• Ingen resultater fundet

Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg"

Copied!
102
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Afrapportering fra

det tværministerielle

sygedagpengeudvalg

(2)

Indholdsfortegnelse

AFRAPPORTERING FRA SYGEDAGPENGEUDVALGET...3

SPOR 1 - EN BEDRE SYGEDAGPENGEINDSATS FORSLAG 1.3 MINIMAL INDSATS FOR ”DE SNART RASKMELDTE” (KATEGORI-1­ ...9

FORSLAG 1.1 TIDLIG INDSATS – ”TTA-AFKLARING”...12

FORSLAG 1.2 NY VISITATIONSMODEL ...15

SAGER) ...18

FORSLAG 1.4 EN ARBEJDSFASTHOLDENDE INDSATS MED AFSÆT I TTA-TRAPPEN FOR DE LÆNGEREVARENDE SYGEMELDTE (KATEGORI 2-SAGER)...20

FORSLAG 1.5 INDSATSEN FOR SYGEMELDTE MED KOMPLEKSE PROBLEMER (KATEGORI 3-SAGER) ...22

FORSLAG 1.6 ARBEJDSGIVERE FÅR IKKE REFUSION, HVIS DE BLOKERER FOR GRADVIS TILBAGEVENDEN ...24

FORSLAG 1.7 ØKONOMISK FORDEL TIL SÆRLIGT FLEKSIBLE ARBEJDSGIVERE FORSLAG 1.8 ØGET OPMÆRKSOMHED OM MULIG FORSIKRING HOS ...25

PENSIONSSELSKAB...26

FORSLAG 1.9 SYGEMELDTE LEDIGE BLIVER I A-KASSEN OG FÅR UDBETALT YDELSE VED KORTVARIG SYGDOM (OP TIL 2 UGER)...27

FORSLAG 1.10 BRUG AF KLINISK FUNKTION I TVIVLSSAGER FORSLAG 2.1 ÆNDREDE BESKÆFTIGELSESKRAV OG BEREGNINGSREGLER, DER ...28

SPOR 2 – ET MERE DIGITALT SYGEDAGPENGESYSTEM ...30

UNDERSTØTTER DIGITALISERING OG AFBUREAUKRATISERING...31

SPOR 3 – OVERVEJELSER OM SYGEDAGPENGEMODELLER ...35

FORSLAG 3.1 EN OPSAMLENDE FORLÆNGELSESREGEL EFTER 6 MÅNEDER MED EN TIDLIGERE OG STYRKET, AKTIV INDSATS...38

BILAG 1 KOMMISSORIUM ...40

BILAG 2 VIDENSGRUNDLAG OM INDSATSEN FOR DE SYGEMELDTE...43

BILAG 3 FAKTAARK OM SYGEDAGPENGE OG FORLÆNGELSESREGLER...47

BILAG 4 FAKTAARK OM TIDLIGERE ERFARINGER MED ÆNDRINGER I SYGEDAGPENGELOVENS FORLÆNGELSESREGLER...49

BILAG 5 FAKTAARK OM KONSEKVENSERNE AF FORSLAG 2.1 - ÆNDREDE BESKÆFTIGELSESKRAV OG BEREGNINGSREGLER ...51

BILAG 6 AUTOMATISERET BEREGNING AF SYGEDAGPENGE FOR LØNMODTAGERE ...54

2

(3)

Afrapportering fra sygedagpengeudvalget

Baggrund

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen vil afskaffe varighedsbegræns- ningen på sygedagpenge. I stedet vil regeringen styrke den aktive indsats”. I for- længelse heraf har regeringen nedsat et tværministerielt udvalg, som skal se på modeller for ophævelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet.

Det tværministerielle udvalg består af repræsentanter fra Finansministeriet, Mini- steriet for Sundhed og Forebyggelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Be- skæftigelsesministeriet.

Det følger af kommissoriet for udvalget, at ”Afskaffelse af varighedsbegrænsningen vurderes (…) at nødvendiggøre en generel revision af ydelsens regelgrundlag, for- di varighedsbegrænsningen udgør et centralt element i ydelsens design og snitfla- derne til andre ydelser. Målet er, at en afskaffelse af varighedsbegrænsningen ikke medfører en reduktion af arbejdsstyrken ”. Ligeledes fremgår, at modellerne skal

”(…) samlet være fuldt finansieret i tråd med regeringens forsigtighedsprincip på det økonomiske område”, jf. kommissorium – bilag 1.

Sygedagpengeydelsen

Udvalget har drøftet forskellige modeller for sygedagpengeydelsen:

En simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen

En simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen, hvor sygemeldte kan modtage sygedagpenge på det hidtidige niveau, indtil de blive raske eller overgår til anden ydelse, vil betyde, at ingen risikerer at stå uden lønindkomst eller offentlig forsør- gelse. Modellen er dog forbundet med meget betydelige merudgifter, ikke mindst når der medregnes omkostninger som følge af adfærdsændringer.

Udvalget har beregnet udgifterne ved en simpel afskaffelse af varighedsbegræns- ningen på sygedagpenge, dvs. at sygemeldte kan modtage sygedagpenge på det hidtidige niveau, indtil de påbegynder arbejde eller overgår til anden ydelse. Det skønnes, at de direkte merudgifter ved en simpel afskaffelse af varighedsbegræns- ningen udgør ca. 290 mio. kr. årligt ved uændret adfærd. Udgifterne dækker bl.a.

over, at 8.000 personer årligt mister retten til sygedagpenge som følge af varig- hedsbegrænsningen eller ophør af forlængelsesmuligheder efter de gældende reg- ler. Heraf overgår ca. 5.700 personer til anden offentlig forsørgelse, herunder kon- tanthjælp, mens ca. 1.400 af disse personer ikke kan få kontanthjælp eller anden of- fentlig forsørgelse. De sidste ca. 1.000 personer overgår til egen lønindkomst.

3

(4)

Heraf er der merudgifter på 65 mio. kr. til personer, der efter gældende regler mod- tager anden offentlig forsørgelse efter ophøret af sygedagpenge.1

Der kan forventes en samlet strukturel svækkelse af de offentlige finanser på i stør- relsesordenen 1 mia. kr. årligt og en reduktion af arbejdsudbuddet på 2.500 – 3.500 helårspersoner. Ovenstående bygger på, at man ud fra data kan se følgende:

At 40 pct. af de personer, der falder for varighedsbegrænsningen til selvforsør- gelse, kommer i beskæftigelse umiddelbart efter, svarende til ca. 900 personer,

At der sker en stigning i antallet af raskmeldinger op mod varighedsbegræns- ningen.

Desuden viser erfaringer fra tidligere udvidelser af sygedagpengelovens forlængel- sesregler, at de afledte adfærdsændringer indebærer merudgifter, der er 4 til 10 gange større end de anslåede direkte merudgifter. Dog skal det bemærkes, at de en- kelte forlængelsesregler i nogen grad aflaster og substituerer hinanden.

Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, og det kan ikke udelukkes, at ad- færdsændringen, og dermed de offentlige merudgifter, kan afvige væsentligt fra det skønnede.

En simpel ophævelse af varighedsbegrænsningen tilgodeser ikke alene gruppen på ca. 1.300 personer, jf. ovenfor, der mister retten til en offentlig forsørgelse, men indebærer også øgede udgifter til forsørgelse til den gruppe på ca. 5.700 personer, som i dag overgår til en anden forsørgelsesydelse efter varighedsbegrænsningen og eventuelle forlængelser. Ligeledes rykkes ved den eksisterende balance i sygedag- pengesystemet mellem på den ene side en relativ høj ydelse set i forhold til kon- tanthjælp, som det er forholdsvis let at få adgang til set i forhold til dagpenge, og på den anden side, at ydelsen er af begrænset varighed.

Det er udvalgets vurdering, at modellen ikke kan leve op til kommissoriets krav om en økonomisk ansvarlig løsning.

Overgang til minimumssatsen for ressourceforløb efter 6 eller 12 måneder Udvalget har ligeledes drøftet en model, hvorefter sygedagpengeydelsen efter en periode på 6 eller 12 måneder reduceres til niveauet for minimumssatsen for res- sourceforløb. En nedsættelse af ydelsen efter en periode vil betyde, at der fortsat er

”en bagkant” i form af en ydelsesnedsættelse, der medvirker til at sikre fokus fra såvel den sygemeldte selv som fra kommunen til at arbejde effektivt for at hjælpe den sygemeldte tilbage til arbejde.

Modellen kan dog vanskeligt siges at være målrettet de ca. 1.400 borgere, der i dag mister deres forsørgelsesgrundlag, da et større antal borgere vil få en lavere ydelse

1 Ved en simpel afskaffelse af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpengeområdet tilgode- ses ikke alene den gruppe, der efter gældende regler mister retten til offentlig forsørgelse, men også den gruppe, som i dag overgår til en anden og lavere forsørgelsesydelse efter 12 måneder med syge- dagpenge. Dermed vil flere personer få ret til en relativ høj ydelse i længere tid. Det bemærkes, at det nuværende ydelsesniveau afspejler, at sygedagpenge er konstrueret som en midlertidig ydelse.

