelig er der indikation for, at en tværfaglig indsats mellem sundhedssystemet og beskæftigelsessystemet virker i forhold til at bringe sygemeldte med fysiske lidel-ser tilbage i arbejde.
Litteratur
1. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2008): "Hvidbog om sy-gefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær", NFA, København
2. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2010): "Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde", NFA, Køben-havn
3. Christensen, Thomas og Merete Nordentoft (2011) ”Review om effekter af beskæftigelsesrettede indsatser til personer med svær psykisk sygdom”
4. Høgelund, Jan (2012), ”Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats.
Herunder og derudover:
5. Bond, G. R., (2004): “Supported Employment: evidence for an Evidence-Based Practice”, Psychiatric Rehabilitation Journal, Vol. 27, number 4.
45
6. Bond, G. R.; Drake, R. E.; Becker, D. R.: (2008) “An update on random-ized controlled trials of evidence-based supported employment”. Psychiatr Rehabil J.
7. Burns, T.; Catty, J.; Beckert, T. et al. (2007): “The effectiveness of sup-ported employment for people with severe mental illness: a randomized controlled trial”, Lancet 2007; 370: 1146-1152.
8. Cambell K.; Bond, R. G.; Drake, R. E. (2011): “Who benefits from sup-ported employment: A Meta-analytic study”, Schizophrenia Bulltin.
9. Cook J. A.; Mulkern, V.; Greya, D.; Millera, J.; Blylerc, C.; Razzanoa, L., et al. (2006): ”Effects of local unemployment rate on vocational outcomes in a randomized trial of supported employment for individuals with psy-chiatric disabilities”, J. Vocat Rehabil, 25, p. 71-84.
10. Crowther, R.; Marshall, M.; Bond, G. R.; Huxley, P. (2010) ”Vocational rehabilitation for people with severe mental illness (Review)”. The Coch-rane Collaboration.
11. Danske Regioner (2010), ”Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet”.
12. DISCUS: Forsøg med sociale mentorer, 2011-09-21TTA-forsøg
13. Dixon L. B.; Dickerson F.; Bellack A.; Bennett M.; Dickinson D.; Gold-berg R. W.; Lehman A.; Tenhula W. N.; Calmes C.; Pasillas R. M.; Peer J.;
Kreyenbuhl J. (2010): “The 2009 Schizophrenia PORT Psychosocial Treatment Recommendations and Summery Statements”, Schizophrenia Buultin Vol. 36 no. 1, p. 48-70.
14. Eplov, Lene m.fl. (2009): ”Shared Care for ikke psykotiske sygdomme”.
15. LundT.http://www.arbejdsmiljøforskning.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger-Rapporter-Arbejdsrapporter/410.aspx?lang=da: Det Nationale Forsknings-center for Arbejdsmiljø, NFA; 2003.
16. Millet, P & Sandberg, K. W. (2003). Locus of control and its relationship with vocational rehabilitation of unemployed sick leaves in Sweden. Jour-nal of vocatioJour-nal rehabilitation, 19, 59-66
17. OECD: Mental health and work: Evidence, challenges and policy direc-tions, 2011
18. Søefeldt, Majken Blom og Hallin, Charlotte: Mentale helbredsproblemer og sygefravær, Psykiatrifonden 2011
19. Bültmann, U, Sherson, D., Olsen, J., Hansen, C.L., Lund, T. & Kilsgaard, J. ” Coordinated and tailored work rehabilitation: a randomized controlled trial with economic evaluation undertaken with workers on sick leave due to musculoskeletal disorders”, Journal of Occupational Rehabilitation, 2009, vol. 19.
46