4

(5)

end i dag. En ydelsesnedsættelse efter 12 måneder vil således betyde, at 30.000 personer vil få en ydelsesnedsættelse, svarende til 15.000 helårspersoner.

En opsamlende forlængelsesregel med en tidligere og styrket, aktiv indsats Udvalget anbefaler en model, hvor varighedsbegrænsningen erstattes af en opsam- lende forlængelsesregel med en tidligere og styrket, aktiv indsats. Med denne mo- del vil alle sygemeldte blive revurderet senest efter 6 måneder og dermed få mulig- hed for en tidligere indsats end i dag.

Sygemeldte, der opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene efter de nuværende forlængelsesregler, vil fortsætte med sygedagpengeydelse og indsats ef- ter den 6. måned. Som i dag vil personer kunne blive forlænget flere gange på sy- gedagpengeydelse, hvis de opfylder de nuværende regler for flergangsforlængelse.

For de forlængelsesregler, der har en varighedsbegrænsning indbygget, bliver va- righeden forlænget med 6 måneder.

Personer, der fortsat er sygemeldte efter 6 måneder, og som ikke opfylder betingel- serne for forlængelse, og som dermed er i risiko for at miste retten til forsørgelse, vil i stedet blive omfattet af en ny, opsamlende forlængelsesregel, hvor sygemeldte overgår til det nyetablerede ressourceforløb. Dette indbefatter bl.a. en helhedsori- enteret og længerevarende indsats, der både indeholder beskæftigelses-, uddannel- sesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Ydelsen vil svare til satsen under ressourceforløb (kontanthjælpsniveau) uden formue- eller ægtefælleafhængighed.

Overgang til ressourceforløb vil også gælde for personer, der tidligere er forlænget efter gældende regler, men ikke længere opfylder betingelserne for dette – men fortsat er uarbejdsdygtige som følge af sygdom.

Modellen vil sikre, at ingen sygemeldte fremover vil risikere at stå uden lønind- komst eller offentlig forsørgelse på grund af modregningsreglerne i kontanthjælps- systemet, hvilket vil betyde, at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge afskaffes og kombineres med en tidligere indsats. De personer, der overgår til ressourcefor- løbet, vil således på et tidligt tidspunkt få en individuel, bred, helhedsorienteret og koordineret indsats.

Modellen medfører, at et antal sygedagpengemodtagere, der i dag vil være beretti- get til sygedagpenge, fremover vil overgå til et ressourceforløb med tilsvarende ydelse – svarende til omkring 9.300 personer (svarende til 4.700 helårspersoner).

Sygemeldte, der kan forlænges efter de gældende regler, vil ikke blive berørt.

Modellen vurderes at medføre en forøgelse af arbejdsudbuddet på mellem 400 og 1.400 personer. Det forventes dog, at beskæftigelsen initialt svækkes med ca. 500 fuldtidspersoner.

En opsamlende forlængelsesregel skønnes på denne baggrund at indebære en svækkelse af de offentlige finanser på 100 mio. kr. initialt, mens den skønnes at medføre en styrkelse af de offentlige finanser på 150 mio. kr. fuldt indfaset.

En opsamlende forlængelsesregel vil medføre, at de syv nuværende forlængelses- regler vil bestå, og at kommunens sagsbehandler skal forholde sig til disse ved hver forlængelse af en sygedagpengesag. Udvalget foreslår, at der efter en periode med

5

(6)

opsamling af erfaringer med den opsamlende forlængelsesregel og overgangen til ressourceforløb, igangsættes et arbejde med afbureaukratisering sygedagpengelo- vens gældende forlængelsesregler.

En bedre sygedagpengeindsats

Det fremgår af kommissoriet for det tværministerielle udvalg at ”En afskaffelse af reglerne om varighedsbegrænsningen skal ses i sammenhæng med tilrettelæggel- sen af den aktive indsats, der skal hjælpe sygemeldte tilbage i arbejde”, jf. bilag 1 – kommissorium.

Desuden fremgår det, at ”Regeringen ønsker at sætte tidligere ind både med en ak- tiv indsats og med en bredere indsats for langvarigt syge, så de får en samlet ind- sats, der kan hjælpe dem tilbage i beskæftigelse.”

Udvalgets forslag til en bedre indsats

I 2008 blev der, som led i finanslovsaftalen for 2009, indgået en politisk aftale om nedbringelse af sygefraværet. Med aftalen fik jobcentrene mulighed for at give sy- gemeldte en aktiv indsats. Den aktive indsats er i dag implementeret i alle kommu- ner. En række analyser og evalueringer indikerer imidlertid, at det er muligt at fo- kusere og forbedre den aktive sygedagpengeindsats, jf. bilag 2 om det eksisterende vidensgrundlag.

Udvalget vurderer på den baggrund, at der er brug for en mere målrettet sygedag- pengeindsats med et klart fokus på virksomhedsrettede tiltag og fastholdelse i job.

Udvalgets forslag til en mere fokuseret sygedagpengeindsats sigter mod følgende:

Indsatsen skal dimensioneres, så den i langt højere grad afspejler den enkelte sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage i arbejde: Dem med det største behov skal have den største støtte, og dem med intakt tilknytning til arbejds- markedet skal have en minimal indsats.

Der skal tidligt i et sygedagpengeforløb etableres et struktureret samarbejde mellem den sygemeldte, arbejdsgiveren, kommunen og den praktiserende læge, hvor fokus er tilbagevenden til arbejdet.

De indsatser, der igangsættes for sygemeldte skal i højere grad målrettes ar- bejdsfastholdelse. Arbejdspladsen skal involveres tidligt og i størst muligt om- fang, herunder igennem delvise raskmeldinger.

Borgere med en kompleks sygedagpengesag skal fremover mødes af en hel- hedsorienteret, parallel og mere effektiv indsats og afklaring af deres sociale, beskæftigelses-, og sundhedsmæssige situation med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Et mere digitalt sygedagpengesystem

Det fremgår ligeledes af udvalgets kommissorium, at udvalget skal lave en generel revision af sygedagpengeydelsens regelgrundlag, herunder skal det undersøges, hvordan udformningen af optjeningsregler og genoptjeningsregler kan ske uden en varighedsbegrænsning.

6

(7)

Administrationen omkring sygedagpengeudbetalinger er i vid udstrækning båret af manuelle processer og kræver betydelige ressourcer fra både arbejdsgivere og kommuner.

Opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge og beregningen af syge- dagpengesatsen sker således i dag på baggrund af oplysninger fra primært arbejds- giverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen. Der er tale om en manuel og papirtung arbejdsgang. Arbejdsgiverens anmeldelse sker på tro og lov, og medfører et betydeligt administrativt arbejde for arbejdsgiveren. Tilsvarende anvender kom- munerne tid på at kontrollere om beskæftigelseskravet er opfyldt, samt om grund- laget for beregningen af sygedagpengesatsen er korrekt.

Udvalget vurderer, at der er behov for en langt mere effektiv udnyttelse af de digi- tale muligheder. Ved en udvidet anvendelse af de digitale muligheder, som allerede eksisterer i dag, fx i indkomstregisteret, kan der i sygedagpengesager opnås mere effektive sagsgange, en betydelig afbureaukratisering og en økonomisk besparelse for borgere, kommuner og arbejdsgivere. Dertil kommer, at en digitalisering af sy- gedagpengeadministrationen vil bidrage til at reducere fejludbetalinger og socialt snyd.

Udvalget foreslår derfor følgende:

Der indføres et nyt beregningsgrundlag, nye genoptjeningsregler og et nyt be- skæftigelseskrav, der kan opgøres via oplysninger i indkomstregistret. Udbeta- lingen af sygedagpenge vil dermed fremover i langt højere grad foregå automa- tisk og digitalt.

Rapportens opbygning

Udvalgets arbejde er afrapporteret i tre spor:

Spor 1) Den aktive indsats for sygedagpengemodtagere

Det første spor omhandler den aktive indsats for sygedagpengemodtagere. Her gi- ver udvalget konkrete anbefalinger til, hvordan den aktive sygedagpengeindsats kan styrkes, så flere sygemeldte hurtigere kan vende tilbage i job, og færre får lan- ge sygeforløb.

Spor 2) Digitalisering af sygedagpengesystemet

Det andet spor omhandler sagsgangene i forbindelse med sygedagpengesager. Her giver udvalget konkrete anbefalinger til, hvordan arbejdsgangene i sygedagpenge- sager kan blive digitale og effektive, så der kan frigøres ressourcer til sygedagpen- geindsatsen.

Spor 3) Modeller for sygedagpengeydelsen

Det tredje spor omhandler modeller for en ny sygedagpengeydelse, hvor varig- hedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet ophæves. Her giver udvalget en an- befaling til en ny sygedagpengeydelse, der både sikrer, at varighedsbegrænsningen ophæves, og at der sættes ind med en tidligere aktiv indsats.

Læseren kan danne sig et hurtigt overblik over forslagene i de tre spor, da hvert af de tre spor indledes med et indledende afsnit, hvor der redegøres for udfordringer-

7

(8)

ne i de tre spor og de principper, som ligger til grund for udvalgets løsningsforslag.

De indledende afsnit indeholder ligeledes en oversigt over udvalgets konkrete for- slag til løsning af udfordringerne.

8

(9)

Spor 1 - En bedre sygedagpengeindsats

1. Baggrund

I 2008 blev der, som led i finanslovsaftalen for 2009, indgået en politisk aftale om nedbringelse af sygefraværet. Med aftalen fik jobcentrene mulighed for at give sy- gemeldte en aktiv indsats. Den aktive indsats er i dag implementeret i alle kommu- ner. En række analyser og evalueringer indikerer imidlertid, at det er muligt at fo- kusere og forbedre den aktive sygedagpengeindsats, jf. bilag 2 om det eksisterende vidensgrundlag.

Udvalget vurderer på den baggrund, at der er brug for en mere målrettet sygedag- pengeindsats med et klart fokus på virksomhedsrettede tiltag og fastholdelse i job.

Udvalgets forslag til en mere fokuseret sygedagpengeindsats sigter mod følgende:

Indsatsen skal dimensioneres, så den i langt højere grad afspejler den enkelte sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage i arbejde: Dem med det største behov skal have den største støtte, og dem med intakt tilknytning til arbejds- markedet skal have en minimal indsats.

Der skal tidligt i et sygedagpengeforløb etableres et struktureret samarbejde mellem den sygemeldte, arbejdsgiveren, kommunen og den praktiserende læge, hvor fokus er tilbagevenden til arbejdet.

De indsatser, der igangsættes for sygemeldte skal i højere grad målrettes ar- bejdsfastholdelse. Arbejdspladsen skal involveres tidligt og i størst muligt om- fang, herunder igennem delvise raskmeldinger.

Borgere med en kompleks sygedagpengesag skal fremover mødes af en hel- hedsorienteret, parallel og mere effektiv indsats og afklaring af deres sociale, beskæftigelses-, og sundhedsmæssige situation med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

9

(10)

På denne baggrund har udvalget følgende konkrete forslag:

2. Konkrete forslag

Forslags­

nummer

Forslagets titel Forslagets indhold Intention

1.1 Tidlig indsats –

”TTA-afklaring” Alle sygemeldte skal møde et tidligt jobfokus. En ”TTA (Tilbage-Til-Arbejde)–

afklaring” skal etablere en ramme for et tidligt, målrettet samarbejde mellem den syge­

meldte, jobcenter, læge og virksomhed

Den sygemeldte og relevante aktører skal tidligt indgå i et kon­

kret, målrettet sam­

arbejde med fokus på hurtigst mulig tilba­

gevenden til job.

1.2 Ny visitationsmodel Sygemeldte skal visiteres i 3 spor: 1) ”de snart raskmeldte”, som skal have en minimal ind­

sats, 2) ”de længerevarende sy­

ge”, som skal have støtte til til­

bagevenden i job, eller 3)

”komplekse sager”, som skal have en tværfaglig indsats

Der skal ske en handlingsunderstøt­

tende visitation, som understøtter, at sy­

gemeldte får en mål­

rettet hjælp til at fastholde jobbet.

1.3 Minimal indsats for

de ’snart raskmeldte’ Opfølgningen skal ske digitalt med selvbetjeningsmuligheder.

Ingen centrale lovkrav til, hvornår og hvordan der skal følges op

Sygemeldte med mi­

nimal risiko for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet får den mindste indsats 1.4 En arbejdsfasthol­

dende indsats for de længerevarende sy­

gemeldte

Trappemodel som understøt­

ter fastholdelse af sygemeldte i job

Et klart fokus på ar­

bejdsfastholdelse

1.5 Tværfaglig indsats

for sygemeldte med komplekse proble­

mer

Komplekse sager skal behand­

les i tværfaglige rehabiliterings­

team

Komplekse problem­

stillinger skal tidligt håndteres helheds­

orienteret og velko­

ordineret

1.6 Arbejdsgivere får

ikke refusion, hvis de blokerer for gradvis tilbageven­

den

Sygedagpengerefusionen ned­

sættes, hvis en arbejdsgiver ik­

ke ønsker, at den sygemeldte vender gradvist tilbage

Brugen af gradvis til­

bagevenden skal styr­

kes

1.7 Økonomisk fordel

til særligt fleksible arbejdsgivere

Gradvis tilbagevenden under 5 timer ugentligt berører ikke virksomhedernes sygedagpen­

gerefusion

Brugen af gradvis til­

bagevenden skal styr­

kes blandt sygemeld­

te, som kun kan ar­

bejde meget lidt

1.8 Øget opmærksom­

hed om mulig for­

sikring hos pensi­

onsselskab

Arbejdsgiver gøres digitalt opmærksom på, at medarbej­

derens sygefravær kan være dækket af en forsikring

Det skal understøtte, at længevarende syge fastholder deres job

1.9 Sygemeldte ledige

bliver i a-kassen og får udbetalt ydelse ved kortvarig syg­

dom

Sygemeldte ledige forbliver i a­

kassen under de første 2 ugers sygdom, og får udbetalt ”dag­

penge ved sygdom”, der følger reglerne for a-dagpenge

At sikre kontinuitet i a-kasseforløbet for ledige, som kun er kortvarigt syge.

10

(11)

1.10 Brug af klinisk funk­

tion i tvivlssager Den enkelte borger får ret til at få forelagt sin sag for en kli­

nisk funktion i regionen i de tilfælde, hvor kommunen overvejer at stoppe sygedag­

pengene som følge af mang­

lende deltagelse i behandling

Den enkelte borger sikres mulighed for at afvise behandling, som pågældende ikke ønsker

11

(12)

Forslag 1.1 Tidlig indsats – ”TTA-afklaring”

Problemstilling

Omkring 4 ud af 5 personer er i job, når de bliver sygemeldt. Men mange personer mister deres job undervejs i sygemeldingen og ender på langvarig, offentlig forsør- gelse. Samtidig er der solid viden om, at både a) en tidlig indsats med fokus på ar- bejdsfastholdelse og b) tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har en positiv effekt på den sygemeldtes muligheder for at fastholde jobbet, jf. bilag 2.

I den gældende sygedagpengeopfølgning er det en udfordring, at afklaringen af den sygemeldte og den aktive og virksomhedsrettede indsats kommer for sent i gang.

Ofte sker afklaringen af den sygemeldte først efter, at den sygemeldte har været til den første opfølgning hos kommunen, det vil sige efter, at der er gået 2 måneder.

På dette tidspunkt kan den sygemeldte være i risiko for at miste sit arbejde.

Den konkrete udfordring med den tidlige afklaring og indsats består i følgende:

En betydelig del af de sygemeldte har ikke været hos lægen, inden de kommer til den første samtale hos kommunen (efter 8 ugers sygemelding).

Der mangler informationer om, hvad den sygemeldte og arbejdsgiveren har af- talt om den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet i forbindelse med den lov- pligtige samtale, som arbejdsgiveren skal holde med den sygemeldte senest 4 uger efter sygemeldingen.

Der er i en række sager sparsom eller manglende kontakt mellem kommune og arbejdsgiver.

Der er i en række sager usikkerhed hos både sygemeldte, kommunen og ar- bejdsgiveren om, hvilke forhold vedrørende den sygemeldte, det er relevant at drøfte.

Det manglende og usystematiske samarbejde mellem den sygemeldte, arbejdsgive- ren, den praktiserende læge og kommunen tidligt i sygedagpengeforløbet betyder ligeledes, at der i mange sager kan gå lang tid, før alle de relevante oplysninger fo- religger. Dette øger risikoen for, at den nødvendige indsats trækker i langdrag, og at den sygemeldte mister arbejdet.

Forslag

Det foreslås, at alle sygemeldte med risiko for længere sygedagpengeforløb frem- over får en tidlig ”TTA (Tilbage-Til-Arbejde)-afklaring”.

Fremover skal der i langvarige sygedagpengesager (sager, hvor en raskmelding ligger mere end 8 uger frem) etableres et systematisk samarbejde mellem syge-

12

(13)

meldte, arbejdsgiver og praktiserende læge, inden den første opfølgning (8 ugers opfølgningen) hos kommunen – en ”TTA-afklaring”. Sigtet er, at sagen i videst muligt omfang er oplyst ved den første opfølgning hos kommunen med henblik på tilbagevenden til arbejde.

”TTA-afklaringen” sker i 3 trin og igangsættes med udgangspunkt i den nuværende arbejdsgiversamtale efter 4 ugers sygemelding:

1) Arbejdsgiversamtalen (4-ugers samtalen)

”TTA-afklaringen” igangsættes i forbindelse med den lovpligtige 4-ugers samtale mellem sygemeldte og arbejdsgiver om muligheden for tilbagevenden. Parterne skal sammen tage stilling til, hvordan borgerens tilstand påvirker arbejdsfunktio- nerne, hvordan man eventuelt kan indrette arbejdet anderledes, og om borgeren eventuelt i en periode kan udføre andre opgaver i virksomheden. Samtalens kon- klusioner dokumenteres skriftligt i ”TTA-afklaringen”.

2) Konsultation hos praktiserende læge

Næste led i ”TTA-afklaringen” er konsultation hos den praktiserende læge. Ved konsultation tager praktiserende læge stilling til, om den plan for tilbagevenden, som borgeren og arbejdsgiveren har lagt, er hensigtsmæssig ud fra en helbreds- mæssig betragtning. Og lægen tager stilling til eventuelle behov for skånehensyn.

Desuden vurderer lægen borgerens helbredsforhold, herunder eventuelt diagnose, behandlingsforløb og prognose og forholder sig til, hvorvidt der er en sammen- hæng mellem de helbredsmæssige fund og de symptomer, som borgeren beskriver.

Lægens vurdering dokumenteres skriftligt i ”TTA-afklaringen” (lægeerklæring).

3) Første opfølgning hos kommunen

Ved den sygemeldtes første opfølgningssamtale hos kommunen 8 uger efter 1. fra- værsdag, danner den samlede ”TTA-afklaring” grundlag for samtalen. Der forelig- ger således sammenhængende oplysninger fra borgeren, virksomheden og praktise- rende læge til brug for kommunens planlægning af opfølgningen.

Med en ”TTA-afklaring” har kommunen således allerede inden den første samtale med den sygemeldte både lægelige oplysninger og oplysninger fra arbejdsgiveren om den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet. ”TTA-

afklaringen” vil således kunne understøtte, at den sygemeldte og kommunen får et bedre grundlag for at indgå en aftale om den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet i samarbejde med virksomheden. Herudover får kommunen tidligt et grundlag for at vurdere, om der er behov for en mere tværfaglig indsats (fx via rehabiliteringste- ams).

Det foreslås ligeledes, at kommunen kan beslutte, at der også for sygemeldte uden job og sygemeldte selvstændige skal udarbejdes en ”TTA-afklaring”, når den sy- gemeldte ikke har en raskmelding efter senest 8 uger. Det skal være op til kommu- nen, om kommunen vil bruge ”TTA-afklaringen” i opfølgningen for sygemeldte selvstændige og sygemeldte uden job.

Den aftale, som kommunen og den sygemeldte indgår om den sygemeldtes tilbage- venden til arbejdet på baggrund af ”TTA-afklaringen”, skal fremgå af Min side på Jobnet. Aftalen erstatter den nuværende opfølgningsplan.

13

(14)

”TTA-afklaringen” udvikles i to faser. Fase 1 der kan træde i kraft umiddelbart, og en fase 2, hvor modellen digitaliseres. I fase 2 etableres en digital kommunikation mellem arbejdsgiver, sygemeldte, praktiserende læge og kommunen, således at der sker en digitalisering af arbejdsgangen i forbindelse med udarbejdelsen af ”TTA- afklaringen”. I fase 2 belyses også i hvilket omfang, der kan ske en afbureaukrati- sering og digitalisering af arbejdsgivers og den sygemeldtes afgivelse af oplysnin- ger i forbindelse med anmeldelse af sygefravær, udfyldelse af oplysningsskema og udarbejdelsen af ”TTA-afklaringen”.

Da oplysningerne i ”TTA-afklaringen” er af afgørende betydning for kommunens muligheder for at få iværksat den rette indsats hurtigst muligt, foreslås det, at virk- somheden fratages sygedagpengerefusion i en måned, hvis der ikke er udfyldt en

”TTA-afklaring” inden udgangen af 4. fraværsuge. I de tilfælde, hvor sygemeldte ikke medvirker til at udfylde ”TTA-afklaringen”, skal dette ikke have konsekven- ser for refusionen til arbejdsgiveren.

14

(15)

Forslag 1.2 Ny visitationsmodel

Problemstilling

Indsatsen i dag afspejler ikke altid, at sygemeldte har forskellige behov og forud- sætninger for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette kan resultere i spild af res- sourcer. Derfor bør indsatsen i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støt- te til at vende tilbage i arbejde. Dem med det største behov skal have den største støtte, der tager højde for alle aspekter af deres situation, og dem med intakt til- knytning til arbejdsmarkedet skal have en minimal indsats.

Forslag

Det foreslås, at de nuværende visitationskategorier afskaffes til fordel for en mere handlingsunderstøttende visitation, som sikrer, at indsatsen i den enkelte sygedag- pengesag matcher den sygemeldtes behov for støtte til at blive i job.

Visitation skal fremover ske til en af følgende kategorier:

1) Sager, hvor der er en klar forventet fuld raskmeldingsdato inden for to må- neder fra første fraværsdato

2) Sager, hvor raskmeldingen forventes at ske senere end to måneder, men hvor der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb

3) Sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for ar- bejdsevnen og/eller borgeren har udfordringer ud over sygdommen, fx so- ciale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde

Visitation til kategori 1 sker, når jobcenteret har modtaget borgerens oplysnings- skema. Visitation til kategori 2) og 3) sker i forbindelse med den første opfølg- ningssamtale i jobcenteret.

Sygemeldte i kategori 1 skal have en minimal indsats. Der skal som i dag være op- følgning i form af en arbejdsgiversamtale senest i 4. fraværsuge. Jobcenterets op- følgning skal ske digitalt og via selvbetjeningsmuligheder. Det er op til jobcenteret at fastlægge, om, hvornår og hvordan, der skal følges op. Dog skal jobcenteret som minimum følge op på, om der sker raskmelding til forventet dato.

Sygemeldte i kategori 2 skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på, at den sygemeldte hurtigst muligt vender helt eller gradvist tilbage i arbejde. Opfølg- ningen skal ske hver 4. uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Den første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden udgangen af 4. fra- værsuge, hvor der skal udarbejdes en ”TTA-afklaring”. Jobcenteret følger som i dag senest op inden udgangen af den 8. fraværsuge. Sygemeldte, der er selvstændi-

15

(16)

ge eller ledige, og som dermed ikke får en opfølgningssamtale hos arbejdsgiver, skal have første opfølgning i jobcenteret inden udgangen af 4. sygefraværsuge. Ved hver opfølgning skal jobcenteret foretage en vurdering af, om sagen skal omvisite- res til kategori 3.

Sygemeldte i kategori 3 skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. De sygemeldte skal have opfølgning hver 4. uge, og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Den første opfølgning skal som i dag ske på arbejdspladsen inden ud- gangen af 4. fraværsuge, hvor der skal udarbejdes en ”TTA-afklaring”. Som det er tilfældet i dag, følger jobcenteret senest op inden udgangen af den 8. fraværsuge.

Sygemeldte, der er selvstændige eller ledige, og som dermed ikke får en opfølg- ningssamtale hos arbejdsgiver, skal have første opfølgning i jobcenteret inden ud- gangen af 4. fraværsuge.

Sygemeldte i kategori 3 skal have deres sag forelagt det tværfaglige rehabiliterings- team senest 4 uger efter visitationen til kategori 3. Rehabiliteringsplanens forbere- dende del udarbejdes på baggrund af ”TTA-afklaringen”, hvorfor den kan laves uden ny inddragelse af lægen.

Rehabiliteringsteamet skal tilrettelægge en helhedsorienteret indsats i 3 spor - be- skæftigelsesmæssigt, sundhedsmæssigt og socialt - med fokus på fastholdelse i job.

Oversigt over visitation, opfølgning og antal forløb

Visita­

tions­

kate­

gori

Senest i uge 4 8. uge og fremefter Antal årlige forløb (2011­

tal)

Forløb for­

delt i pct.

1 Opfølgning ved arbejds­

giver

Ingen centrale krav til, hvornår og hvordan kommunen følger op.

601.000 86 pct.

2 Opfølgning i jobcenteret med

udgangspunkt i ”TTA­

afklaringen” senest i 8. uge.

Herefter opfølgning hver 4.

uge

45.500 7 pct.

3

Opfølgning ved arbejds­

giver og udarbejdelse af

”TTA-afklaringen”

Opfølgning i jobcenteret med udgangspunkt i ”TTA­

afklaringen” senest i 8. uge.

Senest efter 12 uger skal sagen forelægges rehabiliteringstea­

met. Ved henvisning til kate­

gori 3 senere i sygeforløbet gælder ligeledes en 4 ugers frist for sagens behandling i rehabi­

literingsteamet.

Herefter opfølgning hver 4.

uge

33.500 5 pct.

Jobcenteret kan som i dag følge op telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis:

16

(17)

o Den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist o Den sygemeldte er i tilbud

o Sygdommen forhindrer personligt fremmøde

Sygemeldte i alle kategorier skal kunne booke samtaler, raskmelde sig m.m. via Min side på Jobnet.

Sygemeldte, som er omfattet af standby-ordning, skal fortsat fritages for kommu- nens opfølgning og aktive indsats.

For at sikre samarbejdet mellem regionen og kommunerne i sager om beskæftigel- se og sundhed foreslås det, at beskæftigelsesområdet bliver obligatorisk samar- bejdstema efter sundhedslovens regler om sundhedskoordinationsudvalg og sund- hedsaftaler.

Endvidere foreslås der afsat en vidensudviklingspulje på 15 mio. kr. årligt til ud- vikling af indsatsen for sygemeldte. Fokus i udviklingen skal være på forsøg med en tidlig og tværfaglig indsats, hvor der bl.a. kan ske en samtidig beskæftigelses- og sundhedsindsats.

Endeligt foreslås, at der skabes en fleksibel adgang til forsøg med opfølgning, ind- sats og administrative procedurer, herunder yderligere digitalisering. I dag er det alene på sygedagpengeområdet, at forsøg forudsætter aftale med en eller flere kommuner. Dette skaber ofte unødvendigt bureaukrati. Det foreslås, at forsøg fremover kan iværksættes med eller uden aftale med en eller flere kommuner, og at der dermed sker en harmonisering af forsøgsbestemmelsen i lighed med, hvad der gælder for andre målgrupper.

17

(18)

Forslag 1.3 Minimal indsats for ”de snart raskmeldte” (kategori-1-sager)

Problemstilling

I dag skal kommunerne følge bestemte tidskadencer i opfølgningen over for syge- meldte, der forventes raskmeldte snart. Det kan være spild af ressourcer, da mange snart raskmeldte ukompliceret selv genoptager arbejdet ved endt sygemelding.

Forslag

Det foreslås at tilrettelægge indsatsen, så hverken den snart raskmeldte selv eller kommunerne skal bruge unødvendig tid og kræfter på at få støtte og hjælp i jobcen- teret. De snart raskmeldte skal have en indsats, der er tilstrækkelig, men ikke mere.

Processen skal være let og ukompliceret og køre via digitale selvbetjenings- muligheder.

Antallet af påbegyndte forløb i kategori 1 anslås til at ligge på ca. 601.000, svaren- de til ca. 88 pct. af alle påbegyndte forløb. Ses der på fuldtidspersoner anslås det, at der vil være ca. 28.200 fuldtidspersoner i kategori 1, svarende til ca. 33 pct. af fuld- tidspersonerne på sygedagpenge.

Forslaget indebærer følgende:

Fleksibel opfølgning uden centrale lovkrav

Det er op til jobcenteret at tilrettelægge opfølgningen over for sygemeldte, der er i job og har en klar forventning om at være fuldt raskmeldt og tilbage i job indenfor to måneder efter den første fraværsdag:

o Ingen centrale lovkrav krav til, hvornår der følges op o Ingen centrale lovkrav til, hvordan der følges op

o Ingen centrale lovkrav til indholdet af opfølgningen – dog skal kommunen sikre sig, at der bliver fulgt op, hvis sygefraværspe- rioden varer længere end forudsat, og dermed ud over 2 måne- der.

Jobcenteret kan efter en konkret vurdering beslutte, at en snart raskmeldt fortsat har pligt til at møde personligt op til opfølgningssamtaler i jobcenteret. Dette er fx til- fældet, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug eller spekulation.

Det foreslås samtidig at ophæve § 15a, stk. 3 i lov om sygedagpenge: ”Til syge- meldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud rask- meldt inden for 8 uger, regnet fra opfølgningstidspunktet (…) kan der ikke iværk- sættes nye tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats”. Det skal i stedet være frit for kommunerne at beslutte, om et aktivt tilbud er relevant for

18

(19)

personer i et ansættelsesforhold med en fuld raskmelding indenfor 2 måneder. Der ydes dog ingen statslig driftsrefusion for eventuelle aktive tilbud, og borgeren har ikke pligt til at deltage i tilbuddet.

Sygemeldte uden job: Fortsat aktiv indsats

Indsatsen for sygemeldte uden job, der forventes raskmeldt indenfor to måneder ef- ter den første fraværsdag, skal varetages sammen med øvrige ledighedssager i job- centeret. Sagerne skal dermed ikke overdrages til sygedagpengeafdelingen og der- efter retur, når den ledige raskmeldes. På denne måde undgås sagsbehandlerskift og unødig tids- og ressourceanvendelse, når sagerne skal frem og tilbage.

Forløbene, herunder opfølgning, skal desuden følge helt de samme principper som indsatsen overfor ledige, der ikke er sygemeldt, dog naturligvis tilpasset den ledi- ges evt. skånebehov som sygemeldt. Dette gælder blandt andet både aktive tilbud og tidskadencen for opfølgning.

Flere digitale selvbetjeningsmuligheder

Sygemeldte skal have adgang til digitale selvbetjeningsmuligheder. Det vil lette sagsgangene for den sygemeldte, virksomhederne og de kommunale sagsbehandle- re.

Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, føl- ge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den syge- meldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administrati- on, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en syge- opfølgningsindsats.

Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 1 via Min Side på Jobnet at:

o indhente information om ret og pligt ved modtagelse af syge- dagpenge, information om jobcentertilknytning, osv.

o udfylde oplysningsskema digitalt

o booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret

o se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret o tilmelde sig huskeservice (sms eller mail)

o raskmelde sig

19

(20)

Forslag 1.4 En arbejdsfastholdende indsats med afsæt i TTA-trappen for de længerevarende

sygemeldte (kategori 2-sager)

Problemstilling

Forskningen peger på, at involvering af arbejdspladsen kan medvirke til at bringe sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdspladsen, jf. bilag 2. Gradvis tilbagevenden er et eksempel på en indsats, der virker. Med en delvis raskmelding kan en syge- meldt vende gradvist tilbage i arbejde og på den måde fortsætte med at arbejde sideløbende med eventuel behandling. Det vurderes, at der er stort behov for at øge brugen af gradvis tilbagevenden.

Forslag

Det foreslås, at sygemeldte med længerevarende, men forudsigelige sygeforløb, hvor sygdommen er udredt, og der er igangsat behandling (kategori 2), skal tilby- des en indsats med et klart, arbejdspladsbaseret fokus, der kan støtte dem i at fast- holde deres job.

Antallet af påbegyndte forløb i kategori 2 anslås til at ligge på ca. 45.500, svarende til ca. 7 pct. af alle påbegyndte forløb. Ses der på fuldtidspersoner anslås det, at der vil være ca. 32.600 fuldtidspersoner i kategori 2 eller ca. 37 pct. af fuldtidsperso- nerne på sygedagpenge.

Det foreslås at indføre en TTA-trappemodel, som skal sikre bedst mulig understøt- telse af gradvis tilbagevenden. TTA-trappen skal bestå af en række hierarkisk ord- nede aftalemuligheder, der systematisk bidrager til brug af relevante redskaber til at fastholde den sygemeldte i job, og samtidig gør det klart, at indsatsen entydigt skal have fokus på at få den sygemeldte hurtigst muligt tilbage på sin arbejdsplads.

Jobcenteret og den sygemeldte skal ved opfølgningen med udgangspunkt i den sy- gemeldtes ”TTA-afklaring” (jf. forslag 1.1) indgå den højest mulig rangerende af- tale på TTA-trappen:

 Trin 1: Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet

 Trin 2: Aftale om ”jobstart-indsats”, hvor den sygemeldte forud for en afta- le om gradvis tilbagevenden til arbejdet starter med en periode med virk- somhedspraktik på egen arbejdsplads

 Trin 3: Aftale om virksomhedspraktik på egen arbejdsplads

 Trin 4: Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentor- støtte, hjælpemidler eller anden form for støtte

Aftalen mellem jobcenteret og den sygemeldte skal løbende justeres i forbindelse med opfølgningen, og den skal ligge på ”Min side” på Jobnet.

20

(21)

Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, føl- ge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den syge- meldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administrati- on, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en syge- opfølgningsindsats.

Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 2 via Min Side på Jobnet at:

o indhente information om ret og pligt ved modtagelse af syge- dagpenge, information om jobcentertilknytning, osv.

o udfylde oplysningsskema digitalt

o booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret

o se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret o tilmelde sig huskeservice (sms eller mail)

o raskmelde sig

De sygemeldte i kategori 2 skal desuden have ret til ”lær-at-tackle”- tilbud, hvor der undervises i at tackle sygdommen, så chancerne for fastholdelse i arbejde øges.

Ifølge den eksisterende viden er der positive effekter af, at sygemeldte lærer mestringsstrategier.

Hvis den sygemeldte er ledig

For ledige sygemeldte er målet at fastholde et jobrettet fokus i indsatsen. Jobcente- ret og den sygemeldte skal derfor ved opfølgningen indgå den højest mulig range- rede aftale blandt følgende:

1. Aftale om en ”jobstart-indsats”, hvor den sygemeldte forud for påbegyndelsen af et arbejde/løntilskud starter med en periode med virksomhedspraktik 2. Aftale om virksomhedspraktik

3. Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjæl- pemidler eller anden form for støtte

Den sygemeldte skal desuden have ret til ”lær-at-tackle”- tilbud, hvor der undervi- ses i at tackle sygdommen i forhold til at fastholdes på arbejdsmarkedet.

21

(22)

Forslag 1.5 Indsatsen for sygemeldte med komplekse problemer (Kategori 3-sager)

Problemstilling

En gruppe sygemeldte oplever i dag, at de offentlige myndigheder ikke i tilstræk- kelig grad sikrer en koordineret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Mange sygemeldte med komplekse problemer ender i dag på langvarig, offentlig forsørgelse.

Sygemeldte med komplekse problemer skal så tidligt som muligt have en sammen- hængende og koordineret indsats med tilbud, som tager udgangspunkt i den enkelte sygemeldtes konkrete behov, og som tilsammen kan bane vejen for tilbagevenden til et liv med arbejde og selvforsørgelse.

Forslag

Det foreslås, at de nye tværfaglige rehabiliteringsteam, der etableres fra 1. januar 2013 som led i udmøntningen af aftalen om førtidspension og fleksjob, fremadret- tet også skal behandle og give anbefalinger i komplekse sygedagpengesager.

Med komplekse sygedagpengesager forstås sager, hvor der ikke er en klar forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller borgeren har udfordringer udover syg- dommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde (katego- ri 3 sager), jf. forslag 1.2 om nyt visitationssystem.

Antallet af påbegyndte forløb i kategori 3 anslås til at ligge på ca. 33.500, svarende til ca. 5 pct. af alle påbegyndte forløb. Ses der på fuldtidspersoner anslås det, at der vil være ca. 26.200 fuldtidspersoner i kategori 3, eller ca. 30 pct. af fuldtidsperso- nerne på sygedagpenge.

Forslaget betyder, at når kommunen ved opfølgningen har visiteret en sag til kate- gori 3, så skal sagen hurtigst muligt behandles i rehabiliteringsteamet. Kommunen skal, inden sagen forelægges i rehabiliteringsteamet, udarbejde rehabiliteringspla- nens forberedende del, som bl.a. skal indeholde den praktiserende læges udtalelse om borgerens muligheder for arbejde og uddannelse.

Hvis borgeren har en ”TTA-afklaring”, jf. forslag 1.1, indgår den i forberedelses- materialet. Da ”TTA-afklaringen” allerede indeholder den praktiserende læges ud- talelse i den konkrete sag, kan det undlades at indhente en udtalelse fra den prakti- serende læge. ”TTA-afklaringens” lægedel indgår da i rehabiliteringsplanens forbe- redende del.

22

(23)

Det foreslås desuden, at forberedelsen af sagen til behandling i rehabiliteringstea- met følger lovgivningen i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob, herunder bestemmelser om brug af klinisk funktion. Det vil fx sige, at behandlin- gen af sagen sker på baggrund af den forberedende del af rehabiliteringsplanen, som er udarbejdet af sagsbehandleren i samarbejde med den sygemeldte, og at den sygemeldte og sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets møde, hvor sagen behandles.

Det er som hidtil kommunen, der træffer afgørelse om retten til sygedagpenge.

Teamets indstilling indgår i kommunens beslutningsgrundlag.

Som led i at understøtte behandlingen af sager i rehabiliteringsteamet foreslås det, at der sikres adgang til de nødvendige data. Herudover skal der ske en tilpasning af de lægeattester, som kommunerne i dag bruger på beskæftigelsesområdet.

I tilknytning til den opfølgning, der følger efter behandlingen i teamet, udarbejdes rehabiliteringsplanens indsatsdel, og indsatsen iværksættes.

Rehabiliteringsplanen skal ligge på Min side på Jobnet.

Sygemeldte skal have bedre muligheder for at søge information og vejledning, føl- ge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Dette øger den syge- meldtes ejerskab til sagsforløbet. Samtidig lettes kommunerne i deres administrati- on, og der frigøres ressourcer, der kan anvendes til jobrettede formål eller en syge- opfølgningsindsats.

Det skal derfor være muligt for sygedagpengemodtagere i kategori 3 via Min Side på Jobnet at:

o indhente information om ret og pligt ved modtagelse af syge- dagpenge, information om jobcentertilknytning, osv.

o udfylde oplysningsskema digitalt

o booke og ombooke opfølgningssamtaler i jobcenteret

o se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret o tilmelde sig huskeservice (sms eller mail)

o raskmelde sig

23

(24)

Forslag 1.6 Arbejdsgivere får ikke refusion, hvis de blokerer for gradvis tilbagevenden

Problemstilling

Der er eksempler på arbejdsgivere, der ikke ønsker at indgå aftaler om gradvis til- bagevenden til arbejdet, uanset at den sygemeldte godt kan arbejde på nedsat tid.

Det er med til at svække den arbejdspladsbaserede indsats.

Efter de gældende regler har en sygemeldt, der kun er delvist syg, ret til fulde sy- gedagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke vil indgå en aftale om gradvis tilbagevenden.

Det gælder også sygemeldte, der har ret til løn under fraværet.

En arbejdsgiver, der af en eller anden grund ikke ønsker, at medarbejderen vender tilbage til arbejdet, før medarbejderen kan varetage arbejdet fuldt ud, har således ret til refusion af fulde sygedagpenge.

Adgangen til fulde sygedagpenge blev indført den 6. juli 2009 som udmøntning af sygefraværsaftalen fra 2008.

Forskning viser, at arbejdspladsen spiller en helt central rolle i forhold til en effek- tiv sygefraværsindsats. Det er derfor vigtigt, at der i lovgivningen er det størst mu- lige incitament til, at arbejdsgiveren og den sygemeldte indgår en aftale om gradvis tilbagevenden, så den sygemeldte bevarer fodfæstet på arbejdsmarkedet.

Forslag

Det foreslås, at arbejdsgiveren ikke kan få refusion af fulde sygedagpenge, når ar- bejdsgiveren ikke vil indgå en aftale om gradvis tilbagevenden, hvis det vurderes:

 at der ud fra den sygemeldtes helbred burde være mulighed for gradvis til- bagevenden og

 at den sygemeldte kan arbejde i mere end 10 timer.

24

(25)

Forslag 1.7 Økonomisk fordel til særligt fleksible arbejdsgivere

Problemstilling

Efter de gældende regler nedsættes sygedagpengene ved gradvis tilbagevenden forholdsmæssigt med det antal timer, som den sygemeldte arbejder.

Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygefravær, har arbejdsgiveren ret til refusion for de sygedagpenge, som den sygemeldte ville have haft ret til, hvis arbejdsgive- ren ikke udbetalte løn.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en sygemeldt, der kun kan påtage sig at arbej- de ganske få timer om ugen, kan opleve, at det arbejde, som den sygemeldte kan nå at udføre ved gradvis tilbagevenden i få timer, ikke står mål med den nedsættelse af refusionen, som følger af den gradvise tilbagevenden.

Det kan føre til, at arbejdsgiveren ønsker at udsætte en gradvis tilbagevenden til et senere tidspunkt, hvor den sygemeldte kan påtage sig at arbejde flere timer.

Forskning viser, at arbejdspladsen spiller en helt central rolle i forhold til en effek- tiv sygefraværsindsats. Det er derfor vigtigt, at der i lovgivningen er de bedst muli- ge rammer for, at arbejdsgiveren og den sygemeldte indgår en aftale om gradvis tilbagevenden, også selv om den sygemeldte kun kan vende tilbage ganske få timer om ugen.

Forslag

Derfor foreslås det, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær, kan få samme refusion som ved fuldt fravær ved gradvis tilbagevenden i op til 5 timer om ugen.

Ved gradvis tilbagevenden i mere end 5 timer om ugen, nedsættes refusionen til ar- bejdsgiveren som efter de gældende regler. Det vil eksempelvis sige, at ved en gradvis tilbagevenden 8 timer om ugen, nedsættes arbejdsgiverens refusion af sy- gedagpenge med de 8 timer.

25

(26)

Forslag 1.8 Øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensionsselskab

Problemstilling

Mange sygemeldte har pensionsordninger og forsikringer. Nogle pensionsselskaber yder støtte til at bruge sundhedssystemet og ved langvarig og alvorlig sygdom. Gi- ver sygdommen en kraftigt nedsat erhvervsevne, kan en invalidepension være en mulighed.

En midlertidig invalidepension kan betyde, at næsten alle arbejdsgiverens udgifter til den sygemeldte er dækket. Pensionen udbetales i visse tilfælde til arbejdsgiver, hvis der forsat udbetales løn. Sammen med sygedagpengerefusionen kan det dække en stor del af lønudgiften. Det kan betyde, at selv alvorligt syge kan bevare en til- knytning til deres arbejdsplads uden store omkostninger for arbejdsgiveren.

På www.pensionsinfo.dk kan den sygemeldte danne sig et overblik over, hvordan han er dækket. Der findes også adresser og telefonnumre til de selskaber, der står for dækningen. Problemet er, at ofte glemmer den sygemeldte medarbejder og ar- bejdsgiveren, at det kan være relevant at kontakte pensionsselskabet ved sygdom.

Forslag

Det foreslås, at der i det digitale indberetningssystem Nemrefusion indarbejdes en

”husker” til arbejdsgiveren om, at medarbejderens sygefravær kan være dækket af en forsikring som arbejdsgiveren har, fx en sundhedsforsikring.

Tilsvarende kan der indsættes en ”husker” i det underretningsbrev, der sendes til den sygemeldte medarbejder om, at det kan være en god idé at tjekke, om medar- bejderen har en forsikring, som kan komme i anvendelse.

Den sygemeldtes forsikringsforhold indgår endvidere i den nye ”TTA-afklaring”, jf. forslag 1.1.

26

(27)

Forslag 1.9 Sygemeldte ledige bliver i a-kassen og får udbetalt ydelse ved kortvarig sygdom (op til 2 uger)

Problemstilling

Et ledigt medlem af en a-kasse, der bliver syg, kan i dag ikke modtage arbejdsløs- hedsdagpenge (a-dagpenge) fra a-kassen, men skal overgå til at få udbetalt syge- dagpenge fra kommunen. Det gælder uanset, om der er tale om kortvarigt eller langvarigt sygefravær. Der er således tale om både et myndighedsskift og et ydel- sesskift.

Kommunen, a-kassen og den sygemeldte ledige bruger i dag således unødig tid og ressourcer på administration af lediges kortvarige sygdom, som ikke kræver nogen form for opfølgning.

Ifølge KMDs sygedagpengedatasæt startede der i perioden 2. halvår 2011-1. halvår 2012 godt 102.000 sygedagpengesager, hvor den sygemeldte var forsikret ledig.

Sagerne fordelte sig på godt 70.000 personer. Godt 61.000 af sagerne – dvs. ca. 60 pct. – havde en varighed på 2 uger eller derunder.

Forslag

Det foreslås, at sygemeldte ledige forbliver i a-kassen i de første 2 uger under syg- dom, og får udbetalt ”dagpenge under sygdom”, der følger reglerne for a-dagpenge.

27

(28)

Forslag 1.10 Brug af klinisk funktion i tvivlssager

Problemstilling

I sager om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension skal kommunen sikre sig, at der er tale om betydeligt nedsat arbejdsevne, og at alle muligheder for gennem be- handling at udvikle arbejdsevnen er udtømt. Det indebærer, at kommunen som led i at træffe afgørelse om tilkendelse af fleksjob eller førtidspension kan stille krav om deltagelse i nødvendig lægebehandling, dvs. en af sundhedssystemet ordineret be- handling.

Endvidere kan kommunen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en sygemeldt ikke deltager i nødvendig lægebehandling.

Kravet i lovgivningen om deltagelse i nødvendig lægebehandling kan medføre, at borgere, der ikke ønsker at deltage i en lægeordineret behandling, kan føle sig pres- set af den kommunale sagsbehandling til at tage imod behandlingen for at beholde deres ret til sygedagpenge eller få tilkendt fleksjob eller førtidspension.

Forslag

Det foreslås, at den enkelte borger får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehand- ling fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutter ikke at tilkende fleksjob eller førtidspension. Klinisk funktion er betegnelsen for den nye samarbejdsmodel i forhold til regionen, som etableres som led i implemente- ring af rehabiliteringsteam og som sikrer kommunen en entydig indgang til den specialiserede, lægefaglige viden.

Kommunen må ikke færdigbehandle sager, herunder stoppe sygedagpenge, før kli- nisk funktion har udtalt sig.

Klinisk funktion skal udarbejde en lægeudtalelse, der indeholder en:

Gennemgang af lægefagligt og andet relevant materiale i sagen – herunder en vurdering af den foreslåede behandling

Anvisning af evt. andre behandlingsmuligheder.

Hvis klinisk funktion ikke kan anvise øvrige behandlingsmuligheder, skal klinisk funktion forelægge sagen for en specialist inden for det givne felt, med henblik på at få en fagperson med særlig ekspertise til at overveje mulighederne for anden be- handling.

28

(29)

Hvis der ikke kan peges på andre behandlingsmuligheder eller indsatser, bortfalder kravet om deltagelse i nødvendig lægebehandling.

Med forslaget sikres den enkelte mulighed for i særlige tilfælde at afvise en be- handling, som pågældende ikke ønsker. Det antages at dreje sig om et mindre antal behandlingstyper, idet de gældende regler sikre, at der ikke kan stilles krav om del- tagelse i behandling, som kan indebære risiko for den enkelte borgers liv og førlig- hed.

Forslaget skal køre forsøgsvis i en 3-årig periode.

29

(30)

Spor 2 – Et mere digitalt sygedagpengesystem

1. Baggrund

Administrationen omkring sygedagpengeudbetalinger kræver i dag betydelige res- sourcer fra både arbejdsgivere og kommuner.

Opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge og beregningen af syge- dagpengesatsen sker således i dag på baggrund af oplysninger fra primært arbejds- giverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen. Arbejdsgiverens anmeldelse sker på tro og lov, og medfører et betydeligt administrativt arbejde for arbejdsgive- ren. Tilsvarende anvender kommunerne tid på at kontrollere om beskæftigelseskra- vet er opfyldt, samt om grundlaget for beregningen af sygedagpengesatsen er kor- rekt.

Der kan ved opgørelse af beskæftigelseskravet og beregning af sygedagpenge - herunder i forbindelse med genoptjening af sygedagpenge - opnås mere effektive sagsgange ved en intelligent anvendelse af de digitale muligheder, som allerede ek- sisterer i dag, fx i indkomstregisteret.

En udnyttelse af de digitale muligheder vil medføre en betydelig afbureaukratise- ring og økonomisk besparelse, hvilket vil flytte hænder fra administration til bedre og hurtigere sygeopfølgning. Dertil kommer, at fejludbetalinger kan reduceres og kontrollen i sygedagpengesager, på baggrund af digitaliseringen, vil forbedres væ- sentligt.

Udvalget foreslår derfor følgende:

2. Konkrete forslag

Forslags­

nummer Forslagets titel Forslagets indhold Intention

2.1 Ændrede beskæftigel­

seskrav og bereg­

ningsregler der un­

derstøtter digitalise­

ring og afbureaukrati­

sering.

Reglerne om optjening, herunder genoptjening, af beskæftigelseskrav, samt beregning af sygedagpen­

getimesatsen forenkles, så opgørelserne primært sker på baggrund af oplysnin­

ger indberettet til ind­

komstregisteret.

Opgørelsen skal fremover ske digitalt, og der skal være min­

dre administrativt arbejde for arbejdsgivere. Herudover skal der være mulighed for bedre kontrol.

30

(31)

Forslag 2.1 Ændrede beskæftigelseskrav og

beregningsregler, der understøtter digitalisering og afbureaukratisering

Problemstilling

I sygedagpengesager er der allerede i dag opnået betydelige administrative gevin- ster for både arbejdsgivere og kommuner ved indførelse af den digitale indberet- ningsløsning Nemrefusion. Derudover er der et helt særligt fokus på digital kontrol af sygedagpenge, idet der er etableret et system, der digitalt Validerer for Atypisk Sygefravær (VAS).

I sygedagpengesager er der potentiale for endnu mere effektive sagsgange ved en intelligent anvendelse af de digitale muligheder, som allerede eksisterer i dag, her- under indkomstregisteret.

Opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge og beregningen af syge- dagpengesatsen sker i dag på baggrund af oplysninger fra primært arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet til kommunen.

Arbejdsgiverens anmeldelse sker på tro og love, og medfører et betydeligt admini- strativt arbejde for arbejdsgiveren. I forbindelse med AMVAB målingerne er de private arbejdsgiveres administrative byrde således opgjort til 5 mio. kr. om året.

Der er ligeledes administrative byrder for de offentlige arbejdsgivere.

Tilsvarende anvender kommunerne tid på at kontrollere, om beskæftigelseskravet er opfyldt, samt om grundlaget for beregningen af sygedagpengesatsen er korrekt.

Forslag

Det foreslås, at udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt.

Der foreslås indført et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav, som kan opgøres via indkomstregisteret, jf. Slotsholms notat om automatiseret bereg- ning af sygedagpenge for lønmodtagere i bilag 6. Forslaget er i overensstemmelse med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, fokusområde 6, om en digital, ef- fektiv og forenklet beskæftigelsesindsats, hvor bl.a. e-indkomst skal fjerne dobbelt- arbejde (initiativ 6.3.).

Forslag om et nyt beskæftigelseskrav:

I dag er der ikke nogen klar skelnen mellem, om man er i beskæftigelse eller ej i forhold til retten til sygedagpenge. Det afgørende princip i den eksisterende lov- givning er et krav om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste seks må- neder uden en eneste dags afbrydelse samt et arbejdskrav på 240 timer.

31

(32)

Tilknytningskravet er – for ikke at give en for restriktiv adgang til sygedagpenge – defineret sådan, at der godskrives en lang række situationer mht. barsel, ferie mv.

Godskrivning af alle disse situationer uden arbejde indebærer, at der også er behov for undtagelser i arbejdskravet, hvor referenceperioden for optjening forlænges ef- ter indviklede regler.

Det foreslås, at der i udgangspunktet fremover er tre situationer, hvor man kan få sygedagpenge:

Hvis man aktuelt er i beskæftigelse og har været det 240 timer det seneste halve år. De 240 timers arbejde skal være fordelt sådan, at der er mindst 40 ti- mers beskæftigelse i mindst fem af de seneste seks måneder. Forslaget vil – som i dag – indebære, at der både kræves en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af varighed og i form af et omfang af beskæftigelse. Den foreslåede hovedregel vil kunne understøttes af eksisterende data i indkomstregisteret, og retten kan au- tomatisk og uden manuel sagsbehandling opgøres ved påbegyndelse af ethvert nyt sygedagpengeforløb.

Eller hvis man er berettiget til a-dagpenge. Personer uden aktuel beskæftigel- se (eller med begrænset beskæftigelse) foreslås alene at kunne opnå ret til syge- dagpenge, hvis de er a-dagpengeberettigede. Den foreslåede regel om dagpen- geret som eneste kriterium vil være en meget enkel regel at administrere – spe- cielt, når den kombineres med det eksisterende afbureaukratiseringsforslag om, at det fremover skal være a-kassen, der administrerer og udbetaler sygedagpen- gene i de første uger (se forslag 1.9). Retten til sygedagpenge vil – hvis forsla- get fremmes – kunne afgøres på grundlag af data fra a-kassen.

Eller hvis man har pådraget sig en arbejdsskade, men ikke lever op til hverken 1) eller 2). Der er meget få sager (ca. 50 sager årligt på landsplan), hvor reglen om arbejdsskaderamte benyttes, da beskæftigelseskravet eller kravet om ret til dagpenge ofte er opfyldt for de berørte. Det vurderes derfor at være uhensigtsmæssigt at opbygge systemer, der kan føre til en automatisering af de resterende tilfælde. Der foreslås en uændret manuel sagsbehandling i disse me- get få sager.

Den foreslåede model er designet således, at det sikres, at for langt hovedparten af de sygemeldte vil de samme personer opnå ret til sygedagpenge og med den sam- me udbetaling med anvendelse af indkomstregistret som efter de aktuelle, manuelle processer, jf. bilag 5 om konsekvenserne af forslaget.

Forslag om et nyt beregningsgrundlag:

I dag er sygedagpenge og refusion til arbejdsgiver ikke beregnet på basis af lønud- betalinger, men på baggrund af tro og love- erklæring fra arbejdsgiver om lønnens størrelse i måneden med første fraværsdag.

Det foreslås, at der fremover sondres mellem følgende fire situationer, som afspej- ler sygemeldtes forsørgelsesgrundlag, når der skal tages stilling til beregning af sy- gedagpengesatsen eller refusionen pr. time.

32

(33)

1) Ansat med løn under sygdom

Forsørgelsesgrundlag er løn, og der udbetales refusion til arbejdsgiver.

Refusionen pr. time til arbejdsgiveren beregnes på basis af arbejdsgiverens lønindberetninger til indkomstregisteret for de seneste tre afsluttede måne- der, før sygdom indtræffer. Har ansættelsen varet under tre måneder, tages udgangspunkt i de seneste måneder, der findes i indkomstregistret.

2) Ansat uden løn under sygdom

Forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge beregnet på baggrund af hidtidig løn. Når der ikke ydes løn under sygdom, modtager lønmodtageren syge- dagpenge fra kommunen. Også i denne situation foreslås, at der udbetales sygedagpenge med udgangspunkt i de seneste tre afsluttede måneder i ind- komstregisteret.

Eksisterer der ikke løn og løntimer for de seneste tre måneder i indkomst- registeret – fx fordi sygdommen indtræder i første måned med beskæftigel- se efter barsel – fastsættes sygedagpengesatsen til det, vedkommende ville være berettiget til i a-dagpenge. Er vedkommende ikke a-dagpenge- berettiget, fastsættes satsen til 82 pct. af de maksimale dagpenge.

3) Ledig med dagpengeret

Forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge fortsat til dagpengesatsen.

4) Person udsat for arbejdsskade

Forsørgelsesgrundlag er sygedagpenge fastsat efter særlige regler. For per- soner ramt af en arbejdsskade skal sygedagpengesatsen pr. time udregnes på basis af den aktuelle løn, eller – hvis en sådan ikke eksisterer – på basis af et skøn. Sidstnævnte skøn kan i sagens natur ikke registerunderstøttes og automatiseres, hvilket er af mindre betydning, da der er tale om meget få og specielle situationer. Der er kun ca. 50 sygedagpengesager årligt med sagsarten arbejdsskade.

Det er målsætningen, at modellen vil medføre, at de samme personer vil opnå ret til sygedagpenge og med den samme udbetaling efter anvendelse af indkomstregiste- ret som ved den nuværende fremgangsmåde.

Desuden foreslås det, at udbetaling af barseldagpenge så vidt muligt efter samme model skal kunne ske via oplysningerne i indkomstregisteret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav og ved beregning af barseldagpengene.

Det foreslås ligeledes, at genoptjeningskravet for ret til sygedagpenge ændres, så- ledes at det kan opgøres automatisk og digitalt. De nuværende regler for genoptje- ning skal tilpasses en ny ydelsesmodel (jf. spor 3). Det nuværende genoptjenings- krav er svært at administrere for kommunerne, og svært at forstå for de sygemeldte.

Regler kan endvidere ikke administreres automatisk – blandt andet fordi det nuvæ- rende tilknytnings-, beskæftigelses- og arbejdskrav, der indgår i genoptjeningsreg- lerne, kræver en manuel administration.

Det foreslås, at et nyt regelsæt for genoptjening skal følge følgende principper:

33

(34)

1. Det skal sikres, at opgørelsen af genoptjening skal ske digitalt, primært på baggrund af oplysning fra eIndkomst, samt som udgangspunkt ud fra de samme perioder som anvendes ved opgørelse af forslaget til nye regler for det almindelige beskæftigelseskrav.

2. Der skal sikres, at personen har været arbejdsdygtig siden sidste sygemel- ding, dvs. at personen som udgangspunkt skal have modtaget løn eller a- dagpenge, i en vis periode siden sidste sygedagpengeperiode. Det kan fx være i en periode, der svarer til forslaget til nyt beskæftigelseskrav.

3. Modellen skal designes således, at det sikres, at for langt hovedparten af de sygemeldte vil de samme personer som i dag kunne genoptjene ret til sy- gedagpenge som efter de aktuelle, manuelle processer.

4. Modellen skal have et klart regelgrundlag, der kan forstås af borger, virk- somhed og jobcenter.

34

(35)

Spor 3 – Overvejelser om sygedagpengemodeller

1. Indledning

Ifølge kommissoriet har sygedagpengeudvalget til opgave at ”(…) undersøge, hvordan varighedsbegrænsningen på sygedagpengeområdet kan afskaffes på en måde, der er økonomisk ansvarlig”.

Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk tryghed under et sygedagpengefor- løb, og ikke belastes yderligere af bekymringer om deres forsørgelsesgrundlag.

Udbetalingen af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed og ikke stoppe ved en bestemt dato.

Årligt er der ca. 8.000 personer, der ikke kan forlænges og som mister retten til sy- gedagpenge ved fortsat sygdom, hvoraf ca. 1.400 personer på grund af reglerne om ægtefælleforsørgelse og formue efterfølgende står uden lønindkomst eller anden offentlig forsørgelse.

2. Overvejelser over modeller

Udvalget har drøftet forskellige modeller.

En simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen, hvor sygemeldte kan modtage sygedagpenge på det hidtidige niveau, indtil de blive raske eller overgår til anden ydelse, vil betyde, at ingen risikerer at stå uden lønindkomst eller offentlig forsør- gelse. Modellen er dog forbundet med meget betydelige merudgifter, ikke mindst når der medregnes omkostninger som følge af adfærdsændringer. Det skønnes så- ledes, at en simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge vil medføre længere sygedagpengeforløb end i dag, svarende til en reduktion af ar- bejdsudbuddet på 2.500-3.500 helårspersoner samt en strukturel svækkelse af de offentlige finanser på i størrelsesordenen 1 mia. årligt, inkl. ændret adfærd. Skøn- net er forbundet med betydelig usikkerhed, og det kan ikke udelukkes, at adfærds- ændringen og dermed de offentlige merudgifter kan afvige væsentligt fra det skøn- nede.

Løsningen tilgodeser ikke alene gruppen, der mister retten til en offentlig forsør- gelse, men indebærer også øgede udgifter til forsørgelse til den gruppe, som i dag overgår til en anden forsørgelsesydelse efter varighedsbegrænsningen og eventuelle forlængelser. Ligeledes rykkes ved den eksisterende balance mellem på den ene side en relativ høj ydelse, som det er forholdsvis let at få adgang til, og på den an- den side, at ydelsen er af begrænset varighed. Alt i alt er det udvalgets vurdering, at

35

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Den herlig udsprang, uden Hinder, Paa Gudsbarnets deilige Kinger Mangler hos Grundtvig Mangler hos Grundtvig Mangler hos Grundtvig Grundtvig (1857): (Tillæg til evangelisk-christelig

Angivelse af årgang er overalt trykt med kursiver, medens der til sidetallene er brugt almindelig skrift.. Henvisninger til de engelske resuméer er sat

Grundtvig med indledning og noter af Steen Johansen.. Anmeldt af Gustav

Hvis man vil have en revitalisering af grundlaget for undervisning i boglige registre og synes det er fint, at vi ind imellem stopper så meget op i de refleksioner, som netop

Det gælder tilsvarende om de detaljerede sted- og sagregistre, at de ikke alene er registre til de forhold, der refereres i regesterne, men også til de originale protokoller..

Med Duvals teorier er det tilsyne- ladende en stor fordel for forståelsen af de matematiske objekter at eleven forstår at samme objekt kan have forskellige repræsentationer i mindst

Data fra nationale og øvrige registre samt regionale og kommunale systemer skal i videst muligt omfang genanvendes i den kliniske kvalitetsdatabase, hvorved

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og Dansk Metals medlemsregister.. Ordinære medlemmer fordelt